Kendelse af 14-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] K/S

Den 21. september 2007 erhvervede klageren 32 andele a 86.750 EUR i [virksomhed1] K/S og 23 andele a 1.250 kr. i komplementarselskabet [virksomhed1] ApS.

Kommanditselskabet havde til formål at eje og drive skibet M/T [x1]. [virksomhed1] K/S har samlet 100 andele fordelt på 6 investorer, og en stamkapital på 8.675.000 EUR.

Kommanditselskabet solgte skibet i 2013. Klageren har for indkomståret 2013 selvangivet et tab på skibet på 21.950.455 kr.

Ifølge SKAT har klageren i indkomst- og formueopgørelsen opgjort fradragskontoen for [virksomhed1] K/S som følger:

K/S [virksomhed2]

Klager har i 2007 erhvervet 10 anparter i K/S [virksomhed2] (tidligere K/S [virksomhed3]), der ligeledes havde til formål at eje et skib. Stamkapitalen er fastsat til 16.170.000 USD. Klageren solgte sine anparter i K/S [virksomhed2] den 18. april 2012.

SKAT har den 11. november 2014 udsendt forslag til afgørelse for indkomståret 2012, hvor SKAT foreslog at nedsætte klagerens indkomst med i alt 395.208 kr. Af forslaget til afgørelse fremgår følgende om opgørelsen af det selvangivne tab og det af SKAT opgjorte tab ved salg af skibet i K/S [virksomhed2] i 2012:

"(...)

SKAT har den 25. august 2014 anmodet om følgende oplysninger:

(...)

SKAT har den 29. september 2014 modtaget svar og materiale fra din revisor [person1], [virksomhed4] A/S, [adresse1], [by1].

Svaret gengives her i fuld længde:

Specifikation af selvangivet overskud 2012

I indkomst- og formueopgørelsen for 2012 (bilag 1), udgør virksomhedernes samlede skattemæssige resultat for 2012 kr. -4.736.991 (side 7), heraf udgør K/S [virksomhed2], kr. -3.516.969.

Det skattemæssige resultat for K/S [virksomhed2], kr. -3.516.969 består af skattemæssigt over- skud, kr. 1.508.571, skattemæssigt tab ved afgang kr. -4.555.268, renteindtægter, kr. 2.173 og renteudgifter kr. -472.445 (side 24 i bilag 1).

(...)

Skattemæssig avance ved salg af 10 % af K/S [virksomhed2]

I september måned 2013 oplyst (telefonisk), at skibet afhændes til ekstern køber for USD 3.710.000. Det endelige tab kan således opgøres til at udgøre USD 3.710.000 x 5,7096 (USD-kurs) x 10 %, svarende til DKK 2.118.262 fratrukket den skattemæssige saldoværdi pr. 1/1-2012 på kr. 6.673.530, svarende til et tab på kr. -4.555.268.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

(...)

Opgørelse af skattemæssig fortjeneste/tab

(...)"

SKAT har oplyst, at klageren ikke gjorde indsigelse mod forslaget til afgørelse for indkomståret 2012, og at SKATs afgørelse for indkomståret 2012 ikke blev påklaget. I standardskattebilaget for 2007 er fradragskontoen opgjort således for K/S [virksomhed1]:

Tidligere afgørelser fra SKAT

Repræsentanten har fremlagt to tidligere afgørelser fra SKAT.

SKATs afgørelse af 30. maj 2010 vedrører indkomstårene 2007 og 2008. På baggrund af afgørelser fra Landsskatteretten af hhv. 16. september 2009 og 9. marts 2010 nedsatte SKAT klagerens afskrivninger i K/S [virksomhed5]. Indkomstforhøjelserne for de to indkomstår blev udlignet med yderligere afskrivninger i [virksomhed1] K/S efter anmodning fra klagerens revisor.

SKATs afgørelse af 2. september 2010 vedrører nedsættelse af klagerens afskrivninger i K/S [virksomhed6] for indkomståret 2007 som følge af Landsskatterettens afgørelse af 27. februar 2010. Landsskatteretten havde nedsat afskrivningsgrundlaget som følge af, at udbyderhonorar ikke kunne indgå i heri. Indkomstforhøjelsen blev udlignet med yderligere afskrivninger i [virksomhed1] K/S efter anmodning fra klagerens revisor.

Afgørelser om afslag på omgørelse og selvangivelsesomvalg

Klageren har anmodet SKAT om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 og om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. SKAT har truffet afgørelser om afslag på omgørelse og afslag på selvangivelsesomvalg. Klageren har påklaget de to afgørelser. Klagerne over afslag på omgørelse og selvangivelsesomvalg behandles ikke i nærværende sag.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens fradrag for tab ved salget af skibet M/T [x1] til 6.968.620 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er ikke enig i den indkomst du har selvangivet vedrørende [virksomhed1] K/S, og SKAT er ikke enig i opgørelsen af din fradragskonto fra [virksomhed1] K/S.

Ifølge de oplysninger SKAT har modtaget vedrørende salgsprisen for M/T [x1], som fremgår af likvidationsregnskabet, udgør salgsprisen 7.677.180 euro.

Omregnet til kursen 30. august 2013 (7,4594) udgør salgsprisen 57.267.156 kr. Din andel heraf udgør 18.325.490 kr.

SKAT har beregnet tab ved salg af M/T [x1] sådan:

SKAT har opgjort din fradragskonto sådan:

SKAT kan ikke godkende at dit lån til køb af anparter (andel af skibet) på 11.888.937 kr., svarende til 1.607.200 Euro, indgår som tillæg til fradragskontoen.

Lånet som du har optaget, er anvendt til indbetaling af kontante del af stamkapitalen m.v. som i erhvervelsesaftalen er aftalt til 50.225 Euro pr. andel. For dine 32 andel udgør beløbet 1.607.200 Euro.

Der foreligger ikke dokumentation for hæftelse i form af yderligere selvskyldnerkaution udover den resthæftelse ved selvskyldnerkaution på 11.076.000 kr., som er oplyst i standard skattebilaget for 2007.

SKAT kan ikke godkende, at du overfører restsaldo fra fradragskonto for K/S [virksomhed2] på 3.092.898 kr. ifølge din opgørelse som tillæg til fradragskontoen i [virksomhed1] K/S.

Bemærkningerne fra din revisor ændrer ikke på SKATs opfattelse.

Du har ikke i tidligere år ført en fællesfradragskonto herunder fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der foreligger tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. SKAT kan med henvisning til SKM2015.402.ØLR ikke kan godkende overførsel af restsaldo af fradragskonto fra K/S [virksomhed2].

Det bemærkes endvidere, at du har solgt alle dine anparter i K/S [virksomhed2] i 2012, hvorfor du ikke længere er kommanditist i K/S [virksomhed2], og du dermed ikke længere har en fradragskonto i K/S [virksomhed2].

Du har mulighed for at søge SKAT om omvalg. Du kan søge om at få lov til at opgøre en indtægt eller et fradrag efter en anden metode, hvis den metode, som du har valgt, har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Det er dog en betingelse, at de utilsigtede konsekvenser er opstået, fordi SKAT har ændret selvangivelsen, og at der i lovgivningen er mulighed for at bruge flere forskellige metoder til at beregne indtægten eller fradraget. Vi skal have ansøgningen om at ændre metode, senest 6 måneder efter at du har fået den endelige afgørelse. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 30

Hvis du får lov til at foretage et omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, vil SKAT genoptage dine skatteansættelser for de enkelte indkomstår.

SKAT ændrer din selvangivne indkomst sådan:

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da du har solgt alle dine andele i K/S [virksomhed2] i 2012 er du ikke længere kommanditist i K/S [virksomhed2], og du ejer derfor ikke længere en andel af denne virksomhed.

Efter SKAT har sendt forslag til ændring af din indkomst, hvor vi ikke har godkendt fradrag for renteudgifter med 63.194 kr., har din revisor efterfølgende sendt dokumentation og oplysninger om, hvorfor du er berettiget til dette rentefradrag.

SKAT kan derfor nu godkende, at du trækker nettorenteudgifter på 63.194 kr. vedrørende forlig omkring gæld i K/S [virksomhed2] fra i din skattepligtige indkomst. Se bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 6 stk. 1 litra e.

Din indkomst forhøjes ikke på dette punkt.

Når du ikke længere er kommanditist i K/S [virksomhed2] har du heller ikke længere en fradragskonto i dette K/S.

Du har ikke i tidligere år ført en fællesfradragskonto herunder fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning.

Der foreligger ikke oplysninger, om at der foreligger tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. SKAT kan med henvisning til SKM2015.402.ØLR ikke kan godkende overførsel af restsaldo fra K/S [virksomhed2], da dennes fradragskonto er ophørt da du sælger alle dine anparter i 2012."

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har i forbindelse med klagesagsbehandlingen bl.a. udtalt følgende:

"Bemærkninger til fakta vedrørende K/S [virksomhed2]:

I den vedlagte specifikation til klagen - Afskrivning skibe er det oplyst, at afståelsessummen i 2012 udgør 1.559.270 kr.

Saldoen på fradragskonto for K/S [virksomhed2] er oplyst til 3.715.084 kr. pr. 31. december 2012, hvor selvangivet underskud fratrukket i året er oplyst til -3.516.969 kr.

I forslag af 11. november 2014 vedrørende indkomståret 2012, som der ikke er kommet bemærkninger til, har revisor [person1], [virksomhed4] A/S oplyst salgsprisen udgør 2.118.262 kr. og selvangivet tab ved salg af skibet udgør 4.555.268 kr.

Han oplyser også, at det skattemæssige resultat for K/S [virksomhed2] på -3.516.969 kr., som består af et skattemæssigt overskud på 1.508.571 kr., skattemæssigt tab ved salg afgang -4.555.268 kr., renteindtægter 2.173 kr. og renteudgifter -472.445 kr.

SKAT har beregnet en salgspris til 3.613.071 kr. og dermed et tab på 3.060.459 kr.

I samme sag er saldoen på fradragskontoen 31. december 2012 for K/S [virksomhed2] ansat til 3.673.650 kr. af SKAT.

Der er heller ikke i dette år anvendt reglerne om fælles fradragskonto og fælles saldoværdi konto.

Der er ikke klaget over afgørelsen.

Øvrige bemærkninger til den vedlagte specifikation af den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto for [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2]:

Efter SKATs opfattelse er det først i 2013, hvor skibet [x1] bliver solgt, at klager forholder sig til anvendelse af fælles afskrivningssaldo (fælles saldoværdikonto) og fælles fradragskonto, fordi klager dermed kan få mulighed for at trække et større tab fra vedrørende salget af skibet i [virksomhed1] K/S, som følge af fradragskontoreglerne.

Indtil da har klager efter SKATs opfattelse ikke anvendt reglerne om fælles fradragskonto og fælles saldoværdi konto, og heller ikke vist det i opgørelserne i indkomst- og formueopgørelserne for de enkelte år.

Dette forsøger klager nu at "reparere på", hvilket SKAT med henvisning til SKM2015.402.ØLR i afgørelsen af 12. februar 2016 ikke har godkendt.

Hvis klager i denne sag alligevel skulle få lov til at omgøre sit valg efter skatteforvaltningslovens § 30, som han har ansøgt SKAT om, og dermed få tilladelse til i 2013 at anvende reglerne om fælles fradragskonto og fælles saldoværdi konto, så vil SKAT gøre opmærksom på at primo værdien for fradragskontoen for K/S [virksomhed2] på 12.406.420 kr. alene kan udgøre værdi af skibet på 11.515.627 kr., som er ført som tilgang på afskrivningskontoen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4 hvor der blandt andet står:

Der kan ikke indgå en større hæftelse for en anpart på den fælles fradragskonto end det beløb, der indgår i den fælles saldoværdi fra anparten.

Hvis der i saldoværdikontoen indgår beløb fra virksomhed, hvor kommanditisten hæfter fuldt ud, indgår der på den fælles fradragskonto et beløb, der svarer til beløbet, der indgår i den fælles saldoværdi for virksomheden, hvor kommanditisten hæfter fuldt ud.

På den fælles fradragskonto fratrækkes de samlede, skattemæssige afskrivninger, der er på den fælles saldoværdikonto.

Bemærkninger om klagers bevarelse af fradragskontoen i K/S [virksomhed2]:

Indkomst- formueopgørelsen for 2013 er dateret 6. juli 2014.

Ændringen af klagers skat vedrørende K/S [virksomhed2] er først foretaget af SKAT efter denne dato, se forslag om ændring af 11. november 2014.

Sagen for 2012 omhandler, at SKAT har anset klager for at have afstået sine anparter i K/S [virksomhed2] den 18. april 2012.

SKAT har beregnet afståelsessummen for skibet efter "brugte anparters princip" til 640.752 USD (andel på 10 %).

Det er i sagen vedrørende indkomståret 2012 oplyst, at klager har selvangivet salgsprisen ud fra telefoniske oplysninger om, at skibet i K/S [virksomhed2] er blevet solgt til en ekstern køber for 371.000 USD (andel på 10 %).

I årsrapporten for 2012 står skibet fortsat opført som et materielt anlægsaktiv, og det er oplyst under "begivenheder efter regnskabsårets afslutning" at kommanditselskabet har afhændet sit containerskib.

Ved salg af anparterne 18. april 2012 er klageren ikke længere kommanditist i K/S´et, og han har dermed ikke længere en fradragskonto.

Opgørelsen af fradragskontoen pr. 31. december 2012 er alene foretaget af SKAT for at beregne, om der er mulighed for tabsfradrag under hensyntagen til reglerne om fradragskontoen, som styrer hvor meget fradrag en kommanditist har mulighed for at få i den skattepligtige indkomst

Da kommanditselskabet sælger sit skib, ejer klager ikke længere anparter i K/S [virksomhed2].

Efter SKATs opfattelse har klager fortsat selvangivet en fradragskonto for K/S [virksomhed2], fordi klager har selvangivet som om der er sket salg af skibet, og ikke at klager har solgt sine anparter i K/S [virksomhed2] i 2012.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen."

Skattestyrelsens udtalelse om Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsen har den 26. marts 2020 udtalt følgende om Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

" Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

Formelt

Det bemærkes, at Klager har fået afslag på ændret selvangivelsesvalg jf. skatteforvaltningsloven § 29 og afslag på omgørelse jf. skatteforvaltningsloven § 30. Klagen herom behandles ikke i denne sag.

Materielt

Fradrag for tab ved salg af skib

Sagen drejer sig om, hvor stort et tab Klager er berettiget til at foretage i indkomsten vedrørende tab for salg af skib.

Klager repræsentant har i brev af 10. maj 2016 og i brev af 2. marts 2020 givet udtryk for, at det opgjorte tab ved salg af skibet i [virksomhed1] K/S, er korrigeret fra 9.210.826 kr. til 8.483.817 kr. Således er beløbet vedrørende Klagers beløbsmæssige påstand ændret. Denne klage er i øvrigt fremsat under den forudsætning, at sagen for 2013 afgøres ud fra afslag på ændring af selvangivelsesvalg og afslag på omgørelse.

Den 21. september 2007 anskaffede Klager 32 andele i [virksomhed1] K/S og 1.250 stk. anparter i Komplementarselskabet [virksomhed1] ApS. For indkomståret 2012 ejede Klager også anparter i [virksomhed2] K/S, disse blev dog afhændet i 2012. Klager har anparter i flere forskellige projekter og anvender Virksomhedsskatteordningen.

SKAT har ændret ansættelsen for indkomståret 2012. Ved denne opgørelse anvendtes den selvangivne saldoværdi for [virksomhed2]K/S såvel de afskrivningsprocenter, der var selvangivet. De afskrivningsprocenter, der blev anvendt for [virksomhed2]K/S adskiller sig fra de afskrivningsprocenter, der blev anvendt for [virksomhed1] K/S. Klager gjorde ikke indsigelse imod dette.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at Klager har selvangivet og yderligere har accepteret en ændring efterfølgende, der er baseret på de forskellige selvangivne afskrivningsprocenter for anparterne i de forskellige K/S projekter. Klager har ikke tidligere ønsket af anvende andre afskrivningsprocenter end de selvangivne.

Klager har ikke selvangivet ifølge reglerne om fælles fradragskonto og fælles saldo-værdikonto.

For indkomståret 2013 har Klagers repræsentant indsendt en korrigeret opgørelse af anvendte afskrivningsprocenter for [virksomhed2]K/S og for [virksomhed1] K/S. Opgørelsen af de afskrivninger og saldi som er selvangivet og vedlagt selvangivelserne, var ifølge repræsentanten udarbejdet som udtryk for en præsentation af Klagers engagement i forskellige anpartsprojekter.

Det bemærkes, at årets afskrivninger jf. afskrivningslovens § 5, hvis der opgøres en fælles saldoværdi, ikke umiddelbart kan henføres til de enkelte anparter. Derfor skal der ske en fuldstændig udskillelse af afskrivningerne, derefter skal afskrivningerne føres på en fælles fradragskonto. Klager har ikke selvangivet fælles saldoafskrivning.

En fælles fradragskonto er begrundet i den fælles saldoafskrivning jf. juridisk vejledning afsnit C.C.3.3.6.

Skattestyrelsen tillægger ikke den efterfølgende indsendte opgørelse over anvendte afskrivningsprocenter betydning. Der henses til det selvangivne og til det faktum, at ændringen for indkomståret 2012 ikke blev beregnet med de afskrivningsprocenter, der fremgår af den nye indsendte opgørelse.

Idet reglerne om fælles fradragskonto og fælles saldoværdikonto ikke blev anvendt, finder Skattestyrelsen med henvisning til SKM 2015.402 ØLR, at Klages indkomst med rette forhøjes, som indstillet af Skatteankestyrelsen.

Konsekvensen er at Klagers indkomst for 2013 ændres således:

For beregning af tabet henvises til afgørelse fra SKAT og til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den del af forhøjelsen, der skyldes, at SKAT ikke har anerkendt, at der er tale om én virksomhed og dermed en fælles fradragskonto for andelene i K/S [virksomhed2] og [virksomhed1] K/S, skal bortfalde. Det påstås, at fradrag for tab ved salg af skibet i [virksomhed1] K/S skal ændres til 8.483.817 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"I anledning af at SKAT ved kendelse af 12. februar 2016 (vedlagt) har forhøjet [person2]s ([person2]) virksomhedsindkomst for indkomståret 2013 med 14.981.835 kr., påklager vi på vegne af [person2] den del af forhøjelsen der skyldes, at SKAT ikke har anerkendt, at der er tale om en virksomhed og dermed en fælles fradragskonto for andelene i [virksomhed2]K/S ([virksomhed2]) og K/S [virksomhed1] ([virksomhed1]), som [person2] begge erhvervede i indkomståret 2007.

Begge disse kommanditselskaber ejede skibe og for [person2] var der i begge tilfælde tale om passive investeringer. Andelene i disse to kommanditselskaber indgik i lighed med en række andre virksomheder I virksomhedsordningen, hvilket naturligt giver visse udfordringer ved præsentationen af de enkelte virksomheder i indkomst- og formueopgørelsen, fordi alle virksomhederne i virksomhedsordningen, skal betragtes som en virksomhed.

Vi er således ikke enige med SKAT i, at [person2] ikke har valgt en fælles fradragskonto for skibene i [virksomhed1] og i [virksomhed2], idet specifikationerne i indkomst- og formueopgørelserne i de enkelte år, blot er en præsentationsform, for at holde styr på de mange virksomheder, som [person2] havde/har i virksomhedsordningen i forhold til de underliggende regnskaber og specifikationer.

Vi har derfor, som anført af SKAT i kendelsen af 12. februar 2016, ved skrivelse til SKAT af 23. februar 2016 (vedlagt) anmodet SKAT om selvangivelsesomvalg efter bestemmelserne skatteforvaltningslovens § 30; men har fået en tilbagemelding fra SKAT om, at de ikke kan nå at behandle vores anmodning inden klagefristen udløber, hvorfor vi ser os nødsaget til at påklage indkomstforhøjelsen.

I alle indkomstårene har vi opfattet skibene i [virksomhed2] og [virksomhed1] for omfattet af afskrivningslovens bestemmelser om en fælles saldoværdikonto, dog med anvendelse af reglerne i afskrivningslovens § 5 A for tabet på skibet i [virksomhed2] for indkomståret 2012, og dermed en fælles fradragskonto. Som det fremgår af note 1.3 i indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 2012 (vedlagt), har vi netop bevaret fradragskontoen for [virksomhed2] ultimo 2012, selv om skibet blev solgt i 2012, hvilket efter vores opfattelse taler for, at de to skibe er anset for en fælles virksomhed.

Vi vedlægger en specifikation af den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto for [virksomhed1] og [virksomhed2] for årene 2007 - 2013 inkl., som viser, at tabet ved salget af skibet i [virksomhed2] i indkomståret 2012 udgør 6.178.782 kr. mod selvangivet 5.114.260 kr., ligesom tabet ved salget af skibet i [virksomhed1] udgør 10.845.166 kr., som dog reduceres til 9.210.826 kr. på grund af størrelsen af den fælles fradragskonto.

Vi gør desuden opmærksom på, at [person2] har lidt betydelige tab på investeringerne i skibene i [virksomhed2] og i [virksomhed1] og at han frem til 31. oktober 2018 skal afdrage på gælden til [finans1], jf. vedlagte aftale om afvikling af bankgælden, som blev optaget i forbindelse med investeringerne i skibene.

[person2] har desuden indgået en aftale med [finans2], hvor han afdrager 600 t.kr. om året, de næste ti år.

Vi finder det derfor aldeles urimeligt, hvis præsentationen i indkomst- og formueopgørelsen, skal begrænse fradragene for tabene på skibene, ud over de begrænsninger, som praksis om fradragskonti i øvrigt indebærer."

Klagerens repræsentant har udarbejdet følgende oversigt over de oprindelige og de korrigerede afskrivninger og tab, som blev indsendt sammen med klagen:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med SKATs udtalelse bl.a. anført følgende:

"I anledning af at SKAT i deres udtalelse af 19. maj 2016 gør opmærksom på, at der ikke ved opgørelsen af den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto for andelene i [virksomhed2]K/S [virksomhed2] ([virksomhed2]) og [virksomhed1] ([virksomhed1]) er taget hensyn SKATs ændring af det skattemæssige resultat for [virksomhed2] for indkomståret 2012, vedlægger vi en ny specifikation, hvor tilgangen på fradragskontoen for [virksomhed2] i 2007 er nedsat til størrelsen af tilgangen på den fælles afskrivningskonto for dette skib og hvor SKATs korrektioner for [virksomhed2] for indkomståret 2012 er indarbejdet.

Specifikationen viser, at tabet ved salget af skibet i [virksomhed2] i indkomståret 2012 udgør 4.124.981 kr. mod opgjort af SKAT til 3.060.459 kr., mens tabet på skibet i [virksomhed1] fortsat udgør 10.845.166 kr., som dog reduceres med 2.361.349 kr. til 8.483.817 kr. på grund af størrelsen af den fælles fradragskonto."

Repræsentanten har ved møde i Skatteankestyrelsen anført, at Østre Landsrets dom af 1. juni 2015 (SKM2015.402.ØLR) er mangelfuldt begrundet, og at opgørelsen af fradragskontoen og afskrivningssaldoen alene afspejler hvilke virksomhedsgrene, klageren beskæftiger sig med.

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi har anmodet om at klagerne i samme sag over afslag på selvangivelsesomvalg (sagsnummer [...]) og omgørelse (sagsnummer [...]) behandles samlet.

Baggrunden herfor er, at alle tre klagesager vedrører samme sagsindhold og at påklagerne af afslagene på anmodningerne om selvangivelsesomvalg og omgørelse reelt skete for at sikre, at Landsskatteretten realitetsbehandler sagen og ikke blot henviser Østre Landsrets dom 1. juni 2015 (SKM2015.401.ØLR).

Efter vores opfattelse giver det ikke mening, at behandle de tre klager hver for sig, hvorfor vi fastholder vores anmodninger om, at klagesagerne behandles samlet i Landsskatteretten.

Det er ikke korrekt, når det anføres, at det er vores opfattelse, at tabet ved salg af skibet [virksomhed1] K/S udgør 9.210.826 kr., eftersom vi ved skrivelse af 6. juni 2016 fremsendte nye opgørelser af den fælles afskrivnings- og fradragskonto for [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2], hvor tabet ved salget af skibet i [virksomhed1] K/S er opgjort til 8.483.817 kr., efter reduktion af tabet med den del af tabet, der overstiger saldoen på den fælles fradragskonto, mens tabet ved salget af skibet i K/S [virksomhed2] i denne opgørelse er opgjort til 4.124.981 kr. mod SKATs opgørelse af tabet til 3.060.459 kr.

De nye oplysninger blev udarbejdet og fremsendt til Skatteankestyrelsen, fordi SKAT i deres udtalelse til klagesagen af 19. maj 2016 gjorde opmærksom på, at der i de første opgørelser af den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto, ikke var taget hensyn til SKATs ændring af det skattemæssige resultat for K/S [virksomhed2] for indkomståret 2012. I de korrigerede opgørelser er der taget højde for disse ændringer.

Som vi allerede har gjort opmærksom på, er det både vores og SKATs opfattelse, at en skattepligtig ikke har mulighed for at vælge, om reglerne om fælles afskrivningskonto og fælles fradragskonto skal anvendes, når der er tale om passiv virksomhed. Der er nemlig pr. definition tale om én virksomhed og dermed tale om én fælles fradragskonto, hvorfor den fulde saldo på den fælles fradragskonto, naturligvis skal kunne udnyttes ved salg af skibet i [virksomhed1] K/S.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT hævder, at fordi [person2] ikke længere er kommanditist i K/S [virksomhed2], da skibet i [virksomhed1] K/S blev solgt, er han ikke berettiget til at udnytte hele saldoen på den fælles fradragskonto.

Eftersom der ikke er tale om en valgmulighed, burde SKAT efter vores opfattelse have gjort [person2] opmærksom på, at han var forpligtet til at anvende en fælles afskrivningssaldo og en fælles fradragskonto for de to skibe, da de afsagde kendelserne af 31. maj 2010 (indkomståret 2007) og 2. september 2010 (indkomståret 2008). I stedet har SKAT valgt at fastholde, at [person2] ikke kan anvende reglerne om fælles afskrivnings- og fradragskonto til ugunst for han - uagtet at dette strider mod reglerne.

Det fremgår fortsat af juridisk vejledning afsnit C.C.3.3.a, at der skal (vores understregning) føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto."

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har ikke gjort indsigelse mod den af SKAT fastsatte salgssum for skibet i [virksomhed1] K/S. Sagen vedrører således kun, om der kan ske skattemæssig afskrivning på én samlet saldo i forhold til klagerens deltagelse i [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2], og om klageren kan opgøre én samlet fradragskonto for de to kommanditselskaber.

Efter afskrivningslovens § 5, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Afskrivningerne opgøres på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Opgørelsen af fradragskontoen er reguleret i Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.3.3.4. Heraf fremgår bl.a.:

"Hvis en kommanditist har indkomst, der er omfattet af reglerne om fradragskonto, og kommanditisten foruden at eje anpart i aktiver i kommanditselskabet også ejer aktiver i andre, personlige virksomheder (herunder andre kommanditselskaber), der afskrives efter saldometoden, indgår aktiverne på en fælles saldoværdikonto.

Der gælder følgende begrænsninger i kommanditistens fradrag:

a. Ved indkomstopgørelsen kan der ikke fratrækkes:

Hvis der er flere indkomstår, lægges fradragene sammen. Summen af fradrag er den samlede sum for indkomstårene.

b. Ved indkomstopgørelsen kan der ikke fratrækkes:

Det betyder, at der skal føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.

På den fælles fradragskonto indgår:

På den fælles fradragskonto fratrækkes:

Der kan ikke indgå en større hæftelse for en anpart på den fælles fradragskonto end det beløb, der indgår i den fælles saldoværdi fra anparten.

Hvis der i saldoværdikontoen indgår beløb fra virksomhed, hvor kommanditisten hæfter fuldt ud, indgår der på den fælles fradragskonto et beløb, der svarer til beløbet, der indgår i den fælles saldoværdi for virksomheden, hvor kommanditisten hæfter fuldt ud.

På den fælles fradragskonto fratrækkes de samlede, skattemæssige afskrivninger, der er på den fælles saldoværdikonto."

I SKM2015.402.ØLR, hvor den skattepligtige deltog i tre kommanditselskaber, der hver ejede en færge, udtalte Østre Landsret, at de tre kommanditselskaber måtte anses for én samlet virksomhed, og at aktiverne som følge heraf var omfattet af reglen om fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning efter afskrivningslovens § 5. Østre Landsret godkendte dog ikke, at kommanditisten kunne opgøre en fælles fradragskonto for de tre kommanditselskaber, fordi dette fandtes at forudsætte, at der er ført en fælles saldoværdikonto.

Fælles saldoværdikonto betyder, at der føres én samlet driftsmiddelsaldo for driftsmidlerne i flere virksomheder, f.eks. to kommanditselskaber, og at der foretages afskrivning på saldoen med den procentsats, som den skattepligtige vælger for det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten finder, at klageren for indkomståret 2007, hvor han anskaffede anparterne i de to kommanditselskaber, og frem til indkomståret 2013, hvor skibet i [virksomhed1] K/S blev solgt, efter at anparterne i K/S [virksomhed2] var solgt i indkomståret 2012, ikke har ført en fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning på driftsmidlerne i [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2].

Retten har lagt vægt på, at klageren oprindelig har fratrukket afskrivninger, som er opgjort med to forskellige procentsatser for afskrivning på den enkelte saldo for henholdsvis [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2]. Ifølge den opgørelse som klagerens repræsentant har indsendt sammen med klagen, har klageren således i alle indkomstårene 2007-2011 beregnet årlige afskrivninger med to forskellige procentsatser.

Det bemærkes også, at SKAT tidligere har truffet afgørelse for klageren for indkomståret 2012. Her opgjorde SKAT tab på skibet i K/S [virksomhed2] ud fra den selvangivne saldoværdi primo 2012 på 6.673.530 kr. Denne saldoværdi var opgjort ud fra klagerens fratrukne afskrivninger for K/S [virksomhed2], hvor han havde afskrevet med andre procentsatser end på driftsmiddelsaldoen for [virksomhed1] K/S. Klageren påklagede ikke SKATs afgørelse for indkomståret 2012.

For indkomståret 2012 har klageren således både selvangivet og accepteret SKATs afgørelse om, at tab på skibet i K/S [virksomhed2] blev opgjort ud fra de oprindelige selvangivne afskrivninger for K/S [virksomhed2] med procentsatser, som adskiller sig fra de korrigerede fælles afskrivningssatser, som repræsentanten har anført i opgørelsen vedlagt klagen. Dette understreger, at klageren ikke har ført en fælles saldoværdikonto med fælles saldoafskrivning for driftsmidlerne i de to kommanditselskaber.

De fremlagte afgørelser fra SKAT af 30. maj 2010 samt 2. september 2010 vedrører udligning i form af anmodede yderligere afskrivninger i [virksomhed1] K/S i indkomstårene 2007 og 2008 som følge af nedsættelse afafskrivningerne i to andre kommanditselskaber, hvor der var investeret i ejendomme. Retten finder, at SKATs behandling af anmodningerne om yderligere afskrivninger i de to afgørelser ikke kan føre til, at klageren er berettiget til at opgøre en fælles fradragskonto for de to kommanditselskaber i indkomståret 2013. Det er som udgangspunkt klagerens eget ansvar at opgøre afskrivningssaldi og afskrivninger korrekt, og SKAT var ikke forpligtet til at foretage en grundig kontrol af, om den afskrivningssaldo, der lå til grund for de anmodede yderligere afskrivninger, var opgjort korrekt. På baggrund af afgørelsernes indhold finder Landsskatteretten, at SKAT ikke havde en vejledningsforpligtigelse i forhold til driftsmiddelsaldoen.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke er berettiget til at opgøre en fælles fradragskonto for anparterne i [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2] i indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.