Kendelse af 01-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed er etableret den 1. april 1993 og drevet som enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden har tidligere haft en samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S vedrørende drift af en møbelfabrik i Polen. Samarbejdsaftalen er ophørt pr. 1. januar 2011.

Enkeltmandsvirksomheden har haft et driftsmæssigt samarbejde med [virksomhed2] ApS, som klageren ejer via sit holdingselskab [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS har udført konsulentopgaver for [virksomhed1] m.fl. samt en polsk investeringsvirksomhed fra indkomståret 2004.

Klagerens revisor har oplyst, at klageren har været underentreprenør til [virksomhed2] ApS med sin enkeltmandsvirksomhed.

Overskud af virksomhed

Der er selvangivet et overskud af virksomhed på 158.903 kr. Der er efterfølgende indsendt nye oplysninger til SKAT, som viser et overskud af virksomhed på 184.643 kr. inkl. fri bil.

Følgende talmæssige opgørelse fremgår af oplysningerne, som er fremsendt pr. mail den 21. september 2015 fra klagerens revisor til SKAT:

Resultat af selvstændig virksomhed:

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS, som er 100 pct. ejer af driftsselskabet [virksomhed2] ApS, og han er dermed også hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Klageren har til SKAT indsendt samarbejdsaftaler imellem driftsselskabet [virksomhed2] ApS og 3. part samt flere forslag til samarbejdsaftaler, som efter det oplyste er indgået i indkomståret 2011. Han har desuden fremlagt en faktura til [virksomhed1] for assistance i perioden 1. januar 2011 – 31. maj 2012. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udstedt den, eller til hvem eller hvor betaling skal ske.

SKAT har herudover modtaget enkelte fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS for indkomståret 2011.

Der er efter det oplyste ikke udstedt fakturaer af klagerens personligt drevne virksomhed.

Klagerens repræsentant har i en mail af 29. juli 2015 anført følgende overfor SKAT:

” Afregninger og udlæg eller betaler er afholdt via [virksomhed2] ApS. Afregning fra selskabet til skatteyders personlige virksomhed indgår under personaleomkostninger i selskabets årsrapport, se side 10.”

Udbytte/løn

SKAT har konstateret overførsler til klageren fra hans selskab, hvilket fremgår af en kasserapportudskrift med overskriften ”243636 [virksomhed4]”.

Første beløb er overført den 30. juni 2013 med teksten ”overført fra [virksomhed2] ApS 1. halvår 2013”. Beløbet udgør 100.617,14 kr.

Anden overførsel er sket den 31. december 2013 med teksten ” overført fra [virksomhed2] ApS 2. halvår 2013”. Beløbet udgør 97.589,22 kr., og der er således overført i alt 198.206 kr.

Ifølge årsrapporten for selskabet [virksomhed2] ApS har der været personaleudgifter, men der har ifølge SKAT ikke været foretaget lønindberetninger.

Der er ikke modtaget fakturaer eller andet materiale for samhandel, som klagerens revisor har oplyst, at der skulle have været imellem klagerens selskab og hans enkeltmandsvirksomhed. Der er ikke angivet salgsmoms i enkeltmandsvirksomheden, og revisoren har til SKAT oplyst, at der ikke er drevet momspligtige aktiviteter.

SKAT har ikke modtaget en ansættelseskontrakt for klageren.

Udgifter, personlig virksomhed

For så vidt angår driftsresultat for indkomståret 2013 er der indsendt skatteopgørelse og driftsbalance samt kontoudskrift for driftskonto, hvor der ikke har været aktivitet i 2013, udover rentetilskrivninger og rykkergebyrer.

Der har efter det oplyste ikke været momspligtig aktivitet, og der er indberettet negativt momstilsvar på 347 kr. for 1. halvår 2013 og 320 kr. for 2. halvår 2013, som begge vedrører telefonudgifter.

Ifølge det oplyste fra klagerens revisor har selskabet [virksomhed2] ApS betalt udgifter til klagerens bil med 73.827 kr. og rejser med 25.000 kr. samt administrationsomkostninger med 15.069 kr. Der er ikke til SKAT indsendt dokumentation for de udgifter, som selskabet har afholdt på vegne af klageren. SKAT har anset, at beløbet ikke er fradragsberettiget for [virksomhed2] ApS, ligesom det er anset for udloddet til klageren fra selskabet.

Beløbet er opgjort således:

Klageren har ønsket beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven, hvilket ikke er anerkendt af SKAT.

Under klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen indkaldt virksomhedens bilags- og bogføringsmateriale, hvilket delvist er indsendt.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt, at klageren har drevet selvstændig personlig virksomhed, men har anset ham for at være lønmodtager i sit selskab, hvilket har afstedkommet en forhøjelse af klagerens personlige indkomst med i alt 39.303 kr. og aktieindkomst med 113.896 kr.

Overskud af virksomhed

Som begrundelse for dette punkt har SKAT bl.a. anført følgende:

”(...)

Skattelovgivningen indeholder ikke en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. En lønmodtager er desuden kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko

I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, fordi indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og helt for dennes regning.

Der kan dog i praksis være tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, i hvilket omfang,

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der blandt andet lægges vægt på:

Vi har af din revisor modtaget følgende materiale, samt oplysninger vedrørende din indkomst fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvori du er hovedaktionær.

Da du er hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS, er du omfattet af bestemmelserne i Ligningslovens § 2, stk. 1, der siger - ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal der anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Efter en gennemgang af det fremsendte materiale, samt modtagne oplysninger har vi konkluderet, at der ikke på det foreliggende grundlag kan ses at være tale om drift af en erhvervsmæssig virksomhed.

Ved vores vurdering, er der blandt lagt vægt på, at du alene udfører arbejde for dit selskab uden at udskrive fakturaer. Der er ikke angivet salgsmoms. Det er selskabet der fastsætter de gennerelle instrukser for arbejdets udførelse, og vederlaget anses som beregnet ud fra hvad der er almindeligt i et tjenesteforhold. Der er her også henset til, at selskabet i sin årsrapport har oplyst, at der har været personaleomkostninger / løn. Da der ikke er andre ansatte må det formodes, at det er løn til dig som hovedaktionær.

Det er selskabet der har ansvar for arbejdets udførelse, og det er selskabet der har den økonomiske risiko.

Du har ikke andre kunder end dit selskab, og der er intet der indikere, at du har gjort forsøg på at få andre kunder.

Din selvangivne indkomst nedsættes derfor med 158.903 kr. som tidligere medregnet overskud af virksomhed jf. statsskattelovens § 4-6

(...)”

Udbytte/løn

SKAT har anset overførsler fra selskabet [virksomhed2] ApS til klageren for at udgøre personlig indkomst med i alt 198.206 kr., idet der har været udført arbejde i selskabet. Overførslerne er ikke større end, hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Ifølge årsrapporten for selskabet har der været personaleudgifter, men der er ikke foretaget lønindberetninger. Da selskabet ikke har oplyst om øvrige ansatte, har SKAT anset overførslerne for løn, for hvilket selskabet har taget fradrag.

Der er ikke modtaget fakturaer eller andet for den samhandel, som efter det oplyste skulle være foregået imellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden. Der er ikke angivet salgsmoms og klagerens revisor har oplyst, at der ikke drives momspligtig aktivitet.

SKAT har ikke modtaget dokumentation eller andet, som kan sandsynliggøre, at indtægterne ikke er skattepligtig indkomst fra selskabet [virksomhed2] ApS.

Klageren har ikke drevet enkeltmandsvirksomhed, og de økonomiske transaktioner for i alt 198.206 kr. udgør skattepligtig indkomst.

Udgifter

[virksomhed2] ApS har foretaget afregning af klagerens udgifter til bil og rejser. Der er ikke modtaget dokumentation for udgifter, som selskabet har afholdt på vegne af klageren. Udgifterne er afholdt i klagerens interesse, og er dermed ikke driftsomkostninger i selskabet [virksomhed2] ApS, jf. juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.1.

Beskatning skal ske på det tidspunkt, hvor selskabet har afholdt klagerens udgifter, og til en værdi svarende til den faktiske betaling, jf. juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.1.

Klageren har stået som ejer af bilen med reg. nr. [reg.nr.1], og når selskabet betaler klagerens udgifter til brændstof, forsikring og vægtafgift m.v., anses dette for betaling af private udgifter.

Afregning fra selskabet til klagerens personlige virksomhed indgår under personaleomkostninger i selskabets årsrapport, side 10. SKAT har ikke modtaget kontoudtog fra banken, og kan dermed ikke følge den faktiske pengestrøm imellem selskabet og klageren.

SKAT har anset overførslerne fra selskabet for at udgøre maskeret udlodning til klageren.

SKAT har ikke anset det for dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingen på i alt 113.896 kr. indgår som en del af de to overførsler.

Det fremgår af et tidligere indlæg af 29. juli 2015 fra klagerens revisor, at: ”Afregninger og udlæg eller betaler er afholdt via [virksomhed2] ApS. Afregning fra selskabet til skatteyders personlige virksomhed indgår under personaleomkostninger i selskabets årsrapport, se side 10”.

Da SKAT ikke har modtaget kontoudtog fra banken eller andre eksterne dokumenter, som kan dokumentere, hvilke transaktioner, der har fundet sted mellem klageren og hans selskab, fastholder SKAT, at betaling af udgifter for 113.896 kr. anses for at være udbytte.

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har under klagesagens behandling meddelt Skatteankestyrelsen, at der ikke er modtaget fysisk bilagsmateriale i sagen.

Virksomhedsordning

Der er ved indberetningen af selvangivelsen oplyst, at virksomheden ønsker beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen.

Der er ikke for 2013 beregnet kapitalafkast, rentekorrektion.

For at kunne anvende virksomhedsskatteordningen skal der være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Det følger af virksomhedsskattelovens § 1. Da SKAT ikke har anset klageren for at drive selvstændig virksomhed, kan regelsættet ikke anvendes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0 kr., og klageren kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Skatteyder har seriøst drevet sin virksomhed helt frem til og med indkomståret 2013, hvilket

frem til 1.1. 2011 alene havde fokus på samarbejdsaftale med [virksomhed1] A/S, som skatteyder var partner med om drift af møbelfabrik i Polen. Efter denne dato har der været flere aktiviteter via [virksomhed2] ApS. Der henvises til e-mail af 21. september 2015.

Det afvises, at det ikke er skatteyder, som tilrettelægger, fastsætter og udfører de aftalte opgaver/arbejder for kunder m.fl.. Det mener vi helt klart fremgår af de fremsendte kopier af aftaler med kunderne.

Betaling af eller udlæg for udgifterne er også sket helt efter bogen, og de indgåede aftaler.

Fra [virksomhed2] ApS er der if. resultatopgørelsen for 2013 således aftalt, og overført, kr. 198.206 fra selskabet til den private virksomhed, af hvilket beløb der er afholdt og anvendt kr. 25.000 til rejseudgifter, kr. 73.827 til autodrift og kr. 15.069 til administrationsomkostninger. Dermed et driftsoverskud før afskrivninger og beskatning af fri bil på kr. 84.310.

Sluttelig skal vi understrege, at rejseudgifter, autodrift og administrationsomkostninger i alt kr. 113.896 også indgår i de kr. 198.206. Derfor skal de heller ikke medtages 2 gange i forslaget til ændring af skatteansættelsen, så beløbet for udlodning fra selskab, jf. sagsfremstilling punkt 3, skal i hvert fald udgå.

(...)”

Repræsentanten har desuden ved sagens behandling hos SKAT anført følgende:

”(...)

Jeg har endnu ikke modtaget bilagsmappen for 2013 fra skatteyder, så dokumentationen for udgifterne, som alene vedrører bildrift, vil blive fremsendt hurtigst muligt. Jeg skal afgive følgende:

(...)”

På mødet mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant henledte repræsentanten opmærksomheden på officialmaksimen og legalitetsprincippet, som SKAT ikke har overholdt ifølge repræsentanten. SKATs sagsbehandler tog bare stilling til, at der skal være omsætning, men har ikke set på omkostningerne.

Der skal desuden kigges yderligere på, hvem der er rette indkomstmodtager. SKAT har ikke set på historikken i sagen, hvor klageren for tidligere år også drev virksomhed.

Arbejdsgangen er således, at [virksomhed2] ApS får henvendelser fra kunder, og så udfører klageren arbejdet for [virksomhed2] ApS. Der er ikke udarbejdet faktura eller afregnet moms. Klageren får ifølge repræsentanten honorarer fra selskabet. Der ligger ikke noget bilag 1 osv. mellem selskabet og klageren, men det var repræsentanten klar til at lave, hvis det er et krav. Klageren må anses for at være underentreprenør til [virksomhed2] ApS.

Dernæst anførte repræsentanten, at der skal ses på, hvem der er rette indkomstmodtager. Det er ifølge repræsentanten klageren, som arbejder som en slags freelancekonsulent. Klageren ejer desuden selskabet som eneejer.

SKAT har ikke taget stilling til eller givet fradrag for udgifter til rejser osv.

Ved opstart af sagen hos SKAT sendte repræsentanten en mail til SKAT. Denne mail viser de korrekte tal for resultatopgørelsen 2013, hvor der er overført 198.206 kr. fra selskabet til den private virksomhed. Heraf fremgår udgifter til rejser på 25.000 kr., autodrift 73.827 kr. og administration på 15.069 kr.

Klageren er beskattet af fri bil på 84.310 kr.

Klageren havde tidligere handel med virksomheden [virksomhed1], men havde efter 2011 ikke længere en fast kunde. Han søgte derfor nye aftaler. Han stoppede 1. januar 2014 og gik på pension.

Klageren har udelukkende plejet [virksomhed2] ApS med køb af grunde m.v., som fremgår af regnskaberne i [virksomhed2] ApS. Aktiverne ligger i Polen.

Repræsentanten mener ikke, at klageren driver momspligtig virksomhed. Klageren er ligestillet med musikere, freelancekonsulenter osv., som ikke skal medregne moms. Han henviste herefter til 2 tidligere Landsskatteretsafgørelser vedrørende klageren:

LSR [sag1], 2010 og 2011 vedrørende afskrivning på bil

LSR [sag2], fradrag for rejseudgifter

Klageren har arbejdsmæssigt lavet det samme i 2013, som han gjorde i 2007 og 2010/11, som Landsskatterettens kendelser omhandler. Det er kun årene, der er ændret. Han har opsøgt markeder osv., skaffet forbindelser i Polen, skaffet en norsk mand forbindelser i Polen m.v.

Klagerens repræsentant har desuden under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at sagens bilagsmateriale fysisk er indsendt til SKAT.

Klagerens repræsentant har herudover indsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Jeg har nu været materialet igennem igen. Vi har ikke noget bilagsmateriale liggende, og skatteyder har heller ikke dette.

SKAT kan evt. have bilagsmaterialet liggende.

Jeg tror ikke det er så væsentligt, for vi kan sikkert godt blive enige om, hvad der kan fratrækkes, og hvad der ikke kan.

Først skal vi blive enige om, hvem der er rette indkomstmodtager, er det selskabet [virksomhed2] ApS eller [person1], som freelancekonsulenter eller ??.

Det er væsentligt, at Landsskatteretten har opnået en forståelse af selskabet/virksomheden, og hvad den egentlig omfatter. Dette vil jeg derfor gentage her:

Det er sådan, at [person1], i selskabets interesse, har udført sædvanlige konsulentarbejder for selskabets kunder og ellers plejet selskaber egne investeringer, herunder en andel i et større jordstykke i [Polen], som kan bebygges med 3 etagebygninger med hver 19 lejligheder, en investering i en restaurant i [Polen] samt indskud eller udlån til andre virksomheder/personer i Polen samt en ejerandel af et dansk ejendomsselskab, som ejede 3 boligudlejningsejendomme i [by1].

Af selskabets indtægter eller opsparede likvide midler, altså fra selskabets driftskonto, er der udlagt og afregnet efter behov for aftalte udgifter, som så er overflyttet til den personlige virksomhed [virksomhed4].

Se de indsendte sider 103-107, som er kontoudtog fra [finans1] for erhvervskonto og privatkonto, og siderne 118-123, som er betaling af telefon, brændstof og andre udgifter fra privatkontoen.

For at give en redegørelse over sammenhængen i overførsler mellem selskab og privat virksomheden har jeg lavet oversigten på side 65.

Endelig skal jeg nævne, at skatteyder er selvangivet beskattet af fri bil i 2013. Ved en fastholdelse af ændring af beskatningsgrundlaget, herunder for udlodning fra selskabet, mener vi at beskatningen af fri bil i givet fald skal tilbageføres.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Der blev særligt henvist til, at Skattestyrelsens sagsbehandler ikke havde gennemgået alle de fremlagte bilag og forklaringer, da pengestrømmen kunne følges, hvis man gav sig tid til dette.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Kriterierne for afvejningen af, hvorvidt en skatteyder kan anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal der anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det fremgår af bestemmelserne i ligningslovens § 2, stk. 1, som klageren i sin egenskab af hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS er omfattet af.

Det fremgår af ligningslovens § A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Til udbytte henregnes ifølge ligningslovens § A, stk. 2, nr. 1, alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Følgende fremgår af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1:

§ 15

Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår

Overskud af virksomhed

Klageren har blandt andet fremlagt et udateret og ikke-underskrevet forslag til samarbejdsaftale imellem [virksomhed2] ApS og 3. part vedrørende en målsætning for årene 2012/2013 samt en faktura til [virksomhed1] for assistance i perioden 1. januar 2011 – 31. maj 2012. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udstedt den, eller til hvem eller hvor betaling skal ske. Bilag vedrørende momsafregning viser dog, at afregning af salgsmoms vedrørende 1. halvår 2012 er foretaget af [virksomhed4], CVR-nr. [...1], med 15.000 kr.

Klageren har desuden fremlagt et ikke-underskrevet forslag til aftale imellem [virksomhed2] ApS og Scan:ID, som skulle være indgået i 2011, og en samarbejdsaftale indgået imellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] indgået i 2011.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i indkomståret 2013. Der er således ikke fremlagt fakturaer eller bilag udskrevet fra den personligt drevne virksomhed for indkomståret 2013, ligesom der ikke for indkomståret 2013 er fremlagt samarbejdsaftaler.

Klagerens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at han har indsendt originalt fysisk bilagsmateriale til SKAT i forbindelse med SKATs behandling af nærværende sag. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har meddelt Skatteankestyrelsen, at dette materiale ikke er modtaget.

Der er sammenfattende ikke grundlag for at opgøre et resultat af personligt drevet virksomhed, og overførslerne fra [virksomhed2] ApS til klageren må anses for at udgøre honorar til klageren som anført af SKAT. Overførslerne er desuden ikke påført moms, og på den baggrund er der ikke tale om omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt, hvorefter overskud af virksomhed er ansat til 0 kr.

Honorar

Ifølge en fremlagt saldobalance for perioden 1. juli 2013 – 31. december 2013, som er påført overskriften: ”Indeholder muligvis ikke-bogførte posteringer i kassekladderne”, samt den underliggende kassekladde har der været en omsætning på i alt 198.206 kr. i den personligt drevne virksomhed, som SKAT har anset for at udgøre honorar til klageren. Der er tale om overførsler fra [virksomhed2] ApS den 30. juni 2013 på 100.617,14 kr. og den 31. december 2013 på 97.589,22 kr.

Da Landsskatteretten, jf. ovenfor, finder, at klageren ikke har udøvet personligt drevet virksomhed, anses overførslerne fra [virksomhed2] ApS i stedet for at udgøre honorarer for udført arbejde.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlodning fra selskabet

Ifølge de fremlagte oplysninger har selskabet [virksomhed2] ApS betalt udgifterne til klagerens bil, rejser, telefon og revisor, og disse udgifter er afholdt i klagerens interesse.

Landsskatteretten finder, at udgifterne udgør maskeret udlodning til klageren, som er skattepligtig heraf.

Klagerens repræsentant har anført, at udgifterne for et beløb på 113.896 kr. også indgår i honoraret til klageren på i alt 198.206 kr. Dette er ikke dokumenteret, ligesom der ikke er fremlagt grundbilag for udgifterne på 113.896 kr., som er sammensat således:

Det fremgår af den fremlagte saldobalance for [virksomhed4], at beløbet på 198.206 kr. vedrører salg af varer/ydelser m. moms, mens udgifterne er specificeret for hver enkelt post. Den fremlagte udskrift af kassekreditten vedrørende [virksomhed4] viser desuden, at udgifterne ikke er betalt via denne.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifterne, og repræsentanten har i en mail af 29. juli 2015 anført overfor SKAT, at:

” Afregninger og udlæg eller betaler er afholdt via [virksomhed2] ApS. Afregning fra selskabet til skatteyders personlige virksomhed indgår under personaleomkostninger i selskabets årsrapport, se side 10.”

Da selskabet har betalt udgifterne på vegne af klageren, er det med rette, at SKAT har anset beløbet for at udgøre udlodning. Klageren har således fået overført 198.206 kr. og har herudover fået betalt sine udgifter til bil og rejser af selskabet med 113.896 kr.

I klagerens tidligere sag ved Landsskatteretten med j.nr. LSR[sag2] vedrørende fradrag for rejsedage var der fremlagt dokumentation i form af telefonregninger, kontoudtog, betalingsserviceudskrifter, kontokort for private hævninger og fakturaer fra pensionat og hotel m.v. I nærværende sag er der ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

Klagerens tidligere sag ved Landsskatteretten med j.nr. LSR[sag1] vedrører nægtet efterfølgende af- og nedskrivninger på en personbil, hvilket ikke indgår i nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt.

Virksomhedsskatteloven

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, 1. pkt., at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

Allerede fordi klageren ikke kan anses for at have drevet virksomhed i personligt regi i indkomståret 2013, jf. ovenfor, kan klageren ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

Klageren har desuden ikke dokumenteret, at han har opretholdt den regnskabsmæssige opdeling af sin samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori ophøret har fundet sted. Virksomhedsordningen kan på den baggrund ikke anvendes i indkomståret 2013, ligesom ophørsbeskatning ikke kan udskydes til det efterfølgende indkomstår.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt, at klageren bliver beskattet efter virksomhedsordningen i indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.