Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har siden april 2005 været ejer af [virksomhed1] S.à.r.l., registreret i Luxembourg. Efter det oplyste har klageren siden 2007 været udpeget som manager i selskabet sammen med skiftende personer og har i en periode været fuldmagtshaver til selskabets konto.

Selskabet ejede hele anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, der blev stiftet den 24. juni 2005 med en selskabskapital på 125.000 DKK. [virksomhed2] ApS blev den 20. december 2013 opløst efter konkurs.

Lån fra [virksomhed1] S.à.r.l.

Der var følgende overførsler fra [virksomhed1] S.à.r.l. til klagerens og ægtefællens bankkonti i [finans1]:

Klageren har oplyst til SKAT, at overførslen den 9. juni 2005 medgik til stiftelsen af [virksomhed2] ApS. Det er desuden oplyst til SKAT, at klageren anskaffede vindmølleandele, og at betalingen herfor muligvis skete med midlerne, der er modtaget fra [virksomhed1] S.a.r.l.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandlingfremlagt ”Batch report” for [virksomhed1] S.à.r.l. for 2006 og 2007 og ”History report” for [virksomhed1] S.à.r.l. for 2007.

Der er desuden fremlagt ”Balance sheet” for [virksomhed1] S.à.r.l. pr. 31. december 2007. Det fremgår heraf, at selskabet havde følgende finansielle aktiver pr. 31. december 2007:

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt låneaftaler vedrørende flere lån mellem [virksomhed1] S.à.r.l. og klageren. Der er fremlagt følgende låneaftaler:

Udover hovedstolen, renten og forfaldsdato blev lånene i det væsentlige ydet på samme vilkår.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt dokumentet ”Proxy from [virksomhed3] S.à.r.l. to [person1] Specifically to withdraw cash funds at [finans2]” af 1. marts 2007. Det fremgår heraf, [virksomhed3] S.à.r.l. gav klageren fuldmagt til at hæve 200.000 EUR fra bankkontoen tilhørende [virksomhed1] S.á.r.l. fra den 13. marts 2007. Ifølge dokumentet blev fuldmagten givet på baggrund af en låneaftale mellem klageren og [virksomhed1] S.á.r.l. af 13. marts 2007. Låneaftalen af 13. marts 2007 er ikke fremlagt.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt ”Circular Board Resolutions” fra [virksomhed1] S.á.r.l af 29. september 2010. Dokumentet er kun underskrevet af klageren. Heraf fremgår:

”1. The Company has taken the following loans from [virksomhed2] ApS (”[virksomhed2]”):

2. The interest accrued at 1.1.2010 on these loans are as follows:

3. The Company received advances from [virksomhed2] amounting to EUR 13.935 as at 1.1.2010 (the ”Advances”)

4. The Company has granted the following loans to Mr. [person1]:

3. [virksomhed2] has not yet paid to the Company the dividend declared in 2009 amounting to DKK 2.546.385 (”Dividend Receivable”).

4. The Company borrowed to [virksomhed2] the amount of EUR 8.000 (the ”Note Receivable”).

IT IS HEREWITH RESOLVED: 1. To set the exchange rate of DKK 7.445 for EUR 1.

2. To set off the Dividend Receivable and Note Receivable with:

a. The interest accrued as at 1.1.2010 on the Loans 1 through to 7;

b. With the Loan 1, Loan 3, Loan 6 and Loan 7;

c. With the Advances;

d. And the remaining amount partially with the Loan 2.

3. To modify the conditions of the loans from [virksomhed2] to the Company as follows:

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2005 opgøres til -1.156.889 DKK pr. 31. december 2005. I opgørelsen indgår bankindestående med 555 DKK, gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 1.156.334 DKK. Herudover havde klageren personskatterestancer på 616.569 DKK og modtog 1.188.559 DKK i løn.

Klageren ejede herudover følgende kapitalandele den 31. december 2005:

Klageren havde desuden gæld til [virksomhed4] ApS på 70.415 DKK den 31. december 2005.

Klagerens ægtefælles formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2005 opgøres til 749.735 DKK pr. 31. december 2005. I opgørelsen indgår formueværdien af faste ejendomme med 3.300.000 DKK, bankindestående med 19.307 DKK, gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 2.581.390 DKK og børsnoterede aktier med 1.138 DKK. Herudover modtog hun 390.515 DKK i løn.

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2006 opgøres til -1.170.885 DKK pr. 31. december 2006. I opgørelsen indgår bankindestående med 525 DKK, gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 1.185.807 DKK og børsnoterede aktier med 14.397 DKK. Herudover havde klageren personskatterestancer på 496.234 DKK og modtog 985.676 DKK i løn.

Klageren ejede herudover følgende kapitalandele den 31. december 2006:

Klageren havde desuden gæld til [virksomhed4] ApS på 495.426 DKK i den 31. december 2006.

Klagerens ægtefælles formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2006 opgøres til 1.955.583 DKK pr. 31. december 2006. I opgørelsen indgår formueværdien af faste ejendomme med 4.400.000 DKK, bankindestående med 70.617 DKK, gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 2.517.238 DKK og børsnoterede aktier med 2.204 DKK. Herudover modtog hun 440.217 DKK i løn.

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2010 opgøres til -821.607 DKK pr. 31. december 2010. I opgørelsen indgår bankindestående med 17 DKK og gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 821.624 DKK. Klageren modtog desuden 222.730 DKK i løn.

Klageren ejede herudover følgende kapitalandele den 31. december 2010:

Af årsrapporten for 2010 for [virksomhed4] ApS fremgår, at selskabet havde en egenkapital på 2.973.850 DKK. I årsregnskabet for 2011 foretog selskabet en ændring i regnskabspraksis. Baggrunden for ændringen af regnskabspraksis var, at revisor havde konstateret fundamentale fejl i regnskabet for 2010, idet der ikke var indregnet tab på kapitalandele med 1.968.876 DKK og tab på tilgodehavender med 266.648 DKK.

Ifølge årsrapporten for 2010 for [virksomhed4] ApS havde klageren en gæld til [virksomhed4] ApS på 798.913 DKK den 31. december 2010. I årsrapporten for 2011 var tilgodehavendet hos kapitalejere og ledelsen opgjort til 979.575 DKK den 31. december 2010.

Klagerens ægtefælles formue kan på baggrund af R75 for indkomståret 2010 opgøres til 721.319 DKK pr. 31. december 2010. I opgørelsen indgår formueværdien af faste ejendomme med 3.950.000 DKK, bankindestående med 14.754 DKK, gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. med 3.244.689 DKK og børsnoterede aktier på 1.254 DKK. Herudover modtog hun 372.571 DKK i løn.

Kurstab på tyske statsobligationer

Sammen med klagerens selvangivelser for indkomstårene 2012 og 2013 blev der vedlagt brev fra [virksomhed6] vedrørende køb af tyske statsobligationer.

Der er fremlagt to breve fra [virksomhed6], begge dateret den 3. januar 2012. Af det ene brev fremgår, at klageren købte nominelt 1.425.000 EUR tyske statsobligationer, og at klageren i 2012 led et obligationskurstab på 11.154,54 DKK. Af det andet brev fremgår, at klageren købte nominelt 1.200.000 EUR tyske statsobligationer, og at klageren i 2013 led et obligationskurstab på 12.532,80 DKK. Der fremgår ikke serienummer, anskaffelsestidspunkt eller anskaffelsessum for obligationerne.

Der er fremlagt ”Credit Agreement” mellem klageren og [finans3] (tidligere [finans4]) af 27. december 2011 og 20. december 2012, ”Portfolio Report” af 31. december 2011 og 31. december 2012 og udskrifter for klagerens kontoudtog i banken.

De fremlagte ”Credit Agreements” er, bortset fra lånevilkårene, i det væsentlige enslydende. Det fremgår af aftalerne, at der blev stillet lån til rådighed for klageren på henholdsvis 1.496.250 EUR og 1.149.500 EUR til køb af tyske statsobligationer. Renten på lånene udgjorde 20,50 % p.a. og 8,323 % p.a., og lånene skulle tilbagebetales den 4. januar 2012 og 4. januar 2013. Der blev stillet sikkerhed med tyske statsobligationer.

SKAT sendte den 19. november 2015 forslag til afgørelse. Den 10. februar 2016 traf SKAT afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 638.092 kr. i indkomståret 2005, 149.110 kr. i indkomståret 2006 og 108.066 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har desuden forhøjet klagerens kapitalindkomst med 11.155 kr. i indkomståret 2012 og 12.533 kr. i indkomståret 2013.

Som begrundelse er anført:

”1. Overførsler fra [virksomhed1] Sarl.

(...)

Du har i 2006 og 2010 fået udbetalt sammenlagt 34.500 €, eller 257.176 kr. fra selskabet. Af overførslerne fremgår det, at der var tale om lån.

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der har været tale om lån. Der har ikke været fremvist lånedokumenter. Yderligere er det ikke dokumenteret, såfremt der er tale om lån, at du har betalt lånene tilbage. I perioden 2009-2011 har du indbetalt 8.400 € eller 77.433 kr. til selskabet. 2.725 € eller 20.286 kr. vedrører betaling af renter til selskabet. Renterne har du ikke trukket fra på din selvangivelse.

Du har forklaret, at overførslerne i perioden 2009-2011 var indskud af kapital for at holde selskabet i fortsat drift.

SKAT må derfor konkludere, at indbetalingerne til selskabet ikke er udtryk for en tilbagebetaling på en gæld til selskabet, men indskud af kapital til selskabet. Det påhviler dig som hovedaktionær og direktør med fuld rådighed over selskabets midler, at godtgøre at lån og mellemregning er tilbagebetalt.

Da det ikke kan afgøres med sikkerhed om der reelt er tale om lån eller en udlodning fra selskabet til hovedaktionær, og såfremt der er ydet lån til hovedaktionær, så er det ikke dokumenteret at lånene er blevet tilbagebetalt, må overførslerne lån eller ej betragtes som udlodninger fra selskabet til dig som ejer, hvorved din indkomst forhøjes med i alt 257.176 kr. i indkomstårene 2006 og 2010.

Udbetaling af 102.500 € til stiftelse af dansk selskab

I 2005 overtog du ejerskabet af selskabet, og kort tid efter modtog du 102.500 € eller 763.092 kr. fra selskabet. Den medfølgende tekst lyder ”Incorporation of a Danish company”. Du har forklaret i dit brev af 29. september 2015, at pengene blev anvendt til stiftelsen af selskabets datterselskab [virksomhed2] ApS. Selskabskapitalen udgjorde 125.000 kr. tegnet til kurs 100.

Du har yderligere oplyst, at der i tiden efter stiftelsen blev købt vindmølleandele i [virksomhed2] ApS, og at det resterende beløb på knap 640.000 kr. muligvis er blevet brugt til dette. Dette er ikke dokumenteret. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er sket en udlodning af det resterende beløb til dig som ejer af selskabet.

SKAT forhøjer derfor din indkomst for 2005 med i alt 638.092 kr.

2. Anpartshaverlån i [virksomhed4] ApS

(...)

Efter ligningslovens § 16 E trådte i kraft den 14. august 2012 har du foretaget hævninger for følgende beløb, som tillægges din indkomst som løn:

Der henvises til tidligere fremsendt bilag 2. Hævningerne der ligger efter 14. august 2012 og som anses for løn er markeret med gult. Opgørelsen er lavet på baggrund af en gennemgang af selskabets kontoudtog og indeholder de betalinger eller overførsler, som efter SKATs opfattelse har karakter af en hævning eller en betaling foretaget af selskabet vedrørende en privat udgift.

SKAT tillader i praksis, efter den nye regel i ligningslovens § 16 E, at der hæves på selskabets konto uden, at der sker beskatning, såfremt hævningen tilbagebetales samme dag. Derfor har SKAT ikke medregnet de hævninger, der er foretaget i tiden efter den 14. august 2012, hvoraf der ses indbetaling til selskabets konto samme dag. Såfremt der er indbetalt mere end der er hævet modregnes det overskydende beløb ikke i andre hævninger, og er der hævet mere end der er indbetalt, medregnes kun det overskydende beløb som en hævning.

Beskatningen af mellemregningen sker som løn indtil tidspunktet, hvor du går på efterløn i 2013, idet du er selskabets eneste ansatte. Din aflønning i selskabet har været følgende:

Den faldende udvikling i din løn, tager SKAT som udtryk for at der i stedet for en normal aflønning er sket aflønning via mellemregningen i form af at selskabet i stigende grad afholder dine og din husstands private udgifter.

(...)

3. Kurstab på tyske statsobligationer

(...)

SKAT godkender ikke fradrag for kurstab på obligationer i udenlandsk depot, når der ikke senest er givet oplysning til SKAT, senest ved udløbet af selvangivelsesfristen i det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted. Det fremgår af loven, at den skattepligtige selv skal afgive følgende oplysninger i forbindelse med afgivelsen af selvangivelsen:

Du har alene indsendt en skrivelse fra [virksomhed6], hvoraf fremgår den nominelle værdi på værdipapiret. Der er blot oplyst, at der er tale om tyske statsobligationer, hvilket ikke er nok til at identificere, hvilket værdipapir der er investeret i.

Yderligere er anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum ikke angivet.

Dette betyder, at betingelserne i kursgevinstlovens § 15, stk. 1, ikke er opfyldt, hvorved der ikke godkendes fradrag for kurstab på fordringerne, der er erhvervet efter 1. januar 2011, hvor kursgevinstlovens § 15 trådte i kraft.

Dette har betydning for investeringen på nominel 1.425.000 €, der blev anskaffet i december 2011, og for investeringen på nominel 1.200.000 €, der blev anskaffet i december 2012.

Øvrige punkter

Forlænget ligningsfrist

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan en skatteansættelse foretages senest 1. maj i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb, for så vidt de kontrollerede transaktioner for personkredsen omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Det følger af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 samt fra retspraksis, at enhver transaktion eller økonomisk forbindelse mellem et selskab og dets hovedaktionær er en kontrolleret transaktion, hvilket betyder at SKAT kan genoptage en skatteansættelse ordinært fra indkomståret 2010 og frem, vedrørende hovedaktionærforhold.

SKATs forslag til ændringer for indkomstårene 2010 og frem, for så vidt angår lånet fra [virksomhed1] Sarl. i december 2010 og mellemregningen med [virksomhed4] ApS gennemføres på baggrund af den forlængede ligningsfrist.

Ekstraordinær genoptagelse

Uanset fristerne i § 26 kan en skatteansættelse ifølge § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær ansættelse).

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

SKAT anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for opfyldt på grundlag af følgende:

Indkomstårene 2005-2006

6 måneders reaktionsfrist

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. at SKAT har 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om forhold der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Angående indkomstårene 2005-2006, modtog SKAT de sidste oplysninger fra dig vedrørende disse forhold den 7. oktober 2015. SKAT mener derfor, at 6 måneders fristen må anses at løbe fra denne dato. SKAT anser varslingen af ændringerne i dine skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2005-2006 for at være sket rettidigt og indenfor 6 måneder fra modtagelsen af de seneste oplysninger vedrørende dette forhold.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 638.092 kr. i indkomståret 2005, 149.110 kr. i indkomståret 2006 og 108.066 kr. i indkomståret 2010, og at den foretagne forhøjelse af klagerens kapitalindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis 11.155 kr. og 12.533 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2005, 2006 og 2010 er ugyldig.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”ANBRINGENDER VEDRØRENDE INDKOMSTÅRENE 2005, 2006 og 2010

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at der er ydet lån på markedsvilkår og det skattemæssigt skal behandles således. Det understøttes af lånedokument og selskabets regnskaber.

Det gøres gældende, at der er en fast praksis for, at SKAT skal anerkende at lån mellem aktionær og selskab ikke medfører nogen beskatning af aktionæren medmindre denne er insolvent på tidspunktet, hvor lånet ydes, hvorfor der ikke er hjemmel til at beskatte [person1] af det ydede lån.

Denne fast praksis er bekræftet gentagne gange af domstolene blandt andet SKM2015.99BR samt af SKM2012.661.VLR, hvoraf det klart og utvetydigt fremgår, at forudsætning for beskatning på tidspunktet, hvor lånet yder er, at låntager på tidspunktet, hvor lånet ydes ikke forventes at kunne tilbagebetale lånet tilbage.

Subsidiært gøres det gældende, at SKAT ikke kan foretage ændring i [person1] indkomst for 2005 efter reglerne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om at træffe afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det der er selvangivet, senere end den l. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, er betingelsen herfor, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det må antages, at [person1] hverken forsætlig eller ved groft uagtsomhed har bevirket at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. [person1] har på intet tidspunkt tilbageholdt information eller afgivet urigtige oplysninger fra SKAT.

SKAT mener først at være kommet til kundskab om [person1] ejerskab den 7. oktober 2015, hvorfor SKAT mener, at have overholdt 6 måneders fristen efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det er irrelevant hvornår SKAT fik kendskab til lånene alene fordi, at det på ingen måde anses for groft uagtsomt, at [person1] har selvangivet i overensstemmelse med ligningsvejledningerne, kan der ikke være tale om grov uagtsomhed, der kan begrunde ligningsfristen tilsidesættes.

ANBRINGENDER VEDRØRENDE KURSTAB PÅ TYSKE STATSOBLIGATIONER

[person1] HAR oplyst om købet af tyske statsobligationer i bilag til selvangivelse, hvorfor betingelserne for at fradrag tab i 2012 og 2013 ER opfyldt. Kopi af bilag til selvangivelserne 2011 og 2012, hvor obligationerne er købt vedlægges som (bilag 5) og (bilag 6)”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”Der er kommet nye oplysninger i form af regnskaber fra det luxembourgske selskab [virksomhed1], samt lånedokumenter.

Disse har ikke været forevist SKAT under sagen, trods anmodning herom. Bilagene 2-7 har ikke været fremsendt til SKAT. Da der er tale om nye oplysninger, som ikke har været forelagt SKAT under sagen, har undertegnede rettet henvendelse til Skatteankestyrelsen, som kunne oplyse, at Skatteankestyrelsen har fremsendt det materiale til SKAT som er modtaget fra klager. Bilagene 2-7 er tilsyneladende ikke blevet sendt sammen med klagen, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan kommenteres på de nye oplysninger der er fremkommet i forbindelse med klagen.

Når Skatteankestyrelsen eventuelt måtte modtage disse bilag fra klager, vil undertegnede gerne bede om at få bilagene fremsendt til nærmere gennemgang og udtalelse.

Generelt om afgørelsesgrundlaget

Sagen omhandler pengeoverførsler mellem skatteyder og dennes hidtil ukendte selskab [virksomhed1], der er registreret i Luxembourg.

Skatteyder har ikke været samarbejdsvillig med besvarelse eller udlevering af oplysninger, idet skatteyder har henholdt sig til at han kun har været forpligtet til at opbevare materiale i op til 3 år (med henvisning til SKATs ansættelsesfrister). Der henvises til skatteyders besvarelse til SKAT af 2. juni 2015.

SKAT har ikke under sagen fundet det tilstrækkelig godtgjort, at overførslerne vedrører aktionærlån, hvorved SKAT har foretaget beskatning af overførslerne som maskeret udlodning.

Skatteyder har fået overført 119.900 €, som ifølge klagen skulle vedrøre lån. I forbindelse med sagen er det eneste der underbygger dette synspunkt, teksten på overførslerne af hhv. 14.500 € og 20.000 €. Der har ikke været forevist lånedokumenter, fratrukket renteudgifter hos skatteyder eller ses at beløbene er betalt tilbage. Skatteyder har i perioden 2009-2011 betalt 77.433 kr. til [virksomhed1].

SKAT finder det derfor ikke godtgjort og dokumenteret, at der reelt er tale om lån fra selskabet, hvori der har forelagt en aftale om tilbagebetaling eller forrentning, og det er på dette grundlag, at SKAT har truffet sin afgørelse. SKAT skal henlede opmærksomheden på at, i sager vedrørende hovedaktionærforhold, der gælder der et skærpet dokumentationskrav fra hovedaktionær til at dokumentere sine økonomiske forhold med sit selskab. Dette følger af retspraksis, som angivet i SKATs afgørelse.

Beskatning af maskeret udlodning eller hovedaktionærlån

Da skatteyder ikke har kunnet redegøre tilfredsstillende for sine økonomiske forhold mellem sine selskaber og sig selv, ej heller at der reelt er tale om lån, er det SKATs opfattelse at der skal foretages beskatning som maskeret udbytte.

Skatteyder har under sagen ikke kunnet dokumentere, at der reelt har været tale om lån, at der har været en forrentning, og at han dermed har haft ret til rentefradrag, ej heller at der er foretaget tilbagebetaling af lånene

Skatteyder har på sine årlige selvangivelser vedlagt et bilag, hvorpå han opgør sine renteudgifter. Som det kan ses, så fremgår der renteudgifter der ikke er oplyste til SKAT, da disse vedrører gæld i Italien vedrørende en feriebolig, samt renteudgifter vedrørende tyske statsobligationer.

Såfremt der reelt havde været tale om lån ydet af [virksomhed1], med en forrentning på markedsvilkår, så finder SKAT det underligt, at skatteyder ikke har husket at medregne disse, når skatteyder ellers har udvist stor grundighed i at få oplyst om sine renteudgifter på sin selvangivelse.

Skatteyder anfører i sit brev til SKAT af 29. september 2015, at hans selskab [virksomhed1] er kendt af SKAT, og fremgår af skatteyders selvangivelser. SKAT skal henvise til de vedlagte selvangivelser, hvori [virksomhed1] ikke står nævnt. Ejeren af [virksomhed2] ApS står anført som uoplyst hos Erhvervsstyrelsen, og fremgår heller ikke af selskabet årsrapporter. Der henvises til vedlagt selskabsrapport fra Erhvervsstyrelsen, samt årsrapporten for selskabet for 4. regnskabsperiode 2008/2009.

Der er derfor tale om nye oplysninger, da SKAT via projekt Money Transfer kan konstatere at der er sket overførsler mellem [virksomhed1] og skatteyder, og med henvisning til administrative afgørelser og retspraksis som er afledt af projekt Money Transfer er disse oplysninger meget ofte grundlag nok til at kunne foretage fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt undersøgelser af oplysningerne påviser, at der er tale om indkomster der ikke har været selvangivet eller beskattet i Danmark.

Klagepunktet omhandlede fradrag for kurstab

SKAT har ingen yderligere bemærkninger til klageforholdet vedrørende klageforholdet omhandlende nægtelse af fradrag for kurstab på tyske statsobligationer, idet det tydeligt fremgår af loven, hvilke oplysninger der skal gives, og disse er ikke opfyldt, hvorfor tabet ikke kan godkendes fradraget.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse:

”SKAT henviser i deres udtalelse til, at SKAT ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at overførelserne fra det udenlandske selskab [virksomhed1] S.a.r.l ("Selskabet") vedrører aktionærlån, hvorfor SKAT har foretaget beskatning af overførelserne som maskeret udbytte.

Det er ikke korrekt, når SKAT udtaler, at der ikke foreligger lån mellem hovedaktionæren og Selskabet.

Til yderligere belysning af, at der reelt foreligger lån mellem hovedaktionæren og Selskabet har det lykkes [person1] at fremskaffe lånedokumenter med pålagte renter:

Bestyrelsesreferat dateret 29. september 2010 (bilag 8)

Lånedokument EUR 85,400 med en rente på 0,5 % (bilag 9)

Lånedokument EUR 20,000 med en rente på 0,5 % (bilag 4)

Lånedokument EUR 30,000 med en rente på 5.75 % (bilag 10)

Lånedokument EUR 150,000 med en rente på 4.325 % (bilag 11)

Lånedokument EUR 60,013.42 med en rente på 4.363 % (bilag 12)

Lånedokument EUR 90,000 med en rente på 4.355 % (bilag 13)

Lånedokument EUR 60,080.54 med en rente på 4.376 % (bilag 14)

I vores klage af 10. maj 2016 henviser vi til Selskabets regnskab for henholdsvis 2006 vedlagt klagen som bilag 2 og 2007 vedlagt klagen som bilag 3, hvoraf det fremgår, at Selskabet har ydet lån på EUR 85.400 til [person1], hvilket stemmer overens med ovenstående bilag 9.

Yderligere har vi i vores klage af 10. maj 2016 fremlagt lånedokumentet dateret den 30. september 2006 vedlagt klagen som bilag 4. Af lånedokumentet fremgår det, at lånet forrentes med en euribor + 0,5 % svarende til markedsrenten.

Vi mener, at der ikke er lovhjemmel eller praksis der understøtter, at et lån ikke skal anerkendes, blot fordi skatteyder ikke har fratrukket renteudgifter vedrørende det pågældende lån. I den konkrete sag, er der ydermere tale om, at renteudgifter i en periode efter 2011 ikke har været betalt og derfor som udgangspunkt efter reglerne i Ligningsloven § 5, stk. 8, ikke vil kunne fratrækkes.

Vi mener derfor, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå lån mellem hovedaktionæren og Selskabet ydet på markedsvilkår, og derfor skattemæssigt skal behandles således.

SKAT's kommentar til den subsidiære påstand 2005, 2006 og 2010

SKAT mener ikke, at der foreligger forældelse, da SKAT i sin udtalelse skriver, at der foreligger nye oplysninger, idet SKAT først via Money Transfer har kunne konstatere, at der er sket overførelser mellem Selskabet og [person1].

Så vidt vi er orienteret, modtager SKAT Money Transfer i en samlede fil. Vi finder det sandsynligt, at SKAT har modtaget denne fil mere end 6 måneder før, at SKAT har udarbejdet agterskrivelse. SKAT har ikke ført bevis for, hvornår SKAT har modtaget filen fra pengeinstituttet.

SKAT's kommentar principale påstand for indkomstårene 2012 og 2013

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til klageforholdet vedrørende fradrag for kurstab på de tyske statsobligationer, da SKAT finder, at det tydligt fremgår af loven, hvilke oplysninger der skal gives, og disse er ikke opfyldt.

Vi mener fortsat, at der er givet fyldestgørende information om [person1]s køb af tyske statsobligationer i købsåret, og at [person1] har vedlagt informationerne til selvangivelserne de relevante år, jf. bilag 6 og 7.

Hvorfor vi mener, at betingelserne for at få fradrag for tab i 2012 og 2013 ER opfyldt.”

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har afgivet supplerende udtalelse:

”Som jeg skriver i min udtalelse, så har disse oplysninger (bilagene 2-4) ikke været fremlagt tidligere under sagen.

På baggrund af disse oplysninger, kan jeg ikke fastholde den maskerede udlodning, da der nu er fremlagt dokumentation for, at der reelt har bestået et gældsforhold mellem [virksomhed1] og skatteyder.

Jeg er derfor indstillet på, at beskatningen af maskeret udlodning bortfalder subsidiært, at skatteyder gavebeskattes af lånene i det omfang lånene ikke er betalt tilbage, hvilket de ikke er blevet udover de overførsler fra skatteyder til selskabet i perioden 2009-2011 på ca. 77.000 kr., hvoraf knap 21.000 kr. udgjorde renter. I så fald skal eventuelle påløbne renter på lånene der ikke er betalt og derfor skal tilskrives det samlede lånebeløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Overførsler fra luxembourgsk selskab

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at hovedaktionærens lån i selskabet anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Det må på baggrund af de fremlagte låneaftaler og bogføringen for [virksomhed1] S.à.r.l. lægges til grund, at overførslerne til klageren på 638.092 kr. i indkomståret 2005, 149.110 kr. i 2006 og 108.066 kr. i 2010 som udgangspunkt udgjorde lån fra selskabet til klageren.

På baggrund af R75 for klageren og hans ægtefælle kan deres samlede formue i indkomståret 2005 opgøres til -407.154 kr. pr. 31. december 2005. Klageren ejede desuden kapitalandele til en værdi på 1.031.938 kr. og havde gæld til [virksomhed4] ApS på 70.415 kr. pr. 31. december 2005. Han modtog herudover 1.188.559 kr. i løn.

På baggrund af R75 for klageren og hans ægtefælle kan deres samlede formue i indkomståret 2006 opgøres til 784.698 kr. pr. 31. december 2006. Klageren ejede desuden kapitalandele til en værdi på 2.163.631 kr. og havde gæld til [virksomhed4] ApS på 495.426 kr. pr. 31. december 2006. Han modtog herudover 985.676 kr. i løn.

På baggrund af R75 for klageren og hans ægtefælle kan deres samlede formue i indkomståret 2010 opgøres til -100.288 kr. pr. 31. december 2010. Klageren ejede desuden kapitalandele med en samlet værdi på 751.954 kr. og havde gæld til [virksomhed1] S.à.r.l. på 616.934 EUR og til [virksomhed4] ApS på 979.575 kr. pr. 31. december 2010. Han modtog herudover 222.730 kr. i løn.

Henset til klagerens samlede økonomi anses han for solvent i indkomstårene 2005 og 2006. Lånene i 2005 og 2006 anses derfor ikke for udlodninger efter ligningslovens § 16 A.

For indkomståret 2010 anses klageren ikke for solvent. Klagerens formue har ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunktet i indkomståret 2010.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 638.092 kr. i indkomståret 2005 og 149.110 kr. i indkomståret 2006. For så vidt angår ansættelsesændringen for 2010 er denne foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. SKATs afgørelse for indkomståret 2010 stadfæstes.

Kurstab på tyske statsobligationer

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Af kursgevinstlovens § 15, stk. 1, fremgår, at fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Af kursgevinstlovens § 15, stk. 2, fremgår, at betingelserne i § 15, stk. 1, anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Kursgevinstlovens § 15 har virkning for fordringer, der er erhvervet den 1. januar 2011 eller senere, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love § 20, stk. 4.

I bilagene, som klageren vedlagde selvangivelserne for 2012 og 2013, var der ikke angivet oplysninger om de tyske statsobligationers identitet, anskaffelsestidspunkt eller anskaffelsessum. Klageren havde derfor ikke inden selvangivelsesfristen givet de nødvendige oplysninger. Han opfyldte derfor ikke betingelserne for fradrag for kurstab på de tyske statsobligationer for indkomstårene 2012 og 2013.

SKATs afgørelse stadfæstes.