Kendelse af 15-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren udrejste til Spanien den 21. februar 2009. Klageren var i Folkeregisteret registeret som værende udrejst til Spanien den 1. august 2010.

Den 4. september 2014 var klageren i telefonisk kontakt med SKAT (nu Skattestyrelsen) om sine skatteforhold.

Den 23. august 2012 udarbejdede SKAT et forslag til en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2010 som følge af manglende selvangivelse. Forslaget var ikke påført en adresse.

Den 24. september 2012 traf SKAT afgørelse i form af en årsopgørelse om klagerens skatteansættelse og skattebetaling for indkomståret 2010. SKAT har oplyst, at den skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af de til SKAT indberettede oplysninger fra arbejdsgivere m.v.

Klageren indrejste i Danmark den 10. september 2014 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse.

Klageren har oplyst, at han den 1. oktober 2014 modtog et brev fra SKAT om, at han skyldte skat for indkomståret 2010.

Den 31. marts 2015 var klageren i telefonisk kontakt med SKAT, idet han havde modtaget en rykker for restskat for indkomståret 2010. Han oplyste at være udrejst til Spanien i 2009. SKAT oplyste til klageren, at han var registreret udrejst i august 2010 og henviste ham til at rette henvendelse til Folkeregistret. Klageren oplyste, at han havde været skattepligtig til Spanien for arbejde udført i Thailand.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren rettede henvendelse til Folkeregistret, og at registreringen i maj 2015 blev berigtiget, således at udrejsedatoen i Folkeregistret blev anført som den 21. februar 2009.

Den 15. juli 2015 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2013.

Til støtte herfor har SKAT bl.a. anført følgende:

”(...)

1. De faktiske forhold

SKAT har den 15. juli 2015 modtaget dit brev om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2010.

(...)

4. SKATs begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2010 udløb 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. I - 8 og stk. 2.

Du frameldes først i Folkeregistret som udrejst den 1. august 2010, og der registreres ingen udlandsadresse.

Du oplyser, at du har modtaget breve fra SKAT til din adresse i Spanien helt tilbage til 2009. Det stiller SKAT sig uforstående over for, da SKATs breve sendes til den adresse man er registreret med i Folkeregistret, hvilket indtil den 1. august 2010 er din danske adresse. Der foreligger ikke i øvrigt nogen kendt adresse i SKAT, før du genindrejser i september 2014.

Man er som skattepligtig i Danmark pligtig til at selvangive de nødvendige oplysninger for, at SKAT kan foretage en korrekt skatteansættelse. SKAT har ikke på tidspunkter for din udrejse, ved tidspunktet for selvangivelsens indsendelse, eller på et senere tidspunkt modtaget oplysninger fra dig.

SKAT mener således heller ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som berettiger til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

SKATs bemærkninger til din indsigelse:

Det, at du ved din tilbageflytning til Danmark den 10. september 2014, har fået ændret din udrejsedato i Folkeregistret, er ikke ensbetydende med, at der på tidspunktet for din udrejse, er begået fejl af Folkeregistret.

Det er ikke dokumenteret, at Folkeregistret på tidspunktet for din udrejse har haft de nødvendige oplysninger for, at registrere dig som udrejst af Danmark, og således har begået en fejl ved ikke at registrere dette.

Din frameldelse foretaget af Folkeregistret som udrejst den 1. august 2010, kan være sket af forskellige årsager, såsom oplysning fra beboerne i din fraflyttede lejlighed, at du kan have kontaktet Folkeregistret, eller på baggrund af returpost (bl.a. årsopgørelser for 2008 og 2009) osv.

Det ses således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er begået myndighedsfejl.

Det, at du en kort periode har stået med en spansk adresse i Folkeregistret (du må afklare med Folkeregistret, hvorfor du er blevet tilmeldt og slettet igen), er ikke ensbetydende med, at du ikke har haft en fair chance for at bringe dine bopæls- og skattepligtforhold i orden.

Du oplyser, at du aldrig har modtaget post fra SKAT under dit udlandsophold, men som anført i det fremsendte forslag, er det din pligt, at sørge for, at SKAT har de nødvendige oplysninger for, at kunne foretage en korrekt skatteansættelse, herunder dine bopæls- og skattepligtsforhold under ophold i udlandet. Du var således pligtig, at indsende selvangivelsen/rettelser til selvangivelsen for 2009 senest den 1. maj 2010 uanset om du havde bopæl i Danmark eller udlandet.

SKAT har ikke, før dine oplysninger ved din hjemkomst i 2014, haft tilstrækkelige oplysninger til, at kunne anse din skattepligt til Danmark for ophørt.

SKAT mener således stadig ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som berettiger til genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Derudover har du ikke søgt om genoptagelse indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der er på 6 måneder, fra du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen.

Efter SKATs opfattelse er du som minimum blevet bekendt med dine skattepligtsforhold i SKAT, ved din henvendelse til SKAT den 4. september 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT med urette har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

” SAGSOPLYSNINGER

Min klient fraflyttede Danmark den 21. februar 2009, hvor han bosatte sig i Spanien. Min klient er flyttet tilbage til Danmark den 10. september 2014.

Folkeregisteret registrerede oprindelig min klient for fraflyttet landet den 1. august 2010. Det er efterfølgende blevet berigtiget således at udrejsedatoen er fastsat til den 21. februar 2009.

SKAT's har ansat min klients indkomst for indkomståret 2010 skønsmæssigt, idet det er blevet lagt til grund, at min klient først er udrejst den 1. august 2010.

Min klient har ved skrivelse af 15. juli 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

SKAT'S AFGØRELSE

SKAT har i sin afgørelse ikke bestridt, at min klients fulde skattepligt er ophørt i forbindelse med udrejsen den 21. februar 2009.

Det er SKAT's opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ligesom det er SKAT's opfattelse, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overskrevet.

Det er SKAT's opfattelse, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 senest skal regnes fra den 4. september 2014, hvor min klient rettede henvendelse til SKAT.

ANBRINGENDER

Hovedspørgsmålene i den foreliggende sag er, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, og om min klients anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der er i den foreliggende sag tale om, at min klients indkomst for indkomståret 2010 er ansat skønsmæssigt. Det er ubestridt, at skatteansættelsen er materielt forkert.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Det fremgår af bemærkningerne til den bestemmelse, at bestemmelsen er tiltænkt at finde anvendelse i tilfælde, det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1 - 7, jf. Folketingstidende 2002 - 03, Tillæg A, s. 4597.

I sagen offentliggjort som SKM 2014.637 fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at der forelå særlige omstændigheder, uanset at der ikke var begået myndighedsfejl fra SKATs side, idet det ansås for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag.

Landsskatteretten lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren havde modtaget en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. SKAT havde ikke taget hensyn til, at de skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes.

Der er i den foreliggende sag ubestridt tale om, at min klient med urette er blevet afkrævet dansk skat af en skønsmæssigt ansat indkomst. Det gøres gældende, at det i lighed med Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM 2014.637 må anses åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag, hvorfor betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 er opfyldte.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt min klients anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 er fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det min opfattelse, at fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor min klient fik faktisk kendskab til, at SKAT havde truffet afgørelse om at ansætte hans indkomst for indkomståret 2010 skønsmæssigt ud fra en forudsætning om, at hans fulde skattepligt ikke var ophørt i forbindelse med udrejsen i 2009.

Min klient fik først dette kendskab i maj 2015. Anmodningen om genoptagelse er fremsat i juli 2015, hvorfor det gøres gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

For så vidt angår min klients henvendelse til SKAT i september 2014 bemærkes det, at den var rettet til SKAT's inddrivelsesafdeling. Det blev ved henvendelsen ikke oplyst, at det rejste skattekrav angik en skønsmæssig, hvor SKAT havde lagt til grund, at min klients fulde skattepligt ikke var ophørt i forbindelse med udrejsen i 2009. Det kendskab fik min klient - som anført ovenfor - først i maj 2015.

(...)”

SKATs høringssvar til klagen

SKAT har indstillet, at afgørelsen fastholdes og har hertil anført følgende:

”SKAT har ikke anset klagers skattepligt for ophørt ved frameldelse i/af Folkeregistret pr. den 1. august 2010, idet SKAT ikke har haft oplysning om, at boligen i Danmark skulle være opgivet.

Boligen kan godt være bevaret, selvom der sker frameldelse i Folkeregistret til udlandet.

Ved den skønsmæssige ansættelse for 2010 af 23. august 2012 er den fulde skattepligt anset for bevaret, og den skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af de til SKAT indberettede oplysninger fra arbejdsgivere m.v.

SKAT anser ikke at skatteansættelsen er foretaget på et urimeligt grundlag, og at der er med urette, at der er opkrævet skat af honorarindtægterne.

Der er bl.a. henset til ovenstående vedrørende bopæls- og skattepligtsforholdene, samt at der ikke foreligger dokumentation for, at klager har vært skattepligtig til Spanien, og er blevet beskattet af honorarindtægten der.

Det er SKATs opfattelse, at klager som minimum er blevet bekendt med hans skattepligtsforhold i SKAT ved henvendelse til SKAT den 4. september 2014, hvor klager blev oplyst om, at han i SKAT var skatteansat som værende fuld skattepligtig til Danmark i hele perioden.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

”Ophør af skattepligt

Det fastholdes, at SKAT i sin afgørelse 27. januar 2016 ikke har bestridt, at min klients ophørte i forbindelse med udrejsen i 2009.

SKAT anfører nu i sin udtalelse i sagen, at SKAT end ikke anser min klients fulde skattepligt her i landet for at være ophørt pr. 1. august 2010.

Det forekommer noget overraskende henset til sidste side i det materiale, som SKAT har fremsendt til skatteankestyrelsen ved skrivelse af 19. maj 2016, og hvor det fremgår, at SKAT den 4. september 2014 har foretaget en notits om, at skattepligten ikke er blevet registreret som ophørt i forbindelse med udrejsen, men at den burde have været det.

Det bemærkes for ordens skyld, og i overensstemmelse med SKAT’s notits herom, at min klient efter udrejsen ikke længere havde rådighed over bopæl her i landet.

kendskab til min klients adresse i Spanien

Det er ubestridt, at SKAT's agterskrivelse af 23. august 2012 ikke er sendt til min klient. SKAT hævder, at årsagen hertil er, at adressen var SKAT ukendt.

Det fremgår af min klients forskudsopgørelse for indkomståret 2012, der havde kørselsdato 30. oktober 2011, at SKAT havde kendskab til min klients adresse i Spanien på dette tidspunkt. Min klient har under hele sit ophold i Spanien boet på denne adresse.

6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

SKAT anfører i sin udtalelse i sagen, at min klient i forbindelse med telefonisk henvendelse til SKAT den 4. september 2014 fik oplyst, at han fulde skattepligt her i landet på intet tidspunkt er blevet anset for ophørt. Det bestrides og har ikke SKAT's notits herom, idet det ikke fremgår, hvad der er blevet oplyst af til min klient.

Min klients efterfølgende henvendelser til SKAT vidner under alle omstændigheder om, at han ikke i forbindelse med henvendelsen til SKAT den 4. september 2014 havde fået den forståelse, at han fulde skattepligt her i landet aldrig var blevet bragt til ophør.

Det af SKAT anførte harmonerer i øvrigt vanskeligt med det, som min klient fik oplyst, da han den 31. marts 2015 rettede henvendelse til SKAT.

SKAT's svar efterlader det indtryk, at min klient skulle rette henvendelse til folkeregisteret, hvis han udrejsedato og dermed tidspunktet for ophør af fuld skattepligt her i landet skulle fremrykkes fra 2010 til 2009.

Min klient rettede henvendelse til Folkeregisteret, der undersøgte, hvorfor udrejsedatoen var registreret fejlagtigt. Undersøgelserne, der var tilendebragte i maj 2015, gav hverken svar på, hvorfor udrejsedatoen var angivet til 2009 henholdsvis 2010. Folkeregisteret indvilligede på den baggrund i at korrigere udrejsedatoen.

Det gøres gældende, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal regnes fra maj 2015. Anmodningen om genoptagelse er fremsat i juli 2015, hvorfor det gøres gældende, at fristen er overholdt.

særlige omstændigheder

Jeg skal til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen henvise til Landsskatterettens kendelse i sagen SKM 2016.178., hvor der i lighed med den foreliggende sag var tale om, at SKAT’s agterskrivelse henholdsvis afgørelse ikke var blevet fremsendt til skatteyderen.”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjorde klagerens repræsentant gældende, at Skattestyrelsen bør redegøre for, hvorfor klagerens spanske adresse ikke var påført agterskrivelsen af 23. august 2012, henstil til at den spanske adresse fremgik af forskudsopgørelsen af 30. oktober 2011.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet agterskrivelsen ikke blev sendt til klageren. Med henvisning til den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten af 28. september 2018 og Vestre Landsrets afgørelse af 8. oktober 2015, offentliggjort som U.2016.573V, henviste repræsentanten til, at der ikke skal skeles til fristerne i genoptagelsesreglerne, når SKATs afgørelse er ugyldig.

Det blev herefter oplyst, at klageren efter repræsentantens opfattelse har fremsat anmodning om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., henset til at kundskabstidspunktet var den 31. marts 2015, og at anmodningen blev fremsat den 15. juli 2015.

Repræsentanten gjorde afslutningsvis gældende, at ansættelsen er urimelig at opretholde, henset til at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte ved udrejsen til Spanien. Der var ingen indsigelser imod den beløbsmæssige størrelse af den ansatte indkomst.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger:

” Indledende bemærkninger

SKAT har forhøjet [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010. Det er min opfattelse, at forhøjelsen er materiel forkert, idet han ikke var fuld skattepligt her i landet i 2010.

Det er mit hovedsynspunkt, at der i denne sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at [person1] skal indrømmes tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at hans anmodning om genoptagelse er indgivet rettidigt i forhold til 6-månedersfristen i § 27, stk. 2.

Hovedspørgsmålet for Landsskatteretten er, om SKAT var bekendt med [person1]s adresse i Spanien den 23. august 2012, og om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Hvis SKAT var bekendt med adressen, er afgørelsen om at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 ugyldig, jf. nedenfor.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af [person1]s forskudsopgørelse for indkomståret 2012 med kørselsdato 30. november 2011, at SKAT på det tidspunkt havde kendskab til hans adresse i Spanien.

Der er for Landsskatteretten enighed om, at SKAT ikke har sendt agterskrivelsen af 23. august 2012 til [person1], og at der heller ikke er udsendt en egentlig afgørelse i sagen.

SKAT har begrundet det med, at man ikke var bekendt med [person1]s adresse. SKAT har imidlertid ikke givet en forklaring på, hvad der ligger til grund for, at man var bekendt med adressen den 30. november 2011, men ikke den 23. august 2012.

[person1] flyttede tilbage til Danmark den 1. oktober 2014. Han modtog i ultimo marts 2015 en rykker vedrørende restskat for indkomståret 2010. Han kontaktede straks herefter SKATs kundeservice den 31. marts 2015, der opfordrede ham til at kontakte Folkeregisteret og søge om genoptagelse af skatteansættelsen for den pågældende indkomstår.

Han kontaktede straks Folkeregisteret og søgte den 15. juli 2015 om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

(...)

Anbringender

Denne sag angår, om der i sagen foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om der sket overholdelse af 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

ugyldighed

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at SKAT skulle have underrette [person1], hvis man agtede at træffe en afgørelse om at ændre hans skatteansættelse for indkomståret 2010.

Denne underretning benævnes sædvanlig vis som en agterskrivelse (forslag til afgørelse).

Jeg gør overordnet gældende, at SKATs afgørelse om at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 er ugyldig, fordi der ikke er sendt en agterskrivelse til ham.

Der er for Landsskatteretten enighed om, at SKAT ikke har sendt agterskrivelsen af 23. august 2012 til [person1], og at der heller ikke er udsendt en egentlig afgørelse i sagen.

Det følger entydigt af praksis på området, jf. ovenfor, at SKATs afgørelse er ugyldig, hvis SKAT var har undladt at sende agterskrivelsen i en situation, hvor det burde være sket.

Det er i sagens natur en betingelse for, at SKAT har kunnet sende agterskrivelsen til [person1], at man har været bekendt med hans adresse på tidspunktet for udfærdigelsen af agterskrivelsen dvs. den 23. august 2012.

Jeg gør gældende, at der gælder en formodning for, at SKAT var bekendt med adressen på det tidspunkt, idet man var bekendt med den den 30. november 2011.

Jeg gør endvidere gældende, at SKAT ikke har afkræftet formodningen, idet man end ikke har givet en forklaring herom. Ved sagen afgørelse skal det derfor bevismæssigt lægges til grund, at SKAT var bekendt [person1]s adresse i Spanien på tidspunktet for udfærdigelsen af agterskrivelsen.

SKATs afgørelse om at forhøje [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 er derfor ugyldig.

særlig omstændighed – Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Hovedanvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ansvarspådragende myndighedsfejl.

Jeg gør gældende, at det utvivlsomt udgør en særlig omstændighed i den forstand, udtrykket er anvendt i ovennævnte bestemmelse, hvis SKAT – i strid med Skatteforvaltningslovens § 20 – har undladt at udsende agterskrivelse i sagen, jf. principperne i Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2019 i sagsnr. 14-4301411 og Den juridiske vejledning, 2012-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2 sammenholdt med den ovenfor beskrevne praksis. Betingelserne for genoptagelse er derfor opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Jeg gør gældende, at kundskabstidspunktet i den foreliggende sag er ultimo marts 2015, og at fristen er iagttaget, idet genoptagelsesanmodningen er fremsat den 15. juli 2015.

Det er faktuelt forkert, når det i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse lægges til grund, at [person1] den 1. oktober 2014 skulle have modtaget en rykker fra SKAT for betaling af restskat for indkomståret. Han flyttede tilbage til Danmark den 1. oktober 2014, men modtog først rykkeren ultimo marts 2015.

Jeg skal opfordre Skatteankestyrelsen til som led i sagsoplysningen at indhente oplysninger herom fra Skattestyrelsen (tidligere SKAT), hvis det anførte ikke bevismæssigt kan lægges til grund.

For det tilfælde, at det lægges til grund, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 1. oktober 2014, gør jeg gældende, at der skal dispenseres fra fristoverskridelsen. Mit synspunkt støttes på blandt andet, at SKAT i sin dialog med [person1] den 31. marts 2015 ikke opfyldte sin vejledningspligt

i henhold til forvaltningslovens § 7. SKAT burde have oplyst og vejledt ham om fristen.

Mit synspunkt støttes endvidere på, at fristen ikke er til hinder for genoptagelse af afgørelser, der er ugyldige, jf. Landsskatterettens afgørelse af 28. september 2018 i sagsnr. 15-3021846, hvor retten imødekom genoptagelsesanmodning vedrørende ugyldig afgørelse, der var fremsat 17 måneder efter kundskabstidspunktet.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse

Skattestyrelsen har tiltrådt, at SKATs afgørelse er indstillet stadfæstet og er fremkommet med følgende bemærket hertil:

”Klager har i henvendelse af 15. juli 2015 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

Klagers anmodning om genoptagelse ligger uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens

§ 26, stk. 2. Der kan således kun ske ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010, såfremt at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og hvis fristreglerne i bestemmelsens stk. 2 er overholdt.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Det bemærkes, at det er klagers ansvar at sikre, at der er en korrekt registrering i Folkeregisteret, og at klager ikke fik foretaget en ligningsmæssig behandling af sine skattepligtsforhold ved flytning til Spanien.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er forhold, der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010. Ansættelsen er bl.a. foretaget på baggrund af indberettede oplysninger fra klagers arbejdsgivere, og klager har ikke bestridt den beløbsmæssige ansættelse. Dertil er der ikke fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at den fulde skattepligt til Danmark burde være ophørt.

Herudover fastholder vi, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. ikke er overholdt.

Klager har den 4. september 2014 henvendt sig til SKAT, hvor han har fået oplysning om, at den fulde skattepligt aldrig har været ophørt. Klager har desuden oplyst, at han den 1. oktober 2014 modtog en rykker fra SKAT for betaling af restskat for indkomståret 2010. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at klager senest på dette tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der ligger til grund for anmodningen om genoptagelse. Der er ved klagers fremsendelse af anmodningen således gået mere end 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvist, at der ikke ses at være forhold, der kan begrunde, at der kan dispenseres for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”kendskab til [person1]s adresse

Skattestyrelsens har fortsat ikke forklaret, hvordan SKAT har kunnet være bekendt med [person1]s adresse den 30. november 2011, men ikke på tidspunktet for udfærdigelsen af agterskrivelsen dvs. den 23. august 2012.

Jeg gør gældende, at det på den baggrund bevismæssigt må kunne lægges til grund, at SKAT var bekendt med [person1]s adresse på tidspunktet for udfærdigelsen af agterskrivelsen dvs. den 23. august 2012.

kundskabstidspunktet

Det bestrides fortsat, at [person1] i oktober 2014 skulle have modtaget en rykker for betaling af den restskat m.v., der knytter sig til, den ændrede skatteansættelse for indkomståret 2010.

Jeg gør gældende, at det bevismæssigt må kunne lægges til grund, at han ikke har modtaget en sådanne rykkerskrivelse, idet SKAT slet ikke har udsendt rykkerskrivelser i perioden 8. januar 2014 - 4. oktober 2017, jf. Skattestyrelsens brev af 29. oktober 2020 med tilhørende bilag.

Jeg gør gældende, at kundskabstidspunktet i den foreliggende sag er ultimo marts 2015, og at fristen er iagttaget, idet genoptagelsesanmodningen er fremsat den 15. juli 2015.”

Klagerens repræsentant har endvidere den 11. februar 2021 med henvisning til besvarelser fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen gjort gældende, at klageren ikke af Skatteforvaltningen den 1. oktober 2014 modtog oplysninger om restskatten.

Skattestyrelsen henviste i deres svar til Gældsstyrelsen, der bl.a. svarede, at Gældsstyrelsen første gang den 20. august 2015 fremsendte tilsigelse til klageren vedrørende restskatten, og at årsopgørelsen for indkomståret 2010 var online den 24. september 2012.

Klagerens repræsentant har endelig den 9. marts 2021 gjort gældende, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist efter bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Agterskrivelsen udfærdiget den 23. august 2012 blev derfor fremsendt for sent, da fristen udløb den 1. juli 2012 efter § 1 i bekendtgørelsen. Repræsentanten har hertil bemærket, at SKAT ikke bragte skatteforvaltningslovens § 27 i anvendelse i agterskrivelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen omhandler, hvorvidt der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse for 2010 senest være sendt til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 1. maj 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse for indkomståret 2010 ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet klagerens repræsentant fremsendte anmodning til Skattestyrelsen den 15. juli 2015.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis Skattestyrelsen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Retten lægger særligt vægt på, at klageren har oplyst at have modtaget en rykker fra SKAT for betaling af restskat for indkomståret 2010 den 1. oktober 2014, hvilken klageren har refereret til i anmodningen om genoptagelse. Klageren blev således på dette tidspunkt bekendt med det forhold, på baggrund af hvilket der anmodes om genoptagelse.

Retten finder herefter, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 15. juli 2015 ikke er fremsendt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Repræsentantens henvisning til den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten af 28. september 2018 og Vestre Landsrets afgørelse af 8. oktober 2015, offentliggjort som U.2016.573V, kan ikke føre til, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke skal imødekommes.

Retten bemærker, at der kan dispenseres for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Retten finder dog ikke, at der i denne sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Der er lagt vægt på, at SKAT ikke kan anses for at have begået en ansvarspådragende myndighedsfejl, at en korrekt registrering i Folkeregisteret er klagerens eget ansvar, ligesom klageren ved udrejsen til Spanien ikke fik foretaget en ligningsmæssig behandling af sine skattepligtsforhold.

Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke kan anses for åbenbart urimeligt at opretholde registreringen som fuld skattepligtig og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2010, henset til at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at anse den fulde skattepligt til Danmark for ophørt, at ansættelsen bl.a. er foretaget på baggrund af indberettede oplysninger fra klagerens arbejdsgivere, og at klageren ikke har bestridt den beløbsmæssige ansættelse. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af rykkeren fra SKAT.

De seks afgørelser fra Landsskatteretten, som er fremlagt af repræsentanten, angår andre konkrete situationer end den foreliggende, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Retten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010 ikke er til stede. Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.