Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Faktiske oplysninger

Klagerens far, [person1], frasolgte ¾ af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ved endeligt skøde den 10. maj 1996 tinglyst den 21. maj 1996 til klageren og klagerens søn [person2] og klagerens søster [person3]. Herefter ejede klageren ¼ af ejendommen i lige sameje med de øvrige familiemedlemmer. Købesummen udgjorde, ifølge skødet, 1.105.000 kr., og den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. januar 1995 1.300.000 kr.

Ifølge SKAT indberettede klageren samt de øvrige ejere overfor SKAT, at ejendommen blev erhvervet den 1. oktober 1999.

Ved købsaftale underskrevet den 16. december 1999 og ved endeligt skøde tinglyst den 21. januar 2000 blev klagerens fars andel på ¼ af ejendommen overdraget til klagerens søn, [person4].

Ejendommen udgør en landbrugsejendom bestående af blandt andet et stuehus, en staldbygning samt et markareal, der blev bortforpagtet.

I klagerens ejerperiode har ejendommen været vurderet som en bebygget landbrugsejendom, hvor ejendomsværdien har været fordelt på stuehuset og den øvrige ejendom.

Der har været flere personer tilmeldt ejendommens folkeregisteradresse siden 1996, og ejendommen blev, ifølge klagerens repræsentant, udlejet under hele klagerens ejerperiode.

Derudover har ejendommen, ifølge folkeregisteret, været beboet af ejeren [person4] i perioderne fra den 1. januar 2000 til den 24. august 2002 og fra den 5. februar 2007 til den 5. august 2007. Endvidere har ejeren [person2], ifølge folkeregistret, beboet ejendommen fra den 6. september 1995 til den 1. juli 1996.

Udlejningen af ejendommen blev drevet i interessentskabsform, CVR-nr. [...1], hvor samtlige ejere, herunder klageren, var interessenter.

Siden 2011 og i indkomståret 2014 blev ejendommen udlejet til [person5]. Af den indgåede lejekontrakt dateret den 20. februar 2011 fremgik følgende:

”Hermed indgås lejekontrakt mellem [person5] som lejer og [person6] som udlejer. [person5] lejer følgende af [person6]:

Ca. halvdelen af stuehuset på gården, [adresse1], [by1]

Prisen for ovennævnte facilitet er 4000 kr. om måneden. Betalingen sker hver d. første i måneden, forud.

TV- licens for DR, TV2 og parabol- tv betales af brugerne. Telefon- og internetlinjer er oprettet uafhængigt og betales uafhængigt.

Der kan opstilles en vaskemaskine i gårdens kælder. Tøj kan tørres i haven eller i kælderen.

Lejer kan efter egen smag overfladebehandle vægge og lofter i de lejede rum, gulve kan behandles efter aftale med udlejer.

Bygningsmæssige ændringer aftales med udlejer. Alle nye installationer skal udføres efter gældende byggeregulativer.

Rengøring af de lejede rum påhviler lejer.

Udlejer har adgang til loft og kælder gennem den udlejede entre'. (For at aflæse elmåler på loftet og for at vedligeholde oliefyr i kælder.)

Det påskønnes, hvis lejer holder øje med stuehuset og underretter udlejer, hvis der opstår problemer. F.eks. lav vandstand i oliefyrskedel eller solvarmeanlæg. Lav oliestand i oliefyrstank., utætte vandrør, problemer med døre eller vinduer osv.

Denne påskønnelse kan bestå i vaskekælder. Loftsværelset kan benyttes efter aftale.

Lejemålet løber i 1 år og 11 måneder til 1/2 2013. Det kan derefter forlænges.

Lejemålet kan fra udlejer opsiges med et halvt års varsel. Fra lejer kan det opsiges med 1 måneds varsel til den sidste i måneden

Følgende hvidevarer, der er opstillet i det udlejede, komfur, opvaskemaskine, køle- fryseskab, og emhætte, tilhører udlejer. Vaskemaskine tilhører lejer.

Indbetaling af lejen kan ske til [finans1]. Reg. nr. [...]. kontonummer [...78]”

Den 17. september 2011 indgik parterne en lejekontrakt om udlejning af en staldbygning, ladebygning og et jordareal. Af lejekontrakten fremgik følgende:

”Hermed indgås lejekontrakt mellem [person5] som lejer og [person6] som udlejer.

Der lejes følgende

1. Ladebygningen.

2. Staldbygning, kan også bruges af udlejer.

Vedrørende 1 og 2, indvendig vedligeholdelse, såsom kalkning og almindelig rengøring påhviler lejer, reparationer indvendig af vægge, vinduer, lofter og kloak plus udvendig vedligeholdelse påhviler udlejer. Vand og el, i et rimeligt omfang er indeholdt i lejemålet.

Lejer skal bortskaffe møddingen ved lejemålets ophævelse.

Der gøres opmærksom på, at loftet over staldbygningen er usikkert.

3. Et jordareal syd for ladebygningen. Arealet afgrænses af: Laden mod nord, markvej mod vest og offentlige veje mod syd og øst. (Hele stykket fra grusvej til asfaltvej,)

Prisen for ovennævnte er 1200 kr. om måneden plus moms, i alt 1500 kr.. Betalingen sker hver den 15. i måneden, forud. Lejemålet starter d. 1/10 2011 og løber foreløbig i 2 år til d. 1 /10 2013. Første betaling sker altså d. 15/10 2011.

Bygningsmæssige ændringer aftales med udlejer.

Indbetaling af lejen kan ske til [finans1]. Reg. nr. [...], kontonummer [...78]”

Klagerens repræsentant har oplyst, at halvdelen af stuehuset blev udlejet til boligformål. Den anden halvdel af stuehuset, der ikke blev udlejet, blev brugt af klageren, når han opholdt sig i ejendommen for at vedligeholde den.

Repræsentanten har oplyst, at lejeren, [person5], anvendte stalden som pulterrum, og at hendes heste var opstaldet i laden, som havde højere til loftet end stalden. Staldbygningen blev endvidere benyttet af klageren til opbevaring af sine redskaber, der blev brugt i forbindelse med vedligeholdelse af ejendommen. Dette var således årsagen til, at udlejeren, i henhold til lejekontrakten, havde adgang til staldbygningen.

Interessentskabets resultatet blev for indkomståret 2014 opgjort som følger:

”Resultatopgørelse 01.01.2014 - 31.12.2014

Ifølge lejekontrakterne udgjorde [person5]s leje for stalden 1.500 kr. pr. måned inklusive moms, imens huslejen for stuehuset udgjorde 4.000 kr. pr. måned. Af kontoudtoget for Gårdkontoen for indkomståret 2014 fremgår følgende indbetalinger fra [person5].

I det påklagede indkomstår blev ejendommens olietank endvidere udskiftet med to nye olietanke af 600 liter til i alt 18.000 kr.

Udgiften til olietank blev i interessentskabets regnskab fratrukket som følger:

Baggrunden for at olietankene blev fradraget med 90 procent var, at 10 procent af udgiften blev henført som en privat udgift, idet klageren i perioder opholdt sig i den anden halvdel af stuehuset, når ejendommen skulle vedligeholdes.

Ved udskiftningen af den gamle olietank frygtede klageren, at en stor olietank på 1000 liter ikke ville kunne komme ind i stuehusets kælder. Der blev derfor blev købt to mindre olietanke af 600 liter, der blev installeret i stuehusets kælder. De to olietanke blev herefter sat sammen via en rørinstallation.

Klagerens andel af fradraget for olietanken udgjorde 4.050 kr. svarende til 1/4 af det samlede udgiftsbeløb.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der i det påklagede indkomstår blev afholdt udgifter til reparationer af taget i af staldbygningen. Derudover blev der monteret nye tagrender samt opsat nedløbsrør på staldbygningen. Arbejdet blev udført af firmaet [virksomhed1], og af fakturaen for arbejdets udførelse af 26. juni 2014 fremgik følgende:

”Vedr. Staldbygninger [adresse1]

Opstille (og nedtage) rullestillads, demontere nederste tagplade, montere ny lægte hvor dette

til 26-06-2014 er påkrævet, "fræse" puds væk og montere nye rendejern, tilskære tagplader og udskifte de beskadigede og genmontere pladerne med nye tagskruer, montere Lindab tagrender 150mm samt opsætte nedløb m.v. Oprette/forstærke spær i den ene staldbygning med 45x120mm spærtræ og bræddebolte.”

Ifølge repræsentanten oplyste den pågældende tømrer, der stod for istandsættelsen, at skaderne på staldbygningens tagkonstruktion skyldtes vandindtrængning.

Der blev herefter fratrukket 27.379 kr. fordelt mellem klageren og de øvrige interessenter, idet der blev løftet moms af 6.845 kr.

Det fremgår af agterskrivelse af 12. november 2015, at SKAT ikke kunne godkende fradrag for udgift til olietank med den begrundelse, at der var tale om en installation tilknyttet en beboelsesejendom og endvidere, at der ikke kunne godkendes fuldt fradrag for omkostninger til istandsættelse af tag og udskiftning af tagrender, da SKAT anså 14/30 af udgiften for at være en forbedringsudgift, der skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum. I agterskrivelsen havde SKAT endvidere anset klageren for at have fratrukket udgifter til en tv-pakke på 538 kr. og nægtet klageren fradrag herfor med den begrundelse, at denne omkostning påhvilede lejeren.

Den 7. december 2015 fremsendte klagerens repræsentant følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:

”Til information kan jeg oplyse at [person4] har købt ejendommen i 1999 (ejertid 15 år). [person3], [person6] og [person2] har erhvervet ejendommen i 1995 (ejertid 19 år).

Vedr. olietank

Med henvisning til nedenstående afgørelse, mener vi at der er tale om udskiftning af en del af den samlede varmeinstallation og der derfor kan tages vedligeholdelsesfradrag i forhold til ejertid. Da levetiden skønnes at være 15 år vil der for alles vedkommende være fuld fradrag for udgiften.

TfS 1994, 463 LSR Der blev godkendt vedligeholdelsesfradrag på installationer i et udlejningshus, for så vidt angik vandrør og varmtvandsveksler, der blev anset for en del af den samlede varmeinstallation. Derimod blev der ikke godkendt fradrag for udskiftning af emhætte med udsugning, fordi der her var tale om udskiftning af den samlede installation.

Forbedringsudgift

Til information kan jeg oplyse at enkelte tagplader er skiftet som følge af en opstået utæthed i taget, hvorfor der er tale om en vedligeholdelsesudgift. Udgiften til af tagplader 3776 + forholdsmæssig andel af arbejdsløn 3253 må derfor betragtes som vedligeholdelsesudgift. Udskiftning af tagrender kr. 20.350 skal korrekt fordeles efter ejertid. Der skal her bemærkes at [person4] har en ejertid på 15 år. [person3], [person6] og [person2] har en ejertid på 19 år.”

Den 14. januar 2016 fremsendte SKAT et nyt forslag til afgørelse, idet SKAT nu var af den opfattelse, at det var 11/30 af udgifterne til istandsættelse af tag og tagrende, der skulle anses som en forbedringsudgift.

Ved mail af 2. februar 2016 fremkom klagerens repræsentant med følgende bemærkninger:

”1.Udskiftning af olietank

Det er stadig vores opfattelse at der ved udskiftning af den gamle olietank med en ny, er tale om vedligeholdelse af en del af den samlede varmeinstallation. I sag TfS 1994, 463 LSR bliver der godkendt fradrag for vandrør samt en varmtvandsbeholder, da disse anses som en del af den samlede vandinstallation. Retten fandt, at vandrør og en varmtvandsveksler måtte opfattes som nødvendige dele af den samlede varmeinstallation. Retten fandt, at der kunne godkendes vedligeholdelsesfradrag ved udskiftning af dele af en sådan installation i udlejede en- og tofamilieshuse. På sammen måde er det vores opfattelse af en olietank er en nødvendig del af den samlede varmeinstallation og at der derfor kan tages vedligeholdelsesfradrag ved udskiftning.

2. Vedligeholdelse

Udgifter, der ikke forbedrer aktivet i forhold til den stand, det var i, da skatteyderen erhvervede det, der kan trækkes fra. Det er vores opfattelse af såvel udskiftning af enkelte tagplader samt udskiftning af nedløbsrør ikke har bragt ejendommen i bedre stand end den var ved overtagelsen i 1996/1999, hvorfor hele beløbet på kr. 27.379 efter vores opfattelse kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgift.

(...)

3. TV-Licens- ingen bemærkninger”

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2014 nægtet klageren fradrag for udskiftning af olietanken i henhold til afskrivningslovens § 15, stk. 4. Endvidere har SKAT nægtet fradrag for 11/30 af udgifterne relateret til istandsættelse af tag og udskiftning af tagrende på ejendommens staldbygning, idet SKAT har anset denne andel af udgifterne for at være en forbedringsudgift. SKAT har derudover anset klageren for at have fratrukket udgifter til et tv-abonnement på 538 kr. og nægtet fradrag i forbindelse hermed.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgift til en ny olietank er ikke en vedligeholdelsesudgift, men karakteriseres skattemæssigt som en installation (Olietanke anses for at være en installation. Se LSRM 1979, 111), jr. Juridisk vejledning afsnit C.C,2.4.4.2.

Afskrivningsloven § 15, stk. 4, indeholder en undtagelse fra reglen i Afskrivningsloven §15, stk. 1-3, om, at der kan afskrives på erhvervsmæssigt benyttede installationer i ikkeafskrivningsberettigede bygninger. Bestemmelsen afskærer afskrivning på installationer i beboelsesejendomme med én eller to selvstændige lejligheder, herunder en- eller tofamilieshuse.

Af den måde udgift til olie bliver udgiftsført på, nemlig henført direkte til udlejning af stuehus, må det konkluderes, at det alene er på denne bygning olien anvendes til opvarmning.

Dermed falder ejendommen ind under bestemmelsen i afskrivningslovens § 15 stk. 4 og kan derfor ikke afskrives.

Indkomsten bliver derfor reguleret med 16.200 kr. som deles mellem de 4 ejere, svarende til at hver ejer forhøjes med 4.050 kr.

1.5. Dine bemærkninger

Din revisor anfører:

Vedr. olietank

Med henvisning til nedenstående afgørelse, mener vi at der er tale om udskiftning af en del af den samlede varmeinstallation og der derfor kan tages vedligeholdelsesfradrag i forhold til ejertid. Da levetiden skønnes at være 15 år vil der for alles vedkommende være fuld fradrag for udgiften.

TfS 1994, 463 LSR. Der blev godkendt vedligeholdelsesfradrag på installationer i et udlejningshus,for så vidt angik vandrør og varmtvandsveksler, der blev anset for en del af den samledevarmeinstallation. Derimod blev der ikke godkendt fradrag for udskiftning af emhætte medudsugning, fordi der her var tale om udskiftning af den samlede installation.

1.6. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT skal til den henviste kendelse fra Landsskatteretten anføre, at denne omtaler udgifter til vedligeholdelse af en installation og ikke en udskiftning. Reparation af installationer er altid fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. e.

SKAT skal anfører, at samme kendelse omtaler entydigt, at udskiftning af en samlet installation ikke kan godkendes fratrukket, hvor retten eksempelvis henviser til udskiftning af en emhætte.

Det er SKATs opfattelse at udskiftning af hele olietanken ikke er en reparation, men en total udskiftning af en installation.

Derfor fastholder SKAT sit tidligere forslag og henviser til den begrundelse der er givet.

1.7. Dine bemærkninger

Din revisor har i mail af 02-02-2016 anført følgende:

Udskiftning af olietank

Det er stadig vores opfattelse at der ved udskiftning af den gamle olietank med en ny, er tale om vedligeholdelse af en del af den samlede varmeinstallation. I sag TfS 1994, 463 LSR bliver der godkendt fradrag for vandrør samt en varmtvandsbeholder, da disse anses som en del af den samlede vandinstallation. Retten fandt, at vandrør og en varmtvandsveksler måtte opfattes som nødvendige deleaf den samlede varmeinstallation. Retten fandt, at der kunne godkendes vedligeholdelsesfradrag vedudskiftning af dele af en sådan installation i udlejede en- og tofamilieshuse. På sammen måde er det vores opfattelse af en olietank er en nødvendig del af den samlede varmeinstallation og at der derfor kan tages vedligeholdelsesfradrag ved udskiftning.

1.8. SKATs bemærkninger og begrundelse

En varmeinstallation i et enfamilieshus, som er baseret på olie-opvarmning, består typisk af en olietank, et oliefyr, en vandtank, en cirkulationspumpe, et vandrør ud til varmt vand og til radiatorer. Hvis nogen af disse førnævnte dele går i stykker og skal repareres, er fradraget herfor hjelmet i statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. e. Men en udskiftning af enhederne anses lovmæssigt for udskiftning af en installation, som er hjelmet i afskrivningsloven.

Det er også derfor praksis omkring installation definerer levetider, således af afskrivningsprocenten kan opgøres korrekt, såfremt nedslidning sker hurtigere. Tages der udgangspunkt i TfS 1994, 463 LSR – som din revisor tidligere har henvist til – slås det fast at installationen ”emhætte”, som også kunne være et køleskab, en opvaskemaskine, en vaskemaskine, en vandvarmer, en ovn m.m. (jf. SKM2206.672VLR), anses for en installation, som skal behandles efter afskrivningslovens bestemmelser.

I den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.2 (installationer i bygninger) nævnes under afsnittet ”Installationer, der tjener fuldt afskrivningsberettedige bygninger”, at udskiftning af en installation i en fuldt afskrivningsberettiget bygning skal behandles efter de almindelige regler om vedligeholdelse eller forbedring af fast ejendom.

Men dette forhold nævnes ikke i afsnittet ”installationer i beboelseslejligheder med en eller to selvstændige lejligheder”.

Her nævnes, at AL § 15, stk. 4, indeholder en undtagelse fra reglen i § AL 15, stk. 1-3, om, at der kan afskrives på erhvervsmæssigt benyttede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger.

Bestemmelsen afskærer afskrivning på installationer i beboelsesejendomme med én eller to selvstændige lejligheder, herunder en- eller tofamilieshuse. Bestemmelsen afskærer også afskrivning på sommerhuse, jf. SKM2013.239.LSR.

Dette medfører, at der i modsætning til bestemmelserne i AL § 15, stk. 1-3, lægges vægt på, hvor installationen rent fysisk befinder sig. Der kan eksempelvis ikke afskrives på en installation i et stuehus, selv om installationen udelukkende tjener en driftsbygning. Som revisor anfører, så er der afgørelser, hvor der indrømmes fradrag for installationer, idet udgiften karakteriseres som en vedligeholdelsesudgift., men her skal man lægge mærke til, at der tales om virksomheder, hvor ejendommen formodentlig er afskrivningsberettiget, jf. SKM2002.378LSR.

Modsat ovenstående situation, så fremgår det af SKM2006.672VLR, at en vaskemaskine og et køleskab blev anset for installationer, som ikke kunne straksafskrives. Da der var tale om et 3-familieshus kunne der afskrives og disse blev fastsat efter levetid. Her tales intet om at en del heraf kunne anses for vedligeholdelse.

På ovenstående grundlag fastholder SKAT derfor, at udskiftning af en olietank anses for en installation i et et-familieshus og derfor er omfattet af afskrivningslovens bestemmelser om installationer og kan derfor ikke fratrækkes i regnskabet som en vedligeholdelsesudgift.

2. Vedligeholdelse ctr. Forbedring

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For så vidt angår en- eller tofamilieshuse m.v., der udlejes erhvervsmæssigt, skal udgifterne til vedligeholdelse bedømmes i forhold til ejendommens stand ved udlejningens påbegyndelse, således at det kun er udgifter til vedligeholdelse, der kan henføres til slid og ælde i udlejningsperioden, der kan fradrages. Se SKM2009.480.BR.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e, er der fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele.

Vedrørende ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, kan der alene opnås fradrag for faktisk afholdte udgifter til vedligeholdelse, der kan tilskrives slid/ælde eller forringelser af bygningsdelen i den periode, der er forløbet, siden udlejningen blev påbegyndt.

Vedligeholdelsesdelen beregnes i forhold til bygningsdelens samlede levetid i henhold til praksis på området.

Det betyder, at levetiden på bygningsdelene typisk sættes til 30 år, mens ejertiden, som er lig lejetiden, udgør 16 år.

Fordelingsnøglen mellem vedligeholdelse og forbedring er 16/30 til vedligeholdelse og 14/30 til forbedring.

Indkomsten skal derfor reguleres med 14/30 af 27.379 kr. = 12.776 kr.

Hver interessent skal reguleres med sin andel heraf, svarende til 12.776/4 = 3.194 kr.

2.5. Dine bemærkninger

Forbedringsudgift

Til information kan jeg oplyse at enkelte tagplader er skiftet som følge af en opstået utæthed i taget, hvorfor der er tale om en vedligeholdelsesudgift. Udgiften til af tagplader 3776 + forholdsmæssig andel af arbejdsløn 3253 må derfor betragtes som vedligeholdelsesudgift. Udskiftning af tagrender kr. 20.350 skal korrekt fordeles efter ejertid. Der skal her bemærkes at [person4] har en ejertid på 15 år. [person3], [person6] og [person2] har en ejertid på 19 år.

2.6. SKAT bemærkninger og begrundelse

Grundet den modtagne indsigelse, har SKAT undersøgt forholdet nærmere, og har konstateret, at lejer ikke anvender ejendommen til noget erhvervsmæssigt. Lejer er almindelig lønmodtager.

Det betyder, at der ikke er mulighed for – dels efter Momslovens § 51 og dels efter Momslovens § 37 - at løfte momsen på de udgifter, der relaterer sig til udlejning af lade- og staldbygningerne.

Det fremgår endvidere af lejeaftalen, at

”der lejes følgende

På trods af at revisor anfører, at [person6] har oplyst at lejer, lejer 2 driftsbygninger – en lade og en stald, har udlejer ikke afgivet den fulde råderet over ejendommen til lejer.

Dermed må det konkluderes, at laderne udelukkende anvendes til private formål og dermed kan der ikke løftes moms.

Det betyder at momsen på udgifterne kan trækkes fra skatteretligt efter statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. e. Der er på istandsættelse af stald og lade, samt køb af småanskaffelser løftet moms for 9.495 kr.

De nye oplysninger, som revisor anfører, skal lægges til grund. Det er at

ejertid

ikke, som de selv har indberettet over for SKAT, har erhverves ejendommen pr. 01-10-1999, men pr. 10-05-1996 (endeligt skøde).

Med hensyn til spørgsmålet om omkostninger udelukkende har karakter af vedligeholdelse, som revisor anfører, eller om der er tale om såvel vedligeholdes, som forbedring, er SKAT af den opfattelse, at der er tale om såvel vedligeholdelse som forbedring. Med hensyn til argumentet om at taget er i stykker og dermed er vedligeholdelse, må det lægges til grund at uanset om der er tale om vedligeholdelse eller forbedring, vil man altid reparere ting når de går i stykker eller lige før.

Det skal også lægges til grund, at ejendommen i 1996 er handlet til 1.105.000 kr. mod en vurdering på 1.300.000 kr. Dermed må dels standen af ejendommen være lagt til grund, og dels at det i familiehandler er sådan, at ejendommen handles til 15 % under ejendomsvurdering, hvilket også er sket i nærværende tilfælde. Det samme forhold gør sig gældende, hvor de 3 søskende sælger til [person4] i 1999.

Det betyder for regningen til [virksomhed1], at den skal fordeles med beløbet inklusiv moms.

Tidligere fordelt 27.379 kr.

Moms 6.845 kr.

I alt 34.224 kr.

Fordelingen for interessenterne tager sig således ud:

Ovenstående beløb, som er fordelt, er udtryk for forbedringsandelen, som SKAT finder, kan henføres til forbedringsudgifter, som igen kan tillægges anskaffelsessummen.

2.7. Dine bemærkninger

Din revisor skriver i mail af 02-02-2016:

Vedligeholdelse

Udgifter, der ikke forbedrer aktivet i forhold til den stand, det var i, da skatteyderen erhvervede det, der kan trækkes fra. Det er vores opfattelse af såvel udskiftning af enkelte tagplader samt udskiftning af nedløbsrør ikke har bragt ejendommen i bedre stand end den var ved overtagelsen i 1996/1999, hvorfor hele beløbet på kr. 27.379 efter vores opfattelse kan fratrækkes som vedligeholdelsesudgift.

Med hensyn til vores kommentarer for momsfradrag på vedligeholdelsesudgift se nedenstående.

2.8. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som SKAT har omtalt i punkt 2.4 ovenfor, så har praksis lagt sig på nogle år, som angiver levetiden for de udførte reparationer. SKAT skal nedenfor anføre 2 nyere domme, som viser at levetiden bliver sat til 30 år.

Det er derfor praksis, at de reparationer ejere af ejendomme foretager, skal vurderes efter denne praksis, hvilket SKAT har gjort, ved at lægge til grund, at husets tilstand er vurderet ved fastsættelsen af udgiftens størrelse og art.

Praksis sætter derfor ejertid overfor levetid og den del som er inden for ejertiden, anses for vedligeholdelse, mens resten anses for forbedringer. SKAT har fulgt denne praksis og skal derfor fastholde den opgjorte fordeling mellem vedligeholdelse og forbedringer.

3. TV-licens til lille pakke

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge lejekontrakten er udgift til TV-licenser lejers udgift og ikke ejers. Derfor er udgiften, der er fratrukket til den lille pakke, ikke fradragsberettiget, idet den ikke er med til at sikre, vedligeholde og erhverve lejeindtægten, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr. a.

Udgiften på 2.151 kr. skal fordeles på alle interessenterne og din andel udgør 538 kr.

(...)

Revisor har ikke nogen bemærkninger til SKATs regulering vedrørende licens, hvorfor SKATs ansættelse heraf har sit forblivende.”

SKAT fremkom med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”I mail af 22-03-2016 oplyser revisor, at tv-udgiften til "lille pakke" ikke er fratrukket.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

SKAT er enig i, at denne oplysning er korrekt, hvorfor 2.150 kr. skal fordele med 25 % til hver, svarende til 538 kr. til hver interessent nedsættes med dette beløb.

Med hensyn til forholdet mellem vedligeholdelse og forbedring, så er det et nyt argument, at reparationen skyldes skader fra vejrlig. Der er intet anført i fakturaerne fra håndværkeren at der er tale om udbedring af en af en skade efter vejerlig (storm) og desuden ville forsikringsselskabet sandsynligvis have været inde over.

For øvrige forhold jf. udtalelsen for interessentskabets cvr-nr.

Grundlæggende skal det anføres, at regnskabet er uden kontospecifikationer, hvorfor SKAT har udarbejdet et regneark, som vedlægges, som hermed viser denne fordeling og afstemmer regnskabet.”

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har Skatteankestyrelsen indstillet til, at SKATs afgørelse vedrørende fradrag for olietanken stadfæstes. Skatteankestyrelsen har endvidere indstillet til at stadfæste SKATs afgørelse om, at den fradragsberettigede vedligeholdelsesudgift vedrørende tagkonstruktion og tagrende fastsættes til 19/30, imens forbedringsudgiften fastsættes til 11/30.

For så vidt angår TV-abonnementet har Skatteankestyrelsen indstillet til at nedsætte SKATs afgørelse til 0 kr. Skatteankestyrelsen har desuden indstillet til, at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 1.200 kr. for udlejning af staldbygning.

Skattestyrelsen har den 17. marts 2021 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Udskiftning af olietank.

Ejendommens olietank er udskiftet med 2 tanke a 600 liter og er installeret i husets kælder.

Samlet udgift på 18.000, - kr. hvoraf 90 % indgår som en udgift i interessentskabet.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at der ikke kan indrømmes fradrag for udskiftningen, idet varmeanlæg efter afskrivningsloven betragtes som installation, som efter afskrivningslovens § 15 stk.4 ikke kan afskrives, når disse vedrører en- eller to familiehuse.

Udgiften kan derimod indgå i ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for afståelse af ejendommen.

Forbedring / vedligeholdelse af tag på staldbygning.

Efter gældende praksis skal afholdte udgifter på ejendomme, vurderes udfra om der er tale om vedligeholdelses- eller forbedringsudgift.

Denne vurdering foretages på baggrund af ejendommens stand på anskaffelsestidspunktet, set i forhold til levetiden.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at de enkelte interessenter har følgende fordeling:

Den samlede udgift til tag og tagrender udgør:

Udgift 27.379,- kr.

+ moms 6.845,- kr.

I alt 34.224,- kr.

Det konkrete beløb som fordelingen skal have sit udgangspunkt, indstilles hjemvist til fornyet vurdering idet der er uklarhed om hvor stor en del af momsen, der kan afløftes og således ikke skal indgå i beregningen – der henvises til særskilt momssag med j.nr. [...].

Forhøjelse af indkomst vedrørende TV-abonnement

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at denne forhøjelse frafaldes, idet omkostningen ikke er fratrukket i interessentskabet.

Forhøjelse af indkomst vedrørende udleje af staldbygning.

Det fremgår at de fremlagte lejekontrakter, at stuehuset er udlejet til 4.000,- kr. pr. måned uden moms, og staldbygningen til 1.500,- kr. inkl. moms

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de medregnede lejeindtægter forhøjes med 4.800,-, svarende til 1.200,- kr. for hver interessent.

Tilsvarende regulering af momsen fremgår af særskilt momssag med j.nr. [...].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at fradrage udgifterne til udskiftning af olietank, at klageren er berettiget til at få fuldt fradrag for udgifterne relateret til istandsættelsen af taget og udskiftning af tagrenderne i indkomståret 2014 og endvidere, at forhøjelsen af klagerens indkomst på 538 kr. som følge af fratrukket udgifter til TV-abonnement annulleres.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”I. Udgift til olietank

Der er i skatteregnskabet for 2014 fratrukket udgift til en ny olietank. Udgiften til olietanken udgjorde i alt kr. 18.000. Der er beregnet en privat andel på 10 %.

Skat lægger i deres begrundelse afgørende vægt på, at der er tale om et enfamiliehus omfattet af afskrivningslovens § 15 stk. 1. Dette mener Skat fører til, at udgiften til udskiftning af olietanken ikke kan fratrækkes som en vedligeholdelsesudgift.

Indledningsvist fastslår Skat, at en varmeinstallation i et enfamilieshus, som er baseret på olieopvarmning, typisk består af en olietank, et oliefyr, en vandtank, en cirkulationspumpe, et vandrør ud til varmt vand og til radiatorer. Hvis nogen af disse førnævnte dele går i stykker og de repareres, er fradraget herfor hjelmet i statsskattelovens § 6 stk. 1 ltr., e.

Dette er vi enige i. Olietanke samt de øvrige nævnte dele skal anses for at være dele, der indgår i den samlede varmeinstallation. Det følger af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1994, 463 LSR at udskiftning af enkeltdele i en samlet installation, skal behandles som vedligeholdelsesudgifter.

Af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1994, 463 LSR fremgår følgende:

”Landsskatteretten bemærkede, at udgift til vedligeholdelse af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte blev beregnet som indkomst, var fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra e, mens udgift til forbedring af ejendomme ikke kunne fratrækkes, jf. § 6 in fine.

Efter praksis -jf. Vestre Landsrets dom af 1. april 1993 – kunne der imidlertid ikke indrømmes vedligeholdelsesfradrag ved udskiftning af ”hele” installationer idet formålet i 1982 med ophævelse af bestemmelsen i afskrivningsloven om udskiftningsfradrag ifølge bemærkningerne til lovforslaget var at afskære ejere af en- og tofamiliehuse, som ikke var beboet af ejeren, fra at foretage fradrag på særlige installationer udover de på disse foretagne faktiske vedligeholdelsesudgifter.

Retten fandt, at vandrør og en varmtvandsveksler måtte opfattes som nødvendige dele af den samlede varmeinstallation. Da retten endvidere fandt, at der kunne godkendes vedligeholdelsesfradrag ved udskiftning af dele af en sådan installation i udlejede en- og tofamiliehuse, godkendte retten fradrag for de af klageren afholdte udgift hertil på 29.404 kr.

Retten bemærkede for så vidt angik påstanden om fradrag for udgifter ved udskiftning afemhætte, at der ifølge faktura fra elinstallatøren var foretaget udskiftning af såvel udsugningsrør som af emhætte. Retten fandt, at der således var tale om udskiftning af en samlet installation og var derfor enig med skatteankenævnet i, at udgift herved ikke var en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift,”

Landsskatteretten gør således med deres afgørelse klart, at der skal skelnes mellem udskiftning af en del af en installation eller hele installationer. Vi fastholder, at dette fører til, at der er fradrag for udgifter til udskiftning af olietanken, da denne indgår i en samlet varmeinstallation og der er tale om vedligeholdelse af den samlede varmeinstallation.

2. Forbedringsudgifter

Taget på staldbygningen var blevet utæt, hvorfor der blev afholdt udgifter til at demontere nederste tagplade, og montere ny lægt, hvor dette var påkrævet, fræse pudset væk og montere nye rendejern, tilskære tagplader og udskifte de beskadigede og genmontere pladerne med nye tagskruer. Derudover blev der monteret nye tagrender samt opsat nedløbsrør. Endelig blev der oprettet eller forstærket spær i den ene staldbygning.

Arbejdet er udført af [virksomhed1], (cvr.-nr. [...2]). Beløbet er på kr. 27.379 ekskl. moms. Heraf udgør udgiften til tagrender og nedløbsrør kr. 13.663.

Ejendommen har været ejet og udlejet siden 1999.

Skat nægter fuldt fradrag for omkostninger, idet 14/30 ([person4]) eller 11/30 ([person2], [person3] og [person6]) anses for forbedringer, som skal tillægges anskaffelsessummen. Skat anfører, at dette står i statsskattelovens § 6, stk. 1, a.

For så vidt angår udgiften til udskiftning af tagplader, så er der efter vores opfattelse tale om reparationsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede. Der kan i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.H.3.2.3.4.2 Vedligeholdelse eller forbedringer m.v. på fast ejendom

”Skader

Udgifter, der er afholdt til udbedring af skader, der er opstået efter overtagelsen af den fasteejendom på grund af vejrliget, f.eks. frostsprængninger eller råd i træværk, kan fratrækkes. Sådanneskader kan normalt udbedres ved foranstaltninger, som sædvanligvis karakteriseres somvedligeholdelse.

Se om fradrag for frostskader i LSRM 1953, 94 LSR, for fugtskader i LSRM 1954, 154 LSR, og forskader efter tørke i LSRM 1965, 67 LSR.

Udgifter på grund af svamp i en ejendom kan fratrækkes, når skaden er indtrådt i ejertiden. I et tilfælde, hvor et svampeangreb blev konstateret tre måneder efter ejerens erhvervelse af ejendommen, kunne udgifterne i anledning af svampeangrebet ikke fratrækkes. Det skyldtes, at svampeangrebet ansås for at have været til stede allerede ved ejerens erhvervelse af ejendommen. Se RR 1958, 394, som gengiver en afgørelse fra Statens Ligningsdirektorat.”

Det er blandt andet på baggrund af ovennævnte vores opfattelse, at den afholdte udgift til reparation af utætheden i taget er fuldt ud fradragsberettiget. Der er tale om udbedring af en skade, der er opstået i ejerens ejertid. Der kan endvidere også henvises til LSRM 1953, 94 LSR.

”En medejer arvede sammen med sine tre søskende to udlejningsejendomme. Ca. 1 år efter afholdtde udgifter til vedligeholdelse af forskellig art, bl.a. til udbedring af frostsprængte vandrør ogskorstene m.v. samt til forskellige installationer og murerarbejde i forbindelse med et lejerskifte iden ene ejendom. Da frostsprængningerne antoges at være indtruffet, efter at medejeren var blevetmedejer af ejendommene, og da de omkostninger, der fremkom ved lejerskiftet antoges blot at havebevaret ejendommen i udlejedygtig stand, kunne medejeren ud over det normale fradrag forvedligeholdelse svarende til 20 pct. af lejeindtægten fratrække sin andel af de afholdte udgifter.

Fradrag.”

Forså vidt angår udgiften til udskiftningen af tagrenden, kan den efter vores opfattelse anses for at være en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, idet den ikke bringer ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen. Vedligeholdelsen bedømmes i forhold til ejendommens tilstand på den nuværende ejers erhvervelsestidspunkt. Dertil kommer, at tagrenderne næppe kan antages

at have en levetid, der overstiger ejertiden på 14 år ([person4]) eller 19 år ([person2] Bo Henriksen, [person3] og [person6]). jf. evt. http://[...dk]tagrender/ Der er formentlig tale om ståltagrender, der har en skønsmæssig levetid på 8-15 år.

3. TV-abonnement

Skat har forøget vores kundes indkomst med kr. 538, idet der nægtes fradrag for omkostninger til TV-abonnement under henvisning til, at denne udgift ikke er omfattet af lejeaftalen. Imidlertid er omkostninger til TV-abonnement ikke fratrukket. Denne forhøjelse skal således annulleres og indkomsten nedsættes med beløbet.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Ad udskiftning af olietank

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er der under punktet udgift til udskiftning af olietank i 6. afsnit anført, at.:

”Derimod finder Landsskatteretten, at klagerens udskiftning af olietanken i stuehusets kælder i sig selv må anses for at udgøre en udskiftning af en samlet installation.”

Det er vores opfattelse, at udskiftning af olietanken må anses for en udskiftning af en del af den samlede varmeinstallation, idet olietanken ikke i sig selv kan anses for en installation. Der kan derfor foretages fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, litra e

Der skal henvises til Landsskatterettens kendelse af 30. august 1989, j.nr. 1989-6-486 (TfS1989.621), hvor tre gamle oliefyr i en udlejningsejendom blev udskiftet med fjernvarme. Skatteyderen havde ejet ejendommen siden 1946. Der var alene tale om installation af varmebeholdere, pumper m.v. i kælderen, medens installationerne i de enkelte lejligheder ikke blev ændret. Landsskatteretten tilsluttede sig efter det oplyste om karakteren af de på varmeanlægget udførte arbejder sammenholdt med klagerens ejertid revisorens synspunkt, hvorefter halvdelen af de afholdte udgifter blev anset for (opsatte) vedligeholdelsesudgifter vedrørende det samlede varmeanlæg.

Der skal endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af 17. maj 2002, j.nr. 2-7-1804-0076, som offentliggjort i SKM2002.378.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at udgifter til udskiftning af et lavtryksdampanlæg med fjernvarmeanlæg kunne godkendes som en fradragsberettiget udgift.

Da olietankene er rørbundet med den øvrige varmeinstallation på ejendommen, vil olietankene udgøre en nødvendig del af den samlede varmeinstallation. Der er således tale om deludskiftning, hvor udgiften må anses for en vedligeholdelsesudgift.

Ad istandsættelsesudgifter som følge af vandindtrængning

Skatteankestyrelsen forslår, at der ikke er fradrag for reparationsudgifter for skader opstået som følge af vejrliget, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om udbedring af skader opstået i klagernes ejertid som følge af vandindtrængen, jf. 10. afsnit om fradrag for istandsættelsesudgifter af tag som følge af vandindtrængning i Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatterettens skal afgøre sagen.

Det er vores opfattelse, at da der er tale om skader på tagkonstruktion og ikke udskiftning af tag, må der ved skadens art allerede være sandsynliggjort, at der er tale om reparation som følge af skade efter vandindtrængning og ikke alene en udskiftning af tag som følge af slitage i ejertiden.”

Retsmøde
For så vidt angår Skatteankestyrelsens indstilling om forhøjelse af den skattepligtige lejeindtægt for udlejning af driftsbygningerne, har repræsentanten under retsmødet anført, at de månedlige indtægter fra udlejning af driftsbygninger siden 2014 i henhold til en mundtlig aftale mellem klageren og lejeren har udgjort 1.000 kr., hvoraf 200 kr. har udgjort moms og ikke – som anført i lejekontrakten – 1.500 kr., hvoraf 300 kr. har udgjort moms.

Repræsentanten har oplyst, at årsagen til, at det af kontoudskrifterne for 2014 stadig fremgik, at lejen udgjorde 5.500 kr., var, at lejen for beboelsesdelen blev forhøjet med det samme beløb, som lejen for driftsbygningerne blev nedsat med. Repræsentanten har i den i den forbindelse henvist til interessentskabets resultatopgørelse, hvoraf det fremgår, at lejen for driftsbygningerne udgjorde 9.600 kr., mens lejen for beboelsesdelen udgjorde 54.000 kr.
Under retsmødet anførte klageren, at den udskiftede olietank var fra 1960, og at en synsmand rådede ham til at få den udskiftet. Han oplyste, at den gamle olietank kunne rumme 1.200 liter, og der således ikke var tale om en forøgelse af kapaciteten. Klageren udtrykte desuden sin utilfredshed med sagens behandling, herunder med den lange sagsbehandlingstid.
Skattestyrelsen fastholdt den indstilling og de synspunkter, der fremgår af udtalelsen af 17. marts 2021.

Landsskatterettens afgørelse

Udgift til udskiftning af olietank

Udgifter til vedligeholdelse af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst, kan fradrages. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, litra e.

Installationer kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 15. Af afskrivningslovens § 15, stk. 4, fremgår imidlertid, at der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder.

Installationer i en fast ejendom er aktiver, som har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som sådan.

To af retsmedlemmerne, herunder retsformanden, finder, at indretninger, der har til formål at opvarme en ejendom, må anses for at udgøre en installation.

Det er derfor disse retsmedlemmers opfattelse, at klagerens udskiftning af olietanken i stuehusets kælder med to nye olietanke er en udskiftning af en installation i afskrivningslovens forstand.

De to retsmedlemmer finder herefter ikke, at repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 11. maj 1994, j.nr. 671-1845-103 gengivet i TfS 1994; 463 kan føre til et andet resultat. I den pågældende afgørelse fandt Landsskatteretten, at udskiftning af et vandrør og en varmtvandsveksler udgjorde nødvendige dele af en samlet varmeinstallation, og at skatteyderen herefter var berettiget til fradrag for udskiftning af dele i en sådan installation. Derimod må klagerens udskiftning af olietanken i stuehusets kælder i sig selv anses for at udgøre en udskiftning af en samlet installation. Udgiften til de to olietanke kan således ikke afskrives, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4, og udgiften kan heller ikke fradrages som vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, litra e.

Endvidere finder de to retsmedlemmer, at repræsentantens henvisning til SKM2002.378.LSR og Landsskatterettens afgørelse af 30. august 1989, j.nr. 1989-6-486, ikke kan føre til et andet resultat. Der lægges vægt på, at afgørelserne konkret omhandler hvor stor en andel af udgifterne til fjernvarmeanlæg, der kunne anses for at udgøre en vedligeholdelsesudgift i henholdsvis en fabriksejendom og udlejningsejendom med flere lejligheder. Retsmedlemmerne finder således ikke, at afgørelserne kan sammenlignes med nærværende sag, hvor klagerens ejendom er omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 4.

Det er derfor disse to retsmedlemmers opfattelse, at SKAT med rette har nægtet klageren fradrag for udgiften til udskiftning af olietanken med de to nye olietanke. Disse retsmedlemmer finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Ét retsmedlem finder, at udskiftningen af olietanken må anses for en udskiftning af en del af den samlede varmeinstallation, idet olietanken ikke i sig selv kan anses for en installation. Dette retsmedlem tiltræder derfor repræsentantens påstand om, at klageren er berettiget til at fradrage udgiften til udskiftningen af olietanken, jf. statsskattelovens § 6, litra e.

Idet der træffes afgørelse efter stemmeflertal stadfæstes SKATs afgørelse, og klageren er således ikke berettiget til at fradrage udgiften til olietankene.

Udgifter i forbindelse med istandsættelse af tag og udskiftning af tagrender i staldbygning

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er der fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, sidste pkt.

Den skatteretlige sondring mellem udgifter afholdt til vedligeholdelse og forbedring af den skattepligtiges ejendele som nævnt i statsskattelovens § 6, litra e, skal efter Højesterets dom af 31. oktober 1958, offentliggjort i UfR 1958.1173 H, tage sit udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for den skattepligtiges erhvervelse af ejendommen.

Herefter anses udgifter, der er medgået til at genoprette den forringelse af ejendommen, der er sket i klagerens ejertid, for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, hvorimod udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved den skattepligtiges erhvervelse, for ikke fradragsberettiget forbedringsudgifter.

Udskudte eller opsatte vedligeholdelsesudgifter beregnes efter praksis fra ejendommens erhvervelsestidspunkt og ud fra den bygningsdel, der har undergået slid og ælde.

Fradrag for istandsættelsesudgifter af tag som følge af vandindtrængning

Klagerens repræsentant har henvist til Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.2.3.4.2, hvor det med henvisning til LSRM 1953, 94 LSR, LSRM 1954, 154 LSR, LSRM 1965, 67 LSR og RR 1958, 394 fremgår, at der kan opnås fradrag for udgifter til en skade, som er opstået på grund af vejrliget. Repræsentanten har i den forbindelse gjort gældende, at udgifterne til reparation af utætheden i staldbygningen er fuldt fradragsberettigede, idet der er tale om udbedring af en skade, der er opstået i klagerens ejertid.

Ifølge repræsentanten har den pågældende tømrer, der stod for istandsættelsen af staldbygningen i 2014, forklaret, at skaderne på staldbygningens tagkonstruktion skyldtes vandindtrængning.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for skadens tilblivelse, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at istandsættelsen er foretaget som følge af udbedring af en skade og ikke som følge af nedslidning over en længere årrække. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det i lejekontrakten af 17. september 2011 fremgår, at loftet i staldbygningen – allerede på daværende tidspunkt – var usikkert.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at udgifterne til istandsættelserne ikke er fuldt fradragsberettigede i det påklagede indkomstår.

Bygningsdelens levetid

SKAT har skønsmæssigt ansat bygningsdelenes levetid, herunder tagrendens levetid, til 30 år. Repræsentanten har gjort gældende, at tagrenden formentlig er en ståltagrende, der ifølge hjemmesiden http://[...dk]tagrender/har en levetid på 8 år.

Da det ikke er godtgjort, at tagrenden er en ståltagrende, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at fravige SKATs skøn.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at tagkonstruktionen og tagrenden må anses for at have en levetid, i overensstemmelse med SKATs skøn, på 30 år.

Opgørelse af klagerens fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter

Med udgangspunkt i klagerens ejertid på 19 år og bygningsdelenes levetid på 30 år har SKAT opdelt udgifterne således, at 11/30 af udgifterne udgør forbedringsudgifter, der kan tillægges ejendommens anskaffelsessum, imens 19/30 af udgifterne udgør vedligeholdelsesudgifter, der er fradragsberettiget. Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at godkende yderligere udgifter fradraget som vedligeholdelse.

I en sammenholdt momssag afgjort af Landsskatteretten dags dato, har Landsskatteretten fundet, at SKATs afgørelse vedrørende klagerens momsansættelse hjemvises til fornyet behandling hos 1. instans.

Den beløbsmæssige opgørelse af den fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, der skal fordeles mellem klageren og de øvrige ejere af ejendommen, afhænger af, hvorvidt klageren har været berettiget til at fratrække momsen for fakturaen af 26. juni 2014.

På baggrund af udfaldet i den hjemviste momssag overlades den beløbsmæssige opgørelse af vedligeholdelsesfradraget herefter til Skattestyrelsen, idet Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om, at den fradragsberettigede vedligeholdelsesudgift fastsættes til 19/30, imens forbedringsudgiften fastsættes til 11/30.

TV-abonnement

For så vidt angår dette forhold nedsættes SKATs afgørelse fra 538 kr. til 0 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling i høringssvaret, idet SKAT i den påklagede afgørelse fejlagtigt har antaget, at det pågældende beløb har været fratrukket af klageren.

Indtægter for udlejning af staldbygning

Indtægter forbundet med udlejning er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litra b.

Det fremgår af klagerens resultat, at indtægterne for udlejningen af driftsbygningerne for indkomståret 2014 har udgjort 9.600 kr., hvilket svarer til 800 kr. månedligt. Ifølge den indgåede lejekontrakt har den månedlige husleje imidlertid udgjort 1.200 kr. eksklusive moms og 1.500 kr. inklusive moms.

Landsskatteretten bemærker, at spørgsmålet om forhøjelse af lejeindtægten for udleje af driftsbygningerne ikke er behandlet i den påklagede afgørelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt., kan Landsskatteretten uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

På baggrund af en konkret vurdering finder Landsskatteretten efter omstændighederne ikke anledning til at bringe denne bestemmelse i anvendelse i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst for udlejning af driftsbygningerne.

Landsskatteretten foretager derfor ikke nogen ændringer vedrørende dette forhold.