Kendelse af 19-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren blev ved dom af 10. april 2015 afsagt af [by1]s Byret dømt for i perioden fra den 1. november 2013 og indtil den 15. december 2013 i området omkring [...] på [adresse1] i [by1] i forening og efter forudgående aftale, indforståelse og planlægning, herunder med to medtiltalte, og som led i den omfattende og organiserede hashhandel i området ved [...], at have besiddet og videreoverdraget til et større antal personer i alt 2,7 kg. hashklumper og joints, jf. dommens forhold 1a.

Det fremgår af klagerens egen forklaring til retsbogen, at han fik 300-400 kr. pr. vagt.

Ved samme dom blev to medtiltalte dømt for tilsvarende forhold på hhv. 4,8 kg. og 240-320 gram, der blev begået hhv. i perioden fra den 1. november 2013 til den 3. februar 2014 og i perioden fra den 7. januar 2014 til den 3. februar 2014.

Det fremgår af dokumentet “Priser på narkotika pr. 01.01.2014” fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, at detailprisen i [by1] for hash var 50-180 kr. pr. gram, og at engrosprisen i [by1] for hash var 10.000-80.000 kr. pr. kilo.

SKATs afgørelse

SKAT traf den 28. januar 2016 afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst i 2013 med 54.000 kr.:

”Al indkomst er skattepligtig jf. Statsskattelovens §4, herunder indkomst erhvervet ved strafbare

handlinger, hvilket en Højesteretsdom også har slået fast, der henvises til ”palledommen” Tfs.

1999.86 HD. I denne dom er det slået fast, at hvis der er opnået en indtjening der overstiger

erstat- ningskravet (konfiskationsbeløbet), er det overskydende beløb skattepligtigt.

...

Fortjenesten opgøres således:

Det skønnes at der er en fortjeneste på ikke under 20 kr. pr. gram solgt hash.

Fortjenesten er opgjort på grundlag af opgørelser fra politiet, der oplyser at kiloprisen på hash er kr. 30.000 og kan sælges for kr. 50 pr. gram.

2700 gram x 20 kr. = 54.000 kr.”

SKAT har ved supplerende udtalelse af 12. maj 2016 anført følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

SKAT udtaler følgende om punkt 3. anbringender i klagen fra Advokat [person1]:

”3. Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ændringer af [person2]s skatteansættelse indkomståret 2013.

Det gøres bl.a. gældende,

UfR l 999.426H.

Pkt. 1-5

SKAT er enig i, at de relevante rets skridt i forbindelse med inddragelse af udbytte fra kriminalitet, er beslaglæggelse og konfiskation. Beslaglæggelse og konfiskation går forud for en beskatning.

Advokatens anbringende om, at de relevante retsskridt i forbindelse med inddragelse af udbytte fra kriminalitet, ikke er beskatning, er SKAT således ikke enig i.

I den forbindelse skal der henvises til Østre Landsrets dom af 28.maj 1998 – Tfs. 1998.457, hvor det stadfæstes, at indtægt ved prostitution er skattepligtigt, jf. Statsskattelovens § 4.

Det anføres i dommen, som henviser til bemærkningerne i Østre Landsrets dom af 10. april 1958, at:

"At straffelovens§ 199, stk.2, betegner utugt som ulovligt erhverv findes ikke at kunne tillægges nogen betydning for afgørelse af spørgsmålet, om utugtsindtægt er skattepligtig, idet Straffelovens bestemmelser kun tager stilling til lovligheden af utugtserhverv i den specielle situation, som om­ handles i § 199, stk. 1. Herefter, og idet der ikke i Statsskatteloven er hjemlet fritagelse for at svare skat af omhandlede indtægter ... ".

Endvidere skal der henvises til Skatte- og Afgiftsstrafferet - kommentarer til udvalgte domme i perioden 1.5-31.10.98 af professor Jan Pedersen, afsnit B, Skattepligt og strafansvar ved strafbare indkomsterhvervelser (SR.1998.0372).

Heri bemærkes det, at:

"Den omstændighed, at en ulovlig indkomsterhvervelse er kriminaliseret', har ikke i princippet betydning for hverken skattepligt eller selvangivelsespligt."

"Tilsvarende gælder, at straffelovens bestemmelser om typisk mere graverende forbrydelser ikke har selvstændig betydning for skatte- og selvangivelsespligt."

"Tilsvarende gælder den omfattende liste af straffebestemmelser, som under nærmere angivne betingelser kriminaliserer særlige former for omsætning, erhvervsudøvelse ect. Indtægter for narkotikahandel, børnepornografi, rufferi, hæleri ect. er således fuldt skattepligtige."

Skattepligten, af udbytte fra kriminalitet, indtræder når beslaglæggelse og konfiskationsretlige sanktioner er gennemført.

Det betyder, at den skattepligtige fortjeneste opgøres efter nettoindkomstprincippet, idet der gives fradrag for evt. beslaglæggelser eller konfiskationer. Der er således tale om en udvidelse af den fradragsret, som gælder efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsudgifter.

Pkt. 6

Advokatens anbringende at "hash sælges med avancer ned til 2 kr. pr. gram..."

Der er intet bevis for dette, derimod har SKAT benyttet en officiel "prisliste/narkotikapriser" som er udarbejdet af politiet (NEC).

Pkt. 7

I dommen fra [by1]s Byrets, afsagt den 10. april 2015, som er en tilståelsessag involverer 3 personer der er tiltalt hver for sig henholdsvise a, b og c. Sagerne er behandlet hver for sig og er en del af en omfattende og organiseret hashhandel i området ved [...].

I anbringenderne skriver advokaten "at klager i forhold 2 er dømt for besiddelse og videreoverdragelse i forening med 2 personer, hvorfor klagers fortjeneste højst vedrører 1/3 af mængden..."

I dommen står der at "sigtede [person2] erkendte sig skyldig i forhold til 1a, dog således at mængden af solgt hash udgjorde 2,7 kg., Sigtede erkendte sig endvidere skyldig i forhold 2,3,4 og 7."

Forhold 2 vedrører if. dommen overtrædelse af våbenloven...

Advokatens anbringende giver således ingen mening.”

Klagerens opfattelse

Klagerens partsrepræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte for klagen anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for ændringer af [person2]s skatteansættelse indkomståret 2013.

Det gøres bl.a. gældende,

At det relevante retsskridt ifm. inddragelse af udbytte fra kriminalitet er konfiskation, ikke beskatning.

At den gennemførte forhøjelse er uden støtte i retspraksis.

At hashhandel har ikke karakter af normale forretningsmæssige dispositioner cfr. UfR1999.426H.

At det følger af det almindelige retserhvervelsesprincip, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til: [person2]s krav på betaling for den omhandlede hash anerkendes ikke af retsordenen og kan ikke tvangsfuldbyrdes ved lovlige midler jf. eksempelvis afgørelserne refereret i TfK2012.1022V og TfK2003.177Ø.

At hashhandel ikke er en af retsordenen beskyttet juridisk bindende aftale. Tværtimod er der tale om en aftale, der strider mod lov og ærbarhed jf. Danske Lovs 5-1-2 jf. Østre Landsrets dom af 23. februar 2012 (3. afdeling sag nr. B-2959-10).

At opgørelsen af fortjenesten er urigtig, idet hash sælges med avancer ned til 2 kr. pr. gram.

At opgørelsen af fortjenesten er urigtig, idet klager i forhold 2 er dømt for besiddelse og videreoverdragelse i forening med 2 andre personer, hvorfor klagers fortjeneste højest kan vedrøre 1/3 af mængden, dvs. en fortjeneste der hidrører fra salg af ikke over 900 gram hash.”

Klagerens repræsentant er ved e-mail af 28. september 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse af 12. maj 2016:

”Jeg har netop modtaget vedhæftede høringssvar af 12. maj 2016 fra SKAT.

Heri anføres bl.a. under pkt. 7, at advokatens synspunkt vedr. deling af udbytte ikke giver nogen mening, idet [person2] har erkendt sig skyldig.

Hertil skal jeg gentage, at SKATs opgørelse af fortjenesten er urigtig, idet klager i forhold 2 er dømt for besiddelse og videreoverdragelse i forening med 2 andre personer, hvorfor klagers fortjeneste højest kan vedrøre 1/3 af mængden, dvs. en fortjeneste, der hidrører fra salg af ikke over 900 gram hash, dvs. 1/3 af den samlede mængde.

Dette synspunkt er også i fuld overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 20. december 2016 i sagsnr. 15-2840637, hvor Landskatteretten i en lignende sag om hash-handel udtalte:

“Landsskatteretten kan ikke tiltræde SKATs opgørelse af fortjeneste. Der er herved lagt vægt pa°, at det ma° antages, at der er afholdt en række øvrige udgifter udover materialeudgifter. Endvidere er der lagt vægt pa°, at det fremga°r af udskriften fra dombogen, at der udover klageren var yderligere 7 medgerningsmænd samt andre aktører. Landsskatteretten er sa°ledes af den opfattelse, at en for stor del af fortjenesten er henført til beskatning hos klageren.

Landsskatteretten hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i SKAT, sa°ledes at der ved opgørelsen af fortjenesten gives yderligere fradrag for omkostninger, ligesom der skal tages højde for, at der har været øvrige medvirkende."

I nærværende sag skal jeg således fastholde, at fortjenesten er urigtig og skal deles med antallet af deltagere, der ved byrettens dom er dømt for at optræde i forening.”

Klagerens repræsentant har endelig ved e-mail af 6. marts 2018 anført følgende:

”Jeg kan i det hele fastholde min fremsendte bemærkninger, herunder bemærkningerne om fordeling af avance ved salg af hash, idet forslaget til afgørelse synes at misforstå det strafferetlige begreb ”at optræde i forening”.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren blev ved dom af 10. april 2015 afsagt af [by1]s Byret dømt for i perioden fra den 1. november 2013 og indtil den 15. december 2013 i området omkring [...] på [adresse1] i [by1] i forening og efter forudgående aftale, indforståelse og planlægning, herunder med to medtiltalte, og som led i den omfattende og organiserede hashhandel i området ved [...], at have besiddet og videreoverdraget til et større antal personer i alt ikke under 2,7 kg. hashklumper og joints.

At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes. Der henvises til Højesterets dom af 18. december 1998, refereret i TfS 1999, 86. Ved dommen blev det fastslået, at indtægt erhvervet ved en strafbar handling er skattepligtig.

Landsskatteretten finder herefter, at fortjenesten ved videresalget af den i dommen omhandlede mængde hash er skattepligtig.

Klageren er dømt i en tilståelsessag, og den forklaring om sin rolle i og fortjeneste ved hashhandlen, som han har afgivet, og som er ført til retsbogen, indgår derfor som en integreret del af dommen og skal lægges til grund for størrelsen af den beskatning, der skal ske.

Landsskatteretten finder herefter, at det skattepligtige beløb passende kan opgøres til 13.500 kr., svarende til 45 dage a 300 kr., der udgør klagerens indkomst for deltagelse i hashhandlen, jf. forklaringen til retsbogen herom.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes fra 54.000 kr. til 13.500 kr.