Kendelse af 09-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i de påklagede indkomstår virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr.: [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. februar 2005. Virksomheden var registreret under branchen ”Detailhandel med andre varer”. Virksomheden ophørte den 31. december 2015.

Klageren har forklaret, at virksomhedens aktiviteter bestod i køb og salg af gokartdele, samt kørsel for fremmed vognmand. Klagerens indtægt fra kørsel for fremmed vognmand i perioden 2012-2014 blev beskattet som A-indkomst.

Klageren har oplyst, at det på grund af faldende omsætning, som følge af finanskrisen, blev besluttet, at han skulle afvikle virksomheden. Klageren stoppede med at købe varer i 2010, og i det samme år tog klageren et fuldtidsarbejde med en ugentlig arbejdstid på ca. 60 timer, da der ikke var råd til at udbetale løn fra klagerens egen virksomhed.

Siden slutningen af 2010 har der ifølge klageren ikke været nogen aktivitet i virksomheden, ud over et resterende varelager med gokartdele, som klageren har forsøgt at sælge. Dette er dog særdeles svært, da gokartdelene er blevet forældede. Varelageret er derfor blevet nedskrevet for ukurans i de påklagede indkomstår.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater for perioden 2005-2014:

På baggrund af klagerens oplysninger kan virksomhedens resultater for perioden 2012-2014 opgøres til følgende:

SKAT har oplyst, at klageren ikke har tilkendegivet over for SKAT, at virksomhedens lager er overgået til klagerens private formue, da klageren ophørte med at drive virksomhed i slutningen af 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 135.312 kr. for indkomståret 2012, 63.529 kr. for indkomståret 2013, og 63.529 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

1.4. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

Der er tale om en konkret bedømmelse, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskrav) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Ud fra de foreliggende oplysninger er det vores opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende for 2012, 2013 og 2014.

Der er lagt vægt på følgende:

Det er herefter vores opfattelse, at du ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2012 – 2014.

(...)”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det bemærkes i klagen, at omsætningen faldt kraftigt på grund af finanskrisen og at der derfor ikke blev købt mere ind til lageret.
SKAT ønsker at bemærke følgende:
Der har været tale om to virksomhedsgrene – dels kørsel for fremmed vognmand og dels køb og salg af go kart dele.

Der er ikke fremlagt oplysninger om aktivitet i virksomheden med køb og salg af go kart dele siden udgangen af 2010, hvor [person1] påbegyndte fuldtidsbeskæftigelse med en ugentlig arbejdstid på ca. 60 timer pr. uge.
Der er således ikke fremlagt oplysninger om væsentlige aktiviteter / salgsbestræbelser til afbødning af finanskrisens virkninger.
Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt der på noget tidspunkt
før 2010 har været tale om overskudsgivende drift vedr. køb og salg af gokart dele – herunder om driften har været tilrettelagt erhvervsmæssigt i tidligere år.
Regnskaber for 2005 – 2010 foreligger ikke. Det må dog bemærkes, at der i tidligere år kun har været tale om meget beskedne overskud, som også skal indeholde resultatet vedr. kørsel for fremmede vognmænd.

Varelagerlovens regler kan ikke anvendes i ikke erhvervsmæssige virksomheder.
Der henvises i øvrigt til SKAT´s begrundelser, som fremgår af afsnit 1.3 og 1.4 i den udsendte afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 135.312 kr. for indkomståret 2012, 63.529 kr. for indkomståret 2013, og 63.529 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg gør indsigelse mod Skats vurdering af, hvorvidt mit firma blev drevet som en erhvervsmæssig virksomhed i årene 2012-2014, samt deres vurdering af at firmaet heller ikke blev drevet som erhvervsmæssig virksomhed i 2010.

Skat vil derfor ikke anerkende nedskrivning for ukurans på mit varelager i 2012-2014 og forhindrer i deres afgørelser vedr. 2010 og frem, at jeg heller ikke kan nedskrive varelageret i 2011.

Min begrundelse for at indbringe Skats afgørelse for Landsskatteretten er:

Finanskrisen der startede i 2009-2010 havde den effekt, at omsætning faldt kraftigt. Efter råd fra vores revisor valgte jeg at se tiden an for at se om det finansielle marked rettede sig.

Idet finanskrisen fortsatte og det indkøbte varelager efterhånden mistede sin omsætningsværdi pga. bl.a. forældelse, resolverede revisoren og jeg, at der skulle ske en afvikling af firmaet.

Tab på varebilen blev derfor fratrukket i 2012 og varelageret blev i det år og de følgende år nedskrevet for ukurans.

Jeg mener derfor, at jeg har handlet lige efter reglerne vedr. nedskrivning af varelager mm. Jeg skal vel først lige konstatere, hvorvidt markedet retter sig eller ej. Jeg har netop også på grund af finanskrisen valgt ikke at indkøbe mere til lageret, siden 2010, for på denne måde ikke at få underskud i firmaet. Løn har der heller ikke været til, hvorfor jeg har været nødsaget til at have et fuldtidsjob på ca. 60 timer pr. uge.”

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 15. maj 2020 bemærkede klagerens repræsentant, at klageren havde betalt skat af varelageret, i de forudgående indkomstår, hvor virksomheden blev anset for erhvervsmæssig. Repræsentanten var således uforstående over, hvorfor SKAT ikke anerkendte klagerens ret til fradrag for nedskrivning på varelageret, i de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Retten finder, at klagerens virksomhed kun indeholder aktiviteten køb og salg af gokartdele. Der er henset til, at klagerens indtægt fra kørsel for fremmed vognmand blev beskattet som A-indkomst, og at indtægten ikke er medregnet i virksomhedens regnskaber for de påklagede indkomstår.

Virksomheden skal have et vist omfang (intensitet), for at den kan anses for erhvervsmæssig. Der er tale om et økonomisk kriterium, der stiller krav om, at virksomheden skal have en omsætning af en vis størrelse. Dette følger af Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, SKM2019.186.ØLR.

I perioden 2012-2014 udgjorde virksomhedens omsætning 0 kr. i alle indkomstårene. Henset til, at virksomheden ikke havde nogen omsætning i de påklagede indkomstår, finder retten, at virksomheden har haft et så underordnet omfang, i de påklagede indkomstår, at den ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Virksomheden kan således ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis -135.288 kr., -63.529 kr. og -63.529 kr. før driftsøkonomiske afskrivninger og renter.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække, og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er lagt vægt på, at virksomheden har givet underskud i samtlige påklagede indkomstår, hvorfor der hverken har været plads til forrentning af investeret kapital eller en rimelig driftsherreløn, og at der ikke ses at være konkrete indikationer på, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække.

Det forhold, at virksomhedens resultater kan have været påvirket af finanskrisen, kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 135.312 kr. for indkomståret 2012, 63.529 kr. for indkomståret 2013, og 63.529 kr. for indkomståret 2014.

Da virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, kan varelagerloven ikke anvendes jf. varelagerloven § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.