Kendelse af 16-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 1. januar 2007 til den 15. januar 2015 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 011100 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø.

Da klageren ikke har selvangivet i indkomståret 2011, har SKAT foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige overskud i det pågældende indkomstår.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren har haft lønindkomst på 219.280 kr. i indkomståret 2011.

I indkomståret 2011 bestod klagerens husstand af klagerens ægtefælle og parrets fælles barn.

Af klagerens ægtefælles skatteoplysninger fremgår det, at hun har haft lønindkomst på 248.563 kr. i indkomståret 2011. Det fremgår desuden, at klagerens ægtefælle har fået udbetalt 71.877 i pensioner, dagpenge, stipendier m.v., 16.992 kr. i børnefamilieydelse samt overskydende skat på 99.047 kr. for indkomståret 2010.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i det pågældende indkomstår var bruger af følgende bil:

Reg.nr.

Type

1. indregistrering

Købt

Solgt

[reg.nr.1]

BMW 3’er-serie

Personbil til privatkørsel

04.07.2005

13.12.2011

17.09.2012

Det fremgår ligeledes, at klageren var både ejer og bruger af følgende køretøjer:

Reg.nr.

Type

1. indregistrering

Købt

Solgt

[reg.nr.2]

KVIK

Påhængsvogn til godstransport

30.07.1999

30.07.1999

[reg.nr.3]

VA

Påhængsvogn til godstransport

06.07.2000

06.07.2000

[reg.nr.4]

New Holland T6030

Traktor

27.11.2007

27.11.2007

03.02.2012

[reg.nr.5]

VA 2002

Påhængsvogn til godstransport

21.03.2007

21.03.2007

03.02.2012

[reg.nr.6]

VA

Påhængsvogn til godstransport

01.05.2007

01.05.2007

03.02.2012

[reg.nr.7]

VA

Påhængsvogn til godstransport

20.06.2007

20.06.2007

15.01.2015

Det fremgår af klagerens ægtefælles skatteoplysninger, at hun i det pågældende indkomstår var ejer og bruger af følgende køretøjer:

Reg.nr.

Type

1. indregistrering

Købt

Solgt

[reg.nr.8]

Jeep Cherokee Van

Varebil til gods privat/erhverv

14.12.2006

14.12.2006

30.01.2012

[reg.nr.9]

Wartburg Trans

Varebil til godstransport

26.06.1984

22.12.2008

11.11.2011

[reg.nr.10]

Volvo V70

Personbil til privatkørsel

06.02.2004

26.04.2007

03.02.2012

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren i indkomståret 2011 havde renteudgifter på i alt 468.564 kr.

Af klagerens ægtefælles skatteoplysninger fremgår det, at hun i indkomståret 2011 havde renteudgifter på i alt 506.169 kr.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at resultatet af klagerens virksomhed i tidligere indkomstår har været:

Indkomstår

Selvangivet

2010

230.443 kr.

2009

112.162 kr.

2008

85.945 kr.

2007

2.892 kr.

Det fremgår endvidere af klagerens skatteoplysninger, at klageren har fået udbetalt følgende tilskud i perioden 2007-2011:

Indkomstår

Tilskud

2011

137.239 kr.

2010

72.120 kr.

2009

18.515 kr.

2008

46.727 kr.

2007

32.123 kr.

Af SKATs taksationsforslag udsendt den 17. oktober 2012 fremgår det, at SKAT på grund af manglende selvangivelse foreslog virksomhedens overskud takseret til 445.000 kr. i indkomståret 2011.

Det fremgår tillige af taksationsforslaget, at SKAT som begrundelse for taksationen især lagde vægt på, at resultatet skulle give plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug anvendte SKAT 356.000 kr. for husstanden. SKAT støttede sig i den forbindelse til Danmarks Statistiks beregninger af et gennemsnitligt årligt forbrug. Ifølge SKAT viser Danmarks Statistiks beregninger, at et gennemsnitligt forbrug i 2009 prisfremskrevet til 2011 er på 356.109 kr.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt årsopgørelse for 2011 i overensstemmelse med taksationsforslaget. Årsopgørelsen blev udsendt den 16. november 2012.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige årlige forbrug i 2011 for en husstand med to voksne med børn 458.383 kr.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 24. november 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 under henvisning til, at klagerens virksomhed ikke havde et overskud i indkomståret.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at klageren havde svære økonomiske vanskeligheder i perioden omkring 2011, og at klagerens økonomiske situation bevirkede, at klageren ikke havde mulighed for at aflønne sin virksomheds revisor, hvilket medførte at revisoren ikke indsendte regnskabsmateriale for 2011 til SKAT.

Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at klageren efterfølgende har fået økonomisk råderum til at aflønne revisoren, og at revisoren har genskabt regnskabet for klagerens virksomhed for indkomståret 2011.

Driften i virksomheden udviste ifølge det genskabte regnskab følgende resultat i indkomståret 2011:

2011

Omsætning

Salg, arbejdstimer

0

Salg, materialer

0

Salg, andet

364.279

I alt

364.279

Variable omkostninger

Varekøb, fremmed arbejde

0

Varekøb, materialer

-150.360

Andre produktionsomkostninger

-14.259

I alt

-164.619

Kontante kapacitetsomk.

Husleje

0

El, varme m.v.

6.443

Rengøring

0

Reparation og vedligeholdelse

0

Reservedele

0

Værktøj

0

Kontorartikler

0

Aviser/fagblade

0

Småanskaffelser kr. 12.300

0

Software

0

Hardware

0

Telefon

0

Fri telefon

0

Internet

0

Fragt, kørsel

-39.536

Kørselsgodtgørelse

0

Spisning

0

Arbejdstøj

0

Porto

0

Bogførings- og regnskabsass.

-12.658

Diverse omkostninger

-27.659

I alt

-73.410

Afskrivninger

Afskrivninger

0

I alt

0

Driftsresultat

126.249

Finansielle poster

Renteindtægter

0

Renteindtægter kunder

0

Renteudgifter

-571.243

Bankgebyrer

-2.070

I alt

-573.313

Nettoresultat

Omsætning

364.279

Variable omkostninger

-164.619

Kontante kapacitetsomk.

-73.410

Afskrivninger

0

Finansielle poster

-573.313

I alt

-447.063

Af Skatte- og Vurderingsankenævn [...], [by1]s afgørelse af 24. juni 2016 fremgår det, at nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse af 16. december 2013, hvor klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2012, skønsmæssigt var fastsat til 500.000 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:


” (...)

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2011 udløb 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Din anmodning om genoptagelse er begrundet med:

At du har haft svære økonomiske vanskeligheder, og derfor ikke har kunnet aflønne revisoren, som derfor ikke indsendte regnskabsmateriale for 2011
At SKATs afgørelse af 16. november 2012, hviler på et fejlagtigt grundlag
At det fremlagte regnskab bevirker en indkomstændring på mere end 5.000 kr.

At du har haft svære økonomiske vanskeligheder, er ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

At en skønsmæssig ansættelse er for højt ansat, kan, som nævnt ovenfor, ikke anses for en myndighedsfejl. Kun hvis ansættelsen er åbenbar for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse ikke er åbenbar for højt ansat.

At en indkomstændring er større end 5.000 kr. kan ikke i sig selv medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Det er et krav, at de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samtidig er opfyldt.

SKAT genoptager derfor ikke din skatteansættelse for indkomståret 2011.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

” (...)

Advokaten mener, at den skønsmæssige ansættelse er ugyldig, da begrundelsen ikke kan anses for klar og tilstrækkelig.

SKAT er ikke enig i dette synspunkt. Efter praksis stilles der ikke de samme krav til begrundelse ved skønsmæssige ansættelser, hvor skatteyder ikke har indgivet selvangivelse. Det er således SKATs opfattelse, at begrundelsen er fuldt ud tilstrækkelig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages.

Klageren har anført følgende:

” (...)

Ad ugyldig skatteansættelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit A.A.8.2.1.1.1 (”Krav til varslingen”), at

”Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen” (min fremhævning).

SKAT anfører i varslingsbrevet, at

”Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.”

Det gøres gældende, at den af SKAT anførte begrundelse næppe kan anses for at være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ansættelsen af min klients overskud af virksomhed til kr. 445.000 – ikke mindst henset til, at virksomheden ikke havde nogen aktivitet.

SKAT støtter sig til et gennemsnitligt årligt privatforbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger.

Man gør fra SKATs side gældende, at et gennemsnitligt privatforbrug for 2009, prisfremskrevet til 2011, er på kr. 356.109.

Statistikken, som SKAT anvender (tabel fu10), er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug.

Denne siger intet om i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen.

I forhold til det faktiske forbrug adskiller tallene i tabel fu10 sig på mindst to måder.

For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester – denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten.

For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har.

Denne indkomsteffekt tager statistikken ikke højde for.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt.

Det gøres endvidere gældende, at ansættelsen som følge heraf er ugyldig.

Ad ekstraordinær genoptagelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 (under ”Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser”), at

”såfremt det viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse.”

Det ses ubestridt, at min klient ikke havde selvangivet noget overskud af virksomheden.

SKAT har ved telefonisk henvendelse oplyst, at der ved den skønsmæssige ansættelse ikke er foretaget en nærmere undersøgelse af, hvad det reelle overskud i virksomheden har været samt, at der ikke foreligger oplysninger omkring dette.

Overskuddet i tidligere indkomstår samt et passende privatforbrug er dog indgået i vurderingen.

Overskuddet i virksomheden i tidligere indkomstår har ifølge SKAT været:

Indkomstår

Overskud

2010

230.000 kr.

2009

112.000 kr.

2008

85.000 kr.

2007

2.892 kr.

Det af SKAT fastsatte skøn på kr. 445.000 for indkomståret 2011 anses at være for højt i forhold til de oplysninger, SKAT havde om virksomhedens overskud i tidligere indkomstår.

Det fremgår ikke umiddelbart, på hvilket grundlag SKAT har skønnet, at min klients overskud af virksomheden skulle være så markant højere end indkomsten for de forudgående år.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at indkomstopgørelsen i 2011 i væsentlig grad adskiller sig fra de indkomstforhold, der har gjort sig gældende i de indkomstår, der ligger forud for 2011.

Det gøres gældende, at det vil være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen.

Dette taler for, at der skal ske en genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2011.

I SKM2006.412.LSR blev skattemyndigheden pålagt at genoptage skatteyderens skatteansættelsen for det i sagen omhandlende indkomstår.

Landsskatteretten lagde til grund, at den foretagne ansættelse af klagerens indkomst havde medført en åbenbar urimelig skatteansættelse henset til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomheden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formelle fejl

Officialprincippet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT har tilsidesat officialprincippet ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt.

Det følger af officialprincippet, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Dette fremgår eksempelvis af Landsskatterettens kendelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000,827.

Landsskatteretten bemærker, at det er ubestridt, at klageren ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2011, således som han var pligtig til. SKAT var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for det pågældende indkomstår. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. I en sådan situation vil SKAT være berettiget til at udøve sit skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT, såsom indberettede oplysninger, tidligere årsopgørelser m.v. Dette følger eksempelvis af Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2014, offentliggjort i SKM2014.637.LSR.

Retten finder ikke, at SKAT ved afgørelsen om skønsmæssigt at ansætte klagerens overskud af virksomhed til 445.000 kr. ikke på behørig vis har inddraget de foreliggende oplysninger.

Der er lagt vægt på, at det af taksationsforslaget vedrørende 2011 fremgår, at SKAT ved ansættelsen har inddraget klagerens lønindkomst, renteindtægter og renteudgifter samt klagerens udgifter til faglige kontingenter og ejendomsværdiskat.

Retten finder på denne baggrund ikke, at SKAT har tilsidesat officialprincippet i forbindelse med taksationsforslaget af 17. oktober 2012, og SKATs afgørelse af 16. november 2012 anses derfor ikke for at være ugyldig.

Begrundelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT ikke har begrundet sin afgørelse af 16. november 2012 tilstrækkeligt, idet begrundelsen i taksationsforslaget af 17. oktober 2012 ifølge klagerens repræsentant ikke kan anses for at være klar og tilstrækkelig.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, skal taksationsforslag opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, fremgår det desuden, at såfremt den skattepligtige ikke har udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelse træffes som varslet uden yderligere underretning.

I medfør af forvaltningslovens § 22, skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal desuden angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, ligesom begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Dette følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT ved afgørelsen om skønsmæssigt at ansætte klagerens overskud af virksomhed ikke på behørig vis har begrundet afgørelsen.

Der er herved lagt vægt på, at SKAT i taksationsforslaget har henvist til reglerne i skatteforvaltningslovens § 20, dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3, § 16 og § 5, stk. 1, samt at SKAT har anført, at der ved ansættelsen især er lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

Der er desuden lagt vægt på, at det fremgår af taksationsforslaget, at klageren ikke har selvangivet for indkomståret 2011, ligesom SKAT har anført de indberettede oplysninger og redegjort for Danmarks Statistiks beregninger af gennemsnitligt årligt forbrug for 2011.

Retten finder på denne baggrund ikke, at SKAT har tilsidesat begrundelsespligten i forbindelse med taksationsforslaget af 17. oktober 2012, og SKATs afgørelse af 16. november 2012 anses derfor ikke for at være ugyldig.

Indkomståret 2011

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2011. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2015.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 24. november 2015 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelsen, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal ses bort fra 6-månedersfristen.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2011 kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Manglende økonomisk mulighed for at udarbejde regnskab kan ikke i sig selv begrunde ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2006, offentliggjort i SKM2006.416.LSR.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på de oplysninger, som SKAT har haft til rådighed på tidspunktet for den skønsmæssige skatteansættelse, herunder tidligere års skatteansættelser. Der er tillige lagt vægt på, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2012 var ansat til 500.000 kr.Retten finder herefter ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011 kan anses for åbenbart urimelig.


Det forhold, at klageren efterfølgende har fremlagt et rekonstrueret regnskab for indkomståret 2011, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at den skønsmæssige ansættelse af overskud i klagerens virksomhed er fastsat således, at resultatet giver klageren plads til et rimeligt privatforbrug, og at det – såfremt det rekonstruerede regnskab blev lagt til grund – fortsat ikke ville være godtgjort, hvordan klageren har dækket sit privatforbrug i indkomståret.

Det fremgår af sagen, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2011, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 16. november 2012, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed fremgik med 445.000 kr.

Klageren er senest på det tidspunkt, hvor han modtog afgørelsen fra SKAT om, at hans indkomst var blevet skønsmæssigt ansat, kommet til kundskab om, at SKAT havde gennemført ansættelsen, og hvad begrundelsen for ansættelsen var. 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses derfor for at løbe fra dette tidspunkt, og fristen var således sprunget den 24. november 2015 da klagerens repræsentant sendte sin anmodning om genoptagelse til SKAT.

Retten finder herefter ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om, at anmodningen skal fremsættes inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold.

Da der ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan begrunde, at der skal dispenseres fra fristen i § 27, stk. 2, finder retten ikke, at betingelserne for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2011 er opfyldt.

Der er i den forbindelse henset til, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning inden for 6 måneder fra årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.