Kendelse af 11-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomståret 2012.

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle anmodede ved e-mail af 5. maj 2015 SKAT om at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. Klagerens ægtefælle anmodede om fradrag for tab på aktier i [virksomhed1], registreret på Cayman Islands. På et møde med SKAT den 21. maj 2015 anmodede klagerens ægtefælle tillige om genoptagelse med henblik på fradrag for patentomkostninger i indkomståret 2012.

SKAT anmodede om yderligere dokumentation. Under SKATs sagsbehandling er der fremlagt et dokument fra registreringsmyndigheden på Cayman Island af 1. december 2011, hvoraf fremgår, at selskabet vil blive ”Struck” fra registret den 30. marts 2012 og derefter ”dissolved”, en mailkorrespondance mellem klagerens ægtefælle og ægtefællernes advokat samt en liste over udgifter til patenter.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt erklæring af 29. november 2011. Det fremgår heraf, at klagerens ægtefælle som direktør i [virksomhed1] erklærer, at selskabet er ophørt med at handle, at selskabet ikke ejer aktiver eller passiver, og at selskabet derfor ønskes slettet fra selskabsregistreret på Cayman Islands som et ”defunct company” i medfør af artikel 156 i Companies Law (2009 Revision). Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt signeret notarerklæring fra Retten i [by1] af samme dato, hvor ægtheden af klagerens identitet og underskrift i erklæringen er bekræftet.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt udskrift af ”[...]” af 23. april 2012. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] er slettet fra selskabsregisteret på Cayman Islands som et ”defunct company” den 30. marts 2012 i medfør af artiklerne 156 og 170 i Companies Law (2011 Revision).

Der er fremlagt følgende fakturaer vedrørende udgifter til patenter. Følgende fakturaer er udstedt til klagerens ægtefælle:

Følgende fakturaer er udstedt til klageren:

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Som begrundelse er anført:

”Indkomståret 2012

Til brug for behandling af den indtastede ændring for indkomståret 2012 har SKAT i brev af 11. maj 2015 bedt om dokumentation for at [virksomhed1] er opløst efter dansk lov.

Vi har modtaget dokumentation for, at du har sendt selskabet til likvidation i form af et certifikat, der viser, at selskabet vil blive "struck" fra "Companies Register.

SKAT har den 21. maj 2015 holdt møde med din ægtefælle. Ved mødet sagde din ægtefælle at du ikke havde modtaget vores brev af 11. maj 2015.

SKAT sendte derfor den 27. maj 2015 en kopi af brevet til dig.

Den 30. maj 2015 har din ægtefælle sendt en e-mail til SKAT og oplyst at han vil den 1. juni 2015 vil skrive til myndighederne på Cayman og bede dem bekræfte at selskabet er opløst.

I mailen beder han derfor om fristforlængelse vedrørende fremskaffelse af dokumentation til den 22. juni 2015. Vi har ikke modtaget dokumentationen.

Din ægtefælle kan som direktør for selskabet repræsentere selskabet ved behandling af egne og selskabets forhold. Hvis du ønsker at din ægtefælle skal være din repræsentant ved behandling af din sag, vil vi bede dig om at sende en fuldmagt - eller ved at indberette fuldmagtsoplysninger via tastselv på vvv.skat.dk

Han er uforstående overfor at vi ikke har ansat aktieindkomst til 0 kr. [person3] forklarer at hun udelukkende har nægtet fradrag for tab på aktier, der er selvangivet gevinst på 74.000 kr. i 2011 og vi har ikke modtaget anmodning og dokumentation vedrørende dette.

Din ægtefælle mener at selskabet er opløst i 2012. Vi kan kun få dokumentation for dette i form af den tidligere fremsendte kvittering fra Cayman Islands. Din ægtefælle forklarer at der er forskel på hvordan et selskab opløses på Cayman Islands og hvordan det opløses i Danmark. Vi oplyste at det er efter de danske regler skatten behandles. Hvis der skal tages fradrag for tab skal selskabet derfor skal være opløst og afmeldt også i samme forstand som det ville være opløst i Danmark.

Din ægtefælle fremlægger det regnskab han har lavet for 2012, som tidligere er sendt til SKAT.

Af regnskabet fremgår det at der er selskabskapital 50.000 $.

Din ægtefælle har omregnet det til 429.895 kr.

Vi beder om dokumentation for at beløbet er indbetalt f.eks. i form af bankkontoudtog. SKY oplyser at det ikke kan skaffes da det er ca. 15 år siden.

Han henviser til kopi af aktie som tidligere er sendt.

Det fremgår af aktien:

Der er indbetalt fuldt ud for 1 aktie i selskabet

Det er nr. 1 af 50 aktier

Aktiekapitalen i selskabet er 50.000 kr.

Kopi af aktie er ikke dokumentation for at der er indbetalt 1/50 af 50.000 $ altså 1000 $.

Din ægtefælle beder desuden om fradrag for tab på patenter: Din ægtefælle forklarer at patenterne har ligget til sikkerhed for et lån han har modtaget fra selskabet. Da SKAT i 2012 beskattede lånet som løn opsagde selskabet lånet idet Din ægtefælle derefter mente at pengene ikke var lånt men var løn. Da lånet var et anfordringslån overgik patenterne til selskabet. I forbindelse med at selskabet blev lukket var patenterne ikke noget værd.

Fradrag:

Din ægtefælle eller hans ægtefælle kan ikke fratrække værdien af patenterne, da der ikke er tale om et tab, men derimod tale om afdrag på gæld.

Fordring på selskabet:

Din ægtefælle eller ægtefælle kan ikke fratrække tab på fordringer på selskabet da de er HOA, jf. KGL § 14 stk.2 og der er heller ikke tale om fordring der har tilknytning til erhverv.

Vi gjorde opmærksom på at selskabet er skattepligtigt til Danmark og at danske regler derfor gælder vedrørende skat.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”Denne skattesag drejer sig om ([person2])’s fuld ejet selskab ([virksomhed1])’s ophør og udbetaling af likvide midler samt personlig fradrag for tab på privat ejet patenter stillet som garanti for lån i ([virksomhed1]) ([person2]) har, inden for fristens udløb, idberettet det likvide udbytte ved lukningen af ([virksomhed1])

Senere har ([person2]) henvendt sig til SKAT, fordi hun mente at aktiekapitalen var sat for lavt i ([virksomhed1])’s regnskab.

Desuden anser ([person2]) de patenter der er stillet som garanti i ([virksomhed1]) som tabt, hvorfor hun ønsker fradrag for patentomkostninger.

([person2]) bekræfter, at hun, og ikke ([person1]) har fået udbetalt de frie likvider fra ([virksomhed1]).

Hermed klages over ovenstående skatteændring med følgende klagepunkter.

1

([person2]) lukkede ([virksomhed1]) den 30.03.2012.

Se bilag: 2012.03.30 - Certificate of Strike Off.

1,1

Det SKAT har haft svært ved at forstå er, at man på Cayman kan lukke et selskab (Strike Off) og genskabe selskabet op til 10 år efter lukningen.

Under lukninge kan der ikke drives virksomhed og genetableringen koster en del gebyr.

2

Den 17.04.2012 indberetter ([person2]), inden for fristens udløb, at hun har lukket ([virksomhed1]) og trukket udbytte ud af ([virksomhed1]) således, at egenkapitalen og den likvide beholdning i ([virksomhed1]) er 0.

Se bilag: 2015.12.21 - [person1] - Bemærkninger til [person2] skat

3

Efterfølgende mener ([person2]) at aktiekapitalen i ([virksomhed1]) er sat for lavt og at hun har krav på skattefradrag for tab på patenter.

Der er efterfølgende møder og korrespondance med skat.

4

Der har været diskusioner og møder med SKAT om størrelsen på ([virksomhed1])’s aktiekapital og om værdien i EUR (Årsrapporterne er udarbejdet i EUR)

Hvad aktiekapitalens størrelse angår fremgår det klart i Memorandom of Association punkt

6, at aktiekapitalen er USD 50.000,-

Se bilag: 2000.10.12 - Memorandom of Association

Hvad angår værdien I EUR angår, skal vekselkursen på ([virksomhed1])’s etableringsdato den 12.10.2000 bruges.

Af valutakurs beregning fra USD til EUR fremgår, at USD 50.000,- svarer til EUR 57.716,-

Se bilag: 2000.10.12 – Eurokurs

([virksomhed1])’s egenkapital ved lukningen var, i.h.t regnskabet EUR 50.064,-

([virksomhed1])’s aktiekapital ved lukningen var sat for lavt til EUR 40.000,-

Dette giver en aktiegevinst på EUR 10.064,- som ([person2]) indberettede til SKAT den 17.04.2012

Med den korrekte aktiekapital på EUR 57.716,- bliver det istedet et aktietab på EUR 7.652, eller et fradrag på ca. DKR 57.390,-.

5

SKAT mener ikke, at tabte privat afholdte patentomkostninger på DKR 380.175,54 kan afskrives fordi ([virksomhed1]) kan genetableres.

Se bilag: 2011.06.20 - [person1] - Patentomkostninger

5.1

Patenterne, som er ejet af ([person2]) og ([person1]) er givet som pant for for lån fra ([virksomhed1]) til ([person1])

Men alle patenter beskrevet i PANT- OG PATENTREDEGØRELSE er endeligt henlagt.

D.v.s, at selv hvis ([virksomhed1]) genetableres kan patenterne ikke overføres til ([person2]) og ([person1])

D.v.s patentomkostningerne er tabt.

Se bilag: 2015.02.23 - [person1] - Patent redegørelse”

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling indtrådt repræsentant for klageren.

Klagerens repræsentant har yderligere gjort gældende:

“Ad [virksomhed1]

[virksomhed1] blev stiftet 11. oktober 2000, jf. bilag 36. Som det fremgår af stiftelsesdokumentet udgjorde aktiekapitalen 50.000 USD og der blev udstedt aktiebevis omfattende alle 50 aktier/shares.

Da aktiekapitalen på 50.000 USD var indbetalt til [virksomhed3] Ltd, jf. bilag 37, overførte [virksomhed3] Ltd. aktiebeviset og dermed den samlede aktiebeholdning til [person1], jf. bilag 38, jf. bilag 37.

14. juni 2001 overførte [person1] den samlede aktiebeholdning til [person2], jf. bilag 39. [person2] herefter været hovedaktionær indtil selskabets opløsning i 2012.

Selskaber med begrænset hæftelse, der er lovligt oprettet i det pågældende land, skal derfor i overensstemmelse med principperne i selskabsskattelovens § 1 – navnlig nr. 1 og 2 – anerkendes skatteretligt i Danmark, jf. Højesterets dom fra 1997 gengivet i UfR 1997.1150H ([virksomhed4]).

SKAT har i afgørelsen, side 2ø, som jo ikke er rettet mod selskabet, anført, at selskabet er skattepligtigt til Danmark som følge af reglen om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det bestrides, at selskabet har været skattepligtigt til Danmark som følge af reglen om ledelsens sæde.

Retstilstanden vedrørende ledelsens sæde er opsummeret i SKM2017.583.SR. Det fremgår heraf, at

”Det fremgår af cirkulære nr. 82 af 29/5 1997 om international beskatning, at spørgsmålet, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, skal afgøres på baggrund af en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Se cirkulærets pkt. 2.1.1.

Ved denne vurdering lægges der først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet - dvs. beslutninger vedrørende selskabets løbende forretninger og aktiviteter. Se bl.a. bemærkninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 6 (Lov nr. 312 af 17. maj 1995 – L 35 1994-95). 4

Selskaber vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i det land, hvor direktionen har sæde, eller hvor selskabets hovedsæde er beliggende. Hvis alle møder og beslutninger om et selskabs forhold således foregår i udlandet, så vil udgangspunktet være, at selskabets ledelse har sæde i udlandet. Se bl.a. SKM2009.545.SR.

Skatterådet fandt i SKM2017.92.SR, at et selskabs ledelse havde sæde i udlandet. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at samtlige bestyrelsesmøder blev afholdt i udlandet. Samtidig blev det tillagt vægt, at bestyrelsesmedlemmerne – der alle var hjemmehørende i Danmark - ikke kunne træffe beslutninger om selskabets ledelse i Danmark. Se også SKM2012.591.SR og SKM2017.89.SR.”

Og som det også fremgår af Skatterådets svar i SKM2009.59.SR:

”Ved afgørelsen af, hvor ledelsen har sit sæde, skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Forestår bestyrelsen den reelle ledelse, har selskabet sit sæde, hvor bestyrelsens beslutninger træffes. Normalt vil aktionærernes hjemsted være uden betydning, men i det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan dennes hjemsted indgå i vurderingen.”

Bevisbyrden for, at et selskab, der ikke er registreret her i landet, er skattepligtigt til Danmark, påhviler skattemyndighederne, da det er SKAT, der påstår selskabet skattepligt her til landet.

Selskabet er registreret på Cayman Island, hvor ledelsen har haft sit sæde, jf. bilag 36.

I det begrænsede omfang, der har været beslutninger ledelsen skulle træffe i selskabet, så blev disse truffet under ophold i udlandet af [person1] og [person2], jf. SKM2017.478.VLR.

Det bestrides derfor, at selskabets daglige ledelse har fundet sted i Danmark. SKAT har heroverfor ikke godtgjort, at selskabet har haft ledelsens sæde her i landet. Som følge heraf er selskabet [virksomhed1] ikke skattepligtigt til Danmark.

Som meddelt SKAT adskillige gange – f.eks. i mail af 30. maj 2015, jf. bilag 29 – ophørte [virksomhed1] 30. marts 2012, jf. Cayman Islands, Registrar og Companies erklæring om, at selskabet fra 30. marts 2012 var afmeldt selskabsregisteret. Dermed ophørte selskabet civilretligt og skatteretligt.

Til støtte herfor kan der henvises til Højesterets dom fra 1997 gengivet i UfR 1997.1150H ([virksomhed4]).

Sagen drejede som en skatteyder, der boede i Belgien, og som ejede en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, hvorfor han var begrænset skattepligtig i Danmark. Skatteyderen valgte at lade et af ham stiftet selskab på Jersey yde et lån til virksomheden i Danmark. Renterne i henhold hertil trak skatteyderen fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det faste driftssted i Danmark. Told- og Skatteregionen kunne ikke anerkende selskabet skatteretligt. Østre Landsret anførte i sine præmisser:

”Efter oplysningerne om oprettelsen og driften af [virksomhed5] Ltd. og ved sagsøgerens og vidnets forklaring om årsagen til overdragelsen af pantebrevsbeholdningen til selskabet findes det godtgjort, at hovedformålet med selskabets eksistens og overdragelsen af pantebrevene har været at opnå skattemæssige fordele. Det findes endvidere ved de foreliggende oplysninger samt sagsøgers og vidnets forklaringer godtgjort, at sagsøger i den relevante periode har været enerådende i [virksomhed5] Ltd., som havde sit udspring i Danmark, hvorfra selskabet også blev drevet. Sagsøger har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort nogen forretningsmæssig begrundelse for driften ...” (mine understregninger)

Landsretten fandt på det grundlag ikke, at det omhandlede lån kunne tillægges skattemæssig betydning. I begrundelsen herfor indgik - med negativ virkning - at selskabet var oprettet af skattemæssige hensyn, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der forelå forretningsmæssige begrundelser for driften af selskabet.

Højesteret tilsidesatte underkendelsen af selskabet og lånet ved kort og præcist, at fastslå, at selskabet på Jersey var et lovligt oprettet og bestående selskab, som Danmark skulle anerkende i skatteretlig henseende og at lånet til virksomheden i Danmark var ydet på armslængde vilkår. Præmissen vedrørende den skatteretlige anerkendelse af selskabet er sålydende:

”Sagen angår alene det lån, som [virksomhed4]s personlige firma, [virksomhed6], i september 1985 optog hos [virksomhed5] Ltd.[virksomhed5] Ltd. var et på Jersey lovligt oprettet og bestående selskab, og lånet, som afløste danske banklån, blev ydet på almindelige markedsvilkår.” (min understregning)

Dommen er bl.a. kommenteret af Aage Michelsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003 p. 221 ff., særligt p. 228 ff. (“Højesterets betydning for skatteretten i de seneste 10 år) og af Jens Wittendorff i Skatteretten 3, 6. udgave 2013 p. 491 f.

At skattemyndighederne er forpligtet til at anerkende den selskabsretlige realitet understøttes videre af f.eks. U2007.736H ([virksomhed7] ApS) og UfR 1998.1314H ([virksomhed8]).

Videre bestrides det ex tuto, at der er truffet en forvaltningsretlig lovlig afgørelse om selskabets skattepligtsforhold, idet afgørelsen i bilag 1, ikke er rettet mod selskabet.

Ad ordinær genoptagelse

Ordinær genoptagelse er reguleret af skatteforvaltningslovens § 26, der har følgende ordlyd: 6

”§ 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendoms-værdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”

Det gøres gældende, at der med de omfattende drøftelser mellem navnlig SKAT og [person2]s ægtefælle og med fremlæggelse af det materiale, der fremgår af bilagene 1-35 er fremlagt nye oplysninger af faktisk karakter såvel som er fremsat begrundet argumentation af retlig karakter om, hvorfor [person2] har ret til fradrag for tab på sine aktier. Det gøres gældende, at alle drøftelser og alle bilag, der oprindeligt er fremlagt vedrørende indkomståret 2011 også skal indgå i 2012 sagen, idet fradraget jo blot blev overført fra 2011 til 2012 i maj 2015. Det gøres på det grundlag gældende, at [person2] havde et retskrav på at få genoptaget indkomstansættelsen for indkomståret 2012.

Sagen skal derfor hjemvises til SKAT, således at SKAT kan foretage en materiel afgørelse om fradrag for aktietabet.”

Efter afholdelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten anført:

”Sagen drejer sig om, hvorvidt [person2] har ret til ordinært at få genoptaget skatteansættelsen for 2012.

Det gøres overordnet til det på mødet anførte og det senest i indlæg af 27. februar 2018 anførte gældende, at [person2] har fremlagt nye oplysninger af såvel faktisk karakter som af juridisk karakter.

[person2] har derfor et retskrav på at få genoptaget skatteansættelsen, hvorfor hun skal have medhold i sin klage.

Videre skal det bemærkes, at som meddelt SKAT adskillige gange – f.eks. i mail af 30. maj 2015, jf. bilag 29 – ophørte [virksomhed1] 30. marts 2012, jf. Cayman Islands, Registrar og Companies erklæring om, at selskabet fra 30. marts 2012 var afmeldt selskabsregisteret. Dermed ophørte selskabet civilretligt og skatteretligt.

Til støtte herfor kan der dels henvises til Højesterets dom fra 1997 gengivet i UfR 1997.1150H ([virksomhed4]).

Dels kan der henvises til Companies Law art. 156, der lyder: ” 156. (1) Where the Registrar has reasonable cause to believe that a company is not carrying on business or is not in operation, he may strike the company off the register and the company shall thereupon be dissolved.”, jf. bilag 40.

Det fastholdes på den baggrund gældende, at selskabet ophørte i 2012.

Som det fremgår af bilag 39 overdrog [person1] sine 50 aktier i selskabet til sin ægtefælle, [person2] i 2001. Overdragelsen skete ved gave fra den husbond til hustru. [person2]s anskaffelsessum svare til selskabets indbetalte aktiekapital på 50.000 USD og som minimum til den indbetaling selskabet modtog ultimo 2000/primo 2001 på 57.000 USD fra [virksomhed9] AB, jf. bilag 41. Kursen på USD/DKK var 14. juni 2001 8,67 DKK/USD., jf. bilag 42. Værdien af aktierne var der for på overdragelsestidspunktet mindst 927.690 kr., hvilket svarer til anskaffelsessummen – som minimum.

Hertil kommer, at [person2] af egen lomme har finansieret en række patentudgifter, som redegjort for af [person1].”

Repræsentanten har opgjort anskaffelsessummen for aktierne i [virksomhed1] til 858.150 DKK.

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har udtalt følgende til repræsentantens indlæg:

”[person2] har klaget over at SKAT har nægtet fradrag for tab ved afståelse af aktier i 2012.

Sagsforløbet er gengivet i brev fra Advokat [person4] af 27. februar 2018.

[person4] argumenterer i brevet for at SKAT burde have godkendt at selskabet blev opløst i 2012.

Den 27. juni 2018 skrev [person4] i mail til Skatteankestyrelsen at sagen drejer sig om, hvorvidt [person2] har ret til ordinært at få genoptaget skatteansættelsen for 2012, at [person2] har fremlagt nye oplysninger af såvel faktisk karakter som af juridisk karakter og derfor har et retskrav på at få genoptaget skatteansættelsen, at hun skal have medhold i sin klage, at selskabet ophørte den 30. marts 2012, hvor det blev afmeldt selskabsregisteret, at [person1] overdrog sine aktier i selskabet til, [person2] i 2001 ved gave, at [person2]s anskaffelsessum svarer til selskabets indbetalte aktiekapital på 50.000 USD og som minimum til en indbetaling selskabet modtog ultimo 2000/primo 2001 på 57.000 USD fra [virksomhed9] AB, at aktiernes anskaffelsessum på overdragelsestidspunktet var mindst 927.690 kr. og at [person2] har finansieret en række patentudgifter, som redegjort for af [person1].

Skattestyrelsens bemærkninger

Er selskabet opløst?

[person1] har oplyst at som følge af reglerne på Cayman Islands kan selskabet blive genoptaget i selskabsregistret inden for 10 år efter at det er slettet.

Han har sendt kopi af korrespondance med selskabets advokat fra 2014, hvor han har fået oplyst pris og øvrige betingelser for dette.

Var [person2] ejer af aktierne?

Der henvises til bemærkningerne til [person1]s klage.

Aktiernes anskaffelsessum

Der er ikke sendt dokumentation for at der er indbetalt 50.000 USD eller 40.000 euro som aktiekapital. Beløbet på 57.000 USD, som [virksomhed9] ifølge aftalen skulle indbetale fremgår ikke af selskabets balance.

Det er ikke dokumenteret at de patentudgifter, som det er oplyst at [person2] har finansieret, kan indgå i aktiernes anskaffelsessum, eller at det er [person2] der har afholdt udgifterne. ”

Vedrørende ejerskabet til [virksomhed1] har Skattestyrelsen anført:

”(...)

[person1]s forklaring om at han er direktør og at [person2] den 14. juni 2001 har erhvervet samtlige aktier i selskabet blev ikke efterprøvet ved SKATs afgørelse af 12. oktober 2011 eller ved SKATs afgørelse af 30. april 2015.

I forbindelse med afgørelsen om forhøjelse af [person1]s indkomst for 2011 fandt SKAT at [person1] var omfattet af forlænget ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 i kraft af bestemmende indflydelse.

I forbindelse med afgørelsen om forhøjelse af [person1]s indkomst for 2005 havde ejerskab af aktierne ingen betydning da forholdet var groft uagtsomt og dermed omfattet af skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteyders repræsentant har nu fremført at det har betydning for sagen om skatteyder ejer aktier i selskabet og at hvis [person1] ikke ejer aktier i selskabet er afgørelsen ugyldig. Skattestyrelsen har derfor gennemgået det materiale [person1] har udleveret med henblik på at kontrollere oplysningerne om at [person1] ikke ejer aktier i selskabet er korrekte.

Skatteyder har oplyst at han i 2001 overdrog sine aktier i selskabet til sin ægtfælle ved succession og at der ikke er betalt for overdragelsen. SKAT har i den tidligere sag vedrørende indkomstopgørelsen for 2005 ikke afprøvet skatteyders forklaring om at hans ægtefælle er hovedaktionær i selskabet og SKAT afprøvede heller ikke dette i forbindelse med afgørelsen for 2011.

Af det materiale skatteyder har sendt fremgår følgende om erhvervelse og overdragelse af aktierne:

[person4]s bilag 36-40

Bilag 36 Kopi af materiale fra et selskab på Cayman Islands, hvor [virksomhed1]s vedtægter er gennemgået. Det er muligvis stiftelsesdokument for [virksomhed1]s. Stemplet og underskrevet 11. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 37 Overdragelse af 1 aktie fra et selskab med samme navn, som det selskab der har underskrevet bilag 36, til [person1]. Stemplet og underskrevet 12. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 38 Kopi af et certifikat der er benævnt som aktie nr. 1 af 50 aktier Det fremgår af aktien at [person1] har erhvervet aktien 12. oktober 2000. Stemplet og underskrevet 12. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 39 Kopi af aftale om at der den 14. juni 2001 overdrages 50 aktier fra [person1] til [person2]. Det fremgår at [person2]s navn vil blive indsat i Register of Members, at der vil blive oprettet et nyt certifikat med [person2] navn med nr. 2 underskrevet og med selskabets stempel og at certifikat nr. 1 vil blive slettet straks. Aftalen er IKKE stemplet og den er kun underskrevet af [person1] og [person2]. Det fremgår ikke hvor aftalen er indgået.

Bilag 40 Kopi af et certifikat der er benævnt som aktie nr. 2 af 50 aktier Det fremgår af aktien at [person2] har erhvervet aktien 14. juni 2001. Dokumentet er IKKE stemplet og det er kun underskrevet af [person1], som underskriver både som sekretær og direktør.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at [person1] er slettet som ejer.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at aktie nr. 1 er slettet.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at [person2] er indsat i Register of Members.

(...)”

Repræsentantens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Til det af Skattestyrelsen anførte, hvor Skattestyrelsen stiller spørgsmål ved om selskabet er opløst, gøres det gældende, at selskabet ER opløst.

Til støtte herfor fremlægges som bilag 43-45 notatpåtegnede erklæringer til brug for opløsning af selskabet.

Som bilag 46 fremlægges selskabsmyndighedernes certifikat af 30. marts 2012 om, at selskabet er exempted. Tilsvarende som bilag 47 fremlægges uddrag af [...] fra 23. april 2012, hvoraf det på side 650 fremgår, at selskabet er exempted.

Retsvirkningen af, at et selskab bliver exempted er, at det opløses, jf. art. 156i Companies Law, jf. bilag 48. Som det fremgår af art. 159 kan selskabet i det første år efter det er exemted reinstalleres, derefter vil dette i en periode på 2 til 10 år alene være muligt, såfremt det fra selskabets side eller dets kreditorer godtgøres, at selskabet på ophørstidspunktet, jf. bilag 43, i realiteten ikke var ophørt med at drive virksomhed og en række øvrige betingelser derudover godtgøres. I den foreliggende situation, hvor selskabet har været exempted i mere ned 7 år og hvor selskabets direktion overfor selskabsmyndighederne har oplyst, at selskabet var ophørt med at drive virksomhed, så vil betingelserne for at få reinstalleret selskabet ikke kunne opfyldes. Den retlige konsekvens heraf er, at selskabet må anses for ophørt pr. 30. marts 2012.

For så vidt angår Skattestyrelsen to øvrige punkter henvises til det i indlæggene i mails af 27. juni 2018 og indlægges i [person1]s sag af d.d. anførte.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKATs afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen, kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 5. Efter § 12, stk. 6, i Landsskatterettens forretningsorden, bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013, kan Landsskatteretten pålægge SKAT at genoptage sin afgørelse.

Den skattepligtige har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller der kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Landsskatteretten finder, at det nu fremlagte materiale kan have betydning for skatteansættelsen og derfor må anses for at være nye faktiske oplysninger efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012.