Kendelse af 29-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Overførsel af valuta fra [virksomhed1] Ltd, Cypern anset som skattepligtig indkomst

197.376 kr.

0 kr.

197.376 kr.

Indkomståret 2013

Overførsel af valuta fra [virksomhed1] Ltd, Cypern anset som skattepligtig indkomst

79.885 kr.

0 kr.

79.885 kr.

Indkomståret 2014

Overførsel af valuta fra [virksomhed1] Ltd, Cypern anset som skattepligtig indkomst

40.000 kr.

0 kr.

40.000 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget oplysninger om, at der til klagerens konto i [finans1] blev overført beløb fra Cypern, hvoraf flere overførsler var benævnt "Salary".

Ifølge oplysninger fra Money Transfer og klagerens kontoudtog med underbilag, har der ifølge SKAT, været følgende overførsler fra selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern:

Dato

Tekst på underbilag

Beløb

05-01-2012

Salary [person1]

37.125,00

19-04-2012

Salary

59.423,20

27-07-2012

Debt

50.000,00

23-08-2012

Debt

49.828,57

13-12-2012

Salary - [person2] oplysning

1.000,00

I alt

197.376,57

08-05-2013

Debt

14.885,00

15-05-2013

Debt

15.000,00

22-05-2013

Salary

15.000,00

30-08-2013

Gift

25.000,00

13-09-2013

Gift

Gift

10.000,00

10.000,00

I alt

79.885,00

03-04-2014

Gift

40.000,00

I alt

40.000,00

Klageren oplyste til SKAT, at der var tale om penge, som hun havde fået eller lånt af eks-kæresten [person1].

Klageren oplyste til SKAT, at overførslen på 50.000 kr. den 27. juli 2012, var en fejl og beløbet blev tilbageført til [person1]´ konto den 30. juli 2012. Af klagerens kontoudskrifter fremgik, at klageren den 30. juli 2012 har foretaget en kontant udbetaling af beløbet.

Klageren oplyste endvidere til SKAT, at overførslen på 49.828,57 kr. den 23. august 2012, var penge lånt til indskud til lejlighed. SKAT har konstateret, at der var hævet 50.000 kr. på bankkontoen den 24. august 2012 med teksten "Indskud + Husleje". Klageren har ikke, til SKAT, indsendt lånedokumenter.

Klageren har forklaret, at de resterende overførsler var penge, som klageren og børnene har fået til dækning af hverdagens udgifter.

Klagerens bopælsforhold har ifølge SKAT været:

Fra

Til

[adresse1], [by1]

06-08-2009

16-08-2010

[adresse2], [by1]

16-08-2010

01-09-2012

[adresse3], [by2]

01-09-2012

15-02-2015

[adresse4],

15-02-2015

Klagerens samlever, [person1], har haft følgende bopælsforhold:

[adresse5], [by3]

05-08-2009

16-08-2010

[adresse2],

16-08-2010

01-04-2012

Storbritannien

01-04-2012

28-04-2014

[adresse3], [by2]

28-04-2014

06-05-2015

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst følgende omkring bopæls- og samlivsforhold:

”[person3] lærte sin tidligere kæreste [person1] at kende tilbage i 2008. Den 26. november 2008 flytter kæresteparret sammen, idet [person3] flytter ind hos [person1] på adressen [adresse6], [by1].

Den 5. august 2009 flytter kæresteparret midlertidigt fra hinanden for at give hinanden lidt ”luft”, men danner dog fortsat par. [person3] flytter til adressen [adresse1], [by1], hvor [person1] flytter til adressen [adresse5], [by4].

Kæresteparret flytter sammen igen den 16. august 2010 på adressen [adresse2], [by1]. Den 2. november 2010 bliver kæresteparret forældre til sit første barn, [person4] CPR nr. ....

Den 1. april 2012 fraflytter [person1] Danmark og tilflytter England for at forsøge at starte sit eget firma.

Selvom [person1] flytter fra Danmark danner [person3] og [person1] fortsat par. Kæresteparrets anden datter, [person5] CPR nr. ..., bliver født den 12. juli 2012.

Den 1. september 2012 flytter [person3] og børnene til adressen [adresse3] [by5].

Parrest søn tredje barn, [person6] CPR nr. ..., bliver født den 18. juni 2014.

Den 28. april 2014 flytter [person1] tilbage til Danmark og til [person3] samt børnene, der bor på adressen [adresse3] [by5].

Kæresteparret går fra hinanden i begyndelsen af 2015, hvorefter [person3] og børnene den 15. februar 2015 flytter til [adresse4], [by1]. Dette tidspunkt er således første gang, hvor [person3] og [person1] går fra hinanden.

[person1] er ejeren af selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern, hvorfra omhandlende overførelser er foregået kæresteparret imellem.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klageren indkomst med 197.376 kr. i indkomståret 2012, 79.885 kr. i indkomståret 2013 og 40.000 kr. i indkomståret 2013 vedrørende overførsler fra [virksomhed1] Ltd på Cypern.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

Du har imail til SKAT anført, at så vidt du er blevet oplyst, må man modtage ca. kr. 60.000 i gave om året

Du anfører videre: '' I 2012 overstiger jeg det beløb med ca. kr. 37.000 som jeg nok skal betale skat af og i 2013 overstiger jeg med ca. kr. 20.000 som nok skal betales skat af '.

Du anfører at kunne modtage gaver skattefrit fra samlever. Vi skal henvise til Boafgiftslovens § 22 stk. l litra d, hvoraf fremgår, at der skal have været etableret fælles bopæl 2 år forinden gaver kan modtages skattefrit.

...

1.2. Dine bemærkninger

Vi afventer bemærkninger ved uenighed. Du har ikke fremsendt bemærkninger inden svarfrist 4. januar 2016 på forslag.

Den 29. december 2015 er anmodet om aktindsigt fra [virksomhed2] i henhold til fuldmagt fra dig. Aktindsigt imødekommet og materiale fremsendt til Skatterevisorerne den 4. januar 2016. Der har ikke været fremsendt bemærkninger fra [virksomhed2].

SKAT har den 3. februar 2016 rettet henvendelse til [virksomhed2] v/ [person7] og ønsket oplyst, om der vil fremkomme indsigelse til det fremsendte forslag af 9. december 2015 eller der ønskes udarbejdet en afgørelse med klagevejledning.

Det er aftalt med [person7], at der udarbejdes en afgørelse på det foreliggende grudlag.

1.3. Retsregler og praksis

Som udgangspunkt er gaver eksempelvis penge mellem samlevende skattepligtig indkomst som personlig indkomst.

Har man dog haft fælles bopæl de seneste 2 år før gaven gives gælder der en særregel og der betales gaveafgift efter samme regelsæt som gælder mellem forældre og børn jf. boafgiftslovens § 22 stk. 1 litra d.

I herværende sag er samliv etableret 16. august 2010 og samlevers udrejse af Danmark sker 1. april 2012 med skattepligtsophør. Der har ikke været etableret fælles bopæl i 2 år og overførsel af midler til samlever vil være almindelig indkomst for denne. Fælles bopæl blev etableret 16. august 2010.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af de modtagne overførsler fra udlandet fra ordregiver [virksomhed1] Ltd, Cypern jf. statsskattelovens § 4.

Du har anført at nævnte midler kommer fra din tidligere samlever. Det har du ikke dokumenteret. Vi har således som omtalt ovenstående alene oplysning omkring ordregiver.

Såfremt nævnte midler ville hidrøre fra din tidligere samlever ville der fortsat være skattepligt af nævnte beløb jf. det anførte omkring boafgiftslovens § 22 stk. 1 litra d.”

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Den anførte ”familiehistorik” har ikke tidligere været fremført overfor SKAT.

Vedrørende adresseregistreringer det korrekt, at klager sammen med sin tidligere samlever havde fælles bopæl 26. november 2008 – 06. august 2009, hvor der sker ophør af fælles adresse. Fælles adresse etableres på ny den 16. august 2010, hvorefter tidligere samlever fraflytter Danmark 01. april 2012 til England. Ifølge herværende klageskrivelse med det formål at etablere et firma Tidligere samlever tilflytter igen Danmark den 28. april 2014 til klager og fælles børn

I klagen fremføres, at klager sammen med tidligere samlever fortsat danner par efter fraflytning og understøtter dette med, at parrets 2. barn bliver født den 12. juli 2012 og parrets 3 barn den 18. juni 2014.

SKAT udtaler hertil ”Det forhold, at man har fælles børn indikerer ikke i sig selv, at der er et fælles samliv og i den forstand samlivslignende forhold”.

Klager og samlever går fra hinanden i begyndelsen af 2015.

Repræsentant for klager har i klageskrivelsen anført forskellige betragtninger omkring en urimelig forskelsbehandling i relation til, hvis man havde været ægtefolk og ikke samlevende.

Tidligere samlever [person1] har ifølge repræsentant for klager været ejer af selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern.

SKAT udtaler ” vi kan ikke forholde os til den fremførte oplysning omhandlende, at nævnte selskab er indehavet af tidligere samlever [person1]. Der har ikke været forelagt selskabsdokumenter som understøtter dette argument”.

Det fremføres i klageskrivelse, at teksten anført på overførselsbilag som ”salary” ikke skal tillægges afgørende vægt, idet overførslerne sker via en udenlandsk bank fra [person1]s udenlandske konto. Det bestyrkes ifølge repræsentant for klager af, at teksten på overførslerne har været forskelligt angivet. Der er således tale om en ”undskyldelig tastefejl” hvilket vil være urimeligt at opretholde, idet det vil medføre store økonomiske konsekvenser for klager, der på daværende tidspunkt er på SU.

SKAT udtaler: ” Det har ikke har været teksten på overførsel som har dannet grundlag for beskatning, men det forhold, at overførsel fra udlandet fra et selskab, sker til klager. Der skal henses til statsskattelovens § 4.

SKAT kan ikke udtale sig om, hvorvidt tidligere samlever har en udenlandsk konto eller ej, men alene til, at ordregiver i alle tilfælde er [virksomhed1] Ltd, Cypern. Det er et selskab som er afsender af nævnte midler og ikke en person. I dansk skatteret er et selskab et selvstændigt skattesubjekt. SKAT har således ikke kunnet se, at nævnte overførsler kommer fra klagers tidligere samlever [person1].

Omkring samlivsperiode må SKAT henholde sig til de oplysninger som fremgår af CPR-register i mangel af andre dokumentationer.

Repræsentant for klager fremfører i den fremsendte klage konsekvent, at der er tale om overførsler parret imellem og forholder sig ikke til de faktuelle forhold, at selve overførslen sker fra et selskab, hvilket har konsekvens i relation til den skattemæssige behandling.

I fald det i klagen nævnte argument skal anvendes, skal tidligere samlever [person1] være lig selskab [virksomhed1] Ltd og det giver dansk lovgivning ikke mulighed for.

SKATs beskatning af overførsler har derfor sin basis i, at overførsler sker fra et selskab. Subsidiært er herefter taget stilling til de argumenter som har været fremført af klager, såfremt det havde været godkendt, at der var tale om overførsel mellem samlevende parter.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principal nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst vedrørende

indkomståret 2012 nedsættes med 197.376 kr., indkomståret 2013 nedsættes med 79.855 kr. og

indkomståret 2014 nedsættes med 40.000 kr.

Der er nedlagt subsidiærpåstand 2a om, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indkomståret 2012 nedsættes med 100.828,57 kr., at klageren i indkomståret 2013 skal svare gaveafgift på 15 % af 21.185 kr. og at indkomståret 2014 nedsættes med 40.000 kr.

Påstanden fremkommer således:

Indkomstår 2012

kr. 50.000(fejloverførsel)+kr. 49.828,57(lån) + kr. 1.000(gave)

kr. 100.828,57

Indkomstår 2013

kr. 79.855 – kr. 58.700 (gaveafgiftsgrundbeløb i 2013)

kr. 21.185

Indkomstår 2014

Gaveafgiftsgrundbeløb udgjorde i 2014 kr. 59.800

Der er nedlagt subsidiærpåstand 2b om, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indkomståret 2012 nedsættes med 99.828,57 kr., at klageren i indkomståret 2013 skal svare gaveafgift på 15 % af 21.185 kr. og at indkomståret 2014 nedsættes med 40.000 kr.

Påstanden fremkommer således:

Indkomstår 2012

kr. 50.000 (fejloverførsel) + kr. 49.828,57 (lån)

kr. 100.828,57

Indkomstår 2013

kr. 79.855 – kr. 58.700 (gaveafgiftsgrundbeløb i 2013)

kr. 21.185

Indkomstår 2014

Gaveafgiftsgrundbeløb udgjorde i 2014 kr. 59.800

Der er nedlagt subsidiærpåstand 2c om, at klageren i indkomståret 2012 skal svare gaveafgift på 15 % af 88.676.57 kr., i indkomståret 2013 skal svare gaveafgift på 15 % af 21.185 kr. og at indkomståret 2014 nedsættes med 40.000 kr.

Påstanden fremkommer således:

Indkomstår 2012

kr. 197.376,57 – (kr. 50.000 (fejloverførsel) – kr. 58.700

(gaveafgiftsgrundbeløb i 2012))

kr. 88.676,57

Indkomstår 2013

kr. 79.855 – kr. 58.700 (gaveafgiftsgrundbeløb i 2013)

kr. 21.185

Indkomstår 2014

Gaveafgiftsgrundbeløb udgjorde i 2014 kr. 59.800

Der er nedlagt subsidiærpåstand 2d om, at klageren i indkomståret 2012 nedsættes med 50.000 kr., i indkomståret 2013 svare gaveafgift på 15 % af kr. 21.185 og at indkomståret 2014 nedsættes med kr. 40.000

Påstanden fremkommer således:

Indkomstår 2012

kr. 50.000 (fejloverførsel)

kr. 50.000,00

Indkomstår 2013

kr. 79.855 – kr. 58.700 (gaveafgiftsgrundbeløb i 2013)

kr. 21.185

Indkomstår 2014

Gaveafgiftsgrundbeløb udgjorde i 2014 kr. 59.800

Til støtte herfor har klageren anført:

[...]

SKAT fremsender sin agterskrivelse i sagen den 9. december 2015, jf. bilag 9, hvori SKAT foreslår, at ændre vores klients indkomstgrundlag med i alt kr. 317.261. SKAT begrunder dette med, at ordregiver på alle overførelserne hidrører fra [virksomhed1] Ltd, Cypern samt at vores klient ikke har været samlevende med sin tidligere kæreste, [person1] CPR nr. ..., i relation til betingelserne, der følger af boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d.

SKAT anser hermed, at samtlige omhandlende beløb er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

...

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med sit forslag til afgørelse den 4. februar 2016, jf. bilag 1.

Principal påstand

Til støtte for den nedlagte principal påstand gøres det helt overordnet gældende,

at der ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af vores klients skattepligtige indkomst, idet vores klient har haft et ægteskabslignende forhold, der skal skatteretligt skal sidestilles med ægtefolk, hvorfor afgørelsen er udøvet på et forkert grundlag og medfører til et åbenbart urimeligt resultat,

at når der henses til sagens faktiske forhold har kæresteparret har bevaret fælles bopæl i mere end 2 år, hvorfor kæresteparret skal skatteretligt skal sidestilles med ægtefolk,

at sagen skal realitetsbehandles.

Til støtte herfor gøres det gældende, at [person3] og [person1] har haft et ægteskabslignende forhold, hvorfor der er tale om en urimelig forskelsbehandling i forhold til beskatning ved af ægtefolk, hvor de økonomiske overførelser er skattefri.

Vi er bekendte med at skattemyndigheden er hård i sin bedømmelse i skattesager omhandlende ugifte samlevende, men vi mener grundlæggende, at skattemyndigheden via administrativ praksis skal hense og tilpasse til den aktuelle samfundssituation, hvor et stigende antal skatteydere vælger at leve som ugifte samlevende, og hvor flere – som følge af den globaliserede verden vi tillige lever i – midlertidigt rejser til udlandet for at gøre karriere.

At vores klients daværende kæreste kortvarigt vælger at gøre karriere i udlandet, men hvor samlivet vel og mærkes opretholdes, mener vi ikke skal have store økonomiske konsekvenser for vores klient.

Videre gøres det gældende, at der i SKATs afgørelse ikke er taget stilling til at kæresteparret tidligere havde fælles bopælsadresse i ca. 8 mdr. – i perioden fra den 26/11-2010 på [adresse6], [by1] til den 5/8-2009.

Det skal af Skatteankestyrelsen bemærkes, at kæresteparret forblev sammen trods de midlertidigt flyttede fra hinanden i perioden fra den 5/8-2009 til den 16/8-2010, idet kæresteparret på ny fik samme adressen den 16/8-2010 på [adresse2], [by1].

At kæresteparret forbliver sammen i den midlertidige fraflytningsperiode bestyrkes ved at kæresteparrets fælles datter, [person4], kommer til verden den 2/11-2010, hvilket betyder, at [person4] af naturlige årssager vil være undfanget ca. den 2/2-2010.

Trods det faktum, at [person1] flytter fra Danmark og til England den 1/4-2012, skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at kæresteparret fortsat opretholdte sit kæresteforhold. Det bestyrkes ved at kæresteparret får to yderligere børn i den efterfølgende periode – henholdsvis [person5] den 12/7-2012 og [person6] den 18/6-2014.

I relation til kunne sandsynliggøre at kæresteparret fortsat forblev sammen i perioden, hvor [person1] bor i England, er det dokumenterbart, at sønnen [person6] alt andet lige må være undfanget ca. den 1/9-2013, der altså er i perioden, hvor [person1] boede i England.

Videre gøres det gældende, at idet [person1] flytter tilbage til Danmark den 7- 2014 flytter han til samme adresse, hvor [person3] og børnene bor ([adresse3], [by5]), hvorfor dette bopælsmønster tjener som yderligere dokumentation for, at kæresteparret har bevaret det ægteskabslignende forhold i hele omhandlende periode.

Ydermere gøres det gældende, at idet [person1] boede sammen med [person3] såvel før sin fraflytning fra Danmark som efter sin tilflytning til Danmark, har kæresteparret bevaret fælles bopæl i mere end 2 år.

Kæresteparret går først fra hinanden den 15/2-2015.

Således har kæresteparret opretholdt sit fælles hjem i perioden fra den 16/8-2010 til den 15/2-2015. I denne sammenhæng er det essentielt at påpege, at [person3] på intet tidspunkt i omhandlende periode modtog kommunale ydelser, idet formålet med [person1]s overførte beløb var til at opretholde det fælles hjem. Det er først på tidspunktet, hvor kæresteparret går fra hinanden, at [person3] søger støtte som enlig mor hos sin kommune.

Som følge af [person1]s ejerskab af selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern, hvorfra pengeoverførelser er foregået fra, er det vores opfattelse, at [person3] i henhold til vores nedlagte principale påstand ikke skal beskattes af SKATs ændring på i alt kr. 317.261.

Subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at kærresteparret har bevaret fælles bopæl i mere end 2 år,

at SKAT ikke har henset til tidligere samlivs- og bopælsperioder, idet kæresteparret de facto boede sammen i perioden fra den 26/11-2008 til den 5/8-2009 samt igen i perioden fra den 16/8-2010 til den 1/4-2012, hvilket tilsammen udgør en bopælsperiode på over 2 år,

at [person1] og [person3] har bevaret fælles bopæl i perioden fra den 16/8-2010 til den 15/2-2015, hvorfor [person3] allerede af den grund kan gøre anvendelse af skattelempelsesreglerne efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d,

at overførelsen fra [person1] den 27/7-2015 pålydende kr. 50.000 til [person3] var en fejl, og beløbet blev straks tilbageoverført til [person1] den 30/7-2012,

at overførelsen den 28/8-2012 pålydende kr. 49.828,57 er et lån fra [person1] til [person3] ydet som et indskud til kæresteparrets fælles bopæl beliggende [adresse3], [by5],

at kæresteparret har fået flere børn sammen, hvilket dokumenterer, at kæresteparret har haft et ægteskabslignende forhold.

Nærmere vedrørende indkomståret 2014

Vedrørende indkomståret 2014 kan der således ikke herske nogleivl om, at [person3] kan gøre anvendelse af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, hvortil bemærkes, at gaveafgiftsgrundbeløbet i 2014 udgjorde kr. 59.800.

Som følge heraf skal [person3] ikke beskattes af overførelsen fra [person1] den 3/4-2014 pålydende kr. 40.000.

Nærmere vedrørende indkomståret 2013

Vedrørende indkomståret 2013, skal der henses til det faktuelle oplyste som tidligere redegjort af [person3] ved den til SKAT fremsendte redegørelse pr. e-mail den 18. oktober 2015, hvor det oplyses, at overførelsen den 27/7-2012 på kr. 50.000 en fejl.

Fejlen blev rettet som følge af at [person3] straks tilbageoverførte beløbet den 30/7-2012, jf. bilag 10.

[person3] er således ikke blevet beriget, hvorfor hun ikke skal beskattes af beløbet.

Nærmere vedrørende indkomståret 2012

Det gøres gældende, at der i SKATs afgørelse ikke er taget stilling til, at kæresteparret tidligere havde fælles bopælsadresse i ca. 8 mdr. – i perioden fra den 26/11-2010 på [adresse6], [by1] til den 5/8-2009.

Det skal af Skatteankestyrelsen bemærkes, at kæresteparret forblev sammen trods de midlertidigt flyttede fra hinanden i perioden fra den 5/8-2009 til den 16/8-2010, idet kæresteparret på ny fik samme adressen den 16/8-2010 på [adresse2], [by1].

Det gøres gældende, at [person3] opfylder skattelempelsesreglen efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d allerede ved den af [person1] første overførelse den 5/1-2012 pålydende kr. 37.125, idet kæresteparret på dette tidspunkt opfylder betingelsen om at have bevaret fælles bopæl i 2 år som følge af, at kæresteparret har boet sammen på henholdsvis [adresse7], [by1] i ca. 8 mdr. og på [adresse2] fra den 16/8-2010.

Perioden fra den 16/8-2010 til første overførelse den 5/1-2012 er således på ca. 16 mdr. Som følge heraf har kærresteparret altså bevaret fælles bopæl i 2 år allerede ved denne overførelse (16 mdr. + 8 mdr. = 24 mdr.)

At overførelserne i overførelsesteksten er benævnt som ”salary” skal skattemyndigheden ikke lægge stor vægt på, idet overførelserne ses at være foregået via udenlandsk bank fra [person1]s konto, og når [person1] har anmodet sin daværende udenlandske bank om at overføre beløb til [person3] har banken således selv benævnt overførelsen som ”salary”. At det forholder sig således bestyrkes ved det faktum, at teksten på overførelserne ses at være forskellig angivet. Der er således tale om en undskyldig ”tastfejl”, hvilket vil være urimeligt at opretholde, idet det vil medføre store økonomiske konsekvenser for [person3], der i øvrigt er på SU på nuværende tidspunkt.

Det skal af Skatteankestyrelsen bemærkes, at samtlige overførelser fra [person1] – på nær overførelsen den 27/7-2012, der var en overførelsesfejl – er gået til at opretholde den fælles bopæl med sin familie – dvs. [person3] og børnene.

Videre skal det fortsat påpeges, at [person3] på intet tidspunkt modtog kommunale ydelser i samlivsperioden med [person1], idet [person1] udelukkende overførte omhandlende beløb til opretholdelsen af fælles hjem. Det er først på tidspunktet, hvor kæresteparret går fra hinanden den 15/2-2015, at [person3] søger støtte som enlig mor hos sin kommune.

Vi mener nærværende sag er af principal karakter, og kan have vidererækkende betydning, idet skattemyndigheden anmodes om at realitetsbehandle sagen samt at skattemyndigheden nøje skal forholde sig til de faktuelle forhold og ekstraordinære omstændigheder, der gør sig gældende i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

Det er anført, at 49.828,57 kr. som klageren har modtaget den 23. august 2012, er et lån fra klagerens tidligere samlever, [person1], til indskud til deres fælles bolig. Beløbet er overført fra selskabet [virksomhed1] Ltd på Cypern, og det er ikke dokumenteret, at pengene er overført fra klagerens tidligere samlever, [person1]. Der foreligger ingen lånedokumenter mellem klageren og [person1].

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb. Der er lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at beløbene er ydet af [person1], idet der ikke er udstedt gældsbreve ligesom beløbene ikke er overført fra [person1], men fra selskabet [virksomhed1] Ltd Det er dermed ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der skulle være tale om lån mellem de to parter.

Det er anført, at 50.000 kr. modtaget den 27. juni 2012 var en fejloverførsel, og at beløbet straks blev tilbageoverført til [person1]. Beløbet er kontant hævet på klagerens konto, og det er dermed ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der er tale om en fejloverførsel, som skulle være tilbageført til den, der har overført beløbet.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at det omhandlede beløb var en fejloverførsel, som blev tilbageført.

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den er omfattet af afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, fremgår:

”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig”

Da der er sket overførsel fra [virksomhed1] Ltd findes det ligeledes ikke dokumenteret, at klageren skulle have modtaget beløbene som gaver fra den tidligere samlever, [person1]. Overførslerne fra [virksomhed1] Ltd er dermed ikke omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1 og statsskattelovens § 5, litra b.

Landsskatteretten finder det herefter ikke godtgjort, at de overførte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, er undtaget fra beskatning, eller er omfattet af boafgiftsloven.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.