Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet)

Klageren erhvervede 100 % af selskabet den 5. december 2006, hvor han også overtog direktørposten samt ændrede selskabets navn til [virksomhed1] ApS.

Selskabets er registeret under branchekode 681000 – Køb og salg af egen fast ejendom. Selskabets formål er igennem kapitalinteresser at drive transport og handling af gods samt rådgivning og investering - ejendomsinvestering og udlejning ejendom.

Selskabet har ingen ansatte.

[virksomhed2] ApS

Selskabet blev stiftet den 15. januar 2009 af klagerens ægtefælle. Der blev ved stiftelsen indbetalt 125.000 kr. i selskabskapital til kurs 100.

Klageren og hans ægtefælle stod efter stiftelsen af selskabet for direktionen. [person1] udtrådte af direktionen den 1. april 2011, hvor klageren tiltrådte som administrerende direktør.

Klageren erhvervede 100 % af selskabet den 15. oktober 2013.

Selskabets er registeret under branchekode 451110 - Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabets formål er Import af klassiske biler og Mc til brug for events - eventplanlægning - wellnesskurser - udvikling af wellnessprodukter til dyr og mennesker - kursusvirksomhed - udvikling af præstations fremmende produkter til og produkter til ridebaner og stalde.

Selskabet havde én ansat i 1. kvartal 2011, 2-4 ansatte fra 2. kvartal 2011 til og med 3. kvartal og fra 4. kvartal 2012 og fremad var der én ansat.

[virksomhed3] A/S

Klageren erhvervede selskabet den 7. april 2010, hvor han også overtog direktørposten.

Klageren er registreret som reel ejer af selskabet.

Selskabets er registeret under branchekode 467600 - Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata. Selskabets formål er at udvikle, producere og sælge produkter til dyr.

Selskabet havde én ansat fra 3. kvartal 2011 til og med 1. kvartal 2012, hvor efter de havde 2-4 ansatte i øvrige periode i de påklagede år.

Overdragelse af aktiver

Klageren har oplyst, at han overdrog aktiver til selskabet for 222.600 kr. i 2013. Der skete ikke kontant betaling i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen blev afregnet ved, at der den 30. september 2013 blev krediteret 222.600 kr. på klagerens mellemregning med selskabet (konto 15505).

Der er fremlagt et dokument, hvor de overdragede aktiver er specificeret. Dokumentet er udateret og uden underskrift. Ifølge dokumentet blev følgende aktiver overdraget:

SKAT har oplyst, at klageren under mødet med SKAT den 26. august 2015 oplyste, at grunden til at aktiverne overdragedes til selskabet var, at de allerede blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet og at der hverken var indgået lejeaftale mellem klageren og selskabet eller betalt leje for selskabets anvendelse heraf.

Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende klagerens anskaffelse af aktiverne.

Der er efterfølgende fremlagt en erklæring om overdragelse af aktiverne. Dokumentet er dateret den 18. december 2015 og underskrevet af klageren. I erklæringen har klageren bekræftet, at han primo 2013 overdrog aktiverne til selskabet.

Aktionærlån

Af SKATs afgørelse fremgår, at det fremgår af selskabets bogføring, kontospecifikation 15505Mellemregning [person2], at saldoen steg fra 30.000 kr. i kredit primo 2013 til 143.385 kr. i debet (gæld til selskabet) d. 19. september 2013.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens eksterne bogholder ved en fejl havde kommet til at registrere den ovenstående overførsel af aktiver den 30. september 2013 i stedet for primo 2013. Klageren er derfor af den opfattelse, at han på hævetidspunktet havde et tilgodehavende mod selskabet 252.600 kr., hvilket betyder at han også havde et tilgodehavende på selskabet på 79.215 kr. efter at han havde hævet de 173.385 kr.

Fri bolig

Selskabet købte med overtagelse den 1. september 2010 ejendommen, [adresse1], [by1], til 5.000.000 kr. Ejendommen er en blandet ejendom, der blev anvendt erhvervsmæssigt og udgjorde klagerens og hans families private bolig.

Ifølge oplysninger i BBR-udtræk bestod ejendommen af 6 bygninger:

Boligen på 339 kvm blev anvendt af klagerens og hans familie. Det fremgår af oplysninger indhentet fra BBR, at det kun er stuehuset der er opvarmet.

Klagerens repræsentant har indsendt to erhvervslejekontrakter mellem selskabet og [virksomhed3] A/S og en mellem selskabet og [virksomhed2] ApS.

Den første erhvervslejekontrakt med [virksomhed3] A/S er dateret 1. oktober 2013, og løb fra 1. oktober 2013 til 30. september 2015 – ændret 1. februar 2014. Lejen var oprindeligt på 15.000 kr. pr. måned inklusive moms, men blev forhøjet til 27.500 kr. med virkning fra den 1. december 2014. I lejen indgik el, vand og varme. Lejemålet omfattede 120 m² kontor, 1.250 m² lager- og pakkerum, adgang til køkken på 40 m² samt adgang til et 15 m² værelse til overnatning. I lejen indgik også kontormøbler og pc’er. Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvilke bygninger [virksomhed3] A/S lejede.

Den anden erhvervslejekontrakt med [virksomhed3] A/S, dateret 1. oktober 2015, løb fra 1. oktober 2015 til 31. september 2016. Lejemålet omfattede 120 m² kontor 1.250 m² lager- og pakkerum, adgang til køkken på 40 m² adgang til et 15 m² værelse til overnatning samt 2.000 m² udendørs lagerplads. Lejen udgjorde 35.000 kr. inklusive moms på 7.000 kr. Der var ikke aftalt noget vedrørende varme- og vandbidrag. Dog skulle [virksomhed3] A/S afholde 25 % af elregningen, der skulle betales kvartalsvis. I lejen indgik også kontormøbler og pc’er. Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvilke bygninger [virksomhed3] A/S lejede.

Af den fremlagte erhvervslejekontrakt mellem selskabet og [virksomhed2] ApS fremgår, at lejemålet omfattede kontor på 25 m² og hal på 400 m². Lejemålet løb fra 1. oktober 2013 til 30. september 2015. Erhvervslejekontrakten blev ændret 1. januar 2015. Lejen var oprindeligt sat til 8.000 kr. pr. måned inklusive moms, men blev nedsat til 2.000 kr. inklusive moms fra 1. januar 2015. Det fremgår hverken af lejekontrakten, hvilke bygninger lejemålet bestod af eller hvorvidt selskabet skulle afholde udgifter til vand, varme og el.

Der er ikke indsendt lejekontrakt mellem selskabet og klageren og hans ægtefælle. Selskabet har heller ikke bogført, at der er stillet fri bolig til rådighed for klageren og/eller hans ægtefælle.

Følgende fremgår af SKATS afgørelse:

”SKAT har besigtiget erhvervslokalerne den 26. august 2015. Vi konstaterede, at der fra ejendommen drives erhverv. SKATs opfattelse er, at ejendommen generelt er i rigtig god stand. De erhvervsmæssige lokaler består af: kontorlokaler, staldbygninger og en stor hal (tidligere ridehal). Alle bygningerne er tæt forbundet med hinanden, og der er tale om en form for firelænget bygning. Staldbygningerne benyttes i dag ikke til heste, idet selskabet i 2013 har afhændet hestene. Begge døtre har tidligere været aktive ryttere, og har begge deltaget i DM. Staldbåsene blev sporadisk brugt til opbevaring af diverse materialer. Hvorvidt det var selskabets eller private materialer var svært at vurdere uden en egentlig kontrol af hver del til et købsbilag el.

Du fortalte, at der ved beskatning af fri bolig er taget højde for, at selskabets ansatte anvender spisestuen som mødelokaler, spiser frokost i familiens køkken, og at der i en periode har været anvendt et værelse i stuehuset til overnattede gæster/ansatte.

I forbindelse med selskabets overtagelse af ejendommen i 2010, har [virksomhed4] A/S (Statsaut. Ejendomsmæglere & Valuarer, MDE) d. 15. november 2010 foretaget en vurdering af stuehuset – [adresse1], [by1]. Stuehusværdien vurderes til 1.500.000 kr. Ved vurderingen er der bl.a. lagt til grund, at en del af stuehuset anvendes af ansatte til møde og personalefaciliteter.

Den offentlige ejendomsvurdering har ikke foretaget særskilt vurdering af stuehuset. Selskabet har ej heller anmodet herom, selvom deres vurdering er, at ejendommen primært anvendes erhvervsmæssigt, og at stuehuset har en meget lille værdi (30 % af den samlede købssum på 5.000.000 kr.)

Ejendommen er i øjeblikket til salg hos [virksomhed4] A/S for 5.995.000 kr. D.d. er du og din hustru stadig tilmeldt adresse jf. Folkeregistret. Af billederne fremgår, at stuehuset på 339 kvm er moderniseret, og at både køkken, bryggers og alle badeværelser er istandsat med nyere inventar og hvidevarer.”

Af SKATs afgørelse fremgår desuden:

Ejendommen er pt. sat til salg. Ejendomsmægleren beskriver ejendommen således:

”Heste / lystejendom med idyllisk beliggenhed på Nordfyn

I det hyggelige landsbysamfund [by2] på Nordfyn venter denne enestående ejendom på at tage imod nye ejere - og heste. Ejendommen er udstyret med alle professionelle faciliteter til hestehold - herunder en stor udendørs ridebane på 6000 m2 - og der er tillige fortrinlige muligheder for at drive erhverv fra adressen. Prikken over iet er det flot moderniserede stuehus, der byder på hele 339 herskabelige kvadratmeter og udsigt over det idylliske landskab.

Ejendommen er fuldt udstyret til professionelt hestehold. Stalden har ni store, lyse bokse med højt til loftet - og plads til at udvide med 4-5 bokse mere, hvis der er behov for det. Hertil kommer et dejligt stort sadelrum, et hestesolarium og et professionelt vaskeanlæg til hestedækkener. Ridehallen har en 20x40-bane, som er professionelt anlagt og yderligere behandlet, så den aldrig skal vandes, aldrig støver og aldrig kan fryse. Der er ni græsfolde og herudover to gode vinterfolde med drænet bund og knust asfalt som toplag, så hestene får de optimale vilkår - også når det regner.

Det flotte stuehus er opført i 1893 og smukt moderniseret med respekt for bygningens oprindelige stil - her får man både herskabelig charme og moderne komfort.

Går man igennem de lyse, indbydende rum, vil man bemærke et væld af fine detaljer, der understreger boligens gennemførte finish - smukke stuklofter med rosetter, fritlagte loftsbjælker, bordplader i granit og smukke franske døre. Man vil måske også bemærke de intelligente IHC-styrede lysdæmpere i alle rum og GF alarmsystemet med rumføler.

Spørger man ind til energiregnskabet, vil man blive forbløffet over, hvor billigt ejendommen varmes op - det kan man takke rapsoliefyret for.

Boligen indeholder lækkert køkken-alrum med Invita kvalitetskøkken, to flotte stuer og fem værelser - heraf et stort master bedroom med walk-in closet og udgang til en skøn, sydvendt altan. Hertil kommer to badeværelser, et stort bryggers og to flotte halls. Fra både stue og alrum er der udgang til en dejlig, sydvendt terrasse, hvor aftensmaden kan serveres på de lune sommeraftner.

I ejendommens ene sidelænge er der indrettet kontorfaciliteter med alle professionelle installationer, bad, toilet og plads til seks arbejdspladser. Endelig hører der en stor hal på 300 m2 med betongulv med til ejendommen - perfekt til værksted eller maskinhal. Udendørsarealerne er endvidere befæstet for tung trafik og belagt med knust asfalt, og haveanlægget er indhegnet, så man trygt kan have hunde gående løs på grunden.

Fra adressen er der 4 minutters kørsel til [by3], hvor der er skole, gymnasium og et væld af gode butikker - alt hvad du skal bruge i hverdagen. Der er også cykelsti, og skolebussen stopper lige foran døren. På 15 minutter når du centrum af [by4], og der er nem adgang til motorvejen mod vest ved [by5]. Snart er der også let adgang til motorvej øst, når [bro] åbner, så du slipper for at køre gennem [by4].
Dette er kort fortalt en hesteejendom, med alt hvad man kan drømme om af professionelle faciliteter, herskabelig charme og utroligt idyllisk beliggenhed. Velkommen til [by2]!””

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klagerens ægtefælle har medregnet fri bolig ved selvangivelsen for indkomstårene 2011-2014.

SKAT har dog i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen vedrørende selskabet oplyst, at klagerens ægtefælle kun har medregnet fri bolig i indkomstårene 2011-2013. Dette fremgår også af den af SKAT indsendte R75 for indkomståret 2014 vedrørende klagerens ægtefælle.

Af SKATs afgørelse fremgår, at SKAT har modtaget beregningsgrundlaget fra revisor. Der er taget udgangspunkt i en vurdering af stuehuset på 1.500.000 kr. I 2011 og 2012 er tillagt forbrugsudgifter med 50 % af de faktiske udgifter, hvorimod der i 2013 og 2014 kun er tillagt forbrugsudgifter med 30 % af de faktiske udgifter.

Beregning af fri bolig for klagerens ægtefælle er opgjort således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2011-2014 med henholdsvis 189.000 kr., 206.000 kr., 243.000 kr. og 19.000 kr. vedrørendeskattemæssig værdi af fri bolig samt de af selskabet afholdte private udgifter til el, vand, varme og ejendomsskatter. Derudover har SKAT forhøjet klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2013 med 222.600 kr. for overførelse af aktiver samt forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2013 med 143.385 kr. vedrørende aktionærlån efter ligningslovens § 16 E.

Som begrundelse vedrørende overdragelse af aktiver er anført:

”SKAT mener, at de aktiver du overdrager til dit selskab skal beskattes som kapitalindkomst jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11. Aktiverne er anvendt erhvervsmæssigt i dit selskab [virksomhed1] ApS. Der er således tale om erhvervsmæssige aktiver og ikke private formuegoder.

Overdragelse mellem interesseforbundne parter skal ske til markedspris jf. ligningslovens § 2, stk. 1. SKAT har ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere om det er sket i dette tilfælde.

SKAT har anmodet om købsbilag eller bankudtog for anskaffelserne. Du har oplyst, at du ikke har kunnet finde bilag eller bankoplysninger der går så langt tilbage. Pengene til anskaffelsen er kommet i forbindelse med salg af en ejendom. SKAT har dog ikke modtaget dokumentation herpå.

Det er din opfattelse, at aktiverne er omfattet af statsskattelovens § 5. Det begrundes med, at aktiverne er købt for private midler, og at du ikke har anvendt dem erhvervsmæssigt. SKAT er ikke enig i den antagelse. Du oplyste på mødet med SKAT d. 26. august 2015, at aktiverne har været anvendt erhvervsmæssigt i [virksomhed1] ApS, og at det var årsagen til at aktiverne overdrages til selskabet. At du har købt aktiverne for private midler har ingen betydning, hvilket du i øvrigt heller ikke har dokumenteret. De overdragne aktiver har også karakter af erhvervsmæssige aktiver – kontormøbler, lagerreoler, hesteudstyr (selskabet har ejet heste). Du har tidligere oplyst, at grunden til at aktiverne er købt privat var fordi selskabet ikke havde midler hertil.

SKAT har som følge af manglende dokumentation for, at du er rette ejer af aktiverne, og til hvilken pris de er anskaffet, fastsat anskaffelsessummen til 0 kr. Du beskattes af hele overdragelsessummen på 222.600 kr. jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11.”

Som begrundelse vedrørende aktionærlån er anført:

”SKAT har anset mellemregningskontoen pr. 19. september 2013 på 143.385 kr. for skattepligtig jf. ligningslovens § 16 E og 16 A.

Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Beskatningen af hævningerne skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivningen til anpartshaveren etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen.

SKAT har gennemgået selskabets mellemregningskonto (mellem dig og dit selskab). Der er tale om interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2, idet du ejer hele anpartskapitalen i selskabet.

Ved gennemgang af kontospecifikationen kan SKAT konstatere, at du fra og med den 1. januar til 19. september 2013 har foretaget hævninger på i alt 143.385 kr. som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Det er ikke dokumenteret, at de foretagne hævninger allerede er beskattet hos dig, idet hævningerne ikke indgår i den indberettede løn til SKATs eIndkomst(indkomstregistret).

SKAT anser hævningerne på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, fordi du ikke har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS.

SKAT har ikke anerkendt, at overdragelse af aktiver til selskabet er sket med virkning forud for 30. september 2013, men mener, at i tilfælde hvor der ikke er indgået en skriftlig overdragelsesaftale med dato eller aftale om overdragelsestidspunkt, må bogføringsdatoen være skæringsdato – i dette tilfælde 30. september 2013. Mellemregningskontoen forud for dette tidspunkt anses at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Beløbet skal som nævnt beskattes allerede på hæve tidspunktet.

SKAT tillægger det ikke betydning, at du overfor revisor har bekræftet, at det er en fejl fra selskabets bogholder, at bilag på overdragelsen af aktiverne er bogført med datoen 30. september 2013. Der findes ikke en reel begrundelse for, at aktiverne skulle være overført primo og ikke på bogføringsdatoen. Det virker mere sandsynligt, at du har overdraget aktiverne som en efterrationalisering for at undgå beskatning efter ligningslovens § 16 E ved et aktionærlån.

SKAT tillægger det heller ikke betydning, at du efterfølgende bekræfter, at aktiveren er overdraget til selskabet primo år 2013. Der er tale om interesseforbundne parter, og selskabet og anpartshaveren er i denne situation samme beslutningstager. Anpartshaveren vil derfor altid kunne bekræfte det der vil falde ud til hans egen fordel. Det har ikke en betydning for selskabet om aktiverne er overdraget primo 2013 eller 30. september 2013.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 143.385 kr. som aktieindkomst jf. ligningslovens § 16 E og § 16 A, stk. 1.

Som begrundelse vedrørende fri bolig er anført:

”SKAT har anset fri bolig af [adresse1], [by1] som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Ejendommen benyttes af dig og din familie som privat bolig. Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, og har derved bestemmende indflydelse på de beslutninger der træffes i selskabet. Det må således forudsættes, at det er dig der har besluttet, at selskabet skulle købe ejendommen tilbage i 2010, og at i som familie har haft stuehuset til rådighed for privat bolig. SKAT finder derfor, at godet har passeret din privatøkonomi, og må anses for udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 5. Der henvises til SKM 2009.247 hvor Vestre Landsret fastslå, at udlejning til søn og svigerdatter anses for passeret hovedaktionærens privatøkonomi.

Fri bolig skal beregnes ud fra anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 16, stk. 9.

SKAT finder ikke, at den vurdering der er foretaget af [virksomhed4] A/S svarer til den værdi der skal anvendes ved beregning af fri bolig. I vurderingen er der blandt andet givet nedslag for, at en del af stuehuset anvendes af ansatte til møde- og personalefaciliteter. Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af den del af stuehuset der er til rådighed for din private benyttelse. At en del af stuehuset også anvendes i begrænset omfang af de ansatte betyder ikke, at du ikke har rådighed over de samme lokaler. Der er direkte adgang fra boligens øvrige rum, og de er ikke aflåste eller i øvrigt begrænset i anvendelse. SKAT henviser til SKM 2015.441.BR.

Byretten fandt i denne sag, at det afgørende for, hvorvidt der skal foretages et nedslag i beregningsgrundlaget, er, om lokalerne kan antages at være stillet til skatteyderens rådighed. Det er således ikke afgørende, hvorvidt lokalerne rent faktisk har været anvendt til private formål af skatteyderen. De påberåbte lokaler måtte herefter anses at være stillet til rådighed for sagsøgerne og således ikke anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Overordnet må det vurderes, at der ikke er en egentlig adskillelse af privat boligen og erhvervsbygningerne. Der er ikke noget der forhindrer adgang til rådighed over alle bygningerne, og det kan ikke udelukkes, at de også i en vis udstrækning er benyttet til opbevaring af private ejendele - herunder f.eks. havemøbler, haveredskaber, cykler, privat rideudstyr etc.

SKAT er bevidst om, at ejendommen er beliggende i et område, hvor huspriserne ikke følger markedet generelt. SKAT har med udgangspunkt i den oprindelige købspris i 2010 for 5.000.000 kr. dog ikke anerkendt, at stuehusværdien kun skal udgøre 1.500.000 kr. Det vurderes, at stuehuset har en væsentlig højere værdi end de øvrige bygninger, og må derfor også udgøre en større andel af den samlede købspris. Der kan heller ikke gives nedslag i beregningsgrundlaget for sporadisk anvendelse af lokaler i privatboligen til erhvervsmæssige formål. SKAT mener desuden, at der i beregningsgrundlaget skal indgå en andel af de meget idylliske omgivelser/grund – (ridebane, have, gårdsplads osv). Herudover vurderes det at du og din familie også har mulighed for at bruge staldbygninger og laden til opbevaring af private ejendele.

SKAT mener, at stuehuset med tilhørende udenomsarealer har en værdi på mellem 2.500.000 kr. og 3.000.000 kr.

Der er i skønnet taget udgangspunkt i følgende:

SKAT mener, at beregningsgrundlaget for fri bolig skal være 2.500.000 kr. jf. ligningslovens § 16, stk. 9. I skønnet indgår stuehuset fuldt ud, haven, gårdspladsen, ridebane, ridehal, opbevaring i de øvrige bygninger i begrænset omfang. Vi har ved vurderingen henset til, at ejendomspriserne generelt for området er lave, at det ikke kan udelukkes at være til gene, at der drives erhverv fra de øvrige bygninger, og at selskabet også anvender ridebane og ridehal til produktudvikling. Vi har derfor fastsat værdien forsigtigt til 2.500.000 kr.

Revisor har i brev af 21. december 2015 anført, at SKM 2015.441.BR ikke kan sammenholdes med denne sag. De er enige i, at møde- og personalefaciliteter også bruges til privat benyttelse, hvilket der efter revisors opfattelse også er lagt til grund i ejendomsmæglerens vurdering. Revisor mener, at der i vurderingen alene er taget hensyn til den gene det er, at der i stuehuset er lokaler, som anvendes til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Revisor oplyser, at der ikke som anført er tale om sporadisk anvendelse, da der er ansatte som anvender lokalerne dagligt og der afholdes salgsmøder i lokalerne op til flere gange om ugen.

SKAT mener, at det må være revisors egen fortolkning af ejendomsmæglerens vurdering, når han i brevet anfører, at ”Der er i vurderingen alene taget hensyn til den gene det er, at der i stuehuset er lokaler, som anvendes til både privat og erhvervsmæssig benyttelse.” I ejendomsmæglerens vurdering står følgende: ”Ved vurderingen er der b.la. lagt til grund, at en del af stuehuset anvendes af ansatte til møde- og personalefaciliteter.” Efter SKATs opfattelse er det ikke en ejendomsmæglers opgave, at værdiansætte hvilken gene det er for anpartshaveren, at en del af stuehuset også anvendes af selskabets ansatte. Ejendomsmæglerens opgave må være at prisfastsætte ejendommen til salgsprisen, og ikke hvilken værdi anpartshaveren skal beskattes af ved fri bolig. Beskatningsgrundlaget opgøres ud fra objektive kriterier – ejendomsvurdering eller handelsværdi jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Ejendomsmægleren har ikke oplyst hvilken prismæssig betydning det har haft på hans vurdering, at stuehuset anvendes af ansatte til møde- og personalefaciliteter.

SKAT henviser til SKM 2015.441.BR fordi der netop her er taget stilling til, at der som udgangspunkt skal ske beskatning af HELE boligen. Der gives kun nedslag i værdien hvis det bevises, at lokalerne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. SKAT mener derfor ikke, at der skal gives nedslag for de lokaler i stuehuset der også anvendes af selskabets ansatte. Det afgørende må her være, at lokalerne primært anvendes privat og indgår som en integreret del af stuehuset. Der er ikke separat adskillelse af lokalerne e.l. Efter det oplyste er der tale om det der af familien anvendes som spisestue samt familiens private køkken. SKAT har på baggrund af dette ikke vurderet, at [virksomhed4] A/S´s vurdering af stuehuset kan lægges til grund ved beregning af fri bolig.

Revisor har anført, at ombygningsudgifter på 727.000 kr. alene omfatter kontorfaciliteter. SKAT har ikke gennemgået den samlede udgiftspost. Ombygningsudgifterne er en samlet post der er opstået fra anskaffelsen i 2010 og frem til 31. december 2013 (årsregnskabet). Det fremgår dog af kontoudskriftet, at der i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2013 er tale om mindre udgifter herunder algefjerning på tag, sten i indkørsel og malerarbejde. Disse udgifter må kunne henføres til både privat og til erhverv. SKAT har ikke i vurderingen tillagt disse udgifter afgørende betydning, og derfor ændrer det ikke på SKATs oprindelige skøn.

SKAT fastholder med ovenstående begrundelse, at beskatningsgrundlaget for fri bolig skal fastsættes til 2.500.000 kr.

Selskabet dækker også dine udgifter til el, vand og varme. For 2011-2012 skønnes den erhvervsmæssige andel til 50 %. For 2013 og fremefter er den erhvervsmæssige andel forhøjet til 70 %. SKAT finder det ikke dokumenteret, at den erhvervsmæssige andel har ændret sig. Der er ikke opsat særskilt målere, der kunne fastsætte det faktiske forbrug.

Din revisor mener, at forbruget (el, vand og varme) er fastsat for højt. Han har redegjort for en gennemsnitsfamilies normale forbrug af el og vand på ca. 23.000 kr. årligt. Tallene er hentet fra bolig-websitet ”Bolius”. Det samlede private forbrug er fastsat til ca. 60.000 kr. årligt. Revisor mener ikke, at det koster en familie 37.000 kr. (60.000 kr. – 23.000 kr.) at opvarme et hus på 339 kvm. årligt.

SKAT fastholder det opgjorte forbrug. Det skal her påpeges, at SKAT har taget udgangspunkt i det skøn revisor selv tidligere har anvendt ved beskatning af fri bolig. Det er kun i 2011 det er fastsat af SKAT, hvor vi har taget udgangspunkt i det skøn revisor har lavet i 2012 og 2013. Skønnet er foretaget ud fra de faktiske afholdte udgifter forbrugt på hele ejendommen. Selskabet/dig har ikke installeret målere der kan opgøre det præcise forbrug – erhverv contra privat – og derfor må fordelingen ske på baggrund af et skøn. SKAT har vurderet, at den fordeling revisor selv har anvendt med 50 % erhverv og 50 % privat, må være bedste bud i mangel af en konkret opmåling. SKAT har også henset til, at erhvervslokalerne for en stor dels vedkommende består af staldbygninger og ridehal. Sådanne bygninger vil normalt ikke være opvarmet. Kontorlokaler udgør en mindre del af det samlede areal. Det skal ligeledes bemærkes, at stuehuset er 339 kvm., og at det ikke er en nyere ejendom.

De erhvervsmæssige lokaler er alle udlejet. Typisk er det lejere der skal bære forbrugsudgifterne, men selskabet har ikke opkrævet betaling fra lejerne der kan begrunde en nedsættelse af den private andel.

Selskabet har fejlagtigt angivet momsfradrag for privat el, vand og varme. El, vand og varme skal derfor forhøjes med momsen, idet det opgjorte forbrug er udgiften uden moms.

Fri bolig opgøres herefter således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2011-2014 nedsættes med henholdsvis 47.000 kr., 63.000 kr., 101.000 kr. og 74.000 kr., at klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 222.600 kr. og at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 143.385 kr. Af Klagen fremgår bl.a.:

”Fri bolig

Vi er enige i SKAT's vurdering af, at det er [person2] som skal beskattes af den fri bolig i ovennævnte indkomstår. Vi er ikke enige i SKAT's ændring af beregningsgrundlaget for fri bolig.

Beregningsgrundlaget for fri bolig har i alle ovennævnte indkomstår været 1.500.000 kr. for beboelsesdelen ud fra en vurdering foretaget af statsautoriseret ejendomsmægler [person3] fra [virksomhed4] A/S.

SKAT har ud fra nogle ikke dokumenterede skøn vurderet, at dette beløb ikke skal være 1.500.000 kr., men 2.500.000 kr.

SKAT har ved deres besøg den 26. august 2015 på ejendommen kunnet konstatere, at der er foretaget opdeling af den erhvervsmæssige og den private boligdel, da alle bygninger omkring stuehuset anvendes erhvervsmæssigt og er udlejet på lejekontrakter til selskaberne [virksomhed3] A/S samt [virksomhed2] ApS. Af disse 2 selskaber er [person2] alene hovedaktionær i [virksomhed2] ApS. Det eneste sted, hvor der ikke foreligger en klar opdeling er [virksomhed3] A/S anvendelse af køkken og spisestue til personalets frokostrum samt afholdelse af personalemøder, salgsmøder m.v. Disse 2 rum er en del af beboelsesdelen.

Vi er derfor ikke enige i, at der ikke foreligger en klar adskillelse af privat og erhverv.

Herudover har SKAT lagt til grund, at der frem til 31. december 2013 er ofret 727.000 kr. på forbedringer. Disse forbedringer kan dokumenterbart alle henføres til den erhvervsmæssige del og har derfor ikke haft indvirkning på værdien af beboelsesdelen.

SKAT har i deres afgørelse henvist til en afgørelse SKM 2015.441.BR. Efter vores opfattelse kan den henviste SKM 2015.441.BR ikke sammenholdes med denne sag. Vi er enige med SKAT i, at møde- og personalefaciliteter også bruges til privat benyttelse, hvilket også er lagt til grund i ejendomsmæglerens vurdering. Der er i vurderingen alene taget hensyn til den gene, det er, at der i stuehuset er lokaler, som anvendes til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Der er ikke som anført tale om sporadisk anvendelse, da der er ansatte som anvender lokalerne dagligt, og der afholdes salgsmøder i lokalerne op til flere gange om ugen.

SKAT afviser dette med, at det er revisor's egen fortolkning og ejendomsmæglernes opgave må være at prisfastsætte ejendommen til salgspriser, og ikke hvilken værdi anpartshaveren skal beskattes af ved fri bolig.

Når [person2] har indhentet og betalt for en vurdering af en uddannet statsautoriseret ejendomsmægler, som har kendskab til områdets priser på ejendomme samt fastsættelse af leje på ejendomme til udlejning, bør det efter vores opfattelse være denne vurdering, der skal lægges til grund og ikke et "skøn" foretaget af SKAT.

Vi er derfor af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget skal fastholdes til det selvangivne på 1.500.000 kr.

Privat andel af el, vand og varme

I beskatningsgrundlaget indgår følgende privat andele:

Ovenstående beløb skal tillægges 25 % moms.

I beskatningsgrundlaget indgår de faktiske afholdte udgifter til indkøb af el, vand og varme. Da der anvendes planteolie til opvarmning, kan der være forskydning i de afholdte udgifter de enkelte år, da der ikke optages beholdning af planteolie ultimo regnskabsåret.

Ifølge bolig-websitet "Bolius" bruger en typisk gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn 13.986 kr. i el og ca. 9.000 kr. i vand, svarende til i alt ca. 23.000 kr. Dvs. at der gennemsnitlig over de 4 år er ca. 37.000 kr. til dækning af varmeudgift.

Et hus på 130 kvm. bruger ifølge websitet 4.100 kg. træpiller (der er ikke oplyst planteolie, men det er en også en billig opvarmningskilde) svarende til en udgift på mellem 7.175 kr. og 9.020 kr. Vi er opmærksomme på, at stuehuset inkl. fællesarealer er væsentligt større, men forbruget ligger ikke over 37.000 kr. pr. år, da der anvendes planteolie til opvarmning.

SKAT henviser til, at det er revisor's skøn, at fordelingen skal være 50/50 på ovennævnte udgifter. Vi må i den forbindelse påpege, at det ikke er revisor's skøn men selskabets skøn.

Ud fra ovenstående beregning mener vi, at det er dokumenteret, at ændring af skøn på den ikke erhvervsmæssige andel af el, vand og varme ligger inden for de gennemsnitlige beregninger for en gennemsnitsfamilie i Danmark, hvorfor der ikke er grundlag for ændring af de selvangivne beløb for indkomstårene 2013 og 2014.

Overdragelse af aktiver til [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]

[person2] er af den opfattelse, at aktiverne er omfattet af Statsskattelovens § 5 da de er købt af private midler og aktiverne ikke har været anvendt til erhvervsmæssig benyttelse af [person2]. Derfor har der ikke været foretaget skattemæssige afskrivninger.

I forbindelse med SKAT's besøg den 26. august 2015 blev der fremvist de overdragne aktiver, som ikke var videresolgt pr. denne dato. Videresolgte aktiver før denne dato er dokumenteret med salgsfaktura fra selskabet til køber, hvor priserne ligger på niveau med de fastsatte vurderingspriser på overdragelsesdatoen fra [person2] privat til selskabet.

Der kan således ikke være tvivl om tilstedeværelsen af aktiverne, da solgte aktiver er dokumenteret med salgsfakturaer og endnu ikke solgte aktiver pr. 26. august 2015 kunne forevises ved SKAT's besøg.

Da aktiverne er købt af private midler, har [person2] ikke gemt bilag på de oprindelige køb i privat regi af aktiverne. Det er dokumenteret, at aktiverne ikke tidligere er købt af [virksomhed1] ApS, hvorfor [person2] må være den rette ejermand på overdragelsestidspunktet.

Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at [person2] skal beskattes af overdragelsessummen på 222.600 kr. som en indkomst ved udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler, da der ikke har været tale om udlejning af driftsmidler, men en overdragelse af privat købte aktiver til selskabet.

Mellemregning med [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]

Mellemregningen udgjorde primo 2013 et tilgodehavende til [person2] på 30.000 kr. Herefter er der overdraget aktiver for 222.600 kr. til selskabet og hævet 173.385 kr. frem til 30/9 2013, således mellemregningen pr. 30/9 2013 var på 79.215 kr. i [person2]'s favør. [person2] har en ekstern bogholder til at føre selskabets bogholderi og har overfor SKAT og os bekræftet, at det er en fejl fra selskabets bogholder, at bilag på overdragelsen af aktiverne er bogført med datoen 30/9 2013, da aktiverne er overdraget til selskabet primo år 2013. Dette er også bekræftet ved underskrift på overdragelsesdokumentet. Det forhold, at SKAT begrunder overdragelsen af aktiverne som en efterrationalisering for at undgå beskatning efter ligningslovens § 16 E ved aktionærlån, kan ikke accepteres som begrundelse af [person2].

Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at der i selskabet har været et ulovligt anpartshaverlån, som skal beskattes i indkomståret 2013 som aktieindkomst jf. ligningslovens § 16 E og § 16 A, stk. 1.”

Klagerens repræsentant indkom den 8. januar 2020 med bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling. Det fremgår heraf:

Overdragelse af aktiver

Forslag til afgørelsen stemmer ikke overens med SKAT's ændring. og vores drøftelse med sagsbehandler (...) den 27. september 2018.

[person2] har ikke modtaget kontant 222.600 kr., eller som SKAT anfører, modregnet mellemregningen for de overdragne aktiver. SKAT har i deres afgørelse værdiansat de overdragne aktiver til kr. 0, hvilket vi på vegne af [person2] har modbevist ved indsendelse af fakturaer på selskabets efterfølgende salg af aktiver. Øvrige aktiver blev fremvist ved SKAT's besøg den 26. august 2015.

SKAT har i deres afgørelse anset beløbet som en lejeindtægt for [person2], som ikke er godskrevet mellemregningen. Dette på trods af, at SKAT ikke mener, at aktiverne er til stede og dermed kan værdiansættes?

Aktionærlån

Jf. samtale med sagsbehandler (...) hænger dette sammen med ovennævnte.

Fri bolig

Der synes ikke at være taget hensyn til, at der som oplyst til sagsbehandler (...), i SKAT's grundlag er tillagt forbedringer 727.000 kr. som alene vedrører den erhvervsmæssige del. Herudover er vi uforstående overfor, at det af SKAT foretagne skøn ikke tilsidesættes af en på tidspunktet for købet af ejendommen foretaget vurdering af en uddannet statsautoriseret ejendomsmægler, som har kendskab til områdets priser på ejendomme samt fastsættelse af leje på ejendomme til udlejning.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”Fri bolig

Vi er ikke uenige om beskatning af fri bolig. Tvisten vedrører udelukkende med hvilket beløb beskatningsgrundlaget skal fastsættes til.

Der er i klagen ikke fremkommet nye oplysninger.

SKAT vedlægger BBR over [adresse1], [by1]. Der er en specifikation af hver bygning for sig, og et luftfoto af ejendommen.

Forbrugsudgifter

Det er de faktiske udgifter der er lagt til grund for energiforbruget. SKAT er enig i, at det er et ret usædvanligt høj forbrug, men ikke desto mindre er det de udgifter, der er betalte. Der øvrige lokaler opvarmes ikke med undtagelse af kontoret på 100 kvm., og derfor må forbrugsudgifterne være anvendt i privatboligen.

Det er korrekt, at der kan være forskydninger i udgifterne, når der købes op til lager. Der er dog ikke optalt et sådan lager, og derfor har SKAT taget udgangspunkt i de udgifter der faktisk er afholdt af selskabet i de enkelte indkomstår.

Overdragelse af aktiver

Klager skriver i klagen, at de overdragne aktiver, der ikke var solgt på besøgstidspunktet, blev fremvist for SKAT d. 26. august 2015.

Det er korrekt, at SKAT blev vist rundt på ejendommen. Det primære formål var at besigtige ejendommen til vurdering af privat contra erhvervsmæssig benyttelse til brug for fri bolig. SKAT havde derfor ikke fokus på de enkelte aktiver, og blev ikke orienteret specifikt om, hvilke aktiver der var overdraget fra [person2] til [virksomhed1] ApS

SKAT spurgte ind til hvad posten driftsmidler 90.000 kr. bestod af. Denne specifikation er fremsendt efterfølgende.

Klager fremsendte i forbindelse med sagsbehandlingen et dokument, hvoraf det fremgik, at selskabets aktiver overdrages i forbindelse med ejendomshandel indgået i september 2016. Ejendomshandlen er efterfølgende annulleret. SKAT har ikke fået fremvist andre salgsdokumenter på selskabets aktiver.

Helt overordnet er det SKATs holdning, at der er ført midler fra selskabet til [person2] privat uden tilstrækkelig dokumentation (ikke kontant men ved reduktion af mellemregningen). Der er ikke klart fremlagt dokumentation for, at [person2] har købt aktiverne for (private) egne midler. Det har derfor heller ikke været muligt at foretage en konstatering af tilstedeværelse eller en vurdering af den reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet, da vi hverken kender anskaffelsestidspunktet eller købsprisen.

SKAT har valgt at beskatte hele beløbet efter statsskattelovens § 4. Det afgørende her må være, at det er oplyst over for SKAT, at driftsmidlerne altid har været anvendt i selskabet. Det er derfor ikke afgørende om driftsmidlerne er anskaffet af egne midler. Har de været anvendt erhvervsmæssigt er en gevinst skattepligtig.

Den manglende dokumentation kommer til udtryk ved, at SKAT har fastsat anskaffelsesprisen til 0 kr. Derved bliver hele beløbet beskattet. SKAT har forsøgt at indhente oplysninger om anskaffelsestidspunkt og købspris, men [person2] har ikke været i stand til at skaffe hverken et bilag eller en betalingsoverførsel fra banken.

SKAT mener derfor ikke, at der kan overføres et beløb til ham privat uden beskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Overdragelse af aktiver

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende aktiver er overdraget fra klageren til selskabet i indkomståret 2013. Desuden findes det ikke for godtgjort, at aktiverne havde en værdi svarende til det oplyste.

Retten finder herefter, at klageren har modtaget maskeret udlodning på 222.600 kr. fra selskabet i form af godskrivning på mellemregningskontoen, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

SKATs afgørelse ændres således, at beløbet på 222.600 kr. anses for udbytte og dermed aktieindkomst.

Aktionærlån

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Det lægges til grund, at der ifølge bogføringen er opstået et lån til klageren over mellemregningskontoen som opgjort af SKAT.

Posteringen på mellemregningskontoen den 30. september 2013 anses som udbytte til klageren, jf. ovenfor.

Der er ikke grundlag for at henføre posteringen af udbyttet til primo 2013. SKATs opgørelse af lånet kan derfor tiltrædes.

Lånet anses skattemæssigt for udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 E og 16 A, stk. 1 og 2.

Fri bolig

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen i selskabet.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33 anvendes den.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand, ejendomsskat m.v.) jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 11. pkt.

Ejendommen er en ejendom med blandet anvendelse, bestående af et stuehus på 339 m² der er opført i 1883, fire udhuse og en ridehal/et maskinhus.

Selskabet erhvervede ejendommen den 1. september 2010 til 5.000.000 kr.

Der foreligger ikke nogen særskilt ejerboligværdi for stuehuset. Fordelingen mellem stuehuset og den øvrige del af ejendommen må således foretages skønsmæssigt. SKAT har ved dette skøn taget udgangspunkt i arealfordelingen og desuden taget hensyn til, at værdien af de øvrige bygninger m.v. er mindre end værdien af stuehuset. Retten er enig i SKATs skøn, hvorefter 50 % af ejendommens værdi er knyttet til stuehuset. Det bemærkes, at forbedringsudgifter afholdte efter den 1. september 2010 ikke er tillagt værdien af den samlede ejendom. Det er derfor uden betydning, om udgifterne henføres til den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Den af klageren ensidigt indhentede erklæring fra ejendomsmægler tillægges ikke afgørende betydning.

Klageren har oplyst, at dele af ejendommen også anvendes til kantine, mødelokale samt til sporadisk overnatning af de selskaber der lejer erhvervslokaler på ejendommen. Retten finder ikke, at dette ændrer på, at klageren havde rådighed over stuehuset. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 10. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.199.ØLR og byrettens dom offentliggjort i SKM2015.441.BR.

Ifølge BBR er det kun stuehuset, der er opvarmet. SKAT har dog foretaget en fordeling af udgifterne til el, vand, varme og ejendomsskatter for ejendommen. SKAT har henført 50 % af de faktiske udgifter til klagerens fri bolig. Retten finder ikke grundlag for at ansætte andelen til en mindre del. Vedrørende det anførte om normalforbrug ifølge oplysninger hentet fra Bolius, bemærkes, at der ved SKATs opgørelse er taget udgangspunkt i de faktisk afholdte udgifter.

Retten kan herefter tiltræde SKATs opgørelse af værdi af fri bolig. SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.