Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2012

Beskatning af vederlagsfri jagtdeltagelse

31.132 kr.

0 kr.

0 kr.

2013

Beskatning af vederlagsfri jagtdeltagelse

12.751 kr.

0 kr.

0 kr.

2014

Beskatning af vederlagsfri jagtdeltagelse

17.026 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT iværksatte kontrol af klageren, da det under en kontrol af virksomheden [virksomhed1] A/S blev konstateret, at [virksomhed1] A/S har inviteret en række personer, herunder klageren, på jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S.

Efter det oplyste er klageren ejer og stifter af [virksomhed2] A/S, og er herudover erhvervsmæssigt tilknyttet til [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S, [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S som medejer.

Efter det oplyste var flere af de øvrige deltagere personer med erhvervsmæssig tilknytning til virksomheder der indgår i samhandelsforhold med en eller flere af klagerens virksomheder.

Klageren er for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 blevet beskattet af sin deltagelse i jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S:

Dato

Arrangement

Sted

Oktober 2012

Vildsvine- og Sikajagt

[...] Skov

Oktober 2012

Ande- og Fasanjagt

[...] Gods

19. oktober 2012

Kronvildt- og Dåvildtjagt

[...] Skovene

30. oktober 2012

Fasanjagt

[...] Gods

November 2013

Vildsvinejagt

[...] Skov

Oktober 2013

Ande- og Fasanjagt

[...] Gods

Oktober 2014

Vildsvinejagt

[...] Slot

November 2014

Ande- og Fasanjagt

[...] Gods

[virksomhed1] A/S havde udgifter til jagtarrangementerne som følger:

Dato

Sted

Samlet udgift

Antal deltagere

Oktober 2012

[...] Skov

102.396 kr.

6

Oktober 2012

[...] Gods

150.460 kr.

10

19. oktober 2012

[...] Skovene

85.932 kr.

7

30. oktober 2012

[...] Gods

160.884 kr.

9

November 2013

[...] Skov

100.730 kr.

7

Oktober 2013

[...] Gods

122.221 kr.

11

Oktober 2014

[...] Slot

95.083 kr.

8

November 2014

[...] Gods

221.666 kr.

10

SKATs opgørelse af de samlede udgifter til jagterne, deltagerantallet på jagterne, samt angivelsen af hvilke jagter klageren har deltaget i, ses ikke at være anfægtet af klageren.

Til brug for afgørelsen er fremlagt invitationer til jagtarrangementerne, samt faktureringsmateriale for arrangementerne.

Af det fremlagte materiale fremgår, at der var bespisning med udskænkning ved jagtarrangementerne på [...] Slot og i [...] Skovene. Det fremgår ikke om der var et omfang af bespisning og udskænkning ved de øvrige jagtarrangementer.

Der er ikke til sagens belysning fremlagt egentlige dagsprogrammer for nogen af arrangementerne.

Skatteankestyrelsen kontaktede den 30. august 2016 repræsentanten, med forespørgsel om hvorvidt klageren har deltaget ved brug af eget jagtvåben, om klageren i øvrigt går på jagt privat og hvor længe klageren har haft jagttegn. Repræsentanten har ikke reageret på denne henvendelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet ansættelsen af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med 31.132 kr. for indkomståret 2012, med 12.751 kr. for indkomståret 2013 og 17.026 kr. for indkomståret 2014.

SKAT udsendte den 2. december 2015 forslag til afgørelse som følger:

”SKAT er af den opfattelse, at du er skattepligtig af arrangementerne jf. Statsskattelovens 4 og beskatningen sker som en ændring af din personlige indkomst jf. personskatteloven § 3 stk. 1.

Baggrunden for at SKAT finder, at du er skattepligtig af arrangementerne er, at din deltagelse vurderes at være et udslag af din private interesse for jagt.

Det er oplyst af [virksomhed1] A/S, at der har været en vis drøftelse af samhandel og kundepleje i forbindelse med arrangementerne, men SKAT vurdere dette som værende sekundært i forhold til jagterne og din interesse herfor.

SKAT lægger i dette forslag til ændring af din skattepligtige indkomst vægt på blandt andet Landsskatterettens afgørelse af 16. maj 2012 jnr. 11-02685 (der er vedlagt dette forslag), hvor en indkøbschef blev beskattet af sin deltagelse i en jagtrejse arrangeret af en virksomhed, der havde stor handel med den virksomhed indkøbschefen var ansat i. SKAT anførte i sagen, at der var tale om en jagtrejse med et primært turistmæssigt indhold i form af jagt.

I sagen blev det ikke afvist, at der var samhandelsdrøftelser og kundepleje, men dette anså man for sekundært i forhold til rejsens hovedtema med jagt. Afgørelsen viser desuden, at det er underordnet, om betaleren af jagtrejsen har fradrag for sin udgift som repræsentation. Deltagerne kan således godt beskattes af rejsen på trods af, at rejsen anses for helt eller delvist fradragsberettiget for giveren.

SKAT finder ikke, at der i skattemæssig forstand er forskel på, om der er tale om et arrangement med overnatning eller ej. Beskatningen sker grundet det store private islæt i form af jagterne.

Den skattepligtige værdi af arrangementerne ansættes ud fra en vurdering af den økonomiske værdi for dig som deltager. Værdien af arrangementerne fastsættes efter praksis til halvdelen af markedsværdien af arrangementet. Omkring værdiansættelsen kan der henvises til en række afgørelser, således Vestre Landsrets afgørelse i TFS 1994 nr. 462, Landsskatterettens kendelse i TfS 1991 nr. 570, Landsskatterettens kendelse i TfS 1997 nr. 654 og Østre Landsrets afgørelse i TfS 1998 nr. 188, og endelig Byrets afgørelsen SKM 2011.256 BR.”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen supplerende anført:

”SKAT har på baggrund af din rådgivers henvendelse på ny vurderet sagen.

Det erkendes at der givet har været forretningsmæssige overvejelser og samtaler i forbindelse med din deltagelse i jagterne, men det er dog fortsat opfattelsen at deltagelsen også er båret af jagten, og den gode og fælles oplevelse der har været hermed.

SKAT finder ikke at der belæg for i hverken lovgivning eller administrativ praksis at fastslå at der ikke kan ske beskatning hos den deltagende af et arrangement som anses for repræsentation hos den som betaler udgiften. I den vedlagte landsskatterets afgørelse er der netop tale om at noget opfattes som repræsentation hos den som afholder udgiften, og der ske alligevel beskatning hos deltageren.

Det er SKATs vurdering at det forhold at der i den vedlagte afgørelse er tale om et arrangement med overnatninger ikke medfører ændringer i beskatningsadgangen, i skattemæssig henseende findes det at en rejse godt kan være af én dags varighed, ligesom afstanden vurderes for underordnet.”

SKAT har den 21. april 2016 i høringssvar anført:

”Det skal til den subsidiære påstand bemærkes at klager rent faktisk er beskattet af 50 % af den faktisk medgåede udgift, og at SKAT således er enig i det af [virksomhed7] anførte om principperne for værdiansættelse. Værdiansættelsen er sket med baggrund i oplysninger modtaget hos [virksomhed1] A/S om antallet af deltagere i jagterne.

Supplerende kan det anføres at SKAT er af den opfattelse at det er underordnet om arrangementerne foregår i Danmark eller udlandet. Konkret er udgiften til jagterne pr. deltager større ved de omhandlende jagter, end de jagter som beskattes jf. Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2012.

Den til Skatteankestyrelsen fremsendte klage anses ikke for at indeholde nye oplysninger, og giver derfor ikke anledning til yderligere bemærkninger.”

SKAT har den 26. september 2016 fremsendt bemærkninger til klagerens supplerende indlæg af 23. juni 2016:

”SKAT er uforstående over for repræsentantens bemærkning om at det ikke fremgår af den påklagede afgørelse, at der sker beskatning med 50 % af de afholdte udgifter til arrangementerne. Det fremgår således af afgørelsen at "Den skattepligtige værdi af arrangementerne ansættes ud fra en vurdering af den økonomiske værdi for dig som deltager. Værdien af arrangementerne fastsættes efter praksis til halvdelen af markedsværdien af arrangementet".

I øvrigt findes praksis på området at være klar i form af de offentliggjorte afgørelser som der henvises til i SKATs afgørelse.

Det vurderes at være ligegyldigt hvilket land arrangementerne afholdes i, hvilket sted i landet de afholdes, og også om der er tale om en eller flerdags arrangementer.

Klagers repræsentant har anmodet om en talmæssig specifikation af den foretagne værdiansættelse af de beskattede arrangementer. Specifikationen følger hermed:

2012: [...] Skovene 85.932 kr. / 7 deltagere * 50 % = 6.138 kr.

[...] Skovene 102.396 kr. / 6 deltagere * 50 % = 8.533 kr.

[...]/Lykkeholm 150.460 kr. / 10 deltagere * 50 % = 7.523 kr.

[...] Gods 160.884 kr. / 9 deltagere * 50 % = 8.938 kr.

2013: [virksomhed8] A/S 100.730 kr. / 7 deltagere * 50 % = 7.195 kr.

[...] Gods 122.221 kr. / 11 deltagere * 50 % = 5.556 kr.

2014: [virksomhed8] A/S 95.083 kr. / 8 deltagere * 50 % = 5.943 kr.

[...] Gods 221.666 kr. / 10 deltagere * 50 % = 11.083 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klageren har til støtte herfor anført:

”SKAT har i den påklagede afgørelse fundet, at [person1] er skattepligtig af sin deltagelse

I endags jagter arrangeret af en forretningsforbindelse som led i repræsentation.

SKAT har anset beskatningen for hjemlet i statsskattelovens § 4, og har begrundet beskatningen med, at [person1]s deltagelse må anses for at være et udslag af hans private jagtinteresse.

Klage over sagsbehandlingen og sagsbehandleren

Vi har i december 2015 indgivet formel klage til SKAT. Klagen er todelt - og angår både SKATs sagsbehandling i den konkrete sag og sagsbehandleren hos SKAT, der har været sat på sagen.

Vi har på nuværende tidspunkt endnu ikke modtaget et svar på denne klage, ud over en kvitteringsskrivelse der angiver, at vores klage behandles af direktør i [SKAT] [person2].

Vores klage går dels på selve sagsforløbet, som både har været usædvanligt og urimeligt lang­ trukket - men i særlig grad også på sagsbehandleren.

Eksempelvis har sagsbehandleren uden noget konkret kendskab til hverken [person1] eller hans virksomheder begrundet den påklagede afgørelse med, at [person1]s private jagtinteresse har været det primære formål med dennes deltagelse i jagterne, mens det forretningsmæssige må anses som sekundært i forhold hertil.

Det er for os fortsat fuldstændigt ubegribeligt, hvordan sagsbehandleren kan have nogen som helst forestilling om, hvorvidt dette skulle være tilfældet eller ej, når han ikke har noget kend­ skab til hverken [person1], koncernen eller til selve jagterne for den sags skyld.

At sådanne helt subjektive betragtninger i øvrigt heller ikke er tilstrækkelig hjemmel til at begrunde en beskatning, er en helt anden sag, jf. herom nedenfor.

Vi forbeholder os muligheden for på et senere tidspunkt at inddrage det indkomne svar på klagen over sagsbehandlingen i nærværende sag.

Beskatning af deltagelse i repræsentative arrangementer

Det er helt almindeligt forekommende at danske virksomheder indbyder til repræsentative aktiviteter med henblik på at forbedre forholdet til kunder og forretningsforbindelser.

I skattemæssig henseende kan repræsentation overordnet beskrives som:

"Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet for­ retninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Repræsentationsudgifter er oftest udgifter til:

Måltider
Restaurationsbesøg
Drikkevarer
Gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier
Afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser
Underholdning og fornøjelser
Deltagelse if.eks. rejser, udflugter og ferieophold."

(uddrag fra SKAT's juridiske vejledning, afsnit C.C. 2.2.2.5.4)

Det er vores opfattelse, at der ikke er nogen praksis for at beskatte de personer, der deltager i repræsentative aktiviteter. I hvert fald ikke for så vidt angår endagsaktiviteter.”

Der ses eksempelvis ikke at være en eneste offentliggjort afgørelse, der statuerer beskatning af værdien af at være inviteret ud og spise af en forretningsforbindelse.

Henset til antagelsen om, at dette er et almindelige forekommende forhold på daglig basis, skal vi derfor fastholde, at praksis er, at man som deltager i repræsentative arrangementer som udgangspunkt ikke skal beskattes af værdien af deltagelsen.

Dette må være gældende, uanset om bespisningen er foregået på en meget dyr restaurant eller på en mere almindelig restaurant.

Dette må også være gældende, når repræsentationen består i "underholdning og fornøjelser", jf. beskrivelsen ovenfor, eller i et jagtarrangement.

De omhandlede jagtarrangementer har alle været endagsjagter i Danmark.

SKAT har i den påklagede afgørelse henvist til en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten fra 16. maj 2012 (j. nr. 11-02685). I denne sag blev deltagelse i en fire dages jagttur til Polen anses som skattepligtigt.

Vi læser Landsskatterettens præmisser i 2012 sagen således, at det var med henvisning til arrangementets varighed, at Landsskatteretten fandt, at deltagelsen blev anset for båret mere af private ønsker/behov end af forretningsmæssige forhold.

Da vi i den konkrete sag taler om endags arrangementer, må der omvendt være en formodning for, at deltagelsen i arrangementet af båret af forretningsmæssige hensyn, sådan som det er forklaret af [person1].

Vi har i vores indsigelse til SKAT tidligere fremhævet, at

[person1]s deltagelse i de omhandlede jagtarrangementer udelukkende har været betinget af rent forretningsmæssige overvejelser.

[person1] i sin egenskab af direktør for [virksomhed2] A/S samt bestyrelsespost i dattervirksomheden [virksomhed4] A/S har behov for, at deltage i forskellige arrangementer - bl.a. disse jagtselskaber, som er grundlaget for at mødes med øvrige beslutningstagere i bl.a. andre byggevirksomheder samt investorer til køb af koncernens byggeprojekter.

Det primære formål med deltagelse i arrangementerne, er således at udbygge og vedligeholde forretningsmæssige netværker.

Det er en meget vigtig del af [person1]s netværksaktiviteter med henblik på at skabe tilgang af nye kunder. I tilknytning hertil kan det oplyses, at [person1] gen­ nem årene har opnået mange nye kundeforbindelser gennem sin deltagelse i netværksarrangementer.

[person1] stiller sig undrende overfor, at SKAT i ændringsforslaget skriver, at:

"Det er oplyst af [virksomhed1] A/S, at der har været en vis drøftelse af samhandel og kundepleje i forbindelse med arrangementerne, men SKAT vurderer dette som værende sekundært i forhold til jagterne og din interesse herfor."

[person1] forklarer uddybende, at han har deltaget i arrangementerne for at pleje sit netværk og understøtte sine virksomheds-/forretningsmæssige interesser i selskaberne: [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S, [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S.

Han har ved deltagelse ide omhandlede jagter og andre lignende repræsentative arrangementer plejet sit forretningsmæssige forhold til kunder, leverandører, lejere m.m., hvoriblandt kan nævnes: [virksomhed9] A/S [by1], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11] A/S, [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] A/S, [virksomhed15], [virksomhed16].

[person1] er meget aktiv i forhold til at pleje sine netværk og dermed sine virksomhedsinteresser.

De selskaber, der indgår i [person1]s koncern, varetager blandt andet erhvervsudlejning til [virksomhed13] A/S, [virksomhed15] og [virksomhed16].

Følgende virksomheder er kunder til [virksomhed4] A/S og [virksomhed2] A/S: [virksomhed9] A/S [by1], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11] A/S, [virksomhed14] A/S, [virksomhed16], [virksomhed17].

Helt aktuelt anvendes [virksomhed9] A/S som underleverandør i forbindelse med opførelsen af 49 nye boliger på [adresse1] i [by2] og 92 boliger på [adresse2] i [by2].

Samtidigt anvendes [virksomhed10] A/S som underleverandør i forbindelse med opførelsen af [adresse3] i [by2], der er på ca. 7.000 m2 erhverv til udlejning.

I forbindelse med mange af projekterne anvendes [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S til kranopgaverne.

Den subsidiære påstand

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at SKAT finder, at der skal ske beskatning af værdien af deltagelse i jagterne, og at den skattepligtige værdi skal opgøres som markedsværdien.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod vores forventning måtte nå frem til, at [person1] er skattepligtig af værdien af deltagelsen, skal vi påstå, at den skattepligtige værdi i overensstemmelse med praksis alene skal opgøres som 50 % af de afholdte udgifter.

Dette fremgår eksempelvis af den Landsskatteretsafgørelse fra 2012 (j. nr. 11-02685), som SKAT har henvist til i sagen, jf. beskrivelsen ovenfor.

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] skal beskattes i anledning af sin deltagelse i jagterne så skal de skattepligtige forhøjelser med andre ord halveres i forhold til de gennemførte forhøjelser.

Den tertiære påstand

Som led i det urimeligt lange sagsforløb blev der i juni 2015 afholdt møde hos [virksomhed7] i [by2].

På mødet, deltog [person3] fra [virksomhed1], Partner [person4], Skattechef [person5] og Director [person6] (alle [virksomhed7]), samt to repræsentanter fra SKAT.

På mødet anførte SKAT, at deltagelse i jagterne muligvis var skattepligtig, men at der kunne herske en vis usikkerhed herom. SKAT ønskede at undersøge forholdet yderligere.

Henset hertil, og med henvisning til det meget lange sagsforløb, tilkendegav de to repræsentanter fra SKAT videre, at - såfremt der i øvrigt skulle ske beskatning - så ville SKAT ikke fore­ tage forhøjelser vedrørende indkomståret 2012.

Meget mod vores forventning har SKAT nu i den påklagede afgørelse alligevel truffet afgørelse om beskatning for 2012.”

Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at SKAT på denne måde løber fra tidligere aftaler i sagen.

Vi skal derfor som en tertiær påstand fastholde, at idet omfang, at Skatteankestyrelsen finder, at deltagelse i jagterne er skattepligtig, så skal der ikke ske beskatning vedrørende indkomståret 2012.”

Repræsentanten har den 23. juni 2016 afgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Der ses efter vores opfattelse ikke at være offentliggjorte afgørelser om netop den omhandlede problemstilling: beskatning af deltagelse i et-dags kundearrangement (repræsentativt). Sagen har derfor principiel karakter og bør derfor behandles i Landsskatteretten frem for i et Skatte­ ankenævn.

Vi har modtaget kopi af SKAT*s udtalelser til vores klager.

Det fremgår af SKAT's udtalelser, at SKAT alene har beskattet deltagerne af 50 % af de afholdte udgifter til arrangementerne. Dette fremgik ikke af de påklagede afgørelser.

Vi skal anmode om talmæssig specifikation heraf, hvorefter vi naturligvis vil revurdere vores påstande overfor Landsskatteretten.”

Repræsentanten har den 7. december 2016 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

Mødereferatet

Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte referat fra telefonmødet i sagen, udover at vi ønsker at fastholde, at det skøn der er lagt til grund for forslaget til afgørelse i afsnit fire på side 9 i forslaget – hvorefter det ikke anses for godtgjort, at [person1]s deltagelse i jagterne har haft en direkte og konkret relevans for [person1]s selskaber – savner konkret begrundelse, når vi netop i klagen til Skatteankestyrelsen har givet flere oplysninger om direkte sammenhæng mellem aktiviteter i [person1] koncernen og de øvrige deltageres forretningsmæssig tilknytning.

Ud over at dette skøn er ubegrundet – og står i stærk kontrast til oplysningerne i sagen - så er det endvidere helt urimeligt, at skønnet foretages som anført, uden at der samtidigt gives egentlige årsager til, hvorfor de anførte oplysninger om denne sammenhæng ikke lægges til grund for sagens vurdering.

Endeligt skal vi på ny fremhæve, at der på et møde med SKAT i sagen blev tilkendegivet, at SKAT under ingen omstændigheder ville gennemføre ansættelsesændringer for indkomståret 2012. Dette blev oplyst overfor [virksomhed1], der havde arrangeret jagterne for sine forretningsforbindelser og overfor os som rådgivere.

SKAT bedes kommentere på, hvorvidt det er korrekt, at SKAT på mødet tilkendegav, at der ikke vil ske beskatning af deltagerne for indkomståret 2012.

Det kan om baggrunden for denne tilkendegivelse oplyses, at den faldt i forlængelse af kritik over en urimelig lang sagsbehandlingstid, hvor SKAT efter kontrolbesøg i virksomheden lod sa- gen henligge uberørt i mindst et år, inden der på ny kom skred i sagen.

Vores opfattelse var i denne sammenhæng – og er det stadig – at SKAT ikke derved havde fulgt egne interne retningslinjer for god sagsbehandling, og at virksomheden [virksomhed1] derfor først på et meget senere tidspunkt blev gjort bekendt med, at jagtarrangementerne efter SKAT’s opfattelse kunne medføre beskatning af deltagerne.

Vi gør derfor gældende, at der under ingen omstændigheder skal ske beskatning af deltagerne for indkomståret 2012, og vi skal på det kraftigste anmode SKAT om at tilkende, hvorvidt det

er korrekt eller ej, at der blev givet denne tilkendegivelse på mødet.

Indsigelse mod forslaget til afgørelse

Vi er ikke enige i forslaget til afgørelse i sagen, og vi fremkommer hermed med vores indsigelse mod forslaget.

Vi skal til støtte herfor indledningsvis gøre gældende, at Skatteankestyrelsen slet ikke forholder sig til det principielle i nærværende sag.

En beskatning for deltagelse i et endagsarrangement af repræsentativ karakter er således ikke tidligere set gennemført i offentliggjort retspraksis.

Skatteankestyrelsens forslag er således udtryk for en juridisk nydannelse og en alvorlig skær- pelse af tidligere praksis. Vi frygter, at en sådan skærpelse kan få konsekvenser for danske erhvervsvirksomheders muligheder for at mødes - og herunder for at knytte erhvervsmæssige bånd under mere uformelle former.

Det er vores opfattelse, at ”frøene” til indgåelse af mange erhvervsmæssige aftaler, netop bliver ”sået” i sådanne uformelle netværk. Vi frygter, at en afgørelse truffet i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen vil afholde mange virksomhedsejere fra i fremtiden at deltage i endagsarrangementer – spændene fra forretningsmiddage, koncerter, fodbold, golf- og jagt-arrangementer.

For hvem gider et juridisk slagsmål med SKAT – og en efterfølgende personlig beskatning i an- ledning af en sådan deltagelse?

Med sit forslag er Skatteankestyrelsen således med til at åbne op for en udvikling som vi slet ikke kan overskue konsekvenserne af – men der er ingen tvivl om, at de danske erhvervsvirksomheders muligheder for at mødes og knytte bånd vil blive væsentligt forringet.

For [person1] har den verserende skattesag konkret betydet, at han blandt andet har sagt ”nej tak” til invitationer til repræsentative jagter i 2016, som følge af denne usikkerhed fra SKAT. [person1] finder det yderst beklageligt, såfremt dette går ud over fremtidige indtjeningsmuligheder i de mange virksomheder, som [person1] repræsenterer.

Konkrete forhold

[person1] er hovedaktionær i ”[virksomhed2]-koncernen”, der blandt aktiviteterne har entreprenørvirksomhed indenfor ejendomsmarkedet, udvikling af ejendomsprojekter (opførelse af store kontor og boligudlejningsejendomme primært i [virksomhed2] A/S), produktion af beton- og facadeelementer ([virksomhed4] A/S) og udlejnings af store kraner til bygge- og an- lægssektoren ([virksomhed6] A/S).

Vi vedlægger illustration af koncernstrukturen.

[person1] har i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 deltaget i jagtarrangementer efter invitation fra virksomheden [virksomhed1] A/S.

Der har for alle jagterne været tale om endagsarrangementer.

[person1] har allerede i klagen til Skatteankestyrelsen fremhævet, hvilke forretnings- mæssige overvejelser der ligger bag hans deltagelse i jagterne. I klagen til Skatteankestyrelsen fremgår således:

”Vi har i vores indsigelse til SKAT tidligere fremhævet, at

[person1]s deltagelse i de omhandlede jagtarrangementer udelukkende har været betinget af rent forretningsmæssige overvejelser.

[person1] i sin egenskab af direktør for [virksomhed2] A/S samt bestyrelsespost i dattervirksomheden [virksomhed4] A/S har behov for, at deltage i forskellige arrangementer - bl.a. disse jagtselskaber, som er grundlaget for at mødes med øvrige beslutningstagere i bl.a. andre byggevirksomheder samt investorer til køb af koncernens byggeprojekter.

Det primære formål med deltagelse i arrangementerne, er således at udbygge og vedligeholde forretningsmæssige netværker.

Det er en meget vigtig del af [person1]s netværksaktiviteter med henblik på at skabe tilgang af nye kunder. I tilknytning hertil kan det oplyses, at [person1] gennem årene har opnået mange nye kundeforbindelser gennem sin deltagelse i netværksarrangementer.

[person1] stiller sig undrende overfor, at SKAT i ændringsforslaget skriver, at:

"Det er oplyst af [virksomhed1] A/S, at der har været en vis drøftelse af samhandel og kundepleje i forbindelse med arrangementerne, men SKAT vurderer dette som værende sekundært i forhold til jagterne og din interesse herfor."

[person1] forklarer uddybende, at han har deltaget i arrangementerne for at pleje sit netværk og understøtte sine virksomheds-/forretningsmæssige interesser i selskaberne: [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] A/S, [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S.

Han har ved deltagelse i de omhandlede jagter og andre lignende repræsentative arrangementer plejet sit forretningsmæssige forhold til kunder, leverandører, lejere m.m., hvoriblandt kan nævnes: [virksomhed9] A/S [by1], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11] A/S, [virksomhed12] A/S, [virksomhed13] A/S, [virksomhed14] A/S, [virksomhed15], [virksomhed16].

[person1] er meget aktiv i forhold til at pleje sine netværk og dermed sine virksomhedsinteresser.

De selskaber, der indgår i [person1]s koncern, varetager blandt andet erhvervsudlejning til [virksomhed13] A/S, [virksomhed15] og [virksomhed16].

Følgende virksomheder er kunder til [virksomhed4] A/S og [virksomhed2] A/S: [virksomhed9] A/S [by1], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11] A/S, [virksomhed14] A/S, [virksomhed16], [virksomhed17].

Helt aktuelt anvendes [virksomhed9] A/S som underleverandør i forbindelse med opførelsen af 49 nye boliger på [adresse1] i [by2] og 92 boliger på [adresse2] i [by2].

Samtidigt anvendes [virksomhed10] A/S som underleverandør i forbindelse med opførelsen af [adresse3] i [by2], der er på ca. 7.000 m2 erhverv til udlejning.

I forbindelse med mange af projekterne anvendes [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S til kranopgaverne. ”

Som det fremgår af denne redegørelse, så har [person1] ved deltagelse i jagtarrangementer været i direkte kontakt til en lang række virksomheder/personer, som han i forskellige sammenhænge har direkte forretningsmæssig tilknytning til.

Vi skal fortsat fastholde, at der ikke er praksis for, at deltagelse i arrangementer af repræsentativ karakter med forretningsforbindelser udløser beskatning hos deltagerne. I hvert fald ikke, når der er tale om endagsarrangementer.

Sådanne endagsarrangementer af repræsentativ karakter kan være bespisning på restauranter, såkaldte Company Days (endags golfarrangementer), deltagelse i musikalske eller på anden vis kulturelle arrangementer, herunder eksempelvis deltagelse i håndbold- eller fodboldkampe.

Som tidligere anført i sagen, er der ikke ét eneste eksempel på offentliggjorte afgørelse, hvor deltagelse i sådanne endagsarrangementer har udløst beskatning.

Omvendt er der i praksis eksempler på, at deltagere beskattes, når arrangementerne har været af flere dages varighed og afholdt i udlandet.

I forslaget til afgørelse i sagen fra Skatteankestyrelsen er det da netop også sådanne afgørelser, som der henvises til (side 9, 4. afsnit):

SKM 2001.469: I sagen blev en direktør i en vognmandsforretning inviteret af en bilimportør på en 10 dages tur til Brasilien. Direktøren blev beskattet af 50 % af de afholdte rejseudgifter.

SKM 2011.256: I sagen deltog en salgsmedarbejder i to fodboldrejser arrangeret for arbejdsgiverens kunder. Henset til, at rejsernes indhold overvejende var af turistmæssig karakter blev medarbejderen beskattet af deltagelsen. Begge rejser var todages, og gik til [Spanien] og til [Rusland].

Det er vores opfattelse, at disse to afgørelser helt åbenlyst ikke er sammenlignelige med den konkrete sag for [person1]. I begge sager var der tale om flerdagesarrangementer, og alle rejser foregik til udlandet.

Som beskrevet har [person1] deltaget i et endags-arrangement i Danmark, der ubestridt er afholdt som repræsentativt arrangement af udbyderen.

Dertil skal tillige anføres, at beskatningshjemlen i SKM 2011.256 var ligningslovens § 16, der omhandler lønmodtagersituationer. Da [person1] ikke har lønmodtager-status hos arrangøren [virksomhed1], vil ligningslovens § 16 ikke kunne hjemle beskatning hos [virksomhed1].

Endeligt skal vi bemærke, at SKM 2001.461 efter Landsskatterettens præmisser angik spørgsmålet, om direktørens deltagelse i turen til Brasilien kunne anses som forretningsrejse eller studierejse, hvilket er et andet fortolkningsområde med sig egen praksis, end spørgsmålet om beskatning af deltagelse af endags repræsentative arrangementer.

Sammenfattende vurdering

Vores påstand over for Landsskatteretten om, at der ikke er praksis for beskatning af deltagelse i repræsentative arrangementer står fortsat uimodsagt.

Hverken SKAT (tidligere) eller Skatteankestyrelsen (nu) har kunnet støttet deres betragtninger om, at deltagelsen var skattepligtig, på offentliggjorte afgørelser.

Dette har dog ikke ført til, at synspunktet om beskatning er blevet forladt. Man har i stedet fremkommet med afgørelser fra andre retsområder, der helt åbenbart ikke er sammenlignelige på de faktiske forhold, og forsøgt at anføre disse afgørelser til støtte for synspunktet.

Vi skal fortsat fastholde, at der ikke er praksis for beskatning af deltagelse i bespisning på restaurant, deltagelse i Company Days, eller andre endagsarrangementer i Danmark.

Vi skal samtidigt fastholde, at SKAT under behandlingen af sagen erklærede, at ingen deltagere ville blive beskattet af deltagelse i indkomståret 2012.

Vi skal endeligt bemærke, at det hverken er normalt eller kutyme, at forretningsforbindelser indgår egentlige kommercielle aftaler i forbindelse med selve deltagelsen i repræsentative arrangementer, hvor der også deltager andre forretningsmæssige forbindelser.

Men deltagelsen i arrangementer gør det muligt at opbygge nye relationer eller forbedre eksisterende relationer til forretningsforbindelser, som bringer parterne nærmere i relation til deres forretningsmæssige indbyrdes kommercielle tilknytning.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt anses for skattepligtig, såfremt deltagelsen ikke har en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, som overstiger deltagerens private interesse i at deltage, jf. SKM2001.469LSR og SKM2011.256BR.

Det er oplyst, at klageren deltog i jagtarrangementerne, med henblik på at pleje og bevare det forretningsmæssige forhold mellem de af klageren ejede koncernselskaber og de øvrige virksomheder i [virksomhed1] A/S’ samhandelskreds.

Af invitationerne og fakturaerne for arrangementerne fremgår alene, at der har været programsat deltagelse i jagt, samt bespisning af deltagerne, hvilket overvejende må anses som aktiviteter af privat karakter. Derimod fremgår der ikke programsatte aktiviteter som entydigt må anses som erhvervsmæssige.

De øvrige deltagere ved arrangementerne har været en kreds af tidligere, nuværende og potentielle samhandelspartnere for klagerens virksomhed.

Under henvisning til, at deltagelse i jagt forudsætter erhvervelse af jagtvåben, såvel som det forudsætter adgang til lovpligtigt opbevaringsskab, og erhvervelse af jagttegn, findes det overvejende sandsynligt, at klageren har en privat interesse for jagt.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke kan afvises, at klagerens deltagelse har haft en konkret og direkte sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse, og at klagerens erhvervsmæssige interesse, i at deltage i jagtarrangementerne, har været det primære hensyn bag klagerens deltagelse.

Der er bl.a. henset til det oplyste om deltagerkredsen, der har været vigtige forretningsforbindelser for klageren, og hvor muligheden for erhvervsmæssige drøftelser har været til stede, og til det oplyste om den økonomiske værdi for klageren, som invitationen til endagsarrangementer som de foreliggende har udgjort.

Klageren er herefter ikke skattepligtig af vederlagsfri deltagelse i jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S.

SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for 2012 nedsættes med 31.132 kr.

SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for 2013 nedsættes med 12.751 kr.

SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for 2014 nedsættes med 17.026 kr.