Kendelse af 15-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

0 kr.

39.296 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS har til SKAT indberettet, at klageren i indkomståret 2012 har modtaget 49.000 kr. som A-indkomst og en skattefri rejse-og befordringsgodtgørelse på i alt 39.296 kr.

Klageren har fremsendt kørselsregnskab for 2012 til SKAT. Ved gennemgangen af dette kørselsregnskab har SKAT konstateret, at der mangler oplysninger om rejsernes start- og sluttidspunkt, som er et krav for at opnå skattefrie godtgørelser.

Klageren har til SKAT oplyst, at det er ham, som har stået for opgørelse, registrering og udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser i selskabet. Der har været anvendt en standardskabelon til brug for opgørelse af godtgørelsen. Klageren har også været de øvrige ansatte behjælpelig med udfyldelse af skabelonerne.

Det fremgår ikke af specifikationerne til årsregnskaberne i [virksomhed1] ApS, at der skulle have været udbetalt godtgørelser. Klageren har oplyst omkring dette, at beløbene var indeholdt i posten "Lønninger".

SKAT har ikke kunnet afstemme lønningerne og godtgørelser ud fra det foreliggende. Der er ikke en specifikation af lønningerne og skattefrie godtgørelser i de foreliggende regnskaber. Der findes efter det oplyste ikke underbilag til skabelonerne for de skattefri udbetalinger. De nævnte adresser i kørselsregnskabet kan ifølge klageren afstemmes med selskabet opgaver/møder.

Klageren har til SKAT oplyst, at han ikke havde nogen ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS.

SKAT har efter det oplyste sammentalt de månedlige opgørelser og konstateret, at summen ikke kan afstemmes med det, der er indberettet til eIndkomst. I indkomståret 2012 er der indberettet en rejsegodtgørelse på 39.296 kr., mens det beregnede beløb ifølge det fremlagte kørselsregnskab er på 48.603 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til klageren for indkomståret 2012 med 39.296 kr.

SKAT har som begrundelse for ændringen anført følgende:

”(...)

Ved mødet har vi spurgt ind til forholdet mellem den udbetalte løn 49.000 kr. (2012) og den forholdsvis store rejsegodtgørelse (set i forhold til lønnen) på 39.296 kr. Du har hertil forklaret, at du bare skulle have hævet til et rimeligt privatforbrug. Du oplyste videre, at du ikke have nogen ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS.

Omkring kørselsregnskabet oplyste du, at du havde benyttet selskabets standardskabelon, og det er udfærdiget i året 2012 - og ikke efterfølgende. Du blev ved mødet oplyst om, at der mangler oplysninger om rejsernes start- og slut-tidspunkt, som er et krav til skattefrie godtgørelser.

Du oplyste, at der ikke var underbilag til skabelonerne. Du oplyste, at de nævnte adresser i kørselsregnskabet kunne afstemmes med selskabet opgaver/møder, idet du pointerede, at en del af selskabets opgaver blandt andet var at opkøbe ejedomme, som var sat på tvangsauktion og lignende.

Du blev ved mødet oplyst om, at vi havde sammentalt de månedlige opgørelser (standardskabeloner) og konstaterede, at summen ikke kan afstemmes med det, der er indberettet til elndkomst.

I 2012 er der indberettet en rejsegodtgørelse på 39.296 kr., mens det beregnede beløb ifølge det fremlagte kørselsregnskab er på 48.603 kr. Du kunne på mødet ikke give nogen herpå.

På mødet kunne du ikke huske hvilke biler, du havde anvendt, og vi aftalte, at du efterfølgende ville give oplysninger om hvilke biler (med regnr) der har været anvendt samt fordeling på perioder, og oplysning om hvem, der har været ejer af de anvendte biler.

(...)

Det er vores opfattelse, at du ikke er fremkommet med nye oplysninger (i din mail af 14. februar 2016), som giver anledning til at ændre det tidligere fremsendte forslag.

Det er en betingelse for at få udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, at kørslen er foregået i egen bil, hvilket ikke ses at være tilfældet.

En forudsætning for, at en arbejdsgiver kan udbetale et beløb som skattefri godtgørelse for rejseudgifter m.v. efter § 9, stk. 4, er, at arbejdsgiveren inden udbetalingen har ført fornøden kontrol med, at der er grundlag for skattefriheden

Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelser til personer, der ikke opfylder betingelserne.

Såfremt der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor de ansatte ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie godtgørelser, bliver de pågældende skattepligtige af ydelserne. De udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst.

Ud fra de foreliggende oplysninger, må vi konkludere, at der ikke er anvendt egen bil til kørslen, samt at godtgørelsen ikke er udbetalt i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4, og derfor har vi forhøjet din skattepligtige indkomst (personlige indkomst) med den modtagne godtgørelse på 39.296 kr.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen nedsættes med 39.296 kr.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] opfylder alle betingelserne for, at den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse i indkomståret 2012 er skattefri.

Det gøres nærmere gældende, at kørslen, der berettiger til befordringsgodtgørelse er foretaget i [person1]s egen bil.

(...)”.

Der er fremlagt kørselsregnskab for indkomstårene 2011 og 2012, idet det fastholdes, at klageren har opfyldt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Ved retsmødet i Landsskatteretten har klagerens repræsentant anført, at kørselsgodtgørelse er udbetalt til klageren på baggrund af et kørselsregnskab, som opfylder betingelserne for et sådant. Oplysningerne, der er nødvendige, har også været tilgængelige, og der er ikke dokumenteret konkrete fejl i relation til udbetalingen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at:

”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.”

Følgende fremgår af juridisk vejledning, afsnit C.A.7.2.8 vedrørende betingelser for kontrol af udbetalinger:

”En arbejdsgiver eller hvervgiver, der udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt.

Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal arbejdsgiveren eller hvervgiveren føre kontrol med:

•rejsens erhvervsmæssige formål,

•rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage,

•rejsens mål og eventuelle delmål og

•beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Heraf fremgår endvidere, at der gælder et modregningsforbud, se nærmere herom i afsnit C.A.7.2.1.

Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag).

Lønmodtageren eller hvervtageren kan herefter i stedet tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se evt. SKM2006.229.LSR.”

Arbejdsgiveren skal dermed føre kontrol med ovenstående oplysninger.

For at kontrolbetingelsen kan anses opfyldt, skal kontrollen være foretaget inden udbetalingen, jf. SKM2007.247HR.

Der er ikke fremlagt underliggende dokumentation for kørselsgodtgørelsen, hvorefter det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at arbejdsgiveren faktisk har ført den fornødne kontrol forud for udbetaling. Der er desuden ikke angivet rejsens start- og sluttidspunkt eller den anvendte sats, ligesom det ikke er dokumenteret, hvilken bil kørslen er foretaget i.

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse findes derfor samlet set ikke at være opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.