Kendelse af 28-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Journalnr. 16-0446562

Indkomståret 2010

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet [virksomhed1] A/S’ (herefter kaldet Selskabet) skattepligtige indkomst med 106.930 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for husleje betalt til selskabet [virksomhed2] ApS (herefter kaldet Selskab 1), da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 106.930 kr. til 0 kr.


Indkomståret 2011

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 109.109 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for husleje betalt til Selskab 1, da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 109.109 kr. til 0 kr.


Indkomståret 2012

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 111.811 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for husleje betalt til Selskab 1, da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 111.811 kr. til 0 kr.


Indkomståret 2013

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 113.902 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for husleje betalt til Selskab 1, da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 113.902 kr. til 0 kr.


Indkomståret 2014

Skattepligtige indkomst

SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst med 114.774 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for husleje betalt til Selskab 1, da udlejningen ikke er anset for sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 114.774 kr. til 0 kr.


Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår, at [person1] (herefter kaldet Hovedanpartshaveren) er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed3] ApS (herefter kaldet Holdingselskabet). Holdingselskabet ejer hele anpartskapitalen i Selskabet og Selskab 1. Endvidere ejer Holdingselskabet 60 pct. af aktiekapitalen i selskabet [virksomhed4] A/S (herefter kaldet Selskab 3).

Selskabet har bl.a. til formål at foretage salg og service inden for gartneribranchen i ind- og udland. Selskabet indgår i en sambeskatning, hvor Holdingselskabet er administrationsselskab, og hvor de øvrige selskaber i sambeskatningen er Selskab 1 og Selskab 3.

Selskabets repræsentant har bl.a. oplyst, at Selskabet er et produktions- og serviceselskab, der bistår gartnerier med implementering, servicering og udvikling af vandingsanlæg og klimastyringer/klimakontrol i Danmark og resten af verden. Selskabet installerer også patenterede ventilsystemer. Selskabets omsætning hidrører primært fra salg til lande uden for Danmark. Det kan være salg af små dele til små projekter eller levering af store millionprojekter. Typisk sælger Selskabet en samlet løsning med levering, installering, servicering og uddannelse af lokale teknikere. Selskabet har afdelinger i [by1] (lager), [by2] (produktion) og [by3] (lager og service) samt en enkelt medarbejder til at udføre opgaver på Sjælland. Hovedanpartshaveren står for al aftaleindgåelse, salg og koordination i Selskabet, og herudover har Selskabet 15 til 16 ansatte.

Ejendommen beliggende [adresse1] i [by3]

Hovedanpartshaveren ejer en fast ejendom beliggende [adresse1] i [by3] på Fyn. Der er tale om en landbrugsejendom på 22 hektar med et særskilt beliggende stuehus samt sammenbyggede bygninger på i alt 690 m2, som fordeler sig med 246 m2, 354 m2 og 90 m2 på de enkelte bygninger. Stuehuset er på 154 m2 i stueplan, hvortil kommer 154 m2 udnyttet tagetage og 40 m2 kælder.

Ejendommens stuehus anvender Hovedanpartshaveren til privat bolig. Han har tillige i februar 1996 indgået en lejekontrakt med Selskab 1. Det fremgår af lejekontrakten, at Hovedanpartshaveren udlejer 260 m2 erhvervs- og forretningslokaler på adressen [adresse1] i [by3] til Selskab 1.

Den årlige leje er ifølge lejekontrakten 60.140 kr., hvoraf el, varme og vand udgør 9.000 kr. Den årlige leje fordeler sig med 44.640 kr. på 240 m2 værksted og 6.500 kr. på 20 m2 kontor. Af en allonge til lejekontrakten fremgår det, at lejen pr. 1. oktober 2000 stiger til 6.500 kr. månedligt eksklusive forbrug, svarende til i alt 87.000 kr. årligt, og at lejen fra 1. januar 2007 skal indeksreguleres med stigningen i nettoprisindekset på samme måde som øvrige lejekontrakter i koncernen. Lejen skal herefter reguleres 1. januar med stigningen i nettoprisindekset pr. 1. oktober i de to foregående år. Lejen for 1. januar 2008 skal således reguleres med stigningen i nettoprisindekset for perioden fra den 1. oktober 2006 til den 1. oktober 2007.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at Selskab 1 pr. 1. oktober 2000 fremlejede de lejede kontor- og værkstedslokaler beliggende på [adresse1] i [by3] til Selskabet. Af lejekontrakten, jf. allonge nr. 1 til lejekontrakten fra 1996, indgået mellem Selskab 1 og Selskabet, fremgår bl.a. følgende:

”[Selskab 1] fremlejer hermed lejemålet beliggende [adresse1], [by3] til [Selskabet] på samme vilkår som nævnt i lejekontrakt. Pr. 1/10 2000 steg huslejen med 1.000 kr. til i alt 6.500 kr. ekskl. forbrug. Pr. 1/1 2007 indeksreguleres lejen fremover med stigningen i nettoprisindekset, ligesom de øvrige koncernselskaber.

Udover det i lejekontrakt 01-96 indgået mellem [Hovedanpartshaveren] og [Selskab 1] beskrevne, medfølger passende kontormøbler og inventar. Af denne grund lægger [Selskab 1] 1.000 kr. pr. måned oveni den betalte leje.”

Den 1. januar 2007 blev der udarbejdet en allonge nr. 2 til lejekontrakten, hvoraf det fremgår, at lejen fremover fra den 1. januar 2007 indeksreguleres med stigningen i nettoprisindekset.

Selskabets repræsentant har bl.a. oplyst, at Selskabet lejede lokalerne af Selskab 1 for at anvende dem til lager, kontor, udvikling og værksted, og at lokalerne derudover er udstyret med en komplet maskinpark, som Selskabet og Selskab 3 ligeledes gør brug af. Han har bl.a. videre oplyst, at lejemålet i dag og den 3. december 2015, hvor SKAT foretog et kontrolbesøg på ejendommen, består af et lagerlokale, et aflåst lagerlokale uden vinduer, to kontorlokaler med tilsammen tre kontorpladser og toilet/bad.

Kontrolbesøg

Den 3. december 2015 foretog SKAT et kontrolbesøg på ejendommen beliggende [adresse1] i [by3] Der var ikke nogen på adressen, og ifølge SKATs oplysninger oplyste Hovedanpartshaveren pr. telefon, at han ikke havde mulighed for at komme ud på adressen, og han kunne heller ikke oplyse, hvornår han havde mulighed for at være tilstede på adressen.

SKAT gennemgik dernæst udbygningerne, og ifølge SKAT blev de ikke anvendt erhvervsmæssigt. I kontoret stod der en motorcykel, og i det tilstødende værksted var der placeret et bordtennisbord.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet Selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 106.930 kr., 109.109 kr., 111.811 kr., 113.902 kr. og 114.774 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for betalt husleje til Selskab 1, da udlejningen af lokalerne beliggende [adresse1] i [by3] ikke er anset for at være sket til reelle priser og på reelle vilkår.

Til støtte for afgørelsen har SKAT bl.a. henvist til følgende:

” Den 3. december 2015 foretog vi et uanmeldt besøg på adressen [adresse1], [by3], for at kontrollere den erhvervsmæssige anvendelse af selskabets aktiver.

Der var ingen på adressen og herefter fik vi kontakt med [Hovedanpartshaveren] pr. telefon. Han oplyste, at han ikke havde mulighed for at komme ud på adressen og han kunne heller ikke oplyse noget om, hvornår han havde mulighed for at komme derud.

Vi gennemgik udbygningerne og kunne ikke konstatere nogen erhvervsmæssig anvendelse heraf. Derimod stod der i kontoret en motorcykel ligesom der i det tilstødende værksted var placeret et bordtennisbord.

Vi mener ikke, at en uafhængig 3. mand vil betale for et lejemål som ikke/ikke længere benyttes erhvervsmæssigt. Slet ikke udover en normal opsigelsesperiode. Vi mener derfor ikke, at transaktionen vedrørende lejemålet er indgået på markedsmæssige vilkår. På den baggrund har vi anset lejeudbetalingerne for maskeret udbytte for [Hovedanpartshaveren] efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Vi har derfor ikke anset lejebetalingen for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er tale om en driftsudgift.

I har lejet ejendommen af [Selskab 1]. Vi har dog ikke anerkendt, at der reelt er sket betaling for og modtaget betaling for et lejemål på markedsmæssige vilkår. Derfor har vi anset betalingen for et (ikke fradragsberettiget) tilskud fra jer til [Selskab 1] efter selskabsskattelovens § 31 D, stk. 3.

Vi har derfor forhøjet jeres skattepligtige indkomst med den beregnede lejebetaling inkl. forbrug. Beløbet er opgjort med udgangspunkt i den oprindelige leje (51.140 kr.), tillagt aconto forbrug (9.000 kr.). indeksreguleret fra 1. januar 2007. Ved beregning af lejen har vi tillagt den oprindelige leje 1.000 kr. pr. måned som beskrevet i allonge til lejekontrakten. Herefter har vi beregnet beløbet således:

[Selskab 1]-[Hovedanpartshaveren]

[Selskabet]-[Selskab 1]

År

Nettoprisindeks

Lejebetaling

Nettoprisindeks

Lejebetaling

2014

132,6

100.862

kr.

132,6

114.774

kr.

2013

131,7

100.096

kr.

131,7

113.902

kr.

2012

130,7

98.258

kr.

130,7

111.811

kr.

2011

128,3

95.884

kr.

128,3

109.109

kr.

2010

125,2

93.969

kr.

125,2

106.930

kr.

2009

122,7

92.284

kr.

122,7

105.013

kr.

2008

120,5

88.838

kr.

120,5

101.092

kr.

2007

116

87.000

kr.

116

99.000

kr.

2006

113,6

113,6

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger i advokatens bemærkninger, har de ikke givet anledning til, at ændre vores forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 nedsættes med henholdsvis 106.930 kr., 109.109 kr., 111.811 kr., 113.902 kr. og 114.774 kr.

Til støtte for påstanden er det overordnet gjort gældende, at Selskabet kan fradrage betalt leje til Selskab 1 i relation til leje af de omhandlede lokaler, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Årsagen hertil er, at der fra de udlejede lokaler udøves erhvervsvirksomhed, og at aftalen om leje er indgået på markedsmæssige vilkår.

SKATs talmæssige opgørelse af lejen bestrides ikke. Selskab 1 drev tidligere en udviklingsvirksomhed, som på et tidspunkt ophørte. Selskab 1 havde herefter ikke længere brug for lokalerne, hvilket var baggrunden for fremlejen af lokalerne til Selskabet.

Selskabet anvender bl.a. lokalerne til opbevaring (lager) og eventuel produktion, som kan laves dér. Der er behov for, at man kan bevæge sig i lokalerne, hvis f.eks. man skal bukke nogle rør, og derfor er lokalet ikke fyldt op. Selskab 3 anvender og så lokalerne efter aftale med Selskabet. Lokalerne anvendes dagligt, idet der f.eks. hentes materiel fra lageret til brug for opgaver rundt omkring hos kunderne. Selskabet har et reelt behov for lokalerne, herunder kontorerne. Da det meste arbejde udføres ude hos kunderne, er der ikke nødvendigvis nogen til stede i lokalerne hele dagen.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 6, litra a, fremgår det, at der ved beregning af skattepligtig indkomst er adgang til fradrag for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Det følger af selskabsskattelovens § 31 D, stk. 3, at selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, i ingen tilfælde har fradrag for tilskuddet.

Det fremgår, at Selskabet og Selskab 1 begge er ejet fuld ud af Holdingselskabet, som i det hele ejes af Hovedanpartshaveren. SKAT har ved den påklagede afgørelse fundet, at de omhandlede lokaler ikke er anvendt erhvervsmæssigt, og at den af Selskabet betalte leje udgør et tilskud til Selskab 1.

Ud fra en samlet konkret vurdering finder retten det i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omhandlede lokaler anvendes erhvervsmæssigt. Der henses herved bl.a. til de fremlagte oplysninger om indretningen af lokalerne og arten af de virksomheder, som henholdsvis Selskabet og Selskab 3 driver, og om deres anvendelse af lokalerne, og til den lejekontrakt, Selskabet har indgået med Selskab 1.

Der er derfor ikke grundlag for i sin helhed ikke at anerkende fradrag for den betalte leje efter statsskattelovens § 6, litra a. Herefter, og da afgørelsen ikke i øvrigt er bestridt, ændres den påklagede afgørelse på dette punkt til det selvangivne.