Kendelse af 26-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har den 20. december 2015 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

SKAT har, den 16. maj 2013 sendt klageren et forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2011. SKAT modtog ikke bemærkninger til forslaget, hvorfor SKAT udsendte en afgørelse den 21. juni 2013. Forhøjelsen af skatteansættelsen var begrundet i et lavt privatforbrug. Årsopgørelsen havde udskriftsdato den 9. juli 2013 og online dato den 27. juni 2013.

SKAT har i forbindelse med ændringen haft adgang til klagerens kontoudtog for konto [...83] og [...40], ligesom SKAT har modtaget en lejekontrakt vedrørende lejemålet beliggende [adresse1] i [by1], hvor klageren havde folkeregisteradresse fra 1. december 2011 til 1. marts 2013.

Repræsentanten har oplyst, at klagerens liv, i indkomståret 2011, var præget af mange forandringer. Han flyttede adskillige gange, skiftede jobog forsøgte at komme til at leve af pokerspil.

Klageren fandt i september 2011 en fast bolig sammen med sin ven, [person1]. Begge stod på lejekontrakten, men fordi klageren ikke havde noget fast arbejde i sidste halvdel af indkomståret 2011, betalte [person1], ifølge repræsentanten, alle udgifter vedrørende lejemålet.

Repræsentanten har oplyst, at klageren levede et beskedent liv, da han ikke havde mange penge at leve for og til at afholde sine faste udgifter for. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren har været en del af et kriminelt miljø, hvorfor klageren har været straffet for forskellige lovovertrædelser.

Repræsentanten har oplyst, at SKAT valgte at gennemgå klagerens konti og de varer, som han angiveligt skulle have købt i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, i forbindelse med den seneste straffesag mod klageren.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har kunnet assistere SKAT fuldt ud med oplysninger, da mange af de skrivelser, som SKAT har sendt til ham igennem forløbet, ikke er sendt til klagerens opholdsadresse.

Af cpr-registret ses, at klageren fra 1. marts 2013 til 7. juli 2015 var tilmeldt på adressen, [adresse2] i [by2]. SKAT har adresseret forslag af 16. maj 2013 og afgørelse af 21. juni 2013 til denne adresse.

Af TastSelv hændelsesloggen ses, at klageren har været frameldt modtagelse af årsopgørelse m.v. på papir. Det ses, at årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2011 blev dannet den 27. juni 2013 og at der blev sendt e-mail herom den 28. juni 2013. Det ses ligeledes, at klageren den 25. juli 2013 og 19. august 2013 har anmodet om ny TastSelv kode, ligesom TastSelv koden blev ændret den 21. august 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke kan genoptages.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Du har haft SKATs forslag af 26. januar 2016 til udtalelse. Din rådgiver har den 18. februar 2016 sendt bemærkninger til forslaget.

Det fremgår af indsigelsen, at du er uforstående overfor at vi ikke kan imødekomme din anmodning. Du har haft forskellige vikarjobs med en samlet lønindkomst på 74.819 kr. efter am-bidrag samt udbetaling af dagpenge med 2.683 kr.

Du har levet beskedent og har derfor ikke haft så store udgifter, som SKAT har skønnet i afgørelsen af 21. juni 2013. Du har fået meget hjælp af sine forældre økonomisk og ligeledes suppleret sin indtægt med gevinster vundet ved pokerspil.

Der er tale om en skønsmæssig forhøjelse på 117.095 kr. Forhøjelsen har efter din rådgivers opfattelse ingen hold i konkrete beløb og SKAT har ikke fremvist dokumentation for, at det afspejler et nogenlunde korrekt forbrug.

Du har anvendt nogle af de beløb som familien har givet dig samt de gevinster, som du har haft ved poker til betaling af faste udgifter. Disse beløb er efter rådgiverens opfattelse skattefrie gaver og gevinster.

Af samme årsag kan SKATs skønnede budget, efter jeres opfattelse, ikke anvendes.

Det fremgår også, at du på nuværende tidspunkt er ved at forsøge, at skaffe dokumentation på, at de af SKAT skønnede udgifter er sat for højt og at forhøjelsen bør nedsættes til 0. Det er stadig jeres opfattelse, at bagatelgrænsen på 5.000 kr. taler for en genoptagelse.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Rådgiver oplyser, at årsagen til at der ikke er reageret på forslag og afgørelse er, at du ikke har boet på den adresse hvortil skrivelserne er sendt. Du har derfor, efter din rådgivers opfattelse, ikke haft kendskab til skrivelserne.

Du bliver først klar over at din skattepligtige indkomst for 2011 er takseret da du henvender dig til din rådgiver vedr. 2012 og 2013, (der er ikke oplyst tidspunkt). Din rådgiver anmoder om genoptagelse og anser fristen i § 27, stk. 2 for opfyldt.

SKAT har d.d. talt med [person2] hos [virksomhed1] vedr. evt. yderligere oplysninger fra dig.

Det er ikke muligt, at give nogen tidshorisont for hvornår vi evt. modtager yderligere oplysninger.

Der træffes derfor afgørelse på det foreliggende grundlag.

Endelig afgørelse

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er særlige omstændigheder der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse. SKAT har sendt forslag og afgørelse til den adresse du har været registreret med i perioden. Hvis du ikke opholder dig på adressen, må du sørge for, at din postkasse bliver tømt og at du får brevene eftersendt. Det anses ikke for en særlig omstændighed, at du ikke har truffet aftale om at få posten eftersendt eller omadresseret.

Du har haft mulighed for at sende bemærkninger / klage både til forslaget, afgørelsen og til årsopgørelsen. Årsopgørelsen har du også haft mulighed for at se via SKATs hjemmeside TastSelv.

Det udsætter ikke reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at du ikke var klar over, at din skatteansættelse var takseret før du fik kontakt med din rådgiver. Det begrunder vi med, at SKAT har sendt relevante breve og årsopgørelse til den kendte adresse og ikke har haft mulighed for andet, da der ikke er oplyst anden adresse.

Det er aftalt med din rådgiver, at vi ikke afventer evt. yderligere materiale, da der ikke er nogen tidshorisont for, hvornår du sender materialet.

Derudover er det SKATs opfattelse, at selv om du kan fremskaffe dokumentation for skattefrie indtægter eller lavere forbrug, kan vi ikke på nuværende tidspunkt ændre din skatteansættelse på grund af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Som beskrevet nedenfor, mener vi ikke du kan komme ind under undtagelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-8.

Vi kan med disse begrundelser ikke genoptage din skatteansættelse for 2011.

Sagens oplysninger

Din rådgiver har den 20. december 2015 bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2011.

Det fremgår af brevet, at der anmodes om ekstraordinær genoptagelse for 2011da I mener, der er tale om særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er jeres opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eftersom du ikke skal beskattes af et beløb, som du aldrig har tjent.

I oplyser også, at du ikke har modtaget offentlige midler, men har været en habil pokerspiller og har haft indtjening derfra. I regner denne indkomst for at være skattefri.

Endvidere henviser I til bagatelgrænsen, da ændringen af ansættelsen er af væsentlig betydning.

Regler og begrundelse

Vi mener, at grundlaget for din skat for 2011 ikke kan ændres. Det er fordi vi har fået din ansøgning for sent. Fristen for ansøgningen var 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb (1. maj 2015 for 2011). Vi mener ikke, at din sag falder ind under de undtagelser, der gælder for tidsfristen, fordi vi ikke mener betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er til stede.

Vedr. åbenbar fejl:

Vi mener ikke der er tale om en åbenbar fejl. SKAT har sendt dig et forslag til forhøjelse den 16. maj 2013 og en afgørelse den 21. juni 2013. Der har ikke været bemærkninger til forslaget inden der blev truffet en afgørelse. Forhøjelsen i skatteansættelsen er begrundet i et lav privatforbrug. Beregningerne kan ses i både forslag og afgørelse. Skatteansættelsen bringer privatforbruget op på et, efter SKATs opfattelse, rimeligt privatforbrug. Skatteansættelsen er derfor ikke åbenbar urimelig og der er ikke begået fejl i forbindelse med skatteansættelsen.

Vedr. bagatelgrænsen.

Det fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.10, at ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Det er således en forudsætning, at de øvrige betingelser i nr. 8 er opfyldt. Vi mener ikke betingelserne i nr. 8 er opfyldt, hvorfor bagatelgrænsen ikke har nogen selvstændig betydning i denne situation.

Tidsfristen står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Det er derudover en betingelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at anmodning om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter, at du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Du har modtaget SKATs afgørelse i juni 2013 og dermed blevet bekendt med forhøjelsen. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ikke overholdt.

Vi kan ikke imødekomme din anmodning om ekstraordinær genoptagelse, da vi ikke mener, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 og stk. 2 er til stede. ”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Der er ikke vedlagt dokumentation for påstande om, at der er modtaget penge fra familien og vundet beløb i poker.

På side 9 står der, at rådgiver vil udarbejde en ny privatforbrugsopgørelse. En sådan opgørelse ses ikke medsendt.

Der henvises til afgørelse af 18. februar 2016 side 2 under endelig afgørelse, afsnit 4. Vi mener ikke, der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

De afgørelser der er vedlagt som bilag 8, 9 og 10 kan ikke anvendes i denne sag. Vi mener ikke, at den oprindelige ansættelse er foretaget på et forkert grundlag, se afgørelsens side 2 om åbenbar fejl”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”[...]

På baggrund heraf ændrer SKAT vor klients årsopgørelser og forhøjer [person3]s skattepligtige indkomst med kr. 117.000,00 for indkomståret 2011 ved afgørelse af 21. juni 2013, se bilag 4.

Det skal bemærkes, at SKATs beregning i afgørelse af 21. juni 2013 er baseret, hovedsaligt, på skønsmæssige beløb til trods for, at SKAT har været i besiddelse af vor klients kontoudtog for indkomståret 2011 og derfor kunne se [person3]s reelle indtægter og udgifter til brug for beregning af vor klients privatforbrug.

[person3] har dog ikke kunne assistere SKAT fuldt ud med disse oplysninger, da mange af de skrivelser, som SKAT har sendt til ham igennem forløbet ikke er sendt til den adresse, hvor han opholdt sig. Han har derfor ikke modtaget disse og derfor heller ikke haft kendskab herom.

Da vor klient får kendskab om, at SKAT har ændret væsentligt i hans årsopgørelser og han derfor står med en meget stor gæld, tager han kontakt til [virksomhed1] ApS for at få rådgivning om sagen.

Da [person3] ikke kan anerkende, at hans forbrug i indkomståret 2011 på nogen måde skulle kunne lede til en forhøjelse på kr. 117.000,00 sammenholdt med, at mange af de beløb, som SKAT har anvendt til beregning af vor klients privatforbrug er skønsmæssige fastsatte beløb, har [virksomhed1] ApS, som partsrepræsentant for [person3], anmodet om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2011, se bilag 5.

SKAT fremsender forslag til afgørelse af 26. januar 2016, se bilag 6, hvori SKAT giver udtryk for, at der ikke kan ske genoptagelse af indkomståret 2011, da anmodningen er kommet for sent samt, at SKAT ikke finder, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

[virksomhed1] ApS fremkommer med bemærkninger til SKATs forslag den 18. februar 2016, se bilag 7, hvori det påpeges, at der er tale om skønsmæssige udgifter, som SKAT har pålagt vor klient og derfor ikke giver et retvisende billede af [person3]s reelle og faktiske økonomi. Det pointeres samtidig også, at vor klient ikke har modtaget skrivelser fra SKAT, da SKAT har fremsendt skrivelserne til en forkert adresse.

Til trods for dette fastholder SKAT deres standpunkt, som fremgik af forslag til afgørelse af 26. januar 2016 i afgørelse af 18. februar 2016, se bilag 1.

Afgørelse af 18. februar 2016 påklages derfor.

...

Vedrørende indkomståret 2011

[person3] har i indkomståret 2011 ikke haft fast lønnet arbejde. Han har i korte perioder haft vikararbejde hos forskellige virksomheder, se bilag 2. Dog har dette kun givet en skattepligtig indkomst på kr. 81.234,00, se bilag 2, i indkomståret 2011.

Derudover har [person3] i indkomståret ligeledes haft gevinster i forbindelse med sin passion for poker og fået økonomisk hjælp af familie i de perioder, som var uden lønindtægt.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis en borger ønsker ansættelsen af indkomst ændret skal der senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af ansættelsen, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2011 udløb 1. maj 2015, hvorfor det kun kan genoptages, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

SKAT har fremført i deres afgørelse af 18. februar 2016, se bilag 1, at de ikke anser betingelser for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8 for at være opfyldt.

Dette er vi ikke enige i.

Vi mener, at indkomståret 2011 skal genoptages efter skatteforvaltningsloven § 27, stk.1, m. 8, da der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, m. 8 kan kun anvendes til at foretage ændringer, som er til gunst for den skattepligtige, hvorfor SKAT ikke har adgang til at gennemføre en nettoforhøjelse på grundlag af en anmodning om nedsættelse, jf. SKM2012.87BR, se bilag 8.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, m. 8 er en opsamlingsregel, der kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, m. 1-7 kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, m. 8 er, når en ansættelse af indkomstskat er forkert som følge af, at SKAT har begået fejl på sådan en måde, at fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde, jf. den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår ligeledes af den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at:

"Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom "

Det centralt anvendelsesområde for genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, m. 8 er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at SKAT har begået en ansvarspådragende fejl. Dog kan en fejl, som ikke kan anses som værende ansvarspådragende, dog også begrunde en genoptagelse. Dette kan ske, hvis der er tale om en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses som værende urimeligt at opretholde, jf. den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Såfremt SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som der efterfølgende dokumenteres, som værende sat for højt, så vil der som udgangspunkt ikke være tale grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 28, stk. 1, nr. 8.

Dog kan en genoptagelse efter skatteforvaltningsloven§ 27, stk. 2, nr. 8 være begrundet, hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart sat for højt i forhold til de oplysninger, som tilgængelige på tidspunktet for ansættelsen, jf. den Juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2:

"Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndighedsfejl efter SFL § 2 7, stk. 1, nr. 8, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav kan der stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl."

Denne antagelse har praksis igennem de senere år understøttet fuldt ud. Dette ses bl.a. i SKM2013.846SR, se bilag 9 og SKM2014.637.LSR, se bilag 10.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27. stk.2

Reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, går ud på, at når en af betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet, jf. den Juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.4.

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.

Vor klient har ikke modtaget de agterskrivelser vedrørende indkomståret 2011, som er blevet fremsendt til ham i 2013. Dette skyldes, at agterskrivelseme er fremsendt til forkert adresse.

SKAT skriver i deres afgørelse af 18. februar 2016, se bilag 1, at SKAT ikke anser det for en særlig omstændighed, at vor klient ikke befinder sig på den adresse, hvortil SKAT fremsender deres agterskrivelser.

Vor klient skal ikke lide under, at SKAT fremsender agterskrivelser til en adresse, hvor vor klient ikke bor.

Af denne årsag mener vi, at [person3] har overholdt reaktionsfristen, da han har taget kontakt til [virksomhed1] ApS med det samme han fik kendskab til, at der var ændre i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.

Vedrørende [person3]s privat forbrug

Vor klient har haft to konti til sin rådighed i [finans1]: konto [...83] og konto [...40], se bilag 11.

SKAT mener, at [person3] har haft et privatforbrug på kr. 150.023,00 i indkomståret 2011, se bilag 4.

SKAT er ikke kommet med konkrete beviser for, at vor klient har haft et forbrug på kr. 150.023,00.

Denne opgørelse bygger i overvejende grad på tal fastsat af SKAT skønsmæssigt. Der er ikke lagt nogen konkrete tal givet af vor klient frem, som kan understøtte de tal, som SKAT er kommet frem til, i deres skønsmæssige privatforbrugsopgørelse.

SKAT har haft udskrifter fra vor klients konti til rådighed, men har kun anvendt konto [...83] i deres vurdering af sagen. Dette må anses for en fejl, da indtægt og udgifter, som fremgår på konto [...40] ikke er medregnet i SKATs afgørelse af 21. juni 2013, se bilag 4, hvorfor SKAT ikke har medtaget alle tilgængelige oplysninger.

Derfor kan den privatforbrugsopgørelse, som fremgår af afgørelse af 21. juni 2013, se bilag 4, ikke anses for at være korrekt eller på nogen måde retvisende.

Som tidligere nævnt har [person3] fået økonomiske støtte fra sin familie og tidligere vundet i poker, hvorpå han har kunnet afholde sine faste leveomkostninger. Denne omstændighed er der heller ikke taget hensyn til i opgørelsen af vor klients privatforbrug i afgørelse af 21. juni 2013, se bilag 4.

Gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, medmindre gevinsten er omfattet af lotteriafgiftsloven m.v. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet). Under dette hører pokerspil ligeledes.

Det er forbudt at afholde offentlige pokerspil i Danmark, medmindre der er givet en bevilling. Gevinster ved offentlige pokerspil, hvor der er givet en bevilling, er skattefrie. Ligeledes er pokerspil, der afholdes i et af de syv danske godkendte kasinoer, skattefrie.

Gevinster på fysiske pokerturneringer, der afholdes i et EU/EØS-land er skattefrie, hvis det er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU/EØS-land, og det tilsvarende spil udbydes i Danmark. Dette fremgår af SKM2004.121DEP, se bilag 12, hvor Departementet på baggrund af Sag C-42/02 (Lindman-dommen), se bilag 13, traf afgørelse om, at gevinster, som vindes ved spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, fritages for indkomstbeskatning, i det omfang gevinster ved det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.

[person3] har spillet poker på både danske som udenlandske pokersites, men også deltaget i forskellige turneringer på både danske såvel som udenlandske kasinoer. Alle disse kasinoer har været kontrolleret af en offentlig myndighed, som kravet er, for at spillergevinster kan anses som værende skattefrie.

Spillegevinster, som tydeligt går ind på vor klients konti i indkomstårene 2011 og som, jf. overstående, er at anse som værende skattefri, er ikke trukket fra i den af SKAT beregnede privatforbrugsopgørelse. Dette må anses som værende en tydelig fejl og den skønsmæssige forhøjelse af min klients skattepligtige indkomst bliver derfor ukorrekt og åbenbart for høj ansat.

Derudover kunne [person3]s familie i indkomståret 2011 give vor klient kr. 58.700,00 skattefrit. Dette beløb burde som minimum have været trukket fra i SKATs negative privatforbrug, da beløb fra familien ofte blev givet som kontante beløb og derfor er brugt til at dække almindelige leveomkostninger.

Da SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelse i afgørelse af 21. juni 2013, se bilag 4 er behæftet med mangler og fejl, således, at det er tydeligt, at SKAT har foretaget en åbenbar urimelig forhøjelse af vor klients skattepligtige indkomst, bør indkomståret 2011 genoptages efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er ingen tvivl om, at der er foretaget et skøn på et ufuldstændigt grundlag og uden brug af de på dette tidspunkt tilgængelige oplysninger og dette skal ikke komme [person3] til skade, da dette vil betyde, at han bliver beskattet af beløb, som ikke har ham skattepligtig.

Vor klient har på nuværende tidspunkt fremskaffet yderligere dokumentation for den skønsmæssige privatforbrugsopgørelses ukorrekthed og der vil derfor blive udarbejdet en ny privatforbrugsopgørelse for [person3]s privatforbrug i indkomståret 2011. Af denne grund vil der snarest muligt blive fremsendt supplerende indlæg til denne klage, hvor denne privatforbrugsopgørelse vil blive fremsendt og gennemgået nærmere.”

Landsskatterettens afgørelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, og 2.

Det forslag, som SKAT udsendte den 16. maj 2013 blev udsendt som følge af, at SKAT havde beregnet klagerens privatforbrug til 32.928 kr. Det fremgår af SKATs forslag, at SKAT har beregnet den yderligere indtægt på 117.000 kr. ud fra foreliggende oplysninger i form af bankkontoudtog, huslejekontrakt og beregnet privatforbrug.

Da klageren ikke reagerede på SKATs forslag, blev der truffet afgørelse den 21. juni 2013.

SKAT har sendt forslag og afgørelse til den adresse, hvortil klageren havde folkeregisteradresse på tidspunktet for udsendelse af både forslag og afgørelse. Klageren har ikke meddelt folkeregistret eller SKAT, at han ikke har haft bopæl på denne adresse.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at såvel SKATs forslag som den efterfølgende afgørelse, anses at opfylde kravene til begrundelse i henhold til forvaltningslovens bestemmelser. Klageren er endvidere blevet korrekt varslet i forbindelse med ændringen af hans indkomstforhold, ligesom SKAT ikke anses for at have tilsidesat officialprincippet.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomståret 2011 er fremsendt efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er til stede:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.

4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.

7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat før. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan blandt andet finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor der er begået ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed. Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen kan yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Der henvises til Højesterets dom af 2. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.288H.

Sådan som sagen forligger oplyst, er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret særlige forhold, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og at SKAT ikke i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelserne for indkomståret 2011 kan anses for at have begået myndighedsfejl. Der anses ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt, at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2011, idet ansættelsen ikke er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT har truffet afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger, i form af kontoudtog og fremlagt huslejekontrakt, ligesom klageren ikke har godtgjort, at han har haft skattefrie indtægter fra spil og modtagne gaver.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.