Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2013 direktør i [virksomhed1] ApS og i [virksomhed2] ApS. Begge selskaber er opløst efter konkurs.

[virksomhed1] ApS er stifter af [virksomhed2] ApS, men står ikke registeret som ejer.

Der er ikke indberettet løn for klageren fra hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS i 2013.

Klageren er eneste som har haft fuldmagt og hævekort til selskabets konti.

SKAT har opgjort kontante hævninger i [virksomhed1] ApS til 348.000 kr. sket på følgende datoer:

Ud fra de vedlagte kontoudtog er der flere hævninger og udbetalinger fra selskabets konti sket som følgende:

I alt er der hævet 370.500 kr. på selskabets 3 forskellige konti i 2013.

Af kontokort for kassebeholdningen i [virksomhed2] ApS fremgår posteringer benævnt ”fra [virksomhed1] til kasse” med følgende beløb:

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er fremlagt låneaftaler af 8. januar og 14. marts 2013, hvoraf fremgår, at [virksomhed4] ApS har lånt henholdsvis 100.000 kr. og 50.000 kr. af [virksomhed1] ApS. Låneaftalerne er underskrevet af direktør [person1] for [virksomhed4] ApS. Af låneaftale af 8. januar 2013 fremgår, at lånebeløbet skal tilbagebetales 1. marts 2013. Af låneaftale af 14. marts 2013 fremgår, at det samlede lån skal tilbagebetales 1. juli 2013. Af begge aftaler fremgår, at lånebeløbene forrentes med 5 %.

Der er endvidere fremlagt er erklæring fra [person1] af 12. marts 2018, hvoraf fremgår:

”Undertegnede [person1] skal hermed bekræfte at de 2 låne dokumenter fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] ApS dateret hhv. 08.01.2013 og 14.03.2013 er underskrevet af mig, og at pengene er udbetalt kontant som led i [virksomhed4] forretning med [virksomhed1] ApS.”

Af [virksomhed1] ApS’ kontoudtog ses ikke tilbagebetaling af de pågældende lånebeløb.

Af Virk.dk fremgår, at [virksomhed4] ApS havde samme adresse som [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS på det pågældende tidspunkt, samt at der den 6. februar 2013 blev indsendt anmodning om opløsning af selskabet til retten, der den 17. april 2013 afsagde konkursdekret.

Af det senest offentliggjorte regnskab for [virksomhed4] ApS (pr. 30. juni 2011) fremgår, at anpartshaver med mere end 5 % er [virksomhed5] Ltd. (Gibraltar).

Der blev på retsmødet for Landsskatteretten fremlagt factoring-aftaler mellem og [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS og ansættelseskontrakter mellem klageren og [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Der blev desuden fremlagt en række fakturaer fra [virksomhed6] ApS, [virksomhed4] ApS og andre byggefirmaer, der er overdraget til [virksomhed1] ApS som led i og selskabets factoringvirksomhed. Der blev fremlagt kassekladde for saldobalancen for [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 med 348.000 kr. som følge af kontante udbetalinger og hævninger fra selskabets konti, der er anset som løn.

Som begrundelse er anført:

”Du var i 2013 direktør i både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Fra ingen af selskaberne er der oplyst løn til dig.

Du var den eneste, som havde fuldmagt til [virksomhed1] ApS bankkonto.

Beløb svarende til de kontante hævninger på [virksomhed1] ApS bankkonto er ikke indsat på [virksomhed2] ApS bankkonto.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne ikke er tilgået dig, eller at hævningerne er anvendt til andre formål for selskabernes drift.

Det har efter udsendelse af forslaget til indkomstændringen været mulighed for, at fremkomme med dokumentation for de hævede kontante beløbs anvendelse.

Dette er ikke sket.

På denne bagrund anses de kontante hævningerne for løn til dig som direktør i selskabet. ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har gjort gældende, at klagerens personlige indkomst for 2013 nedsættes med 348.000 kr.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Det følger af praksis, herunder Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM 2013.572, at det i en sag som den foreliggende påhviler min klient at godtgøre, at de kontante hævninger, der er foretaget fra [virksomhed1] ApS’ bankkonto, er anvendt i selskabets interesse.

Det gøres gældende, at kontante hævninger anvendt i forbindelse med selskabets aktivitet i sagens natur må anses for at være anvendt i selskabets interesse.

Min klient har til SKAT forklaret, at den helt overvejende del (kr. 326.500,00) af hævningerne er udbetalt til [virksomhed2] ApS som led i den factoringvirksomhed, som [virksomhed1] ApS’ udøver. Min klients forklaring støttes af selskabets bogføringsmateriale, der er udleveret til SKAT, jf. sagens bilag 2 og af [virksomhed2]s bogføringsmateriale.

SKAT har sideløbende med kontrollen af min klient foretaget kontrol af [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Kontrollen har ikke givet anledning til ændring af disse selskabers skatteansættelser.

SKAT burde på baggrund af det synspunkt, som man har indtaget i sagen, hævningerne udgør løn til min klient, have foretaget en korresponderende ændring af [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse i nedadgående retning, idet hævningerne udgør fradragsberettigede udgifter for selskabet, hvis de anses for løn til min klient.

Det er imidlertid ikke sket.

Det gøres sammenfattende gældende, at min klients med sin forklaring sammenholdt med bogføringsmaterialet for selskaberne har godtgjort, at hævningerne med et beløb, stort, kr. 326.500,00, er anvendt i [virksomhed1] ApS’ interesse.

Forhøjelsesbeløbet skal følgelig nedsættes med kr. 326.500,00. ”

SKATs høringssvar

SKAT har anført følgende til klagen:

”På side 2 i klageskrivelsen afsnit 3 angives beløbet 326.500 kr., og i afsnit 4 henvises til bilag 2. Af bilag 2 fremgår beløbet ikke umiddelbart, men af bilag 3 i højre kolonne nederst fremgår 331.076 kr.

På side 3 i andet afsnit anføres, at der ikke er sket ændringer i selskabernes skatteansættelser. Dette er ikke korrekt, og ændringerne vedrørende [virksomhed2] ApS er påklaget til skatteankestyrelsen.

På side 3 i tredje afsnit anføres manglende korresponderende ændring af [virksomhed1] ApS' skatteansættelse.

Vi har ikke haft [virksomhed1] ApS' bogførings- og regnskabsmateriale indkaldt til kontrol. Vi har indkaldt bankkonto udtogene, og gennemgået disse for indsætninger og kontante hævninger. Vi kender derfor ikke modposterne - debiteringerne - til hævningerne på 348.000 kr., men da regnskabet balancerer, er beløbene debiteret i regnskabet, og da de ikke fremgår af egenkapitalen, så indgår de i driftsresultatet, bare ikke benævnt som løn til [person2].

Vi vil gerne henvise til bilag 3, som er en udskrift af [virksomhed2] ApS' bogføring af kassebeholdningen, vores regneark med hævningerne på 348.000 kr. samt bankkonto udskriftgerne.

Den 07.01.13 er der i [virksomhed1] ApS hævet 100.000 kr. kontant, som ikke fremgår af bogføringen hos [virksomhed2] ApS. Det samme gælder for 2 beløb hver på 2.000 kr. den 19.02.13 og 14.03.13.

At indsætningerne på bilag 3 kommer op på 331.076 kr. skyldes, at der medregnes andre beløb, end dem der fremgår af vores regneark, og disse andre beløb kan derfor ikke tillægges betydning for bedømmelsen af de kontante hævninger, som indgår i skatte afgørelsen.

Bilag 3 er en udskrift af [virksomhed2] ApS' bogføring af KASSEBEHOLDINGEN. Den skal afspejle selskabets faktiske fysiske kontante beholdning.

Der er ikke overensstemmelse mellem bogføringen og den fysiske beholdning, idet beholdningen i langt overvejende grad ifølge bogføringen er negativ, hvilket klart beviser at regnskabsgrundlaget ikke kan lægges til grund for en korrekt opstilling af årsrapporten. Det følger også deraf, at bogføringen ikke udtrykker det korrekte forløb, hvilket også indgår i ændringerne for [virksomhed2] ApS og klagesagen..”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Min klient har stedse under sagen, herunder i forbindelse med SKAT's behandling af den, gjort gældende, at kontanthævningerne er blevet udbetalt til [virksomhed2] ApS.

Der er i begge selskaber bogføringsmæssig dækning for min klients synspunkter.

For så vidt angår de kontanthævninger, der er foretaget den 7. januar henholdsvis 14. marts 2013 på kr. 100.000,00 henholdsvis 50.000,00 er der tale om lån ydet til [virksomhed4] ApS. Låneaftalerne fremlægges som sagens bilag 4.

Som anført i klagen til skatteankestyrelsen har [virksomhed1] ApS udøvet factoringvirksomhed. De udbetalinger, som selskabet har foretaget til [virksomhed2] ApS, er således sket som led i, at det har fået overdraget fordringer.

[virksomhed2] ApS har anvendt de modtagne kontanter i den daglige drift, herunder til indkøb af materialer m.v. Indkøbene fremgår af sagens bilag 3.

[virksomhed2] ApS eneste indtægtskilde har, som det fremgår af sagens bilag 3, været de fordringer, der er blevet overdraget til [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] ApS ville således med sikkerhed ikke have været i stand til at betale kontant for indkøbene, hvis selskabet ikke have modtaget de bogførte kontantbeløb.

Det gøres på den baggrund gældende, at der gælder en formodning for, at [virksomhed2] ApS har modtaget de bogførte udbetalinger fra [virksomhed1] ApS.

Formodningen er ikke blevet afkræftet.

Det fastholdes på den baggrund, at de kontante hævninger, der i begge selskaber er blevet bogført som udbetalt til [virksomhed2] ApS, må anses for at være blevet anvendt i [virksomhed1] ApS’ interesse, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje min klients med disse beløb.

For så vidt angår de 2 lån på i alt kr. 150.000,00, der er ydet til [virksomhed4] ApS gøres det tilsvarende gældende, at de er ydet i [virksomhed1] ApS’ interesse, hvorfor der heller ikke er grundlag for at forhøje min klients med dette beløb.”

s afgørelse

Det følger af statsskatteloven § 4, at indtægter i form af penge eller formuegoder af pengeværdi som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Henset til det på retsmødet fremlagte materiale finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne på bankkontoen i [virksomhed1] ApS medgik til at afholde udgifter i selskabets interesse.

Hævningerne anses derfor ikke tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse således, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 0 kr.