Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 15.507 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse (se nedenfor).

Faktiske oplysninger

I forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. på linjeføringen for [...] på jorden tilhørende ejendommen [adresse1], [...], [by1], fik klageren blandt andet udbetalt en erstatning på 15.507 kr. vedrørende erstatning for strukturskade.

Af [virksomhed1]s opgørelse over erstatningen af 20. november 2013 fremgår følgende:

Af landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013 fremgår blandt andet:

”2: AFTALENS GYLDIGHEDSOMRÅDE OG PRINCIPPER

Når el- og fiberanlæg skal etableres på privatejede arealer, kan det ske ved aftale eller ved ekspropriation.

Denne aftale danner grundlag for indgåelse af aftale mellem lodsejer og det selskab, der etablerer el- eller fiberanlæg.

De udbetalte erstatninger i henhold til landsaftalen er engangsbeløb.

...

2.3 EKSPROPRIATION

Hvis lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale med elselskabet om elanlæg, kan elselskabet ifølge Stærkstrømslovens § 18 søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget.

Ønsker lodsejeren ikke at indgå frivillig aftale om fiberanlæg, skal selskabet søge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål.

...

6: ERSTATNING FOR SKADER PÅ JORDENS STRUKTUR

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører, at jordens struktur ændres, hvorved jordens ydeevne forringes i de følgende år. For forringelse af jordens struktur betales der erstatning.

Graden af strukturskade inddeles i 3 kategorier:

let, middelsvær eller svær.

I 2013 betales der erstatning for strukturskade således

Det bemærkes, at graden af strukturskade afhænger meget af, under hvilke forhold arbejdet udføres. Således spiller det en væsentlig rolle, hvordan jordbunds- og vejrforholdene er, når arbejdet udføres.

Der betales strukturskade for alle berørte arealer efter opmåling.

Ved vurdering af om der er tale om let, middelsvær eller svær strukturskade, kan bl.a. lægges vægt på følgende:

LET STRUKTURSKADE

Der er tale om let strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad, f.eks. ved:

Det er forudsat, at arbejde udføres på tidspunkter, hvor jorden er så tør, at der ikke opstår væsentlige kørespor og/eller trykskader.

MIDDELSVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad, f.eks. ved:

SVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad, f.eks. ved:

Lodsejeren kan i op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturskadeerstatning ikke synes at dække det reelle tab.

Parterne søger da at blive enige om den ekstra erstatning, der skal til for at dække hele tabet.

Der kan inddrages en planteavlskonsulent i vurderingen er strukturskadens omfang. Det aftales, hvis selskabet betaler for denne.

Hvis enighed ikke opnås, fastsættes erstatningen ved voldgift (se afsnit 10).

Ved erstatningen for strukturskade er det forudsat, at anlægsarbejdet udføres på en rimelig og ordentlig måde. Herved forstås bl.a.:

...”

I 2011 anmodede [virksomhed1] SKAT om bindende svar på 5 spørgsmål omkring beskatning af de forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftale om elanlæg på landbrugsjord (SKM2011.846.SR). Spørgsmål 4 omhandlede strukturskadeerstatning efter landsaftalens punkt 6.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling fremlagt følgende materiale for Skatteankestyrelsen:

Repræsentanten har endvidere oplyst følgende til Skatteankestyrelsen:

s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 15.507 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bemærkning til henvisning i indsigelsen

Der henvises i indsigelsen til Landsskatterettens kendelse af 6 november 2013 journalnr. [...].

Denne kendelse mener vi ikke er sammenlignelig da der i Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse henvises til:

”

Det er oplyst, at der i sammenlignelige situationer er påvist strukturskader efter mere end 10 år.

Det kan ikke i det konkrete tilfælde afvises, at strukturskaden er varig.

Erstatningen for strukturskaden må herefter i det konkrete tilfælde anses for at dække en varig strukturskade, og den er derfor skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Landsskatteretten ændrer derfor skatteankenævnets afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med ”ja”.”

Derfor mener.vi at det kun er i sagens konkrete tilfælde at afgørelsen er gældende.

Yderligere henvises der til

Landsrettens ikke offentliggjorte kendelse 641-1846-0251 {SKATM-1998-02-02)

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, herunder planteavlskonsulentens erklæring, at den af A oppebårne strukturskadeerstatning må anses for ydet for en varig værdiforringelse af ejendommen. Den udbetalte erstatning er derfor i overensstemmelse med praksis ikke skattepligtig for A, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

SKAT'S bemærkninger:

I denne sag har der godt 2 år efter gravearbejdets afslutning været en planteavlskonsulent tilknyttet og denne er kommet med en udtalelse om jordens tilstand hvor han udtaler at der er tale om en varig skade på noget at arealet.

Den udbetalte strukturskadeerstatning skifter derfor karakter fra at være udbetalt for at dække en midlertidig skade til at dække for en varig.

"Skatteankenævnet har endvidere henset til et notat af den 8. oktober 1996 fra kommunens tekniske afdeling, hvoraf det fremgår, at der er tale om en midlertidig strukturskade, idet erstatningen er fastsat ud fra et udbyttetab i en periode på 3-5 år efter arbejdets udførelse. "

Vores afgørelse er truffet på grundlag af Skatterådets bindende svar til [virksomhed1], SKM2011.846.SR.

”

Spørgsmål 4.

Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel fortjeneste, der indvindes ved modtagelse af erstatninger udmålt på grundlag af Landsaftalens punkt 6 (erstatning for skader på jordens struktur), i sin helhed dvs. fra skadens opståen og senere vil kunne modtages skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. punktum under forudsætning af, at struktur-skaderne efter forløbet af en periode på 5 år fra skadens opståen ikke af parterne vurderes at være genoprettelig?

Skatterådet svarer

Vedrørende erstatning for skader på jordens struktur, at·erstatning for midlertidige strukturskader er skattepligtig, da erstatningen er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode. Hvis det efter 5 år vurderes, at der er tale om en varig strukturskade, vil erstatningen skulle behandles som en afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den kan være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

”

Skat fastholder derfor at beløbet er skattepligtigt jævnfør Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Erstatning for skader på jordens·struktur er erstatning for midlertidige strukturskader, som er skattepligtige, da beløbet er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode.

Strukturskadeerstatningen skal dække den forringelse af jorden, der er opstået ved anlægsarbejdet, indtil jorden har gennemgået en restitution.

Hvis det efter 5 år, vurderes, at der er tale om en varig strukturskade, vil en yderligere erstatning, skulle behandles som en afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den kan være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

...

Genoptagelse af strukturskadeerstatning

Genoptagelse er mulig efter SFL § 27; stk. 1 nr. 1. Det er muligt at få genoptaget op til 10 år tilbage, jævnfør SFL § 34, stk. 4.

Hvis lodsejeren tildeles en yderligere erstatning jævnfør Landsaftalen, skal det vurderes, om den oprindelig udbetalte strukturskadeerstatning kan ændre status fra skattepligtig efter SSL § 4, stk. 1, litra a til skattefri efter EBL § 11, stk. 1.

Såfremt der sker en modregning af det tidligere udbetalte beløb for det areal, der nu bliver vurderet som varig skadet, kan denne andel af det tidligere udbetalte skattepligtige beløb genoptages.

Hvis der derimod udbetales en yderligere erstatning uden hensyntagen til det først udbetalte beløb, kan der ikke ske genoptagelse, idet der ikke anses for at være indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Når erstatningen i en erstatningsopgørelse er anført som varig, vil det i henhold til Den juridiske Vejledning afsnit C.H.2.1.5.2.2 skulle forstås således, at skaden vurderes at vare i mindst 30 år.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Sagens afgørelse er lavet på baggrund af Skatterådets bindende svar til [virksomhed1], SKM2011.846.SR.

Vi mener at selvom det bindende svar ikke specifikt har nævnt [...] er forholdene helt identiske og sammenhængende og skal derfor behandles på samme måde.

Vi er som skatteforvaltning bundet af det afgivne svar og har ageret ud fra denne.

Der henvises yderligere i klage til forskellige afgørelser, som ikke er offentliggjorte og da de vedrører konkrete sager kan de kun danne præcedens i helt identiske forhold.

Øvrigt:

Der kan henvises til Skatteforvaltningsloven, Kapitel 8, vedrørende bindende svar:

§ 21, stk. 2 og 4.

§ 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

Og § 25 stk. 1, der omhandler skattemyndighedernes binding af det givne svar:

§ 25

Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1. og 3. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 15.507 kr.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 12.577 kr.

Klagerens repræsentant har mere subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 8.278 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

”...

Faktiske forhold

...

Strukturskadeerstatninger udmåles ud fra forventninger om, hvor store skader det udførte arbejde forvolder på jorden. Til illustration af forventninger til omfanget af en strukturskade gengives nedenstående billede fra landsaftalens afsnit 6 om "Erstatning for skader på jordens struktur", hvortil i øvrigt henvises.

Da erstatningsberegningen sker på grundlag af forventninger til fremtidige skadespåvirkninger kan den udmålte erstatning revurderes. En lodsejer kan således ifølge landsaftalen få en erstatningsberegning genoptaget inden for 5 år, hvis lodsejeren mener, at det udmålte erstatningsbeløb ikke er dækkede.

Generelle bemærkninger

Erstatninger skal som udgangspunkt skatteretligt bedømmes som den indtægt, den udgift eller det aktiv, erstatningen træder i stedet for. Strukturskadeerstatning er erstatning for skader på jorden, hvor erstatningsudmålingen sker ud fra, hvor svær eller let skaden på jorden er.

Ejendomsavancebeskatningsloven finder anvendelse for afståelse af middelbar rettigheder over fast ejendom. Det refereres direkte i SKATs Den juridiske vejledning 2016-1 (DJV), afsnit C.H.2.1.5.2.2 om "Fortjeneste ved afståelse af middelbar, varig rettighed over fast ejendom". Af afsnit C.H.2.1.6.5 om "Pålæg af varige middelbare rådighedsindskrænkninger over fast ejendom" fremgår bl.a.:

"Det fremgår af retspraksis, at fortjeneste ved modtagelse for pålæg af varige middelbare rettigheder over fast ejendom skattemæssigt anses for vederlag for del afståelse af den faste ejendom. Fortjeneste ved modtagelse af sådanne vederlag er derfor omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven."

Til grund for rettens bedømmelse kan lægges, at elselskaberne har ekspropriationshjemmel.

Tvisten i denne sag - i lighed med en lang række andre sager - er spørgsmålet om, hvorvidt erstatningen for strukturskader på jorden skal anses for erstatning for en varig skade, hvorved erstatningsbeløbene er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 11, stk. 1, 2. pkt., eller om erstatningen kan anses for en erstatning for en skade, der skal behandles på samme måde som en lejeindtægt.

Principal påstand - Erstatning for afståelse af fast ejendom

Det er vores principale påstand, at det anerkendes, at en strukturskadeerstatning er skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt., fordi der er tale om en varig strukturskade, uanset hvilken grad - let, middelsvær eller svær - der er lagt til grund for erstatningsberegningen mellem lodsejeren og [virksomhed1].

Det ligger i strukturskadens natur, at der er tale om en skade på jorden, som følge af, at jordens struktur ændres. Såvel ældre som nye undersøgelser dokumenterer, at der er tale om varige ændringer af jordens struktur.

Konsekvensen af en strukturskade er, at jorden giver et ringere udbytte over en årrække, fordi strukturskaden medfører at jordens ydeevne forringes. Traditionel måles omfanget af en strukturskade derfor ved målinger på jordens ringere udbytte i de efterfølgende år. Denne målemetode medfører dog ikke, at en strukturskade kan sammenlignes med et skattepligtigt afgrødetab, hverken skattemæssigt eller i det hele taget.

Af landsaftalen fremgår klart, at der ydes såvel erstatning for den løbende indkomst i form af afgrødeerstatning, som erstatning for strukturskader for de skader, som anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører på jordens normale struktur, samt at graden af strukturskade inddeles i tre kategorier: let, middelsvær eller svær.

Graden af en strukturskade har udelukkende betydning for beregningen af erstatnings størrelse, men ikke noget med strukturskadens varighed at gøre.

Genoptagelsesmuligheden i landsaftalen i op til 5 år har heller ikke nogen betydning for karakter af midlertidig eller varig strukturskade. Denne mulighed tager alene højde for, at der er en vis usikkerhed forbundet med udmålingen af erstatningsbeløbet, og giver derfor lodsejeren mulighed for at få jordens værdiforringelse endeligt afgjort inden for en 5-årig periode. Det er aktuelt, hvis eksempelvis en strukturskade først er vurderet som en let strukturskade, dvs. hvor jordens værdi er forringet i mindre grad, og det i den efterfølgende periode viser sig, at jordens værdi er påvirket i højere grad en først antaget.

Der henvises desuden til vores øvrige kommentarer til SKATs forslag, jf. bilag 1.

Henvisninger til praksis m.v.

Der er igennem årene truffet en række afgørelser m.v. om den skattemæssige behandling af strukturerstatninger, hvor Østre Landsrets dom af 27. september 1982 danner præcedens.

Af Østre Landsrets dom (ØLD. af 820927), hvor der blev indgået et forlig, afsagde retten dom i overensstemmelse med følgende påstand:

"At den ydede strukturskadeerstatning skulle anerkendes som erstatning for varig og væsentlig skade på skatteyderens fast ejendom, og at erstatningen derfor blev yder for en partiel ekspropriation af ejendommen."

Se også Landsskatterettens kendelse af 22. marts 1982, 1982-6-195, hvor der deltog syv retsmedlemmer, hvilket må anses som udtryk for, at der er tale om en afgørelse af principal betydning. Heri udtaler retten:

"at der ved en ekspropriationsforretning var skønnet over afgrødetab og strukturskaden hvilket skøn ligningsmyndighederne ikke havde fornødent grundlag for at ændre, hvorfor strukturskadeerstatningen i sin helhed ville være at beskatte som særlig indkomst".

Der henvises til referatet af begge, som er vedlagt i bilag 4, der udgør en materialesamling over praksis vedrørende strukturskadeerstatninger.

Herudover kan i øvrigt henvises til:

Skatterådets bindende svar af 20. februar 2007, j.nr. 07-042988, offentliggjort i SKM2007.191.SR, hvor en dyrkningsbegrænsning blev anset for at udgøre en rådighedsindskrænkning over den faste ejendom og der var derfor tale om en delvis ejendomsafståelse i ejendomsbeskatningslovens forstand. Skatterådet tiltrådte SKATs begrundelse om:

"at modtagelse af en erstatning ved en pålagt indskrænkning i rådigheden over en ejendom kan sidestilles med et delsalg af ejendommen."

Landsskatterettens kendelse af 6. november 2013, j.nr. [...]. Det væsentlige i denne sag er ikke kun selve afgørelsen, men samtidig de undersøgelser over strukturskaders varige påvirkninger af jorden, som blev fremlagt til brug for Landsskatterettens vurdering af sagen.

Der henvises i øvrigt til to videnskabelige undersøgelser til støtte for, at det er en konsekvens af arbejdskørsel på jordarealer, at der opstår varige strukturskader med langvarige effekter på jorden. De videnskabelige resultater viser, at der via målinger på udbyttetabet kan ses en varige påvirkning af jorden, også i de situationer, hvor der foretages en form for genoprettelse via eksempelvis grubning.

I "Ekspropriationserstatning" udarbejdet af landinspektør [person1], beskrives 7 forsøg med målinger af strukturskader. I disse forsøg var resultatet, at der fortsat 10 år efter indtrædelsen af strukturskaden kunne konstateres et udbyttetab på jord med strukturskade set i forhold til andre arealer, som ikke var blevet påført en strukturskade. Vedlagt i uddrag som bilag 5.

I en svensk opsummering af forskellige undersøgelser i Europa og Nordamerika konkluderes der en konkret påvirkning af jorden i op til 12 og 17 år efter en strukturskade. Det konkluderes, at påvirkningen i udbyttet er størst de første tre år, men at der herefter ses en varig værdiforringelse med i gennemsnittet 2,5 % i mindre udbytte på jord med en strukturskade set i forhold til øvrige arealer, jf. afsnit 5.5 om komprimering i undergrunden. Vedlagt i uddrag som bilag 6.

Tilsvarende resultater er påvist i nyere undersøgelser i forbindelse med kørsel med landbrugsmaskiner, der viser, at kørsel med tunge maskiner giver permanente strukturskader i form af varig sammenpresning i selv ikke-bearbejdede underjord i dybder under 40-50 cm. Se eksempelvis vedlagte artikel i bilag 7.

Det er vores opfattelse, at Skatterådets bindende svar i SKM2011.846.SR - spørgsmål 4 - ikke er i overensstemmelse med praksis på området.

Det bindende svar er kommenteret af [virksomhed2] (tidligere Videnscenter for Landbrug) med følgende, jf. SKATM-2012-02-26, vedlagt i bilag 4:

''Tilsyneladende mener Skatteministeriet, at selv om det allerede i året, hvor strukturskaden sker, står klart, at der er tale om en varig skade, skal erstatningen beskattes, som om det blot var en midlertidig skade, og at det kun er, hvis landmanden benytter sig af 5 års-reglen, at der kan blive tale om at få ændret skaden til en "skattefri varig skade".

Dette er efter Videncentrets opfattelse ikke i overensstemmelse med gældende praksis, hvor man ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor man opnår ret til strukturskadeerstatningen, skal tage stilling til, om der er tale om en varig eller en midlertidig skade. Hvis skaden anses for varig, vil erstatningen være omfattet af EBL § 11, stk. 1, 2. pkt.

...

Afsluttende bemærkninger

Ud fra ovenstående kan det konkluderes:

Det er vores opfattelse, at en strukturskade pr. definition medfører en varig værdiforringelse af jorden, uanset graden af skaden og uanset, at det største udbyttetab konstateres i de første år efter, at skaden er indtruffet.

Der er tale om en varig værdiforringelse, som hverken kan sammenlignes med lejeindtægter eller et løbende indkomsttab, men derimod en værdiforringelse på ejendommen, hvorfor erstatningsbeløbet skattemæssigt skal behandles som skattefri efter EBL § 11, stk. 1, 2. pkt. Vi er derfor ikke enige i den indkomstændring, som SKAT har foretaget, og mener derimod, at erstatningsbeløbet, som selvangivet, er skattefrit, principalt i sin helhed og subsidiært delvist.

Den skattemæssige bedømmelse af en strukturskade sker i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, og kan ikke gøres afhængig af en eventuel efterfølgende vurdering hos skattemyndighederne i forbindelse med en genoptagelsessag.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at der konkret er tale om en varig strukturskade, som efter retspraksis anses for skattefri for lodsejeren."

Landsskatterettens afgørelse

Et erstatningsbeløb skal som udgangspunkt behandles som den indtægt, den udgift eller det aktiv, som erstatningen træder i stedet for, jf. bl.a. SKM2002.422.LSR.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst består af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1:

”§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.”

”§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen...”

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, indrømmes der således skattefrihed af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom, såfremt fortjenesten er opnået ved ekspropriation eller ved en frivillig aftale med en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation af ejendommen. Et værditab på fast ejendom betragtes som en afståelsessum i henhold til bestemmelsen.

Hvis en udbetalt erstatning kompenserer for et driftstab, skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. Hvis erstatningen i stedet kompenserer for et værditab på den faste ejendom, sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det lægges til grund, at [virksomhed1] opfylder betingelserne for at gennemføre ekspropriation i henhold til landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013, afsnit 2.3, såfremt der ikke var indgået en frivillig aftale.

Der er udbetalt erstatning efter landsaftalens punkt 6, og der er udbetalt erstatning efter satserne for let, middelsvær og svær strukturskade påført klagerens ejendom.

Landsskatteretten har i SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR anset det for godtgjort, at der sker varige skader på jordens struktur ved udførelse af arbejde med nedlæggelse af højspændingskabel, hvorved der sker en værdiforringelse af den faste ejendom. Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom, og er således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten finder herefter, at fortjenesten ved erstatningssummerne for let, middelsvær og svær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.