Kendelse af 24-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Det fremgår af [[person1]] ansættelseskontrakt af 2. april 2013, at [[person1]] er ansat som direktør i [virksomhed1] ApS med CVR. nr. [...1], herefter omtalt som selskabet. Det følger af ansættelseskontrakten, at ansættelsen har virkning fra den 1. januar 1993.

[[person1]] er ikke aktionær i selskabet.

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at selskabet opstod den 1. juli 1990 som en sammenlægning af [[person1]] og hovedaktionærens selskaber.

Det fremgår af opslag på www.cvr.dk, at [[person1]] den 10. januar 1994 udtrådte af direktion i selskabet.

Lønnen er ifølge ansættelseskontrakten aftalt til 30.000 kr. pr. mdr.

[[person1]] har oplyst, at der er indgået en mundtlig aftale om en bonusordning, hvor [[person1]] har fået udbetalt 1.000.000 kr. i indkomståret 2014 og udbetalt 1.250.000 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har på baggrund af selskabets regnskaber, lagt til grund at [[person1]] og dennes ægtefælle har fået lån på favorable vilkår, herunder at der ikke er beregnet rente af lånene.

SKAT har oplyst, at de udbetalte bonusser er blevet anvendt til at udligne[F.S] og dennes ægtefælles gæld til selskabet.

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som er erhvervet for 1.639.500 kr. den 29. oktober 1996.

Det fremgår af lejekontrakt underskrevet den 4. oktober 1996 af [[person1]] som lejer og selskabet som udlejer, at [[person1]] lejer lejemålet beliggende [adresse1], [by1], med virkning fra den 1. december 1996 og indtil det opsiges.

Den månedlige leje udgør 2.000 kr. og aconto udgør 900 kr., ifølge lejekontrakten. Lejen er ikke reguleret siden indgåelsen af lejemålet.

Det følger af lejekontrakten, at [[person1]] har den indvendige vedligeholdelse.

SKAT har oplyst, at selskabet afholder udgifter til el, varme, bygningsforsikring og vedligeholdelse. SKAT har forudsat at [[person1]] aconto på 900 kr. dækker de faktiske udgifter.

Det fremgår af BBR, at ejendommen består af 1 parcelhus og 2 udehuse. Ifølge BBR består beboelsesejendommen af 423 m² boligareal og 0 m² areal til erhverv.

Der foreligger følgende ejendomsvurderinger til ejendommen:

[[person1]] har oplyst, at ejendommen har tre bygninger, der tidligere har fungeret som skole. Hovedbygningen er indrettet til beboelse med to lejligheder, hvor [[person1]] lejer den ene lejlighed af selskabet. De resterende bygninger anvendes af selskabet.

SKAT har oplyst, at lejemålets beboelsesareal er 219 m².

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at indberette værdi af fri bolig som B-indkomst til [person1].

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har været på kontrolbesøg i selskabet. Der henvises til fremsendte kontrolrapport.

Ved kontrolbesøget er det konstateret, at selskabet udlejer en lejlighed til [person1].

[person1] er, ifølge ansættelseskontrakt, ansat som direktør i selskabet.

Selskabet har af flere omgange lånt penge til [person1] og hans hustru [person2] på fordelagtige lånevilkår.

Til udligning af en del af denne gæld har [person1] i 2014 ekstraordinært fået løn på 1.000.000 kr.

Ifølge revisor, vil der igen i oktober 2014, blive udbetalt ekstraordinær løn, til udligning af gæld, på 1.250.000 kr.

[person1]s løn ifølge ansættelseskontrakt udgør 30.000 kr. pr. måned.

Ud fra en vurdering af ovenstående, anses [person1] for at have bestemmende indflydelse i selskabet og væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Den omstændighed, at det udelukkende er [person3] der står registreret som dirktør i Erhvervsstyrelsen ændre ikke SKAT´s vurdering. Der ligger en ansættelseskontrakt dateret den 1/4 2013, hvor [person1] er ansat som direktør. Endvidere anses de ekstraordinære lønudbetalinger til udligning af gæld til selskabet fortsat som værende et udtryk for [person1] har en tæt tilknytning til selskabet og hermed en bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Helårsbolig stillet til rådighed for personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder tillige situationer, hvor medarbejderen betaler arbejdsgiveren for råderetten. I disse tilfælde nedsættes en opgjorte værdi af fri bolig med medarbejderens betaling til arbejdsgiveren.

Beregningen af fri bolig efter ligningslovens § 16 stk. 9 tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen. Der beregnes henholdsvis 5 % og 1 % af et beregningsgrundlag med tillæg af ejendomsskat.

Ifølge regnskabet betaler selskabet alle udgifter på ejendommen, også ejendomsskatter.

Selskabet gøres opmærksom på, at hvis selskabets betaling af udgifter til eksempelvis varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende overstiger den modtagne betaling herfor fra medarbejderen, er differencen skattepligtig for medarbejderen.

I det følgende forudsættes det, at særskilt betaling på 900 kr., dækker de faktiske udgifter.

[...]

Beregning:

Indkomstår 2012

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1993 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

Indkomstår 2013

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1996 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

Indkomstår 2014

Beregningsgrundlaget for de 5 % udgør, for ejendomme anskaffet 19. maj 1993 eller senere, det største beløb af enten den kontante anskaffelsessum forhøjet med forbedringsudgifter eller ejendomsvurderingen året før.

Den kontakte anskaffelsessum kendes ikke, men det forudsættes at denne værdi er lavere end vurderingen året før.

SKAT har den 4. juli 2017 fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”SKAT har taget udgangspunkt i den vurdering der foreligger. Vurderingen er efter vores oplysninger ikke påklaget. Vurderingen er grundlaget for beregningsmodellen for vurdering af fri bolig og ud fra et objektivt synspunkt skal denne anvendes. Herudover har vi taget højde for, at en del af boligarealet er udlejet. Der er her taget udgangspunkt i selskabets egne oplysninger til os.

Den vurdering der er på side 5 i SKATs sagsnotat er udelukkende et indledende regneeksempel som ikke er retvisende og den kan ikke anvendes. Det fremgår tydeligt af sagsnotatet:

"For at få en fornemmelse for hvor vi ligger henne med en sådan beregning foretages en beregning, men den er udelukkende på kvm.-fordeling og det er ikke rigtigt da lagerbygningen overfor stuehuset bestemt ikke har samme kvm. Værdi som stuehuset og murstensbygningen i mellem stuehuset og lagerbygningen sandsynligvis heller ikke har samme værdi som stuehuset. I øvrigt kendes standen på hele ejendomme ikke.

MEGET løselig beregning – kun for at få en pejling:"

Ejendomsvurderingen er selskabet bekendt. Den omstændighed, at selskabet nu vurderer, at deres ejendom ikke er korrekt vurderet, giver ikke anledning til en ændret opfattelse af den foretagne vurdering af beskatning af fri bolig. Af bilag til selskabets mail fremgår det tillige, at det er ejers ansvar at oplysningerne til BBR om ejendommen er korrekte.

Vurderingen af grundlaget for beskatning af fri bolig er nøje beskrevet i sagsnotatet og der henvises hertil.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at vores afgørelse er korrekt.”

SKAT har i udtalelse af 26. september 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om at stadfæste SKATs afgørelse af de grunde, Skatteankestyrelsen anfører i indstillingen. Det er således fortsat SKATs opfattelse, at direktør [person1] har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform og selskabet skal derfor indberette værdien af fri bolig opgjort efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 9, jf. skattekontrollovens § 7 C.

Vi henviser i øvrigt til vores udtalelse af dags dato vedrørende selskabets direktør, [person1], jeres j.nr. [...].”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om annullering af SKATs afgørelse.

Klageren har til støtte for dette anført:

”På ovennævnte selskabs vegne skal vi hermed påklage den af Skat trufne afgørelse vedrørende værdi af fri bolig for selskabets ansatte, [person1].

[person1] er ansat direktør i selskabet, som det fremgår af ansættelseskontrakt. Kopi heraf vedlægges.

[person1] har ansvaret for en af produktionslinjerne i selskabet, men har derudover ingen bestemmende indflydelse på administration - herunder lønforhold.

Det overordnede ansvar for selskabets økonomi og administration, herunder lønforhold varetages alene af [person3], som er hovedanpartshaver og direktør.

Endvidere medsendes kopi af afgørelse fra Skat.

Vi skal på baggrund heraf anmode Skatteankestyrelsen om annullering af Skat’s afgørelse.”

Klageren har den 24. maj 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”I forbindelse med høring af SKATs udtagelse af 30. marts 2016, er det blevet os bekendt, at SKAT i deres opgørelse efter LL § 16, stk. 9, har anset ejendommen som et parcelhus, hvorfor udbygninger kun indgår med 5 %. Vi er på ingen måde enig i SKATs vurdering af, at der er tale om et parcelhus. Ejendommen er en nedlagt skole, og hovedhuset består af to lejligheder, hvorfor vurderingen må være fejlbehæftet på den ene eller anden måde.

SKAT har i deres notat side 5 tidligere anset, at lejen minimum skal udgøre 41.239 kr., hvilket er langt under det halve af, hvad der fremgår af SKATs afgørelser. Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om en nedlagt skole, beliggende på landet, uden naboer. Ejendommen består af 3 bygninger, hvor hovedbygningen er indrettet med 2 lejligheder, hvor [person1] lejer den ene lejlighed og hvor det ikke har været muligt at udleje den anden lejlighed pga. ejendommens beliggenheden.

Så ud over det er vores påstand om at [person1] på ingen måde har indflydelse på egen aflønning og omfattet af reglen i LL § 16 stk. 9, skal vi også gøre gældende at SKATs opgørelse efter LL § 16, stk. 9 som et parcelhus ikke er korrekt.

Skulle Skatteankestyrelsen finde at [person1] grundet sin ansættelse som teknisk direktør er omfattet af LL § 16, stk. 9 er det vores opfattelse at værdien maksimalt kan sættes til den af SKATs opgjorte værdi side 5.

Vi har vedhæftet BBR-Meddelelse, hvor det fremgår at der er tale om fritliggende enfamilieshus (parcelhus), hvilket jo ikke er korrekt, idet ejendommen er en tidligere skole, hvor hovedbygningen består af to lejligheder, se vedlagt side 3. Bygning 2 er ikke et udhus med skolebygningen og opført i 1930, hvor hovedhuset er opført i 1875.”

Klageren har den 5. juli 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse:

”Det er vores opfattelse, at det er de faktiske forhold som der skal lægges vægt på og ikke en fejl-registrering i BBR, hvilket der ligger op til flere afgørelse på. Se evt. SKM 2017.95LSR:

”Det er Landsskatterettens opfattelse, at der skal tages stilling til, om vurderingen er åbenbart forkert, når der blandt andet henses til ejendommens fremtræden og faktiske benyttelse.

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i væsentligt omfang, hvorfor der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5.”

SKAT skriver de ikke er bekendt med standen på ejendommen men det fremgår helt tydeligt at Bygning 2 ikke er et udhus med skolebygningen og at denne er opført i 1930, hvor hovedhuset er opført i 1875.

Igen skal vi gøre opmærksom på, at [person1] ingen indflydelse har på egen aflønningsform og derfor ikke omfattet af LL § 16 stk. 9 såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] har betalt for lidt i husleje er det vores opfattelse forholdet er omfattet af LL § 16, stk. 3, markedsleje.

Der skal her gøres opmærksom på, at der er tale om en nedlagt skole, beliggende på landet, uden naboer. Ejendommen består af 3 bygninger, hvor hovedbygningen er indrettet med 2 lejligheder, hvor [person1] lejer den ene lejlighed og hvor det ikke har været muligt at udleje den anden lejlighed pga. ejendommens beliggenheden.”

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

[[person1]] er direktør i selskabet. [[person1]] ejer efter det oplyste ikke selv anparter i selskabet.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at [[person1]] har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at [[person1]] har opnået fordelagtige låneaftaler, [[person1]] har fået lønbonusser på henholdsvis 1.000.000 kr. og 1.250.000 kr. samt at [[person1]] husleje på 2.000 kr. (eksklusive aconto) ikke er reguleret siden 1996.

[[person1]] har beboet ejendommen siden 1996. Ejendommen er derfor stillet til rådighed for [[person1]] og dennes familie i de pågældende indkomstår.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. til den skattepligtiges indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.11 pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

[[person1]] er jf. ovenstående omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM.2008.981.LSR.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henføres til den erhvervsmæssige andel. Der er med andre ord tale om en fordeling efter værdi og ikke efter areal.

Der er ikke foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henføres til erhvervsarealet. Ved beregningen har SKAT i øvrigt alene foretaget beskatning af den del af ejendomsværdien, der kan henføres til klagerens lejlighed.

Værdien af fri helårsbolig vedrørende ejendommen, for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 opgøres som beregnet af SKAT. SKAT har for indkomståret 2012 beregnet værdi af fri bolig til 67.796 kr. Dette beløb skal være 65.796 kr.

Det er dermed med rette, at SKAT har pålagt klageren at indberette værdi af fri bolig efter skattekontrollovens § 7 C.

Repræsentanten har henvist til SKATs sagsnotat, hvoraf værdi af fri bolig er opgjort til 41.239 kr.Landsskatteretten skal hertil bemærke, at beregningen i SKATs sagsnotat, ikke er korrekt efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet grundværdien ikke er medtaget i beregningsgrundlaget

Landsskatteretten stadfæster hermed i øvrigt SKATs afgørelse.