Kendelse af 29-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2019

Landsskatteretten forhøjer endvidere klagerens udlejningsresultat for 2013 med 11.710 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede ved skøde af 21. september 2006, i familiehandel ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen blev erhvervet fra klagerens far for kr. 2.890.000 kr.

Ifølge BBR oplysninger består ejendommen af to boliger – en lejlighed på 80 m2 i stueetagen og på 70 m2 på 1. sal.

Lejlighederne har været udlejet i perioden fra 2007 og frem til salget af ejendommen i 2013. Ifølge oplysninger i Det Centrale Personregister, at der har været tilmeldt følgende personer i ejendommen i perioden fra 1. oktober 2006 og frem til salget i 2013:

[adresse1], stuen

[adresse1], 1. sal

Klageren har fremlagt regnskaber for udlejning af ejendommen i perioden fra 2007 til 2013, hvoraf der fremgår følgende, kr.:

Vedligeholdelsesomkostninger for 2008 - 2011 er ikke nærmere specificeret i resultatopgørelserne.

Omkostninger til tyverialarm er fratrukket som driftsomkostninger med 3.954 kr. i 2009, 1.561 kr. i 2010 og 441 kr. i 2012. Endvidere har klageren fratrukket 6.047 kr. i mindre anskaffelser i 2011.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 11. marts 2014 vedrørende 2012, at vedligeholdelsesudgifter i 2012 kun kunne anerkendes med 4.356 kr. Begrundelsen for SKATs forslag til ændring af klagerens selvangivne resultater for 2012 var, at udgifter på i alt 31.101 kr. udgør ikke fradragsberettigede forbedringer, der blev specificeret således:

Salgsomkostninger vedrørende salg af ejendommen på 11.710 kr. er fratrukket som driftsomkostninger i 2013.

Klageren solgte ved købsaftalen af 28. oktober 2013 hele ejendom på [adresse1], [by1] for 4.150.000 kr. Det fremgår af ejendommens salgsopstilling, at ejendommen løbende var renoveret.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 4. februar 2016 opgjort ejendomsavance til beskatning på følgende vis:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klage af 16. marts 2016 opgjort omkostninger til vedligeholdelse og forbedringer således:

Den 3. november 2017 fremlagte klageren dokumentation for de afholdte udgifter i form af fakturaer, kvitteringer og betalingsmeddelelser m.v. Ifølge det fremlagt dokumentation har der været afholdt følgende udgifter:

Det fremgår af den vedlagte dokumentation for 2009, at faktura nr. 94859793 af 30. april 2009 på 1.431 kr. er udstedt for installation af tyverialarm, faktura nr. 94859797 af 30. april 2009 på 999,06 kr., faktura nr. 94986582 af 1. september 2009 på 762 kr. og nr. 95101819 af 1. december 2009 på 762 kr. er udstedt for abonnement på tyverialarm.

Det fremgår af den vedlagte dokumentation for 2010, at faktura nr. 95349919 af 1. juni 2010 på 799 kr., faktura nr. 95226155 af 1. marts 2010 på 762 kr. er udstedt for abonnement på tyverialarm.

Det fremgår af den vedlagte dokumentation for 2012, at faktura nr. 605984 på 1.836,25 kr. af 23. august 2012 er udstedt for installation af en ny elmåler, faktura nr. FAK03580 af 22. november 2012 på 6.499 kr. er udstedet af [virksomhed3] ApS, der forhandler hvidevarer, el artikler og belysning. Det fremgår af ordrebekræftelse nr. 23601723 af 22. maj 2012 på 2.490 kr. blev udstedt for kølefryseskab Electrolux. Endvidere er der fremlagt fakturaer fra byggemarkeder [virksomhed1] og [virksomhed2], herunder for støbegrus, cement, stolpe, terrassebrædder, bræddebolte og diverse skrue m.v.

Det fremgår af den vedlagte dokumentation for 2013, at faktura nr. 1467 på 9.633 kr. er udstedt for udarbejdelse af tilstandsrapport og energirapport og faktura nr. 1203 på 2.077 kr. er udstedet for elinstallationsrapport.

Efter gennemgang af klagerens dokumentation har SKAT foreslået at opgøre fortjenesten således:

Klagerens revisor har oplyst, at klageren selv benyttede stuelejligheden i perioden fra 15. maj 2012 til 31. juli 2012 og at klagerens hustru i perioden lejlighedsvis opholdt sig i ejendommen. Det fremgår af klagerens adresseregister, at klageren før og efter registreringen på [adresse1], [by1] var registreret på adressen [adresse2], [by2], der siden 1/11 1982 er ejet af klagerens ægtefælle [person9].

Til dokumentation af salgsbestræbelser vedrørende [adresse2], [by2] har klageren fremlagt et brev af 5. juni 2012 fra [virksomhed4] ejendomsmægler med vurdering af salgspris på ejendommen. Det fremgår af brevet, at ejendommen er vurderet til 995.000 kr. og, at salgsomkostninger påregnes at udgøre 85.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der efterfølgende blev indgået en formidlingsaftale med ejendomsmægleren vedrørende salg og annoncering af ejendommen.

Der er fremlagt en erklæring af 7. januar 2015, hvoraf det fremgår, at der har været forhandling om køb af ejendommen for 1.050.000 kr. i maj/juni 2012 uden finansieringstilsagn.

Til dokumentation for opholdet i ejendommen på [adresse1], [by1] har klageren fremlagt følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en ejendomsavance på 1.063.923 kr. SKAT har efterfølgende i sin udtalelse af 21. december 2017 foreslået at nedsætte ejendomsavancen til 596.365 kr. samtidig med, at overskud af klagerens virksomhed forhøjes med 11.710 kr., der udgør udgifter til tilstandsrapport og elinstallationsrapport.

SKAT har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

”2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der foreligger ikke oplysninger om tidligere afståelser af ejendomme eller din erhvervsmæssige beskæftigelse, som giver grundlag for at anse afståelsen af ejendommen [adresse1], [by1] for at omfattet af næringsbeskatning. Derfor er salget omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Ejendommen tilhører kategorien en- og tofamiliehuse og har et grundareal på under 1400 m2 og vil derfor kunne blive omfattet af fritagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, denne har ejet ejendommen.

Parcelhusreglen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er en undtagelse fra hovedreglen om beskatning, hvorfor bevisbyrden for at betingelserne er opfyldt påhviler skatteyderen.

Fritagelse for beskatning efter parcelhusreglen forudsætter, at sælgeren kan bevise, at ejendommen i lovens forstand har tjent til bolig for ham eller hans husstand. En ejendom har alene tjent til bolig i lovens forstand, hvis der har foreligget "reel permanent beboelse" og ikke, hvis der blot er tale om et "midlertidigt ophold".

Det er SKAT's opfattelse, at det ikke er bevist, at skattefrihed efter parcelhusreglen er opfyldt ved afståelse af ejendommen [adresse1], [by1]. Ved bedømmelsen heraf er der henset til, at den tidligere bolig hvortil du tilbageflytter, har været opretholdt som mulig bolig i hele den periode du har været tilmeldt [adresse1] ligesom der kun delvis er foretaget flytning af indbo. Der er endvidere ikke i perioden omkring det tidspunkt, der er flyttet adresse til [adresse1], [by1] gjort bestræbelser for at sælge eller udleje ejendommen [adresse2], [by2], eventuelt til leje / overtagelse når en endelig flytning ville være sket.

Hvorledes "tjent til bolig" skal forstås i ejendomsavancebeskatningsloven fremgår blandt andet af SKM2012.171 BR hvortil der henvises.

Den talmæssige opgørelse af fortjeneste til beskatning opgøres således:

Salgssum kontant4.150.000 kr.

Omkostninger (ifølge formidlingsaftale)__104.976 kr.

Netto salgssum4.045.024 kr.

Anskaffelsessum

Købspris2.890.000 kr.

Forbedringstillæg (10.000 pr. år § 5, stk. 1) 70.000 kr.

Forbedringer udover 10.000 pr. år (§ 5, stk. 2)

Indkomstår 2012 21.101 kr.2.981.101 kr.

Fortjeneste.1.133.923 kr.

Såfremt der indsendes dokumentation for og specifikation af handelsomkostninger og afholdte forbedringsudgifter der ikke er opnået skattemæssige fradrag for tidligere vil disse kunne indgå i en endelig beregning af fortjenesten.

Til de modtagne bemærkninger jf. brev af 8. januar 2016 fra advokat [person12] har SKAT følgende bemærkninger:

Når SKAT foretager en ændring af indkomstopgørelsen kan vi ikke nøjes med kun at træffe afgørelse om ”principperne” for opgørelsen af skatteansættelsen. SKAT skal foretage en beløbsmæssig ansættelse. Derfor har vi tidligere bedt om de nødvendige oplysninger hertil såvel ved indkaldelse af materiale samt i forslag af 30. november 2015. Da vi alene har modtaget oplysninger om forbedringer i runde tal uden nogen form for specifikationer eller dokumentation, kan der ikke tages hensyn hertil ved opgørelse af forbedringstillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. For indkomståret 2012 havde SKAT i forvejen oplysninger til at kunne opgøre et forbedringstillæg på 21.101 kr.

De nye oplysninger om, at der har været salgsforhandlinger med en enkelt køber om salget af [adresse2], [by2] samt [virksomhed4] har foretaget en salgsvurdering 5. juni 2012 viser kun at man har overvejet at afhænde ejendommen. Det dokumenter ikke, at man på noget tidspunkt har endeligt opgivet den hidtidige bopæl til fordel for ejendommen [adresse1], [by1]. Derfor anses salget af [adresse1], [by1] stadig ikke for at være omfattet af fritagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.”

SKAT har fremsendt følgende udtalelse af 15. april 2016 vedrørende klage over afgørelsen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I klagen skriver advokat [person12] "[person5] ændrede folkeregisteradresse i forbindelse med købet af ejendommen til [adresse1], [by1]."

Når der henses til ejendommen [adresse1], [by1] er erhvervet ved skøde af 21. september 2006 (overtagelse 1/10 2006) og [person5] skifter folkeregistertilmelding den 15/5 2012 fra [adresse2], [by2] til [adresse1], [by1], er det SKAT's opfattelse, at advokatens oplysning om tidspunktet for folkeregisterskifte kan være vildledende.

Efter oplysningerne om ændrede folkeregisterforhold skriver advokat [person12] " Det skal i den forbindelse oplyses, at [person5] havde arbejde på Sjælland."

Hertil kan vi oplyse, at [person5] i indkomståret 2012 har lønindkomst fra [virksomhed5] AJS, [adresse3], [by3]. SKAT har i mail af 23. september 2015 til revisor blandt andet bedt om, "Arbejdsmæssige forhold - dokumentation for hvis arbejdsmæssige forhold har haft indflydelse på flytningen eller det alene omvendt at flytningen har haft indflydelse på arbejdsmæssige forhold." Hertil har revisor [person13] i brev af 30. september 2015 svaret: "Flytningen har ikke haft betydning for skatteyderens arbejdssituation, da han var ansat som rejsemontør." SKAT mener derfor ikke, at ejendommen [adresse1], [by1] kan have tjent som bolig begrundet i arbejdsmæssige forhold.

De fremførte oplysninger om de familiemæssige tilknytninger til ejendommen [adresse1], [by1] anser SKAT ikke for at have nogen betydning ved afgørelsen af om salget er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Det afgørende for om salget kan blive omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er, om ejendom­ men har tjent til bolig for sælgeren i den eller en del af den periode sælgeren har ejet ejendommen.

Opgørelsen over afholdte udgifter har ikke tidligere været fremsendt til SKAT. Da der ikke samtidig foreligger årsregnskaber for de enkelte indkomstår er det ikke muligt at afstemme i hvilket omfang udgifterne har været fratrukket som vedligeholdelse eller ej. Det kan dog konstateres, at opgørelsen over afholdte udgifter ikke i fuldt omfang kan afstemmes med aktiverede forbedringer ifølge regnskabet for 2012 benævnt årsopgørelse 2012. For at kunne beregne et korrekt tillæg, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 stk. 2 vil det være nødvendigt med yderligere oplysninger omkring de afholdte udgifter og den skattemæssige behandling heraf for de indkomstår udgifterne er afholdt i.”

SKAT har i forbindelse med klagerens dokumentation af den 3. november 2017 for forbedringsudgifter fremsendt en udtalelse af 21. december 2017:

”Vi sender supplerende materiale for indkomståret 2013:

•Regneark vedligeholdelse og forbedring udarbejdet af SKAT.

•Kontokort 2012 fra sag vedr. indkomståret 2012.

•SKAT's forslag af 11. marts 2014 vedrørende 2012.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen og tidligere høringssvar af 15. april 2016:

Det nye fremsendte materiale består af en større mængde bilag vedrørende afholdte byggeudgifter, vedligeholdelse m.v. Bilagene består af fakturaer, kontoopgørelser fra leverandører, bonner og andre bilag.

For at få et oveblik over hvad der rent faktisk er afholdt af udgifter har SKAT udarbejdet vedhæftede regneark. Det bemærkes, at der for den samme udgift i flere tilfælde foreligger flere bilag i form af bon, faktura, genudskrevet faktura, kontoudskrift eller andet. Vi har udarbejdet specifikationerne således beløbet for den samme udgift kun indgår en gang i sammentællingerne.

Til udgifterne for de enkelte år har vi følgende kommentarer:

Indkomstår 2007.

De samlede udgifter ifølge bilag er opgjort til 385.620,47 kr. Fra 2 bilag indgår ikke beløb, da disse er ulæselige. Der indgår udgifter, hvor leverandøren har udstedt faktura til anden virksomhed. 4 beløb er medtaget ud fra kontoudtog fra [virksomhed1] uden underbilag. Det anses dog for sandsynligt, at udgifterne er afholdt til ejendommen [adresse1], [by1], selvom dokumentationen ikke er fuldkommen.

Ifølge regnskab for ejendommen [adresse1], er der ikke fratrukket vedligeholdelsesudgifter for 2007. Under aktiver er der angivet forbedring med 447.220 kr.

Der er en forskel i de opgjorte udgifter i alt og angivet forbedring ifølge regnskab på 61.599,53 kr. (447.220-385.620,47).

Indkomstår 2008.

De samlede udgifter ifølge bilag er opgjort til 86.359 kr. Heraf skønnes 5.863,38 kr. ikke at vedrøre ejendommen [adresse1]. Ved skønnet er der blandt andet henset til leverandøradresse. Bilagene 28, 29 og 31 omfatter udgifter vedrørende tagrender købt i [by3]. Samtidigt er der afholdt udgifter til tagrender ifølge bilag 39. Bilag 23 vedrører udgifter til eternit rygninger, men der er ikke eternittag på ejendommen [adresse1].

Ifølge regnskab for ejendommen [adresse1], er der fratrukket vedligeholdelsesudgifter for 23.874 kr. Under aktiver er der angivet forbedring med 64.894 kr.

Der er kun en difference på 2.409 kr. mellem de afholdte udgifter ifølge bilag 86.359 kr. og regnskabet (23.874 + 64.894). Hvilke af udgifterne der i regnskabet er henført til vedligeholdelse og hvilke der er henført til forbedring har vi ikke kunnet afgøre. At forbedringsudgifter for 2008 udgør 64.894 kr. anses dog ikke for usandsynligt.

Indkomstår 2009.

Der er kun afholdt mindre udgifter ifølge bilag som sandsynligvis er fratrukket som driftsudgifter. Der er ingen forbedringstillæg til ejendomsavance.

Indkomstår 2010.

Der er kun afholdt mindre udgifter ifølge bilag som sandsynligvis er fratrukket som driftsudgifter. Der er ingen forbedringstillæg til ejendomsavance.

Indkomstår 2011.

De samlede udgifter ifølge bilag er opgjort til 46.215,22 kr. Heraf er der bilag for 35.333,31 kr. som svarer til forbedringsudgifter ifølge regnskab på 35.334 kr. Herudover er der bilag på udgifter med 10.881,91 kr. som skal sammenholdes med at der i regnskabet er fratrukket vedligeholdelse med 9.622 kr.

Indkomstår 2012.

Forbedringstillæg§ 5, stk. 2, er der givet fradrag for i SKAT's afgørelse med 21.101 kr. (31.101- 10.000) Beløbet er opgjort ud fra SKAT's forslag af 11. marts 2014 vedrørende indkomståret 2012. Der ses ikke at være nye bilag der giver anledning til ændringer hertil.

Indkomstår2013.

Det fremgår af bilag, at der er afholdt udgift til tilstandsrapport og elinstallationsrapport med i alt 11.710 kr. Udgifterne anses for at have karakter af salgsomkostninger. Beløbet er skattemæssigt fratrukket i overskud af virksomhed ifølge resultatopgørelsen. Såfremt der godkendes fradrag for beløbet i ejendomsavancen bør overskud af virksomhed forhøjes med tilsvarende beløb.

Salgsomkostninger som SKAT tidligere har godkendt fradrag for i ejendomsavancen er stadig behæftet med en vis usikkerhed, da beløbet alene stammer fra formidlingsaftale.

Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af ejendommen [adresse1], [by1] foreslår SKAT herefter opgjort således:

Fortjeneste ifølge afgørelse af 4. februar 2016. 1.063.923 kr.

Forbedringstillæg EBL § 5, stk. 2, år 2007 (385.620-10.000). -375.620 kr.

Forbedringstillæg EBL § 5, stk. 2, år 2008 (64.894-10.000). -54.894 kr.

Forbedringstillæg EBL § 5, stk. 2, år 2011 (35.334-10.000). -25.334 kr.

Yderligere salgsomkostninger, tilstandsrapport og elinstallationsrapport. -11.710 kr.

Fortjeneste herefter til beskatning som kapitalindkomst. 596.365 kr.

Overskud af virksomhed forhøjes samtidig med udgifter til tilstandsrapport

Og elinstallationsrapport overført til ejendomsavance. 11.710 kr.”

Til udtalelsen har SKAT vedlagt oversigt over udgifter ifølge det fremlagte dokumentation, hvoraf det fremgår:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at fortjenesten ved afståelse af [adresse1], [by1] er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Såfremt klageren ikke kan få medhold i, at ejendomsavancen er skattefri, er klagerens repræsentant enig i SKATs beløbsmæssige opgørelse af ejendomsavancen til 596.365 kr. samtidig med, at overskud af virksomheden forhøjes med 11.710 kr.

I klage af 16. marts 2016 er der i denne forbindelse bl.a. fremført følgende:

”(...)

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], blev af [person5] erhvervet med henblik på, at familien skulle bebo denne ejendom.

[person5] ændrede folkeregisteradresse i forbindelse med købet af ejendommen til [adresse1], [by1].

Det skal i den forbindelse oplyses, at [person5] havde arbejde på Sjælland.

På tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen var ægtefællen [person9] sygemeldt og gik til behandling på [hospital].

Ægtefællerne påbegynder flytning af indbo fra [adresse2], [by2], til [adresse1], [by1].

Ægtefællen [person9] opholder sig kun i weekenderne på ejendommen [adresse1], [by1], hvilket skyldes, at ægtefællen som ovenfor anført gik til behandling på [hospital].

På naboejendommen til [adresse1] var et større byggeri i gang, blandt andet med pilotering af grunden.

På grund af støjniveau fra dette byggeri måtte ægtefællen [person9] opgive at opholde sig på ejendommen [adresse1], [by1], på grund af blandt andet støj og sin sygdom. [person9] flyttede som følge heraf tilbage til [adresse2], [by2].

Det skal i den forbindelse oplyses, at i forbindelse med salg af ejendommen, [adresse2], [by2], blev en ejendomsmægler kontaktet, og der blev i den forbindelse indledt salgsforhandlinger med en potentiel køber, [person15], om køb af ejendommen.

Disse forhandlinger resulterede i, at [person15] indvilligede i at købe ejendommen til en pris på kr. 1.050.000,00. Aftalen kunne imidlertid ikke gennemføres, idet køber [person15] ikke kunne få handlen finansieret via sit pengeinstitut.

Der er i sagen vedlagt kopi af skrivelse af den 5. juni 2012 fra [virksomhed4] og erklæring indhentet fra køber [person15].

Ægtefællerne valgte på baggrund af det ovenfor anførte støjniveau på nabogrunden til ejendommen [adresse1], [by1], i forbindelse med byggeriet at flytte tilbage til [adresse2], [by2].

Det skal endvidere præciseres, at [person9] i perioden, hvor [person5] beboede ejendommen [adresse1], [by1], tillige beboede ejendommen i de perioder, hvor hun ikke gik til behandling på [hospital].

Det skal i den forbindelse oplyses, at disse behandlinger i øvrigt ikke er afsluttede.

Når ægtefællerne traf beslutning om at opgive opretholdelse af bolig på ejendommen [adresse1], [by1], skyldtes dette alene [person9]s sygdom, der i øvrigt blev forværret ganske betydeligt under opholdet i ejendommen.

Om ejendommens familiemæssige tilknytning skal det oplyses, at ejendommen oprindeligt blev købt af [person5]s farfar, der solgte ejendommen til [person5]s far, der herefter solgte ejendommen til [person5].

[person5] har således haft en betydelig familiemæssig tilknytning til ejendommen.

Ejendommen har således været i familien [person5] besiddelse i en ganske lang årrække.

Måtte Landsskatteretten finde, at Landsskatteretten ikke kan give min klient medhold i sin principale påstand, gør jeg på min klients vegne gældende, at det skattepligtige beløb skal reduceres ganske betydeligt, idet min klient i sin ejertid har afholdt betydelige omkostninger.

Dette synspunkt er endvidere gjort gældende af min klients revisor. Revisor har ikke fremlagt dokumentation for disse udgifter.

Jeg vedlægger i første omfang specifikation over de udgifter, som min klient har afholdt i perioden 2007 til 2013.

Omkostningerne kan opgøres således:

De originale bilag til ovennævnte opgørelse beror på mit kontor, og disse kan fremsendes, såfremt det måtte ønskes.

I tilfælde af, at den skattepligtige fortjeneste anses af Landsskatteretten som værende skattepligtig, skal fortjenesten reduceres med ovennævnte beløb. ”

Klagerens repræsentant har den 31. maj 2016 fremsendt bemærkninger til SKATs udtalelse af 16. april 2016:

”Jeg er enig med SKAT i, at ejendommen blev erhvervet i henhold til skøde af 21. september 2006 med en overtagelse dag 1. oktober 2006. Ejendommen blev overtaget fra [person5]s far, som erhvervede ejendommen i 1938. [person5]s far beboer ejendommen indtil 1. januar 2007. Herefter benytter [person5] den ledige lejlighed til beboelse i forbindelse med sit arbejde. [person5] arbejde som rejsemontør og har adskillige arbejdsopgaver på Sjælland. Det er korrekt, at [person5] har haft lønindkomst fra [virksomhed5], [by3].

Det fastholdes, at ægtefællerne påbegyndte flytning fra [adresse2] i [by2] til [adresse1], [by1]. Det fastholdes, at ægtefællen [person9] valgte at flytte tilbage til [adresse2], [by2] på grund af sit sygdomsforløb og de behandlinger hun gik til på [hospital].

Det fastholdes, således at [person5] i perioden fra 1. januar 2007 og indtil folkeregisterskifte den 15. maj 2012 har beboet ejendommen.

For såvidt angår SKATs bemærkninger vedr. den fremsendte dokumentation over afholdte udgifter, fastholdes at der er tale om udgifter i de enkelte indkom står afholdt på ejendommen, hvilke udgifter ikke er fratrukket som vedligeholdelses udgifter.

Jeg noterer mig, at SKAT bemærker at for at kunne beregne et korrekt tillæg jf. ejendomsavancebeskatningslovens §5 stk.2, vil det være nødvendigt med yderligere oplysninger omkring de afholdte udgifter og den skattemæssige behandling heraf for de indkomstår udgifterne er afholdt i. Jeg noterer mig, at SKAT ikke specificerer, hvilke oplysninger SKAT ønsker. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at der udover den fremsendte dokumentation er afholdt sædvanlige driftsudgifter. Disse driftsudgifter er af revisor fradraget i skatteyderens indtægtsforhold. ”

Klagerens repræsentant er ikke fremkommet med bemærkninger til SKATs udtalelse af 21. december 2017.

Klagerens repræsentant har den 6. november 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Der er i sagen afholdt et møde hos Skatteankestyrelsen den 30. oktober 2017, hvor klager, dennes ægtefælle samt undertegnede deltog. Under mødet redegjorde begge ægtefæller for de faktiske forhold, der støtte [person5]s påstand om, at handlen ikke er skattepligtig.

Til støtte for at ejendommen har tjent til bolig for skatteyderen eller skatteyderens husstand blev følgende anført:

1)Ejendommen var tidligere ejet af skatteyderens familie igennem en længere årrække, idet skatteyderens farfar erhvervede ejendommen.

2)Ejendommen [adresse1], [by1] blev erhvervet af skatteyderen i 2006 med henblik påbeboelse, ikke straks men ud i fremtiden.

3)[person5] skiftede folkeregisteradresse til [adresse1]

4)[person5] flyttede rent faktisk til [adresse1] på grund af sit arbejde.

5)Familiens indbo blev flyttet delvist til adressen [adresse1], [by1]

1)[person9] påbegyndte flytning til adressen [adresse1], [by1] men på grund af sygdom blev flytningen indstillet. Sygdommen er i øvrigt dokumenteret under sagen til at være af længere varighed.

2)Der blev af skatteyderen rent faktisk iværksat skattebestræbelser vedr. ejendommen i [by2] dels i form af mæglervurdering dels i form af en konkret salgsaftale, der ikke kunne gennemføres på grund af køber, der ikke kunne godkendes i pengeinstitut.

3)Skatteyderen måtte beklageligvis vælge at opgive at bebo [adresse1] dels på grund af ægtefællens sygdomsforløb og dels på grund af støj fra byggeri på nabogrunden, som ægtefællen på grund af sygdom ikke kunne tåle.

Jeg skal på skatteyderens vegne fastholde, at avancen ved salg af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er skattefri jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. l.

Jeg henviser i øvrigt til en afgørelse offentliggjort i SKM 2008.818.SR

Såfremt skatteyderen ikke kan få medhold i, at avancen er skattefri jf. ejendomsavancebeskatnings­ lovens §8 stk. 1, er skatteyderen indforstået med at lægge SKATs forslag til afgørelse af beskatning af avance opgjort til kr. 596.365,00

Skatteyderen er endvidere indforstået med at acceptere, at overskud af virksomhed forhøjes med udgiften til tilstandsrapport og elinstallationsrapport på kr. 11.710,00 - alt som anført i forslag til afgørelse side 19/19”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Dette følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

For så vidt angår betingelsen om, at huset eller lejligheden skal have tjent til bolig for ejeren, følger det forarbejderne til bestemmelsen, at det beror på en konkret vurdering, om der reelt er tale om beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er ikke afgørende, om klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen, idet det er den faktiske anvendelse af ejendommen, der har betydning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Bevisbyrden for, at denne betingelse er opfyldt, påhviler klageren, f.eks. jf. Østre Landsrets dom af 26. juni 2015, offentliggjort i SKM2015.481.ØLR.

Det kan ikke udelukkes, at klageren og klagerens hustru i perioden fra 15. maj 2012 til 31. juli 2012 lejlighedsvis opholdt sig i stuelejlighed i ejendommen på [adresse1], [by1].

Det er ubestridt, at klagerens hustru aldrig har flyttet folkeregister til [adresse1], [by1]. Det er oplyst i den forbindelse, at hustruen ønskede at bibeholde sin tilknytning til Fyn i forbindelse med sin behandling på [hospital], som ikke var afsluttet ved salget af ejendommen i 2013.

Et brev fra en ejendomsmægler med vurdering af salgspris på boligen samt oplysning om salgsomkostningerne må opfattes som ejendomsmæglerens tilbud om at indgå en formidlingsaftale om salg af boligen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der efterfølgende blev indgået en formidlingsaftale om salg, herunder annoncering af bolig på [adresse2], [by2].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte oplysninger, at klageren ikke har dokumenteret effektive bestræbelser på salg af ægteparrets bolig på [adresse2], [by2].

Det lægges til grund, at klageren og hans hustru havde ægteparrets fælles bolig på [adresse2], [by2] til rådighed i hele relevante periode fra 15. maj 2012 til 31. juli 2012 samt, at klageren tilbageflyttede folkeregisteradresse til boligen efter 2,5 måneders registrering på [adresse1], [by1].

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens ophold på ejendommen i [by1] ikke har haft karakter af reel permanent beboelse i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det er hermed lagt vægt på, at der foreligger tilbageflytningssituation efter kortere periode med registrering på [adresse1], [by1] og, at klageren ikke har dokumenteret effektive salgsbestræbelser af familiens bolig på Fyn. Det henvises i den forbindelse til praksis ifølge Højesterets dom af 24. januar 2007, der er offentliggjort i SKM2007.74HR.

Når klageren ikke i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, har dokumenteret, at han har haft bolig på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], er fortjenesten ved salget skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Der er enighed mellem SKAT og klagerens repræsentant om, at fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af ejendommen [adresse1] 29b, [by1] udgør 596.365 kr., og at overskud af virksomhed forhøjes med udgifter til tilstandsrapport og elinstallationsrapport på 11.710 kr.

Landsskatteretten kan efter omstændighederne tiltræde disse opgørelser, og nedsætter herefter avancen med 467.558 kr. og overskud af virksomhed forhøjes samtidig med 11.710 kr.