Kendelse af 29-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

SKAT har oplyst, at klageren ikke har selvangivet indkomst for arbejde udført i Danmark. Klageren har pr. 18. december 1996 meddelt flytning til Sverige.

SKAT har oplyst, at klageren har fuldmagt til selskabet [virksomhed2] Ltd. stiftet i Gibraltar.

SKAT har modtaget kontroloplysninger, hvor [virksomhed2] Ltd., udskriver fakturaer til [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] Ltd. har en P.O. BOX – adresse på Gibraltar. Fakturaerne indeholder ingen oplysninger om registreringsnummer for selskabet. Der udskrives i 2013 fakturaer for i alt 328.825 kr. Betaling for fakturaerne sker til en konto i [finans1] (konto-nr. [...01]), tilhørende selskabet, men som klageren har fuldmagt til, og indtægterne hæves løbende af klageren i Danmark og Sverige.

Fakturaerne fra [virksomhed2] Ltd. er udskrevet den sidste dag i hver måned. Der er ikke skrevet en faktura i august og september 2013. I gennemsnit blev der faktureret arbejde i 16,7 dage pr. måned, svarende til en dagsløn på 1.800 kr.

SKAT har anset klageren som værende rette indkomstmodtager af de fakturaer, som var udstedt af [virksomhed2] Ltd., idet det var klageren, som udførte arbejdet.

Klageren har til SKAT oplyst, at [virksomhed1] ApS har stillet bil til rådighed for [virksomhed2] Ltd. til kørslen, og at [virksomhed2] Ltd. ikke havde andre kunder end [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at Selskabet [virksomhed2]s Ltd i indkomståret 2013 har bistået [virksomhed1] ApS med ad hoc-transporter, og at der ikke forelå en aftale imellem [virksomhed2]s Ltd og [virksomhed1] ApS eller imellem klageren og [virksomhed1] ApS om faste transporter eller fast arbejde i øvrigt, herunder faste ruter, idet [virksomhed1] ApS bestilte sine transporter fra gang til gang. Ifølge repræsentanten stod det derfor [virksomhed1] ApS frit for, om de ville benytte [virksomhed2] Ltd. som transportør, når de fik behov for det, eller om de ville benytte en anden.

I forbindelse med ændring af forskudsopgørelsen for indkomståret 2014 har klageren til SKAT indleveret en kopi af ansættelseskontrakten mellem klageren og [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgik, at klageren blev ansat pr. 23. februar 2014, og at arbejdets art var at være eksportchauffør. Der er indberettet løn for klagerens ansættelse hos [virksomhed1] ApS for perioden 1. juni 2014 – 31. december 2014.

Repræsentanten har oplyst, at klageren i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. juli 2013 og fra den 1. oktober 2013 til 31. december 2013 har overnattet i lastbilen i 300 dage.

Klageren har til SKAT oplyst, at der ikke findes specificerede oplysninger om transporter til og fra forudbestemte pladser, da [virksomhed2] Ltd. havde en aftale om at stå til rådighed og køre ad hoc transporter når som helst til en fast pris af 1.800 kr. pr. døgn. Der

Der har ikke været fremlagt dokumentation for arbejdsgivers kontrol med den udbetalte rejsegodtgørelse.

Der foreligger en vidneerklæring hvori [virksomhed1] ApS bevidner, at klageren har overnattet i lastbilen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2013 med 328.825 kr. vedrørende løn fra [virksomhed1] ApS.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

I dit brev af 10. oktober 2015 har du blandt andet oplyst følgende:

...

Du har i brev af 12. juni 2015 oplyst, at konto-nr. [...02] tilhører [virksomhed2] Ltd. At selskabets omsætning indsættes på kontoen. Du oplyser videre, at du er selskabets repræsentant.

Du har vedlagt en kopi af en fuldmagt fra selskabet, der giver dig beføjelser til at agere på selskabets vegne.

Du har i brevet oplyst, at du kører i Danmark.

En person som bor i Sverige, og som har indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmark, er begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1.

SKAT anser de modtagne betalinger på i alt 328.825 kr. fra [virksomhed1] ApS for at være løn med følgende begrundelser:

Du har i brev at 10. oktober 2015 skrevet, at du i princippet kan godkende forslaget under forudsætning af, at en del af udbetalingen anses for skattefri rejsegodtgørelse.

SKAT har i brev af 5. november 2015 bedt om følgende oplysninger:

Rejseregnskab indeholdende følgende oplysninger:

Både fuldt og begrænsede skattepligtige kan få skattefri rejsegodtgørelse under forudsætning af, at betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt. Det er en betingelse for, at lønmodtageren kan få godtgørelse eller fradrag efter ligningslovens § 9 A, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at han eller hun har overnattet. Lønmodtagere på éndagsrejse kan derfor ikke få udbetalt nogen form for skattefri rejsegodtgørelse eller få fradrag efter ligningslovens § 9 A, jf. juridisk vejledniing afsnit C.A.7.1.5.

Du har ikke indsendt et rejseregnskab. Du oplyser i brev af 22. november 2015, at der ikke findes nogle specificerede oplysninger om transporter til og fra nogle forudbestemte pladser, da [virksomhed2] Ltd. havde en aftale om at stå til rådighed og køre ad hoc transporter når som helst til en fast pris af 1.800 kr. pr. døgn.

Da du ikke har dokumenteret og sandsynliggjort, at du opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 A for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, anser SKAT hele udbetalingen for at være skattepligtig indkomst.

SKAT ansætter derfor din lønindkomst til 328.825 kr. Vi anser dig for at være begrænset skattepligtig af indkomsten. Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at betalingerne fra [virksomhed1] ApS ikke er løn, og at klageren dermed ikke skal beskattes af lønindkomst.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at en del af indkomsten skal anses at være skattefri rejsegodtgørelse på 136.500 kr.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der skal ske fradrag for rejseudgifter, med grundbeløbet for indkomståret.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Denne sag vedrører klagers arbejde i [virksomhed2] Ltd. i indkomståret 2013, herunder spørgsmålet om 1) hvorvidt klager skal indkomstbeskattes af [virksomhed2] Ltd.´s indtægter for transporter for [virksomhed1] ApS, som om 2) hvorvidt klager i øvrigt er berettiget til fradrag for rejseudgifter for de dage, hvor klager har overnattet i lastbilen i Danmark.

Klager er bosiddende i Sverige på adressen [adresse1], [Sverige], og kørte i indkomståret 2013 lastbil for selskabet [virksomhed2] Ltd.

Selskabet [virksomhed2]s Ltd har i det hele i 2013 bistået [virksomhed1] ApS med ad hoc-transporter (BILAG 1).

Der forelå ingen aftale imellem [virksomhed2]s Ltd og [virksomhed1] ApS eller imellem klager og [virksomhed1] ApS om faste transporter eller fast arbejde i øvrigt, herunder faste ruter, idet [virksomhed1] ApS bestilte sine transporter fra gang til gang.

[virksomhed2] Ltd. bistod dermed [virksomhed1] ApS, når dette var nødvendigt som følge af en akut opstået situation, eller når en given transport nødvendiggjorde [virksomhed2] Ltd.´s umiddelbare bistand.

Det stod derfor [virksomhed1] ApS frit for, om de ville benytte [virksomhed2] Ltd. som transportør, når de fik behov for det, eller om de ville benytte en anden.

Det var en grundlæggende forudsætning for [virksomhed1] ApS´ bestilling af ydelser hos [virksomhed2] Ltd., at klager kunne påbegynde transporten straks, når [virksomhed1] ApS anmodede om det.

Derved fungerede [virksomhed2] Ltd. som eller havde karakter af tilkaldevagt for [virksomhed1] ApS.

Som følge af afstanden og transporttiden imellem klagers bopæl og [virksomhed1] ApS, kunne arbejdet derfor ikke varetages, såfremt klageren opholdte sig på sin sædvanlige bopæl og først skulle køre fra sin bopæl til [virksomhed1] ApS, førend en transport kunne begynde.

Klager overnattede derfor i lastbilen for at have mulighed for at bistå med kørsler, såfremt [virksomhed1] ApS skulle få behov herfor, hvilket [person1] fra [virksomhed1] ApS har bevidnet (BILAG 2).

Ad hoc transporterne, som blev varetaget i fra den 1.1.2013 – 31.7.2013 og fra den 1.10.2013 – 31.12.2013, havde dermed en radikalt anderledes karakter end klagers efterfølgende midlertidige arbejde for [virksomhed1] ApS ifølge ansættelseskontrakten af den 23. februar 2014, idet arbejdet ifølge klagers ansættelseskontrakt ikke havde ad hoc-karakter, med bestod i løbende transporter.

...

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at klager ikke er skattepligtig af betalingerne, idet betalingerne til [virksomhed2] Ltd. ikke udgør løn til klager, men derimod betaling til [virksomhed2] Ltd. for ad hoc-transporter for [virksomhed1] ApS.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende – såfremt Landsskatteretten finder, at klager er skattepligtig af betalingerne – at klager er berettiget til at fradrage for rejseudgifter med grundbeløbet på kr. 455,00 pr. dag i 300 dage svarende til et fradrag som subsidiært påstået, jf. ligningslovens § 9 a fra den 1.1.2013 – 31.7.2013 og fra den 1.10.2013 – 31.12.2013, hvor klager har overnattet i lastbilen i Danmark.

Under de pågældende omstændigheder var det bydende nødvendigt, at klager – ved tilkald til [virksomhed1] ApS – kunne træde til med det samme hos [virksomhed1] ApS, når der var behov for det, og ikke først skulle forlade sin bopæl i Sverige og køre til transportstedet.

Klager havde derfor ikke mulighed for at overnatte i sin sædvanlige bopæl.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling indeholder hertil en fejl, som bedes rettet.

Følgende fremgår på side 7:

"Klageren har anmodet om fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7. Idet der er tale om en ændringsanmodning, skal der rettes henvendelse til SKAT, med henblik på genoptagelse af skatteansættelsen for det relevante indkomstår. Det bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse herom."

Dette er ikke korrekt.

Der er rettet henvendelse til SKAT vedrørende skatteansættelsen med henvisning til ligningslovens § 9A, stk. 7, og SKAT har i forbindelse med sagens behandling om indkomståret 2013 også behandlet denne anmodning og truffet afgørelse herom.

I sagens behandling ved SKAT omhandlende klagerens indkomstår 2013 har klageren i sit brev af den 10. oktober 2015 bl.a. oplyst følgende:

"2. I jeres forslag anser i mig som ansat på [virksomhed1] ApS, da må de samme regler og love jo gälder, som når jeg virkelig er ansat på ovennävnte firma der i beregner en rejsegodtgörelse på Dkr. 455 per dag og det bliver 300 dage X Dkr. 455 = Dkr. 135.500"

SKAT redegjorde da også for ligningslovens § 9A i afgørelsen af den 8. februar 2016, ligesom SKAT i afsnittet om SKATs endelige afgørelse udtalte følgende:

"Da du ikke har dokumenteret og sandsynliggjort, at du opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 A for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, anser SKAT hele udbetalingen for at være skattepligtig indkomst."

Klagerens subsidiære påstand skal derfor også prøves i Landsskatteretten, og jeg skal derfor anmode om, at Skatteankestyrelsen også forholder sig hertil, ligesom SKAT gjorde i den påklagede afgørelse og tilretter sagsfremstillingen.

Klageren er derfor subsidiært berettiget til fradrag for rejseudgifter til logi, kost og småfornødenheder med grundbeløbet i de 300 rejsedage.”

I bemærkninger til SKATs erklæringsvar har repræsentanten anført:

”Der synes at forekomme en uoverensstemmelse med regelhenvisningen i klagen i forhold til påstandens indhold, hvorfor det skal præciseres, at klagers subsidiære påstand ikke angår fradrag, jf. ligningslovens § 9A, stk. 7.

Med klagers subsidiære påstand menes derimod, at kr. 136.500,00 skal anses som skattefri rejsegodtgørelse, sådan som SKAT har taget stilling til i den påklagede afgørelse af den 8. februar 2016, subsidiært et mindre beløb.

Mere subsidiært skal SKAT anerkende, ar der skal ske fradrag med grundbeløbet for indkomståret.”

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1 nr. 1, idet klageren har modtaget indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmark.

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Som A-indkomst betragtes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Indkomst, der efter kildeskattelovens § 43 betragtes som A-indkomst, anses ikke for indkomst ved selvstændig virksomhed.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet og den, for hvem det udføres.

Klageren har i indkomståret kørt lastbil for selskabet [virksomhed2] Ltd., hvor klageren er fuldmagtshaver. Klageren har ikke fremlagt anden dokumentation eller oplysninger vedrørende ejerforholdet til [virksomhed2] Ltd., der er registreret på Gibraltar.

Der er ikke fremlagt regnskaber for [virksomhed2] Ltd., og det er ikke dokumenteret, at honorar fra [virksomhed1] ApS er indtægtsført i selskabet, eller at selskabet har afholdt udgifter i forbindelse med arbejdet for [virksomhed1] ApS. Det fremgår i øvrigt ikke af sagens oplysninger, om [virksomhed2] Ltd. har andre ansatte.

[virksomhed2] Ltd. har månedligt fakturereret [virksomhed1] ApS for kørsel for selskabet. Betalingen for kørslen er indsat på bankkonto tilhørende [virksomhed2] Ltd., hvortil klageren har fuldmagt. Hævninger på kontoen er foretaget i Danmark og Sverige.

Al kørsel er foretaget af klageren. Til brug for kørslen har [virksomhed1] og Spedition stillet en lastbil til rådighed for klageren. Han har tillige boet i lastbilen i perioden fra 1. januar 2013 til 31. juli 2013 og fra 1. oktober 2013 til 31. december 2013.

Det er oplyst, at der ikke har været andre hvervgivere end [virksomhed1] ApS i indkomståret 2013.

Det er efter en samlet vurdering Landsskatterettens opfattelse, at klageren må anses for at være lønmodtager i relation til arbejdet for [virksomhed1] ApS. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har fået stillet lastbilen til rådighed af [virksomhed1] ApS, at klageren har boet i lastbilen i hele perioden, hvor han har stillet sin arbejdskraft til rådighed for virksomheden, at der ikke har været andre hvervgivere og at [virksomhed1] ApS har instrueret klageren i den kørsel der skulle udføres. Det, at klageren ikke har haft en fast rute og har kørt ad hoc transport, kan ikke føre til andet resultat.

Det er således rettens opfattelse, at det er klageren og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager af den optjente indkomst.

Repræsentanten har anført, at en del af lønnen fra [virksomhed1] ApS, skal anses som værende skattefri rejsegodtgørelse.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller

når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for arbejdsgivers kontrol med den udbetalte rejsegodtgørelse. Der foreligger alene en vidneerklæring hvori [virksomhed1] ApS bevidner, at klageren har overnattet i lastbilen.

Det er fastslået af domstolene, at betingelsen om arbejdsgivers kontrol er en forudsætning for skattefriheden, se f.eks. TfS 1994.495Ø og SKM2001.504ØLR. Det fremgår endvidere af Højesteretsdom i SKM2007.247H, at en rejsegodtgørelse kun kan udbetales skattefri, såfremt arbejdsgiveren har ført fornøden kontrol med grundlaget for udbetalingen.

Klageren har ikke indsendt kørselsrapporter ligesom der ikke er indsendt et rejseregnskab. Der foreligger ikke oplysning om, hvordan arbejdsgiveren har beregnet en eventuel skattefri rejsegodtgørelse og efter hvilken sats.

Allerede fordi det i sagen fremlagte materiale ikke muliggør kontrol med udbetalingen af den skattefri rejsegodtgørelse, stadfæstes SKATs afgørelse. Betingelserne i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1 findes således ikke opfyldt.

Repræsentanten har mere subsidiært anmodet om fradrag for rejseudgifter jf. ligningslovens § 9A, stk. 7. Idet der er tale om en ændringsanmodning, skal der rettes henvendelse til SKAT, med henblik på genoptagelse af skatteansættelsen for det relevante indkomstår. Det bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse herom.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.