Kendelse af 01-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren driver en vognmandsvirksomhed, der er tilsluttet kurer- og transportvirksomheden [virksomhed1]. Virksomheden anvender leasede varebiler og har egne ansatte. Klageren har kun haft indtægter fra denne virksomhed.

SKAT har i afgørelse af 5. november 2012 vedrørende indkomståret 2011 fastsat overskud af virksomhed til selvangivet overskud af virksomhed på 19.373 kr. + fratrukne, men ikke afholdte udgifter på 456.772 kr., eller til i alt 476.145 kr.

Resultatet på de 19.373 kr. kan specificeres således:

Samtidig er klagerens momsansættelse forhøjet med de i relation hertil fratrukne momsbeløb, eller med i alt 114.193 kr.

Til ansættelsesændringen vedrørende den skattemæssige forhøjelse på 456.772 kr. er af klageren oplyst følgende til SKAT:

”Du har oplyst, at disse udgifter ikke har været afholdt, men kan ikke forklare hvorfor de er bogført i virksomheden. Du kender det pågældende firma [virksomhed2], og mener at beløbene relaterer sig til nogle modtagne tilbud om reparation af varebiler.”

Klageren har ikke haft bemærkninger til ansættelsesændringen vedrørende momsforhøjelsen.

SKAT har den 30. april 2015 modtaget en anmodning om genoptagelse af såvel skatteansættelsen som momsansættelsen for 2011. Anmodningen om ændring af skatteansættelsen er modtaget indenfor fristerne for ordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Med klagen er resultatet specificeret således:

(Difference 2 kr.)

SKAT har nægtet at genoptage såvel skatteansættelsen som momsansættelsen. SKATs afslag er indbragt for Landsskatteretten. Nærværende klage angår indkomstansættelsen. Klagen vedrørende momsansættelsen behandles samtidig med nærværende klage (j.nr. [...]).

SKATs afgørelse

SKAT har med afgørelse af 7. januar 2016 afslået at genoptage skatteansættelsen for 2011, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt.

Som begrundelse er anført følgende:

”Som det er nævnt er den gældende skatteansættelse ansat ud fra et selvangivet regnskab, hvor der sker specifikke og enkeltstående ændringer vedrørende fratrukne; men ikke reelt afholdte udgifter. Der er således ikke tale om en skønsmæssig opgørelse; men en korrigeret indkomstopgørelse med udgangspunkt i et aflagt regnskab.

Med dette udgangspunkt henviser vi til, at en genoptagelsesanmodning bør indeholde specifikke oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at den gældende skatteansættelse er fejlagtig. Dette er yderligere forstærket af, at den gældende skatteansættelse netop er korrigeret af SKAT, hvor alene enkeltstående forhold i det aflagte regnskab er korrigeret.

Vi skal medgive, at skattemyndigheden dels skal tilstræbe bedst mulig grundlag for korrekte skatteansættelser og dels generelt har en forpligtelse til af egen drift at bidrage til oplysning af forhold, som objektivt kan belyse relevante forhold. Vi kan dog ikke medgive, at denne forpligtelse for en myndighed, kan udstrækkes til, at myndigheden i forbindelse med en genoptagelsesanmodning af et tidligere aflagt regnskab, som har været prøvet af SKAT og hvor anmodningen ikke indeholder særlige begrundelser, påvisning af fejlforhold e.l., skal iværksætte omfattende prøvelser for at be- eller afkræfte validiteten af nye regnskabsoplysninger.”

SKAT har herefter fastholdt sin afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen for 2011.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har med klage af 28. marts 2016 fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal genoptages, idet overskud af virksomhed skal ansættes til 386.966 kr. Der er fremsat subsidiær påstand om hjemvisning.

I begæringen om genoptagelse af indkomstansættelsen er anført følgende:

”Hermed skal jeg anmode om genoptagelse af indkomstår 2011 vedrørende indkomst og moms.

SKAT har haft mit materiale til gennemgang og udtaget visse bilag.

Alene som følge af udtagelsen af visse bilag har SKAT forhøjet indkomst med kr. 456.772 og moms med kr. 114.193.

Jeg har gennemgået mit regnskab på ny og er kommet frem til, overskud af virksomhed skal være som selvangivet subsidiært at overskud ikke kan være højere end kr. 387.966, hvorved samlet momstilsvar maksimalt udgør kr. 96.741 jf. vedlagte kopi af resultat og balance.”

I klagen er det påpeget, at da begæringen om genoptagelse af skatteansættelsen er fremsat indenfor 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, ”[har] SKAT ... været forpligtet til at realitetsbehandle den indgivne begæring om genoptagelse, jf. bilag 2, der – ud over SKATs egen gennemgang af klagers bogførings-/regnskabsmateriel - udgør det faktiske og retlige grundlag, som SKAT har været forpligtet til at realitetsbehandle, jf. SFL §26.”

Det er uddybende anført:

”... at da SKAT har været i besiddelse af klagers bogførings-/regnskabsmateriale vedrørende indkomstår 2011, har SKAT været forpligtet til at sikre, at der ikke skete en ændring af klagers indkomst og moms på uretmæssigt grundlag, herunder ved at tilsidesætte officialmaximen.

Det gøres gældende, at SKAT, da SKAT har været i besiddelse af klagers originale bogførings-/regnskabsmateriale, og yderligere som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2011 vedrørende moms.

Som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, herunder i forhold til det omhandlede beløb, som klagers indkomst og moms skal nedsættes med, vil det være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2011 for indkomst og moms, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage indkomstår 2011 vedrørende indkomst og moms med omkostningsgodtgørelse.

At SKAT som følge af størrelsen af de beløbsmæssige reduktioner har foretaget en åbenbar forkert ansættelse af indkomst og moms vedrørende 2011 i strid med officialmaximen jf. hertil Folketingets Ombudsmands Ombudsmandsafgørelse i 2014-6 af 19/5 2014, hvorefter påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed (herunder SKAT) ud fra officialmaximen selv at fremskaffe fornødne oplysninger, da formålet med officialmaxien er, at bidrage til at sikre, at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver materielt lovlig og rigtigt og princippet retter sig både imod det faktiske og det retlige grundlag. Ud fra de beløbsmæssige ændringer, må det lægges til grund, at SKAT har begået en myndighedsfejl ved ikke at sikre en korrekt ansættelse af indkomst og moms.”

I supplerende indlæg af 7. februar 2017 er henvist til den tidligere skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (videreført i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2), idet det bl.a. er anført:

”Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Der var tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. L96, Folketingsåret 1992/93:

“Den foreslåede bestemmelse skal gælde sideløbende med bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse.

Begrebet “nye oplysninger” i relation til genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, må således forstås som nye oplysninger vedrørende de pligtmæssige oplysninger på selvangivelsen, jf. skattekontrollovens § 1, der indgår i skatteansættelsen, og ikke som nye oplysninger om skatteyderens egne valg. Denne fortolkning understøttes endvidere af, at der er særlige bestemmelser, der tillader den skattepligtige at ændre sit valg.””

Det er påpeget, at klageren gjorde indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse, hvilket SKAT burde have forholdt sig til.

Klageren er ikke uddannet inden for bogføring/regnskab og har anvendte ekstern revisor til at udarbejde regnskabet. Klageren er gået ud fra, at vedkommende revisor har bogført de bilag, som fremgår af bankkontoudtog, og derfor har klageren været uforstående overfor, hvorfor de pågældende 5 bilag, jf. SKATs oprindelige afgørelse af 5. november 2012, har været bogført.

SKATs afvisning af at genoptage indkomståret 2011 alene ud fra det forhold, at der ikke er ”givet klare og entydige forklaringer på de afvigelser fra de tal, som tidligere er angivet og forelagt SKAT ved kontrol.”, er forkert, idet SKAT som led i kontrollen fik forklaring.

Videre er anført:

”Da klager ikke har fremsat indsigelser mod, at SKAT har nægtet fradrag for de 5 bilag, så er SKAT bekendt med grundlaget for de talmæssige afvigelser.

Begrundelsen er usaglig og der er inddraget irrelevante forhold, hvorfor SKAT har sat skøn under regel, idet klager har et retskrav på genoptagelse jf. ordlyden af SFL § 26.

Endvidere må klager kunne gå ud fra, at SKAT har taget kopi af klagers originale bilagsmateriale som led i udførelsen af kontrollen, hvorfor SKAT må være i besiddelse deraf – og allerede af den grund, har haft mulighed for at vurdere, om der skulle være risiko for, at skatteansættelsen blev forkert – allerede i 2012.

Bilag 2 er et fra et bogholderisystem fremlagt regnskab, hvorfor det også fra SKATs side må lægges til grund, at de bilag, der danner grundlag for bogføringen har været til stede.

Det er tilstrækkeligt for at få genoptagelse efter SFL § 26, at klager kan sandsynliggøre at skatteansættelsen er forkert, og denne bevisbyrde er løftet ved fremlæggelse af bilag 2. Derudover følger det direkte af SKATs vejledning, at genoptagelse også kan ske, hvis en tidligere skatteansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed.

Da SFL § 26 indeholder et retskrav på genoptagelse, og da klager mere end har sandsynliggjort, at også SKATs skatteansættelse er forkert, så skal SKAT pålægges at genoptage indkomståret 2011.”

Med yderligere supplerende indlæg af 13. september 2017 har repræsentanten i relation til en af SKAT foretagen vurdering om evt. straffemæssig sigtelse af klageren (som efterfølgende blev henlagt, jf. SKATs brev af 19. marts 2015 til klageren) anført følgende:

”Som følge af sigtelsen var klager utryg ved at fremkomme med bemærkninger til sit 2011-regnskab ud over det materiale, som allerede var sendt til SKAT, idet klager var bange for at selvinkriminere sig.

-----

Først efter visheden om at der ikke var en verserende sigtelse for overtrædelse af skatte-/momslovgivningen anmodede klager SKAT om genoptagelse af indkomståret 2011 vedrørende både indkomst og moms, hvilket skete den 30/4 2015 jf. kopi fremsendt fra SKAT. Klager har dermed indenfor fristen efter SFL § 26 anmodet om genoptagelse af indkomståret 2011 vedrørende indkomst og moms.”

Endvidere er fremlagt ny udskrift af resultat, der viser et resultat på 316.524 kr. Opgørelsen er vedlagt bogføring og diverse bilag. Det er hertil anført:

”Som det også fremgår af brev fremsendt fra SKAT af 5/11 2012 blev klagers indkomst forhøjet til kr. 476.145 eller med kr. 456.772 i forhold til det allerede selvangivet. I den forbindelse blev moms tilsvarende forhøjet med kr. 114.193 (25 % af kr. 456.772).

Det er uvist om SKAT har taget højde for, at udgifter i form af erstatninger (via [virksomhed1]) er momsfrie. Som følge heraf kan der været fejl i det af SKAT foretagne forhøjelse af moms. Vedkommende sagsbehandler hos SKAT har i en anden sag for en vognmand, som også fører for [virksomhed1], netop erkendt, at han ikke var klar over (på de fra [virksomhed1]-fremsendte afregninger) havde noteret sig, at erstatninger var momsfrie. Da erkendelsen er kommet nogle år senere end i 2012, hvor sagsbehandleren foretog forhøjelser for klager, så er sandsynligheden for, at der er fejl i forhold til moms, betydelig, idet momsforhøjelsen nok er sket med 25 % af kr. 476.145, hvilket er positivt forkert.

Ud fra SKATs afgørelse af 5/11 2012 skulle kr. 456.772 vedrøre 5 bogføringsbilag, som klager ikke havde kendskab til.

Baseret på det fra SKAT oplyste, har klager hjemtaget sit originale bogføringsmateriale fra vedkommende revisor, [virksomhed3] v/[person1]'ar, som havde forestået bogføring m.v.

På baggrund af sit eget originale regnskabsmateriale kan klager konstatere, at den af SKAT foretagne forhøjelse i forhold til det bogførte - det SKAT har fået tilsendt kopi af resultat/balance med samtlige kontospecifikationer samt andet originalt bogføringsmateriale - er materiel forkert i forhold til udgiftssiden - og dette selvom der er udtaget de 5 bogføringsbilag, som klager ikke har haft kendskab til.

Ud fra materiale modtaget fra SKAT, kan det konstateres, at der ikke er uenighed om, at klagers omsætning for 2011 udgjorde kr. 2.136.044 ekskl. moms, hvilket også er oplyst i forbindelse med selvangivelse. Ud fra materiale modtaget fra SKAT, er der heller ikke uenighed omkring udgifter til løn og underleverandører ifm. kørsel for [virksomhed1] Det fastholdes, at der i klagers originale bogføringsmateriale har været kontrakter m.v. for de af klager hos [finans1] leasede varevogne, som også fremgår af klagers skattemappe.

Klager har derved i tillæg til de varevogne, som klager lejede via [virksomhed1], haft haft egne varevogne og indgik yderligere i 2011 aftale med [finans1] om aftaler om leasing af 3 varevogne. Dette materiale er som nævnt i klagers originale bogføringsmateriale, og udgør fradragsberettigede udgifter efter SL § 6.

Som bilag 5 fremlægges udskrift af klagers bogholderi i form af resultatopgørelse med tllhørende kontospecifikationer.

Som bilag 6 fremlægges/udlånes klagers originale bogføringsmateriale...

Som det fremgår af bilag 5 udgør årets resultat kr. 316.524. Da visse udgifter er momsfrie (f.eks. erstatninger ifm. kørsel for [virksomhed1]) har klager for 2011 - ud over den moms, som er betalt - et skyldigt momstilsvar på kr. 167.496 for 2011. Der er ikke heri taget højde for mulige efter den 31/12 2011 foretagne betalinger på moms.

I forhold til SKATs afgørelse på indkomst for 2011 på kr. 476.145 og det faktiske årlige driftsresultat på kr. 316.524, skal der ske en nedsættelse på kr. 159.621.”

Det nu opgjorte resultat på 316.524 kr., som hviler på en bogføring med en kontoplan forskellig fra den af SKAT modtagne plan, fremkommer således:

(Difference 2 kr.)

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med indstilling har været forelagt klagerens repræsentant til udtalelse. Det er i den forbindelse anført:

”Det er ubestridt, at SKAT har haft alt klagers bogføringsmateriale til kontrol, og at SKAT alene i sin afgørelse har haft fokus på 5 af klager ukendte bilag, som klager ikke har haft kendskab til skulle være en del af bogføringsmaterialet.

Der er mod den pågældende revisor indgivet en politianmeldelse, idet bl.a. klager er af den opfattelse, at revisoren uretmæssigt har brugt også klagers virksomhed til ulovlige formål, herunder at udfærdige ikke-legale fakturaer m.v.

Da klager ikke ved, hvilke bilag, som SKAT har gennemgået, har klager fremlagt samtlige bilag uden at Skatteankestyrelsen tilsyneladende finder anledning til at gennemgå bilagsmaterialet, selvom sagsbehandleren krævede dokumentation bilag for bilag.

Det er en grov tilsidesættelse af officialmaximen jf. hertil Folketingets Ombudsmandsafgørelse 2014-6 (vedhæftet), der pålægger også Landsskatteretten at iagttage officialmaxien og legalitetsprincippet. Klager skal jf. SFL § 26 alene sandsynliggøre at skatteansættelsen er forkert, hvilket er sket og det er ubestridt at skatteansættelsen for 2011 er forkert med et beløb mere end kr. 5.000 jf. lovbemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2 vedrørende bagatelgrænsen. Dette er også anført i den indgive klage.

Åbenbart så finder Landsskatteretten desværre grundlag for at tilsidesætte grundlaget for genoptagelse efter SFL § 26 – og har i stedet valgt at træffe afgørelse efter SFL § 27. Der er ikke tale om en ekstraordinær genoptagelse, men en genoptagelse efter SFL § 26, og dermed har klager retskrav på genoptagelse, hvis det er sandsynliggjort at skatteansættelsen er forkert.

Yderligere har Skatteankestyrelsen valgt ikke at forholde sig til den subsidiære påstand om hjemvisning af sagen. Det er dybt kritisabelt, at Skatteankestyrelsen og dermed Landsskatteretten ikke reelt forholder sig til det anførte og de nedlagte påstande. Dette udgør et brud på officialmaximen og legalitetsprincippet. ”

Under møde i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale sagens faktiske omstændigheder. Det blev herunder henvist til risikoen for selvinkriminering. I den forbindelse blev henvist til notat af 3. marts 2016 fra Ret og Råd med henvisning til ’EU-Charteret art. 50’, jf. ’EMRK protokol 7, art. 4’ bl.a. om dobbeltstraf. Endvidere blev henvist til, at begæringen om genoptagelse er fremsat indenfor 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, og at sagen derfor skal behandles som en genoptagelse efter denne bestemmelse, efter hvilken der er retskrav på genoptagelse. Det blev påpeget, at SKAT har været i besiddelse af klagerens bogførings-/regnskabsmateriale, hvilket materiale SKAT har været forpligtet til at gennemgå. Sagens behandling efter skatteforvaltningslovens § 26 gælder også i relation til det under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagte materiale. Der er ikke hjemmel til andet. Det blev bekræftet under mødet at materiale fremlagt under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen, herunder mappe med bogføringsmateriale, har været forelagt SKAT.

Repræsentanten kritiserede sagsbehandlingen i SKAT og i Skatteankestyrelsen, og gennemgik herefter med henvisning til diverse afgørelser fra EMD domstolens praksis. Det blev påpeget, at bestemmelserne i EMRK ex officio skal påses for evt. krænkelser herimod.

Repræsentanten har i mail efter mødet uddybet det anførte:

”Ved retsmøde i dag oplyste sagsbehandleren, at klagerens mappe med originalt bogføringsmateriale for 2011 har været sendt til SKAT og efter det oplyste har ”været rundsendt til en del afdelinger hos SKAT”.

SKAT bekræftede på indsigelse fra Skatteankestyrelsens sagsbehandleren under retsmødet at have modtaget mappen fra Skatteankestyrelsen indeholdende klagers originale bogføringsmateriale for 2011 uden tilsyneladende at forholde sig til indholdet, den indgivne klage og det fremsendte regnskab med tilhørende udskrifter fra bogholderi.

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har tilsyneladende tillagt den af SKAT mod klager rejste sigtelse for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen vægt, selvom en sådan sigtelse naturligt medfører at klager skal have en sigtes rettigheder, herunder retten til ikke at selvinkriminere sig selv ved til SKAT at fremlægge oplysninger, som kan medføre en straf.

Skatteankestyrelsen har ikke informeret om, at klagerens materiale har været sendt i høring hos SKAT og SKAT har ikke oplyst, at have modtaget materialet som led i høring, hvorved SKAT har haft mulighed for at forholde sig til, om der skulle ske genoptagelse efter SFL § 35a, stk. 5, der lyder:

Stk. 5. Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.

Endvidere har der været lovhjemmel for SKAT til at genoptage efter SFL § 27, stk. 3 jf. 32, stk. 3, hvilket heller ikke er sket.

Under retsmødet blev klagers rådgiver afbrudt som følge af fremskredent tid, men det findes, at yderligere 2 minutter næppe have været til ulempe for Landsskatteretten – særligt som følge af, at sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen – og dermed Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse er væsentlig behæftet med materielle fejl, hvilket er i strid med officialmaximen og legalitetsprincippet, idet SFL § 26 ikke er anvendt, men sagen henført til SFL § 27.

Som anført under retsmødet så bærer sagsbehandlingen præg af flere fejl og mangler af både faktisk og retlig karakter, og som gjort gældende under retsmødet lider både SKATs og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af flere krænkelser efter EMRK, herunder navnlig art. 6, 8 og 13, samt Protokol 7, art. 4 og endelig protokol 1 art. 1, og Landsskatteretten blev anmodet om at træde i karakter og sikre oprejsning efter EMRK art. 41 jf. det dertil udleverede materiale og eksempler på domme fra EDM i tilsvarende skatteklagesager fra andre lande, og hvori EMD havde fundet at de nationale myndigheder i hver sag havde anvendt en arbitrær lovanvendelse m.v. og ikke under enhver proces af sagen havde sikret iagttagelse af de grundrettigheder EMRK og øvrige konventioner giver.”

Klager har i yderligere indlæg af 9. april 2018 efter aktindsigt i korrespondance i relation til ovenstående mappe m.v. anført følgende:

”Det fremsendte materiale burde have været fremsendt til klager i forbindelse med den af SKAT foretagne høring, idet det ikke kan udelukkes, at såfremt klager havde været vidende om SKATs høring, så kunne sagen have fået et andet udfald.

Der vedhæftes kopi af sammensætning for Landsskatteretten, hvoraf kan udledes, at af samtlige medlemmer er kun 9 ikke udpeget af Folketinget eller Skatteministeren.

Der vedhæftes kopi af FNs generalforsamlingsbeslutning af 28/9 2009 der omhandler etablering af klagenævn og særligt klagenævnets uafhængighed.

”In the determination of his civil rights and obligations ..., everyone is entitled to a fair ... hearing ... by an independent and impartial tribunal ...”

Af sagen Bakker mod Østrig fremgår af præmis 29::

”The Court observes at the outset that the administrative authorities, the Regional Governor and the Ministry for Health and Consumer Protection, are not “tribunals” within the meaning of Article 6. Only the Administrative Court and the Constitutional Court could qualify as “tribunals” (see Fischer v. Austria, judgment of 26 April 1995, Series A no. 312, pp. 20-21, § 44; Pauger v. Austria, judgment of 28 May 1997, Reports 1997-III).”

I det yderligere indlæg som vil blive indsendt vil der blive redegjort nærmere for Landsskatterettens manglende uafhængighed fra Folketinget og ikke mindst Skatteministeriet, da skatteministeren også er medlem af Folketinget.

Da sagsbehandleren pt. er udland på forretningsrejse for at varetage klienters interesser der, så anmodes der om en frist på 4 uger til at fremkomme med et yderligere indlæg.

Det just fremkomne vil have væsentlig indflydelse på sagen, herunder krænkelser af klagers rettigheder som led i klagesagen.”

Skatteankestyrelsen har med brev af 10. april 2018 afslået at udsætte sagen yderligere. Repræsentanten, som identificeres med klageren, blev med Skatteankestyrelsens brev af 30. oktober 2017 orienteret om SKATs udtalelse. Med styrelsens brev af 17. december 2017 blev efter repræsentantens anmodning bevilget udsættelse til 17. december 2017 med bemærkninger til udtalelsen. Da styrelsen ikke hørte fra repræsentanten inden for fristen, blev sagsbehandlingen fortsat på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at der ikke er fremlagt oplysninger m.v., der giver grundlag for at tro, at risikoen for selvinkriminering har ført til, at klageren ikke kunne eller valgte at undlade at fremkomme med relevante oplysninger til brug for en korrekt skatteansættelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det påhviler herefter den skattepligtige at fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det påhviler således den skattepligtige at fremlægge regnskab, bogføringsmateriale og andet materiale til dokumentation for, at en genoptagelse vil føre til et andet resultat. Der henvises herved til byrettens dom offentliggjort i SKM2017, 177.

Med afgørelse af 5. november 2012 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for 2011, hvorved overskud af virksomhed efter gennemgang af indsendt regnskabsmateriale m.v. blev ansat til 476.145 kr.

Med anmodning af 30. april 2015 har klageren anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen med henvisning til udskrift af en resultatopgørelse m.v. i hovedtal, der viser et resultat på 386.966 kr.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen (dvs. efter fristen i § 26) er fremlagt ny udskrift af resultatopgørelse, der viser et resultat på 316.524 kr. Udskriften, der er udarbejdet efter hjemtagelse af det originale bogføringsmateriale, er vedlagt bogføring og diverse bilag i relation hertil.

Det af klageren beregnede ændrede resultat på 386.966 kr. giver i sig selv ikke grundlag for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. ovenfor.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kan skattemyndighederne uanset fristerne i § 26 give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i en række nærmere angivne tilfælde.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der gives tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anmodningen om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, kan skattemyndighederne behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, jf. § 27, stk. 1, første punktum, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, kan et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankeforvaltningen tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Der findes ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Klageren har således ikke ved den fremlagte bogføring, og de øvrige bilag løftet bevisbyrden for at han ikke er skattepligtig af det opgjorte beløb på 456.772 kr.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Officialprincippet modificeres bl.a. derved, at i sager, der rejses ved ansøgning af en borger selv, vil det ofte påhvile borgeren selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Officialprincippet modificeres endvidere af almindelige proportionalitetsbetragtninger.

I nærværende sag, hvor klageren anmoder om genoptagelse med henblik på ændring af et af ham tidligere fremlagt regnskab, påhviler det således klageren selv at fremskaffe de fornødne oplysninger/det fornødne materiale som grundlag for anmodningen. Dette er ikke sket i sagen.

Herefter, og da der ikke er ført bevis for, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed eller hjemvisning af sagen, stadfæstes SKATs afgørelse.

Det bemærkes, at repræsentantens henvisninger til FNs generalforsamlingsbeslutning af 28. september 2009, m.v. ikke kan føre til et andet resultat.

Endvidere bemærkes, at sagens oplysninger ikke giver grundlag for at anse bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for krænkede.