Kendelse af 23-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS, hvis hovedaktivitet er reklamevirksomhed. Ifølge årsrapporterne for 2012-2014 for selskabet havde selskabet et tilgodehavende hos klageren.

Tilgodehavendet udgjorde:

Ifølge kontospecifikationer for selskabet var der følgende bevægelser på mellemregningen i indkomståret 2012:

Ifølge kontospecifikationer for selskabet var der følgende bevægelser på mellemregningen i indkomståret 2013:

Ifølge kontospecifikationer for selskabet var der følgende bevægelser på mellemregningen i indkomståret 2014:

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om kontospecifikationer for selskabet, hvor datoen for alle posteringer på mellemregningen fremgår. Materialet er ikke modtaget.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 126.718 kr. for indkomståret 2012, 848.280 kr. for indkomståret 2013 og 726.185 kr. for indkomståret 2014.

Som begrundelse er anført:

” Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte på hævetidspunktet samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Når det juridiske grundlag ikke er på plads på udbetalingstidspunktet, vil lånet være omfattet af ligningslovens § 16 E.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

SKAT har anmodet selskabet om kontospecifikation af aktionærlånet samt dokumentation for beskatning af eventuelle hævninger efter 14. august 2012 frem til 31. december 2014.

SKAT kan konstatere, at aktionærlånet både består af hævninger foretaget før og efter 14. august 2012.

SKAT anser ikke aktionærlånet optaget fra og med den 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

Det må antages, at der er tale om det samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses, at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats m.v., idet der ikke er fremlagt indgået aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet.

Selskabet bogfører også videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart mener selskabet heller ikke, at der er optaget nyt lån.

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår det af afsnittet ”Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet” følgende:

”Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.”

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån for at fortsætte efter 14. august 2012.

Ved gennemgangen af de modtagne specifikationer kan SKAT konstatere, at du fra og med den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

SKAT har opgjort de skattepligtige hævninger for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 til at være henholdsvis 126.718 kr., 848.280 kr. og 726.185kr. Hævningerne kan specificeres således:

Vi anser hævningerne i årene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 126.718 kr., 848.280 kr. og 726.185 kr. på mellemregningskontoen for at være udbytte der beskattes efter ligningslovens § 16 A, som er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a. stk. 1. nr. 1, da vi ikke anser yderligere løn som en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen.

Den omstændighed at der er foretaget udbytteudlodninger i perioden til delvis indfrielse af aktionærlånet ændrer ikke ved, at du skal beskattes af hævningerne i det aktuelle indkomstår, hvor hævningerne er foretaget, da der er indtrådt skattepligt på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. Det er ikke muligt at undgå beskatning af hævningerne ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån (ifølge ligningslovens § 16 E eksisterer der ikke noget lån skattemæssigt). Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse SKM2014.709.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

(...)

Der skal ikke opgøres en skattemæssig gæld/fordring ved beskatning af en hævning uden tilbagebetalingspligt. Hovedaktionæren beskattes skatteretlig af hævningen og selskabsretligt er der en lån som skal tilbagebetales.

Vi skal henvise til den juridiske vejledning (2016) afsnit C.B.3.5.3.3. hvor styresignalet er blevet indarbejdet og præciseret.

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår det af afsnittet ”Hævning af tilgodehavende” følgende:

”Hvis en hovedaktionær har et selskabsretligt tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at hovedaktionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.

Hvis et aktionærlån er omfattet af ligningslovens § 16 E, vil hovedaktionærens tilbagebetaling af det selskabsretlige lån ikke medføre, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.

Det skyldes, at tilbagebetaling af det selskabsretlige lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2.

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.”

(...)

Selskabsretligt anses indbetalinger som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette er en konsekvens af, at der ikke er samspil mellem de skatteretlige og selskabsretlige regler, hvorfor der kan ske dobbeltbeskatning. Den tidligere skatteminister udtalte ved indførelsen af Ligningslovens § 16 E, at man kunne undgå dobbelt beskatning ved at lade være med at optage aktionærlån.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt.

(...)

Vi mener fortsat, at hævningerne den 31. december 2013 skal beskattes, da der fortsat eksisterer et lån på over 400.000 kr.

Der har således hele tiden været tale om, at det er anpartshaveren [person3], som har haft en gæld til selskabet, jf. den tidligere opgørelse af den løbende saldo opgjort af SKAT. Som konsekvens heraf vil hver af de enkelte hævninger være skattepligtige, idet der på hæve tidspunktet ikke forelå et selskabsretligt tilgodehavende i selskabet.

Da posteringerne den 31. december 2013 ikke har direkte sammenhæng og endvidere er bogført som flere enkelte stående posteringer samt at det er SKATs opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger.

Vi anser hævningerne i årene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 126.718 kr., 848.280 kr. og 726.185 kr. på mellemregningskontoen for at være udbytte der beskattes efter ligningslovens § 16 A, som er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a. stk. 1. nr. 1, da vi ikke anser yderligere løn som en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen.

Afslutningsvis skal det endvidere bemærkes, at SKAT kun har taget skatteretligt stilling til aktionærlånet. Den selskabsretlige håndtering af aktionærlån henhører under Erhvervsstyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for indkomståret 2012 anført, at skatteansættelsen kan ansættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse, dog således at klageren får et skatteretligt og et selskabsretligt mellemværende med selskabet.

Klagerens repræsentant har for indkomstårene 2013 og 2014 nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst bliver nedsat med 58.370 kr. for indkomståret 2013 og 643.031 kr. for indkomståret 2014.

Til støtte herfor er gjort gældende:

”Reglerne i Ligningslovens § 16E, om beskatning af aktionærlån, gælder for aktionærlån, der etableres efter den 14. august 2012. [person3] har pr. 14. august 2012 en mellemregning med selskabet på 870.360,95 kr., som må anses for at være et gammelt aktionærlån, som ikke omfattes af ligningslovens § 16E.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, vedrørende ligningslovens § 16E, at fordringen skattemæssigt ikke længere består, når der er sket beskatning. Det følger samtidig af ligningslovens § 16E, at hovedaktionærens indbetaling til selskabet ikke skal anses for et skattepligtigt tilskud til selskabet. Som baggrund herfor nævnes det i bemærkningerne til lovforslaget, at man fra lovgivers side ikke ønsker en dobbeltbeskatning.

Dette må alt andet lige skattemæssigt betyde, at når der efter beskatningen af hævningen ikke længere eksisterer en fordring skattemæssigt samtidig med, at hovedaktionærens indbetaling til selskabet ikke er et tilskud, ja så vil hovedaktionærens indbetaling medføre, at hovedaktionæren, skattemæssigt, opnår en fordring i selskabet.

Den indbetaling, der efterfølgende finder sted, og som bogføres på mellemregningskontoen, er således i skattemæssig henseende udtryk for et tilgodehavende for [person3]. En efterfølgende hævning skal således i skattemæssig forstand fragå dette tilgodehavende og kun den del af hævningen, der rækker ud over tilgodehavendet, skal beskattes.

Indkomståret 2012

SKAT vil beskatte hævninger på 126.718 kr., idet det er SKATs opfattelse, at der for dette beløb er tale om hævninger uden tilbagebetalingspligt, som ikke er blevet angivet på udbetalingstidspunktet.

De indbetalinger som [person3] har foretaget til selskabet i 2012, vil forlods blive anset for at fragå den gæld, som er stiftet før 14. august 2012.

For indkomståret 2012 betyder det, at [person3], efter modregning af indbetalinger (afdrag) og beskatning af hævninger (udbytte) på 126.718 kr., skattemæssigt, har en gæld til selskabet på 107.380,67 kr. og en selskabsretlig gæld på 234.098,79 kr.

Indkomståret 2013

Indkomståret 2013 starter altså med en skattemæssig gæld for [person3] på 107.380,67 kr.

30. december 2013 indbetaler [person3] 485.000 kr. til selskabet, hvorved den skatteretlige mellemregningskonto bliver 420.473,59 kr.

Det betyder også, at hævningerne den 31. december 2013 ikke skal beskattes, idet de blot fragår på den skatteretlige mellemregningskonto. Det betyder, at beskatningen i 2013 skal reduceres med 58.370 kr. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at SKAT vælger at beskatte hævningerne, som er foretaget den 31. december 2013, når der den pågældende dag rent faktisk er tale om en netto indbetaling til selskabet og ikke en netto hævning.

Posteringerne, beskatningen og indbetalingerne, vil endvidere medføre, at der ultimo 2013 er et skattemæssigt tilgodehavende i [person3] favør på 527.172,59 kr.

Indkomståret 2014

Indkomståret 2014 starter altså med et skattemæssigt tilgodehavende for [person3] på 527.172,59 kr.

På nær perioden fra 10. april til 15. juli kan alle hævningerne i 2014 rummes i [person3] skattemæssige tilgodehavende. I den nævnte periode har der været hævninger på 83.154,54 kr., der ikke har kunnet rummes i det skattemæssige tilgodehavende. 2014 medfører reelt, at [person3] skattemæssige tilgodehavende ultimo 2014 udgør 70.476,68 kr.

Hævningerne og indbetalingerne i 2014 vil således reelt medføre, at der i 2014 ikke er grundlag for beskatning af hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forhøjelsen skal derfor nedsættes til 83.154 kr. fra de 726.185 kr.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”• Det er oplyst, at det udloddede udbytte er anvendt til at indfri den selskabsretlige gæld, da

Erhvervsstyrelsen anmodet om at få det ulovlige aktionærlån indfriet.

Heri må revisor være enige, da han søger om omgørelse. Se vedlagte bilag

(...)

• Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens§ 16 E, hvor følgende er oplyst:

"Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte."

• Det er SKATs opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger. Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

• Den omstændighed at der er foretaget udbytteudlodninger i perioden til delvis indfrielse af aktionærlånet ændrer ikke ved, at hævningerne skal beskattes i det aktuelle indkomstår, hvor hævningerne er foretaget, da der er indtrådt skattepligt på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. Det er ikke muligt at undgå beskatning af hævningerne ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån (ifølge ligningslovens § 16 E eksisterer der ikke noget lån skattemæssigt). Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse SKM2014.709.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

• Hvis et aktionærlån er omfattet af ligningslovens § 16 E, vil hovedaktionærens tilbagebetaling af det selskabsretlige lån ikke medføre, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.

Det skyldes, at tilbagebetaling af det selskabsretlige lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2.

• Selskabsretligt anses indbetalinger som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger. Dette er en konsekvens af, at der ikke er samspil mellem de skatteretlige og selskabsretlige regler, hvorfor der kan ske dobbeltbeskatning. Den daværende skatteminister udtalte ved indførelsen af Ligningslovens § 16 E, at man kunne undgå dobbelt beskatning ved at lade være med at optage aktionærlån.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har til SKATs udtalelse anført:

”SKAT anfører, at vi må være enige i, at det udloddede udbytte er anvendt til indfrielse af det ulovlige aktionærlån. Det kan vi bekræfte, at vi er enige i. Vi forstår dog ikke, hvorfor SKAT her gør gældende, at det må antages, at der ikke kan gives omgørelse og henviser i den forbindelse til et ministersvar. Landsskatteretten skal jo ikke i denne sag tage stilling til, hvorvidt der skal gives omgørelse eller ej. Der er indgivet ansøgning herom til SKAT, som dog endnu ikke har besvaret denne.

Fremførelsen af ministersvaret er derfor irrelevant.

Vi er ikke enige i SKATs betragtninger om den skattemæssige behandling af tilbagebetalingen af lånet. Det er vores opfattelse, at når lånet ikke længere eksisterer skattemæssigt, ja så får aktionæren et skattemæssigt tilgodehavende i selskabet, når han tilbagebetaler lånet selskabsretligt. Det følger blot af ligningslovens § 16E, at tilbagebetalingen skattemæssigt ikke er skattepligtig for selskabet. Det er jo ikke det samme, som at der er tale om et tilskud for selskabet.

Det er rigtigt, at man selvfølgelig kunne have undgået den uheldige skattemæssige situation, hvis man som aktionær blot havde holdt sig fra at etablere lånet i selskabet. Det kan aldrig have været lovgivers intension at sanktionerne ved at etablere et sådan lån skal være af en så voldsom karakter, som der lægges op til her.”

Skattestyrelsen udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens/repræsentantens bemærkninger.

Praksis på området er senest med Landsskatterettens afgørelser, SKM2018.86.LSR og SKM2018.87.LSR fastslået, at et selskabs udlån til hovedanpartshaver ved hævninger på mellemregningskontoen ansås for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og således skattepligtigt som udbytte uanset efterfølgende krediteringer på mellemregningskontoen.

I den konkrete situation er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om at fordringen selskabsretligt er udloddet til hovedaktionæren.

Med hensyn til et beløb på 24.311 kr. som Skatteankestyrelsen foreslår nedsat i indkomståret 2014, ses det ikke nærmere belyst om baggrunden herfor, hvorfor SKATs afgørelse fastholdes. Af referatet fra kontormøde, dateret 15. marts 2018, kan det konstateres, at posteringen – den 31. maj 2014 - blev drøftet.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Repræsentanten har for indkomståret 2012 gjort gældende, at klagerens indbetalinger til selskabet skal anses for forlods at fragå den gæld, som er stiftet før den 14. august 2012.

Låneforhold mellem selskabet og aktionæren anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Mellemværendet mellem klageren og hans selskab er behandlet som ét låneforhold i alle indkomstårene, og selskabet har i hele perioden haft et tilgodehavende hos klageren.

Klageren skal derfor beskattes af lånene, jf. ligningslovens § 16 E.

Beskatningen af lånene efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånene anses for tilbagebetalt, idet lånene fortsat eksisterer civilretligt.

Indbetalingerne til selskabet anses for afdrag på den selskabsretlige gæld. Tilbagebetaling af lånene fører ikke til en genoptagelse af beskatningen af lånene hos kapitalejeren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling.

SKAT har opgjort lånene til 126.718 kr. for indkomståret 2012, 848.280 kr. for indkomståret 2013 og 726.185 kr. indkomståret 2014.

Det fremgår af kontospecifikationerne for selskabet, at der er hævet og indsat et beløb på mellemregningen på 24.311 kr. den 31. maj 2014. Henset til den beløbsmæssige overensstemmelse og tekstangivelserne ved posteringerne lægges det til grund, at der foreligger en fejlpostering, som klageren ikke skal beskattes af.

SKATs opgørelse af lånene kan herefter tiltrædes, dog med nedsættelse for så vidt angår fejlposteringen den 31. maj 2014.

Klagerens lån skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, og § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes for indkomstårene 2012 og 2013. For indkomståret 2014 ændres SKATs afgørelse således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 24.311 kr.