Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede 10 ud af i alt 100 kommanditandele i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] i 2007. Kommanditselskabets virksomhed består i at eje alle kommanditanparter i det tyske kommanditselskab [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG. Dette tyske KG ejer og driver fem tysk opstillede [...] vindmøller i vindmølleparken [x1] i delstaten [...], Tyskland.

Stamkapitalen i K/S [virksomhed1] er 16.000.000 kr. Idet klageren ejer 10 % af anparterne, udgør klagerens andel af stamkapitalen 1.600.000 kr.

Klagerens tidligere ægtefælle erhvervede 30 ud af 100 anparter i kommanditselskabet K/S [virksomhed1].

Klageren har den 15. december 2007 indgået en selvskyldnerkautionserklæring, hvori hun overfor [finans1] kautionerer for [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG med 400.000 euro. Kautionen blev stillet som sikkerhed for bankens udlån til selskabet på 2.300.000 euro.

Der er fremlagt en erklæring om fraskrivelse af regres af 8. januar 2008, hvoraf fremgår, at kommanditisterne i forbindelse med en selvskyldnerkaution på 400.000 euro pr. investor overfor [finans1] ikke har indbyrdes regresret overfor kommanditselskabet, komplementarselskabet og øvrige selskabsdeltagere i koncernen vedrørende [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG.

K/S [virksomhed1] optog den 21. december 2007 en kassekredit i [finans2] med kontonr. nr. 9100-450-18-25986 med en kreditramme på 17.000.000 kr. Samtidig stillede de syv kommanditister, herunder klageren og klagerens daværende ægtefælle, bl.a. sikkerhed i form af en selvskyldnerkaution overfor [finans2]. Klagerens selvskyldnerkaution er begrænset til 1.700.000 kr. samt renter. Det følger af selvskyldnerkautionen, som blev underskrevet af klageren den 13. december 2007, at denne er gældende indtil den 1. december 2012.

Der er ligeledes fremlagt selvskyldnerkautionserklæring af 13. december 2007 indgået med [finans2] A/S, hvori klagerens tidligere ægtefælle kautionerer med 1.700.000 kr. for, hvad klageren kan komme til at skylde banken i relation til K/S [virksomhed1]’s kassekredit i banken. Klageren har ligeledes indgået en kautionserklæring med [finans2], hvori klageren kautionerer med 5.100.000 kr. for, hvad den tidligere ægtefælle kan komme til at skylde banken i relation til K/S [virksomhed1]’s kassekredit i banken.

[finans2] fusionerede i 2010 med [finans2], og blev efterfølgende til [finans3] A/S. [finans3] A/S opfyldte i 2011 ikke Finanstilsynets krav til solvens, hvorfor bankforretningen blev overtaget af Finansiel Stabilitet, og selskabet bag [finans3] A/S blev erklæret konkurs. Bankforretningen er efterfølgende overtaget af [finans4].

Klagerens repræsentant har fremlagt to breve af 30. december 2013 fra [finans4]. I det ene brev anførte [finans4], at K/S [virksomhed1] pr. 30. december 2013 skyldte 16.958.924,21 kr. på kredit nr. 9100 [...86], og at klagerens kautionsforpligtelse var begrænset til 2.215.000 kr. I det andet brev anførte [finans4], at K/S [virksomhed1] pr. 30. december 2013 skyldte 16.958.924,21 kr. på kredit nr. 9100 [...86], og at klagerens kautionsforpligtelse var begrænset til 5.100.000 kr.

Klageren har for indkomstårene 2012 og 2013 selvangivet følgende:

Af den skattemæssige opgørelse i skattebilaget for 2012 for K/S [virksomhed1] fremgår følgende:

Af årsrapporten for 2012 fremgår bl.a. følgende:

”Årets resultat udgør -11.714 t.kr. mod -878 tkr. i 2011. resultatet er utilfredsstillende.

I resultatet indgår en nedskrivning af vindmøllerne med 10.597 tkr. i datterselskabet som følge af regulering af vindindeks og møllernes performance i forhold til oprindelige projektforudsætninger.

Selskabets bankaftale er udløbet den 1. marts 2013. Der er rettet henvendelse til banken for indgåelse af aftale om vilkår for forlængelse/afvikling af banklånet, herunder drøftelse af eventuelt salg af møllerne. Selskabet har ved den nuværende indtjening ikke mulighed for at afvikle bankengagementet.”

Af skattebilaget for 2013 for K/S [virksomhed1] fremgår bl.a. følgende:

Skattepligtig indkomst

Fradragskonto

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.146.409 kr. for indkomståret 2012 og 87.468 kr. for indkomståret 2013, idet SKAT har nedjusteret fradragskontoen ultimo 2012 til 4.800.000 kr., da projektets bankgæld anses for bortfaldet i 2012, og da SKAT ikke har medregnet kautionsforpligtigelsen overfor [finans1].

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

Indkomståret 2012

Vedrørende K/S [virksomhed1] har du selvangivet et underskud med -45.743 kr. og nettorenter med -33.382 kr. Din mand [person1] har noteret i din opgørelse, at der fejlagtigt er selvangivet -33.382 kr. i nettorenter, men at de skulle have været -100.930 kr.

SKAT er enig i at ifølge standard skattebilaget for [virksomhed1], er nettorenter ved en ejerandel på 10 % -100.930 kr., og ikke som selvangivet -33.382 kr.

I skattebilaget som din mand [person1] har sendt til os, har han noteret at der er fejl i skattebilaget, at fradragskontoen ikke opgjort korrekt, da der mangler en kaution på EUR 400.000.

Som dokumentation på denne kaution har [person1] sendt din kautionserklæring, som er afgivet overfor [finans1] for [virksomhed2] GmbH & Co. Kautionen er afgivet overfor [finans1] for [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs- KG´s gæld, og ikke for K/S [virksomhed1] gæld, og derfor kan den ikke medtages på K/S [virksomhed1]´s fradragskonto. Se Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4 Fradragsbegrænsning. Fradragskontoreglerne. Reglerne om fradragskontoen. Kautionsforpligtelser.

Kautionen kan ikke medtages på fradragskontoen, da det ikke er en kaution afgivet for K/S [virksomhed1]´s gæld. SKAT er derfor ikke enig i din opgørelse af fradragskontoen.

SKATs bemærkninger til indsigelser fra [virksomhed3]

Din revisor har sendt dokumentation for at der er fraskrevet regres over for de øvrige deltagere i K/S [virksomhed1], samt øvrige selskabsdeltagere i koncernen ([virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG og tilhørende komplementarselskab).

Det er derfor din revisors opfattelse, at kommanditisterne i K/S [virksomhed1] har påtaget sig en endelig, yderligere hæftelse, der kan tillægges fradragskontoen.

Din revisor har refereret faktum i landsskatterettens kendelse af den 17. oktober 2013 (journalnummer 12-0191323).

Ud over det din revisor anfører, udtaler Landsskatteretten også:

”Det lægges endvidere til grund, at K/S [virksomhed1] er enekommanditist i [virksomhed2] GmbH & Co. KG. Stamkapitalen og hæftelsen i [virksomhed2] GmbH & Co. KG er ifølge det oplyste 1.603.800 EUR. Vedtægterne for det tyske kommanditselskab er ikke fremlagt, men det fremgår af sagens oplysninger, at de to kommanditselskaber ikke har samme komplementarselskab. Komplementarselskaberne hæfter ubegrænset og direkte for kommanditselskabernes forpligtelser. Kommanditisterne i K/S [virksomhed1] hæfter derimod begrænset med den tegnede kapital. Det er ikke godtgjort, at K/S [virksomhed1] hæfter ubegrænset for [virksomhed2] GmbH & Co. KG´s gæld.” (SKATs fremhævelse).

Civilretlig hæfter K/S [virksomhed1] ikke som selvskyldnerkautionist for [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG gæld til [finans1].

[finans1] vil i tilfælde af at kautionen gøres gældende indkalde kautionen direkte ved dig som kautionist, og ikke ved K/S [virksomhed1].

Uanset at der er fraskrevet regres, og uanset den skatteretlige transparens fra [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG til K/S [virksomhed1] og til dig, som kommanditist, kan fradragskontoen i K/S [virksomhed1] ikke forøges med kautionsforpligtelsen overfor [finans1]. Den forøgede hæftelse vedrører ikke din hæftelse i K/S [virksomhed1], men vedrører [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG´s gæld.

K/S [virksomhed1] ´s fradragskonto i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG kan derfor ikke forøges med kautionsforpligtigelsen for gælden til [finans1].

Den yderligere hæftelse har du påtaget dig i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Kautionserklæringen er afgivet uden om K/S [virksomhed1], der er kommanditist i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Du er ikke kommanditist i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG, hvorfor fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG heller ikke kan forøges.

Der skal udarbejdes en fradragskonto for hvert kommanditselskab ligesom i Landsskatterettens kendelse med Jour.nr. 12-0191323.

Det vil sige, uanset en evt. forøgelse af hæftelsen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG vil det ikke ændre på din fradragskonto i K/S [virksomhed1]. Det vil alene vedrøre fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Den efterfølgende opgørelse er derfor uændret i forhold til SKATs forslag.

Fradragskonto for en ejerandel på 10 %

Fradragskontoen ultimo 2012 er negativ, da hæftelsen for bankgæld falder bort i december 2012, hæftelsen nedjusteres til 1.600.000 kr. for en ejerandel på 10 %. Nedjusteringen gør at der er taget for meget fradrag, som skal beskattes. Den negative fradragskonto skal beskattes med 1.146.409 kr. Se mere Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4 Fradragskontobegrænsning. Fradragskontoreglerne. Nedsættelse af hæftelsen.

Når fradragskontoen ikke er positiv, så kan der ikke afskrives på vindmøllerne. I skattebilaget er der afskrevet i 2012, men det er ikke muligt på grund af den negative fradragskonto. Så foretagne afskrivninger anses som ikke foretaget. På grund af de foretagne afskrivninger er den skattemæssige opgørelse i skattebilaget ikke korrekt. Se Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4 Fradragsbegrænsning. Fradragskontoreglerne. Fradragskontobegrænsning.

Da fradragskontoen er negativ i 2012, så anses de foretagende afskrivninger ikke som foretaget.

Dit afskrivningsgrundlag er ultimo 2012 fortsat 831.790 kr.

Den skattemæssige opgørelse uden skattemæssige afskrivninger

Efter beskatning af negativ fradragskonto i 2012, bliver saldoen på fradragskontoen 0 kr.

Afskrivningsgrundlag primo 2012 er for alle andelene 8.317.898 kr. ved maksimale afskrivninger. Du har afskrevet maksimalt alle år, så dit afskrivningsgrundlag er 10 % heraf, det vil sige

831.790 kr. primo 2012. Da der ikke kan foretages afskrivninger i 2012 på grund af fradragskontoen ikke er positiv, er dit afskrivningsgrundlag ultimo 2012 fortsat 831.790 kr.

SKATs ændringer

Indkomståret 2013

Der er i 2013 udarbejdet to skattebilag. Forskellen er, at der på den ene fradragskonto er medtaget indskud som yderligere hæftelse, mens der på den anden ikke er medtaget yderligere hæftelse. [virksomhed3] har udarbejdet skattebilagene. [person2] fra [virksomhed3] har kommenteret på disse skattebilag, at der ikke er tale om yderligere hæftelse, og derfor skal det ikke med på fradragskontoen. Se Den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.4 Fradragsbegrænsning. Fradragskontoreglerne. Reglerne om fradragskontoen. [person2] har sendt SKAT skattebilaget uden yderligere hæftelse. I dette skattebilag er fradragskontoen 0 kr.

SKAT har også opgjort din fradragskonto til 0 kr. ultimo 2012 efter genbeskatning af negativ fradragskonto, se under 2012 i dette afsnit. Fradragskontoen er primo 2013 fortsat 0 kr.

I skattebilaget for 2013 er der afskrevet på vindmøllerne. Afskrivningsgrundlaget oplyses primo 2013 til 6.238.423 kr. for alle andelene, hvoraf din andel af afskrivningsgrundlaget skulle være 623.842 kr.

Da fradragskontoen ikke er positiv, er det ikke muligt at afskrive. De foretagende afskrivninger anses som ikke foretaget. Den skattemæssige opgørelse i skattebilaget er derfor ikke korrekt.

Da der ikke kan foretages afskrivninger i 2013 på grund af fradragskontoen ikke er positiv, er dit afskrivningsgrundlag ultimo 2013 fortsat 831.790 kr.

Den skattemæssige opgørelse uden skattemæssige afskrivninger

SKATs ændringer

"

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har i forbindelse med klagesagsbehandlingen bl.a. udtalt følgende:

”1 Fradragskonto contra 2 Fradragskonti.

Ifølge afgørelserne nævnt i klagen, henholdsvis landsskatterettens kendelse af den 17. oktober 2013 (j.nr. 12-0191323) og SKM2015.609.ØLR, skal der opgøres en fradragskonto for hvert kommanditselskab, når det er tale om koncernkommanditselskaber.

Klager mener dog stadig, at der kun skal opgøres en fradragskonto for K/S [virksomhed1], idet [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG er 100 % ejet af K/S [virksomhed1].

SKAT er ikke enig heri. Der skal opgøres en fradragskonto for hvert K/S i koncernen.

Det er også i overensstemmelse med fradragskontoreglerne, som i SKM.2015.609.ØLR.

I SKM.2015.609.ØLR. var stamkapitalen (hæftelsen) alene 100 kr. i datterkommanditselskabet, hvorfor der ikke kunne føres underskud ud over dette beløb videre til moderkommanditselskabet.

Selvskyldnerkautionen til [finans1]

Herudover mener klager, at selvskyldnerkationen overfor [finans1] skal tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1], uanset at kautionen er stillet over for det tyske KG.

Begrundelsen er igen, at klager mener, der alene skal føres én fradragskonto.

SKAT har i sin afgørelse bl.a. anført;

”Civilretlig hæfter K/S [virksomhed1] ikke som selvskyldnerkautionist for [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG gæld til [finans1].

Uanset at der er fraskrevet regres, og uanset den skatteretlige transparens fra [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG til K/S [virksomhed1] og til dig, som kommanditist, kan fradragskontoen i K/S [virksomhed1] ikke forøges med kautionsforpligtelsen overfor [finans1]. Den forøgede hæftelse vedrører ikke din hæftelse i K/S [virksomhed1], men vedrører [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG´s gæld.

K/S [virksomhed1] ´s fradragskonto i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG kan derfor ikke forøges med kautionsforpligtigelsen for gælden til [finans1].

Den yderligere hæftelse har du påtaget dig i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Kautionserklæringen er afgivet uden om K/S [virksomhed1], der er kommanditist i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Du er ikke kommanditist i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG, hvorfor fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG heller ikke kan forøges.

Der skal udarbejdes en fradragskonto for hvert kommanditselskab ligesom i Landsskatterettens kendelse med Jour.nr. 12-0191323.

Det vil sige, uanset en evt. forøgelse af hæftelsen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG vil det ikke ændre på din fradragskonto i K/S [virksomhed1]. Det vil alene vedrøre fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.”

Der er ikke kommet nye oplysninger omkring kautionen overfor [finans1].

SKAT er enig i, at kommanditisterne har påtaget sig en hæftelse for [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG´s gæld, men som kautionen er udformet svarer det til, at det er tredjemand der har afgivet kautionen. Det er ikke kommanditisten (K/S [virksomhed1]) i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG, der har afgivet kautionen.

Restgælden for en 10 %´s andel på lånet i [finans1] udgør pr. 31. december 2012 762.619 kr. ifølge skattebilaget, hvor kautionen er tillagt.

SKAT fastholder at kautionen hverken kan tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1], eller [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

Selvskyldnerkautionen overfor [finans4]

SKAT har ikke tidligere været bekendt med, at der stadig består en selvskyldnerkaution over for långiveren i K/S [virksomhed1].

SKAT kan ikke ud fra det foreliggende materiale vurdere om kautionen kan tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1].

Såfremt kautionserklæringerne til [finans4] opfylder betingelserne, i lighed med den tidligere kaution over for [finans2], kan kautionen til [finans4] tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1], dog maksimeret til restgælden på 16.503.736 kr. pr. 31.december 2012 og restgælden på 16.958.924 kr. pr. 31. december 2013.

Fradragskonto i [virksomhed2] GmbH & Co, Betriebs-KG.

SKAT har i sin afgørelse ikke opgjort fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG. (Datterkommanditselskabet).

Fradragskontoens saldo i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG har aldrig fremgået af skattebilaget for K/S [virksomhed1]. (Moderkommanditselskabet)

Det fremgår dog af SKATs materiale at stamkapitalen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG er på 2.100.000 EUR, svarende til 15.666.630 kr. ved kurs 7,4603 pr. 31. december 2013.

Stamkapitalen i K/S [virksomhed1] er 16.000.000 kr.

SKAT opgjorde ikke fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG, idet stamkapitalen i K/S [virksomhed4]er ca. 340.000 kr. større, og der var omkostninger udover 340.000 kr., i perioden fra 2007 til 2013, i K/S [virksomhed1]. Af den grund bliver fradragskontoen i K/S [virksomhed1] negativ før fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG.

Det er dog nødvendigt alligevel at opgøre fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG, idet der tilsyneladende stadig er en kaution overfor [finans4] for lånet i K/S [virksomhed1].

Opfylder kautionsforpligtelserne overfor [finans4] betingelserne for at kunne tillægges fradragskontoen vil fradragskontoen i K/S [virksomhed1] stadig være positiv ved udgangen af 2013, hvorimod fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG vil være negativ.

Der er udarbejdet opgørelser af fradragskonti for [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG og K/S [virksomhed1].

Opgørelse af fradragskonti i K/S [virksomhed1] og [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG.

Fradragskontoen er opgjort ud fra foreliggende årsrapporter og skattebilag for 2007 til 2013 for K/S [virksomhed1].

Der er lavet 3 opgørelser, se bilag 1, bilag 2 og bilag 3.

Bemærkninger til bilag 1

Såfremt ankestyrelsen kommer frem til at kautionerne til [finans1] og [finans4]ikke kan tillægges, skal denne opgørelse anvendes. I opgørelsen er indkomstforhøjelserne i overensstemmelse med SKATs afgørelse af den 17. december 2015.

Opgørelsen viser at saldoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG er negativ allerede ved udgangen af 2009 med -1.227.650 kr. og med -5.563.687 kr. ved udgangen af 2011.

Årene før 2012 kan ikke længere ændres, idet de er forældet efter SFL § 26 stk. 1.

For årene 2012 og 2013 har SKAT ikke anerkendt afskrivningerne på vindmøllerne, idet fradragskontoen i K/S [virksomhed1] bliver negativ (uden kaution til [finans2]).

Ved nu også at se på fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG for årene 2012 og 2013 er dette også korrekt, idet fradragskontoen er negativ i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG.

Uden skattemæssige afskrivninger på vindmøllerne er der en positiv skattepligtig indkomst i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG for både indkomståret 2012 og indkomståret 2013. Indkomsten skal videreføres til K/S [virksomhed1], idet negative indkomster før 2012 er videreført til K/S [virksomhed1].

Den resterende negativ saldo ultimo 2013 på -2.812.049 kr. i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG er reelt et skattemæssigt underskud der fejlagtigt er videreført til K/S [virksomhed1].

Saldoen på -2.812.049 kr. skal udlignes, inden der igen kan videreføres skattemæssige underskud, herunder skattemæssige afskrivninger, fra [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG til K/S [virksomhed1].

Bemærkninger til bilag 2

Såfremt ankestyrelsen kommer frem til at kautionen til [finans4] kan tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1] vil fradragskontoen i K/S [virksomhed1] være positiv både ved udgangen af 2012 og 2013.

Fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG vil dog være identisk med den fradragskonto, der er opgjort i bilag 1.

Det betyder, at afskrivningerne på vindmøllerne i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG, stadig ikke kan videreføres til K/S [virksomhed1], idet der ikke kan foretages afskrivninger når fradragskontoen negativ. Den positive indkomst før afskrivninger skal dog videreføres til K/S [virksomhed1], idet der i tidligere år er fremført negativ indkomst til K/S [virksomhed1].

Indkomsten for 2012 og 2013 skal alene ændres med de foretagne afskrivninger på vindmøllerne, hvis kautionen til [finans4] tillægges fradragskontoen i K/S [virksomhed1].

Se den beløbsmæssige opgørelse i bilag 2.

Bemærkninger til bilag 3

Denne opgørelse er lavet for at illustrere, hvorfor der skal laves en fradragskonto i hvert kommanditselskab i en koncernstruktur.

Opgørelsen viser at fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG er negativ med -6.451.129 kr. ved udgangen af 2013. Beløbet repræsenterer skattemæssige afskrivninger, der er fejlagtigt er videreført til K/S [virksomhed1], og ikke skulle have været foretaget i perioden 2009 til 2013.

Såfremt ankestyrelsen, modsat SKATs opfattelse, kommer frem til at kautionen til [finans1] kan tillægges fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG vil fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG være positiv ved udgangen af 2013.

Kautionen kan dog maksimalt udgøre restgælden på lånet til [finans1], der ifølge det ene skattebilag for 2012 fremgår af fradragskontoen med 762.619 kr. for en 10 %´s andel. Det svarer til i alt 7.626.190 kr. for hele [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG.

Bliver kautionen til [finans4] samtidig tillagt fradragskontoen i K/S [virksomhed1] vil fradragskonti i både [virksomhed2] GmbH & Co Betriebs KG og K/S [virksomhed1] være positive ved udgangen af 2013.

Skatteyders påstand om at nedsætte indkomsten til det selvangivne vil så skulle imødekommes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med i alt 1.146.409 kr. for indkomståret 2012 og 87.468 kr. for indkomståret 2013, således at selvskyldnerkautionen for det tyske KG’s forpligtigelser overfor [finans1] medregnes ved opgørelsen af klagerens fradragskonto. Det gøres endvidere gældende, at fradragskontoen ikke skal nedjusteres i indkomståret 2012 og frem, idet kommanditisternes forpligtigelse overfor [finans4] ikke er bortfaldet i december 2012, men er forlænget.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden bl.a. anført følgende:

”2.2Fradragskonti

Der er ført en fradragskonto for hver kommanditist i det danske K/S. Man har ikke lavet to fradragskonti (én for det danske K/S og én for det tyske KG), men alene lavet én fradragskonto, hvor man har anset kommanditselskabs-koncernen med det tyske KG, som ét kommanditselskab. Dette skyldes, at man skatteretligt anser de to kommanditselskaber som ét selskab, da begge selskaber er skattemæssigt transparente.

Det følger af det selvangivne skattebilag vedrørende fradragskontoen for 2011, at hæftelsen for en ejerandel på 10 % er kr. 3.412.100 mens hæftelsen for 30 % er kr. 10.236.300. Fradragskontoen ultimo 2011 opgøres til kr. 665.691 for en ejerandel på 30 %.

Videre følger det af et tilrettet skattebilag for 2012, at fradragskontoen er positiv med 1.833.591 kr. for en ejerandel på 10 % efter fradrag af underskuddet fra 2012, mens fradragskontoen er positiv med kr. 5.500.773 for en ejerandel på 30 % inden underskuddet for indkomståret 2012 er fratrukket.

Fradragskontoen for 2013 er ligeledes positiv ved udløbet af 2013, efter fradrag af underskuddet for 2013.

2.3SKATs påståede ændring

SKAT har imidlertid ved afgørelse af 17. december 2015 forhøjet [person3]s indkomst i virksomhedsordningen med kr. 1.146.409 i forhold til det selvangivne for indkomståret 2012 og med kr. 87.468 i forhold til det selvangivne for indkomståret 2013.

SKATs ændring er begrundet i en ændret opgørelse af fradragskontoen.

SKAT finder dels, (1) at fradragskontoen ultimo 2012 skal nedjusteres til kr. 1.600.000 for en ejerandel på 30 %, da projektets bankgæld falder bort i løbet af 2012, og dels, (2) at kautionsforpligtigelsen overfor [finans1] ikke er en kaution for K/S [virksomhed5]'s forpligtelser, hvorfor denne kautionsforpligtigelse ikke skal medregnes ved opgørelsen af fradragskontoen for [person3]s kommanditanpart i K/S [virksomhed1].

[person3] er ikke enig i SKATs ændringer og begrundelserne herfor, hvorfor nærværende klage over SKATs afgørelse af 17. december 2015 er nødvendiggjort.

2.3.1Kort omkring forpligtigelse overfor [finans4]

Kommanditisternes hæftelse overfor [finans4] bortfaldt ikke i 2012, men er derimod forlænget.

K/S [virksomhed1] optog den 21. december 2007 en kassekredit i [finans2] med en kreditramme på kr. 17.000.000. Samtidig stillede de syv kommanditister, herunder [person1], sikkerhed bl.a. i form af selvskyldnerkaution overfor [finans2]. [person1]s selvskyldnerkaution er begrænset til kr. 5.100.000 + renter. Det følger af låneaftalen indeholdende selvskyldnerkautionen, at selvskyldnerkautionerne er gældende til 1. december 2012. Kopi af låneaftalen er vedlagt som bilag 3.

[finans2] fusionerede i 2010 med [finans2], og blev efterfølgende til [finans3]. [finans3] A/S opfyldte i 2011 ikke Finanstilsynets krav til solvens, hvorfor bankforretningen blev overtaget af Finansiel Stabilitet og selskabet bag [finans3] A/S blev erklæret konkurs. Bankforretningen er efterfølgende overdraget fra Finansiel Stabilitet til [finans4]. [finans4] er indtrådt i kreditaftalen og garantierne i form af selvskyldnerkautionerne. [finans4] er derfor bankforbindelse overfor K/S’et, ligesom selvskyldnerkautionen er stillet overfor [finans4].

Der er bl.a. fremsendt en opgørelse over kreditten fra [finans4] med udvisende den 1. februar 2013. Det fremgår af denne, at der er 7. kautionister for lånet, herunder [person3]. Opgørelsen er fremlagt som bilag 4.

[finans4] har endvidere årligt sendt en oversigt over [person3]s kautionsforpligtigelse. Kopi af oversigten for 2013 er fremlagt som bilag 5.

[finans4] har forlænget selvskyldnerkautionen for kommanditisterne, ligesom kommanditisterne har fraskrevet sig regres overfor de øvrige kommanditister, K/S’et og komplemetaren. Dokumentation herfor vil blive fremsendt senere.

2.3.2Kort omkring kautionserklæringen overfor [finans1]

Kommanditisterne i K/S [virksomhed1] har stillet selvskylderkaution overfor [finans1], som har ydet et lån til det tyske kommanditselskab [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG.

Kommanditisterne fraskrev sig regres overfor de øvrige kommanditister, K/S’et, Komplementarselskabet samt øvrige selskabsdeltagere i koncernen ([virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG og tilhørende komplemetarselskab.) Dette følger af ”erklæring om fravigelse af regres’ i bilag 5.

Den personlige kaution overfor [finans1] udgør 400.000 EUR, dvs. 2.980.000 DKR, for hver kommanditist.

3Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at [person3]s skatteansættelse for 2012 og 2013 skal nedsættes til det selvangivne, da SKAT ikke har ret i sin begrundelse for ændringerne til opgørelserne af fradragskontoen.

Til støtte herfor skal det for det første gøres gældende, at selvskyldnerkautionen for det tyske KG’s forpligtigelser overfor [finans1] skal medregnes ved opgørelsen af fradragskontoen for [person3]. Dette skyldes, at man også skal se på [person3]s udvidede hæftelse som kommanditist.

Et K/S er en skattemæssig transparent enhed. Kommanditisterne skal derfor beskattes af K/S’ets indtægter, udgifter, afskrivninger m.v. Et K/S er derimod ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Kommanditisterne i K/S [virksomhed1] er undergivet reglerne om fradragskonto. Dette betyder, at kommanditisterne i K/S [virksomhed1] højest kan opnå skattemæssige fradrag for underskud, afskrivninger m.v. i K/S’et, såfremt underskuddene m.v. kan rummes i den til enhver tid værende udvisende på fradragskontoen. Fradragskontoen opgøres som, på den ene side de beløb, der udgør kommanditistens ansvarlige kapital og udvidede hæftelse, og på den anden side trækkes kommanditistens fradrag for afskrivninger, underskud m.v.

Reglerne om fradragskonto er udviklet i administrativ praksis.

Det følger bl.a. af denne administrative praksis, at ”Forpligtigelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld i det omfang, forpligtigelsen påhviler kommanditisten endeligt, uden regres over for andre deltagere, kan medtages på fradragskontoen”, jf. Den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit C.C.3.3.4.

Omkring kautionsforpligtigelser følger det videre af Den juridiske vejledning:

”Kautionsforpligtelser

Reglen om, at kautionsforpligtelser kan medtages på fradragskontoen, gælder for forpligtigelser vedrørende selskabets gæld, som kommanditisten hæfter for som selvskyldnerkautionist. Det er en betingelse, at kautionsforpligtigelsen påhviler kommanditisten som en endelig forpligtigelse, uden at kommanditisten har regres (genkrav) over for andre selskabsdeltagere.

Selsvkyldnerkaution vil sige, at forpligtigelsen til at betale normalt opstår, når skyldneren (her kommanditselskabet) misligholder sin forpligtigelse, uden at det er nødvendigt, at kreditor først skal retsforfølge skyldneren (som ved simpel kaution). Se om praksis i afgørelsesskemaet.”

SKAT her derudover i to afgørelser taget stilling til spørgsmål, som vedrører koncernkommanditselskaber, som er relevante for nærværende sag. Det er Landsskatterettens afgørelse af 17. oktober 2013 (j.nr. 12-0191323) og SKM 2015.609 ØLR.

Landsskatterettens afgørelse af 17. oktober 2013 (j.nr. 12-0191323) vedrører et dansk K/S, som ejer alle kommanditandele i et tysk KG. Driften foregår i det tyske KG, mens låneoptagelsen er sket i det danske K/S. Kommanditisterne har stillet sikkerhed for lånet i form af bankgarantier for den ikke indbetalte stamkapital. Stamkapitalen i det danske K/S er højere end det tyske KG.

Faktum i Landsskatterettens sag er stort set identisk med faktum i nærværende sag er sket i det tyske KG, samt at kommanditisterne i nærværende sag har stillet sikkerhed i form af selvskyldnerkaution overfor den tyske bank.

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse skal der opgøres to fradragskonti – én for hvert kommanditselskab.

Følgende følger dog af præmisserne til Landsskatterettens afgørelse:

”K/S [virksomhed 1]driver virksomhed med at eje anparter i (virksomhed 2] GmbH & Co. KG, som ejer og driver solcelleanlægget. K/S [virksomhed 1] hæfter for [hæftelse for [virksomhed 2] GmbH & Co. KG gæld er begrænset til stamkapitalen i sidstnævnte selskab. Det er ikke godtgjort, at kommanditisterne på et særligt grundlag har udvidet deres hæftelse i [virksomhed 2] GmbH & Co. KG. Fradrag for driftsunderskud i K/S [virksomhed 1] er begrænset af stamkapitalen i selskabet.”

Landsskatteretten så altså konkret på om, kommanditisternes hæftelse var udvidet ud over stamkapitalen, når fradragskontoen skulle opgøres.

Dette er også tilfældet i Landsrettens afgørelse SKM2015.609 ØLR.

Landsrettens afgørelse vedrørende koncernkommanditselskaber, herunder hvorvidt der skal opgøres én samlet fradragskonto eller to selvstændige fradragskonto for begge kommanditselskaber.

Landsretten kommer frem til, at der skal opgøres én fradragskonto for hvert af de to kommanditselskaber. Landsretten lægger vægt på, at de to K/S’er anses for to selvstændige virksomheder med hvert sig selskabsnavn og CVR.nr., egne vedtægter, begge ejer hver en ejendom ligesom der er udarbejdet selvstændige regnskaber for hvert selskab. På grund af, at begge kommanditselskaber er skattemæssigt transparente, så er det kommanditisten, som skal opgøre de to selvstændige fradragskonti.

Nærværende sag adskiller sig fra Landsrettens afgørelse i den forstand, at det danske K/S i nærværende sag alene ejer kommanditandele i det tyske KG. Det danske K/S har ingen anden virksomhed. De indtægter, udgifter, afskrivninger m.v., som det tyske KG opnår, skal derfor beskattes i det danske K/S pga. den skattemæssige transparens, mens det endeligt er kommanditisterne i det danske K/S, som skal beskattes af indtægter, udgifter og afskrivninger i det tyske KG.

Landsrettens afgørelse tager dog ikke stilling til, hvorledes en selvskyldnerkaution stillet overfor datterkommanditselskabets forpligtelser, skal medtages ved beregningen af fradragskontoen.

Landsrettens afgørelse angiver dog, at man skal se på om der er en udvidet hæftelse. Det følger af Landsrettens præmisser:

”Det af S anførte om kommanditselskabernes indbyrdes krydsende garantier for gæld findes ikke at føre til et andet resultat, hvorved tillige bemærkes, at de udstedte garantier ikke har ført til et andet resultat, hvorved tillige bemærkes, at de udstedte garantier ikke har ført til en udvidelse af S’ hæftelse ud over hendes andel af stamkapitalen. Det samme gælder den af kommanditisterne i K/S K accepterede personlig kaution, som der mellem parterne er enighed om heller ikke har ført til en udvidet hæftelse for S.”

Ifølge de to offentliggjorte afgørelser på dette område skal man se på, om der er en udvidet hæftelse ud over stamkapitalen, når der er tale om koncern-kommanditselskaber. Koncern-kommanditselskaberne skal i relation til fradragskontoen anses for at være ét selskab, når man ser på kommanditisternes forpligtigelser, da begge kommanditselskaber er skattemæssigt transparente. Fradragskontoen skal koncernellemineres.

Da kommanditselskaberne er skattemæssigt transparente og når K/S [virksomhed1] ejer samtlige kommanditandele i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG, er det netop kommanditisterne i ”moder”-kommanditselskabet K/S [virksomhed1], som skal beskattes af indtægter, udgifter, afskrivninger i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG.

Det er derfor helt naturligt og mest reelt, at der skal udarbejdet én samlet fradragskonto.

I nærværende sag har [person3] selvskyldnerkaution overfor [finans1] for det tyske KG’s forpligtigelser ført til en udvidelse af hans hæftelse ud over hans andel af stamkapitalen i K/S [virksomhed1]. [person3]s selvskyldnerkaution er stillet overfor [finans1].

Det er fradragskontoen knyttet til K/S [virksomhed1], som selvskyldnerkautionen skal tillægges, da det er vores opfattelse, at der kun skal opgøres én fradragskonto, når der er tale om et 100 % ejet koncernkommanditselskab, hvor den eneste aktivitet, som moder-kommanditselskabet opfylder, er at eje kommanditandele i det tyske datter-kommanditselskab.

På denne baggrund skal det gøres gældende, at [person3]s selvskyldnerkautionsforpligtigelse for det tyske KG’s forpligtigelser overfor [finans1], skal tillægges fradragskontoen, hvorfor fradragskontoen er positiv ultimo 2012 og ultimo 2013. [person1]s skatteansættelse for 2012 og 2013 skal derfor nedsættes til det selvangivne.

For det andet skal det gøres gældende, at fradragskontoen ikke skal nedjusteres i 2012 og fremadrettet, fordi kommanditisternes forpligtigelse overfor [finans4] ikke er bortfaldet i 2012.

Forpligtigelsen overfor [finans4] er ikke bortfaldet i december 2012, men er derimod forlænget. Samtidig har [person3] fraskrevet sig regres overfor de øvrige kommanditister, K/S’et og komplementaren.

På denne baggrund skal forpligtigelsen overfor [finans4] på kr. 5.100.000 derfor tillægges fradragskontoen for [person3].”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med SKATs udtalelse bl.a. anført følgende:

”For det første er det positivt, at SKAT i udtalelsen er enig i, at selvskyldnerkaution overfor [finans4] skal tillægges fradragskontoen. Dokumentation for forlængelsen af selvskyldnerkautionen overfor [finans4] vil blive fremsendt senere.

For det andet angiver SKAT i udtalelsen, at de ikke i sin afgørelse har opgjort fradragskontoen i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs KG. Det angives ligeledes, at denne fradragskonto heller ikke fremgår af skattebilaget for K/S [virksomhed1].

Dette er et af sagens kernespørgsmål.

Det er korrekt, at fradragskontoen i det tyske KG (datterkommanditselskabet) ikke fremgår af skattebilaget for K/S [virksomhed1]. Skattebilaget for K/S [virksomhed1] viser beskatning af de forskellige kommanditister, da K/S [virksomhed1] er en skattemæssig transparent enhed.

Fradragskontoen i det tyske KG er derfor aldrig blevet udarbejdet, da det efter sagens natur ikke giver nogen mening, at opgøre denne fradragskonto.

Fradragskontoen for det tyske KG er illusorisk, hvis det er en fradragskonto, som skal opgøres for moderkommanditselskabet. Moderkommanditselskabet er netop ikke skattepligtigt af indtægter og udgifter i datterkommanditselskabet. Det er derimod de personlige kommanditister på toppen, herunder [person1], som er skattepligtig af de indtægter og udgifter, som stammer fra det tyske KG.

Hvis der skal opgøres to fradragskonti, skal fradragskontoen laves for kommanditisterne på toppen, da det er dem, som er skattepligtige af indtægter og har fradrag for udgifter og afskrivninger i de underliggende selskaber. Fradragskontoen udarbejdes netop for de kommanditister, som er skattepligtige for K/S’ets indtægter, udgifter og afskrivninger. Det er derimod uden betydning, hvem der civilretligt er kommanditist i K/S’et.

De bilag som SKAT medsender, hvor de har opgjort de to fradragskonto, kan derfor ikke tiltrædes, da det er udarbejdet som om, at det danske moderkommanditselskab er skattepligtig af K/S’ets indtægter, udgifter og afskrivninger.

For det tredje ændrer SKATs udtalelse ikke på, at [person1] fastholder, at der skal opgøres én fradragskonto. Der skal i det hele henvises til argumentationen i klageskrivelsen.

I forbindelse med telefonmødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten bl.a. indsendt følgende bemærkninger:

”Vedr. kautionserindringsskrivelserne

Begge kautionserindringsskrivelser (bilag 6 og bilag 7) er dateret den 30. december 2013 og vedrører kautionsforpligtigelsen for kredit nr. 9100[...86] med K/S [virksomhed1].

De er begge stilet til [person3].

[person1] har fået nogle tilsvarende skrivelser, men disse har han ikke længere adgang til, da de er gemt på en gammel computer.

Baggrunden for, at de begge er stilet til [person3] er, at [person3] har stillet krydskaution overfor [person1]s kautionsforpligtigelse, jf. bilag 8 og bilag 9.

I det kautionserindringsskrivelserne er dateret den 30. december 2013, viser de, at kautionsforpligtigelserne ikke var udløbet den 1. december 2012. De var fortsat gældende ved udgangen af 2012 og ved udgangen af 2013.

Der er løbende kommet lignende kautionserindringsskivelser, men [person3] og [person1] er desværre ikke i besiddelse af disse længere.

Det bemærkes i øvrigt, at det er en fejl, at kautionens maksimum i bilag 6 er angivet til 2.125.000 kr. Den burde korrekt have udgjort kr. 1.700.000.

Vedr. krydskautionserklæringerne:

Udover den proratatiske kaution, som blev stillet af kommanditisterne overfor [finans2] for kreditten på 17 mio. kr., blev der tillige stillet krydskaution mellem de kommanditister, som var ægtefæller.

[person3] og [person1] var ægtefæller på det tidspunkt, hvor kreditten blev ydet og selvskyldnerkautionerne blev indgået. De indgik derfor de i bilag 8 og 9 krydskautionserklæringer. Det bemærkes, at det netop følger af krydskautionserklæringernes side 2 nederst: ”Kautionen ophører først, når det kautionssikrede engagement er fuldt og endeligt indfriet.”

Dette viser, at det var aftalt, at kautionerne skulle løbe indtil det samlede engagement var fuldt og endeligt indfriet.”

Landsskatterettens afgørelse

Kommanditisterne i K/S [virksomhed1] er undergivet reglerne om fradragskonto. Det retlige grundlag for fradragskontoen er udviklet i praksis ved Højesterets dom af 4. november 1982, offentliggjort som U1983.8H. Principperne for opgørelsen af saldoen på fradragskontoen, som er bestemmende for kommanditisternes fradragsret for blandt andet afskrivninger, renter og driftsudgifter, er beskrevet i Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.C.3.3.4.

En kommanditists adgang til at fratrække underskud fra kommanditselskabet vil herefter være begrænset til et beløb, der modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen. På fradragskontoen tillægges bl.a. indskud, der har karakter af ansvarlig indskudskapital, og forpligtigelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, som endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere, herunder komplementaren, jf. bl.a. Højesteret dom af 12. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.118.HR.

En eller to fradragskonti

I Østre Landsrets dom af 11. august 2015, offentliggjort i SKM2015.609.ØLR, var skatteyderen kommanditist i et kommanditselskab, der ejede et andet kommanditselskab. Som følge af dette koncernforhold gjorde kommanditisten gældende at være berettiget til at opgøre én samlet fradragskonto for de to kommanditselskaber. Østre Landsret fandt, at kommanditisten skulle opgøre en fradragskonto for hvert af kommanditselskaberne. Landsretten lagde vægt på, at de to kommanditselskaber drev hver sin virksomhed med udlejning af hver sin faste ejendom, og at de måtte anses for to selvstændige virksomheder. Den omstændighed, at kommanditselskaberne hæftede for hinandens gæld, kunne ikke føre til et andet resultat, idet garantierne ikke indebar en hæftelse ud over kommanditistens andel af stamkapitalen.

Retten bemærker, at K/S [virksomhed1] alene har til hovedformål at eje samtlige kommanditandele i [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs-KG. I de to kommanditselskaber blev der således kun drevet én virksomhed, nemlig den vindmølledrift der var i det tyske KG. Retten finder derfor, at der skal udarbejdes én samlet fradragskonto.

Opgørelse af fradragskonto og fradragsbegrænsning

Klageren har påtaget sig en forpligtigelse i form af en selvskyldnerkaution overfor [finans1] for [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs-KG, og klageren har fraskrevet sig retten til regres i forhold til kautionen, jf. den fremlagte erklæring om fraskrivelse af regres af 8. januar 2008.

Landsskatteretten finder, at den indgåede selvskyldnerkaution overfor [finans1] for [virksomhed2] GmbH & Co. Betriebs-KG har medført en udvidelse af klagerens hæftelse ud over hendes andel af stamkapitalen i K/S [virksomhed1]. Klagerens forpligtelse som selvskyldnerkautionist kan således tillægges fradragskontoen.

Klageren har endvidere påtaget sig en forpligtigelse i form af en selvskyldnerkaution overfor [finans2]. Kautionen dækker en erhvervskredit for K/S [virksomhed1]. Af aftalen herfor fremgår, at selvskyldnerkautionen var gældende frem til den 1. december 2012.

I forhold til kassekreditten optaget den 21. december 2007 i [finans2] findes det godtgjort, at denne er overtaget af [finans4]. Klageren har dog ikke fremlagt dokumentation for, at kautionsforpligtigelsen er videreført på uændrede vilkår.

Retten finder det ikke tilstrækkelig dokumenteret, at der er indgået en ny kautionsforpligtigelse efter udløbet af den oprindelige kautionsforpligtigelse. Det findes heller ikke dokumenteret, at klageren har fraskrevet sig regres i forbindelse med påtagelse af en ny kautionsforpligtigelse. Retten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at hun i 2012 påtog sig en ny kautionsforpligtelse overfor [finans4], som kan tillægges fradragskontoen.

Landsskatteretten hjemviser klagepunktet til Skattestyrelsen med henblik på fornyet opgørelse af fradragskontoen, hvori kautionsforpligtigelsen overfor [finans1] indregnes, og en ny beregning af i hvilket omfang der skal ske begrænsning af fradrag for afskrivninger, underskud og renter for K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2012 og 2013 ud fra reglerne om fradragskonto.

Beskatning af negativ saldo på fradragskonto (genbeskatning af underskud for tidligere år)

Reglerne ved negativ saldo på fradragskontoen blev suppleret med Landsskatterettens afgørelse af 5. august 1988, offentliggjort i TfS 1988,566. Heraf fremgår, at i tilfælde, hvor en negativ saldo på fradragskontoen er opstået som følge af saldoreduktion på grund af formuetab, så er denne negative saldo ikke udtryk for, at der er godkendt fradrag ud over hæftelsen, og den negative saldo skal derfor ikke beskattes.

Endvidere har Landsskatteretten i afgørelse af 8. september 2017, offentliggjort som SKM2019.73.LSR, fastslået, at ved negativ saldo på fradragskontoen som følge af nedgang i hæftelsen i det pågældende indkomstår kan der ikke ske genbeskatning af tidligere indkomstårs fradrag for driftsunderskud og afskrivninger.

SKAT har nedsat fradragskontoen for K/S [virksomhed1], så saldoen blev negativ i indkomståret 2012 som følge af nedgang i klagerens hæftelse i det pågældende indkomstår.

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.73.LSR finder retten, at der ikke er grundlag for genbeskatning af nogen del af den negative saldo på fradragskontoen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således klagerens indkomst nedsættes med 1.146.409 kr. for indkomståret 2012.