Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren havde i indkomståret 2011 bopæl på adressen [adresse1], [by1].

Klageren var i indkomståret ansat ved [virksomhed1] ApS. Det er lagt til grund, at han havde 10 km tur/retur, hvilket er beregnet til i alt 1.950 km for indkomståret 2011.

Klageren var endvidere ansat som assistenttræner for 1. holdet i håndboldklubben [virksomhed2] A/S med adresse på [adresse2], [by1]. Det fremgår af klagerens ansættelsesaftale, at hans primære opgave var at assistere cheftræneren ved træning og kamp samt at forberede og bl.a. studere og analysere modstandere ved diverse kampe.

Landsskatteretten traf den 13. august 2016 afgørelse om, at klagerens udbetalte befordringsgodtgørelse på i alt 74.254 kr. for indkomståret 2011 skulle anses for skattepligtig. Landsskatteretten lagde til grund, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt, dels fordi at kontrolkravet i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke var opfyldt, og dels fordi at betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 1 om 60-dages reglen ikke var opfyldt med hensyn til kørsel til træning i [by2]. Den udbetalte befordringsgodtgørelse svarede til 20.230 km. Landsskatteretten gav medhold i klagerens subsidiære påstand om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, og overlod det til SKAT at træffe afgørelse om omfanget af befordringsfradraget.

Klageren har anmodet om et befordringsfradrag på i alt 26.818 kr. Befordringsfradraget er beregnet på følgende måde:

Klagerne har fremlagt en specifikation af befordringsfradraget for de 32 kampe. Følgende fremgår af specifikationen:

Klageren har fremlagt 3 kørselsbilag, som blev brugt i forbindelsen med udbetaling af befordringsgodtgørelse. Der er på disse 3 kørselsbilag anført kørsel på datoerne den 3. februar, 1. marts og perioden 6. august – 12. november, hvilke datoer også fremgår af specifikationen.

Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for kørsel i form af kvitteringer for indkøb af brændstof el.lign. eller dokumentation for brug af bro eller færge.

Klageren har fremlagt udskrift af [virksomhed2]s kampprogram for 2011. Der er angivet kampe den 6. februar, 6. marts, 3. april, 18. november og 4. december, hvilke datoer også fremgår af specifikationen.

Klageren har fremlagt sine vagtplaner fra [virksomhed1] for 2011. Når denne sammenholdes med specifikationen fremgår, at klageren på visse dage både var på arbejde hos [virksomhed1] og for [virksomhed2]. Det fremgår bl.a., at klageren den 27. marts og den 27. november var på arbejde hos [virksomhed1] fra kl. 13.15 – 21.15, og også var på arbejde for [virksomhed2] i henholdsvis [by12] og [by21].

Der er tale om følgende dage:

Klageren har hertil den 28. februar 2018 bemærket følgende:

”Sender papirerne fra [virksomhed1] og hvad jeg er fundet frem til mht kampe og vagter.

27 Marts kamp mod [by12]. Vagt siger 13.15- 21.15,men der står pb (står for privat byt) med [person1].

17 September spion i [...]. Der står pb med to, så har formentlig byttet hele dagen.

24 September kamp i [by11]. Vagt til 15.15. Er formentlig gået tidligere hjem eller helt fri.

18 November kamp i [...]. Der står ferie.

27 November spion i [by21]. Vagtplan siger 13.15-21.15. Kan se at jeg har haft en feriedag dagen før og efterfølgende 3 fridage,så har formentlig byttet den enestående vagt helt væk.

3 December kamp i [by11]. Vagtplan 04.15-12.15,så der kan jeg sagtens nå til [by11]. Kampen er en torsdag,så den er tidligst spillet kl 19.00.

8 December kamp i [by22]. Vagtplan 7.15-15.15, så det har jeg kunnet nå.

Det er vigtigt at pb betyder privat byt. Jeg har haft byttet vagterne til tidlig morgenvagt - en anden dag eller helt væk.”

Der er endvidere fremlagt følgende aftale af 31. marts 2011 med arbejdsgiveren [virksomhed1]:

”Rederiet bekræfter herved, at du i perioden fra ultimo august 2011 til ca. 1. maj 2012 fritages for at følge din nuværende vagtturnus i normalt omfang.

I praksis fungerer aftalen således, at du i god tid forud for vagtplanens offentliggørelse meddeler [person2], hvilke vagter du beder dig fritaget for, samt hvilke dage du har mulighed for at tage vagt uden for egen turnus, såfremt der er driftsmæssigt behov.

Vagter du fritages for registreres som frihed uden løn.

Efter ovennævnte aftales udløb fortsætter du i normal vagtturnus.”

SKAT har lagt til grund, at klageren har anvendt sin bil med reg. nr. [reg.nr.1] til befordringen.

Det fremgår af klagerens indkomstoplysninger for 2011 (R 75), at han havde indregistreret bilen Volkswagen Passat Variant med reg. nr. [reg.nr.1] og en Bürstner 4203 (campingvogn) med reg. nr. [reg.nr.2].

Det fremgår af bilens synsrapport, at den i perioden 17. september 2010 – 20. november 2012 havde kørt 59.000 km.

Til beregning af bilens kørte kilometer i indkomståret 2011 har SKAT taget udgangspunkt i, at klageren oprindeligt anmodede om befordringsgodtgørelse for 74.245 kr. svarende til 20.230 km. Hertil har SKAT tillagt 6.183 km svarende til udbetalt befordringsgodtgørelse for indkomståret 2012. SKAT har således lagt til grund, at klageren har anvendt bilen til kørsel i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed2] med i alt 26.413 km.

SKAT har herefter lagt til grund, at klageren yderligere i indkomståret 2011 har anvendt bilen til kørsel i forbindelse med sit arbejde hos [virksomhed1] svarende til 1.950 km. SKAT har endvidere igen tillagt kørsel i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed2] til henholdsvis træning i [by2] 143 dage svarende til 4.290 km og kørsel til kampe m.v. 32 gange svarende til 12.016 km. SKAT har hertil beregnet 8.000 km til privat forbrug og 6.183 km for indkomståret 2012. SKAT når således frem til, at der alene er 148 km til rest til klagerens øvrige kørsel for 3 1/2 måned i 2010 og 10 1/2 måned i 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har alene godkendt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med 4.576 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011 sådan:

Kørselsfradrag (befordring)

Du kan få kørselsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C, fordi den udbetalte kørselsgodtgørelsen anses for skattepligtig løn.

Du har bedt om kørselsfradrag med 26.818 kr., men du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har kørsel i det omfang, du har oplyst.

Derfor godkendes kørselsfradrag med -4.576 kr.

SKAT har i brev af 23. november 2015 godkendt kørselsfradrag til træning med: 143 dage x 16 km. x 2 kr. = 4.576 kr.

Der er ikke godkendt fradrag for kørsel til diverse kampe i alt 22.528 kr., hvilket du i dit brev af 3. december 2015 skriver, at du under ingen omstændigheder kan anerkende.

Som begrundelse skriver du, at du har haft rigtig meget kørsel i 2011, fordi du i det år har været hjælpetræner. Det har du ikke har været i 2010 og 2012. Derfor mener du, at gennemsnitsberegning af antal kørte kilometre ikke kan anvendes.

Du anfører endvidere, at årsagen til de forskellige opgørelser af antal kørte km. skyldes, at du ikke har medtaget nogle tur til Jylland, som du har kørt, selv om der har været stillet bus til rådighed.

Derfor har SKAT efterfølgende foretaget en anden beregning således:

Bilen har kørt i perioden 17.9.2010 – 20.11.2012 (26 måneder) kørt 59.000 km.

Udbetalt rejsegodtgørelse 2011: 74.245 kr. a 3,67 kr. = 20.230 km.

Udbetalt rejsegodtgørelse 2012: 23.498 kr. a 3,80 kr. = 6.183 –

Antal km., der er udbetalt godtgørelse for 26.413 km.

Bilens samlede kørte km. 59.000 -

Rest til øvrig kørsel 32.587 km.

Beregning af kørsel i 2011 er opgjort således:

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for 6.183 km. i 2012. Det Betyder, at der kun er 148 km til øvrig kørsel i 31/2 måned i 2010 og 101/2 måned i 2012. Endvidere har du oplyst i din indsigelse, at du har kørt flere gange til Jylland i 2011, som ikke er oplyst. Det bevirker, at din opgørelse af antal kørte kilometre langt overstiger bilens samlede antal kørte kilometre.

Derfor anses din opgørelse ikke for at kunne danne grundlag for dit kørselsfradrag.. Der er alene godkendt fradrag for kørsel til træninger, som du har oplyst at være 143 dage a 30 km.”

SKAT har til klagen den 20. april 2016 yderligere udtalt:

”Landsskatteretten har, i sin afgørelse dateret den 13.8.2015, afgjort, at [person3] er skattepligtig af modtagne kørselsgodtgørelser. Til slut i afgørelse skriver Landsskatteretten:

"Der gives herefter klagerne medhold i den subsidiære påstand, idet Landsskatteretten dog overlader det til SKAT at træffe afgørelse om i hvilket omfang klageren er berettiget ti/fradrag i henhold til Ligningslovens§ 9C."

[person3] (klageren) har efter Landsskattens afgørelse indsendt anmodning om kørselsfradrag i henhold til Ligningslovens § 9C, dels for kørsel til træninger 4.290 kr. og til kampe 22.528 kr. i alt 26.818 kr.

SKAT har alene godkendt fradrag for kørsel mellem hjem og træninger i [by2] med 143 dage a 16 km. = 4.576 kr.

Kørselsfradrag til kampe er ikke godkendt, blandt andet fordi de opgjorte kilometre ikke skønnes at kunne indeholdes i bilens samlede antal kørte kilometre, og at der i denne opgørelse, er medregnet kørsel i forbindelse med kampe, hvortil der er stillet bus til rådighed.

[virksomhed3] v/[person4] klager på vegne af [person3] over SKAT's afgørelse af 6.1.2016. I klagen anføres blandet andet, at det eneste krav til fradrag i henhold til ligningslovens § 9C er, at den skattepligtige skal oplyse antal arbejdsdage og antal befordrede kilometre pr. arbejdsdag, hvilket han anser [person3] har gjort, i kraft af sin opgørelse af kørsel til 32 kampe.

Opgørelsen af antal kørte kilometre til kampe anses ikke for at kunne danne grundlag for kørselsfradrag, fordi der ikke umiddelbart foreligger en sandsynliggørelse for antallet af kørte kilometre, som der er udbetalt godtgørelse for.

Det anføres i klagen, at årsagen til at [person3] kun er i besiddelse af 3 køresedler skyldes, at de øvrige køresedler er bortkommet, idet disse ikke var blandt det regnskabsmateriale, som [virksomhed2] A/S fik tilbageleveret fra SKAT.

Hertil skal bemærkes, at SKAT ikke på noget tidspunkt har modtaget mere end 3 køresedler, hvoraf det fremgår at:

7.12.2010-1.3.2011 er udbetalt 3.132,80 kr.

6.8.2011 - 31.8.2011 er udbetalt 3.666,80 kr.

27.7.2011 - 1.12.2011 er udbetalt 21.102,50 kr.

Alene kørselsgodtgørelsen udbetalt december 2011 er indberettet til SKAT.

Det er efterfølgende konstateret, at [person3] har faet udbetalt i alt 74.245 kr. skattefrit, som Landsskatteretten ikke er anset for at være skattefri.

Det er en betingelse for udbetaling af kørselsgodtgørelse, at kørslen er foretaget i egen bil.”

SKAT har yderligere den 10. april 2018 udtalt følgende:

”Formalitet

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl, der vil kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

SKAT har henvist til ligningslovens § 9 C, vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Afgørelsen er i øvrigt begrundet i, at klagers opgørelse af fradragsberettigede kørte km i 2011 ikke kunne rummes i SKATs beregning af klages bils kørte km i 2011 samt i 31/2 måned i 2010 og 101/2 måned i 2012.

SKAT har derved anført hovedårsagen til, at klager ikke har fået godkendt befordringsfradrag som ansøgt, hvorfor forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 efter SKATs opfattelse må anses for opfyldt.

Befordringsfradrag

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har opfyldt de skærpede beviskrav til dokumentation for kørsler, der er foretaget, hvor afstanden må anses for ekstraordinær lang. Der er således ikke fremlagt dokumentation for udgifter til broafgift eller færgeoverfart for kørsel til Fyn og Jylland. Heller ikke dokumentation for benzinudgifter eller evt. udgifter til offentlig transport er fremlagt.

Endvidere bemærker SKAT, at [virksomhed2] A/S må formodes at have stillet spillerbus til rådighed for spillere og trænere, hvor afstanden til kampe eller træninger har været ekstraordinær lang. I disse tilfælde har det formodningen mod sig, at klager ikke har benyttet den arbejdsgiverbetalte befordring fremfor egen befordring. Dette særligt henset til den manglende dokumentation for afholdelse af egne udgifter til befordringen.

SKAT kan henset til den manglende dokumentation for kørslerne tiltræde skatte- ankestyrelsens indstilling om, at befordringsfradrag vedrørende klagers oplyste kørsel til kampe m.v., jf. bilag 8, fastsættes skønsmæssigt. En nærmere begrundelse for opgørelsen af Skatteankestyrelsens udøvede skøn ses umiddelbart ikke at fremgå af indstillingen. SKAT har derfor ikke mulighed for at kontrollere beregningen.

SKAT finder, at skønnet skal beregnes på baggrund af følgende:

Det antages, at der har været kørsel til de oplyste formål med de anførte km, jf. bilag 8, det vil sige 32 kørselsdage med i alt 12.016 km.

Det antages dog, at klager selv kun har forestået befordringen mellem sit hjem og arbejdet til de steder, hvor han har fungeret som spion eller har skullet deltage i trænerkursus.

Derimod antages det, at klager ikke selv har forestået befordringen, når der har været tale om kørsel til kampe og træninger. Det antages, at der til kampe og træninger har været stillet spillerbus betalt af [virksomhed2] A/S til rådighed for spiller og trænere, som må formodes anvendt af klager.

Dermed kan klager skønsmæssigt godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel i 2011 til følgende:

Kørsel til 14 kampe som spion og til et trænerkursus:

762 km + 334 km + 628 km + 320 km + 774 km +

370 km + 320 km + 850 km + 240 km + 320 km +

240 km + 240 km + 260 km + 240 km + 690 km = 6.588 km

Intet fradrag for 0-24 km inkl.:

15 x 24 km = 360 km

I alt kørte km, der skønnes godkendt befordringsfradrag for 6.228 km

Befordringsfradrag i alt: 2 kr. x 6.228 km = 12.456 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren har ret til yderligere befordringsfradrag for 11.248 km for kørsel til kampe m.v. Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at der er begrundelsesmangler ved SKATs afgørelse.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

”Den konkrete sag

Som det fremgår, har SKAT allerede ved afgørelsen af den 6. januar 2016 anerkendt, at [person3] er berettiget til et befordringsfradrag for 2.288 km. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt [person3] er berettiget til befordringsfradrag for yderligere 11.248 km, der vedrører kørsel til i alt 32 kampe, jf. bilag 8.

Når SKAT ikke har godkendt befordringsfradrag for de 11.248 km, skyldes det alene den omstændighed, at SKAT er af den opfattelse, at [person3]s opgørelse af antal kørte kilometer overstiger bilens samlede antal kørte kilometer i perioden 17. september 2010 - 20. november 2012, hvor bilen ifølge en udskrift fra Færdselsstyrelsen har kørt i alt 59.000 km,jf. bilag 19.

Som det fremgår side 1 af SKATs afgørelse af den 6. januar 2016, er der udbetalt befordringsgodtgørelse fra [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2011 og 2012 svarende til i alt 26.413 km. Det er herefter SKATs opfattelse, at [person3] til brug for øvrig kørsel havde i alt (59.000 km - 26.413 km) = 32.587 km til rådighed.

SKAT har herefter foretaget en beregning over [person3]s øvrige kørsel i indkomståret 2011. Dette med henblik på at vurdere, hvorvidt denne kunne indeholdes i de 32.587 km, der fremgår ovenfor.

Som det fremgår øverst side 2 i SKATs afgørelse af den 6. januar 2016, er SKAT nået frem til, at [person3]s øvrige kørsel i 2011 - dvs. kørsel for hvilken der ikke er udbetalt befordringsgodtgørelse fra [virksomhed2] A/S - udgjorde 26.256 km.

Det er imidlertid ganske væsentligt at have for øje, at der i denne opgørelse over kørsel, er medtaget kørsel, som [virksomhed2] A/S netop har udbetalt kørselsgodtgørelse for. Dette fordi SKAT har medtaget kørsel mellem hjem-træning og kørsel til 32 kampe, dvs. i alt (4.290 km+ 12.016 km) = 16.306 km.

Dette er en klar fejl ved den af SKAT udarbejdede opgørelse, som danner hele grundlaget for, at SKAT ikke har anerkendt, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, skal have befordringsfradrag for yderligere 11.248 km.

Korrigeres der for denne fejl i SKATs opgørelse, er det hævet over enhver tvivl, at [person3]s opgørelse over antal kørte kilometer ikke overstiger bilens samlede antal kørte kilometer, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte [person3] et yderligere befordringsfradrag svarende til 11.248 km.

Da [person3] er bosiddende i en udkantskommune, er han berettiget til befordringsfradrag med 2,00 kr. pr. km over 24 km, hvorved han er berettiget til et yderligere befordringsfradrag på i alt (11.248 km x 2,00 kr./km) = 22.496 kr., jf. ligningslovens§ 9 C, jf. §§ 1-2 i bekendtgørelse nr. 1321 af den 16. november 2010.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at SKAT ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt [person3] har ladet sig befordre til de 32 kampe, idet SKAT på baggrund af den ikke-retvisende opgørelse har fundet, at opgørelsen over antal kørte kilometer oversteg bilens samlede antal kørte kilometer i den for sagen relevante periode.

Der er imidlertid ikke holdepunkter for at anfægte, at [person3] har ladet sig befordre til de 32 kampe, idet han som led i sit ansættelsesforhold havde til opgave at spionere andre hold samt være til rådighed under eksempelvis 1. og 2. divisions kampe.

Det må således også have formodningen direkte imod sig, at [person3] som assistenttræner i [virksomhed2] A/S ikke har ladet sig befordre til en lang række kampe, hvilket SKAT på ingen måde har forholdt sig til i afgørelsen af den 6. januar 2016.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, er et fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse antal arbejdsdage og antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, hvilket [person3] til fulde har været i stand til ved at fremlægge opgørelsen over kørsel til de 32 kampe, jf. bilag 8.

SKAT har således heller ikke ved afgørelsen af den 6. januar 2016 anfægtet at de 32 kampe har fundet sted de pågældende datoer, samt at opgørelsen af antal kørte kilometer mellem sædvanlig bopæl og de pågældende arbejdspladser ikke er korrekt.

På baggrund af ovenstående gøres det således sammenfattende gældende, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1 er berettiget til befordringsfradrag for yderligere 11.248 km, som er underkendt ved SKATs afgørelse af den 6. januar 2016.”

Repræsentanten har til SKATs udtalelse af 20. april 2016 bemærket følgende:

”Vi skal hermed i forlængelse af klagen dateret den 4. april 2016 fremkomme med vores bemærkninger til SKATs udtalelse af den 20. april 2016, jf. bilag 20.

SKAT har begrundet den oprindelige afgørelse af den 6. januar 2016 med henvisning til, at de af [person3] opgjorte kilometer - ifølge SKAT - ikke skønnes at kunne indeholdes i [person3]s bils samlede antal kørte kilometer.

Ved SKATs seneste udtalelse af den 20. april 2016 fremgår det nu, at opgørelsen af antal kørte kilometer til kampe - ifølge SKAT - ikke anses at kunne danne grundlag for befordringsfradrag, da der umiddelbart ikke foreligger en sandsynliggørelse af antallet af kørte kilometer, som der er udbetalt befordringsgodtgørelse for, hvortil der henvises til det anførte side 2, 2. afsnit i SKATs udtalelse af den 20. april 2016.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det af [person3]s ansættelsesaftale underskrevet den 30. juni 2010 direkte fremgår, at [person3]s primære opgave var at assistere cheftræneren ved træning og kampe samt at forberede og bl.a. studere og analysere modstandere ved diverse kampe.

Det fremgår således direkte af ansættelsesaftalen underskrevet den 30. juni 2010, at [person3] som assistenttræner i [virksomhed2] A/S havde til opgave at deltage som træner ved kampe samt køre ud til diverse øvrige kampe og spionere de andre modstandere, hvilket i øvrigt er et helt sædvanligt arbejdsvilkår for en assistenttræner.

Det forekommer derfor også bemærkelsesværdigt, at SKAT ved sin udtalelse af den 20. april 2016 kan anføre, at det ikke anses for sandsynliggjort, at [person3] har kørt det pågældende antal kilometer ud til diverse kampe. SKAT lægger herved reelt til grund, at [person3] ikke har overholdt sin arbejdsforpligtelse og leveret det arbejde, som han var forpligtet til i kraft af sin ansættelse i [virksomhed2] A/S.

Heroverfor gøres det gældende, at der ikke er holdepunkter for en sådan betragtning, hvilket heller ikke har støtte i de i sagen foreliggende oplysninger. SKATs bemærkninger i udtalelsen fremstår også umiddelbart uomtalt i SKATs oprindelige afgørelse af den 6. januar 2016.

At der ikke er belæg for et synspunkt om, at de ansatte i [virksomhed2] A/S ikke har kørt de antal kilometer, som der er blevet udbetalt befordringsgodtgørelse for, har ej heller støtte i Landsskatterettens egen praksis, hvortil der skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. [...]), jf. bilag 21.

Ved den pågældende afgørelse nedsatte Landsskatteretten de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2009 og 2011 og stadfæstede forhøjelsen vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse for 2010.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår af betydning for nærværende sag følgende:

"Landsskatteretten finder, at klageren for 2009 og 2011 har godtgjort, at arbejdsgiveren [virksomhed2] A/S har foretaget kontrol med udbetalingen. Der er ikke grundlag for at anse den anførte kørsel for ikke at være foretaget. Det følger endvidere af de to mails, hvornår de er sendt samt at den har været kontrolleret. De anførte kilometer svarer endvidere til den udbetalte godtgørelse i 2009 og 2011.

For 2010 er der ikke fremlagt bogføringsbilag eller anden dokumentation for at udbetalingen af kørselsgodtgørelse har kunnet ske skattefrit. Allerede af denne grund har klageren ikke godtgjort, at arbejdsgiveren, [virksomhed2] AIS, har ført en effektiv kontrol ved udbetalingen af den skattefri kørselsgodtgørelse ... "

Som det fremgår ovenfor, har Landsskatteretten positivt udtalt i afgørelsen af den 30. marts 2016, der tillige vedrørte en ansat i [virksomhed2] A/S, at der ikke var grundlag for at anse den anførte kørsel for ikke at være foretaget. Det fuldstændigt tilsvarende gør sig i sagens natur gældende for [person3].

SKATs udtalelse af den 20. april 2016 synes heller ikke at kunne tages til indtægt for, at SKAT fastholder synspunktet om, at de kørte kilometer ikke skønnes at kunne indeholdes i bilens samlede antal kørte kilometer. Der er imidlertid heller ikke belæg for et sådant synspunkt, idet SKATs oprindelige antagelse herom var funderet på en fejlbehæftet opgørelse, hvortil der skal henvises til det anførte i klagen af den 4. april 2016.

I forlængelse heraf skal det i øvrigt fremhæves, at det - som anført side 8 i klagen af den 4. april 2016

- er fuldstændig uden betydning i henhold til ligningslovens § 9 C, hvorledes [person3] har ladet sig befordre, idet det direkte - som anført i klagen - fremgår af lovforarbejderne til ligningslovens § 9 C, at det er "uden betydning, hvilket befordringsmiddel, der er anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete, f eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel) ".

Allerede af den omstændighed er der ikke grundlag for at nægte [person3] befordringsfradrag med henvisning til, at de kørte kilometer ikke skønnes at kunne indeholdes i bilens samlede antal kørte kilometer, hvilket i øvrigt er forkert.

Det ovenfor anførte giver i øvrigt anledning til at fremhæve, at SKATs afgørelse af den 6. januar 2016 tillige må anses for at indeholde en væsentlig begrundelsesmangel i henhold til forvaltningslovens § 24, hvorefter en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, samt at afgørelsen tillige skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Ved SKATs udtalelse af den 20. april 2016 er det kommet frem, at SKAT ved sin skønsudøvelse har lagt til grund, at [person3] ikke har sandsynliggjort antallet af de kørte kilometer, hvilket er et hovedhensyn, som SKAT ikke har fremhævet og begrundet i den oprindelige afgørelse af den 6. januar 2016.

SKAT har således hverken ved den oprindelige afgørelse af den 6. januar 2016 eller ved sin seneste udtalelse af den 20. april 2016 begrundet, hvorfor [person3] ikke har sandsynliggjort antallet af kørte kilometer. Det er derfor også særdeles vanskeligt for [person3] at forholde sig nærmere hertil.

Den omstændighed, at SKAT ikke ved den oprindelige afgørelse af den 6. januar 2016 har iagttaget begrundelseskravet i henhold til forvaltningslovens § 24 og derved ikke oplyst [person3] om de hovedhensyn, der har ligget til grund for afgørelsen, vidner om en mangelfuld sagsbehandling, hvori der ikke er taget det fornødne afsæt i de konkrete faktiske forhold.

Med henvisning til ovennævnte samt det anførte i klagen af den 4. april 2016 fastholdes det, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1 er berettiget til befordringsfradrag for yderligere 11.248 km, som er underkendt ved SKATs afgørelse af den 6. januar 2016.”

Repræsentanten har den 5. marts 2018 fastholdt påstanden med henvisning til aftalen med [virksomhed1] af 31. marts 2011 og klagerens bemærkninger af 28. februar 2018.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed. SKAT ses at have henvist til den korrekte retsregel i ligningslovens § 9C, samt at have angivet de hovedhensyn, som har ligget til grund for afgørelsen.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 1 og 2.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. og 4. pkt. For indkomstårene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne [ø1], [by23], [by24], [by18], [by25], [by26], [ø2], [ø3], [ø4], [ø5], [by27], [ø6], [by28], [by29], [by30] og [ø7]. Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 3.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang.

Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.HR, hvor afstanden til og fra skatteyderens arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km klart oversteg det, der kan anses for sædvanligt.

Ligeledes fastslog Vestre Landsret i dommen SKM 2004.331.VLR, at en afstand på 140 km betød, at det påhvilede den skattepligtige at sandsynliggøre, at den selvangivne befordring havde fundet sted.

Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at klageren i et vist omfang har ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C for befordring mellem sin bopæl og kampe m.v. i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed2].

Der er lagt vægt på klagerens arbejdsbeskrivelse i ansættelseskontrakten, hvoraf fremgår, at hans arbejde bl.a. bestod i at studere og analysere modstandere ved diverse kampe, samt de fremlagte oplysninger om kampprogram, klagerens arbejdsdage ved [virksomhed1] og oplysninger fra de 3 kørselsbilag.

Der er endvidere lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation ikke ses at opfylde et skærpet beviskrav for kørsler, hvor afstanden anses for ekstraordinær lang.

Befordringsfradrag for kørsel til kampe m.v. kan derfor alene godkendes skønsmæssigt for i alt 6.228 km svarende til 12.456 kr.

Det forhold, at SKAT gør gældende, at de kørte kilometer ikke kan rummes i klagerens bils kilometer, kan ikke føre til et andet resultat. Det forudsættes således, at kilometerne for kørsel til henholdsvis træning og de 32 kampe m.v. allerede er indregnet i de 20.230 km, som klageren oprindeligt ønskede skattefri befordringsgodtgørelse for, og som SKAT indledningsvis har fratrukket i beregningen med udgangspunkt i synsrapporten udvisende 59.000 km.

Befordringsfradrag udgør herefter i alt 17.032 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.