Kendelse af 13-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren og ni medinteressenter købte i 2000 en andel hver i I/S [virksomhed1] (herefter benævnt inter-essentskabet).

Selskabet [virksomhed2] ApS havde udarbejdet et prospekt dateret den 14. juni 2000 for salget af interessentskabsandele i interessentskabet. Prospektet indeholdt en revisionserklæring fra [virksomhed3] v/statsautoriseret revisor [person1], dateret 14. juni 2000, og en advokaterklæring fra advokatfirmaet [virksomhed4], dateret 15. juni 2000. Formålet med interessentskabet var at erhverve og udleje en erhvervsejendom. Det fremgik endvidere af prospektet, at [virksomhed2] ApS på interessentskabets vegne havde indgået betinget slutseddel på ejendommen, svarende til vilkårene i prospektet, og at [virksomhed2] ApS ville betale alle omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, herunder låneomkostninger og lignende.Anskaffelsessummen for ejendommen var i prospektet ansat til 7.600.000 kr.

Ejendommen var ifølge [...dk] ejet af A/S [virksomhed5] (nu [virksomhed6] A/S) indtil 16. august 2000.

Ifølge OIS.dk blev ejendommen afhændet ved slutseddel af 8. august 2000 for 6.400.000 kr. Ny ejer var ifølge [...dk] [virksomhed7] A/S.

Ved slutseddel af samme dato blev ejendommen ifølge OIS.dk overdraget til interessentskabet for 7.600.000 kr. med overtagelsesdag den 1. december 2000.

Klageren har oplyst, at interessentskabskontrakten blev underskrevet på et møde den 28. august 2000 hos [virksomhed2] ApS. Samtidig underskrev klageren en fuldmagt til advokat [virksomhed4] til udfærdigelse af dokumenter i forbindelse med køb af ejendommen. I samme fuldmagt stod anført, at klageren gav fuldmagt til [virksomhed2] ApS om at indgå aftaler om finansieringen af ejendommen. Købsaftalen var betinget af godkendelse af klageren som investor af [virksomhed2] ApS.

Klageren har endvidere oplyst, at der blev afholdt konstituerende generalforsamling i interessentskabet den 9. november 2000.

Betinget skøde på overdragelse af ejendommen til interessentskabet blev underskrevet den 13. oktober 2000 af [person2] og [person3] for [virksomhed7] A/S og af advokat [virksomhed4] for interessentskabet. Det fremgik af skødets punkt 15, at omkostningerne ved skødets stempling og tinglysning skulle betales af parterne med halvdelen hver, og at hver part betalte egen advokat. Endeligt skøde blev underskrevet den 6. december 2000 af advokat [virksomhed4] ifølge fuldmagt.

Det fremgik af årsregnskab for [virksomhed7] ApS for indkomståret 2000 (20. marts – 31. december 2000), at selskabets bestyrelse bestod af [virksomhed4], [person3] og [person2]. Endvidere fremgik det, at [virksomhed8] ApS og [virksomhed9] ApS ejede mere end 5 % af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

[person2] var ifølge årsregnskabet for [virksomhed8] ApS 2000/2001 (1. maj 2000 – 30. april 2001) eneanpartshaver i [virksomhed8] ApS. [virksomhed8] ApS havde en ejerandel på 95 % af anparterne i [virksomhed2] ApS og en ejerandel på 50 % af aktierne i [virksomhed7] A/S.

Interessentskabet blev registreret for moms den 1. december 2000 med CVR-nr. [...1].

Af interessentskabets årsregnskab for 2000 (perioden 1. december – 31. december 2000) fremgik følgende specifikation af anlægsaktiver:

”Anlægsaktiver Grunde og bygninger

Anskaffelsessum pr. 31.12.2000

Anskaffelsessum pr. 01.12.2000, bygning 0

Anskaffelsessum pr. 01.12.2000, grund 0

Tilgang 2000, bygning 7.200.000

Tilgang 2000, grund 400.000

Afgang 2000 0

7.600.000

Af-/nedskrivninger pr. 31.12.2000

Af-/nedskrivninger pr. 01.12.2000 0

Af-/nedskrivninger i 2000 360.000

360.000

Bogført værdi pr. 31.12.20007.240.000

2000

Ejendomsværdi pr. 01.01.2000 0

Heraf grundværdi 0

Ejendommen er erhvervet den 13.10.2000 med overtagelse den 01.10.2000 for kr.6.400.000

Årets afskrivninger

Bygninger 360.000

360.000”

Årsregnskabet udviste ikke udgifter, som kunne henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver.

I 2013 udtrådte en af interessenterne af interessentskabet. Interessentens andel blev fordelt på de tilbageværende interessenter.

Ejendommen blev solgt den 26. juni 2014 for 3.800.000 kr.

I årsregnskabet for 2014 opgjorde interessentskabets revisor den skattemæssige fortjeneste ved salget af ejendommen således:

SKAT udsendte den 9. marts 2016 forslag til ændring af klagerens skatteansættelse vedrørende opgørelse af genvundne afskrivninger og opgørelse af ejendomsavance.

Klageren og medinteressenterne havde følgende bemærkninger til det fremsendte forslag:

”På vegne at samtlige interessenter i tidligere I/S [virksomhed1] - [...1] - fremsendes følgende bemærkninger idet vi ikke er enige i forslaget.

Da samtlige tidligere andelshaver har modtage enslydende breve formoder vi derfor at samtlige sager behandles under denne samlede klage.

Hvis dette mod forventning ikke er korrekt opfattet bedes dette meddelt os tids nok til vi hver især kan komme med indsigelser.

Dvs, SKAT modtager pr. d.d. en samlet klage og ikke 10 individuelle klager, da vi ikke hver især har købt 10 andele som beskrevet men derimod 10 andele samlet set.

Den 1. december 2000 køber I/S [virksomhed1] ejendommen beliggende [adresse1] 3 (og ikke nr. 5) af [virksomhed2] ApS, samtidig med at I/S [virksomhed1] ([...1]) oprettes samme dato, fordelt på 10 andele, for en kontant pris kr. 7.600.000.

Hvad der måtte ligge forud for dette køb/denne dato er I/S [virksomhed1] uvedkommende. Kopi af registreringsbevis fra [...] vedlagt med registreringsdato 01.12.2000.

Til orientering fremsendes vedlagt kopi af prospektet (side 6+7+11) samt regnskab for år 2000, hvoraf det fremgår at I/S [virksomhed1] alene har været ejer i perioden 1/12-31/12-2000 (side 4 regnskabspraksis)

Kort ridset op fremkommer beløbet således:

Finansiering af I/S [virksomhed1] pr. den 1. december 2000

Såfremt Skat har yderligere bemærkninger bedes dette venligst fremsendt til undertegnede senest den 11. april 2016. Efter denne dato betragter vi sagen som afsluttet, og der ikke foretages ændringer i vores skatteoplysninger for 2014.”

SKATs afgørelse blev truffet i overensstemmelse med det udsendte forslag den 20. april 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 121.445 kr.

Ændringen var opgjort således:

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

Ejendommene beliggende [adresse1], [by1] er solgt og videresolgt inden for samme dag. Ved dette videresalg er ejendommenes værdi forøget med 1.200.000 kr.

Denne værdiforøgelse betragter SKAT som et udbyderhonorar.

Dette begrundes med, at salget fra [virksomhed7] A/S til I/S [virksomhed1] er formidlet af [virksomhed2] ApS, som er udbyder af dette projekt.

Da [virksomhed8] ApS har bestemmende indflydelse på [virksomhed2] ApS og [person2] er direktør i [virksomhed7] A/S, [virksomhed8] ApS og [virksomhed2] ApS, må handlen med ejendommen anses som et honorar til udbyder i forbindelse med udarbejdelse af det færdige investeringsprojekt. Se hertil ligningslovens § 2 omkring bestemmende indflydelse.

[virksomhed2] ApS og [virksomhed7] A/S skal ses som koncernforbundne selskaber, da de har en fælles ledelse i form af [person2]. Se hertil ligningslovens 2, stk. 3.

Værdiforøgelsen skal derfor betragtes som udbyderhonorar. I de fleste udbyderhonorar-sager, er det udbyderen, der sælger ejendommen videre til et beløb, der overstiger købesummen, hvorved de modtager et honorar i form af en værdiforøgelse på ejendommen. I dette tilfælde er honoraret placeret i [virksomhed7] A/S, der er et søsterselskab til [virksomhed2] ApS.

Kommentar til dine bemærkninger

(...)

Det er ikke korrekt, at I/S [virksomhed1] køber ejendommen af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS har ikke ejet ejendommen inden I/S [virksomhed1]s overtagelsen af ejendommen.

Det er ikke et krav, at et interessentskab skal registres hos Erhvervsstyrelsen, med mindre samtlige interessenter er et kapitalselskab. Oprettelsen af selskabet kan derfor være sket forud for registreringen af interessentskabet hos Erhvervsstyrelsen. Til støtte herfor kan nævnes, at interessentskabskontrakten er udarbejdet i forbindelse med prospektet, og at købsaftalen er indgået før interessentskabets registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Højesteret har i en lang række domme, heriblandt SKM2008.967.HR, fastslået, at det ikke er det købende selskab uvedkommende, hvad der ligger forud for købet. I SKM 2008.967.HR fastslog Højesteret, at udbyderhonoraret, vedrørende den overordnede strukturering af projektet, var en etableringsudgift. Udgiften til udbyderhonoraret kunne derfor ikke indgå i afskrivningsgrundlaget.

SKAT finder ikke, at der kommet nye oplysninger, der ændrer vores opfattelse. Vi foretager derfor ikke ændringer i forhold til forslaget.

Opgørelsen af genvundne afskrivninger

I skattebilaget 2014 er genvundne afskrivninger og ejendomsavancer opgjort på baggrund af en samlet anskaffelsessum på 7.600.000 kr. Denne anskaffelsessum kan SKAT ikke godkende. SKAT mener, at anskaffelsessummen skal nedbringes med 1.200.000 kr., da dette betragtes som udbyderhonorar. Interessenterne kan ikke medregne udgifterne til udbyderhonorar i opgørelsen af anskaffelsessummen, fordi udgifterne ikke kan anses som handelsomkostninger for interessenterne. Se hertil Den Juridiske Vejledning, Afsnit C.C.2.4.4.3., SKM 2014.236.HR og SKM 2008.967.HR

SKAT kan derfor ikke godkende de opgjorte genvundne afskrivninger på 33.110 kr. pr. interessent

SKAT opgør de genvundne afskrivninger til følgende:

Opgørelse af ejendomsavance

I standardskattebilaget for 2014 er 10.000 kr. tillægget opgjort til 15.556 kr. pr. interessent. Dette tillæg er ikke korrekt. SKAT kan derfor ikke godkende den opgjorte ejendomsavance på 15.090 kr. pr. interessent

Da der i 2013 udtræder én interessent, ændres ejerandelen for de tilbageværende interessenter. Derfor opgøres 10.000 kr. tillægget efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 således:

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse ændres til det af klageren selvangivne.

Der er til støtte for påstanden anført:

”(...)

Den 1. december 2000 overtager I/S [virksomhed1] ejendommen beliggende [adresse1] 3,

samtidig med at I/S [virksomhed1] (SE [...1]) oprettes samme dato, fordelt på 10 andele, for en kontant pris kr. 7.600.000.

Til orientering fremsendes vedlagt kopi af prospektet (side 6+7+11) samt regnskab for år 2000, hvoraf det fremgår at I/S [virksomhed1] alene har været ejer i perioden 1/12-31/12-2000 (side 4 regnskabspraksis)

Kort ridset op fremkommer beløbet således:

Finansiering af I/S [virksomhed1] pr. den 1. december 2000

Forud for dette køb har vi underskrevet en interessentskabskontrakt som blev fremlagt på et møde, afholdt i september måned 2000, hos [virksomhed2] ApS.

På vor konstituerede generalforsamling, som afholdes 9. november 2000, vælges [virksomhed3] (som blev overtaget af [virksomhed10] og som nu er sammenlagt med [virksomhed11]) som revisor, og fuldmagt gives til Advokat [person4] som underskriver, for I/S [virksomhed1], og derfor har udarbejdet skøde m.v. Dette skøde er først kommet til vort kendskab ultimo april 2016.

I/S [virksomhed1] underskriver derfor det reviderede regnskab, for perioden 1/12-31/12-2000 på vor efterfølgende generalforsamling.

I dette regnskab står anført kr. 7.600.000 som grundlag for vore afskrivninger for 2000, og hvilket beløb som afskrives på frem til år 2014 hvor vi sælger ejendommen.

Ejendommen er solgt til os gennem flere konsulent bl.a. [person5] som formidler, og vi er alle af den opfattelse at vi køber ejendommen af [virksomhed2] ApS, v/[person2]. Ingen af os har på noget tidspunkt i forløbet hørt om [virksomhed7], [virksomhed5] eller [virksomhed8] ApS.

Vi betragter [person2]s salg af ejendommen til I/S [virksomhed1] som et videresalg, og hvor ejendomsavancen tilfalder [person2]. Vi formoder derfor også, [person2] har betalt skat af denne ejendomsavance i år 2000.

I prospektet fremgår det at den kontante købsværdi er kr. 7.600.000. At [person2] har erhvervet ejendommen 08.08.2000 og videresolgt den til I/S [virksomhed1] 01.12.2000 i den mellemliggende periode har [person2] været ene ejer af ejendommen, hvilket vil sige at han har ejet den for egen regning og risiko og har foretaget salgsmodningen for egen regning.

I/S [virksomhed1] har købt ejendommen pr. 01.12.2000 uden tilbagevirkende kraft. Denne overtagelsesdato fremgår tydeligt af prospektet (se vedhæftning) samt skøde.

Udbyder har selv afholdt alle udgifter ved køb og besiddelse af ejendommen. Derudover finder vi det ikke rimeligt, at SKAT først efter 16 år påpeger at der er fejl i den kontante anskaffelsessum. Da vi alle siden 2000 har opgivet anskaffelsessummen til kr. 7.600.000 uden at SKAT har påpeget det som værende forkert.

Flere af os har i årene fra år 2000 og frem, personligt været kaldt til SKAT hvor kopi af regnskaber m.v. er afleveret og uden at SKAT har påpeget at der var brugt forkert regnskabspraksis. Endvidere erklærer den revisor og advokat som har lavet revisionserklæringen og advokaterklæringen for prospektet i 2000, at det opfylder den daværende gældende skattelovgivning samt skattepraksis og selvskabslovgivningens krav.

Vi er bekendt med SKM2008.967.HR. Denne afgørelse var vi dog af gode grunde ikke bekendt med i år 2000.

I vor klage til SKAT skriver vi: ”Såfremt SKAT har yderligere bemærkninger bedes dette venligst fremsendt til undertegnede senest den 11. april 2016. Efter denne dato betragter vi sagen som afsluttet, og der ikke foretages ændringer i vores Skatte oplysninger for 2014.” Denne frist overholdes ikke, da vi først modtager afgørelsen ca. den 25. april 2016.

Ingen af os kan derfor være enige i SKATs afgørelse, idet vi mener hele vejen igennem at have handlet i god tro, idet såvel SKAT som flere revisorer har gennemgået regnskaberne siden år 2000, og finder det derfor ikke korrekt at blive beskattet af en ejendomsavance på kr. 1.2000.00, fra oktober 2000, som alene er tilfaldet [person2]. Denne avance er på intet tidspunkt tilfaldet I/S [virksomhed1].

Vi står nu med en meget gammel (16 år og muligvis forældet) sag som SKAT løbende har haft mulighed for at anke over for os alle, samtidig med vi har haft flere revisorers øjne på regnskaberne, og vi er derfor af den opfattelse at vi ikke kan stå på mål for en ejendomsavance som ligger forud for vor overtagelse af ejendommen.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet anførte klageren blandt andet, at der ikke er juridisk grundlag for, at noget der er sker forud for, at klagerne erhvervede ejendommen, skal have betydning for dem. De domme der henvises til, er fra henholdsvis 2008 og 2014 og klagerne var således ikke bekendt med dem, da de købte ejendommen.

Skattestyrelsen anførte blandt andet, at det også forud for 2000 var fast ligningsmæssig praksis, at udbyderhonorar ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget og henviste i den forbindelse til dommen offentliggjort i SKM2014.236.HR, som omhandler en ejendomme der blev erhvervet i 1999.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT kan afsende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, gælder det dog, at en ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan foretages eller ændres efter § 26, stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn over de faktiske forhold på daværende tidspunkt.

SKAT har i forbindelse med afgørelsen af 20. april 2016 for indkomståret 2014 (den påklagede afgørelse) foretaget en ændring af afskrivningsgrundlaget for interessentskabets ejendom, der blev anskaffet i indkomståret 2000.

Ved ændringen af afskrivningsgrundlaget lagde SKAT til grund, at differencen på 1,2 mio. kr. mellem sælgerens tinglyste købssum og interessentskabets tinglyste købssum måtte anses som et ikke afskrivningsberettiget formidlingshonorar. SKAT reducerede herefter interessenternes afskrivningsgrundlag med 1,2 mio. kr.

I Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2013.494.VLD fandt landsretten, at SKAT havde været berettiget til at ændre afskrivningsgrundlaget, der havde været benyttet i en længere årrække, således at vederlag til udbyderen af et anpartsprojekt ikke skulle indgå i afskrivningsgrundlaget. Af præmisserne til dommen fremgik:

”Det fremgår klart af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3 – og denne bestemmelses tidligere affattelser – at skattemyndighederne kan foretage ansættelser ud fra en ændre bedømmelse af afskrivningsgrundlag for indkomstår, der ligger uden for fristerne i bestemmelsens stk. 1, med mindre ansættelsen beror på et skøn.

I det konkrete tilfælde har skattemyndighederne truffet afgørelse om, at et vederlag til udbyderen af et anpartsprojekt ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Denne bedømmelse hviler på en retlig subsumption – hvis korrekthed under sagens behandling for retten har været ubestridt – og indeholder ingen elementer af skøn.

Anvendelsen af bestemmelsen er efter sit indhold ikke afhængig af, at skattemyndighederne forud for og inden for fristerne af bestemmelsens stk. 1 har anfægtet det afskrivningsgrundlag, der ændres. Det fremgår da også af retspraksis, at det forhold, at skattemyndighederne ikke på et tidligere tidspunkt har anfægtet afskrivningsgrundlaget ikke i sig selv kan konstituere retsfortabende passivitet.”

SKATs afgørelse vedrører ikke et skøn over aktivernes værdi eller fordelingen af anskaffelsessummen på henholdsvis afskrivningsberettigede og ikke afskrivningsberettigede aktiver. Der er således ikke tale om et faktisk bevisskøn eller fordelingsskøn.

SKATs afgørelse vedrører derimod, om en del af interessentskabets anskaffelsessum kan anses at opfylde betingelserne for at indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen, dvs. en retlig subsumption.

Landsskatteretten anser på det grundlag, at betingelserne for SKATs ændring af afskrivningsgrundlaget efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, er opfyldt.

Det fremgår af afskrivningslovens § 21, at genvundne afskrivninger ved salg af bygninger, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningslovens § 14 medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-6.

Fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. Den nedskrevne værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget omfatter den kontante anskaffelsessum med tillæg af udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, jf. Højesterets domme offentliggjort i SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR.

Det følger af ovenstående praksis, at udgifter, der utvivlsomt er knyttet til selve handlen med ejendommen, ville kunne indgå i interessentskabets afskrivningsgrundlag på ejendommen. Omkostninger, der vedrører den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt anses derimod ikke som en udgift, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet, men som etablering af interessentskabets virksomhed, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.967.HR.

Højesteret fandt i dommen offentliggjort i SKM2014.236.HR, at tilsvarende var gældende ved opgørelse af avance i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4:

”Højesteret finder, at der ikke er holdepunkter for at anlægge en anden bedømmelse af, hvad der indgår i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven end af, hvad der indgår efter afskrivningsloven.”

SKAT har anset den fulde difference mellem sælgerens ([virksomhed7] A/S) tinglyste anskaffelsessum og tinglyste afståelsessum som udbyderhonorar med den følge, at interessentskabet ikke kan afskrive på denne del af købesummen. SKAT har i den forbindelse henvist til ejerforholdene i [virksomhed7] A/S, [virksomhed2] ApS og [virksomhed8] ApS og anset disse selskaber som koncernforbundne.

På baggrund af de beskrevne oplysninger om ejerforholdene hos udbyder og sælger samt øvrige oplysninger i forbindelse med udbydelsen af ejendommen og overdragelsen fra [virksomhed7] ApS til interessentskabet, finder Landsskatteretten, at der må anses at indgå et udbyderhonorar i overdragelsessummen.

I Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2005.450.VLD (senere stadfæstet i SKM2008.967.HR) forelå der udgifter, som landsretten fandt utvivlsom knyttet til selve handlen med ejendommen og dermed ejendommens anskaffelsessum. Der var derudover afholdt et beløb til honorarer, hvor landsretten konstaterede følgende:

”Honoraret må imidlertid i det væsentligste anses for at være honorar for den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af projektet og dermed et honorar, der ikke knytter sig direkte til kommanditselskabets køb af ejendommen. Da der ikke under sagen er fremlagt eller foretaget en nærmere specifikation eller opdeling af nettohonoraret, er der ikke grundlag for at anse nogen del af honoraret for en udgift, der kan medregnes i afskrivningsgrundlaget.”

I nærværende sag er der ikke fremlagt oplysninger om udgifter, der konkret kan anses at være knyttet direkte til interessentskabet køb af ejendommen. Der foreligger således ikke oplysninger, der kan danne grundlag for konkret at anse nogen del af det beløb, som SKAT har anset som udbyderhonorar, for en udgift, der kan medregnes i afskrivningsgrundlaget og anskaffelsessummen for ejendommen.

Klageren anses endvidere ikke for at have en retsbeskyttet forventning om at afskrivningsgrundlaget ikke ville blive ændret, da det kræver en direkte og positiv tilkendelse, der er klar og uden forbehold. Klageren har ikke godtgjort, at SKAT har givet en sådan direkte og positiv tilkendegivelse.

Det forhold at SKAT måtte have godkendt årsopgørelser, betyder ikke, at SKAT har godkendt eller taget stilling til opgørelsen af anskaffelsessummen/afskrivningsgrundlaget, hvilket først er sket i forbindelse med salget ved opgørelse af genvundne afskrivninger og ejendomsavance.

Landsskatteretten stadfæster herefter den af SKAT foretagne ændring af klagerens afskrivningsgrundlag og anskaffelsessum vedrørende andelen af interessentskabet [virksomhed1] I/S og de deraf følgende ændringer af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 for så vidt angår genvundne afskrivninger og ejendomsavance.