Kendelse af 18-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2020

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud i virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014, idet virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig. Som en konsekvens heraf kan virksomhedsordningen ikke anvendes, og indestående på konto for opsparet overskud anses for hævet i indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. april 1988, drevet virksomheden [virksomhed1] med, CVR-nr. [...1]. Virksomhedens aktivitet har været havfiskeri frem til 2012, hvor fiskekutteren blev solgt.

Virksomhedens aktivitet i indkomstårene 2013 og 2014 har været udlejning af bygning ved havnen i [by1]. Bygningen som udlejes er 44 kvm, og er vurderet som ren forretning på fremmed grund, og i virksomhedens balance angivet som ”redskabsbygning”. Ejendommen er købt i 1999 for 13.600 kr. og er vurderet til 29.000 kr.

Klageren har anvendt virksomhedsordningen og havde ultimo 2012 et opsparet overskud inkl. virksomhedsskat på 3.389.100 kr.

Klageren har udarbejdet regnskaber og specifikationer til virksomhedsordningen.

Resultat af virksomheden for 2013 – 2014, kan i henhold til regnskaberne opgøres som nedenfor:

For 2014 er der fratrukket rejseudgifter på 25.500 kr. som ikke kan henføres til driften af ovenstående lejeindtægt, men som i stedet er godkendt af SKAT som et ligningsmæssigt fradrag vedrørende anden indtægt. Dette punkt er ikke påklaget.

Der er for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til revisorassistance og rådgivning m.v. for i alt 13.525 kr. (5.025 kr. + 8.500 kr.). For indkomståret 2014 er der fratrukket udgifter til revisorassistance m.v. for i alt 14.100 kr. (3.275 kr. +7.275 kr. +3.550 kr.).

Forvaltningsudgifter

Fakturaerne er fra [virksomhed2]. Af fakturatekst fremgår:

”løbende administativ assistance”, ”løbende regnskabsmæssig assistance” ”Assistance i forbindelse med beregning af skatter 2012”.

Regnskabsmæssig assistance

Fakturaerne er fra [virksomhed3]. Af fakturatekst fremgår:

”Regnskabsmæssig assistance i forbindelse med årsregnskab for året 2013, herunder opgørelse af den skattepligtige indkomst, udarbejdelse af diverse opgørelser til skattemyndighederne samt beregning af årets skatter.”

Anden assistance

Faktura er fra [virksomhed3] A/S. Af fakturatekst fremgår

”Udarbejdelse af foreløbig opgørelse med henblik på beregning af restskat for indkomståret 2014 samt diverse anden assistance.”

Klageren har oplyst, at klagerens udgifter til [virksomhed3] og [virksomhed2] i meget høj grad vedrører følgende:

”Assistance ved dagpengeansøgninger

Skatterådgivning i forbindelse med forhyring på udenlandsk skib

Korrespondance med SKAT i den forbindelse (herunder forskudsregistrering)

Undersøgelse af sygesikringsforhold i Finland

Investeringsrådgivning i øvrigt”

Klagerens repræsentant vurderer at ca. 1 times arbejde pr. år, svarende til ca. 800 kr., Skal fratrækkes som en driftsudgift i virksomheden, og resten må anses for private udgifter eller lønmodtagerudgifter, hvorefter resultat af virksomheden kan opgøres til et overskud i 2013 på 660 kr. og et overskud i 2014 på 1.106 kr.

Klagerens revisor har fremsendt et budget for årene 2015-2019:

Ifølge årsopgørelser for de efterfølgende år, er der selvangivet overskud af virksomhed på 1.401 kr. for 2015, 2.196 kr. for 2016, 2.175 kr. for 2017 og 2.107 kr. for indkomståret 2018.

I forbindelse med repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen, er der indsendt følgende oversigt over resultatet for perioden 2013-2018, hvor der tages højde for revisorudgift på 2.000 kr. og driftsøkonomiske afskrivninger:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud i virksomhed for indkomstårene 2013 med 12.065 kr. og 2014 med 12.194 kr., idet virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig.

Som en konsekvens heraf kan virksomhedsordningen ikke anvendes, og indestående på konto for opsparet overskud anses for hævet i indkomståret 2013 jf. virksomhedsskattelovens § 15a, stk. 1. SKAT har foretaget konsekvensrettelser heraf for indkomståret 2013 og 2014.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”I henhold til statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Vurderingen af om en udlejningsejendom er drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig henseende, foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier, hvilket indebærer at virksomheden skal være drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen.

Virksomheden har givet underskud i årene 2013-2014 med i alt 24.259 kr. Omsætningen har været meget begrænset i 2012-2014.

Du har solgt din fiskekutter i 2012.

Fradrag for rejseudgifter 25.500 kr. vedrører din indkomst fra hyre på [...], Finland, og kan ikke godkendes fratrukket i virksomhedens resultat, se under punkt. 2.

Udlejning af fast ejendom anses efter praksis i almindelighed som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Når der ses på praksis, er det dog SKAT´s opfattelse, at en virksomhed, herunder en virksomhed med udlejning af fast ejendom, kan være tilrettelagt således, at størrelsen af det forventede overskud er af en så beskeden størrelse, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Virksomheden har i årene 2012 – 2014 haft en mindre omsætning og i 2015 er angivet salgsmoms, svarende til en omsætning på 4.800 kr. SKAT finder derfor, at virksomheden i alle årene har haft et så underordnet omfang, at virksomheden allerede som følge heraf ikke kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende.

Du har solgt din kutter i 2012, og SKAT anser virksomheden for reelt ophørt på dette tidspunkt, da den efterfølgende udlejning af redskabsbygningen ikke har en intensitet og seriøsitet, der i den efterfølgende periode har medvirket til at virksomheden har givet overskud.

SKAT finder ikke, at der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel på længere sigt med den valgte driftsform og intensitet.

Din udlejningsvirksomhed anses derfor ikke for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Virksomhedens resultat forhøjes for 2013 med 12.065 kr. og for 2014 med 12.194 kr.

(...)

Din revisor har bedt om, at opgørelsen af virksomhedens resultat ændres, da den selvangivne indkomst er opgjort forkert.

I regnskabet er der fratrukket henholdsvis 13.525 kr. og 14.100 kr. til forvaltnings- og regnskabsmæssig assistance i virksomheden. Beløbene kan specificeres således:

(...)

Vedr. faktura fra [virksomhed2] ApS

Det fremgår af bilag 7, 9,12 og 13, at der er tale om regnskabsmæssig assistance.

Virksomheden har siden den 6/4 2010 været registreret med c/o adresse hos [virksomhed2] ApS, [adresse1], [by1].

Vedr. faktura fra [virksomhed3] A/S

Det fremgår af bilag 18 Faktura 20107, at der er tale om:

Regnskabsmæssig assistance i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for året 2013, herunder opgørelse af den skattepligtige indkomst, udarbejdelse af diverse opgørelser til skattemyndighederne samt beregning af årets skatter.

Det fremgår af bilag 21 Faktura 19563, at der er tale om:

Udarbejdelse af foreløbig opgørelse med henblik på beregning af restskat for indkomståret 2013, ændring af forskudsopgørelsen for 2014 samt diverse anden assistance.

Din revisor mener størstedelen af udgifterne kan anses for lønmodtagerudgifter eller private udgifter. Da der er tale om en udlejningsejendom er beløbene slet ikke i overensstemmelse med det arbejde, der skal udføres for virksomheden. Det arbejde, der er udført, vedrører:

Assistance ved dagpengeansøgninger

Skatterådgivning i forbindelse med forhyring på udenlandsk skib

Korrespondance med SKAT i den forbindelse (herunder forskudsregistrering)

Undersøgelse af sygesikringsforhold i Finland

Investeringsrådgivning i øvrigt

Efter revisors skøn kan 1 times arbejde henføres til opstilling af bilag for udlejningsvirksomheden, samt indtastning af selvangivelse. Udgiften skønnes at udgøre 800-1.000 kr., og resten vedrører lønmodtagerudgifter eller private udgifter.

Revisor bemærker endvidere, at du selv ville kunne udføre opgaven.

Revisor har beregnet virksomhedens resultat til 660 kr. for 2012 og 1.106 kr. for 2013.

SKAT er enig i, at udgifterne der er fratrukket i virksomhedens resultat, skal vurderes med hensyn til om der er fratrukket private udgifter. Det er uden betydning om du selv ville kunne udføre opgaven, fordi du rent faktisk ikke har gjort det.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.15. Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til advokat- og revisorbistand m.v. at:

”Efter statsskattelovens §6, stk. 1, litra a, er der fradrag for udgifter til advokat- og revisorbistand i det år, hvor advokaten eller revisoren udfører arbejdet, og hvor regningen kan sendes.

Lønmodtagere

Landsskatteretten har udtalt, at udgifter til advokatbistand også kan fratrækkes af lønmodtagere, hvis bistanden enten vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller vedrører udgifter, som kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6,, stk. 1, litra a. Se SKM2001.473.LSR og TfS 1990, 493 LSR.

Udgifter til udfyldelse af selvangivelse kan ikke trækkes fra i indkomsten af lønmodtagere. Se mere herom i nedenstående afsnit "Udgifter til regnskab og selvangivelse m.m."

Udgift til regnskab og selvangivelse m.m.

Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskema m.v. er fradragsberettigede for både personligt ejede og selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan derfor fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.

Indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvist også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejerne eller for hovedaktionæren, skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter.”

SKAT er enig i, at udgiften til anden assistance 3.550 kr. udelukkende er en privat udgift.

Udgiften til regnskabsmæssig assistance udført af [virksomhed2] anses udelukkende at vedrøre virksomheden.

Udgiften til [virksomhed3] for udarbejdelse af årsregnskab, herunder opgørelse af virksomhedsindkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen, og udfyldelse af selvangivelsen anses at vedrøre virksomheden.

Udgiften kan efter SKATs vurdering skønsmæssigt ansættes til 6.000 kr. Ved skønnet er taget hensyn til, at det svarer til det beløb, der er afsat i virksomhedens regnskab.

Den private andel af udgiften udgør herefter for 2013 (8.500-6.000), i alt 2.500 kr. og for 2014 (7.275-6.000+3.550), i alt 4.825 kr.

Virksomhedens resultat udgør herefter for 2013 (-12.065+2.500), i alt -9.565 kr. og for 2014

(-12.194+4.825), i alt -7.369 kr.

Da virksomhedens resultat fortsat giver underskud, anses virksomheden ikke for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og afgørelsen træffes herefter i overensstemmelse med forslaget.

(...)

Du har solgt din fiskekutter i 2012.

SKAT har vurderet at din virksomhed ikke er en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014. Du kan som følge heraf ikke beskattes efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Indestående på konto for opsparet overskud, med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat, skal medregnes til den personlige indkomst i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1., jf. § 10, stk. 3.

Opsparet overskud 3.389.100 kr. overføres derfor til den personlige indkomst i indkomståret 2013.

Overført fra konto fra opsparet overskud er i 2013 beskattet med 531.609 kr. Det resterende opsparede overskud 2.857.491 kr. beskattes i 2013. Overført fra konto for opsparet overskud i 2013 udgør herefter (531.609+2.857.491), i alt 3.389.100 kr.

Overført fra konto for opsparet overskud er i 2014 beskattet med 405.564 kr. Da hele indestående på konto for opsparet overskud beskattes i indkomståret 2013 bortfalder denne overførsel.

Kapitalafkast for 2013 tilbageføres med 17.084 kr. ”

Skattestyrelsen har i forbindelse med udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag anført følgende:

”(...)

Ud fra en samlet konkret vurdering kan Skattestyrelsens tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen. Klager har i indkomstårene 2013 og 2014 ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor fradrag for underskud ikke godkendes og opsparet overskud i virksomhedsordningen beskattes jf. virksomhedsskattelovens § 15 a og 15 b.

Klageren har siden 1988 drevet enkeltmandsvirksomhed med aktiviteter indenfor havfiskeri. I 2012 sælges fiskekutteren og klager fortsætter virksomheden med ene- ste aktivitet indenfor udlejning af bygning ved havnen i [by1]. Bygningen er 44 kvm, står på lejet grund, og er i virksomhedens balance angivet som ”redskabsbygning”.

Skattestyrelsen finder det i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen for sandsyn- ligt, at dele af klagers udgifter til regnskabsmæssig assistance kan henføres til private/lønmodtagerforehold. Henset til den begrænsede omsætning på 4.800 kr., samt det antal af bilag der er bogført i regnskabet, kan Skattestyrelse tilslutte sig Skatteankestyrelsens skønsmæssige opgørelse af virksomhedens udgifter til regnskabsmæssig assistance til 2.000 kr. årligt.

Virksomheden har herefter underskud på 5.565 kr. i indkomståret 2013 og underskud på 3.369 kr. i indkomståret 2014.

Det bemærkes her, at der ikke er afsat udgifter til vedligeholdelse eller er afskrevet driftsmæssigt på bygningen, hvilket hvis medtaget ville have ført til yderligere underskud.

Henset til driftsmæssige underskud og begrænsede aktivitet, findes virksomheden ikke for drevet rentabelt, eller for at have udsigt til fremover at kunne opnå en for- tjeneste der giver mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn. Virksomheden opfylder således hverken rentabilitetskravet eller intensitetskravet fra retspraksis. Der henvises her til bl.a. SKM2007.107.HR og SKM2006.21VLR.

På baggrund af ovenstående anses virksomheden ved driftsformen i påklagede indkomstår ikke som drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand. Skattestyrelsen godkender ikke underskud i indkomstårene 2013 og 2014, og opsparet overskud i virksomhedsordningen kommer til endelig beskatning i indkomståret 2013.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han i indkomstårene 2013 og 2014 har drevet erhvervsmæssig virksomhed. I vurderingen af, om klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed, skal udlejningsresultatet reguleres for privat udgift til revisor, hvorefter udlejningsresultatet kan opgøres til et overskud på 660 i 2013 og 1.106 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har anført følgende:

(...)

Vi fastholder vores synspunkter i vores mail af 26. januar 2016, idet vi samtidig har følgende bemærkninger til SKATs afgørelse pkt. 1.5;

Vi har i vores mail af 26. januar 2016 påpeget at størstedelen af skatteyderens omkostninger til [virksomhed3] og [virksomhed2] er af privat karakter, herunder lønmodtagerudgifter.

SKAT har vurderet at langt størstedelen af de nævnte udgifter vedrører virksomheden.

Helt præcist vurderer SKAT at udlejningsvirksomheden, i administration og regnskabsmæssig assistance, for 2013 og 2014 har kostet henholdsvis 11.025,- og 9.275,- ekskl. moms.

Vi vil i den sammenhæng præcisere at der er tale om en virksomhed som årligt har 4-5 bilag. 1

faktura der udskrives til lejer, 1 faktura fra [virksomhed4] på grundleje, 1 faktura fra [virksomhed5] på bygningsforsikring, og endelig, endnu 1 faktura fra [virksomhed4] på strømforbruget, som betales af udlejer. Derudover kan skatteyder vælge at få sit regnskab/selvangivelse udarbejdet af revisor.

Det virker for os fuldstændig åbenlyst at ovenstående beløb, som SKAT antager vedrører udlejningsvirksomheden, ikke giver mening.

I det omfang der er tale om virksomhedsrelaterede udgifter, vil de i meget høj grad være at henføre til afhændelsen af den fiskerivirksomhed som skatteyder drev indtil 2012, og ikke den fortsættende udlejningsvirksomhed.

Vi kan i den forbindelse oplyse at skatteyder i 2015 & 2016 har modtaget fakturaer fra [by1]

Revision og [virksomhed2] på i alt 9.025,- ekskl. moms. En gennemgang af fakturaer udviser følgende arbejde;

Beregning af frivillig indbetaling restskat

og ændring af forskudsregistrering Kr. 2.600,-

Regnskabsmæssig assistance for 2014 (afsat i regnskab 2014) Kr. 6.000,-

Assistance med fakturering Kr. 225,-

Udarbejdelse af momsangivelse Kr. 200,-

I det omfang at skatteyder udfærdiger sin egen selvangivelse for 2015, vil hans

udlejningsvirksomhed således blive belastet med 425,- af ovennævnte udgifter.

Skulle skatteyder ønske hjælp til selvangivelsen, pga. virksomhedsskatteordningen og lignende,

vurderer vi at arbejdet kan udføres for 750,- ekskl. moms, svarende til 0,75 time for en registreret revisor.

Det er dog fortsat vores opfattelse at skatteyder kan, og bør, udføre arbejdet selv, hvilket ikke kræver andet end en meget kort og enkel instruktion.

Det er således fortsat vores opfattelse at udlejningsvirksomheden, både i 2013 og 2014, har givet et mindre overskud, da langt størstedelen af skatteyders omkostninger til [virksomhed2] og [virksomhed3], intet har med udlejningsvirksomheden at gøre.

Skulle SKAT og Landsskatteretten fortsat være af den opfattelse at årene 2013 og 2014 har givet underskud, må det ligges til grund at det har været af forbigående karakter, da 2015 og årene fremover, med stor sikkerhed vil give overskud.

Der henvises til vedhæftede foreløbige resultat for 2015, samt budgetter for perioden 2016-2020. Det eneste der kan medføre skattemæssigt underskud er at lejer opsiger lejemålet og genudlejning ikke er mulig, eller der opstår større vedligeholdelsesomkostninger på ejendommen.

Men det vurderer vi er en reel risiko i enhver udlejningsforretning.

Vi skal således fastholde vores påstand, som fremført i vores mail af 26. januar 2016, om at resultat af virksomhed ændres til overskud på 660 kr. for 2013, samt 1.106 for 2014.

I det omfang SKAT og Landsskatteretten fastholder at virksomheden har givet underskud i 2013 og 2014, vil vi subsidiært påstå at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, der har givet forbigående underskud, jf. ovenstående argumentation.

De af SKAT foretagne ændringer af skatteyders konto for opsparet overskud, bedes således tilbageført til det selvangivne.”

Klagerens revisor har i mail den 26. januar 2016 anført følgende:

Vi kan, på vegne af [person1], oplyse at vi er uenig i Jeres forslag til ændring af skatteansættelsen for 2013 og 2014.

Indledningsvis skal vi oplyse at, det er vores vurdering at den selvangivne erhvervsmæssige indkomst for 2013 og 2014 er opgjort forkert.

Der er udgiftsført henholdsvis 13.525,- og 14.100,- til forvaltnings- og regnskabsassistance i virksomheden.

Disse beløb har vi konstateret må, for så vidt angår langt størstedelen, kategoriseres som lønmodtagerudgifter, eller private udgifter. Der er tale om en, regnskabs- og skattemæssigt, meget simpel udlejningsvirksomhed, hvorfor beløbene slet ikke er i overensstemmelse med det arbejde der skal udføres for virksomheden.

Vi kan således oplyse at de, af [virksomhed3] og [virksomhed2], for [person1] udførte opgaver, i meget høj grad vedrører;

Assistance ved dagpengeansøgninger

Skatterådgivning i forbindelse med forhyring på udenlandsk skib

Korrespondance med SKAT i den forbindelse (herunder forskudsregistrering)

Undersøgelse af sygesikringsforhold i Finland

Investeringsrådgivning i øvrigt

Efter vores bedste skøn, vil ca. 1 times arbejde kunne henføres til opstilling af bilag for udlejningsvirksomheden, samt indtastning af selvangivelsen i den forbindelse.

Der kan således tages udgangspunkt i at et beløb på 800 - 1.000 kroner kan fradrages i virksomhedens resultat. Resten må henføres til fradrag som lønmodtagerudgifter, eller rent private omkostninger.

Det bemærkes endvidere at opgaven ikke er af anden karakter, end at den kunne udføres af skatteyder selv, efter en meget begrænset instruktion.

Udlejningsvirksomhedens resultat for 2013 og 2014 kan herefter opgøres til overskud på henholdsvis 660,- og 1.106,- (Se vedhæftede regneark).

Vi skal derfor anmode om at resultat af virksomhed rettes for 2013, fra -12.065 til + 660.

Vi skal anmode om at resultat af virksomhed rettes for 2014, fra -37.694 til + 1.106 (korrigeret for

rejsefradrag jf. din skrivelse af 4/1 2016).

Erhvervsmæssig virksomhed;

SKAT har i sit forslag anført at;

Virksomheden har givet underskud i året 2013-2014, og omsætningen har været meget begrænset.

Med henvisning til ovenstående ændringer af erhvervsmæssigt resultat for 2013 og 2014, kan det

konstateres at virksomheden giver overskud, samt at den med stor sikkerhed vil gøre det fremadrettet.

I landsskatterettens afgørelse SKM2014.732.LSR fremgår det at; "Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter." samt "Det anses for godtgjort, at der her er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, idet der er indgået en lejekontrakt på markedsvilkår til en uafhængig person, som har været i kraft over en årrække med det formål at opnå et overskud, hvilket også rent faktisk er opnået i de omhandlede indkomstår."

Da der, efter vores opfattelse, ikke er nogen forskel på omfanget, intensiteten eller økonomien i de to virksomheder, er vi ikke enig i at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Vi skal derfor anmode om at indkomstopgørelserne for 2013 og 2014 ændres som anført ovenfor, samt at virksomheden fastholdes som erhvervsmæssig, med det resultat at der ikke foretages ændringer i relation til virksomhedsskatteordningen, herunder opsparet overskud fra tidligere år.”

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Vi har vedhæftet/indsendt oversigt over den pågældende virksomheds resultater for perioden 2013-2018. I oversigten er indregnet kr. 2.000 i regnskabsassistance, samt kr. 272 i driftsøkonomiske afskrivninger. Bygningen afskrives over 50 år.

Oversigten udviser et mindre underskud i årene 2013-2015 og et mindre overskud i årene 2016-2018. Da resultatet, på trods af ovenstående reguleringer som Skattestyrelsen vurderer skal indregnes, er positivt for perioden 2016-2018, vurderer vi at det er forkert at der i de omhandlede indkomstår, ikke var udsigt til fortjeneste.

Det kan således påvises, at der faktuelt opnås en fortjeneste, omend kun fra 2016.

At der har været udsigt til fortjeneste, kan yderligere underbygges af en undersøgelse af markedslejen for ejendommen.

[virksomhed4] A/S, som er grundejer på den pågældende ejendom, ejer tilsvarende bygninger, som den [person1] ejer. [virksomhed4] A/S opkræver 8.729 kr. (ekskl. moms) i leje, for de pågældende bygninger, i 2019.

Ved opkrævning af markedslejen, vil resultatet af virksomheden altså udgøre et positivt resultat på ca. 3.500 kr. Det vil give et afkast på ca. 25 %, i forhold til en investering på 13.600 kr.

Vi vurderer derfor, at der i de pågældende indkomstår, var udsigt til fortjeneste.

Underbygget af at der rent faktisk opnås fortjeneste, samt at markedslejen i øvrigt, sandsynliggør en yderligere fortjeneste i fremtiden.

(...).”

Klagerens repræsentant har på et møde med Landsskatteretten blandt andet fremlagt et resultat af udlejningsvirksomhed, hvor der afsættes 1.500 kr. til revisorregning.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at selvstændige erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen.

Udgifter som i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 6 litra a.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan således ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering. Ved vurdering af, hvorvidt en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, lægges der ifølge praksis betydelig vægt på, at virksomheden er indrettet med henblik på at opnå fortjeneste, og at virksomheden har den fornødne intensitet.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt selvstændig erhvervsvirksomhed jf. f.eks. SKM2016.456.LSR, men det følger af praksis, at der stadig skal foretages en konkret vurdering, af om virksomheden er erhvervsmæssig drevet, herunder f.eks. om der er udsigt til fortjeneste.

SKM2016.456.LSR og SKM2014.822.LSR vedrører begge, udlejning af redskabsbygninger, efter afvikling af fiskerivirksomhed. I begge afgørelser kom Landsskatteretten frem til, at der ud fra en samlet vurdering, ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der blev lagt særlig vægt på, at der ikke var udsigt til fortjeneste ligesom virksomheden var af ganske underordnet omfang.

I SKM2014.732.LSR kom Landsskatteretten frem til, at udlejning af parkeringsplads var erhvervsmæssig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at udlejningen skete på markedsvilkår, at der var udsigt til fortjeneste og der konkret kunne opgøres et overskud i de påklagede indkomstår.

Klageren har efter salg af fiskekutter i indkomståret 2012, udlejet redskabsbygning på havnen for indkomstårene 2013 og 2014. Klageren har selvangivet et underskud vedrørende udlejningen på henholdsvis 12.065 kr. for 2013 og 12.194 kr. for indkomståret 2014.

Repræsentanten har gjort gældende, at underskuddet kan henføres til at største delen af revisor/rådgiverassistance som i 2013 udgør 13.525 kr. og for 2014 udgør 14.100 kr. reelt vedrører private forhold eller lønmodtagerforhold, som bør reguleres i driftsresultatet for udlejningen, og at virksomheden herefter anses for drevet erhvervsmæssigt.

De fremsendte fakturaer vedrørende assistance, giver ikke et sikkert grundlag for en nøjagtig fordeling mellem udlejningsvirksomheden og private/lønmodtagerforhold. Landsskatteretten finder dog at det er sandsynliggjort, at en del af udgifterne, bør henføres til lønmodtagerforhold, eller private forhold. Andelen der kan henføres til udlejningsvirksomheden må på det foreliggende grundlag fordeles skønsmæssigt.

Selv om der sker en skønsmæssig fordeling af revisorudgiften, vil der dog fortsat kunne opgøres et underskud vedrørende udlejningen. Dette vurderes konkret ud fra at der skal afsættes udgift til assistance med bogføring, regnskab, specifikationer til virksomhedsordningen, herunder opgørelse af hævninger og overskudsdisponering, indberetning af resultat til selvangivelsen, der alle vedrører udlejningsregnskabet. Der skal endvidere i vurderingen afsættes driftsøkonomiske afskrivninger på bygningen.

På baggrund heraf, kan der for de påklagede år, opgøres underskud i virksomheden.

Landsskatteretten finder ud fra en konkret vurdering, at klageren ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014. Der er lagt vægt på, at der for de omhandlende år kan opgøres et driftsmæssigt underskud, og at det vurderes at der i de pågældende år, ikke var udsigt til fortjeneste, samtidig med, at virksomheden er af underordnet omfang (manglende intensitet).

Det fremlagte budget, og efterfølgende selvangivende overskud i 2016-2018, ændrer ikke på vurderingen foretaget i 2013 og 2014. Dette begrundes med, at vurderingen af, om der var udsigt til fortjeneste, skal foretages i de påklagede indkomstår, og i relation til budgettet, skal der tages højde for ønsket om, at virksomheden er erhvervsmæssig. Dette medfører, at virksomheden er underlagt bogføringsloven, og at klageren ønsker beskatning efter virksomhedsordningen, som også medfører en række lovgivningsmæssige krav, herunder adskilt økonomi, disponering i virksomhedsordningen og specifikationer til virksomhedsordningen. Disse forhold vil som udgangspunkt kræve, at der i driftsregnskabet er udgifter til assistance hermed, som dermed påvirker driftsresultatet, sådan som klageren også har haft i indkomstårene 2013 og 2014.

Det forhold, at klageren fra om med indkomståret 2016 og frem, har oplyst, at lejeindtægten er sat op, og dermed fra 2016 og frem opnår et overskud på ca. 500 kr. ændre ikke på, at virksomheden i 2013 og 2014 ud fra en samlet og konkret vurdering ikke anses for en erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, i forhold til at klageren må anses for ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af 2012, og at opsparet overskud kommer til endelig beskatning i indkomståret 2013 jf. virksomhedsskattelovens § 15a og 15b. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de talmæssige opgørelser som følge af afgørelsen.