Kendelse af 27-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er udrejst fra Danmark til Storbritannien den 1. april 2012. Klageren er indrejst til Danmark igen den 28. april 2014.

Ifølge klagerens selvangivelse for 2011 har der alene været indkomst fra arbejdsgivere i Danmark til den 9. juli 2011.

Ifølge SKAT har der ikke været selvangivet indkomst i perioden fra 10. juli 2011 til 31. marts 2012.

SKAT har modtaget oplysning om overførsel af salary på € 6.740, fra [virksomhed1] Ltd., Cypern den 15. august 2011. Beløbet var ikke medregnet i klagerens skattepligtige indkomst. Klageren, er af SKAT, i brev af 15. september 2015 og rykker af 15. oktober 2015 blevet bedt om en nærmere redegørelse herfor, samt at fremsende kontoudskrifter for konto [...27] i [finans1].

SKAT modtog ikke oplysningerne fra klageren, hvorfor SKAT, i brev af 18. november 2015 har anmodet [finans1] om kontoudskrifter, som blev modtaget den 23. november 2015. I brev af 30. november 2015, til [finans1] anmodede SKAT om underbilag til de 3 overførsler fra udlandet. Underbilagene blev sendt til SKAT i brev af 2. december 2015.

SKAT modtog underbilag til ovenstående indsætninger på konto den 8. december 2015.

Ordregiver på alle 3 udbetalinger var [virksomhed1] Ltd, Cypern via [finans2]. Betalingsformål var anført som Salary.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 9. december 2015 og afgørelsen er dateret den 7. januar 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 139.705 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

Indkomst

Statsskatteloven § 4 stk. 1

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ekstraordinær genoptagelse:

Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Kundskabstidspunkt:

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt

Kundskabstidspunkt regnes fra 8. december 2015, hvor SKAT modtager underbilag fra [finans1].

SKAT anser dig for skattepligtig af de modtagne beløb fra udlandet jf. statsskattelovens § 4.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Påstand om ugyldighed:

Fra [virksomhed2], [adresse1], [by1] er påberåbt ugyldighedsgrund omkring genoptagelse af skatteansættelsen som ekstraordinær i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 litra 5. 6 måneders fristen anses ikke at være fra den 8. december 2015 som SKAT påberåber, men på et langt tidligere tidspunkt end den 15. september 2015, hvorfor SKAT ikke overholder 6 måneders fristen.

Det fremføres, at det er vigtigt at have for øje, at fristen for SKAT ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber allerede, når der er vished om, der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse.

Bestemmelsen kræver således blot ”kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse” ikke kundskab om, at der f.eks. kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

Der henvises til SKATs brev af 15. september 2015, hvor SKAT anfører ” Vi har modtaget oplysningom overførsel af valuta ”salary” til din konto i pengeinstitut med konto [...27]..”

Man finder det bemærkelsesværdigt og bekymrende, at SKAT allerede på tidspunktet ved sin første henvendelse til klient den 15. september 2015 konstaterer, at SKAT er i besiddelse af oplysninger, hvor i SKAT finder, at der er overført beløb benævnt ”Salary” til klients konto.

At SKAT i sin afgørelse lægger afgørende vægt på det forhold, at omhandlede overførsler er benævnt ”Salary” er i denne sammenhæng særdeles essentielt at bemærke, idet SKAT de facto har været bekendt med ”Salary” – overførslerne på et tidligere tidspunkt end den 15. september 2015. Når SKAT anfører, at kundskabstidspunkt skal regnes fra den 8. december 2015, er således direkte i uoverensstemmelse med SKATs brev af 15. september 2015.

[virksomhed2] henviser til, at man den 18. januar 2016 modtog aktindsigt i nærværende sag og intet sted i materialet fremgår det, hvilke præcise oplysninger/informationer som SKAT skulle være i besiddelse af på fremsendelsestidspunkt for SKATs brev af 15. september 2015.

Efter indgivelse af nærværende påklageskrivelse til Skatteankestyrelsen fremkommer SKAT med altovervejende hovedregel sine bemærkninger hertil. Som følge heraf skal SKAT opfordres til at fremlægge oplysninger til Skattestyrelsen om følgende:

Der påberåbes således ugyldighed, hvorefter klient ikke skal indkomstbeskattes af kr. 139.705

SKATs udtalelse:

SKAT skal oplyse, at data først er i SKATs besiddelse den 2. juni 2014, hvorefter der sker en validering forinden sådanne data gøres tilgængelig for sagsbehandlere.

Der har været fremsendt kopi af udskrift fra MT2 projekt vedrørende skatteyder til herværende repræsentant for skatteyder i forbindelse med anmodning ved brev af 18. januar 2016 om aktindsigt, hvoraf fremgår alene 1 postering den 15. august 2011. Øvrige 2 posteringer hhv. 15. september 2011 og 14. oktober 2011 er ikke fremgået før SKAT modtager kontoudskrifter fra pengeinstitut og herefter underbilag i december 2015 som viser, hvorfra nævnte midler hidrører.

SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til en rigtig afgørelse kan træffes jf. officialprincippet. Dette betyder, at SKAT skal sørge for at alle relevante oplysninger bliver fremskaffet og inddraget i sagen, hvorfor der har været indkaldt materiale hos skatteyder samt pengeinstitut forinden en afgørelse træffes.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT, henholdsvis den skattepligtige, har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.

SKAT har påbegyndt sagsbehandling med indkaldelse af materiale den 15. september 2015 og rykket for materiale den 15. oktober 2015.

Skatteyder har ikke reageret på fremsendte breve og der er på den baggrund rettet henvendelse jf. ovenstående til pengeinstitut den 18. november 2015 omkring fremsendelse af kontoudskrifter. Disse afstedkommer, at der indkaldes 3. stk. underbilag for overførsel fra udlandet den 30. november 2015 fra pengeinstitut som modtages den 7. december 2015, hvorefter SKAT finder at kunne træffe afgørelse og dermed anser kundskabstidspunkt fra dette tidspunkt.

Juridisk vejledning:

Fastlæggelse af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2. Udgangspunktet vil være jf. Juridisk Vejledning afsnit A.A.8.2.3 ”ekstraordinær genoptagelse”, at reaktionsfristen løber fra SKATs erhvervelse af relevante og nødvendige oplysninger, medmindre særlige grunde nødvendiggør en vis tid til bearbejdelse af oplysningerne.

Money Transfer 2 vedrører overførte beløb fra udlandet. Der er her samlet set tale om en stor datamængde som kræver en vis efterbehandling Der vil derfor forløbe en vis tid forinden egentlig sagsbehandling hos den enkelte skatteyder kan foretages. Der er således tale om ”særlige grunde”.

Subsidiær påstand:

At der foreligger et låneforhold mellem [person1] og hans ven [person2], idet de sædvanlige karakteristika for lån ses at være til stede, idet [person1] løbende har afdraget på sin gæld.

Det har altid været [person1] drøm at blive selskabsejer.

Som følge af, at han ville udleve den drøm og samtidig ønskede at fraflytte Danmark påbegyndtes planlægningen heraf i sommeren 2011. Det medførte, at [person1] stoppede med at arbejde, idet der var særdeles mange praktiske forhold som han skulle forholde sig til i forbindelse med en fraflytning.

[person1] fraflyttede Danmark den 1. april 2012 og tilflyttede England. [person1]s bopælsadresse i England var [adresse2], [England].

At [person1] fraflyttede Danmark kan bl.a. underbygges ved SKATs brev af 24. januar 2014 samt [person1]s henvendelse til SKAT af 17. januar 2014.

SKAT bemærker i sin afgørelse, at [person1] ingen indkomst havde i perioden 10. juli 2011 til fraflytningstidspunkt. Det er helt korrekt.

Idet [person1] ville planlægge sin fraflytning fra Danmark herunder sin nye tilværelse i England kombineret med drømmen om at etablere eget selskab, valgte [person1] at stoppe på arbejdsmarkedet i Danmark den 10. juli 2011. At [person1] vælger denne fremgangsmåde viser til fulde seriøsitetten bag [person1].

For at kunne opretholde sin levestandard i perioden fra den 10. juli 2011 til fraflytningstidspunkt lånte [person1] som følge heraf de omhandlede beløb fra sin ven [person2]. Beløbene blev overført den 15. august 2011, den 15. september 2011 samt den 14. oktober 2011.

[person2] er ejeren af selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern, hvoraf de tre overførsler på i alt kr. 138.705 hindrører fra.

Det skal bemærkes, at de sædvanlige karakteristika for et lån ses at være til stede, idet [person1] har betalt afdrag til [person2] på følgende tidspunkt og med følgende beløb

Således bestyrkes låneforholdet ved objektive kendsgerninger herunder de løbende transaktioner.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der skal ses bort fra teksten på overførslerne trods de er benævnt med ”Salary”, idet der er tale om en undskyldelig tastefejl vennen [person2].

At der foreligger en tastefejl hos vores klients vens side skal ikke lide vores klient til last, når det samtidig sammenholdes med det faktum, at vores klient løbende har afdraget på sin gæld, hvilket til fulde dokumenterer, at vores klient ikke skal lønindkomstbeskattes af det samlede beløb kr. 139.705.

SKATs Udtalelse:

SKAT bemærker i sin indkaldelse af materiale for den 15. september 2015, at der ikke er registreret indkomst ved SKAT efter 9. juli 2011 og således ikke først i afgørelse.

SKAT har ikke modtaget respons fra skatteyder vedrørende fremsendte breve om indsendelse af materiale. Herværende oplysninger omkring lån fra [person2] er ny oplysning for SKAT.

Kontoudskrifter for konto 9335 000 [...27] for 2011-2014 har været indkaldt 18. november 2015 ved [finans1].

Underbilag til 3 posteringer den 30. november 2015:

15-08-2011 P1108[...]50.140,24

15-09-2011 P1109[...]69.206,87

14-10-2011 P111[...]20.358,67

De anførte betalinger til [person2] ovenstående kan SKAT ikke forholde sig til på det foreliggende grundlag, da disse overførsler ikke fremgår af indkaldte kontoudskrifter ved [finans1].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig idet SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at indsætningerne på samlet 139.705 kr. er et lån og dermed ikke skattepligtig.

Til støtte herfor er anført:

”[...]

1. For så vidt angår den principielle påstand

Til støtte for den nedlagte principelle påstand gøres det helt overordnet gældende,

at kundskabstidpunktet for SKAT ikke skal regnes fra den 8. december 2015, idet omhandlende overførelser er kommet SKAT til kundskab på et langt tidligere tidspunkt, hvorved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdes, hvilket de facto medfører, at SKATs afgørelse skal anses for værende ugyldig.

En ekstraordinær indkomstforhøjelse forudsætter, at SKAT reagerer senest 6 måneder efter, at SKAT har fået kundskab om de forhold, der begrunder ændringen, jf. "lille-frist-reglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har følgende ordlyd:

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det er vigtigt at have for øje, at fristen for SKAT ikke først løber, når et eventuelt krav kan gøres op, men løber, allerede når der er vished om, at der er grundlag for en forhøjelse af en eller anden størrelse.

Bestemmelsen kræver således blot ”kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse,” ikke kundskab om, at der f.eks. kan foretages en ansættelsesændring af en bestemt størrelse.

I denne forbindelse skal SKATs brev af 15. september 2015, jf. bilag 3, særligt bemærkes, idet SKAT anfører følgende:

”Vi har modtaget oplysning om overførelse af valuta (salary) til din konto i pengeinstitut med konto nr. [...27]...”

(vor understregning)

Det forekommer særdeles bemærkelsesværdigt og retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at SKAT allerede på tidspunktet ved sin første henvendelse til vores klient den 15. september 2015 konstaterer, at SKAT er i besiddelse af oplysninger, hvori SKAT finder, at der er overført beløb benævnt ”Salary” til vores klients konto.

At SKAT i sin afgørelse lægger afgørende vægt på det forhold, at omhandlende overførelser er benævnt ”Salary” er i denne sammenhæng særdeles essentielt at bemærke, idet SKAT de facto har været bekendt med ”Salary”-overførelserne på et tidligere tidspunkt end den 15. september 2015, jf. ovenstående. Når SKAT anfører på side 2 i sin afgørelse, at SKATs kundskabstidspunkt skal regnes fra den 8. december 2015, er således direkte i uoverensstemmelse med SKATs brev af 15. september 2015.

Som partsrepræsentant modtog vi den 18. januar 2016 aktindsigt fra SKAT i nærværende sag, og intet sted i materialet fremgår det, hvilke præcise oplysninger/informationer som SKAT skulle være i besiddelse af på fremsendelsestidspunktet for SKATs brev af 15. september 2015.

Efter indgivelsen af nærværende påklageskrivelse til Skatteankestyrelsen, fremkommer SKAT med altovervejende hovedregel sine bemærkninger hertil. Som følge heraf, skal SKAT hermed opfordres til, at fremlægge oplysninger til Skatteankestyrelsen om følgende:

Under alle omstændigheder må det have formodningen imod sig, at SKAT skulle har overholdt 6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, når det de facto kan konstateres, at SKAT allerede den 15. september 2015 tilkendegiver, at SKAT er bekendte med ”Salary”- overførelserne.

Som følge heraf skal SKATs afgørelse anses for værende ugyldig, hvorved vores klient ikke skal lønindkomstbeskattes af kr. 139.705.

2. For så vidt angår den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende,

at der foreligger et låneforhold mellem [person1] og sin ven [person2], idet de sædvanlige karakteristika for lån ses at være tilstede, idet [person1] løbende har afdraget på sin gæld.

Det har altid været [person1] drøm at blive selskabsejer.

Som følge af at han ville udleve denne drøm, og samtidig ønskede at fraflytte Danmark, påbegyndte han planlægningen heraf i sommeren 2011. Det medførte, at [person1]s stoppede med at arbejde, idet der var særdeles mange praktiske forhold, som han skulle forholde sig til i forbindelse med en fraflytning.

[person1] fraflyttede Danmark den 1. april 2012 og tilflyttede England. [person1]s bopælsadresse i England var [adresse2], [England].

At [person1] fraflyttede Danmark kan bl.a. underbygges ved SKATs brev af 24. januar 2014, jf. bilag 5 samt [person1]s henvendelse til SKAT af 17. januar 2014, jf. bilag 6.

SKAT bemærker i sin afgørelse, at [person1] ingen indkomst havde i perioden 10. juli 2011 til fraflytningstidspunktet. Det er helt korrekt.

Idet [person1] ville planlægge sin fraflytning fra Danmark, herunder sin nye tilværelse i England kombineret med drømmen om at etablere eget selskab, valgte [person1]

Svenningsen at stoppe på arbejdsarbejdet i Danmark den 10. juli 2011. At [person1] vælger denne fremgangsmåde viser til fulde seriøsiteten bag [person1].

For at kunne opretholde sin levestandard i perioden fra den 10. juli 2011 til fraflytningstidspunktet, lånte [person1] som følge heraf de omhandlende beløb fra sin ven [person2]. Beløbene blev overført den 15. august 2011, den 15. september 2011 samt den 14. oktober 2011.

[person2] er ejeren af selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern, hvoraf de tre overførelser på i alt kr. 139.705 hidrører fra.

Det skal bemærkes, at de sædvanlige karakteristika for et lån ses at være tilstede, idet [person1] har betalt afdrag til [person2] på følgende tidspunkt og med følgende beløb:

Således bestyrkes låneforholdet ved objektive kendsgerninger, herunder de løbende transaktioner.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at der skal ses bort fra teksten på overførelserne trods de er benævnt med ”Salary”, idet der er tale om en undskyldelig tastefejl vennen [person2] side.

At der foreligger en tastefejl hos vores klients vens side, skal ikke lide vores klient til last, når det

samtidig sammenholdes med det faktum, at vores klient løbende har afdraget på sin gæld, hvilket således til fulde dokumenterer, at vores klient ikke skal lønindkomstbeskattes af det samlede beløb på kr. 139.705.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Klageren har oplyst, at de indsatte beløb stammer fra et lån fra [person2]. Beløbene var ikke overført fra [person2], men derimod selskabet [virksomhed1] Ltd, Cypern. Der foreligger ikke et gældsbrev mellem klageren og [person2] eller [virksomhed1] Ltd

Klageren har endvidere anført, at lånet er tilbagebetalt. Der foreligger ingen dokumentation for, at der er sket tilbagebetaling af pengene.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt det omhandlede beløb af [person2]. Indsættelserne på klagerens bankkonto må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved gældsbreve, der er udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne og at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der er sket afdrag på gælden til en eventuel udlåner. Der er i sagen endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation, der viser at klageren har tilbagebetalt beløbet til [person2]. Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at der er tale om midler, som hidrører fra et lån fra [person2], hvorfor beløbet skal beskattes hos klageren.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

SKAT har udsendt forslag den 9. december 2015 og afgørelsen er dateret den 7. januar 2016.

For indkomståret 2011 er den ordinære frist for genoptagelse udløbet.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det lægges til grund, at klageren i indkomståret 2011 har fået indsat ikke ubetydelige beløb på sin bankkonto, uden af klageren har selvangivet indkomsten. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2011, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Det må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget rådata i projekt Money Transfer II. Fristen kan tidligst regnes fra den 8. december 2015, hvor SKAT har modtaget underbilag til klagerens kontoudtog fra klagerens bank. Det lægges til grund, at SKAT først på det tidspunkt var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle ansættelsesændringerne. Dette kan udledes af SKM2013.910.BR.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 8. december 2015, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2011 er foretaget rettidigt.

Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.