Kendelse af 14-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2018

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs afgørelse af 12. januar 2009, at SKAT havde konstateret indsætninger på klagerens bankkonti på 576.432 kr. i indkomståret 2006 og 1.026.713 kr. i indkomståret 2007.

Det fremgår af ovennævnte afgørelse, at SKAT havde anmodet om en redegørelse for indsætningerne på klagerens bankkonti, samt dokumentation herfor. Klageren forklarede, at indsætningerne påført navnet [person1] var indbetalinger fra murermester [person1], som havde fået lov til at lade penge til ham indgå på klagerens konto, og at disse penge efterfølgende var blevet udbetalt til [person1].

Derudover forklarede klageren, at han købte dyre ure i udlandet til venner og bekendte, hvorfor nogle af indsætningerne kunne være for disse ure. Klageren har oplyst, at han muligvis havde købt og solgt nogle biler i den pågældende periode, hvilket kunne have noget med indsætningerne at gøre.

Der er konstateret følgende indsætninger på klagerens konti:

SKAT fandt, at eftersom klageren hverken havde redegjort for eller havde fremlagt dokumentation for indsætningerne, måtte indsætningerne anses som ikke-beskattet indkomst, og klageren blev på baggrund heraf forhøjet med 576.432 kr. for indkomståret 2006 og 1.026.713 kr. for indkomståret 2007. Klageren ses ikke have påklaget afgørelsen.

Der er fremlagt en udskrift af dombogen fra Retten i [by1]. Af dombogen fremgår det, at der blev indgivet anklageskrift i sagen mod klageren til Retten i [by1] den 6. november 2013, og at der blev afsagt dom i sagen den 28. august 2015. Klageren var tiltalt for groft skattesvig samt at have afgivet urigtige eller vildlede oplysninger om bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondsloven. Sagen udsprang af SKATs afgørelse af den 12. januar 2009.

Det fremgår yderligere af dombogen, at anklagemyndigheden efter fornyet gennemgang af sagen, klagerens forklaring i retsmøde, samt den efter retsmødet iværksatte efterforskning, ændrede påstand til frifindelse af klageren. Klageren blev efterfølgende frifundet på den i sagen foreliggende bevisførelse og anklagemyndighedens påstand.

Klagerens repræsentant har anmodet SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007, eftersom klageren var blevet frifundet i ovenstående straffesag.

SKAT har fremsendt et forslag til afgørelse til klagerens repræsentant. Af forslaget fremgår det, at det efter SKATs opfattelse ikke i sig selv kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse, at klageren ikke er dømt i straffesagen.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” ...

5. SKATs begrundelse ifølge forslaget

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2006 og 2007 er udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ikke har begået fejl eller der er andre særlige omstændigheder.

Det forhold, at ændringerne i den skattepligtige indkomst ikke har medført en straf er ikke i sig selv grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

SKAT finder ikke, at der i straffesagen konkret er taget stilling til behandlingen af de beskattede beløb.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 ikke genoptages.

6. SKATs endelige afgørelse

Indsigelsen mod SKATs forslag er begrundet med:

Der er endvidere henvist til Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2015 (j.nr. 13-5459351)

Der er ikke korrekt, at der, som udgangspunkt, skal gives tilladelse til genoptagelse, hvor den skattemæssige ændring udgør minimum 5.000 kr. Det er et krav, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt.

Du er for indkomstårene 2006 og 2007 beskattet af en række indsætninger i [finans1] og i [finans2], som ikke er medregnet i indkomsten. Du er i forbindelse med sagen kommet med forklaringer til nogle af indsætningerne, men du har ikke indsendt nærmere dokumentation. Du har endvidere ikke påklaget SKATs afgørelse.

SKAT finder ikke, at der er begået myndighedsfejl ved behandling af sagen.

SKAT finder endvidere stadig ikke, at der i straffesagen konkret er taget stilling til behandlingen af de beskattede beløb.

I Landsskatterettens afgørelse af 20. april 2015 har SKAT under straffesagen fremlagt et nyt skøn over indkomsten. Landsskatteretten har efter en konkret vurdering fundet, at det må anses for urimeligt, at opretholde det tidligere skøn, og at der derfor forelå særlige omstændigheder.

I nærværende sag er der ikke på samme måde fremkommet et nyt indkomstgrundlag under straffesagen. SKAT finder ikke, at de 2 sager er sammenlignelige.

SKAT fastholder, at der ikke er grundlag for at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007.

... ”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om genoptagelse og nedsættelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007, med henholdsvis 576.432 kr. og 1.026.713 kr. Subsidiært, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

” ...

2.1. Formelt

Det er min klare opfattelse, at reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse i den foreliggende sag.

Der skal således som udgangspunkt gives tilladelse til genoptagelse, såfremt der vil være grundlag for at foretage ændringer i mere end ét indkomstår. Dette gælder i alle tilfælde, hvor den skattemæssige ændring angår beløb udgørende minimum DKK 5.000.

In casu er der tale om forhøjelser udgørende hhv. DKK 576.432 (indkomståret 2006) og DKK 1.026.713 (indkomståret 2007).

***

I den foreliggende sag er der endvidere truffet en strafferetlig afgørelse, hvorefter [person2] ikke er fundet skyldig i at have foretaget forsætlig skatteunddragelse.

Det anerkendes hertil for så vidt, at den materielle skatteretlige bevisvurdering ikke er identisk med den strafferetlige bevisvurdering.

Imidlertid er vurderingerne i sagens natur i stort omfang ensartede, idet det i øvrigt ikke fremgår, om anklagemyndigheden påstod frifindelse på grund af manglende bevis for de objektive forhold (som er nærværende sag vedkommende) eller de subjektive forhold (som ikke er nærværende sag vedkommende). Nedenfor under pkt. 1.2 gentages derfor de materielle synspunkter, som blev fremført under straffesagen.

Samme synspunkt vedrørende den strafferetlige indvirkning på skatte- og forvaltningsretten synes at have været udslagsgivende for den af Landsskatteretten trufne afgørelse af 20. april 2015 (j.nr. 13-5459351), hvor skatteyderen tilsvarende var blevet frifundet for nogle af de pådømte forhold under en straffesag.

Der er intet grundlag for - som SKAT - at antage, at det i straffesagen nye fremlagte skøn over indkomstansættelsen skulle medføre en afgørende forskel i sammenligning med den her foreliggende sag. I den refererede afgørelse var der således tale om, at kravet over for den tiltalte alene blev delvist opgivet. In casu har Anklagemyndigheden besluttet at undlade forfølgning for så vidt angår det samlede krav. Så meget desto mere må afgørelsen herefter anses for at være retningsgivende i det foreliggende tilfælde.

For nærværende burde SKAT imidlertid alene have forholdt sig til, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt, idet det end ikke burde være fornødent at fremsætte de mere fyldestgørende bemærkninger for så vidt angår det egentlige ønske om ændring. Henset til SKAT’s synspunkt, så skal jeg dog nedenfor søge at uddybe min opfattelse af, at SKAT har begået fejl.

Af samme grund forekommer det således også at være udtryk for en lidet omfattende sagsbehandling, når det i forslaget til afgørelse alene kortfattet anføres, at [d]et forhold, at ændringerne i den skattepligtige indkomst ikke har medført en straf [..] ikke i sig selv [er] grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

For god ordens skyld præciseres hertil, at genoptagelse i henhold til den omtvistede regel ikke forudsætter egentlig culpa fra SKAT’s side, idet et sådant krav udgik i forbindelse med ændringen af reglerne i 2013.

Ex tuto fremhæves dog, at allerede anklagemyndighedens beslutning om at påstå frifindelse, sammenholdt med den efterfølgende frifindelse, støtter antagelsen om, at der kan være begået fejl.

Anklagemyndighedens beslutning om at påstå frifindelse - henholdsvis dommen i sig selv - må ligeledes ses som udtryk for en af bestemmelsen omfattet særlig omstændighed.

1.2. Materielt

I relation til de materielle forhold, så skal jeg i det nedenstående gentage nogle af de forhold, som i sig selv ses at udgøre de påberåbte fejl.

***

For så vidt angår konto nr. [...97] i [finans1] bemærkes det, at der vedrørende posteringen den 27. februar 2006 er tale om en indbetaling. Det ses imidlertid ikke nærmere dokumenteret eller undersøgt, hvem indbetalingen hidrører fra, hvorfor det gøres gældende, at der ikke er objektivt grundlag for at statuere, at der er tale om en skattepligtig indtægt.

Dette ses herefter i sig selv at være udtryk for en fejldisposition fra SKAT’s side, jf. ovenfor.

Tilsvarende gælder vedrørende posteringen den 24. maj 2006 på DKK 5.050,52 og en advis vedrørende en indbetaling 16. juni 2006 på kr. 29.446,96 samt indbetalingerne den 7. juli 2006 på check DKK 3.267,82 og en indbetaling den 12. juli 2006 på DKK 8.000.

De 5 første posteringer vedrørende denne konto ses således ikke nærmere at være blevet undersøgt. Der er derfor tale om en rimeligt begrundet tvivl på disse punkter.

For så vidt angår de resterende posteringer fra 31. juli 2006 til og med 28. december 2006, samt en enkelt postering i 2007, ses disse posteringer alle at hidrøre fra ([person1]).

Om disse 11 indbetalinger har [person2] forklaret, at de vedrører betalinger til [person2]s arbejdsgiver, ([person3]), der var ved at skifte pengeinstitut,. Denne har derfor i realiteten blot benyttet [person2]s konto som en form for mellemled, idet indbetalingerne efterfølgende er hævet kontant og betalt til ([person3]) eller er blevet overført til ([person3]).

***

De enkelte kontoudtog fra [finans4] fremgår af straffesagens forhold 1, bilag 4, fane 1, udskrift nr. 34 og følgende.

Hertil gøres gældende, at disse kontoudtog dokumenterer, at der efter indbetalingerne fra ([person1]) successivt er overført beløb i samme størrelsesorden eller sket kontant hævning, således som [person2] har forklaret.

På posteringerne/kontoudtogene fremgår det blot, at der er tale om overførsel, og det ses ikke nærmere undersøgt, hvem overførslen er sket til. Det må derfor også konstateres, at der ikke er objektivt grundlag for at tilsidesætte [person2]s forklaring om, at overførslerne er sket til ([person3]).

***

Specifikt i forhold til de indtægtsførte forhold vedrørende [finans2] Master Card [...13] gøres det gældende, at det må lægges til grund, at posteringerne vedrørende denne konto i realiteten vedrører månedlige betalinger af de træk, som [person2] har foretaget på sit Master Card.

De midler, der er indsat til betaling af trækkene på Master Card er således kommet fra andre steder i [person2]s privatøkonomiske sfære. Der er således i realiteten ikke tale om indtægter, men i virkeligheden tale om udgifter, der bliver betalt.

Det synes således overordnet at være udtryk for begrebsforvirring at definere disse betalinger af udgifter på Master Card som indtægter, der skulle have været beskattet.

Der er heller ikke gjort nærmere rede for, hvorfra betalingerne stammer, når bortses fra, at det er konstateret, at flere af betalingerne er sket fra andre af [person2]s konti. Herefter kan der pr. definition ikke være tale om, at [person2] skulle have unddraget sig beskatning.

***

For så vidt angår forhold hidrørende fra [finans2] privatlønkonto [...26] gøres det ligeledes gældende, at der ikke er tilvejebragt et fyldestgørende oplysningsgrundlag fra SKAT’s side.

[person2] har forklaret, at nogle af indbetalingerne må stamme fra salg af biler, og at andre betalinger kan være betalinger af a conto løn. Denne forklaring er plausibel, eftersom det kneb for ([person3]) at betale [person2]s løn på normal vis.

[person2] har bl.a. forklaret om overførslen den 23. februar 2007 (overført 205.000 kr. ”delvis ved check”), at der evt. kan være tale om salgssummen vedrørende salg af en bil.

Det samme gælder en postering den 1. juni 2007 på DKK 200.000, hvilket tidsmæssigt hænger sammen med salg af en Porsche den 29. juni.

Posteringen den 7. november 2007 vedrørende døgnboksindbetaling på DKK 60.000 synes - logisk set - mere at hænge sammen med ([person4]) frisørforretning, og posteringen den 5. december 2007 vedrørende advis nr. * kr. 35.000,- er der ikke tilvejebragt nærmere oplysninger omkring.

Det burde således fra SKAT’s side have været fastlagt, hvad det pågældende advis dækker over.

Da det ikke ses nærmere dokumenteret, hvorfra indbetalingerne stammer, gøres det gældende, at der er tale om skattefri salg af biler. Alternativt kan der være tale om a conto betalinger af løn fra ([person3]), som allerede er indgået i beskatningen, idet disse betalinger må formodes at være en del af det beløb, som arbejdsgiveren har indberettet til SKAT.

***

For så vidt angår straffesagens bilag 1-7 (posteringsoversigt fra en konto i [finans2], kontonr. [...77]) indgår der et beløb stort DKK 159.000 fra posteringerne på dette bilag, hvortil [person2] har forklaret, at da ([person3]) gik konkurs, blev der lavet et system, hvor ([person4]) CVR- og moms nr. blev anvendt.

Det må lægges til grund, at ([person4]) har modtaget kontoudtogene fra banken uden at reagere herpå.

[person2] regnede med, at en eller anden skulle lave et regnskab for eventuelle indtægter og er i øvrigt af den opfattelse, at ([person4]) var bekendt med anvendelsen af CVR-nr. og hendes bankkonto.

Hver gang der kom en indbetaling, blev pengene meget hurtigt enten overført eller hævet, hvilket fremgår af bilagene 1-7 fra straffesagen. Det ses ikke nærmere dokumenteret, hvortil pengene blev overført, når der på bilaget kun står ”overførsel”.

Det må herefter antages, at der er tale om overførsel til ([person3]), jf. ovenstående. Af samme grund bestrides det, at der skulle være tale om skattepligtig indkomst.

***

Overordnet vedrørende [person2]s privatøkonomi må det lægges til grund, at han har haft forskellige former for indtægtsgrundlag, og herunder at han løbende har fået udbetalt arbejdsskadeerstatning.

I 2003 eller tidligere solgte han en ejerlejlighed i [adresse1] i [by2], hvorved han fik et provenu på ca. DKK 1 million, og i 2005 havde han solgt en lejlighed med et provenu på ca. DKK 1 million, ligesom han fra sine forældre havde arvet ca. DKK 500.000.

Den 1. november blev ejendommen beliggende [adresse2], [by2] solgt med en avance på ca. DKK 2.095.000.

Det må derfor lægges til grund, at privatforbruget, som [person2] havde i den relevante periode, formentlig har været dækket af penge, som han tidligere har fået udbetalt fra forsikringsselskabet, arv eller provenu ved salg af fast ejendom.

De penge er blevet lagt i en bankboks, og [person2] har forklaret, at han løbende har hentet penge i bankboksen.

For så vidt angår udskiftningen af biler, så er udskiftningen sket successivt, således at der ikke har været tale om markante tab på bilerne, idet disse løbende er blevet skiftet ud/byttet til nogenlunde samme pris.

I og med, at der har været tale om løbende udskiftning uden de store tab, gøres det gældende, at der ikke har været et privatforbrug af en sådan størrelse, at dette i sig selv skulle kunne indikere, at der har været tale om unddragelse af skattepligtige indtægter.

Særligt for så vidt angår SKAT’s referat af sagen, herunder telefonisk samtale med [person2], bemærkes det, at der ikke blev udsendt et referat fra SKAT til [person2], hvorfor dette notat ikke kan tillægges nogen bevismæssig værdi.

SKAT’s medarbejder har formentlig misforstået konstruktionen vedrørende [person2]s position som mellemstation for betalinger fra ([person1]) til ([person3]), hvilket tillige er udtryk for en fejl fra SKAT’s side, jf. de indledende bemærkninger herom.

Forklaringen herpå kan være, at navnene i høj grad ligner hinanden.

SKAT har i sagen skønnet, at [person2] og ([person4]) skulle have et negativt privatforbrug (DKK -88.331,00; kun for 2007, idet privatforbruget var positivt med DKK 351.736 i indkomståret 2006).

Når imidlertid henses til, at der i andre sager, f.eks. SKM 2012.81 BR (negativt privatforbrug opgjort til DKK -384.627 – indkomstopgørelsen i sidste ende skønsmæssigt alene forhøjet med kr. 200.000,00) og SKM 2014.134 BR (negativt privatforbrug opgjort til kr. -248.394,00; indkomstopgørelsen i sidste ende skønsmæssigt alene forhøjet med kr. 340.000,00) er opgjort et betydeligt mere negativt privatforbrug, sammenholdt med en væsentligt mindre påstået skatteafgiftsunddragelse, så er SKAT’s skøn også af denne grund i væsentlig grad ansat for højt.

2. Betingelserne indeholdt i skatteforvaltningslovens § 27

[person2] er først blevet bekendt med det egentlige sparsomme grundlag for ovenstående i forbindelse med anklagemyndighedens endelige frifindelsespåstand, og herunder i forbindelse med den forudgående mundtlige bevisførelse. Den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, indeholdte frist må herefter tillige betragtes som overholdt.

Synspunktet understøttes tillige af den i pkt. 1.1 omtalte Landsskatteretskendelse af 20. april 2015 (j.nr. 13-5459351).

... ”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringer. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2006 og 2007 udløb henholdsvis den 1. maj 2010 og 1. maj 2011. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev modtaget hos SKAT den 28. august 2015, og fristen er således sprunget. Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse af skatteansættelsen, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, er opfyldt.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som oplistet i bestemmelsens nr. 1-7.

De i sagen foreliggende forhold kan ikke anses for sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke efter Landsskatterettens opfattelse foreligger myndighedsfejl, ligesom retten ikke finder, at SKAT har truffet afgørelsen på et forkert grundlag.

SKAT anses ikke for at have tilsidesat officialmaximen. SKAT har lavet en forhøjelse af klagerens indkomst for de pågældende indkomstår 2006 og 2007, på baggrund af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto. I tilfælde, hvor der er konstateret indsætninger af en vis størrelse eller omfang, som ikke ses at være indtægtsført, påhviler det klageren at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, som ikke skulle beskattes, eller som allerede er blevet beskattet.

Det er rettens opfattelse, at SKAT har truffet afgørelse på et tilstrækkeligt grundlag, hvorfor de ikke ses at have undladt at indhente materiale væsentligt for skattesagen.

Det forhold, at klageren ved dom den 28. august 2015, blev frifundet, er ikke i sig selv en særlig omstændighed, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.

Ud fra det i sagen fremlagte materiale ses de beskatningsmæssige problemstillinger ikke at have være behandlet i nærværende straffesag, hvorfor Landsskatteretten ikke anser retten for at have taget stilling til klagerens beskatningsgrundlag, men alene til, at det kan dokumenteres, at klageren har begået et strafbart forhold.

Det er i øvrigt Landsskatterettens opfattelse, at LSR 13-5459351 ikke finder anvendelse i nærværende klagesag, da den pågældende afgørelse ikke anses for at være sammenlignelig.

I LSR 13-5459351 genoptog Landsskatteretten klagerens skatteansættelse. Begrundelsen herfor var, at SKAT havde ændret skønnet væsentligt i forbindelse med en straffesag mod klageren. I straffesagen lagde byretten det fornyede skøn til grund i afgørelsen. Derudover kunne Landsskatteretten ikke udelukke, at SKATs skøn i SKATs oprindelige afgørelse, havde medført en materielt urigtig ansættelse, som det konkret måtte anses for urimeligt at opretholde.

Retten finder, at der ikke er indkommet materiale, der kan begrunde en ændret ansættelse. Der er lagt vægt på, at klageren ikke ses at have fremlagt dokumentation for de i klagen fremførte påstande.

Udover udfaldet af straffesagen ses samtlige de forhold, klageren har anført til støtte for sin genoptagelsesanmodning, at have været klageren bekendt senest siden SKATs afgørelse af 12. januar 2009. Derved vil 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, også være overskredet. De argumenter og oplysninger, som klageren er kommet med til støtte for, at skatteansættelsen er fejlagtig, er oplysninger, som klageren havde mulighed for at fremkomme med enten i forbindelse med den oprindelige skattesags behandling eller have fremført overfor klageinstansen, såfremt han havde benyttet klageadgangen til at få efterprøvet den pågældende skatteansættelsen. Der ses således ikke at foreligge konkrete nye forhold eller oplysninger, som ikke tidligere har været tilgængelige for klageren.

På baggrund af ovenstående finder retten, at der ikke kan ske genoptagelse af indkomstårene 2006 og 2007.

Der ses ikke at være fremkommet materiale under sagen eller være omstændigheder til stede, som gør, at Landsskatteretten ikke på det foreliggende grundlag kan behandle sagen. Der anses således ikke at være grundlag for hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.