Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

SKAT varslede den 14. januar 2014 en ansættelsesændring af klagerens selvangivne lempelsesberettigede indkomst for indkomståret 2010, idet klageren ikke havde indsendt materiale med oplysning om antal opholdsdage i Danmark som anmodet om i breve af henholdsvis den 21. august 2013 og 2. oktober 2013. Klageren havde i mail af 25. november 2013 til SKAT anført, at han håbede, at han kunne fremsende det ønskede materiale i nærmeste fremtid.

Klageren reagerede ikke på forslaget, som derfor dannede grundlag for årsopgørelse nr. 2. Klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2010 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 13. februar 2014.

Klagerens revisor anmodede den 20. april 2015 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 med henblik på at opnå lempelse af skatten efter ligningslovens § 33 A. Vedlagt anmodningen var oversigt over ophold i Danmark med tilhørende bilag, herunder logbog, boardingpas, kvittering for køb i udlandet, hotelregninger m.m.

SKAT foreslog ved brev af 28. oktober 2015 ikke at genoptage skatteansættelsen for 2010, men alene for 2011, hvor SKAT foreslog at lempe skatten af udenlandsk lønindkomst i overensstemmelse med anmodningen.

Som svar på SKATs forslag skrev klageren i brev af 18. november 2015 følgende:

”Jeg har modtaget jeres brev af 28. oktober 2015, hvor I afviser at genoptage min skatteansættelse for 2010. Jeg har i hele 2010 arbejdet i udlandet, henholdsvis i Nigeria i første halvår og i Tyrkiet i andet halvår. Jeg arbejder fortsat i Tyrkiet under samme vilkår som i 2010.

Pga. min meget pressede situation med meget arbejde, store økonomiske tab, og mine meget ringe muligheder for at være sammen med min familie og venner, hvor en gammel ven og pilot desuden styrtede ned med sit fly og slog sig ihjel i foråret 2013, har jeg ikke overskuet at svare løbende på skrivelser fra SKAT.

Jeg mistede mit arbejde i Danmark i oktober 2008, da det daværende [virksomhed1] gik konkurs. Herefter fulgte 1/2 år i arbejdsløshed, hvor jeg søgte job i hele verden, jeg var bl.a. til samtale i Japan, Korea, Tyskland og Tyrkiet dog uden held. Pga. presset økonomi måtte jeg tage job i [by1] i Nigeria fra midt 2009. Det er farligt at opholde sig i [by1] især for europæere, så når jeg ikke arbejdede, opholdt jeg mig på hotel bag tremmer. Internetforbindelsen var svingende, og ofte blev vi udsat for krav om bestikkelse i forbindelse med, at vi blev transporteret med firmaets egne biler mellem lufthavn og hotel. Overnatning i andre byer i Nigeria på hoteller af skiftende kvalitet og med oplevelser, hvor [...] aflivede mennesker på åben gade. Det var ikke nogen sjov tid. Enden på dette blev, at jeg mere eller mindre flygtede ud af landet direkte til [by2] i Tyrkiet, hvor jeg nu havde fået tilbud om job.

Dette for at fastlægge, at jeg ikke er taget til udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark. Jeg behøver ikke at vurdere, om jeg vil tage til Danmark i mere end 84 dage om året, jeg har slet ikke muligheden.

Tilbage til skattesagen:

Jeg ser nu, at jeg er endelig skatteansat for 2009 den 16. maj 2012. På dette tidspunkt har SKAT vurderet, at jeg var berettiget til nedslag for udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33a i sidste halvdel af 2009, hvor jeg arbejdede og opholdt mig i [by1], Nigeria. Mit arbejdsforhold ændrede sig ikke i første halvdel af 2010, hvorfor der ikke burde være grund til at skatteansætte mig anderledes for 1. halvdel af 2010. Alligevel vurderede SKAT, at jeg nu ikke længere var berettiget til nedslag efter § 33a.

Midt i 2010 fik jeg arbejde i [by2], Tyrkiet. Lidt bedre løn, som nu pga. den tyrkiske lires store kursfald fra ca. 3,8 til 2,2 er næsten halveret. Fortsat meget længere arbejdstid end i Danmark, da Tyrkiets flyvetidsregler er væsentlig anderledes end de europæiske. Jeg arbejder næsten aldrig under 12 timer daglig, ofte længere og ofte kommer jeg slet ikke hjem til min bopæl i [by2]. Jeg arbejder desuden ofte om natten. Ferien er 3 uger om året, efter firmaets valg. Så det er ikke for sjovt, at jeg er hernede. 7 fridage om måneden lagt med 1, 2 og 4 dage i træk. Jeg har mulighed for at rejse til Danmark på mine 4 fridage i træk, hvor rejsedagene ligger på fridage. Der er altså meget lidt mulighed for at rejse hjem til Danmark.

For 2011 har jeg ligeledes fået nedslag for udenlandsk indkomst efter § 33a. Der er derfor ingen indlysende grund til, at jeg ikke også skulle have nedslag i 2010.

Jeg syntes at SKAT har handlet mod bedrevidende ved at skatteansætte mig til fuld skat i 2010. Hvis man bor i udlandet, men bliver fuldt beskattet i Danmark, har man desuden som minimum krav på at fratrække udgifter til diæter og logi. Dette har SKAT undladt at lægge ind i skatteansættelsen for 2010. Dvs. at ansættelsen udelukkende går mig imod på trods af, at skatteansættelse for både 2009 og 2011 giver nedslag for § 33a.

Ved at nægte nedslag efter § 33a, har SKAT vurderet, at min selvangivelse for 2010 er forkert. Hvordan kan SKAT vurdere, at min selvangivelse er forkert, uden at der er noget i min adfærd, som tyder på dette.

Jeg vil henvise til skatteforvaltningsloven:

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Skatteansættelsen for sidste halvår i 2009 og hele 2011, hvor der er givet nedslag i henhold til § 33a.

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Særlige omstændigheder er min psykiske og fysiske situation og deraf manglende evne og mulighed for at handle skriftligt på SKAT’s efterspørgsel om opgørelse over ophold i Danmark.

Jeg vil derfor anmode SKAT om, endnu engang at se på min skatteansættelse for 2010, hvis der på nogen måde er mulighed for at finde en vej.

Brevet er formuleret på mine vegne af min kæreste [person1], da jeg selv ikke formår andet end at passe mit arbejde.”

Det fremgår af årsopgørelse nr. 4 for 2009, at skatten af udenlandsk indkomst er lempet efter ligningslovens § 33 A.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at genoptage skatteansættelsen for 2010.

Som begrundelse er anført følgende:

”2010:

Det oplyses, at du fsv 2010 er berettiget til at anvende ligningslovens (LL) § 33 A. Revisor begrunder det med, at forældelse ikke er indtrådt pga ansættelse fra SKAT.

For det første må vi konstatere, at den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 udløb 1. maj 2014.

Forældelsesreglen for ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27. Ud fra denne bestemmelse, mener vi ikke din skatteansættelse kan genoptages.

Dvs vi mener ikke din skatteansættelse kan genoptages.

Vi har udskrevet den sidste årsopgørelse pr. 11/3 2014. Hvis ændringen skulle behandles som en klage over årsopgørelsen/afgørelsen skal der henvises til fristerne i skatteforvaltningslovens § 36 og 42.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om at skattenedsættelsen for 2010 skal genoptages ekstraordinært, og at klageren indrømmes lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Repræsentanten har som begrundelse anført følgende i klagen:

” Anbringende

Sagsfremstilling

Klienten er uddannet pilot og har siden 1. maj 2009 være beskæftiget som pilot i udlandet. Forud herfor var klienten ansat hos et dansk luftfartsselskab. Klienten har siden maj 2009 haft baser i

Nigeria og i Tyrkiet. Basernes beliggenhed samt ansættelsesvilkår og arbejdstider indebærer, at ophold i Danmark er kortvarige og omfatter færre dage end de 42 dage indenfor en 6 måneders periode, ligningslovens § 33 A rummer mulighed for.

Der er ved skatteansættelserne for 2009 og 2011 indrømmet nedslag efter bestemmelsen, og der er enighed om, at vilkårene ligeledes er opfyldt for 2010. Jeg bemærker, at der på årsopgørelse nr. 1 for 2010 er indrømmet lempelse i lighed med indkomståret 2009.

Skattesagen er afledt af, at SKAT har korrigeret opgørelsen ved udskrivning af opgørelse nr. 2 i foråret 2014, medens klienten opholdt sig i udlandet og uden at afvente reaktion fra klienten.

Ved den foretagne skatteansættelser for indkomståret 2009 i 2012 har SKAT ved lempelse for 2009 bedømt ophold i udlandet i de første 6 mdr. i 2010. Og ved bedømmelsen af lempelsen for 2011 har SKAT bedømt ophold i Danmark i 2. halvår 2010, jf. vilkåret om bedømmelse af opholdet i Danmark sker for enhver afsluttet 6 måneders periode. SKAT kan ikkeved ligningen i januar 2014 blot vælg art bortse fra de oplysninger om ophold i 2010, der har dannet grundlag for bedømmelsen af lempelsesberegningen i 2009. Tilsvarende gælder, at opholdsperioder, der vedrører perioderne 2010 og 2011 skal indgå ved bedømmelsen. Adgangen til at opnå lempelse i medfør af ligningslovens § 33A foretages således samlet for de tre indkomstår. Det er ikke sket, idet SKAT har bedømt årene hver for sig, og har dermed bortset fra relevante oplysninger om ophold i udlandet i 2010.

SKAT har således ved udsendelse af agterskrivelse af 14. januar 2014 (bilag 4) for indkomståret 2010 samt afledt årsopgørelse nr. 2 for 2010 med udskrivningsdato 11. marts 2014 (bilag 5) undladt at tage hensyn til oplysninger om sammenhængende opholdsperioder i udlandet på 6 mdr., der omfatter både 2009 og 2010, uagtet at dette er godkendt som grundlag for lempelse for 2009

SKAT har dermed ved udsendelse af skatteansættelse for 2011, jf. sagens bilag 1, undladt at tage hensyn til oplysninger om sammenhængende opholdsperioder i udlandet på 6 mdr., der omfatter både 2010 og 2011, uagtet at dette er godkendt som grundlag for lempelse for 2011.

Denne fremgangsmåde er i strid med den praksis, der er omtalt i SKATs vejledning om indholdet af reglen.

Ved bedømmelse af ophold i udlandet har Højesteret i dom refereret i SKM 2003 209 fastslået, at opholdsbestemmelsen om maksimalt 42 dage må forstås således, at lempelse er betinget af, at skatteyderens ferieophold m.v. her i landet sammenlagt har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Dommen må efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse forstås således, jf. tilkendegivelser i SKATs juridiske vejledning, at et udlandsophold må anses for afbrudt, såfremt skatteyderen på en given dato har opholdt sig her i riget i mere end 42 dage inden for de seneste 6 måneder. Dette følger også af særskilt meddelelse i SKM 2004 15 TSS. Hvis betingelserne for lempelse er opfyldt i perioden inden afbrydelsen, mistes denne ret ikke, selv om man efterfølgende har været hjemme mere end 42 dage inden for en 6 måneders periode.

Af denne anvisning følger, at adgangen til lempelse af skat af løn optjent i 2009 også beror på ophold i udlandet i 2010, idet 6 måneders perioden er en månedsregel, og netop ikke følger kalenderåret.

Ophold i udlandet i 2010 medregnes således ved bedømmelse af adgangen til lempelse i 2009 og vice versa. Tilsvarende vil et ophold i udlandet i 2010 tillægges betydning ved bedømmelsen af adgangen til lempelse i 2011 og vice versa. Dette følger af den nævnte Højesteret dom om at lempelse forudsætter, at ophold her i landet sammenlagt har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode.

SKAT har pligt til at tage hensyn til oplysninger om ophold i 2010 ved bedømmelsen af 2009 og 2011, og omvendt. Skatteansættelsen for 2010 er for så vidt angår lempelsesberegningen dermed en direkte følge af bedømmelsen af lempelsesberegningen for 2009 og 2011. Dermed kan ansættelsen for 2010 ændres, uanset fristen på 3 år og 4 mdr., jf. den objektive bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 om korrektion, når ansættelsen er en direkte følge af ansættelsen for et andet indkomstår.

Såfremt landsskatteretten ikke kan tiltræde, at ansættelsen kan genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stik, 1, nr. 2, anmodes om genoptagelse i medfør af bestemmelsens stk. 8.

Der foreligger ganske særlige omstændigheder. Skattemyndighederne har indrømmet lempelse for 2009 og 2011 og har uden begrundelse valgt at bortse fra oplysninger om udlandsforhold i 2009 ved bedømmelsen af skatteansættelsen 2010.

Herudover bemærker jeg, at klienten havde svært ved at modtage og at svare på henvendelser fra SKAT om skatteansættelserne, da klienten han opholdt sig i udlandet i lange perioder og i områder, der var præget af krigshandlinger og kriminalitet. Det har været vanskeligt at færdes udenfor uden at risikere at blive udsat for voldshandlinger. Jeg henviser til klienten beskrivelse i vedlagt kopi af brev af 18. november 2015 til SKAT af forholdende ved opholdene i udlandet. (bilag 7)som svar på agterskrivelse af 28. oktober 2015 (bilag 8).

Jeg bemærker, at i tilfælde, hvor personlige forhold har betydning for skatteyderens muligheder for at varetage egne interesser, herunder besvare henvendelse fra SKAT, kan der i henhold til praksis tillades genoptagelse, selvom skatteyderen reagerer efter udløbet af den frist, der følger af skatteforvaltningsloven. Jeg henviser til afgørelsen refereret i SKM 2006.612. LSR (bilag 9)

Her anfører landsskatteretten følgende om adgangen til at genoptage en skatteansættelse, når der foreligger særlige omstændigheder.

”Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholdeansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Efter en konkret vurdering af klagerens forhold foreligger der sådanne særlige omstændigheder, der efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagerens indkomst har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse, når der henses til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomhed. Når der yderligere lægges vægt på klagerens personlige forhold, er der grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.”

SKATs annullering af lempelse indrømmet på årsopgørelse nr. 1 er foretaget uden hensyntagen til, at forholdene i 2010 svarede til forholdene i 2009, hvor SKAT indrømmer lempelse. Dette fører til en urimelig skatteansættelse for indkomståret 2010, og påfører klienten er merskat på ca. 280.000 kr. Da klienten på grund af arbejdsvilkår og personlige forhold havde svært ved at besvarer henvendelser fra SKAT, og da henvendelsen til SKAT er sket mindre end et år efter udløbet af fristen for genoptagelse, anmodet jeg retten om at pålægge SKAT at bortse fra fristen, og genoptage skatteansættelsen og lempelse skat af udenlandsk lønindkomst.”

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har bl.a. udtalt følgende:

” I klagen anføres, at der er enighed om, at betingelserne for at give fradrag efter LL § 33 A for 2010 er opfyldt. Det er ikke korrekt, idet vi ved vores forslag af 14. januar 2014 foretog en vurdering af om han kunne anvende bestemmelsen. Vi kom til den konklusion, at han ikke var berettiget til at anvende LL § 33 A, da han ikke havde sendt materialer ind, der godtgjorde, at han var berettiget dertil. Dette forslag blev der ikke gjort indsigelse mod.

Det er heller ikke korrekt, når det i klagen anføres, at adgangen til at opnå lempelse skal foretages samlet for de 3 år

Man kan godt få fuld lempelse efter LL § 33 A i foregående og efterfølgende år uden, at der er det i det mellemliggende år. Udrejsen kunne f. eks begynde den 1. januar 2009 og slutte sidst i december samme år ligesom den for 2011 kunne begynde først i januar dette år. Som anført forsøgte vi rent faktisk at undersøge forholdet, så påstanden virker ikke relevant.

Den tredje påstand i klagen om, at SKAT ved agterskrivelse 14. januar 2014 har undladt at tage stilling til oplysninger om sammenhængende perioder er uforståeligt, idet vi på daværende tidspunkt hverken godkender fradrag efter LL § 33 A for 2010 eller for 2011. Endnu mere uforståelig er det, når der ikke er fremkommet materiale, vi har kunnet tage stilling til.

Endelig vil vi gøre opmærksom på, at den henvisning til SKM 2006.612 LSR, hvor klagerens anmodning om genoptagelse blev imødekommet pga et åbenbar urimeligt skøn i en taksation ikke kan bruges i denne klage, idet SKAT ikke har takseret men tvært imod foretaget en konkret sagsbehandling.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT, eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Klagerens revisor har ved brev af 20. april 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Repræsentanten har gjort gældende, at ændringen af ansættelsen for indkomståret 2010 kan ske som en direkte følge af ansættelserne for 2009 og 2011 jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 2.

Det forhold, at der ved skatteansættelserne for 2009 og 2011 er godkendt lempelse efter ligningslovens § 33 A har ikke nogen afledt virkning for 2010, som kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Repræsentanten har derudover gjort gældende, at genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der ses ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, som har gjort, at klageren ikke har kunnet reagere inden for den ordinære frist. Der er lagt særlig vægt på, at klageren har været i stand til at varetage et arbejde som pilot i perioden, fra SKAT første gang rettede henvendelse den 21. august 2013 og frem til den 1. maj 2014, hvor fristen for ordinær genoptagelse udløb, samt at en generel henvisning til klagerens psykiske og fysiske forhold ikke er tilstrækkelig til at kunne begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse er desuden fremkommet mere end 6 måneder efter, at klageren via sin skattemappe kunne få kendskab til nægtelsen af lempelsen efter ligningslovens § 33 A, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.