Kendelse af 06-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

SKAT afholdt den 4. februar 2014 en kontrol på massageklinikken [adresse1], [by1], hvor klageren blev antruffet. Hun oplyste til SKAT, at hun arbejder på stedet hver anden tirsdag og lige havde fået faste vagter. Hun oplyste desuden, at hun arbejder hver anden lørdag hos [virksomhed1] i [by2].

Klageren ville efter det oplyste "stoppe på stedet", men valgte at lade sig momsregistrere med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014.

Klageren oplyste desuden til SKAT, at hun ikke havde anden indtjening, og at hun levede af sin ægtefælles indkomst. De har fælles økonomi, og klageren fremviste et hævekort, hvor ægtefællen sætter penge ind. Ægtefællen bor i USA, og klageren oplyste, at hun kun er i Danmark ca. 5 måneder om året. Klageren påtænker at flytte til USA med parrets fælles søn på 3 år.

Klageren forklarede, at hun kun havde haft 2 vagter på [adresse1], og at hun skulle betale 700 kr. i husleje pr. dag til "[person1]", som ejer lejligheden, og 800 kr. til vagtpigen.

Under et møde med klageren den 4. juli 2014 i [SKAT], [adresse2], [by3], blev SKAT og klageren enige om antallet af annonceringer i [avisen] i årene 2012 – 2014 således:

Klageren bekræftede, at hun tog de priser, som fremgår af hendes hjemmeside. Hun nævnte eksempelvis: 1100 kr. for 1/2time, 600 kr. for alm. dansk og 700 kr. for cocktail.

Klageren oplyste, at hun i 2012 arbejdede som prostitueret fra april – 30. august og var "sygemeldt" fra 1. september 2012 og fremefter. Hun var også syg i januar og februar 2013.

Klageren har efter det oplyste også arbejdet hos [virksomhed1] i [by2], for det meste 6 timer pr. dag og normalt fra kl. 16-22. Hun har betalt 400 kr. i husleje pr. vagt, og der var ingen telefondamer tilknyttet stedet.

Klageren har en søn på 3 år og har oplyst, at hun betaler 3.906 kr. i husleje og modtager 1.000 kr. i boligsikring. Hun har betalt til fast rengøring i hjemmet. I perioden fra april 2013 - april 2014 har hun således betalt 11.475 kr. i alt for rengøring 2 gange om måneden, og hun har herudover betalt for vinduespudsning.

Klageren har til SKAT oplyst, at hun spiller rigtig meget (ofte dagligt) i klubber og på internettet - det er hovedsagelig spilleautomater, hun "dyrker". Hun har til SKAT oplyst, at hun for et par år siden vandt ca. 150.000 kr., men hun har tidligere også mistet sin ejerlejlighed på spil.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 til henholdsvis

-236.797 kr. og -285.635 kr.

SKAT har på baggrund af det negative beregnede privatforbrug for indkomståret 2012 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 320.000 kr. ekskl. moms, som udgør 80.000 kr. Af hensyn til forældelsesreglerne har SKAT betragtet de første 3 kvartaler som momsmæssigt forældede, hvorfor der kun er opkrævet 20.000 kr. i moms (for lidt angivet i udgående afgift).

Klagerens indkomst for indkomståret 2013 er forhøjet skønsmæssigt med 360.000 kr. Moms udgør 90.000 kr. (for lidt angivet i udgående afgift).

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 skønsmæssigt med henholdsvis 320.000 kr. og 360.000 kr.

Når klageren arbejdede på [adresse1], var det gerne med vagter fra kl. 10-21. Klageren har oplyst, at hun betalte 600 kr. i husleje. SKAT har foreholdt klageren, at andre prostituerede, der har arbejdet på adressen har indrømmet, at huslejen nærmere er det dobbelte. Pigerne får kun kvittering på de 600 kr. hvorfor resten er ”sort”. Vagtpigen får ifølge SKATs oplysninger også i flere tilfælde 1.000 kr. og ikke 800 kr. Trods disse informationer fastholdt klageren sine tal, selv om hun under ”normale omstændigheder” ville kunne trække de ”rigtige” udgifter fra i regnskabet, hvis hun vel og mærke modtager korrekt faktura. Klagerens 2013-årsregnskab, som hun afleverede til SKAT under mødet, udviser et overskud på kun 9.874 kr. Indregnes de "sorte betalinger" på [adresse1] giver klagerens prostitutionsregnskab for 2013 faktisk underskud. Klageren har ingen bemærkninger hertil.

Klageren har oplyst, at hun for nyligt har investeret i nye fotos til internettet. Udgifterne hertil løber op i 6-7.000 kr. Hendes umiddelbare ”aktive” virksomhed bekræftes af en faktura i bilagsmappen på køb af 1.000 stk. kondomer. Fakturaen er dateret den 18. december 2013.

SKAT har som yderligere begrundelse for ændringerne anført følgende:

”(...)

Din revisor [person2] skriver i mail af 22.5.2015, at der for 2012 er "glemt" et overskud af selvstændig virksomhed på 9.485 kr. Kontrollen har forgæves rykket for et egentligt årsregnskab eller en anden form for opgørelse for 2012.

Såvel du og din revisor [person2] er anmodet om at indsende dit årsregnskab for 2014. Den 26.11.2015 har du oplyst pr. mail, at du er "på Hawaii på nuværende tidspunkt og kommer ikke hjem før i midten af januar. Men kan evt få min veninde til at sende det hvis det haster".

Der foretages ingen ændringer for indkomståret 2014, men sagen her udelukker ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

(...)

SKAT har oplysninger om, at du har arbejdet som prostitueret fra minimum 2012 og fremefter. Du har løbende annonceret i [avisen], haft faste vagter på flere massageklinikker, ligesom du har din egen hjemmesideprofil. I forbindelse med en bordelaktion udført af Skat [by3] blev du den 24. marts 2010 antruffet som prostitueret, hvor du oplyste, at du tidligere har arbejdet på [virksomhed2] også i [by3] i perioden november 2009 til marts 2010. Skat gjorde dig på det tidspunkt opmærksom på, at du skal føre regnskab over indtægter og udgifter. Du har ikke selvangivet noget overskud af virksomhed til og med 2012, og du har ikke været momsregistreret i perioden.

Du har siden 2011 været alene sammen med et barn.

Dit privatforbrug i 2012 er før regulering beregnet til minus 236.797 kr., efter reguleringen udgør beløbet plus 173.203 kr. Et passende privatforbrug for en person udgør i 2012 ifølge Danmarks Statistiks beregninger 201.000 kr.

Dit privatforbrug i 2013 er før regulering beregnet til minus 285.635 kr., efter reguleringen udgør beløbet plus 164.365 kr. Et passende privatforbrug for en person udgør i 2013 ifølge Danmarks Statistiks beregninger 205.000 kr.

Privatforbrugsberegninger for 2012 og 2013 er tidligere fremsendt sammen med forslaget.

Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på Statistikbanken.dk/ statbank5a og Statistikbanken.dk/ful 0.

Der henvises tillige til SKM2013.575.BR.

(...)”.

Efter mødet mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler er der hos SKAT indkaldt yderligere bemærkninger, og SKAT indsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1. Formue primo 2012:

Der var en gæld til [finans1] på 1.174.964 kr. pr. 1. januar 2011. Herefter sælges ejerlejligheden pr. 13. oktober 2011 for 620.000 kr., og gælden primo 2012 udgør herefter 436.964 kr. Det er korrekt, at denne gæld indfries i løbet af 2012, men der tilgår samtidig et nyt lån til [finans1] med en restgæld på 729.981 kr. pr. 31. december 2012. (Er med i gæld ultimo på 3.040.045 kr.)

SKAT fastholder derfor, at gælden skal medregnes, både primo og ultimo.

2. Formue ultimo 2013:

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens vurdering. Reguleringen med 570.209 kr. er ikke korrekt.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

(...)”.

Privatforbrugene har SKAT opgjort således:

Ved retsmødet i Landsskatteretten gjorde SKAT gældende, at klageren har drevet selvstændig virksomhed, og SKAT havde mødt klageren flere gange. Klageren har haft erhvervsmæssige indtægter herved, ligesom hun har annonceret. Der er derfor grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

Den ordinære ligningsfrist for selvstændige erhvervsdrivende for indkomstårene 2012 og 2013 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb hhv. 1/5 2016 og 1/5 2017. Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, da de er omfattet af en udvidet selvangivelse, idet de skal indsende regnskaber.

Det er ubestridt, at klageren i de påklagede år har arbejdet som prostitueret. Der er fremsendt kasserapport for 2012 og regnskab for 2013, som ikke opfylder kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, hvorfor disse ikke kan lægges til grund for ansættelsen. Dette berettiger en skønsmæssig ansættelse. Klageren har ikke levet spartansk, der er via kontoudtogene afholdt udgifter til rejser i juni 2012, februar 2012, januar 2013 og august 2013, ligesom klageren har haft udgifter til spil. Endvidere dækker kontoudtogene ikke hele perioden. Privatforbruget kan derfor fastsættes iht. Danmarks Statistiks oplysninger.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af indkomsten skal nedsættes til 0.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKAT har foretaget de skønsmæssige forhøjelser af indkomst og momsgrundlag ud fra beregnet privatforbrug for 2012 og 2013. Beregningerne er vedlagt SKATs afgørelse. Der foreligger en række fejl i opgørelserne af privatforbruget.

Ad beregnet privatforbrug for 2012:

I formueopgørelsen er primo 2012 medtaget en postering på 436.964 kr. vedrørende prioritetsgæld, mens det af opgørelsen fremgår, at [person3] har nedbragt sin gæld med de 436.964 kr.

[person3] ejede en lejlighed på [adresse3], [by4], jf. bilag 2, side 4. Prioritetsgælden i lejligheden til [finans1] var pr. 31. december 2011 opgjort til 436.964 kr., jf. bilag 2, side 7ø.

Lejligheden blev solgt på tvangsauktion d. 13. oktober 2011 og provenuet fra tvangsauktionen blev bl.a. benyttet til at nedbringe [finans1]s tilgodehavende på 436.964 kr., jf. bilag 3. Således nedskrev [finans1] gælden 2012 med provenuet fra tvangsauktionen i 2011.

Det er derfor en fejl, når gælden til [finans1] i formueopgørelsen indgår primo uden det på det tidspunkt ikke modregnede provenue fra tvangsauktionen. Derfor skal formueopgørelsen for 2012 korrigeres herfor, således at posteringen på de 436.964 kr. neutraliseres eller helt tages ud af beregningen.

SKAT har i formueopgørelsen ultimo passiveret "ej betalte renter" med 107.524 kr. og "ej betalte renter realkredit" med 35.940 kr. Det tilskrevne rentebeløb for realkreditlån udgjorde i 2012 13.372 kr., jf. bilag 4, side 9, og da lånet ikke figurerer på R75 for 2013, jf. bilag 5 skal der i formueopgørelsen korrigeres med 35.940 kr. i [person3]s favør, subsidiært med (35.940 - 13.372) skal der korrigeres med 22.568 kr. i [person3]s favør.

[person3] har i 2012 modtaget gaver/lån fra sin mor og far som følger af bilag 6.:

Beløbet på 20.999 kr. skal der naturligvis korrigeres for i opgørelsen af det beregnede privatforbrug.

I opgørelsen af [person3] indkomst er fra Ydelsesservice (CVR [...1]) medregnet A-indkomst u. AM med 38.930 kr., indeholdt A-skat med 14.404 kr. og ATP-bidrag med 1.410 kr., jf. bilag 4 side 8. Imidlertid er de af Ydelsesservice i [by3] Kommune korrekt opgjorte tal for indkomståret 2012: A-indkomst u. AM: 48.389 kr., indeholdt A-skat: 16.147 kr. og ATP­bidrag ed 611 kr., jf. bilag 7. Denne fejl bevirker, at der skal ske korrektion af indtægtssiden med 8.515 kr.

Ad beregnet privatforbrug for 2013:

I formueopgørelsen er ultimo 2013 medtaget en postering på 570.209 kr. på aktivsiden, der vedrører gæld til det offentlige. Begrundelsen til at gælden til det offentlige alene er medtaget ultimo og i aktivsiden er, at gælden efter SKATs opfattelse "ej med primo", som formentlig skal forstås således, at SKAT har fundet, at det er en gæld, der er opstået i løbet af året.

Af R75 for 2013, jf. bilag 5, side 6-7, kan gælden 31.12.2013 til det offentlige sammentælles til 570.209 kr. som gjort af SKAT. Hvis gælden overhovedet skal medregnes i det beregnede privatforbrug, så skal den tilsvarende gæld også medtages primo 2013. Af R75 for 2012, bilag 4, side 10- 11 fremgår den pr. 31.12.2012 opgjorte gæld til det offentlige, der udgjorde 532.711 kr. Derfor, hvis den offentlige gæld skal medtages, så skal formueopgørelsen korrigeres med 532.711 kr. i [person3]s favør. Når det så er sagt, gøres det på dette punkt principalt gældende, at gælden hverken skal medregnes primo eller ultimo, da den ikke er udtryk for, at [person3] har fået flere eller færre likvide midler i løbet af året.

[person3] har 21. januar 2013 modtaget 8.080 kr. i erstatning fra [virksomhed3], jf. bilag 8. Denne erstatning skal der korrigeres for i det beregnede privatforbrug for 2013.

[person3] har i 2013 modtaget gaver/lån fra sin mor og far og farmor som følger af bilag 9:

Beløbet på 42.050 kr. skal der naturligvis korrigeres for i opgørelsen af det beregnede privatforbrug.

De medtagne passiverede renter kan ikke umiddelbart genfindes i R75 for 2013, og det er derfor usikkert i hvilket omfang privatforbrugsberegningen skal korrigeres herfor.

Korrigeres der for ovennævnte dokumenterede fejl i SKATs privatforbrugsberegninger udgør det beregnede privatforbrug for 2012 i stedet +265.621 kr. og +334.704 kr.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag overhovedet at foretage nogen skønsmæssig ansættelse af [person3]s indkomst eller moms for indkomst­ årene 2012 eller 2013.

Måtte Landsskatteretten finde, at ikke alle ovennævnte fejl er fejl, der skal føre til korrektion af SKATs privatforbrugsberegning, gøres det gældende, at det nødvendige privatforbrug på 201.000 kr./205.000 kr. er for højt. Skønnet over det nødvendige privatforbrug skal tages ud fra [person3] og hendes barns nødvendige privatforbrug. [person3] har opgjort privatforbruget til 128.336 kr./år, jf. bilag 10, og det gøres gældende, at det er det privatforbrug, der skal tages udgangspunkt i som det faktiske privatforbrug. Det skal nævnes, at [person3] havde friplads i børneinstitution, jf. bilag 11.

(...)”.

Klagerens repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

SKAT har i formueopgørelsen for 2012 primo medtaget en postering på 436.964 kr., mens beløbet ikke indgår i opgørelsen ultimo 2012.

Lejligheden blev solgt på tvangsauktion d. 13. oktober 2011, jf. bilag 12. Der indkom budsum på 620.000 kr., der blev brugt til nedbringelse af gælden til [finans1], jf. bilag 13. Beløbet på 718.799,98 kr. kan genfindes i [finans1]’s opgørelse pr. 31.12.2011, jf. bilag 14, hvor den samlede gæld er opgjort til 729.981,31 kr. Beløbet på 729.981,31 kr. kan genfindes i R75 for 2011.

Af R75 fremgår under ejendomsoplysninger, at lejligheden på [adresse3], på [by4] havde ejendomsnummer [...]. Samme ejendomsnummer figurerer på R75 under ”gæld realkreditinstitut”, hvor der er opgjort en restgæld på 436.964 kr. Som det fremgår af mailveksling mellem [finans1] og undertegnede i bilag 15 skyldes restgældsbeløbet på 436.964 kr., at auktionskøberen af lejligheden først i 2012 sørgede for indfrielse/gældsovertagelse af denne restgæld. Der er således ikke tale om, at [person3] pr. 31. december 2011 skyldte beløbet på 436.964 kr. – det gjorde auktionskøberen af lejligheden.

Det er derfor en fejl, når gælden til [finans1] i formueopgørelsen på 436.964 kr. indgår primo 2011 uden modregning af provenue fra tvangsauktionen/auktionskøberens forpligtelse – nettoposteringen pr. 31. december 2011 var 0 kr. Derfor skal formueopgørelsen for 2012 korrigeres herfor, således at posteringen på de 436.964 kr. neutraliseres eller helt tages ud af beregningen.

(...)”.

Efter SKATs høringssvar har klagerens repræsentant indsendt yderligere bemærkninger:

”(...)

SKATs høringssvar af 3. juli 2017 giver [person3] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger:

Ad indkomståret 2012

SKAT har anført, at gælden til [finans1] primo 2012 udgjorde 436.964 kr., der indfris i 2012 og at der så i løbet af 2012 er tilgået et yderligere lån på 729.981 kr.

[person3] er ikke enig heri og det er [person3]s opfattelse, at tvangsauktionen med ændringerne i låneforholdet til [finans1] ikke skal påvirke opgørelsen af privatforbruget.

Som redegjort for – senest i indlæg af 10. juli 2017 – blev lejligheden solgt på tvangsauktion d. 13. oktober 2011, jf. bilag 12. Der indkom budsum på 620.000 kr., der blev brugt til nedbringelse af gælden til [finans1], jf. bilag 13. Beløbet på 718.799,98 kr. kan genfindes i [finans1]’s opgørelse pr. 31.12.2011, jf. bilag 14, hvor den samlede gæld er opgjort til 729.981,31 kr. Beløbet på 729.981,31 kr. kan genfindes i R75 for 2011. Der er således ikke tale om et nyt lån i 2012, som anført af SKAT.

Af R75 fremgår under ejendomsoplysninger, at lejligheden på [adresse3], På [by4] havde ejendomsnummer [...]. Samme ejendomsnummer figurerer på R75 under ”gæld realkreditinstitut”, hvor der er opgjort en restgæld på 436.964 kr. Som det fremgår af mailveksling mellem [finans1] og undertegnede i bilag 15 skyldes restgældsbeløbet på 436.964 kr., at auktionskøberen af lejligheden først i 2012 sørgede for indfrielse/gældsovertagelse af denne restgæld. Der er således ikke tale om, at [person3] pr. 31. december 2011 skyldte beløbet på 436.964 kr. – det gjorde auktionskøberen af lejligheden. Det er derfor en fejl, når gælden til [finans1] i formueopgørelsen på 436.964 kr. indgår primo 2011 uden modregning af provenue fra tvangsauktionen/auktionskøberens forpligtelse – nettoposteringen pr. 31. december 2011 var 0 kr. Derfor skal formueopgørelsen for 2012 korrigeres herfor, således at posteringen på de 436.964 kr. neutraliseres eller helt tages ud af beregningen. Sagt på en anden måde, så skal privatforbrugsberegningen for 2012 korrigeres med 436.964 kr. i [person3]s favør.

Hertil kommer, at det beregnede privatforbrug for 2012 yderligere skal korrigeres med:

i alt 52.082 kr.

Privatforbrugsberegningen for 2012 skal derfor korrigeres med 489.046 kr.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst for 2012, og der derfor ikke grundlag for at udøve et skøn over indkomsten.

Videre må SKAT i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelser er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at det af SKAT ikke har godtgjort, at den skønnede indkomst for 2012 er mere sandsynligt end den selvangivne indkomst

Ad indkomståret 2013

Det er noteret, at der er enighed mellem Skatteankestyrelsen, SKAT og [person3], at forhøjelserne for 2013 er foretaget på et forkert grundlag med 570.209 kr. og dermed, at der ikke er grundlag for at foretage den foretagne forhøjelse med i alt 450.000 kr. [person3] har derfor ikke yderligere bemærkninger til denne del af den påklagede afgørelse end fremført tidligere.

(...)”.

Efter udsendelse af sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

Det bestrides, at der er grundlag for skønsmæssigt at ansætte [person3]s indkomst for de to indkomstår.

Måtte Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at ansætte indkomsten for de to indkomstår skønsmæssigt bestrides det, at der er grundlag for at forhøje indkomsten for indkomståret 2012 og for indkomståret 2013 alene med 9.874 kr. inkl. moms, svt. 7.899 kr. ex. moms.

Skatteankestyrelsen er i sine beregninger af privatforbruget nået frem til følgende tal:

Skatteankestyrelsen har fundet, at et passende privatforbrug for [person3] efter oplysninger fra Danmarks Statistik kan opgøres til 241.000 kr.

Jeg har ikke kunnet finde en statistik på Danmarks Statistiks hjemmeside, der passe til [person3]s familieforhold. Som følge heraf kontaktede jeg Danmarks Statistik for at få lokaliseret en sådan, jf. bilag 16. Som det fremgårag bilag 16 har Danmarks Statistik ingen statistik, der passer på [person3]s familiesituation. I stedet blev der henvist til [Fond1]s analyse af ”Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste man kan leve for?”. Analysen vedlægges i uddrag som bilag 17.

Som fremgår af [Fond1] analyse af ”Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste man kan leve for?” side 16 er minimumsbudgettet eller minimumsprivatforbruget for en enlig med 1 barn inkl. huslejeomkostninger opgjort til 11.948 kr./mdr. mens det tilsvarende ekskl. huslejeudgifter er opgjort til 7.538 kr./mdr. – dette er opgjort i 2016. Dette svarer til et årligt minimumsprivatforbruget på 143.376 kr. med huslejeudgifter og 90.456 kr./mdr. uden huslejeudgifter.

[person3] levede et meget spartansk liv med et lavt privatforbrug. Som redegjort for i klagen og dokumenteret i bilag 10 og 11 lå [person3]s privatforbrug på 128.336 kr./år. Heri indgik en månedlig husleje på 3.715 kr.

Sammenlægges [Fond1]s tal ex. husleje på 7.538 kr./mdr. med den faktiske huslejeudgift på 3.715 kr./mdr. fremkommer et beregnet privatforbrug på 11.253 kr./mdr. svarende til et årligt privatforbrug på 135.036 kr.

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt er det vigtigt, at Landsskatteretten foretaget en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Landsskatteretten.

SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af om denne betingelser er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at vurdere [person3]s privatforbrug i de to år ud fra andet grundlag end et privatforbrug på 135.036 kr.

Der er fremlagt dokumentation for modtagne gaver/lån i form af bankkontoudtog, hvorfor pengestrømmene ved gaverne er dokumenterede. Det fastholdes, at gaverne/lånene skal medregnes for begge indkomstår i privatforbrugsberegningen.

Skatteankestyrelsen har henvist til en mail af 26. februar 2014 fra [person3] til SKAT. Som det fremgår af mailen, har ca. 25 af de nævnte annoncer, været dage, hvor [person3]s barn var sygt og hun derfor ikke kunne arbejde eller der var tale om annoncer for en veninde.

På baggrund af drøftelserne mellem SKAT, [person4] og [person3] fik [person3] udarbejdet regnskaber, der blev indsendt til SKAT, jf. bilag 18 og 19.

Resultatet for 2012 er opgjort til 19.084,75 kr. Der er heri imidlertid ikke fradraget udgifter for befordring til/fra [adresse1] i [by1]. Befordringsfradaget for hver arbejdsdag udgør (327 km * 3,67 kr/km), 1.210 kr., jf. ligningslovens § 9B.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for skønsmæssigt at forhøje [person3]s indkomst for indkomstårene 2012 og for 2013 alene med 9.874 kr. inkl. moms, svt. 7.899 kr. ex. moms.

(...)”.

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten ligeledes, at der ikke var grundlag for at lave en skønsmæssige ansættelse. Sagen havde udviklet sig, idet SKAT ikke havde lavet rigtige privatforbrugsopgørelser for årene 2012 og 2013. Skatteankestyrelsen har nedsat den skønsmæssige forhøjelsen for år 2012 fra 320.000 kr. til 35.000 kr. Repræsentanten anførte, at klageren havde været syg i 2012 og har samtidig annonceret for en veninde. Der er efterfølgende fremsendt et regnskab, der viser en indtægt på ca. 19.000 kr., hvilket udgør et lavere beløb end den skønsmæssige ansatte indkomst for 2012. Som følge heraf henviste repræsentanten til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at det påhviler SKAT at sandsynliggøre den skønsmæssige ansættelse, når der ligger andre objektive kriterier herfor.

For indkomståret 2013 gjorde repræsentanten gældende, at der heller ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse for dette år, og at SKATs afgørelse for 2013 var ugyldig. Skatteankestyrelsen har indstillet den skønsmæssige forhøjelse nedsat fra 360.000 kr. til 100.000 kr., men har ikke medtaget gaver fra forældre og lån fra farmor i privatforbrugsopgørelsen, som var dokumenteret ved bankindsætninger. Repræsentanten henviste til Østre Landsrets dom af 6/2 2001, hvoraf det fremgår, at hvis der er objektive bestyrkende dokumentation i form af bankoverførsler, anerkendes dette i retspraksis.

Når disse medtages i privatforbrugsopgørelsen, er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse i forhold til Danmarks statistisk opgørelse over gennemsnitlige privatforbrug.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at afgørelsen for 2013 er ugyldig som følge af, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, da hun har modtaget en årsopgørelse. SKAT har truffet afgørelsen for sent, da ansættelsesfristen for år 2013 udløb 1/7 2015 og agterskrivelsen er fremsendt i efteråret 2015. SKAT har endvidere ikke anført begrundelsen for at fravige den korte ligningsfrist som følge af en ekstraordinære ansættelse, jf. Østre Landsret dom af 13.10 2017. Repræsentanten anførte, at afgørelsen for 2013 er ugyldig under henvisning til afgørelse fra LSR af 31.08.2015, ligesom 6 mdr. fristen er sprunget i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det følger af dagældende bekendtgørelse nr. 1095 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1243 2007, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 2.

Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er omfattet af den korte ligningsfrist. Klageren er selvstændig erhvervsdrivende, og hun har udarbejdet regnskab. Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, da de er omfattet af reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen og skal anføre resultat af virksomhed på den udvidede selvangivelse.

Regnskabet for indkomståret 2012 udgøres af to sider med kassekladder, hvorpå er noteret 9 måneders indtjening på i alt 29.000 kr. Udgifter er anført til i alt 16.314,25 kr., hvoraf 6.400 kr. vedrører husleje uden kvittering. Kassebeholdning ultimo udgør ifølge kassekladden 19.084,75 kr. For indkomståret 2013 er der fremlagt et regnskab, hvor kassebeholdningen primo på 19.084,75 kr. ikke fremgår. Klageren har dermed ikke udarbejdet et fyldestgørende regnskab eller ført et afstemt beholdningsregnskab. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

SKAT har ved fastsættelse af klagerens indkomst taget udgangspunkt i et beregnet negativt privatforbrug. Der er dog ved SKATs opgørelse af privatforbruget indregnet beløb, som ikke umiddelbart skal indgå.

SKATs opgjorte formue ultimo 2012 på 2.896.081 kr. og primo 2013 på 2.932.021 kr. stemmer ikke overens, idet der er 35.940 kr. i difference, som vedrører ikke-betalte renter til realkreditinstitut. SKAT har aktiveret beløbet i formuen for 2012, som dermed er opskrevet med beløbet, hvilket har nedskrevet privatforbruget for 2012.

Ifølge R75 kontroloplysninger for indkomståret 2012 udgør ikke-betalte renter til realkreditinstitut i alt 13.372 kr., som skal krediteres privatforbrugsopgørelsen, da klageren ved indkomstopgørelsen har fået debiteret beløbet som fradrag for renteudgifter og dermed nedskrevet privatforbruget. Landsskatteretten tilbagefører derfor de af SKAT aktiverede 35.940 kr. og krediterer herudover 13.372 kr. vedrørende ikke-betalte renteudgifter til realkreditinstitut.

Ydelsesservice København har ifølge R75 kontroloplysninger indberettet sygedagpenge med 38.930 kr. og indeholdt A-skat med 14.404 kr. for indkomståret 2012, netto 24.523 kr. til forbedring af privatforbruget. Klageren har fremlagt en dagpengespecifikation for indkomståret 2012, som viser, at der fra Ydelsesservice København i året 2012 er udbetalt A-indkomst med 48.389 kr. og indeholdt A-skat med 16.147 kr., hvilket påvirker privatforbruget for 2012 positivt med 32.242 kr. og ikke 24.523 kr. som medregnet af SKAT. Privatforbruget skal derfor godskrives med 7.719 kr. vedrørende denne post.

Klageren har redegjort for, at hun i indkomståret 2012 har modtaget lån og gaver fra sin mor og far med 20.999 kr., hvilket er dokumenteret ved indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten kan ikke godkende, at disse indsætninger indgår i privatforbrugsopgørelsen som gaver fra klagerens forældre, da der ikke er forevist en pengestrøm, og privatforbruget kan derfor ikke opskrives med disse 20.999 kr. som skattefri midler for indkomståret 2012.

Der indgår i SKATs formueopgørelse primo 2012 en gæld til realkreditinstitutter med 436.964 kr. for ejendommen beliggende [adresse3]. Ejendommen er solgt på tvangsauktion den 13. oktober 2011, hvorefter gælden for ejendommen er indfriet af køber. Gælden skal derfor ikke indgå i klagerens formueopgørelse primo 2012, hvilket forbedrer klagerens beregnede privatforbrug for 2012 med dette beløb.

Klageren har ifølge sine bankkontoudskrifter haft udgifter til spil hos bl.a. ”[virksomhed4]”, ”[virksomhed5]” og ”[virksomhed6] ApS”. For indkomståret 2012 er der hævet 45.532 kr., som kan henføres til spil via internettet.

Privatforbruget for indkomståret 2012 kan herefter korrigeres således:

Der er herefter ikke umiddelbart grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for 2012 udelukkende på baggrund af klagerens privatforbrug, idet et passende privatforbrug ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik kan opgøres til ca. 251.000 kr. for enlige med børn. Det er lagt til grund, at klageren har en livsførelse, som ikke kan siges at være spartansk, idet der er fremlagt oplysninger og dokumentation for store udgifter til spil, som kræver et vist økonomisk råderum.

For indkomståret 2013 skal en postering på 570.209 kr. vedrørende gæld til det offentlige ikke reducere privatforbruget, som SKAT har gjort i sin opgørelse. Beløbet indgår således i gælden primo 2013 på i alt 3.040.045 kr., idet beløbet er sammensat af 9 posteringer vedrørende gæld til inddrivelsesmyndigheden.

Klageren har redegjort for, at hun ligeledes i indkomståret 2013 har modtaget lån og gaver fra sin mor og far med 42.050 kr., hvilket er dokumenteret ved indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten kan heller ikke for indkomståret 2013 godkende, at disse indsætninger udgør skattefri gaver fra klagerens forældre, da der ikke er forevist en pengestrøm, og privatforbruget kan derfor ikke opskrives med disse 42.050 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har ifølge bankkontoudskrifter haft udgifter til spil med i alt 146.343 kr., som skal fragå privatforbruget, som herefter kan sammensættes således:

Der er herefter tilstrækkeligt grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for 2013 på baggrund af klagerens privatforbrug, idet et passende privatforbrug ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik kan opgøres til ca. 241.000 kr. for enlige med børn. Landsskatteretten har her taget højde for, at klageren har anvendt en del penge på spil samt rejser.

SKATs forhøjelse på 360.000 kr. kan dog ikke opretholdes på denne baggrund, og den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2013 nedsættes derfor med 260.000 kr. til 100.000 kr., således at der fremkommer et passende privatforbrug for klagerens husstand.

Det er uomtvistet, at klageren har drevet virksomhed ved prostitution, hvorved hun har haft en indtjening. Hun har blandt andet oplyst i en e-mail til SKAT den 26. februar 2014, at hun har opgjort sin indkomst ved denne virksomhed for årene 2012 og 2013 til i alt 70.000 kr.

Det er oplyst, at klageren har annonceret i [avisen] 27 gange i indkomståret 2012, 67 gange i 2013 og 46 gange i 2014 og der er oplyst priser på henholdsvis 1.100 kr. pr. halve time, 600 kr. for alm. dansk og 700 kr. for cocktail samt oplyst om udgifter til telefondame og husleje. Sammenfattende kan Landsskatteretten derfor efter en konkret vurdering anerkende et overskud af virksomhed for indkomståret 2012 med 35.000 kr. og indkomståret 2013 med 100.000 kr.

SKATs forhøjelse nedsættes derfor med 285.000 kr. til 35.000 kr. for indkomståret 2012 og nedsættes med 260.000 kr. til 100.000 kr. for indkomståret 2013.