Kendelse af 27-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 30-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat som sales engineer i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH (herefter arbejdsgiveren). Arbejdsgiveren producerer elementer til kølesystemer.

Ekstraordinær skatteansættelse

SKAT modtog klagerens ansættelseskontrakt, aftale om bonusordning og underbilag for lønoverførsler den 11. december 2015.

SKAT modtog oplysninger om firmabilen den 16. december 2015. Heraf fremgår det, at firmabilen holder parkeret på selskabsadressen om natten, og at der ikke foreligger en aftale om firmabilen med klagerens arbejdsgiver, samt at der ikke er ført kørselsregnskab for firmabilen.

Den 29. december 2015 modtog SKAT en erklæring fra klagerens arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at klageren har ret til at tage bilen med hjem.

SKAT traf afgørelse om forhøjelse af klagerens skatteansættelse for 2005-2014, den 8. april 2016.

Lønindkomst

Klageren modtog følgende beløb i løn, i indkomstårene 2005 til og med 2011:

I september 2010 modtog klageren 2.346 kr. som ”additional bonus for wedding” fra arbejdsgiveren.

I januar 2015 modtog klageren en provision på 69.193,49 kr. fra arbejdsgiveren. Klageren har oplyst, at beløbet er bonus for 2014, som først er udbetalt i 2015.

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse med differencen mellem klagerens selvangivne indkomst og den udbetalte løn, inklusiv bonus, fra arbejdsgiver.

Fri bil

Klageren var registreret som bruger af følgende biler i perioden 2005 til og med 2014:

Det er ubestridt, at arbejdsgiveren ejer ovenstående biler.

Klageren har bopæl på følgende adresser, i de for sagen omhandlede indkomstår.

Arbejdsgiverens danske kontor har adresse på [adresse3], [by3]

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab for nogen af bilerne. Ifølge erklæring fra arbejdsgiver må klageren tage bilen med hjem på bopælen.

Klagerens ægtefælle er registreret som primær bruger af en Citroën Picasso, med reg.nr. [reg.nr.5], fra den 16. marts 2004 til den 27. marts 2008.

Klageren er registreret som ejer og bruger af en VW Beetle fra den 3. oktober 2013.

Befordringsfradrag

Klageren selvangav følgende som befordringsfradrag mellem bopæl og arbejdsplads:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse på baggrund af følgende forhold: SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst for indkomstårene 2005, 2006, 2008, 2011, 2012, 2013, 2014. SKAT har beskattet klageren for værdi af fri bil for indkomstårene 2005 til og med 2014. SKAT har ikke godkendt klagerens kørselsfradrag for indkomstårene 2005 til og med 2014. SKAT har beskattet klageren af værdi af gave fra arbejdsgiver i 2010.

Til støtte herfor har SKAT anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

En udenlandsk arbejdsgiver indberetter ikke automatiske lønoplysninger til SKAT. Du skal selvangive indkomsten.

SKAT ændrer din indkomst med differencerne mellem den selvangivne løn og den faktiske løn fra din arbejdsgiver, [virksomhed1] GmbH ifølge indkomstopgørelserne samt kontooverførsler for de enkelte indkomstår.

Det er SKATs vurdering, at modtagen gave i anledning af bryllup anses for at overstige, hvad der er sædvanligt og dermed er gaven skattepligtig jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Dine samlede indtægter fra [virksomhed1] GmbH er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk.1.

[...]

Fri bil:

[...]

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs vurdering, at du skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2005-2014. Denne vurdering bygger på det faktum, at du har haft bil til rådighed alle indkomstår, som du ikke er afskåret for at bruge privat, og du i øvrigt ikke har anden bil til rådighed til din private kørsel før køb af VW Beetle pr. 1/10 2013. Der er ikke ført en kørebog, hvilket underbygger SKATs vurdering af, at du har bil, der er stillet til rådighed for privat kørsel. Du har ikke foretaget andre foranstaltninger, som kan støtte din påstand om, at bilen alene er til erhvervsmæssig anvendelse.

Under hensyn til, at du har været ansat under samme vilkår, med samme kontraktsvilkår og du har været registreret som bruger af biler ejet af [virksomhed1] GmbH siden 2002, er der ikke grundlag for at antage, at rådigheden har været anderledes i indkomstårene 2005 - 2014.

Reglen om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4 er udformet således, at alene rådigheden udløser beskatning, og ikke kun i de tilfælde, hvor bilen faktisk benyttes. Det understøttes af Juridisk Vejledning C.A.5.14.1.4, hvor der står, at det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Bilerne anses for at være til rådighed for dig hele året.

Såfremt du havde betalt for privat kørsel er det SKATs opfattelse, at den skattepligtige værdi af fri bil, skal reduceres med det betalte beløb. Der foreligger ingen oplysninger om eventuel afregnet private kilometer i bilen.

Det er SKATs opfattelse, at det er rådigheden over bilen til privat anvendelse, som er skattepligtig jf. Ligningslovens § 16, stk. 4 og du skal derfor beskattes af værdien af fri bil.

Befordring:

[...]

SKATs bemærkninger og begrundelse

Da SKAT har vurderet, at du har fri bil til rådighed, anses du for at have arbejdsgiverbetalt befordring til rådighed. Du har fratrukket befordring. Konsekvens heraf, jf. Ligningslovens § 9 C, stk. 7, er således, at fradraget (beløbet) tillægges din personlige indkomst.

Du har mulighed for at søge om genoptagelse af 2012, 2013 og 2014 vedrørende punktet, og bede om at få fjernet fradrag for befordring, og dermed undgå beskatning af samme beløb jf. Ligningslovens § 9 C, stk. 7. Fristen for ændring af indkomståret 2012 er pr. 1/5 2016.

[...]

Ekstraordinær ansættelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2005 til og med 2011 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i § 26, kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær ansættelse).

Det er SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorved betingelser for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldte.

Det begrundes med;

Det er SKATs opfattelse, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal behandles efter de ordinære genoptagelsesregler i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal SKAT have sendt et forslag til skatteyder senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det vil sige senest den 1. maj 2016 vedrørende indkomståret 2012, senest den 1. maj 2017 vedrørende indkomståret 2013, og senest d. 1. maj 2018 vedrørende indkomståret 2014. Det fremgår videre at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Da du ikke har enkle økonomiske forhold, jf. Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1(til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 (indkomståret 2013 og 2014), er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist jf. samme bekendtgørelser.

6 måneders reaktionsfrist

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. at SKAT har 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om forhold der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT har senest modtaget materiale fra dig den 11. marts 2016, hvor du sendte oplysning om bonus for 2014. SKAT betragter 11. marts 2016 for tidspunktet, hvor reaktionsfristen på 6 måneder løber fra.”

I Høringssvar af 23. maj 2016 har SKAT kommenteret følgende:

” Indsigelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Jeg vil påpege, at kundskabstidspunktet for indkomstårene 2005-2011 fejlagtigt er anført med den 11. marts 2016, hvor jeg modtager de sidste oplysninger omkring bonus for 2014. Den korrekte dato er i stedet 15. februar 2016, hvor jeg modtager opgørelse af indkomst for 2005-2011 pr. mail fra skatteyder. 6 måneders fristen løber således fra 15. februar 2016, hvor Skat har relevante og tilstrækkelige oplysninger om lønindkomsten, altså det forhold, der giver grundlag for ekstraordinær ansættelsesændring, og dermed kan udarbejde forslag til ændring.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har som primær påstand anført at SKATs afgørelse er ugyldig. Som subsidiær påstand har klagerens repræsentant anført, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 1.242.375 kr. Som mere subsidiær påstand har klagerens repræsentant anført, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 1.236.445 kr.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”[...]

Nærværende sag drejer sig overordnet om, hvorvidt [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårerne 2005-2014 skal forhøjes med samlet kr. 1.560.241 som følge af, at SKAT anser vor klient for at have fri bil, modtaget skattepligtig gave fra sin arbejdsgiver, skattepligtig difference i selvangivet lønindkomst og faktisk lønindkomst, uberettiget selvangivet befordringsfradrag samt ukorrekt selvangivet resultat af solcelleanlæg.

Fuldmagt fra [person1] til [virksomhed2] ApS vedlægges som bilag 2.

Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for værende ugyldig.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser SKATs afgørelse for værende ugyldig, skal [person1]s skattegrundlag for indkomstårerne 2005-2014 nedsættes med samlet kr. 1.242.375, således at SKATs ansættelse nedsættes til i alt kr. 317.866, og at Skatteankestyrelsen skal godkende opnået rejsefradrag i indkomstårerne 2005-2014 og dertil fjerne befordringsfradrag vedrørende indkomstårerne 2005-2014.

Der nedlægges mere subsidiær påstand om, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser, at [person1]s skattegrundlag for indkomstårerne 2005-2014 skal nedsættes til kr. 317.866, skal [person1]s skattegrundlag nedsættes med samlet kr. 1.236.445, således at SKATs ansættelse nedsættes til i alt kr. 323.796.

[...]

Anbringender

Til støtte for den nedlagte principielle påstand gøres det i første række gældende,

at SKAT ikke har overholdt ”lille-frist-reglen” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for værende ugyldig.

SKATs afgørelse af 8. april 2016 er at anse for ugyldig som følge af myndighedsfejl, idet SKAT ikke overholder ”lille-frist-reglen” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt.

Vedrørende indkomstårerne 2005-2014 har SKAT den 8. april 2016 truffet sin afgørelse, hvor SKAT har ændret vor klients personlige indkomst med i alt kr. 1.560.241.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårerne 2005-2011, hvorfor SKATs skatteansættelse for disse indkomstår udgør samlet (kr. 1.560.241 – kr. 614.364) kr. 945.877 med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har i sin afgørelse af 8. april 2016 anført følgende begrundelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

En sådan ekstraordinær indkomstforhøjelse forudsætter, at SKAT reagerer senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab om de forhold, der begrunder ændringen, jf. "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har følgende ordlyd:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor”.

Det er vigtigt at have for øje, at fristen for SKAT ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber, allerede når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse. Bestemmelsen kræver således kun ”kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse”, ikke kundskab om, at der f.eks. kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

SKAT anfører følgende på side 13 i sin afgørelse:

”SKAT har senest modtaget materiale fra dig den 11. marts 2016, hvor du sendte oplysninger om bonus for 2014. SKAT betragter 11. marts 2016 for tidspunktet, hvor reaktionsfristen på 6 måneder løber fra”.

Med andre ord ligger SKAT således afgørende vægt på, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra den dato, hvor SKAT modtager det seneste materiale fra vor klient, den 11. marts 2016.

Det skal bemærkes, at der hverken i lov eller praksis er fastlagt et konkret tidspunkt for, hvornår reaktionsfristen begynder at løbe. Der er således flere forhold, der spiller ind ved afgørelsen af, hvornår reaktionsfristen på 6 måneder skal løbe fra.

Hvorvidt SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen, ses ifølge ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at være uden betydning for fastlæggelsen af fristens starttidspunkt. Derfor må det konstateres, at reaktionsfristen for SKAT som altovervejende hovedregel begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor SKAT har de fornødne oplysninger til at varsle en korrekt ændring. Efter at fristen er begyndt at løbe, har SKAT jo netop 6 måneder til at indhente og bearbejde det materiale m.v., som er nødvendigt for at kunne varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at ifølge mailkorrespondancen mellem SKATs sagsbehandler [person2] og vor klients daværende revisor [person3], [virksomhed3], jf. bilag 5, begyndte SKAT allerede før den 5. oktober at undersøge vor klients skatteforhold, idet [person3] i sin mail af 13. november 2015 henviser til [person2]s skrivelse af 5. oktober 2015, hvori hun anmoder om fremskaffelse af diverse materialer vedrørende vor klient.

Dertil fremgår det af mailkorrespondancen mellem [person2] og en anden medarbejder fra SKAT, jf. bilag 6, at materialet for indkomstårerne 2004-2014 vedrørende vor klient, var tilgængeligt for [person2] den 6. oktober 2015, idet det må formodes, at [person2] på et tidligere tidspunkt eller anden dato har anmodet om dette materiale.

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed bekræftes, at SKATs reaktionsfrist ligger før den 5. oktober 2015 og ikke den 11. marts 2016 som anført af SKAT, hvorfor SKAT ikke har overholdt ”lille-frist-reglen” i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Derfor overholder SKAT ikke Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der i nærværende sag er tale om en myndighedsfejl, hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for ugyldig.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser SKATs afgørelse for værende ugyldig, skal vi subsidiært og mere subsidiært påstå, at den af SKAT forhøjet ansættelse af vor klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2014 er ukorrekt, og fører til et fejlagtig resultat.

Vi vil hurtigst muligt indsende et supplerende indlæg, hvori vi vil fremkomme med en nærmere redegørelse for vore påstande.”

I supplerende indlæg har klagerens repræsentant anført følgende:

”[...]

PÅSTAND

Der nedlægges principal påstand om, at SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for værende ugyldig.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser SKATs afgørelse for værende ugyldig, skal [person1]s skattegrundlag for indkomstårerne 2005-2014 nedsættes med samlet kr. 1.242.375, således at SKATs ansættelse nedsættes til i alt kr. 317.866, og at Skatteankestyrelsen skal godkende opnået rejsefradrag i indkomstårerne 2005-2014 og dertil fjerne befordringsfradrag vedrørende indkomstårerne 2005-2014.

Der nedlægges mere subsidiær påstand om, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke anser, at [person1]s skattegrundlag for indkomstårerne 2005-2014 skal nedsættes til kr. 317.866, skal [person1]s skattegrundlag nedsættes med samlet kr. 1.236.445, således at SKATs ansættelse nedsættes til i alt kr. 323.796 og såfremt Skatteankestyrelsen ikke fjerner befordringsfradrag vedrørende indkomstårerne 2005-2014, skal der ske ligningsmæssig beskatning heraf efter ligningslovens § 9, stk. 1.

[...]

ANBRINGENDER

1. Til støtte for den nedlagte principal påstand gøres det i første række gældende,

at SKAT ikke har overholdt ”lille-frist-reglen” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for værende ugyldig.

SKATs afgørelse af 8. april 2016 er at anse for ugyldig som følge af myndighedsfejl, idet SKAT ikke overholder ”lille-frist-reglen” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Vedrørende indkomstårerne 2005-2014 har SKAT den 8. april 2016 truffet sin afgørelse, hvor SKAT har ændret vor klients personlige indkomst med i alt kr. 1.560.241.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårerne 2005-2011, hvorfor SKATs skatteansættelse for disse indkomstår udgør samlet (kr. 1.560.241 – kr. 614.364) kr. 945.877 med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har i sin afgørelse af 8. april 2016 anført følgende begrundelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

En sådan ekstraordinær indkomstforhøjelse forudsætter, at SKAT reagerer senest 6 måneder efter,at SKAT har fået kundskab om de forhold, der begrunder ændringen, jf. "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har følgende ordlyd:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor”.

Det er vigtigt at have for øje, at fristen for SKAT ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber, allerede når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse. Bestemmelsen kræver således kun ”kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse”, ikke kundskab om, at der f.eks. kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

SKAT anfører følgende på side 13 i sin afgørelse:

”SKAT har senest modtaget materiale fra dig den 11. marts 2016, hvor du sendte oplysninger om bonus for 2014. SKAT betragter 11. marts 2016 for tidspunktet, hvor reaktionsfristen på 6 måneder løber fra”.

Med andre ord ligger SKAT således afgørende vægt på, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra den dato, hvor SKAT modtager det seneste materiale fra vor klient, den 11. marts 2016.

Det skal bemærkes, at der hverken i lov eller praksis er fastlagt et konkret tidspunkt for, hvornår reaktionsfristen begynder at løbe. Der er således flere forhold, der spiller ind ved afgørelsen af, hvornår reaktionsfristen på 6 måneder skal løbe fra.

Hvorvidt SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen, ses ifølge ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at være uden betydning for fastlæggelsen af fristens starttidspunkt. Derfor må det konstateres, at reaktionsfristen for SKAT som altovervejende hovedregel begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor SKAT har de fornødne oplysninger til at varsle en korrekt ændring. Efter at fristen er begyndt at løbe, har SKAT jo netop 6 måneder til at indhente og bearbejde det materiale m.v., som er nødvendigt for at kunne varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at ifølge mailkorrespondancen mellem SKATs sagsbehandler [person2] og vor klients daværende revisor [person3], [virksomhed3], jf. bilag 5, begyndte SKAT allerede før den 5. oktober at undersøge vor klients skatteforhold, idet [person3] i sin mail af 13. november 2015 henviser til [person2]s skrivelse af 5. oktober 2015, hvori hun anmoder om fremskaffelse af diverse materialer vedrørende vor klient.

Dertil fremgår det af mailkorrespondancen mellem [person2] og en anden medarbejder fra SKAT, jf. bilag 6, at materialet for indkomstårerne 2004-2014 vedrørende vor klient, var tilgængeligt for [person2] den 6. oktober 2015, idet det må formodes, at [person2] på et tidligere tidspunkt eller anden dato har anmodet om dette materiale.

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed bekræftes, at SKATs reaktionsfrist ligger før den 5. oktober 2015 og ikke den 11. marts 2016 som anført af SKAT, hvorfor SKAT ikke har overholdt ”lille-frist-reglen” i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Derfor overholder SKAT ikke Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der i nærværende sag er tale om en myndighedsfejl, hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for ugyldig.

1.1. Til støtte for den nedlagte principal påstand gøres det i anden række gældende,

at SKAT ikke har overholdt officialprincippet, hvilket medrøre, at SKATs afgørelse af 8. april 2016, skal anses for ugyldig.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at ud fra de grundlæggende, faktiske og konkrete oplysninger samt de dokumentationer, der er fremskaffet i forbindelse med vor supplerende indlæg herom, og som vi støtter vore påstande op om, har SKAT ikke i sin afgørelse af 8. april 2016, overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente samtlige relevante oplysninger for, at kunne foretage den materielle korrekte afgørelse. Således skulle SKAT ved sin afgørelse af 8. april 2016 have indhentet samtlige faktiske og konkrete oplysninger vedrørende SKATs antagelse af, at vor klient har haft fri bil til rådighed frem for, at nøjes med at sammenligne se på om vor klient har haft egen bil, om hans hustru havde egen bil, gamle oplysninger modtaget fra Sverige i 2013 og derved foretage sit ukonkret skøn.

Som grundlæggende udgangspunkt, er en offentlig myndighed ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder – at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parten, medvirker til sagnsoplysninger. Såfremt den borgerlige part ikke samtykker hertil, kan myndigheden – trods officialmaksimen – være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst. Virkningen heraf vil være, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag, hvilket i givet fald vil medføre processuel skadevirkning for den borgerlige part.

I forhold til nærværende sag ses det tydeligt, at der foreligger processuel skadevirkning for vor klient, idet SKATs skønsmæssige ansættelse af ufuldstændig og ukorrekt.

SKAT har derfor begået en myndighedsfejl, idet SKAT ikke har overholdt officialprincippet, eftersom SKAT ikke har indhentet alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne træffe den materielle korrekte afgørelse, hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 er at anse for værende ugyldig

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed bekræftes ansvaret for at en afgørelse er ledsaget af en korrekt og fyldestgørende begrundelse samt indhentelse af faktiske og korrekte oplysninger samt dokumentationer hviler udelukkende på den myndighed, der træffer afgørelsen. I nærværende sag har SKAT i [by4] truffet afgørelse og ud fra ovenstående grundlag har SKAT ikke overholdt sit myndighedsansvar. SKATs begrundelse og manglende indhentelse af faktiske og retlige oplysninger samt dokumentationer er at anse for ukorrekt og ufyldestgørende, hvorfor SKATs afgørelse af 8. april 2016 skal anses for ugyldig.

2. Til støtte for den nedlagte subsidiær påstand gøres det overordnet gældende,

at SKAT ikke opfylder betingelserne for at genoptage indkomstårerne 2005-2011 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet den uoverensstemmende selvangivet lønindkomst ikke kan anses som værende en groft uagtsom eller forsætlig handling, samt at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at vor klient har haft fri bil i de omhandlende indkomstår,

at [person1] alene har haft firmabil i indkomstårerne 2005-2014,

at vor klients selvangivet befordringsfradrag for indkomstårerne 2005-2014 skal fjernes, således at vor klient ikke skal beskattes af samme beløb, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

2.1. Uoverensstemmende selvangivet lønindkomst

Vor klient har været ansat hos sin tyske arbejdsgiver, [virksomhed1] GmbH fra 2005-2011 som salgs ingeniør, jf. bilag 5. [person1]s arbejdsplads er beliggende i Danmark, hvorfor hans arbejde primært bliver udført i Danmark. Enkelte gange kan han blive sendt ud til arbejdsgiverens fabrik i Ungarn eller til de nordiske lande, herunder Norge, Sverige m.fl.

Idet vor klient har B-indkomst er den grundlæggende hovedregel, at skatteyderen selv har ansvaret for at holde styr på sine honorarer (B-indkomst), kørselsfradrag, andre fradrag og afskrivninger. Vor klient fik udbetalt månedsvis løn på den følgende måde, at [virksomhed1] GmbH foretog en månedsvis lønoverførelse til [person1]s bankkonto i [finans1] ApS, [by5]. På tidspunktet for [virksomhed1] GmbH lønoverførelse til vor klients bankkonto, udsendte [finans1] ApS en overførelsesblanket herom til [person1]s orientering – eksempel på en overførelsesblankt, se nærmere bilag 6. Vor klients bank fremsendte således en overførelsesblanket til [person1] for hver gang [virksomhed1] GmbH foretog lønoverførelser i den omhandlende indkomstperiode, hvilket må siges for hver måned i perioden 2005-2011.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at vor klient over for os har oplyst, at han på intet tidspunkt har modtaget en årlig oversigt over sine månedlige lønoverføreler, hvoraf sin løn blev udspecificeret med blandt andet almindelig løn, bonusser, feriepenge m.m. [person1] har således alene kunnet gå ud fra de modtaget overførelsesblanket der blot oplyser blandt andet modtaget beløb/løn, afregningskurs, hvilken konto beløb indsættes på samt afsender m.m., jf. nærmere herom bilag 6.

Endvidere skal det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse vægter dem af vor klient indsendt opgørelse af sin løn, som arbejdsgiveren har opgjort for de enkelte år. Dog skal det anfægtes, at disse opgørelser udarbejdet af vor klients arbejdsgiver først er blevet udarbejdet efter SKAT den 7. januar 2016 fremendte en skrivelse vedr. indhentelse af flere oplysninger. [person1] kontaktede derfor sin arbejdsgiver for derved at få udarbejdet en opgørelse over sin løn for de omhandlende indkomstår.

Dertil skal det ydermere bemærkes, at differencer mellem den selvangivne indkomst og den faktiske modtagene lønindkomst skal findes ved, at vor klient ved undskyldige tilfælde har glemt at selvangive eventuelle bonusser, feriepenge m.m., se nærmere herom ved en sammenligning.

De årlige lønspecifikationer for indkomstårerne 2005-2011 alene er udarbejdet af vor klients arbejdsgiver, efter SKATs anmodning herom, jf. bilag 8.

2.2. Firmabil der alene benyttes i arbejdsregi

Som grundlæggende udgangspunkt skal der ikke svares skat af en arbejdsgiverbetalt firmabil der alene skal anvendes til arbejdskørsel. Arbejdsgiveren har derfor afskåret sin medarbejder muligheden for at anvende firmabilen til privat kørsel.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at vor klient ikke har fri bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Derimod har [person1] en firmabil der kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel, hvilket er bekræftet af arbejdsgiveren [virksomhed1] GmbH & Co. KG, [adresse4], jf. bilag 6. Dermed skal vor klient ikke beskattes af fri bil.

3. Til støtte for den nedlagte mere subsidiær påstand gøres det overordnet gældende,

at [person1]s skatteansættelse nedsættes til kr. 323.796 og såfremt Skatteankestyrelsen ikke fjerner befordringsfradrag for indkomstårene 2005-2014, skal befordringsfradrag for indkomstårene 2005-2014 skal fjernes, således at der sker ligningsmæssig beskatning heraf efter ligningslovens § 9, stk. 1.

3.1. Ligningslovens § 9, stk. 1

Efter ligningslovens § 9, stk. 1 opgøres den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, således at udgifter forbundet med udførelse af indtægtsgivende arbejde fradrages i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på kr. 5.600 (2014-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Befordringsudgifter omfattet af 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.

Som grundlæggende udgangspunkt, kan udgifter der er fradragsberettigede, men som ikke kan fradrages den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten, eller i CFC-indkomsten, alene fradrages som et ligningsmæssig fradrag.

Den skattepligtige indkomst vedrører alene ligningsmæssige fradrag, hvorfor den skattepligtige alene kan fradrage disse fradrag i sin skattepligtige indkomst. Fradrag i den skattepligtige indkomst har en lavere skatteværdi for skatteyderen end fradrag direkte i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

Det følger af Skatterådets bindende svar i SKM2007.578.SR, at en skuespillers afholdte udgifter til en agent, anses for at være fradragsberettigede driftsudgifter, hvorfor det er muligt at fratrække udgiften som et ligningsmæssigt fradrag, efter reduktion af den til enhver tid gældende bundfradrag.

På baggrund heraf, har [person1] mulighed for fradrag, i den skattepligtige lønindkomst, for den del af de fradragsberettigede afskrivning der overstiger bundfradraget efter ligningslovens § 9, stk. 1, som i 2014 var på kr.5.600,00.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Officialprincippet

Det følger af officialprincippet, at skattemyndighederne skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Se hertil Østre Landsrets dom i SKM2014.325.ØLR, hvor Landsretten fandt, at SKAT, forinden afgørelsen blev truffet, havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente regnskabsmateriale, samt foretaget undersøgelser der måtte kræves efter officialprincippet.

Efter en konkret vurdering af omfanget af det materielle grundlag som indgår i SKATs afgørelse, heriblandt arbejdsgiverens opgørelse af klagerens løn m.v. samt erklæring om klagerens ret til privat brug af firmabil, finder Landsskatteretten, at SKAT har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagens materielle grundlag.

SKAT har således opfyldt officialprincippet.

Ekstraordinær skatteansættelse

SKAT kan ikke afsende et varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat, senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT foretage en ekstraordinær skatteansættelse, hvis SKAT har foretaget en skatteansættelse, som hviler på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og dette skyldes borgerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er skatteyderens ansvar at selvangive sin indkomst korrekt. Det følger af skattekontrollovens § 1. Mangelfuld selvangivelse, som følge af skatteyderens uorden i regnskaber eller deslige, skal som udgangspunkt kvalificeres som mindst groft uagtsomt.

Landsskatteretten lægger vægt på, at klageren, gentagende gange, har selvangivet forkert. Der lægges også vægt på, at på trods af at klageren ikke modtog lønseddel fra arbejdsgiveren, så undlod han at forsøge at fjerne eventuel tvivl om sin indkomstopgørelse. Derfor anses klageren for at have handlet mindst groft uagtsomt. Se hertil SKM2016.327.ØLR hvori Østre Landsret fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, ved at undlade at selvangive udenlandsk indkomst. Dommen kan tilgås via www.skat.dk. Der henvises også til SKM2015.802.BR.

Klageren har ikke selvangivet værdien af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. Herunder særligt det forhold, at klageren ikke ejer bil i hovedparten af de omhandlede indkomstår, hvor klageren bor hhv. 42 km og 87 km fra sin arbejdsplads, samt at klagerens arbejdsgiver tillader at klageren medbringer bilen til sin bopæl. Klageren har herudover ikke fraskrevet sig rådigheden over bilen til privat benyttelse, i en fraskrivelseserklæring.

Der lægges også vægt på, at klageren har undladt at selvangive fri bil stillet til rådighed, på trods af at klageren i samtlige af de omhandlede indkomstår indgav selvangivelser, der er udarbejdet af klageren selv. Herudover er der lagt vægt på, at ordningen imellem arbejdsgiveren og klageren er ukompliceret, samt at tvivl let ville kunne afklares ved henvendelse til myndighederne.

Det er derfor med rette, at den ordinære frist for foretagelse eller ændring af en ansættelse blev suspenderet af SKAT jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet defineres som tidspunktet hvor SKAT burde vide, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at starte en forhøjelsessag. Tidspunktet fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger.

Den 11. december 2015 blev SKATs sagsbehandler bekendt med klagerens ansættelseskontrakt, bonusordninger og faktiske lønindkomst. Herefter finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet skal fastsættes til den 11. december 2015. SKAT varslede ændringerne den 14. marts 2016 og traf afgørelse den 8. april 2016.

SKAT har således overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Lønindkomst

Skatteydere er skattepligtige af lønindkomst, uanset hvor den hidrører fra. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren har selvangivet en lavere lønindkomst end sin faktiske lønindkomst i indkomstårene 2005, 2006, 2008, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst for ovennævnte indkomstår.

For så vidt angår klagerens modtagelse af gave, gælder det, at når lønmodtagere modtager en gave fra arbejdsgiveren, så skal den som udgangspunkt kvalificeres som lønindtægt. Det fremgår af statsskatteloven § 4, litra c.

Lejlighedsgaver, af sædvanlig størrelse, er skattefrie. Der er ingen faste grænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver større end hvad der almindeligvis anses for passende, er fuldt skattepligtige.

Klageren har modtaget et kontant beløb på 2.346 kr. i ”additional bonus for wedding”. Landsskatteretten finder, at beløbet er større end hvad der almindeligvis anses for passende lejlighedsgave, og desueden er der tale om et kontantbeløb.

Det er derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af lejlighedsgaven.

Fri bil

Lønmodtagere, der får en bil stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, skal beskattes af værdien heraf. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1. Den skattemæssige værdiansættelse af bilen foretages med udgangspunkt i ligningslovens § 16, stk. 4.

Hvis firmabilen udelukkende står til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, beskattes lønmodtageren ikke heraf.

Der skal foreligge en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke står til rådighed for privat benyttelse. Klageren og arbejdsgiveren har ikke indgået en aftale herom. Klagerens arbejdsgiver har tværtimod oplyst, at klageren har ret til at tage bilen med hjem.

Retten har også lagt vægt på, at bilen er indregistreret til privat personkørsel, samt at klageren og klagerens ægtefælle ikke selv ejede bil i de omhandlede indkomstår. Herudover har klageren selvangivet kørselsfradrag fra klagerens bopæl til sin arbejdsplads. Dette tolkes som indikation for, at bilen faktisk blev benyttet til transport mellem klagerens bopæl og arbejdsplads.

Under disse omstændigheder finder retten, at det tilkommer klageren at bevise, at bilerne rent faktisk ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde kan – som udgangspunkt – alene løftes ved et kørselsregnskab. Der henvises til Højesterets dom i SKM2009.239H, hvori Højesteret finder, at bevisbyrden i realiteten kun kan løftes med et kørselsregnskab.

Klageren har ikke fremlagt behørigt kørselsregnskab for nogen af bilerne. Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort af klageren, at han var afskåret fra at råde over bilerne til privat benyttelse.

Det er derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil.

Kørsel mellem bopæl og arbejdsplads

Af ligningslovens § 9 C, stk. 7, fremgår, at hvis den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4 (befordring mellem bopæl og arbejdsplads), skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det bevirker i praksis, at der ikke godkendes fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Som følge af, at klageren anses for at have fri bil stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdsgiveren, er det med at rette, at SKAT har beskattet klageren af befordringsfradrag, for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.

SKATs afgørelse om klagerens resultat ved drift af solcelleanlæg ses ikke at være påklaget af klagerens repræsentant. Problemstillingen behandles derfor ikke.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.