Kendelse af 30-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Indkomståret 2014

Skattepligtig indkomst

Klagerens personlige indkomst er forhøjet med 76.973 kr., idet befordringsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet Selskabet) er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Klagerens personlige indkomst er forhøjet med 462.876 kr., som af SKAT er anset for udeholdte indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse på dette punkt med 71.585 kr. til 391.291 kr., idet de 71.585 kr. i stedet anses for aktieindkomst.

Aktieindkomst

Klagerens aktieindkomst er forhøjet med 84.450 kr., idet en postering på klagerens mellemregningskonto med Selskabet af klagerens indbetaling af beløbet er anset for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten forhøjer SKATs afgørelse på dette punkt med 71.585 kr. til 156.035 kr.

Indkomståret 2015

Klageren er informeret om, at 211.590 kr. skal medtages på selvangivelsen for 2015.

Landsskatteretten afviser klagen på dette punkt.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår, at klageren ejede selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet Selskabet), som blev stiftet den 22. april 2014. Selskabet drev en fiskeforretning på adressen [adresse1] i [by1] og en fiskebil, som kørte rundt og solgte fisk forskellige steder.

Under sagens behandling i SKAT har klageren oplyst, at selskabskapitalen på 50.000 kr. blev indbetalt kontant, og at der er tale om et beløb, som klageren har lånt af sin bofælle.

Fiskeforretningen er efterfølgende lukket, og Selskabet blev ifølge oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister tvangsopløst den 15. februar 2017.

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at klageren pr. 25. marts 2016 ifølge Det Centrale Personregister fik fælles adresse med [person1].

Befordringsgodtgørelse

SKAT har ved en gennemgang af regnskabsmateriale for Selskabet konstateret, at Selskabet ved bilag nr. 1794 pr. 31. december 2014 har opgjort en befordringsgodtgørelse på 76.973,42 kr. for perioden fra den 23. april til den 31. december 2014. Det opgjorte beløb er krediteret på Selskabets konto 69900 "Gæld, hovedaktionær/anpartshaver". Beløbet er ikke udbetalt eller indberettet via e-indkomst.

Der er under SKATs behandling af sagen fremlagt underbilag til bilag til 1794. Heraf fremgår det bl.a., at der er kørt i alt 21.130,2 km, som for månederne april til december 2014 fordeler sig på henholdsvis 561,6 km, 978,2 km, 1.851,7 km, 3.552,8 km, 2.838,5 km, 3.631 km, 4.619,6 km, 1.209,8 km og 1.887 km. Godtgørelsen er beregnet samlet for hele året som 20.000 km a 3,73 kr., lig 74.600 kr., og 1.130,2 km a 2,10 kr., lig 2.373,42 kr., hvilket i alt giver 76.973,42 kr.

Underbilaget indeholder 18 sider håndskrevne A4-ark med angivelser af kørsler opgjort for hver måned, hvortil kommer et ark med adresser. På arkene er der anført dato og sted samt kilometerantal. Endvidere er der i flere tilfælde noteret formålet med kørslen. F.eks. fremgår følgende af opgørelsen:

SKAT har oplyst, at man i forbindelse med kontrollen af Selskabets regnskab ikke kunne se, at der er udført kontrol i forbindelse med godtgørelsen af kørslen.

Udeholdte indtægter

Indbetalinger på bankkonti

Det fremgår, at SKAT i forbindelse med sagens behandling bl.a. har indhentet oplysninger om klagerens bankkonti for 2014. Det fremgår heraf, at der i perioden er indsat en række beløb på kontiene. Det drejer sig bl.a. om følgende beløb:

Hvad angår indbetalingen af 150.000 kr. på [...48] ([finans2]) den 12. maj 2014 fremgår det bl.a., at der den 14. maj 2014 er overført 149.850 kr. fra samme konto med kontoteksten "Overført [...92]". Samme dag er der på klagerens konto [...92] ([finans2]) indgået 149.850 kr. med teksten "Overført [...48]".

Hvad angår indbetalinger fra [person6] har klagerens repræsentant under klagesagsbehandlingen bl.a. fremlagt kopi af udskrift fra klagerens personlige skatteoplysninger for 2014. Det fremgår heraf bl.a., at klageren er registreret som primær ejer og bruger af en personbil af mærket Fiat 500 C, som er registreret tilgået klageren den 30. april 2014 og afgået den 11. marts 2019. Det fremgår videre af oplysningerne, at klageren havde en gæld til [finans3] på 109.249 kr. med en restløbetid på 8 år.

Der er endvidere fremlagt kopi af e-mailkorrespondance mellem klageren og [person6] fra december 2018, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Hej bror. Jeg har overført 3000,- for december måned:) skal nok få betalt bøden os. Tusind tak.

Knus lillesøs."

Endelig er der fremlagt kopi af en påmindelse af 8. september 2016 om betaling af parkeringsafgift vedrørende en bil af mærket Fiat med registreringsnummer [reg.nr.1] samt kopi af en rykker af 29. august 2017 vedrørende samme.

Udlæg for Selskabet og privat indskud i Selskabet

Det fremgår bl.a. videre af Selskabets regnskabsmateriale for 2014, at klageren i to tilfælde har lagt beløb ud for Selskabet. Endvidere er der den 31. december 2014 efterposteret et privat indskud fra klageren som en regulering af kasse. Beløbene er posteret på Selskabets mellemregningskonto med klageren. Det drejer sig om følgende posteringer:

Det fremgår videre af Selskabets regnskabsmateriale, at konto 58000, Kassebeholdning, den 31. december 2014 var negativ med 71.585 kr.

Privatforbrugsberegning

Under sagens behandling i SKAT har SKAT beregnet klagerens rådighedsbeløb for 2014 til -75.468 kr. SKAT har på den baggrund beregnet klagerens privatforbrug for 2014 til -263.348 kr.

Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant fremlagt kopi af et gældsbrev af 8. oktober 2013. Det fremgår heraf, at klageren erkender at skylde [person10] 200.000 kr., som samme dato er udbetalt kontant.

SKAT har ved opgørelsen af klagerens formue ultimo 2013 og 2014 medtaget gælden som et passiv, men ikke som et aktiv hverken ultimo 2013 eller ultimo 2014. Klagerens formue ultimo 2013 og ultimo 2014 har SKAT således opgjort til henholdsvis -191.043 kr. og 105.706 kr.

Under klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant fremlagt en korrigeret formueopgørelse for 2013 og 2014, idet en kontantbeholdning fra lån på 200.000 kr. er medtaget som et aktiv ultimo 2013, og selskabsstiftelse på 50.000 kr. er medtaget som et aktiv ultimo 2014. Klagerens formue ultimo 2013 og ultimo 2014 er herefter opgjort til henholdsvis 8.957 kr. og 155.706 kr.

På den baggrund har klagerens repræsentant beregnet klagerens rådighedsbeløb for 2014 til 74.532 kr. og klagerens privatforbrug i 2014 til -52.527 kr.

Udlodning

Det fremgår af Selskabets regnskabsmateriale, at Selskabets mellemregningskonto med klageren den 31. december 2014 er krediteret med 84.450 kr. med teksten "privat indbetalt".

Det private indskud udligner Selskabets konto 58270, [virksomhed5]. På denne konto er der ifølge SKAT bogført døgnboksindbetalinger, som Selskabets og klagerens repræsentant ifølge SKAT ikke har kunnet placere. Følgende bilag udgør differencen på 84.450 kr.:

Det fremgår, at SKAT ved behandlingen af Selskabets sag har anset døgnboksindbetalingerne for yderligere skattepligtig omsætning i Selskabet.

Det fremgår bl.a. videre af Selskabets regnskabsmateriale for 2014, at konto 58000, Kassebeholdning, den 31. december 2014 var negativ med 71.585 kr. Endvidere er der den 31. december 2014 efterposteret et privat indskud fra klageren på Selskabets mellemregningskonto med klageren med kontoteksten "Regl. kasse, privat indskud".

Sagens behandling i SKAT

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT i juni 2014 påbegyndte en kontrol af Selskabet. I den forbindelse indkaldte man i juli 2014 bl.a. regnskabsmateriale for Selskabet, og repræsentanten fremsendte kopi af kontospecifikationer, kontokort for bank og tillige materiale vedrørende befordringsgodtgørelse.

Det fremgår bl.a. videre, at SKAT tillige i juli 2014 bl.a. anmodede klageren om at fremsende kontoudtog fra bank/sparekasse vedrørende private konti for perioden fra den 1. januar 2014 og frem. Den 1. august 2014 besvarede repræsentanten brevet, idet man henviste til, at klageren ikke havde pligt til at indsende materialet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1.

SKAT rettede herefter i stedet henvendelse til de pengeinstitutter, som klageren havde konti i, og anmodede om kopi af kontoudtogene, hvilket pengeinstitutterne imødekom. Efterfølgende anmodede SKAT i august 2015 også [finans2] om kopi af kontoudtog for den senere periode, hvilket de imødekom.

Den 10. november 2015 udsendte SKAT forslag til afgørelse i sagen. I forslaget henvises der bl.a. til bilag 1794 i Selskabets regnskab og til de underliggende bilag modtaget i den forbindelse. Videre henvises der til Selskabets bogføring og regnskab samt de modtagne kontoudtog for klagerens konti i [finans1] og [finans2]. Ydermere henvises der til en postering i Selskabets regnskab af 84.450 kr. på mellemregningskontoen med klageren. Forslaget var tillige vedlagt bilag, som bestod af opgørelser over de posteringer, som SKAT anså for skattepligtige for klageren, og af en privatforbrugsberegning.

I forslaget gav SKAT klageren en frist til den 27. november 2015 til at komme med bemærkninger, hvis han ikke var enig i forslaget. Klagerens repræsentant anmodede den 16. november 2015 om fristforlængelse til den 15. december 2015. SKAT imødekom anmodningen den 22. november 2015, idet man dog samtidig bemærkede, at man ikke kunne give yderligere fristforlængelse.

Den 18. december 2015 traf SKAT den påklagede afgørelse, idet man heri oplyste, at man ikke havde modtaget bemærkninger eller materiale til forslaget.

Det fremgår videre, at SKAT ligeledes den 18. december 2015, som var en tirsdag, modtog et fysisk brev fra klagerens repræsentant. Brevet blev modtaget i SKATs "Diverse postkasse" i [by1]. Brevet var dateret den 15. december 2015, og den 21. december 2015 modtog SKATs sagsbehandler besked om brevet fra en visiteringsmedarbejder i SKAT.

I brevet fremkom klagerens repræsentant med en række indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, herunder til befordringsgodtgørelsen, privatforbrugsberegningen og udlodningen. I relation til SKATs punkt vedrørende udeholdte indtægter anmodede repræsentanten om fuld aktindsigt i sagen. Han henviste herved bl.a. til, at SKAT ikke havde vedlagt de anvendte bilag i oprindelig form, men alene i forarbejdet form, og at det ikke er muligt at vurdere grundlaget, så længe det ikke var fremlagt i original form.

Den 21. december 2015 besvarede SKAT klagerens henvendelse. Man henviste her bl.a. til, at fristen for at komme med bemærkninger var fastsat til den 15. december 2015, og at der var fremsendt afgørelse i sagen. Man opfordrede derfor klageren og repræsentanten til at følge klagevejledningen.

Den 31. marts 2016 fremsendte SKAT sagsmaterialet vedrørende Selskabet og klageren til klagerens og Selskabets repræsentant under henvisning til repræsentantens anmodning om aktindsigt modtaget den 18. december 2015 i SKAT.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2014 har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 76.973 kr., idet befordringsgodtgørelse er anset for at være skattepligtig løn. Endvidere er den skattepligtige indkomst forhøjet med 462.876 kr., idet beløbet er anset for skattepligtige, udeholdte indtægter. Yderligere er klagerens aktieindkomst forhøjet med 84.450 kr., som er anset for udloddet til klageren.

For indkomståret 2015 har SKAT oplyst, at klageren skal medtage 211.590 kr. på selvangivelsen. Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen oplyst, at der alene for indkomståret 2015 er tale om en servicemeddelelse og ikke en egentlig afgørelse, både da indkomståret 2015 ikke var udløbet på afgørelsestidspunktet, og da selvangivelsesfristen dermed heller ikke var passeret.

Kørselsgodtgørelse

Hvad angår forhøjelsen vedrørende kørselsgodtgørelse på 76.973 kr. for indkomståret 2014 har SKAT i den påklagede afgørelse bl.a. henvist til følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at der er interessefællesskab mellem [Selskabet] og dig, idet du er eneanpartshaver i selskabet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

En arbejdsgiver eller hvervgiver, der udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldte.

Der skal der foreligge et bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, som jf. § 6 skal indeholde:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren / hvervgive- ren fører kontrol med følgende:

Hvis ikke arbejdsgiveren / hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn eller vederlag) jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. § 5.

Din arbejdsgiver / hvervgiver har ikke godtgjort, at der er udført den fornødne kontrol.

Det fremlagte bogføringsbilag anser SKAT endvidere ikke egnet til at danne grundlag for udøvelse af en sådan kontrol.

Det er derfor SKATs opfattelse, at udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse kr. 76.973 fra [virksomhed1] ApS, anses som værende vederlag / løn udbetalt til dig, og er derfor skattepligtig indkomst."

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 17. december 2019 supplerende udtalt følgende:

"I afgørelse af 18. december 2015 fremfører vi, at arbejdsgiver/hvervgiver ikke har godtgjort, at der er udført den nødvendige kontrol til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Det fremlagte bogføringsbilag anses ikke for at være egnet til at danne grundlag for udøvelse af en sådan kontrol.

Revisor anfører i brev af 28. oktober 2019 til Skatteankestyrelsen følgende: "Da anpartshaveren har indflydelse på driften, vil kontrol af egne handlinger være omsonst".

Efter gennemgang af "kørselsbilag" med underliggende dokumentation kan det konstateres, at bilaget ikke indeholder

Desuden er der de fleste dage udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og butik. Dette anses for at være privat kørsel og ikke erhvervsmæssig kørsel, hvor der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse.

Det er vores opfattelse, at "kørselsbilag" ikke indeholder de nødvendige oplysninger, da det blandt ikke fremgår, hvem der er udbetalt til eller hvilken bil, der er kørt i. Der er endvidere udbetalt godtgørelse for privat kørsel og der er ikke udført den nødvendige kontrol."

Udeholdte indtægter

Hvad angår forhøjelsen på 462.876 kr. for indkomståret 2014 vedrørende udeholdte indtægter og oplysningen om selvangivelsespligtigt beløb for 2015 har SKAT bl.a. henvist til følgende:

"Bankkonti:

Skattepligtig personlig anden indkomst er opgjort med udgangspunkt indsatte / overførte beløb på dine bankkonti, dine udlæg for selskabet [Selskabet] samt beregnet negativt privatforbrug.

SKAT har ved gennemgang af dine bankkonti erfaret, at der er indsat flere kontante beløb og overført beløb fra tredjemand. Der er opgjort følgende beløb for indkomstårene 2014 og 2015:

Indkomståret 2014 (bilag 1)

[finans1]

Konto [...39] kr. 8.000

Konto [...20] kr. 83.218

[finans2]

Konto [...48]kr. 241.209

I alt kr. 332.427

Indkomståret 2015 for perioden 01-01-2015 til 25-09-2015 (bilag 2)

[finans2]

Konto [...48]kr. 211.590

Udlæg for [Selskabet]:

SKAT har konstateret, at revisor har postereret følgende udlæg på mellemregningskontoen, jf. gennemgået regnskab for [Selskabet].

Ved gennemgang af dine bankkonti, sammenholdt med privatforbrugsberegningen for indkomståret 2014, ses det ikke muligt, at foretagne indskud er betalt med beskattede midler.

23-04-2014 (bilag 354) Betalt MF, kontant udlæg for køb af fisk.

Beløbet ses ikke hævet på din konto kr. 21.700

07-05-2014 (bilag 368) [virksomhed4] [reg.nr.2] - 37.164

I alt kr. 58.864

Privat indskud [Selskabet]

SKAT har erfaret, at din revisor pr. 31-12-2014 har posteret privat indskud på mellemregningskontoen, jf. gennemgået regnskab for [Selskabet] på kr. 71.585 (regulering kasse). Ved gennemgang af dine bankkonti, sammenholdt med privatforbrugsberegningen for indkomståret 2014, ses det ikke muligt, at foretagne indskud er betalt med beskattede midler.

Beregnet privatforbrug for indkomståret 2014 (bilag 3):

SKAT har endvidere foretaget understøttende beregning af privatforbrug for indkomståret 2013 og 2014. Det beregnede privatforbrug levner ikke plads til betaling af leveomkostninger samt øvrige ekstraordinære udgifter.

Beregnet rådighedsbeløb, jf. bilag 3 kr. -75.468

Indskud [Selskabet] - -50.000

Mad, tøj og dagligvarer - -50.880

Husleje, kr. 5.000 pr. måned - -60.000

Varme, vand og el, 1.000 pr. måned - -12.000

Forsikring - -8.000

Licens - -3.000

Mobil - -4.000

Nettoresultat kr. -263.348

Det er SKATs opfattelse, at modtagne indtægter på bankkonti, foretagne udlæg for [Selskabet] og privat indbetalt indskud i [Selskabet], er betalt med ikke beskattede midler og derfor skattepligtig anden indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Anden personlig indkomst for indkomståret 2014 fastsættes jf. ovenstående til:

Indtægter / overførsler fra tredjemand til dine bankkonti kr. 332.427

Udlæg for [Selskabet] - 58.864

Private indskud i [Selskabet] - 71.585

I alt kr. 462.876"

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 17. december 2019 supplerende udtalt følgende:

"Konto [...39] ([finans1]), 2 overførsler a 4.000 kr.

Revisor skriver, at overførslerne er fra [person1], som er kæreste og samlever og at beløbene vedrører hendes andel af de fælles boligudgifter, som er skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

[person11] og [person1] får ifølge CPR-registret først fælles adresse pr. 25. marts 2016. Der kan dermed ikke være tale om en andel af fælles boligudgifter.

Konto [...69] ([finans1]) og konto [...48] ([finans2]), overførsler fra [person4]

Revisor skriver, at [person4] har været hyret til at lave tag på skatteyders hus, da denne boede i [by6]. I stedet for at reparere har han ødelagt taget og en anden har udbedret skaden. Overførslerne er [person4]s betaling af denne udgift.

[person11] er fraflyttet [by6] i 2011. Hus er solgt pr. 1. april 2013. Der er ingen dokumentation for at, der har været repareret tag eller udbedret en skade. Der er heller ikke dokumentation om, at [person4] skal betale herfor. Det er atypisk, at man ikke opbevarer dokumentation for reparation af tag/udbedring af skade. Dels bør fakturaen gemmes i forhold til reklamation/garanti og dels i forbindelse med en hushandel, hvis taget netop er repareret.

Konto [...69] ([finans1]) og konto [...48] ([finans2]), overførsler fra [person3]

Revisor skriver, at skatteyder og [person3] har hjulpet [person10] med hans private økonomi grundet psykiske problemer. For at der kunne købes større ting til [person10] har det været nødvendigt at indsætte midler på skatteyders konto. Disse midler kom af og til fra [person3]s konto.

Der er ingen dokumentation for at skatteyder har varetaget [person10]s økonomi, hverken alene eller i samarbejde med [person3]. Hvis skatteyder har skullet købe større ting til [person10], burde penge være overført fra denne. Der er således ingen fyldestgørende dokumentation for, at overførslerne er skattefrie. Det fremgår af SKM2208.905 HR og SKM2018.295 BR, at skatteyder har bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter og at forklaringen skal understøttes af objektive beviser.

Konto [...48] ([finans2]), overførsel den 12. maj 2014 - 150.000 kr.

Revisor skriver, at beløbet på 150.000 kr. er overført fra konto [...92], hvor det er indsat i forbindelse med salg af en ikke indregistreret bil.

Nedenfor er indsat udklip fra henholdsvis konto [...92] og konto [...48]. Det viser, at overførslen på 150.000 kr. ikke kommer fra den konto revisor har anført. Overførslen på

150.000 kr. er tekstet "til mastercard". Der er således ingen dokumentation for, at pengene vedrører salg af privat indbo.

...

Konto [...48] ([finans2]), overførsler fra [person6]

Revisor skriver, at [person6] er søster til skatteyder og at denne har købt en bil til hende, da hun ikke selv kan finansiere et lån grundet registrering i Ribers. Revisor henviser til bilag 2 og 3 og har efterfølgende fremsendt bilag til SANST vedrørende en parkeringsafgift og en mail, hvori [person6] skriver, at hun har overført 3.000 kr. for december 2018.

Bilag 2 og 3 er udtræk fra skatteyders skatteoplysninger, der blot viser, at han er ejer af en Fiat 500 C og at han har et lån hos [finans3]. I den fremsendte mail står der ikke noget om, at overførslen i december 2018 vedrører bil. Den fremsendte parkeringsafgift vedrører 2016. Der er således ingen dokumentation for, at overførsler i 2014 fra [person6] vedrører en bil, som skatteyder har lagt navn til.

Konto [...69] ([finans1]) og konto [...48] ([finans2]), øvrige overførsler

Revisor har i bemærkningsfelt anført forskellige tekster, hvad den enkelte overførsel vedrører eller blot, at de ikke har kunnet identificere indbetaler af beløbet. Dette anser vi ikke for fyldestgørende dokumentation for, at overførslerne er skattefrie. Det fremgår af SKM2208.905 HR og SKM2018.295 BR, at skatteyder har bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter og at forklaringen skal understøttes af objektive beviser.

...

Vedrørende regulering neg. kassebeholdning og udlæg for [virksomhed1] ApS og pkt. 3

Revisor har fremsendt ny privatforbrugsberegning, hvor det økonomiske råderum øges med

150.000 kr. Dette må være forskellen mellem lånet i 2013 fra [person10] og det der er anvendt til stiftelse af selskab.

Det er vores opfattelse, at revisors privatforbrugsopgørelse ikke er korrekt. Revisor anvender de 150.000 kr. i privatforbrugsberegningen således, at revisor kommer frem til et mindre negativt privatforbrug (-52.527 kr.). I de supplerende oplysninger, som revisor har fremsendt, på side 2 under pkt. 2 anfører revisor, at skatteyder har den resterende kontantbeholdning liggende privat. Beløbet kan derfor ikke indgå i privatforbrugsberegning, hvorfor de skal tillægges det, af revisor opgjorte, negative privatforbrug. Det negative privatforbrug udgør herefter 202.527 kr., som er lidt mindre end det opgjorte i forbindelse med udarbejdelse af vores afgørelse af 18. december 2015. Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet i vores afgørelse, at udlæg for [virksomhed1] ApS og indskud i samme må være foretaget med ikke beskattede midler."

Udlodning

Til støtte for forhøjelsen af klagerens aktieindkomst med 84.450 kr. for indkomståret 2014 har SKAT bl.a. henvist til følgende:

"Efter en gennemgang af dine bankkonto, sammenholdt med privatforbrugsberegning af din indkomst for indkomståret 2014, ses det ikke muligt for dig at indskyde penge i selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er sket udlodning til dig jf. ligningslovens § 16A fra selskabet [Selskabet]."

Formalitet

Under klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 17. december 2019 supplerende udtalt følgende i relation til formalitetsspørgsmålet:

"Vedrørende aktindsigt

I forbindelse med udtalelse til Skatteankestyrelsen i brev af 4. april 2016 er anført følgende:

"SKAT har den 31-03-2016 fremsendt sags materiale vedr. [virksomhed1] ApS, CVR [...1] og dennes hovedanpartshaver [person11], CPR [...] til [virksomhed6] I/S, [person12]. SKAT har ved modtagelse af klagen fra Skatteankestyrelsen, erfaret at Revisor i fremsendte klage modtaget hos SKAT 18-12-2015 vedr. [person11] ... har anmodet om aktindsigt, det har SKAT beklageligvis ikke har været opmærksom på. Materialet er derfor straks tilsendt revisor. "

Det er således mere end 31/2år siden, der er givet aktindsigt.

Vedrørende regnskabsmateriale

Som oplyst telefonisk den 25. oktober 2019 er regnskabsmaterialet ikke bortkommet. Revisor har personligt afhentet det hos daværende SKAT den 2. februar 2015.

Uddrag af internt sagsnotat:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse. Der er herved nedlagt følgende påstande:

"Primær påstand

Der er sket sagsbehandlingsfejl af et sådant omfang at sagen afvises i sin helhed til fuld medhold for vores klient.

Sekundær påstand

Vedr. kørselsgodtgørelse, kørselsregnskabet overholder de krav som SKAT har præsenteret i sin sagsfremstilling, om ikke i lige så struktureret stand som normalt. Vores påstand er at kørselsregnskabet indeholder de bestanddele som LL § 9b fastsætter, hvorved vi indstiller til fuldt medhold for vores klients klage.

Vedr. Udeholdt omsætning (neg. privatforbrug), da vi har kunnet redegøre for alle på nær 5 posteringer samt at SKAT i sin privatforbrugsberegning har glemt en kontantbeholdningspost på TDK 150 indstiller vi til fuld medhold i klagen for vores klient.

Vedr. Udeholdt omsætning (neg. privatforbrug), indstiller vi til fuld medhold i vores klage, grundet fejl i SKATs beregninger.

Vedr. Udlodning, Grundet SKATs argument om at der ikke er fornøden råderum i den private økonomi samt at der er tale om økonomiske pengestrømme som aldrig vil komme omkring privatøkonomien, indstiller vi til fuld medhold i vores klage, dog med tilføjelse at [virksomhed1] ApS moms og skattepligtig indkomst.

Tertiær påstand

Vi indstiller til fornyet sagsbehandling af vores kundes privatforbrugsberegning af SKAT ud fra de nye oplysninger i sagen."

Formalitet

Til støtte for påstanden på dette punkt har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

"Jeg har pr. brev d. 15/12-2015 anmodet om agtindsigt i materialet som SKAT har indhentet. SKAT har i brev d. 21/12-2015 bekræftet modtagelsen af dette brev. Pr. skrivende dato har SKAT ikke efterlevet denne anmodning, hvilket er overtrædelse af offentlighedsloven § 7, hvilket er en væsentlig formalitetsfejl fra SKAT, og som har gjort at klage til Landsskatteretten er mere vanskeligt og på nogle områder umuligt. Endvidere gør dette at retssikkerheden for vores klient er væsentligt kompromitteret, da det ikke har været muligt for os som rådgiver at tage stilling samt rådgive om de ændringer som SKAT har foretaget i vores klients skatteforhold."

"Det er generelt kritisabelt at SKAT ikke har givet aktindsigten rettidigt. Dette medfører at vi først nu kommer til at bearbejde de poster som SKAT har stillet spørgsmål til. Der er tale om privatøkonomiske poster som ligger mere end 4 år tilbage. Da der ikke er krav om at gemme bilag for privatøkonomiske forhold, har det været nødvendig at ligge os op at vores klients hukommelse og skøn og ikke op at fakta. Dette besværliggør sagen og stiller vores klient retssikkerhedsmæssigt ringere. Desuden så er regnskabsmaterialet for 2014 og 2015 er bortkommet under SKATs sagsbehandling, hvilket gør at vi ikke i forhold til pkt. 1 ikke kan koble kørslen jf. kørselsregnskabet med de faktuelle forhold i selskabets bogføring.

Vi har i vores skriv til SKAT a 15/12-2015 bemærket at skat har beskattet åbenlyse private dispositioner så som udbetaling af depositum fra privat lejebolig, salg af privat indbo m.v. Vi har ikke hørt fra SKAT vedr. dette."

Klagerens repræsentant har i indlæg af 9. januar 2020 anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2019:

"Vedr. aktindsigt.

Der er i dansk ret, herunder også skatteretten en del absolutte frister, herunder at der er jf. offentlighedsloven en frist på 1 md. til at imødekomme en aktindsigt. Jeg synes ikke i offentlighedsloven at kunne se at SKAT er undtaget for denne frist. Hvis det var den omvendte vej rundt at vi som virksomhed/ borger ikke overholdte SKATs frister, så har dette også konsekvenser. Aktindsigten blev givet mindst 2 måneder for sent. Hvis dette var en selvangivelse som blev indsendt 2 måneder for sent, ville dette mindst koste et skattetillæg.

Mangel på at give aktindsigt har ingen direkte økonomisk konsekvens, men det har en for sent indsendt selvangivelse heller ikke, hvorfor vi anser disse to eksempler sammenlignelige.

SKATs overtrædelse af offentlighedsloven bør derfor medføre konsekvenser både af formelle konsekvenser, men også af økonomiske. Om dette gør sig i form af en økonomisk kompensation, samt hel eller delvis bortfald af den påklagede sag.

Det vil gå imod den almindelige retsfølelse at SKAT er hævet over dansk lovgivning, blot fordi at de siger at det er en beklagelig fejl. SKAT har normalt meget vanskeligt ved at anerkende virksomhedernes beklagelige fejl med henvisning til at der ikke er hjemmel i lovgivningen."

Befordringsgodtgørelse

Til dette punkt har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

"SKAT her i sin skrivelse beskattet den udbetalte kørselsgodtgørelse ud fra den begrundelse at den førte kørebog ikke overholder kravene i bek. nr. 173 af 13/3-2000. Jf. bek 173 er kravene af følgende oplysninger skal fremgå:

SKAT skriver i sin fremstilling af [klageren] er eneanpartshaver og at da han har modtaget godtgørelsen er der forøgede krav. Derved siger SKAT også at modtagerens ID er godtgjort.

Vedr formål så fremgår dette af kørebogen ved hovedparten af dagene, og de som mangler fremgår det af destinationen, f.eks. er kørsel d. 15/6 til butik kørsel til butikken med det formål at tilse driften af butikken. Andre formål kan der ikke være. Kørsel til [virksomhed7] er for varekøb. Andet kan der ikke foretages ved [virksomhed7]. Disse indkør kan også bekræftes via bilagene i regnskabet som SKAT har revideret.

Dato for kørslen står altid i yderste kolonne i regnskabet

Kørslens mål er angivet i utvetydige mål, så som butik, butikken på [adresse2], [virksomhed7], [virksomhed8] m.v. Alle mål hvor der i regnskabet kan findes bilag som passer sammen med kørslen og derved er det erhvervsmæssige formål også opfyldt.

Antal km fremgår som daglig kørsel yderst til højre i regnskabet.

Satsen for befordringsdraget fremgår af bilag 1794 forrest, ligesom beregningen også fremgår. Der er i bek 173 ikke krav om at godtgørelsen skal beregnes dagligt, hvorfor godtgørelsen er beregnet for hele året. Der er ikke udbetalt forskud på godtgørelsen hvorfor denne undtagelse i bek 173 ikke er relevant."

"SKAT har i sin skrivelse af 18/12-15 anført at kørselsregnskabet ikke overholder LL § 9B, 9, stk. 4 samt bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13/3-2000 § 5.

SKAT har ikke angivet hvad der er galt med kørselsregnskabet, men kun at det ikke overholder lovgivningen.

Hvis vi ser på kravene i lovgivningen til kørselsregnskabet contra kørselsregnskabet:

Modtagerens navn, SKAT har allerede i sin skrivelse skrevet at det er vores kunde der er modtager, derved er det punkt opfyldt.

Kørslens formål, Kørsel til f.eks. [virksomhed9] kan kun have et formål, varekøb. Der er ikke andre muligheder.

Dato for kørsel, måned står øverst på siden og dagen står i venstre kolonne, lige nøjagtig som mange andre modeller for kørselsregnskaber

Kørslens mål, målene er angivet med en entydig stedbetegnelse og på sidste side i kørselsregnskabet fremgår adresserne. Endvidere stemmer destinationerne overens med købsfakturaerne i regnskabsmaterialet.

Kørte kilometer, antal kørte kilometer fremgår af yderste højre kolonne.

De anvendte satser samt beregning af godtgørelsen, på første side i kørselsregnskabet er den månedlige kørsel sammentalt og kørselsgodtgørelsen er beregnet. Der fremgår IKKE af hverken LL § 9B eller Bek. 173 at godtgørelsen ikke må beregnes månedvis, blot at der vises hvilke satser der er blevet anvendt.

Set i forhold til de krav som SKAT henviser til, så kan vi ikke se at der er andre mangler end at godtgørelsen ikke er blevet indberettet til E-indkomst.

SKAT anfører at der ikke er ført en fornøden kontrol af den udbetalte kørselsgodtgørelse. En sådan kontrol som SKAT lægger op til kontrol af øvrige ansattes godtgørelser. Da anpartshaveren har indflydelse på driften, vil kontrol af egne handlinger være omsonst, hvorfor fokus bør være på kørselsregnskabets indhold.

Der er ikke rejsegodtgørelse i regnskabet, hvorfor SKAT bemærkninger vedr. dette er irrelevante. Endelig så er SKATs henvisning til Bek. nr. 173 § 5 forkert, da der kun er til og med § 3 i lovbekendtgørelsen."

Klagerens repræsentant har i indlæg af 9. januar 2020 anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2019:

"Vedr. kørsel mellem butik og hjem kan vi tilslutte os at dette er kørsel jf. LL § 9c. Opgørelsen af denne del vil vi lade op til SKAT af gennemføre. Vedr. mangler i kørselsregnskab.

Reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse er fastsat i bek. 173 af 13. marts 2000. Der er IKKE i cirkulæret åbnet mulighed for at SKAT kan ændre og tilføje i forbindelse med implementeringen af lovkendtgørelsen, hvilket gør at det er lovbekendtgørelsens ordlyd som er bestemmende for SKATs praksis. Hvis SKATs praksis ikke kan holdes indenfor denne, er praksis ugyldig. At SKAT har en holdning, men at SKAT ikke kan begrunde denne i lovgivningen er brud på grundloven § 43.

SKAT skriver i sin sagsfremstilling side 2 øverst at "det udbetalte beløb er krediteret konto 69900 - gæld hovedaktionær. Derved skriver SKAT også at det er anpartshavers egen kørsel, hvilket derved gør at SKAT selv har "tilstået" at der er anpartshavers egen kørsel. Derved er punktet vedr. ID på modtager for godtgørelsen dækket ind.

Vedr. formål med kørsel, så er kørsel til f.eks. advokat, [virksomhed7] m.v. entydigt med hensyn til formål. Endvidere er der påført formål på flere af kørslerne, så der må SKAT være mere specifik. F.eks. så er der kørsel d. 25/7-14 og der er der i kørselsregnskabet påført "indkøb" for formål, så vi må konstatere at SKAT rammer ved siden af målet og forsøger igen af komme let omkring sagen igen i stedet for at gå ind i sagens materie. Vi kender personligt den nye sagsbehandler ved SKAT, ..., og hun ved udmærket hvad man kan købe ved [virksomhed7], så dette kan ikke komme som en overraskelse for hende.

Vedr. hvilken bil der er kørt i, kan vi ikke i lovbekendtgørelsen se dette krav, og da SKAT ikke henviser til domspraksis på dette område kan vi også her se at SKAT forsøger selv at lovgive hvilket SKAT bør overlade til Folketinget."

Klagerens repræsentant har videre i indlæg af 15. maj 2020 anført følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"LSR har i sit udkast på afgørelse, lige som SKAT, påpeget at der "ikke har været ført en fornøden kontrol afkørselsregnskabet". LSR har IKKE kommet med bemærkninger vedr. selve kørselsregnskabets indhold, hvorfor vi tolker dette som at dette overholder betingelserne i LL § 9B for udbetaling skattefrit. Vi anerkender at der skal føres kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse når det sker til ansatte. Da anpartshaver ikke er ansat og der derved er interessesammenfald.

LSR henviser til SKM 2007.247 HR. Denne afgørelse gælder vedr. udbetaling af skattefrie godtgørelser jf. LL § 9A, hvorfor denne henvisning ikke ses relevant. Endvidere omhandler denne afgørelse to alm. ansatte, IKKE en anpartshaver. Endelig var forholdene i dommen at den skattefrie godtgørelse var udbetalt som et fast tillæg til lønnen, ikke udbetaling efter de reelle godtgørelsesberettigede tid/ kørsel m.v. Alt i alt kan vi kun konkludere at LSR' henvisning til SKM 2007.247 HR ikke dækker forholdene i vores klients sag og faktuelle forhold.

LSR henviser til SKM 2015.73 ØLR. Dommen omhandler et selskab hvor kørselsgodtgørelse er udbetalt fra udfyldte ugesedler/ arbejdssedler ikke kørselsregnskab. Dommen konkluderer at disse ikke er grundlag nok til at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse på. Selskabet i dommen har endvidere andre ansatte end blot anpartshaver. Denne dom sammen lignet med vores klients forhold kan vi ikke se sammenfald, da 1) der er lavet et kørselsregnskab som hverken SKAT eller LSR har gjort bemærkninger til, 2) der er ikke andre ansatte i selskabet og 3) dommen nævner ikke hvilke kontroltiltag som skal gøres for at anpartshaver kan kontrollere sine egne handlinger. Især sidste punkt, hvilke handlinger som skal gøres førend kravet med kontrol med eget kørselsregnskab er opfyldt, anser vi det kritisabelt at dette i hverken dommen eller juridisk vejledning er dette defineret når der er tale om disse "små selskaber". Denne mangel på definition åbner for at der ikke anlægges de samme præmisser i SKATs kontrol. Vi har fra SKATs hjemmeside fundet en model til skema til kørselsgodtgørelse. Dette skema har nederst på siden 3 felter tiltænkt kontrollen, 1 til modtagers underskrift, 1 til arbejdsgiver underskrive og 1 til efterberegners underskrift. I selskaber hvor alle disse tre er samme person vil det ikke ændre validiteten om der er 3 ens underskrifter. Hvis vi anlægger en revisionstanke på sådanne kørselsregnskaber, vil en effektiv kontrol kun kunne gennemføres hvis en 3. mand kontrollerer og underskriver, men dette kan vi ikke se skulle kunne gennemføres i virkeligheden.

Vi kan kun konkludere at begrebet "effektiv kontrol" som der er anlagt vedr. skattefri kørselsgodtgørelse er et luftkastel som kun selskaber med regnskabsafdeling, økonomidirektør m.v. kan gennemføre og, hvilket reelt vil betyde at selskaber der kun har indehaver ansat ikke kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. Vi anmoder LSR om at betingelserne for "effektiv kontrol" bliver fremlagt i LSR's afgørelse.

Vi kan IKKE anerkende LSR's indstilling til afgørelse."

Udeholdte indtægter

Klagerens repræsentant har til dette punkt bl.a. anført følgende til støtte for klagen:

"Da SKAT ikke har udleveret grundmaterialet til os, eller vores klient har vi meget vanskeligt ved at udfærdige klage vedr. dette punkt.

SKAT opfordres til at dokumentere sin sagsfremstilling, da de anvendte bilag er ikke er vedlagt sagsfremstillingen i sin oprindelige form, men i en af SKAT forarbejdet form. Om denne form er til SKATs eller vores kundes fordel kan ikke vurderes så længe er grundlaget for SKATs agter ikke er fremlagt. Dette gælder endvidere SKATs dokumentation for indtægter I overførsler fra 3. mand.

Endelig skal vil vi opfordre SKAT til at salg af private aktiver så som biler, lpad m.v. ikke beskattes da salg af privat indbo er skattefrit.

Vi skal på vegne af vores kunde anmode om fuld agtindsigt i denne dag, sådan at SKATs fulde grundlag for sagen kan gennemgås.

Af det bearbejdede materiale som SKAT har vedlagt kan vi komme med følgende bemærkninger:

Konto [...39]

Det er overførsler fra vores klients daværende kæreste for ophold og betaling for mad m.v.

Konto [...20]

14/1-2014 + 11/3-2014 + 11/3-2014 [person3], returnering af udlæg for spisning i forbindelse med møde.

14/1-2015 DK-nota, vi sætter stor tvivl om rigtigheden af denne postering, da så store beløb ikke kan køres retur på et dankort, hvorfor SKAT må have rettet i grundoplysningerne fra banken. Det har ikke været muligt at få bekræftet rigtigheden af denne postering.

19/2-2014 + 11/3-2014, privat salg af lpad

7/3-2014, betaling fra [person4]) af kompensation i forbindelse med at [person4] tilbage i 2012/13 ødelagde taget på vores klients privatbolig. Der er flere af disse indtægter, og de relaterer sig alle til beskadigelsen af den tidligere bolig.

Konto [...48]

12/5-2014, DKK 150.000, Hvis SKAT havde udleveret hele materialet ville det kunne ses at det er salg af en bil. Bilen var ikke på plader, hvorfor SKAT ikke kan se denne bil.

Til flere af posterne er der i løbet af året udgifter som passer sammen sådan at det alt i alt giver et nul likviditetsmæssigt. Uden af have set grundmaterialet kan vi konstatere at SKAT har sorteret alle indtægter fra på bankkontiene og set bort fra udgifterne. Derved vil dette give et skævt billede at likviditeten. Endvidere så henviser vi til den Landsskatteretssag for 2012 som pt. verserer. Denne spiller ind i forbindelse med fastsættelsen at primoformuen. SKAT har i sin beregning ikke taget højde for den formue som der er pr. primo indkomståret.

11/9-20 14, DKK 3.000 afdrag på bil returneret af bank da der ikke var dækning på kontoen 4/8-2014, DKK 2.189, check vedr. opsagt mobilabonnement (privat)

Vedr. øvrig personkreds som fremgår af SKATs skrivelse kan vi nævne, [person6] - søster til [klageren]. Betalingerne er vedr. en bil som [klageren] står som leasingtager af, betaler alle udgifter, men at søsteren returnerer [klageren] for udgifterne. Dette er endnu et eksempel på at SKAT har skilt udgifterne og indsætningerne ad."

"Som indledning til dette punkt skal vi henlede opmærksomheden på, at SKAT i sin privatforbrugsopgørelse ikke har taget højde for, at lånet på TDK 200 fra [person10] er udbetalt i kontanter (se bilag 1). Lånet er ydet i 2013 hvor de 50 TDK er anvendt til stiftelse af [virksomhed1] ApS og den resterende kontantbeholdning har vores klient liggende privat.

Da SKAT selv har medtaget lånet på deres privatforbrugsberegning, antager vi, at låneforholdet er godkendt af SKAT.

Vedr. overførelser som SKAT anser for værende skattepligtige har vi følgende bemærkninger:

[finans1]

Konto [...39], 2 overførsler a 4.000 kr. Overførslen er fra [person1], [person11]s kæreste og samlever. Da der er tale om hendes andel af de fælles boligudgifter er det en skattefri overførsel jf. statsskatteloven § 5.

Konto [...20]

*Vedr. [person4], vores klient boede i [by6] før han flyttede til Nordjylland. [person4] blev hyret ind til at reparere taget på vores klients hus. I stedet for at reparere det ødelagde han undertaget og vores klient måtte betale en anden til at udbedre skaden. Denne udgift betaler [person4] af på d. 7/3, 4/4, 4/4, 6/5 m.fl" Se senere vedr. flere betalinger.

**Vedr. [person3] og [person10] ([person10]). Vores klient og [person3] har hjulpet [person10] med hans private økonomi grundet psykiske problemer. [person10] modtog en større erstatning, og denne har han haft liggende i kontanter. For at vores klient har kunnet købe større ting til [person10] har det været nødvendig at der bliver indsat midler på vores klients konto. Disse midler kom sommetider også fra [person3]s konti.

[finans2]

Konto [...48]

Vedr. overførsel d. 120514. Beløb, kr. 150.000,00 er overført fra konto [...92], hvor det er indsat i forbindelse med salg af en uindregistreret bil. Da bilen er uindregistreret fremgår denne ikke af SKATs registre. Bilen er købt af en advokat for 60-70 TDK i 2011-2012. Salg af privat indbo er skattefrit.

***[person6] er vores klients søster. Vores klient havde købt en bil til hende, og hun returnerer kr. 3000,00 hver måned som godtgørelse for udgiften, da det er søsteren som bruger bilen. Vores klients søster kan ikke selv optage lån grundet registrering i Ribers. Søsteren afholder alle udgifter vedr. bilen. Se bilag 2 og 3 vedr. dette.

...

Vedr. anden personlig indkomst, kr. 71.585, regulering vedr. neg. kassebeholdning.

En negativ kassebeholdning fremkommer typisk hvis der sælges varer uden at vi som bogholder 7 revisor ser salgsfakturaen men ser indsætningen på selskabets bankkonto og derved tager den til indtægt i virksomhedens kasse. Normalt vil en sådan neg. kassebeholdning blive reguleret via omsætningen, hvilket skulle have været sket i denne tilfælde. Der er IKKE tale om at der indskydes i selskabet fra anpartshavers private økonomi men indtægter fra selskabets kunder, hvorfor denne dette på ingen måde kan påvirke vores klients private økonomi.

Vi anlægger den påstand at Landsskatteretten bør ændre SKATs afgørelse til at der tale om moms og selskabsskattepligtig omsætning jf. momsloven § 4 og statsskatteloven § 4 for [virksomhed1] ApS.

Ændring af dette medfører IKKE ulovligt anpartshaverlån da der er saldo nok.

Vedr. anden personlige indkomst, kr. 58.864, udlæg for [virksomhed1] ApS

Vi har ikke kunne genskabe SKATs beregning af beløbet, men har kunne beregne en tilnærmet værdi. Vi henviser til forøgelse af de private økonomiske råderum på TDK 150, hvorved det er plads til at foretage udlæg for selskabet."

Klagerens repræsentant har i indlæg af 9. januar 2020 anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse af 17. december 2019:

"Vedr. overførsler fra [person1], så er opstart af samliv ikke ensbetydende med øjeblikkelig samflytning, men en løbende proces, og denne hænger ikke sammen med registrering i folkeregisteret. I dag er [person1] og [person11] samlevende og har fælles barn, hvilket viser resultatet af opstarten i 2013/14.

Vedr. overførsler fra [person4]. Vi kan oplyse SKAT om, at sådanne bilag bliver videregivet til køber af ejendommen i forbindelse med ejendomshandler, da garantiretten tilfalder den nye ejer.

Vedr. [person3] og [person10] ([person10]). Det er ved Landsskatteretten ikke mulige at føre vidner, men vi har som revisionfirma deltaget i flere møder vedr. [person10]'s økonomi og har endnu i dag adgang til hans skatteoplysninger af den grund. Derfor kan vi bevidne at der forelå en aftale om hjælp til den daglige økonomi. Vi har naturligvis frarådet at [person10]'s midler kommer via [person11]s konti, men da alle hans midler lå i kontanter var det nødvendig at indsætte midler på [person11]s eller [person3]s konto da de fleste butikker ikke vil modtage større kontantbeløb. At vi kan bevidne ordningen og at revisor som udgangspunkt er defineret som det offentliges repræsentant. Endvidere at [person11] optager lån ved [person10], en privatperson, viser også at der er et vist bekendtskab mellem de to.

Vedr. overførsel på kr. 150.000

De to konti som SKAT refererer til, er der overførsler mellem, men den primære indsætning sker d. 12/5-14, som er tekstet "til mastercard". Salget af bilen sker i 2014 og afregningen fra bilforhandleren sker til konto [...48]. Vores kunde var ved at få oprettet Mastercard, og det er muligt at opnå en række fordele hvis man deponerer en vist beløb i den forbindelse. For at undgå at vores kunde skulle til at flytte rundt på midlerne efterfølgende blev salgssummen indsat på depotkontoen. Vi ser ikke at SKAT har dokumenteret at der IKKE er tale om salg af privat indbo. Den domspraksis som SKAT henviser til er fra EFTER indkomståret, hvorfor vi ikke kan se at den er gældende i denne sag. Dommene er fra 2018, og vi er i indkomstårene 2013 og 2014. Jf. retskildelæren kan kun domspraksis som var gældende på handlingstidspunktet gøres gældende. Domspraksis og lovgivning sker aldrig med tilbagevirkende kraft med mindre at dette er angivet i lovteksten eller domsteksten. Vi kan ikke se i de to domme et dette er anført. SKAT er velkommen til at komme tilbage med praksis eller domme som var gældende i 2013 og 2014, så vil vi kommentere på punktet der.

Vedr overførsler fra [person6]

[person6] bor i [by8], hvorfor vi har vedlagt en parkeringsafgift. I det fremsendte materiale skriver [person6] også at du er det sidste afdrag på bilen betalt. Mailen er ganske rigtigt fra 2016, men hvorfor skulle hun skrive at du var gælden væk, hvis hun ikke har afdraget den hele vejen igennem. Endvidere så vil sådanne overførsler være omfattet af boafgiftsloven hvis der ikke er tale om en skattefri overførsel.

Vedr. div overførsler i handelsbanken

Vi henviser igen til at den praksis som SKAT anvender ikke var gældende i 2013 og 2014 da dommene er fra 2018.

...

Vedr. rettelse til privatforbrugsopgørelse

Vi har fremsendt korrigeret privatforbrugsopgørelse. SKAT har i sin tidligere opgørelse indarbejdet gæld til [person10], hvorfor vi kun kan se dette som at SKAT godkender gældsbrevet i dets helhed. Provenuet ved optagelse af gæld er skattefri jf. statsskatteloven § 5, hvorfor de kr. 200.000 som er låneprovenuet skal fremgå at beregningen som et aktiv. I gældsbrevet står der at de kr. 200.000 er udbetalt i kontanter, og SKATs accept af gældsbrevet medfører således at udbetalingsmåden accepteres. Ved kun at optage passivet (gælden) og ikke aktivet (lånesummen) vil der ske beskatning ved SKATs privatforbrugsberegning da der kommer til at mangle et aktiv og dermed vil privatforbruget blive negativt. At SKAT har vanskelig ved at tage vores kundes kontantbeholdning med ind deres beregning skal ikke komme vores kunde til skade, da det er normal retspraksis at enhver tvivl skal komme borgeren til gode samt at borgeren er uskyldig indtil andet er bevist.

Det er i skattelovgivningen ikke en bestemmelse om at det er skattepligtigt at ligge inde med en kontantbeholdning, og der netop at det der sker i SKATs beregninger. Alternativt skal både passivet og aktivet helt tages ud, hvilket heller ikke vil gøre at resultatet vil bliver mere retvisende.

Hvis SKAT ikke er enig med os, anmoder vi om at en uvildig syns- og skønsmand foretager en korrekt beregning af privatforbruget."

Hvad angår spørgsmålet om syn og skøn har klagerens repræsentant efterfølgende oplyst, at man ikke længere ønsker at begære syn og skøn i sagen. Baggrunden herfor er en ny byretsdom vedrørende kontantbeløb, SKM 2020.51.BR, som man ønsker at henvise til som erstatning for syn og skøn.

Klagerens repræsentant har videre i indlæg af 15. maj 2020 anført følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Vi anmoder om, at LSR tager stilling til SKM 2020.51 i relation til indeværende sag.

Vores klient får d. 8/10-2013 udbetalt et lån på kr. 200.000. Dette fakta er ikke bestridt af LSR. LSR anlægger i sine bemærkninger til den korrigerede privatforbrugsberegning en holdning om at lånebeløbet er brugt ved årsskiftet hvorfor aktivet på TDK 200 ikke ønskes medtaget. Denne holdning ser vi ikke begrundet i køb at større anskaffelser så som bil, hus og lign. At det ved alm. skulle være muligt at bruge TDK 200 på tre måneder, ser vi ikke for værende sandsynligt, da dette vil svare til et yderligere privatforbrug på kr. TDK 67 pr. måned ud over den indkomst som vores klient allerede har fra selskabet. Vi anmoder om at LSR begrunder hvordan det for en alm. husholdning at kunne forbruge TDK 200 på tre måneder uden at der er tale om køb af større anskaffelser."

Udlodning

Klagerens repræsentant har vedrørende dette punkt bl.a. anført følgende:

"SKAT er af den holdning at der er sket udlodning. Det er ikke fra SKATs side dokumenteret at der er sket en økonomisk overførsel mellem selskabet og anpartshaver, hvorfor SKAT også i sin sagsbehandling omkategorisere beløbet (DKK 84.450) til omsætningen i selskabet. Omkategoriseringen af beløbet til omsætningen kan vi støtte, da posteringen hører til i omsætningen som følge af manglen på registrering af omsætningen og den deraf følgende momsmæssige virkning. Vi kan ikke tilslutte os udlodningen, da beløbet aldrig har været forbi anpartshavers egen økonomi.

Endvidere så har SKAT i sin afgørelse ikke redegjort som sammenhængen mellem omkategoriseringen af posteringen i regnskabet og reglerne om udlodning, hvorfor vi ikke kan kommentere på SKATs holdning. Denne væsentlige uklarhed i SKATs sagsfremstilling gør at den eneste løsning vi finder er at indklage punktet til Landsskatteretten, hvorved SKAT forhåbentlig kommer med en tydeligere redegørelse herfor som vi som rådgiver kan tage stilling til.. Vi har i skrivelse til SKAT d. 15/12-2015 gjort SKAT opmærksom på manglen, men SKAT har ikke afhjulpet denne pr. skrivende dato."

"SKAT har i forbindelse med sin gennemgang af selskabets bogholderi konstateret at vi ved en fejl har fået konteret 2 døgnboksindsætninger på mellemregningen med anpartshaver i stedet for i omsætningen. SKAT har i selskabet overført dette til omsætning hvilket medfører selskabsskat og moms. Dette er vi enige med SKAT i. Derved siger SKAT også at det er selskabets midler og omsætning, og derved er det ikke midler der er kommet via vores kundes private økonomi og derved skal denne fejlpostering ikke påvirke den økonomiske vurdering af vores kundes private økonomi. Der er tale om pengestrømme mellem selskabets kunder og selskabets økonomi, ikke vores klients private økonomi. Midlerne som er indsat er fremkommet via ordinær omsætning i selskabet og ikke via "øvrig indkomst" i vores klients private økonomi. At beskatte dette som udlodning ud fra at privatforbruget er negativt er en sammenblanding mellem privat økonomi og selskabets økonomi der ikke er dokumenteret.

SKAT har fået fremlagt hele selskabets økonomi og har haft relativt få bemærkninger hertil."

Klagerens repræsentant har videre i indlæg af 15. maj 2020 anført følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

" LSR anser det ikke for godtgjort at vores klient har indskudt et beløb på kr. 71.585,54 i selskabet. Som tidligere redegjort, så er der tale om kontant handel i forbindelse med selskabets ordinære drift, en omsætning som skule være indtægtsført i selskabets omsætning blev kun ført på kassen. Ved at dette beløb indtægtsføres vil kasse vende korrekt, og korrektionsposteringen vil bortfalde. Vi anmoder LSR om, at der indtægtsføres yderligere kr. 84.500 i selskabets omsætning, hvorved momsen for selskabet forhøjes med kr. 16.900 og den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 67.600. Mellemregningen med anpartshaver vil ikke ved denne ompostering komme til at "vende forkert"."

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Den påklagede afgørelse

Det fremgår, at klagerens repræsentant tillige er kommet med indsigelser vedrørende forhold, som vedrører indkomståret 2015.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11 bl.a., at Landsskatteretten som klageinstans afgør klager over afgørelser truffet af andre myndigheder.

SKAT har oplyst, at det i afgørelsen anførte vedrørende beløb, der skal selvangives for indkomståret 2015, alene er en servicemeddelelse og ikke en afgørelse. Hertil kommer, at indkomståret 2015 på tidspunktet for SKATs afgørelse ikke var udløbet, ligesom fristen for selvangivelse for indkomståret 2015 ikke var udløbet.

Retten finder derfor ud fra en konkret vurdering, at det af SKAT angivne om, hvad klageren skulle medregne på selvangivelsen for 2015, ikke kan anses for en afgørelse. Det ligger derfor uden for Landsskatterettens rammer i denne sag at tage stilling til klagerens indkomstopgørelse for 2015.

Klagen vedrørende indkomståret 2015 afvises derfor.

Spørgsmål om ugyldighed

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Af § 9 b, stk. 1, fremgår det, at hvis en part under sagens behandling fremsætter anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Af § 19, stk. 1, fremgår det, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at komme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår, at SKAT efter anmodning fra klagerens repræsentant fastsatte fristen for bemærkninger til forslag til afgørelse af 10. november 2015 til den 15. december 2015, og at SKAT i den forbindelse oplyste, at man ikke kunne give yderligere fristforlængelse.

Det fremgår videre, at SKAT modtog repræsentantens anmodning om aktindsigt i sagen den 18. december 2015, hvilket er samme dag, som SKAT traf afgørelse i sagen.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten det ikke godtgjort, at SKAT har begået en sagsbehandlingsfejl, der udgør en så væsentlig mangel, at den påklagede afgørelse må anses for ugyldig.

Retten bemærker herved, at det ikke er godtgjort, at SKAT modtog repræsentantens indsigelser af 15. december 2018 forud for det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse i sagen. Retten henser bl.a. videre til, at SKAT traf afgørelse i sagen tre dage efter udløbet af den fastsatte frist for bemærkninger, og at repræsentantens brev først blev modtaget i SKAT efter udløbet af denne frist.

Den påklagede afgørelse er derfor ikke ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Sagens realitet

Befordringsgodtgørelse

Af ligningslovens § 9, stk. 4, fremgår følgende:

"§ 9. ...

Stk. 4. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for ... befordringsudgifter omfattet af § 9 B ... Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol om administrationen af godtgørelsesreglerne ..."

Af ligningslovens § 9B fremgår bl.a. følgende:

"§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

...

Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet ...

Af § 2 i bekendtgørelse nr. 173 om rejse- og befordringsgodtgørelse af 13. marts 2000 fremgår bl.a. følgende:

"§ 2. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil ...

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

..."

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om klageren i øvrigt måtte opfylde betingelserne for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM 2002.525 VLR, SKM 2007.247 HR og SKM 2009.430 HR, som kan findes på www.skat.dk/jura.

Det følger af praksis, at der i tilfælde af interessefællesskab mellem en skatteyder og et selskab stilles skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse er opfyldt. Der kan fra praksis henvises til SKM 2015.73.ØLR, som kan findes på www.skat.dk/jura.

Det fremgår, at klageren ejede hele anpartskapitalen i Selskabet. Retten finder, at det fremlagte underbilag ikke i sin helhed opfylder de betingelser, der stilles i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder kravene til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Det har derfor ikke været muligt for Selskabet i sin helhed at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for befordringsgodtgørelserne, ligesom det ikke er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at Selskabet har foretaget kontrol.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er ført en effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser var opfyldt. Den manglende kontrol af retmæssig godtgørelse medfører, at samtlige godtgørelser anses for skattepligtige, idet betingelserne for skattefriheden herefter ikke er opfyldt, jf. SKM 2007.247 HR.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Udeholdte indtægter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011 (SKM 2011.208.HR).

Det påhviler som udgangspunkt den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af fast praksis. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM 2008.905.HR).

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af byretsdomme af 30. januar 2013 og 17. august 2018 (SKM 2013.274.BR og SKM 2018.424.BR).

Det fremgår, at der i indkomståret 2014 i en række tilfælde er indsat beløb på klagerens bankkonti, hvilke beløb samlet beløber sig til 332.427 kr.

Klagerens repræsentant har bl.a. oplyst, at der er tale om indbetalinger hidrørende fra salg af private ejendele, herunder en uregistreret bil, klagerens søsters betaling for udlæg til køb af bil, erstatning for tag, fælles boligudgifter og dækning af udlæg ved bespisning m.v.

Klageren har endvidere ifølge Selskabets regnskab foretaget udlæg for Selskabet på i alt 58.864 kr.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at det må påhvile klageren at bevise, at de omhandlede indbetalinger og udlæg stammer fra beskattede midler, eller at der er tale om indbetaling af midler, der ikke tilhører ham. Retten henser herved bl.a. til, at der i alt er tale om et beløb af en væsentlig størrelse, og til, at der i flere tilfælde er tale om gentagne indbetalinger eller om indbetalinger af en væsentlig størrelse.

Retten henser bl.a. videre til det af SKAT opgjorte rådighedsbeløb og privatforbrugsberegningen, som udgør henholdsvis -75.468 kr. og -263.348 kr. Retten finder, at det er med rette, at lånet på 200.000 kr. i 2013 ikke er medtaget som aktiv primo 2014, men i stedet er anset for brugt i 2013. Den af repræsentanten fremlagte beregning kan derfor ikke tiltrædes. SKM 2020.51.BR og den omstændighed, at lånet er ydet den 8. oktober 2013, indebærer endvidere ikke, at lånet ikke skal anses for brugt i 2013.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at repræsentantens oplysninger ikke i tilstrækkelig grad er understøttet af objektive kendsgerninger, der viser, at indbetalingerne ikke er skattepligtige.

Det er derfor med rette, at klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 391.291 kr. Den påklagede afgørelse nedsættes derfor på dette punkt med 71.585 kr. til 391.291 kr.

Hvad angår den resterende del af SKATs forhøjelse, 71.585 kr., henvises der til punktet nedenfor.

Udlodning

Aktionærer og anpartshavere beskattes af alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne eller anpartshaverne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013 med senere ændringer).

Det fremgår, at der i juli måned 2014 via døgnboks er indbetalt henholdsvis 43.750 kr. og 40.750 kr. på Selskabets bankkonto., ligesom der den 25. juli 2014 er posteret en difference på døgnboksindbetaling på -50 kr. Videre fremgår det, at beløbene er posteret på klagerens mellemregningskonto med Selskabet som tilgodehavender for klageren, og at SKAT har anset indbetalingerne som yderligere omsætning i Selskabet. Retten finder, at det ikke er godtgjort, at der er tale om tilskud eller lån fra klageren til Selskabet.

Det fremgår videre af Selskabets regnskabsmateriale, at konto 58000, Kassebeholdning, den 31. december 2014 var negativ med 71.585 kr., og at der den 31. december 2014 er posteret 71.585,54 kr. på klagerens mellemregningskonto med Selskabet som tilgodehavende for klageren med kontoteksten "regl. kasse, privat indskud". Det er imidlertid ikke godtgjort, at klageren har indskudt et beløb svarende til 71.585,54 kr. i Selskabet.

Da beløbene er posteret som et tilgodehavende hos Selskabet tilhørende klageren, er der tilgået klageren en fordel fra Selskabet, som må anses for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 A.

Derfor forhøjes den påklagede afgørelse på dette punkt med 71.585 kr. til 156.035 kr.