Kendelse af 12-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-04-2019

SKAT har ved årsopgørelsen for indkomståret 2014 skønsmæssigt ansat klagerens udenlandske pension til 76.650 kr. og givet credit-lempelse med 12.139 kr., jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2005 været bosiddende i Danmark og været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den 11. januar 2016 fremsendte SKAT forslag til fastsættelse af klagerens skat for 2014 efter skøn, idet klageren ikke havde selvangivet. Klagerens pensionsindkomst fra udlandet blev skønsmæssigt ansat til 76.650 kr. med henvisning til kontroloplysninger fra Sverige for 2013. Der blev givet 12.139 kr. i credit-lempelse for betalt svensk skat.

Ifølge kontroloplysningerne for 2013 udgjorde klagerens svenske pensionsindkomst 93.495 SEK i 2013, hvoraf der blev betalt 14.806 SEK i svensk skat.

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har klageren bl.a. fremlagt afgørelse om folkepension fra [...] pr. 1. juli 2010 og afgørelse om privat pension fra [virksomhed1] pr. 1. august 2010. Der er endvidere fremlagt udbetalingspecifikationer fra [virksomhed1] for 2014.

Efter SKATs afgørelse er der endvidere indhentet kontroloplysninger fra Sverige for 2014, hvoraf det fremgår, at klageren modtog 94.022 SEK i svensk pension 2014, hvoraf der blev betalt 11.957 SEK i skat.

SKATs afgørelse

Der er dannet årsopgørelse for 2014 i overensstemmelse med forslaget. På årsopgørelsen er klagerens pensionsindkomst fra udlandet således skønsmæssigt ansat til 76.650 kr., og der er givet 12.139 kr. i credit-lempelse for betalt svensk skat.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, principalt at SKATs afgørelse er ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 og 24 og officialprincippet, subsidiært at Danmark ikke har beskatningsretten til de svenske pensioner efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og mere subsidiært at klageren er omfattet af ligningslovens § 33 A.

Klageren har bl.a. anført følgende:

”ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principielle påstand gøres det i første række gældende,

at SKAT ikke har overholdt sin begrundelsespligt, jf. skatteforvaltningslovens §§ 22 og

24 hvilket medfører, at SKATs afgørelse af 5. februar 2016, skal anses for ugyldig.

Den af SKAT foretagende begrundelse, der udspringer sig af SKATs agterskrivelse af 11. januar 2016, er at anse for ufyldestgørende og ukorrekt, hvorfor SKATs afgørelse af 5. februar 2016 skal anses for ugyldig, jf. begrundelsespligten i forvaltningslovens § 22 og 24.

En skriftlig afgørelse skal som grundlæggende hovedregel ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold, jf. forvaltningslovens § 22. Dertil skal begrundelsen indeholde henvisning til retsregler, hovedhensyn etc., jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2.

Af SKATs agterskrivelse af 11. januar 2016 fremgår der ingen henvisninger til retsregler, hovedhensyn etc. som SKAT lægger til grund for sin begrundelse for beskatning af vor klients udenlandske pension fra Sverige. Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at SKAT ikke har henvist til en eneste retsregel, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt der skal ske dansk beskatning af [person1]s svenske pension.

Dertil fremgår det ikke eksplicit af SKATs agterskrivelse, hvilken pensionstype vor klient skal beskattes af i Danmark. SKAT oplyser ikke på hvilket grundlag eller ud fra hvilken retsregel, der gør sig gældende, således at SKAT kan beskatte [person1]s svenske pension. Det er dermed tvetydigt, om sagens faktum vedrører beskatning af folkepension, privattegnet pension, arbejdsgiverpension, ratepension etc. og hvorvidt SKAT har beskatningsretten til udbetalingerne af vor klients svenske pension.

Såfremt SKATs begrundelse måtte være udmålt ud fra en generel beskatning af udenlandske pensionsudbetalinger, er det af SKAT ikke udtrykkeligt oplyst, fra hvilken pensionsordning udbetalingen er sket – dermed hvilken/e pensionsordning/er det vedrører. Hvilken/e pensionsordning/er der er tale i nærværende sag, anses at være af særdeles væsentlig betydning for afgørelsens udfald, idet beskatning af pensionsudbetalinger er forskellig set ud fra hvilken pensionsordning der er tale om.

Ud fra SKATs begrundelse er sagens faktum, således at anse for uklar, med den afledte konsekvens, at den er mangelfuld og derved ugyldig.

Til støtte for den nedlagte principielle påstand gøres det i anden række gældende,

at SKAT ikke har overholdt officialprincippet, hvilket medfører, at SKATs afgørelse af 5. februar 2016, skal anses for ugyldig.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at ud fra de grundlæggende, faktiske og konkrete oplysninger samt de dokumentationer, der er fremskaffet i forbindelse med vor klageskrivelse herom, og som vi støtter vore påstande op om, har SKAT ikke i sin afgørelse af 5. februar 2016, overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente samtlige relevante oplysninger for, at kunne foretage den materielle korrekte afgørelse. Således skulle SKAT ved sin afgørelse i form af årsopgørelse for indkomståret 2014 af 5. februar 2016 – som udpringer sig af SKATs agterskrivelse af 11. januar 2016 – have indhentet samtlige faktiske og konkrete oplysninger vedrørende vor klients svenske pension frem for, at nøjes med gamle oplysninger modtaget fra Sverige i 2013 og derved foretage sit ukonkret skøn.

Som grundlæggende udgangspunkt, er en offentlig myndighed ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Officialprincippet er grundlæggende i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i samarbejde med andre myndigheder – at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden kan i denne forbindelse tillige foranledige, at private, herunder navnlig parten, medvirker til sagns oplysninger. Såfremt den borgerlige part ikke samtykker hertil, kan myndigheden – trods officialmaksimen – være afskåret fra at få sagen tilstrækkeligt oplyst. Virkningen heraf vil være, at sagen må afgøres på det foreliggende og ofte ufuldstændige grundlag, hvilket i givet fald vil medføre processuel skadevirkning for den borgerlige part.

I forhold til nærværende sag ses det tydeligt, at der foreligger processuel skadevirkning for vor klient, idet SKATs skønsmæssige ansættelse af ufuldstændig og ukorrekt.

Endvidere skal Skatteankestyrelsen særligt bemærke styresignalet SKM2013.920.SKAT ”Genoptagelse som følge af kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri bevægelighed”, idet det danske personfradrag ikke skal henføres til den udenlandske indkomst, eftersom dette strider mod den fri bevægelighed inden for EU-medlemsstaterne og EØS-staterne.

SKAT har derfor begået en myndighedsfejl, idet SKAT ikke har overholdt officialprincippet, eftersom SKAT ikke har indhentet alle samtlige relevante oplysninger for, at kunne træffe den materielle korrekte afgørelse, hvorfor SKATs afgørelse af 5. februar 2016 er at anse for værende ugyldig

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed bekræftes ansvaret for at en afgørelse er ledsaget af en korrekt og fyldestgørende begrundelse samt indhentelse af faktiske og korrekte oplysninger samt dokumentationer hviler udelukkende på den myndighed, der træffer afgørelsen. I nærværende sag har SKAT i [by1] truffet afgørelse og ud fra ovenstående grundlag har SKAT ikke overholdt sit myndighedsansvar. SKATs begrundelse og manglende indhentelse af faktiske og retlige oplysninger samt dokumentationer er at anse for ukorrekt og ufyldestgørende, hvorfor SKATs afgørelse af 5. februar 2016 skal anses for ugyldig.

Til støtte for den nedlagte subsidiær påstand gøres det helt overordnet gældende,

at [person1] ikke skal betale dansk skat af sin svenske pension,

at [person1] – ved tidligere års ansættelse i Sverige – privattegnede en pension i Sverige, hvilken der ifølge aftale med den svenske pensionsmyndighed er svaret svensk skat af,

at [person1]s svenske alderspension opgøres med sin danske folkepension, hvilket sker ud fra en bestemt procentsats beregnet af [by2]s Kommune,

at [by2]s Kommune har haft svært ved at udregne procentsatsen for udbetaling af både svensk og dansk folkepension, hvorfor konsekvensen ved dansk beskatning af vor klients svenske pension vil medføre en ny procentsatsberegning, der endnu en gang kan medføre efterbetaling af for lidt udbetalt pension,

at det må formodes, at [person1]s indbetalinger på sin pension i Sverige ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettiget, hvorfor der ikke skal ske dansk beskatning af pensionsudbetalingerne, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden BKI nr. 36 af 28/10/2004 Gældende.

1. Beskatning af svensk pension

Idet [person1]s svenske pension er optjent ved sit arbejde som smed i Sverige, og at indbetalingerne til sin privattegnet pension har været skattepligtige, er det hermed Sverige, som alene har den fulde beskatningsret af [person1]s svenske pension.

Som oplyst i ovenstående afsnit ”sagsfremstillingen”, er [person1] uddannet smed og har tidligere være ansat hos en dansk arbejdsgiver, [virksomhed2]. Efter flere års ansættelse hos [virksomhed2], valgte [person1] – i kraft af at være EU-borger – at gøre brug af retten til fri bevægelighed inden for EU, hvorfor han søgte nye arbejdsmæssige udfordringer i Sverige. Han besluttede sig derfor, at tage et smedarbejde i Sverige, hvilket resulterede i en arbejds- og bosættelsesperiode på ca. 35 år i Sverige.

I forbindelse med både [person1]s mangeårige bosættelses- og arbejdsmæssig periode i Sverige, tegnede vor klient en privat pension hos et svensk pensionsselskab, jf. bilag 6 og bilag 7.

Endvidere optjente [person1] ret til svensk folkepension.

I 2005 flyttede [person1] tilbage til Danmark og bor på nuværende tidspunkt fortsat i Danmark. Efter han var hjemvendt til Danmark, fik han et job som smed hos en dansk arbejdsgiver i Danmark. Efter noget tid i Danmark blev vor klient udsat for en forfærdelig arbejdsulykke, der primært berørte hans ryg. Idet arbejdsulykken gjorde ham uarbejdsdygtig, var konsekvensen for [person1], at han måtte stoppe med at arbejde – dertil fuldstændigt at stoppe på arbejdsmarkedet – for derved at gå på førtidspension indtil vor klient kunne gå på folkepension.

På det tidspunkt, hvor [person1] ramte sin folkepensionsalder, gik han fra at være førtidspensionist til nu at være folkepensionist.

[person1] søgte om, at få sin svenske pension godkendt og udbetalt den 25.06.2010. Den svenske pensionsmyndighed fremkom med sin afgørelse af 12.11.2010, og tilkendte [person1] sin svenske pension.

Det skal endvidere af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at idet [person1] har været bosat i Danmark i sammenlagt 11 år, jf. bilag 8 (linje markeret med overstregningstusch), har [person1] kun krav på 11/40 brøkdelspension i Danmark. Klageren har hermed kun fået bevilliget en brøkpension ud af den fulde pension som man kan opnå i Danmark, hvorfor den danske folkepension suppleres op med den svenske folkepension.

Eftersom der er tale om en brøkdelspension har vor klients kommune, [by2] Kommune, haft svært ved at udregne den nøjagtige procentsats for udbetaling af både svensk og dansk folkepension, hvorfor [person1] allerede fra sin første udbetaling som folkepensionist, i særdeleshed fik udbetalt for lidt i folkepension – dog fik vor klient efterbetalt sin manglende udbetalte pensionsydelse senere.

Dertil skal det oplyses, at der er indgået en Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden jf. Lov nr. 190 af 12/03/1997.

Den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Norden siger følgende:

” Stk. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat”.

(Vor egen understregning)

Ifølge den gældende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. ovenfor er det ordet kun, der er ændringsfaktoren fra daværende artikel 18, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden, jf. bilag 9. Det skal dog kraftigst bemærkes, at trods der står kan, er det ikke en forudsætning for, at Danmark skal beskatte udenlandsk pension, men at Danmark kan foretage beskatning heraf. Eftersom det af en ordlydsfortolkning ikke klart fremgår, hvilket land beskatningsretten tilfalder, er det nødvendigt at se på omkringliggende omstændigheder. Herefter skal man med rimelighed skal inddrage skatteyders tilknytning og forhold i øvrigt ved vurderingen af, hvilket land beskatningsretten tilfalder.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at ifølge Den Juridiske Vejledning 2016-01 afsnit C.F.9.2.14.6.2 ”Norden – gennemgang af DBO’en” – særligt vedrørende artikel 18 – fremgår det, at med virkning fra og med den 1. januar 2004 har grænsegænger og tilflytter fradragsret i arbejdslandet for indskud til skattebegunstigede pensionsordninger i bopælslandet efter den danske/svenske grænsegængeraftale i BKI nr. 36 af 28. oktober 2004, jf. bilag 10 og jf. Den Juridiske Vejledning 2016-01 afsnit C.A.10.3 ”Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignede”. Det skal ligeledes bemærkes, at det af artikel 5, 2 i BKI nr. 36 af 28. oktober 2004 fremgår, at bopælslandet har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne fra den kontraherende stat, såfremt pensionsindbetalinger har været

fradrags- eller bortseelsesberettiget i den kontraherende stat, jf. BKI nr. 36 af 28. oktober 2004, artikel 2.

Det må således have formodningen imod sig, at indskud på skattebegunstigede pensionsordninger før den 1. januar 2004 har været fradrags- eller bortseelsesberettiget for grænsegænger og tilflytter, hvorfor det således gøres gældende, at ifølge BKI nr. 36 af 28/10/2004 artikel 5, 2 jf. artikel 2 må indbetalinger på udenlandsk pension før den 1. januar 2004 ikke være fradrags- eller bortseelsesberettiget for grænsegænger og tilflytter.

I forhold til nærværende sag har [person1] indbetalt pensionsbidrag til sin svenske pension i 35 år – indtil han flyttede tilbage til Danmark i 2005. Det må derfor have formodningen imod sig, at vor klients indbetalte pensionsbidrag har været fradrags- eller bortseelsesberettiget i den periode han har foretaget sine pensionsindskud, hvorfor dette taler for, at vor klient ikke skal beskattes af sine udbetalinger fra sin svenske pension i Danmark for indkomståret 2014.

På baggrund af ovenstående, skal det som udgangspunkt ikke ligges til last for [person1] eller dertil stille vor klient dårligere, at [by2]s Kommune har haft svært ved at finde den korrekte procentsats ved udbetaling af vor klients svenske- og danske folkepension, idet konsekvensen heraf vil være, at [by2]s Kommune skal foretage en ny procentberegning for udbetaling af hvad der svarer til en folkepension i Danmark, hvilket væsentligt vil påvirke vor klients skattegrundlag.

Dertil fremgår det eksplicit af BKI nr. 36 af 28/10/2004 artikel 5, 2 jf. artikel 2 at grænsegængers og tilflytters indskud på sin udenlandske pension først blev fradrags- eller bortseelsesberettiget fra og med den 1. januar 2004, hvorfor det må formodes, at [person1]s indskud på sin svenske pension har været skatteberettiget i Sverige, og derved ikke skal beskattes i Danmark.

[person1] skal derfor ikke beskattes af sin svenske pension i Danmark, idet Danmark ikke kan foretaget beskatning heraf, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden artikel 18 og BKI nr. 36 af 28/10/2004 artikel 5, 2 jf. artikel 2.

Til støtte for den nedlagte mere subsidiær påstand gøres det overordnet gældende,

at såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] skal beskattes af sin svenske pension i Danmark, er [person1] omfattet af ligningslovens § 33 A,

[person1] har arbejdet som smed og været bosat i Sverige i en sammenlagt 35-årige periode.

I forbindelse med vor klients særdeles lange bosættelse- og arbejdsperiode i Sverige, optjente han ret til svensk pension. [person1] indbetalte derfor både til sin privattegnede pension samt til Allmän ålderspension – der som grundlæggende udgangspunkt finansieres af arbejdsgiverbetale sociale afgifter.

Idet [person1] havde opnået det tidspunkt, hvor han var berettiget til at søge om, at få sin svenske pension godkendt og dertil udbetalt, ansøgte han herom. Den svenske pensionsmyndighed fremkom med sin afgørelse af 12.11.2010, og tilkendte derved [person1] sin svenske pension.

I Sverige, følger reglerne for social sikring af en EF-forordning, der foreskriver, at personer som hovedregel er omfattet af arbejdslandets sociale sikringssystem. Arbejder personen udelukkende i Sverige, er personen normalt omfattet af de svenske sociale sikringsordninger og skal, som følge heraf, betale i henhold til interne svenske regler. Det bevirker, at skatteyderen som udgangspunkt betaler 7 % af bruttolønnen til social sikring, mens arbejdsgiveren skal betale ca. 31 %, uanset om det er en dansk eller svensk arbejdsgiver, jf. bilag 11.

[person1] har derfor betalt fuld skat i Sverige ”på lige fod” med en svensk statsborger, idet han har været underlagt Sveriges lovgivning om socialsikring og dertil har betalt pligtige sociale bidrag.

Idet [person1] har været underlagt arbejdsladets lovgivningen om socialsikring og betalt pligtige sociale bidrag, jf. ovenfor har [person1] derfor mulighed for at vælge, at der skal ske skattenedsættelse efter eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-02 afsnit C.F.4.2.1.

Ud fra det ovenstående er det hermed sandsynliggjort, at idet der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Norden, har [person1] mulighed for, at vælge mellem to skattenedsættelsesmetoder, hvor den ene udgør creditmetoden, jf. ligningslovens § 33, eller eksemptionsmetoden jf. ligningslovens § 33A, jf. Den Juridiske Vejledning 2016-01 afsnit C.F.4.2.6.

3.1. Beskatning af svensk pension efter ligningslovens § 33A

Ifølge ligningslovens § 33A kan der ske lempelse af dobbeltbeskatning af lønindtægt i udlandet.

Bestemmelsen er indsat for, at forbedre danske erhvervsvirksomheders muligheder for at sende lønmodtagere til udlandet. Den særlige lempelsesregel for lønindkomst er ikke nogen creditregel, men en intern eksemptionsregel med progressionsforbehold efter ny metode. Det betyder, at lønmodtageren ikke blot får fradrag for den i udlandet betalte skat men, får fradrag for den danske skat, selvom skatten i udlandet er mindre, eller han slet ikke skal betale skat i udlandet.

Bestemmelsen gælder både for ubegrænset skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1 og for grænsegænger efter kildeskattelovens § 5 A-D – såfremt betingelserne i begge regelsæt er opfyldt, jf. Den Juridiske Vejledning 2016-01 afsnit C.F.4.2.1 ”Skattelempelse efter LL § 33 A, stk. 1.”

Det er en betingelse for anvendelsen af den særlige lempelsesregel, at skatteyderen ved ophold uden for riget, i mindst seks måneder uden andre afbrydelser af ophold end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en samlet varighed på højst 42 dage, har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Udtrykket ”ophold uden for riget i mindst seks måneder”, skal forstås som en månedsregel og ikke som en dagsregel. Indledes et ophold i udlandet eksempelvis den 4. marts, kan det således tidligst afsluttes den 4. september, uanset at opholdet den 3. september har varet 183 dage, jf. SKM 2003.405 HR.

Idet [person1] arbejdede som smed i Sverige i 35 år, er det utvivlsomt at vor klient har opholdt sig uden for riget i over seks måneder.

[person1] opfylder derfor kravet i ligningslovens § 33A om, at lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med et ophold varende på mindst seks måneder. På den baggrund vil det være korrekt at antage, at [person1] kan opnå lempelse efter ligningslovens § 33A.

Idet et arbejde som smed i sammenlagt 35 år i Sverige har været et hårdt og krævende job, har [person1] kun i særdeles begrænset omfang, været hjemme i Danmark. Vor klients ophold i Danmark har derfor kun været i forbindelse med ferie og danske højtider, idet erhvervet som smed er et tidskrævende og hårdt arbejde der begrænser i særdeleshed muligheden for at rejse Danmark.

[person1] opfylder derfor betingelsen om, at en person har lov til at opholde sig i Danmark i 42 dage inden for de første seks måneder af et udlandsophold, jf. ligningslovens § 33A.

Ud fra ovenstående grundlag kan det hermed bekræftes, at [person1] er omfattet af eksemptionsmetoden i ligningslovens § 33A, idet han opfylder betingelserne herfor. Vor klient kan derfor vælge omtalende nedsættelsesmetode med den forudsætning, at den vil begunstige [person1] bedre end creditmetoden i ligningslovens § 33.”

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig ansættelse

Det lægges til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2014 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren med visse undtagelser skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klagerens pensioner fra Sverige i 2014 er derfor skattepligtige til Danmark efter statsskattelovens § 4.

Efter artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande, som ændret ved protokol af 4. april 2008, kan pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes i den førstnævnte stat.

Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge overenskomstens bestemmelser kan beskattes i Sverige, skal Danmark indrømme et fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Sverige. Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1, litra a. Fradraget kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Sverige.

Klagerens pensioner fra Sverige i 2014 udgøres af svensk folkepension og udbetalinger fra en privat pension i [virksomhed1]. Retten finder derfor, at pensionerne omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1, hvorefter Sverige har beskatningsretten til pensionerne.

Pensionerne kan derfor medregnes i den danske indkomstopgørelse, men Danmark skal i skatteberegningen give nedslag med et beløb svarende til den i Sverige betalte skat af pensionerne.

Det bemærkes herved, at klageren ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 2 i lov nr. 1193 af 11. december 2008 om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande, idet han først fra indkomståret 2010 har modtaget pension fra Sverige.

Ansættelsen af udenlandsk pensionsindkomst for 2014 overstiger ikke beløbsmæssigt den pensionsindkomst, der fremgår af kontroloplysninger fra Sverige for 2013. Der er endvidere ikke ansat en credit-lempelse, der er lavere end kontroloplysningernes angivelser af betalt svensk skat i 2013. Endelig bemærker retten, at det af efterfølgende indhentede kontroloplysninger fra Sverige for 2014 fremgår, at klagerens svenske pensionsindtægter i 2014 var højere end i 2013 og at den betalte svenske skat var lavere.

På denne baggrund finder retten ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelse er urimelig i forhold til de oplysninger, der var tilgængelige på ansættelsestidspunktet. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skatteansættelsen.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Lempelse efter ligningslovens § 33 A, begrundelsespligt og officialprincippet

Klageren har gjort gældende, at han i 2014 har ret til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Hertil bemærker retten, at ligningslovens § 33 A, alene vedrører lønindkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, og ikke pensionsindkomst. Retten finder allerede af den grund, at bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Retten finder heller ikke, at SKAT ved sagsbehandlingen har tilsidesat officialmaksimen eller begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22-24. SKATs afgørelse kan derfor ikke tilsidesættes som ugyldig.