Kendelse af 14-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren modtog den 24. oktober 2007 nominelt 6.125.000 kr. aktier i [virksomhed1] A/S (CVR-nr. [...1]) som gave fra sin far [person1]. Aktierne blev overdraget til en værdi af 45.937.500 kr.

I forbindelse med overdragelsen blev der indgået en gældsaftale mellem giver og modtager i form af et uforrentet gældsbrev på anfordringsvilkår med et pålydende på 37.214.661,00 kr.

Da aktierne blev overdraget med skattemæssig succession, blev der samtidig fratrukket en passivpost, til udligning af den mulige fremtidige skat, der er knyttet til de modtagne aktier.

Gaveafgiften blev beregnet således:

Værdi af aktier i [virksomhed1] A/S45.937.500,00 kr.

Modydelse i form af gældsbrev-37.214.661,00 kr.

Passivpost -8.698.339,00 kr.

Beregningsgrundlag for gaveafgift24.500,00 kr.

Gaveafgift, 15 %3.675,00 kr.

Overdragelsen var dermed finansieret med 81,01 % ved gældsbrev, 18,94 % gennem passivposten og 0,05 % ved gave.

Klageren har ikke afdraget på gældsbrevet siden overdragelsen.

Efter [person1]s død i 2013 overgik gældsbrevet til hans ægtefælle [person2].

Klageren flyttede i 2008 til Thailand. I den forbindelse søgte han henstand med betaling af aktieavance. Han oplyste i den forbindelse kursværdien for aktier i [virksomhed1] A/S til 45.937.500 kr., svarende til værdien ved gaveoverdragelsen.

I 2013 eftergav [person2] gælden i sin helhed, 37.214.661 kr., hvilket aftales i gavebrev mellem [person2] og [person3] dateret 30. december 2013.

Om klagerens økonomiske forhold har repræsentanten oplyst:

”[person3] havde indtil da ikke været i stand til at betale afdrag på gældsbrevet, og dennes privatøkonomiske forhold var sammensat således, at dennes privatforbrug i det væsentligste var finansieret af lån og gaver fra [person2]. [person3] var teknisk insolvent henset til værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S og hans øvrige formueforhold jf. også oplysningerne der ligger til grund for gaveafgiftsberegningen, der blev indleveret til SKAT samtidig med betalingen af gaveafgiften.”

Ved anmeldelse af gaven var gældsbrevet værdiansat til kurs 15,56, hvilket svarer til en værdi på 5.790.593 kr.

Kursen var fastsat med udgangspunkt i et estimat over [person3]s formue på gavetidspunktet:

Aktier i [virksomhed1] A/S opgjort til indre værdi 9.537.336,00 kr.

Gave fra [person2] tidligere i 2013 1.000.000,00 kr.

Aktiver i alt10.537.336,00 kr.

Gæld til [person2]-2.513.210,00 kr.

Udskudt skat på aktier-2.235.135,00 kr.

Formue i alt ekskl. gældsbrev5.788.991,00 kr.

Den udskudte skat er beregnet til:

Aktier i [virksomhed1] A/S opgjort til indre værdi 9.537.336,00 kr.

Anskaffelsessum jf. advokatens oplysninger-3.875.900,00 kr.

Latent avance5.661.436,00 kr.

Ejertidsnedslag, 6 % -339.686,00 kr.

Latent skattepligtig avance5.321.750,00 kr.

Udskudt skat, 42 % heraf2.235.135,00 kr.

Kursen på gældsbrevet er herefter beregnet som formuen i procent af gældsbrevets pålydende:

Kurs (5.788.991 x 100/37.214.661)15,56

(Når det gaveanmeldte beløb på 5.790.593 kr. afviger fra den beregnede formue, skyldes det en afrundingsdifference.)

Da der allerede tidligere i 2013 var givet en afgiftspligtig gave, hvor man havde udnyttet det skattefri bundbeløb, er gaveafgiften beregnet til:

Anmeldt værdi af gældseftergivelse5.790.593,00 kr.

Gaveafgift, 15 % heraf868.589,00 kr.

Af SKATs afgørelse fremgik, at SKAT ikke fandt det dokumenteret, at klageren på længere sigt ikke ville være i stand til at betale de omhandlede anfordringstilgodehavender, og da tilgodehavendet ikke var søgt inddrevet på sædvanlig vis, fandt SKAT, at værdien af gældseftergivelsen skulle svare til gældsbrevets pålydende på 37.214.661 kr., og beregnede en gaveafgift på 5.582.199 kr.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn under klagesagens behandling af værdiansættelse af gældseftergivelsen.

Af syn- og skønserklæringen af 11. juli 2019 fremgik:

”Undersøgelsesgrundlag

Skønstema

Udmeldelsen af undertegnede som syns- og skønsmand er sket i forbindelse med divergens mellem sagens parter om værdiansættelse af aktiepost i [virksomhed1] A/S.

Det udmeldte skønstema er

Spørgsmål 1:

Hvilken værdi havde nominelt kr. 6.125.000,00 i aktier i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] den 30. december 2013.

Faktuelle oplysninger

Den samlede selskabskapital i [virksomhed1] A/S udgjorde pr. 30. december 2013 nominelt kr. 25.000.000,00. Den i spørgsmål 1 omhandlende aktiepost udgjorde således 24,50 % af den samlede selskabskapital i [virksomhed1] A/S og må som følge heraf betegnes som en minoritetsaktiepost. Kapitalen var koncentreret på ganske få aktionærer.

[virksomhed1] A/S' væsentligste aktivitet bestod primært i at eje kapitalandele i de to datterselskaber [virksomhed2] A/S (ejerandel 63,95 %) og [virksomhed3] A/S under konkursbehandling (ejerandel 86,2 %).

[virksomhed2] A/S forretningsgrundlag var følgende, jf. selskabets årsrapport for 2013:

Forretningsgrundlaget for [virksomhed2] koncernen er at udøve aktiv forvaltning af egen- og fremmedkapital disponeret til investeringsejendomme på vegne af institutionelle og private investorer, investeringsselskaber, banker m.fl.

[virksomhed3] A/S blev taget under konkursbehandling 9. april 2010. Sidste aflagte årsrapport for selskabet er årsrapport for 2008.

Fremlagte dokumenter, anvendte forudsætninger og kommentarer hertil

Til rådighed for gennemførelse af syns- og skønsforretningen har jeg modtaget det i bilag 1 oplistede materiale, samt yderligere materiale som det fremgår af bilag 3 - 7.

I brev af 20. marts 2017 vedrørende syns- og skønstemaet (bilag 3) er det i brevet oplistede bilagsmateriale modtaget.

I mail af 1. september 2017 (bilag 4) har jeg anmodet om afklaring af diverse spørgsmål i relation til skønstemaet.

I mail af 25. oktober 2017 (bilag 5) har jeg modtaget svar på de i mail af 1. september 2017 stillede spørgsmål, herunder:

I mail af 15. december 2017 fremsender jeg oversigt over hvilket materiale, der ønskes fremsendt til brug for min besvarelse af skønstemaet (bilag 6). Dette materiale er modtaget successivt efter­ følgende, hovedsageligt i mail af 22. februar 2018 samt i mail af 18. maj 2018.

I mail af 6. november 2018 fremsender jeg oversigt over yderligere materiale til brug for besvarelse af skønstemaet (bilag 7). Dette materiale er hovedsageligt modtaget i mail af 3. maj 2019.

Ved min besvarelse af det i skønstemaet stillede spørgsmål, har jeg lagt ovenstående materiale til grund, således som dette foreligger for mig.

Jeg har således ikke i forbindelse med gennemførelse af syns- og skønsforretningen foretaget revision eller anden form for revisionsmæssig verifikation eller kontrol af det regnskabsgrundlag, årsrap­ porter eller andre regnskabsmæssige data, der er indeholdt i de anførte sagsmaterialer, og jeg afgiver ikke en revisionserklæring herom.

Baggrund for besvarelse af skønstema

Værdiansættelsen

Dagsværdien af et aktiv er det skønnede beløb, som aktivet kan handles til på værdiansættelsestidspunktet mellem en villig køber og en villig sælger i en arms længde transaktion efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver handler på et velinformeret grundlag med forsigtighed og uden tvang.

Der findes flere anerkendte metoder til værdiansættelse af en virksomhed, f.eks. DCF-modellen (Discounted Cash Flow) og EV/EBIT multipel model. De enkelte modeller stiller forskellige krav til datagrundlag m.v., samt vil hver især have deres primær anvendelighed ved forskellige virksomhedstyper m.v. Disse modeller skønnes ikke at være anvendelige for [virksomhed1] A/S koncernen som helhed, dels pga. datagrundlaget, dels pga. koncernens struktur og aktiviteter.

Jeg har derfor ud fra en samlet vurdering og på baggrund af [virksomhed1] A/S koncernens aktiviteter, herunder væsentligste aktiver og forpligtelser m.v. valgt at anvende den regnskabsmæssige egenkapital som udgangspunkt for værdiansættelsen for ejendomsselskaber, idet koncernens investeringsejendomme og tilhørende gældsposter i al væsentlighed er indregnet til dagsværdi.

For Fund & Asset Management selskaber har jeg til vurdering af dagsværdi valgt at anvende en EV/EBIT multipel model, da værdien af denne aktivitet primært vurderes relateret til omfanget af ejendomme under forvaltning, længden og værdien af indgåede forvaltning- og administrationsaftaler m.v.

Værdiansættelsen har således taget udgangspunkt i egenkapitalen pr. 31. december 2013 i den reviderede årsrapport for [virksomhed1] A/S. Den samlede egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2013, 56.062 t.kr.

Den regnskabsmæssige egenkapital har jeg revurderet via gennemgang af modtaget materiale for alle koncernselskaber m.v., jf. vedlagte bilag 1 - 7, og jeg har på baggrund heraf justeret de indregnede aktiver og forpligtelser, samt eventuelle ikke indregnede aktiver og forpligtelser, hvorved er fremkommet en skønnet revurderet dagsværdi af aktierne pr. 31. december 2013.

Metodik for gennemgangen ses nedenfor.

Jeg har endvidere under hensyntagen til koncernens aktivitet m.v. skønnet, om der er grundlag for at foretage nedslag i den beregnede værdi som følge af, at aktieposten er en minoritetsaktiepost.

Gennemgang - metodik

Jeg har foretaget en risikorettet gennemgang af årsrapporter m.v. for 2013 for de 89 selskaber i [virksomhed1] A/S koncernen. Jeg har koncentreret min gennemgang om de områder og regnskabsposter, hvor jeg har skønnet at risikoen for fejl er størst, herunder poster med ikke ubetydelige regnskabsmæssige skøn. Jeg har analyseret alt modtaget materiale specificeret i bilag 1

7 med særlig fokus på følgende forhold:

Ad 1. Værdiansættelse af ejendomme

Koncernens regnskabspraksis i årsrapporterne for 2013 er indregning af investeringsejendomme til dagsværdi, dog er en enkelt ejendom indregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Jeg har efterprøvet de i årsrapporterne indregnede dagsværdier af ejendomme via sammenholdelse af indregnet værdi til uafhængig mæglervurdering indhentet i forbindelse med aflæggelse af årsrap­ porterne for 2013. Såfremt der ikke foreligger en uafhængig mæglervurderinger er den indregnede værdi efterprøvet - og såfremt skønnet nødvendigt korrigeret - i forhold til afkastprocenter/ lejefaktorer, jf. markedsrapporter udarbejdet af anerkendte uafhængige mæglere- og finansieringsvirksomheder. Afkastkrav er bl.a. beroende på den pågældende ejendoms art og geografiske beliggenhed.

Der er ikke i forbindelse med vores syns- og skønserklæring sket revurdering af ejendomme m.v. ved brug af valuar, idet undertegnede som sagkyndig ikke har skønnet det nødvendigt/relevant for værdiansættelsen.

For den enkelte ejendom indregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger har jeg reguleret værdien til skønnet dagsværdi opgjort på baggrund af skønnet afkastprocent, ejendom­ mens driftsresultat m.v.

Har jeg i min gennemgang skønnet, at en ejendom ikke har været værdiansat til dagsværdi, har jeg reguleret herfor

Ad. 2. Oplysninger om retssager, tvister m.v.

Jeg har gennemgået oplysninger om retssager m.v. i årsrapporter og øvrig modtaget materiale.

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at sådanne oplysninger ikke er fyldestgørende indregnet i årsrapporten, har jeg reguleret herfor.

Ad 3. Oplysninger om kautioner m.v.

Jeg har gennemgået oplysninger om afgivne kautioner m.v. oplyst i årsrapporter og øvrig modtaget materiale. Jeg har ved min gennemgang skønnet, hvorvidt disse efter mit bedste skøn aktualiseres.

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at sådanne oplysninger ikke er fyldestgørende indregnet i årsrapporten, har jeg reguleret herfor.

Ad 4. Værdiansættelse af udskudte skatteaktiver

Jeg har gennemgået oplysninger om udskudte skatteaktiver indregnet i årsrapporter eller oplysninger om ikke indregnede udskudte skatteaktiver. Jeg har ved min gennemgang skønnet, hvorvidt det efter mit bedste skøn er realistisk, at skattemæssige underskud kan udnyttes og skatteværdi derfor kan indregnes.

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at sådanne oplysninger ikke er indregnet til dagsværdi i årsrapporten, har jeg reguleret herfor.

Ad 5. Værdiansættelse af immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill m.v.

Jeg har gennemgået værdiansættelserne af indregnede immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill m.v. Jeg har ved min gennemgang skønnet, hvorvidt de indregnede værdier er baseret på dagsværdier, herunder henset til anskaffelsestidspunkt, afskrivningsperiode m.v.

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at sådanne oplysninger ikke er indregnet til dagsværdi i årsrapporten, har jeg reguleret herfor.

Ad 6. Koncern tilgodehavender

Jeg har gennemgået oplysninger om koncernmellemværender i årsrapporter m.v. Jeg har ved min gennemgang skønnet værdiansættelse heraf i forhold til selskabets mulighed for at indfri mellemværendet.

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at koncernmellemværender ikke er indregnet til dagsværdi i årsrapporten, har jeg reguleret herfor.

Ad 7. Ikke aktiverede aktiver

Som anført indledningsvist er aktiviteten i [virksomhed2] koncernen, dels forvaltning/administration af ejendomme, dels besiddelse af kapitalandele i ejendomsselskaber m.v. Jeg har ved min gennemgang af de enkelte selskaber vurderet potentielle ikke indregnede værdier (goodwill).

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at der er væsentlige ikke aktiverede immaterielle aktiver, har jeg reguleret herfor.

Ad 8. Værdiansættelse af forvaltnings- og administrationsvirksomhed

For selskaber med forvaltning og administration af ejendomme som primær aktivitet har jeg beregnet en estimeret dagsværdi af virksomheden. Estimatet er beregnet med udgangspunkt i en forventet normalindtjening i de først kommende år efter 2013, samt en skønnet multipel. Den estimerede værdi på gældsfri basis er korrigeret for nettorentebærende gæld.

Har jeg skønnet, at der er forskelle mellem den estimerede markedsværd og den i [virksomhed1] A/S indregnede værdi af forvaltnings- og administrationsselskaber, har jeg reguleret herfor.

Ad 9) Aktionæroverenskomster

Jeg har gennemgået aktionæroverenskomster for [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, herunder skønnet om der er grundlag for at foretage nedslag i den beregnede værdi som følge af, at aktieposten er en minoritetsaktiepost

Har jeg ved min gennemgang skønnet, at overenskomsterne m.v. giver anledning til justeringer af dagsværdien, har jeg reguleret herfor.

Besvarelse af skønstema

Spørgsmål 1:

Hvilken værdi havde nominelt kr. 6.125.000,00 i aktier i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], den 30. december 2013.

Svar

Værdien af nominelt kr. 6.125.000,00 i aktier i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], den 30. december 2013 androg ifølge mit skøn t.kr. 12.339.

Erklæring

Undertegnede syns- og skønsmand erklærer herved, at foranstående svar er afgivet omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og at jeg ingen interesse har i sagens udfald.”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at værdien af gaven, som klageren har modtaget fra klagerens moder udgør 37.214.661 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Den skattemæssige værdi af eftergivelsen af det gældsbrev, som blev oprettet i 2007 i forbindelse med, at [person3] modtog aktier i [virksomhed1] A/S som gave fra sin far, forhøjes, idet SKAT ikke finder det dokumenteret, at det ikke er muligt for modtageren at indfri gælden i sin helhed inden for gældsbrevets maksimale løbetid, hvilket svarer til tidsrummet frem til og med realiseringen af boet efter giver.

SKAT finder, at det forhold, at gælden eftergives på det skete tidspunkt, alene er begrundet i givers slægtskab med modtageren, og primært er motiveret i ønsket om at minimere betalingen af gaveafgiften, idet gælden ikke er søgt inddrevet på sædvanlig vis.

Gavens værdi fastsættes herefter til gældsbrevets pålydende.

Værdi af gave i form af eftergivelse af gældsbrev ifølge gaveanmeldelse5.790.593,00 kr.

Korrigeret værdi37.214.661,00 kr.

Ændring af gaveafgiften:

Beregnet gaveafgift, 15 % af 37.214.661 kr.5.582.199,00 kr.

- Allerede indbetalt 868.589,00 kr.

Forhøjelse af afgiften4.713.610,00 kr.

...

Love og regler

Reglerne om betaling af afgift ved modtagelse af gaver mellem forældre og børn findes i boafgiftsloven § 23, stk. 1 og § 22, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012).

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Betaling af gaveafgift påhviler modtageren, men gavegiver hæfter solidarisk med modtager for afgiftens betaling, jf. boafgiftslovens § 30, stk. 1.

Efter gældende praksis kan et uforrentet gældsbrev, som er oprettet i et låneforhold mellem forældre og børn, værdiansættes til kurs 100, under forudsætning af at gældsbrevet er udformet som et anfordringstilgodehavende (Svar fra skatteministeren, TfS 1988, 230).

Praksis på området

Højesteretsdom (UfR 1985, 131)

Et anfordringstilgodehavende mellem moderen og dennes søn skulle sættes til kurs pari ved opgørelsen af aktiverne i boet efter moderen.

Højesteretsdom (TfS 1996, 448)

En far havde løbende ydet lån til sin datter. Lånene var primært anvendt til at dække underskud ved driften af datterens og hendes mands landbrugsejendom. Lånene blev eftergivet i 1986. Højesteret fandt at værdien af gaven skulle bedømmes ud fra modtagers solvens på gavetidspunktet. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Byretsdom (SKM2013.908)

Gældseftergivelse blev anset for at være en skattepligtig gave. Långiver havde ikke forsøgt at inddrive gælden. Det var ikke bevist, at långiver ikke ville være i stand til at betale gælden.

SKATs begrundelse for ændringen

Det er SKATs opfattelse, at den omhandlede gældseftergivelse skal ses i sammenhæng med de forudgående aktieoverdragelser, hvor gældsbrevet udgjorde den væsentligste del af finansieringen.

Gældsbrevet er ikke beregnet til omsætning.

Ved at finansiere en aktieoverdragelse med et gældsbrev, er det muligt at udskyde betalingen af gaveafgiften på ubestemt tid, for den del af gavens værdi, der er finansieret ved givers anfordringstilgodehavende hos modtager.

Det er SKATs opfattelse, at når gælden i denne sag eftergives på det skete tidspunkt, er dette alene begrundet i ønsket om at minimere betaling af gaveafgift i kraft af, at de overdragne aktier er faldet i værdi siden overdragelsen.

Samtidig finder SKAT, at gældseftergivelsen alene kommer i stand i kraft af gavegivers slægtskab med gavemodtageren, således at giver og modtageren har sammenfaldende økonomiske interesser i at nedbringe betalingen af gave- eller arveafgift.

Gældsbrevet er oprettet som rentefri anfordringslån uden fast løbetid. Gælden kunne derved blive stående frem til givers død.

Långiver har ikke foretaget sædvanlige skridt til at inddrive sit tilgodehavende. Der er således ikke fortaget udlæg i låntagers aktier eller faste ejendom og andre aktiver. Det forhold, at gælden ikke er søgt inddrevet, findes alene at være begrundet i familierelationen mellem långiver og låntager.

I den konkrete situation finder SKAT ikke, at kursen på gældsbrevet alene skal sættes ud fra låntagers formueforhold på tidspunktet for gældens nedskrivning.

SKAT finder i stedet, at kursen skal fastsættes ud fra låntagers mulighed for at tilbagebetale gælden over en periode frem til og med realiseringen af boet efter giver, hvilket svarer til den maksimale løbetid for gældsbrevet.

Havde der været tale om et gældsforhold mellem uafhængige parter ville kreditor have haft mulighed for at gøre udlæg i skyldners aktiver, og ville, såfremt disse aktiver ikke kunne realiseres til et beløb som dækker gælden, fortsat have krav mod debitor for den resterende del af gælden. En uafhængig kreditor menes i den konkrete situation ikke at have interesse i, at eftergive den del af sit tilgodehavende, som overstiger skyldners øjeblikkelige formue.

Endvidere er værdien af gavemodtagerens aktier i [virksomhed1] A/S på tidspunktet for gældseftergivelsen er fastsat til deres regnskabsmæssige indre værdi. Selskabet fungerer som holdingselskab for en række selskaber fortrinsvis inden for bygge- og ejendomsbranchen. Ved bedømmelse af modtagerens formue på tidspunktet for gældsnedskrivning, skal man anvende aktiernes handelsværdi. Det er SKATs opfattelse, at den regnskabsmæssige indre værdi ikke nødvendigvis er udtryk for handelsværdien. Denne handelsværdi vil være bestemt af de fremtidige forventninger til selskabernes drift. SKAT er ikke i besiddelse af oplysninger om det budgetterede driftsresultat i de kommende år. Der er ikke fremsendt dokumentation for, at den indre værdi er udtryk for handelsværdien.

Samtidig finder SKAT, at der skulle være sket en kursfastsættelse af den latente skat, som er fratrukket aktiernes værdi jf. SKATs styresignal om værdiansættelse ved overdragelse med succession (SKM2011.406), idet der ikke har fundet et salg af aktier sted, og avancen derved først realiseres på et ukendt fremtidigt tidspunkt.

Gaveafgiften skal beregnes med udgangspunkt i en gaves værdi på overdragelsestidspunktet jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Det er ikke muligt at få nedsat gaveafgiften, såfremt det overdragne aktiv senere falder i værdi, lige som der ikke kan opkræves yderligere afgift, hvis værdien stiger.

Da SKAT ikke finder det dokumenteret, at gavemodtageren på længere sigt ikke vil være i stand til at betale de omhandlede anfordringstilgodehavende, og da tilgodehavendet ikke er søgt inddrevet på sædvanlig vis, finder SKAT, at værdien af gældseftergivelserne skal svare til gældsbrevets pålydende på 37.214.661 kr.

Gaveafgift

Ud fra ovenstående beregninger mener vi, at gaveafgiften for gaven skal beregnes således:

Gave i form af eftergivelse af gældsbrev37.214.661,00 kr.

Gaveafgift, 15 %5.582.199,00 kr.

Dette medfører følgende ændring af gaveafgiften, idet det skattefri bundbeløb for gaveåret allerede er udnyttet ved en anden gave.

Beregnet gaveafgift5.582.199,00 kr.

- Allerede indbetalt 868.589,00 kr.

Forhøjelse af afgiften4.713.610,00 kr.

SKATs foreløbige konklusion

Den skattemæssige værdi af eftergivelsen af det gældsbrev, som blev oprettet i 2007 i forbindelse med, at [person3] modtog aktier i [virksomhed1] A/S som gave, forhøjes, idet SKAT ikke finder det dokumenteret, at det ikke er muligt for modtageren at indfri gældsbrevet inden for en periode frem til og med realiseringen af boet efter giver, hvilket svarer til den maksimale løbetid for gældsbrevet.

Værdi af gave i form af eftergivelse af gældsbrev37.214.661,00 kr.

Ændring af gaveafgiften:

Beregnet gaveafgift, 15 % af 37.214.661 kr.5.582.199,00 kr.

- Allerede indbetalt 868.589,00 kr.

Forhøjelse af afgiften4.713.610,00 kr.

Parternes bemærkninger til forslaget og begrundelse herfor

Parterne har gennem deres revisor fastholdt, at gaven skal værdiansættes som anmeldt.

Man lægger her vægt på den negative udvikling i egenkapitalen i [virksomhed1] A/S. I 2010 blev et datterselskab, [virksomhed3] A/S, erklæret konkurs, medens et andet datterselskab, [virksomhed2] A/S, led store tab på det tyske ejendomsmarked. Dette har resulteret i følgende udvikling i egenkapitalen:

ResultatEgenkapital

2008-28.126.000 kr.250.324.000 kr.

2009-112.229.000 kr.136.899.000 kr.

2010-101.447.000 kr.34.966.000 kr.

20112.827.000 kr.38.338.000 kr.

201214.186.000 kr.51.491.000 kr.

Modtagerens bror, [person4], der ligeledes er aktionær i selskabet, flyttede den 30. april 2012 til udlandet. I denne forbindelse blev der indhentet bindende svar vedr. værdien af selskabet. Ved den lejlighed blev den samlede værdi af selskabet [virksomhed1] A/S fastsat til 21,5 mio. kr.

Resultatet for året 2012 er påvirket af en ekstraordinær post på 19,5 mio. kr. Dette resultat indgik ikke i værdiansættelsen på de 21,5 mio.kr. Hvis disse ekstraordinære indtægter medregnes sammen med et estimat for resultatet for regnskabsåret 2013, finder revisor, at den samlede værdi af selskabet kan opgøres til 38,9 mio. kr.

Revisor anfører, at aktierne i [virksomhed1] A/S ikke er likvide og reelt ikke kan handles, hvorved de ikke vil have nogen værdi ved et tvangssalg.

Det fremhæves, at man ved bedømmelsen af, hvorvidt fordringen er nedskrevet til en lavere værdi end dens faktiske værdi, skal anvende den værdi, som vil blive realiseret ved et tvangssalg.

Revisor henviser til, at der ved Højesterets dom (TfS 1996, 448), som SKAT har henvist til, netop var tale om, at gælden skulle fastsættes efter skyldners betalingsevne.

Det fremhæves, at det er uden betydning for sagens bedømmelse, at giver og modtager er i familie med hinanden. Gavemodtager har intet krav på at modtage arv eller gave, hverken nu eller i fremtiden, og giver kunne have givet gaven på et andet tidspunkt eller helt undladt at give en gave.

I forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt, der skal ske indeksering af den latente skat, der hviler på aktierne, finder revisor ikke der kan stilles krav om indeksering, idet der ikke er tale om en afståelse af aktier med succession, men derimod om en beregnet skat som ville blive udløst, såfremt aktierne blev tvangsafhændet, som forudsat ved kursfastsættelse. Der er i denne situation ikke hjemmel til at kursfastsætte en latent skattebyrde.

Vedr. [person3] privatøkonomiske situation oplyses det, at hans private forbrug væsentligst dækkes af lån og gaver fra moderen.

Revisor anfører at [person3]s formue kan opgøres til 5.788.991 kr., der i gaveanmeldelsen er afrundet til 5.790.593 kr., idet der dog tages forbehold for 1.000.000 kr., som han modtog i 2013 som gave fra sin mor, og som måske ikke længere er til stede. Reelt består hans formue af aktiebeholdningen i [virksomhed1] A/S.

Revisor finder, at [person3]s indtægtsforhold er så usikre, at man ikke kan beregne en kapitaliseret værdi af hans fremtidige indtægter.

Revisor konkluderer, at gældsbrevets værdi ikke kan fastsættes højere end 5.790.593 kr. i overensstemmelse med gaveanmeldelsen.

SKATs endelige afgørelse

Det er fortsat SKATs opfattelse, at da gældseftergivelsen har fundet sted mellem mor og søn, er der tale om en transaktion mellem interesseforbundne parter, hvor begge parter vil have en interesse i at nedbringe betalingen af gaveafgift mest muligt.

Hvis der foreligger en disposition, der umiddelbart fremstår som værende motiveret af ønsket om at nedbringe afgiftsbetalingen, forhøjes dokumentationskravet for, at der foreligger en reel og forretningsmæssigt bestemt disposition.

SKAT finder fortsat, at gældseftergivelsen primært er motiveret af ønsket om at udnytte faldet i værdien af de overdragne aktier til at nedbringe betalingen af den gaveafgift, der påhviler den oprindelige overdragelse af aktierne.

Det er ligeledes fortsat SKATs opfattelse, at når man har valgt at finansiere en del af den oprindelige aktieoverdragelse med det omhandlede gældsbrev, er dette begrundet i et ønske om at udskyde betalingen af, den gaveafgift, der ville være udløst af aktieoverdragelsen.

Det er korrekt når, revisor fremfører, at det er giver, der kan vælge hvornår og til hvem, der gives gaver.

I den konkrete situation finder SKAT, at såvel giver som modtager vil have en økonomisk interesse i at eftergive gælden på et tidspunkt, hvor modtagers manglende solvens tilsiger en lav kurs, og at dette forhold har været bestemmende for valget af gavetidspunkt.

Såfremt modtager ikke er i stand til at betale gaveafgiften, hæfter giver solidarisk med modtageren. Ved at eftergive gælden til en lav kurs, opnår giver at begrænse sin hæftelse for den gaveafgift, der var knyttet til den oprindelige overdragelse af aktier som gave. Var gælden ikke blevet eftergivet, ville gældsbrevet være indgået som et aktiv i giver bo, og der skulle da betales boafgift af gældsbrevet. Boafgift og gaveafgift betales med samme sats, når der er tale om arv og gave mellem forældre og børn.

SKAT finder det ikke dokumenteret, at eftergivelsen af gælden på det valgte tidspunkt har en forretningsmæssig begrundelse. Byggebranchen, hvor [virksomhed1] A/S har sine hovedaktiviteter er karakteriseret ved at være meget konjunkturfølsom, og SKAT finder det usandsynligt, at en uafhængig långiver ville eftergive en gæld, såfremt det var muligt, at skyldners betalingsevne ville blive bedre, i takt med en forbedring af i konjunkturerne i byggebranchen og på ejendomsmarkedet.

Endvidere må det antages, at en uafhængig långiver ikke ville eftergive gælden uden at gøre udlæg i aktierne eller givers øvrige aktiver, og der er dermed ikke sket en reel efterprøvelse af skyldners betalingsevne, lige som der ikke er gjort forsøg på at afhænde aktierne til hverken bestående eller nye aktionærer. Dermed er aktiernes reelle økonomiske værdi ved handel mellem uafhængige parter ikke søgt konstateret.

SKAT finder, at omstændighederne i den omtalte Højesteretsdom (TfS 1996, 448) er så forskellige fra indeværende sag, at parterne ikke kan støtte ret på denne dom. Der var her tale om, at faderen løbende havde understøttet datterens underskudsgivende landbrugsbedrift, gennem en længere årrække. Dermed er baggrunden for gældens etablering fundamentalt forskellige fra indeværende sag, hvor etableringen af gældsforholdet har direkte relation til en gaveafgiftspligtig aktieoverdragelse, og afgiftsbetalingen som konsekvens af gældens etablering er blevet udskudt.

SKAT fastholder dermed, at kursen på gældsbrevet skal fastsættes til pari.”

Af SKATs udtalelse af 12. februar 2015 fremgår:

”...

Advokat [person5] opfordrer SKAT til at indsende korrespondancen i sagen. Da klager allerede har vedlagt kopi af brev fra statsaut. revisor [person6], [virksomhed4], dateret 15. september 2014, er der ikke anden korrespondance, der har haft betydning for sagens afgørelse. ”

Af Skattestyrelsens udtalelse til syns – og skønsrapporten fremgår:

”Generelt fremstår skønsmandens arbejde som grundigt og dækker mange forhold relevant for værdiansættelsen af selskabet.

Skønsmanden har i skønserklæringen opgjort værdien af nominelt 6.125.000 kr. aktier til 12.339.000 kr. Hele selskabet vurderes til 50.363.265 kr. i 2013.

Vi henleder dog opmærksomheden på, at det af regnskaberne fremgår, at balancesummen falder markant mere end egenkapitalen på gældseftergivelsestidspunktet, men egenkapitalen stiger væsentlig mere i perioden 2015 til 2018, således, at den udgør 205.000.000 kr. i 2018 mod 56.062.000 kr. i 2013.

...

Egenkapital i 2018 svarer således til den, der var på aktieoverdragelsestidspunktet i 2007. Det illustrerer, at værdien af selskabet ændrer sig over tiden, således at der kan være betragtelige udsving fra år til år og at gældsbrevene kunne indfris til kurs 100 i 2016-2018, hvis man tager i betragtning stigning i selskabets egenkapital.

Gaveafgiften hviler i dette tilfælde på gældsbrevene og gældsbrevene er ikke forfaldne til betaling på eftergivelsestidspunktet, da der ikke er oplysninger om, at kreditor har krævet fordringerne indfriet.

Problemstillingen i denne sag er således ikke værdiansættelse af selskabet, men spørgsmål om hvorvidt det er i overensstemmelse med boafgiftslovens § 27, stk. 2 ordlyden og formålet, at der kan ske nedskrivning af værdi af gældsbreve, der er udarbejdet for at eliminere betaling af gaveafgift på et tidligere tidspunkt, som konsekvens af at de aktiver, der blev overdraget som gave, er midlertidig faldet i værdi, og gældsbrevenes værdi på et givet tidspunkt overstiger aktiernes værdi med så stort et beløb, at debitorerne bliver teoretisk insolvente. Dette er dog ikke formelt konstateret og i efterfølgende år stiger selskabets egenkapital og dermed aktiernes værdi.

Såfremt debitors insolvens ikke er dokumenteret, skal det ske beskatning ved gældseftergivelse, jf. Skatteministeriets behandling af lovforslag til den nye kursgevinstlov - bilag 57 til lovforslag nr. L 194. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21, at gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Fordringens værdi bestemmes af debitors betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet, dvs. hvad kreditor ville have været i stand til at inddrive i forbindelse med en tvangsrealisation på gældseftergivelsestidspunktet.

Dette udgangspunkt gælder dog ved transaktioner mellem uafhængige parter og skal modificeres, når der er tale om gavesituation omfattet af boafgiftslovens regler, da man her også må vurdere, hvilken værdi fordringen har for debitor (gavemodtager).

At fastsættelsen af gældsbrevenes kursværdi, som er handelsværdi i forhold til boafgiftslovens regler, kan ske ud fra den værdi gældsbrevene har for både gavegiver (kreditor) og gavemodtagere (debitorer) kan udledes af Landsskatterettens afgørelse journalnr. 13-0073499 af 26. november 2013,, hvor Landsskatteretten bl.a. har udtalt, at

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at gælden ikke er nedskrevet til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for kreditor. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at gældseftergivelsen er et udslag af interessesammenfald mellem kreditor og debitorerne, idet der er tale om nærtstående parter, at gælden ifølge gældsbreve kan afventes indfriet til den 31. oktober 2023 og at årsagen til gældseftergivelsen efter det oplyste er yderligere lånoptagelse af debitorerne. Ud fra disse omstændigheder må bedømmelsen af kursværdien af gælden på gældseftergivelsestidspunktet være strengere end ved uafhængige parter.

Det er fast antaget i praksis, at som udgangspunkt har et gældsbrev på anfordringsvilkår kurs 100 ved stiftelsen og ved indfrielse i et dødsbo, hvis gældsbrevet kan modregnes i den pågældendes arv. Efter vores opfattelse skal dette udgangspunkt fastholdes i det foreliggende tilfælde og under hensyntagen til, at kreditor tilsyneladende ikke havde en intention om at kræve fordringer indfriet. I 2013 (samme år, hvor gælden eftergives) har kreditoren (gavegiveren) givet yderligere kontantgaver til debitorerne. Fordringerne ville antagelig først forfalde til betaling ved kreditors død og vil kunne modregnes i evt. arv efter kreditor. Henset til kreditors formue og alder kunne modregningen ske fuldt ud og gældsbrevene har derfor kurs 100.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 30. marts 2020:

Ad 2.1. Skattestyrelsen er netop ikke enig med repræsentanten i, at kursværdien af de ved gældseftergivelserne ydede gaver er væsentligt lavere end gældsbrevenes pålydende værdi, fordi vi generelt ikke mener, at kursværdien af gældsbreve skal sidestilles med værdien af selskabet, der ændrer sig fra år til år, som det er påvist i vores supplerende udtalelse af 13. januar 2020.

Ydermere begrundes kursfastsættelsen for [person3] med hans estimerede formueforhold i Danmark. [person3] er flyttet til Thailand pr. 1. august 2008, det vil sige flere år før gældseftergivelsen. Det er derfor ikke retvisende at udarbejde en estimeret formueoversigt på baggrund af R75 og andre kendte oplysninger pr. 31. december 2012 (se gaveanmeldelse), som begrundelse for kursværdien af gældsbrevet, da evt. formue i Thailand eller andre steder i verden ikke kan indgå i oversigten, da den ikke fremgår af R75.

Vi er således ikke uenig i selskabets værdi, som den fremgår af skønserklæringen, men vi mener, at den ikke kan stå alene ved værdiansættelse af gældsbreve på eftergivelsestidspunktet.

Det er væsentligt at tage i betragtning den omstændighed, at den lave værdi af selskabet heller ikke var realiseret på tidspunktet for gældseftergivelse, da kapitalandelene ikke var solgt i 2013. De pågældende ejer således stadig aktierne i selskabet.

Det er således stadig vores opfattelse, at efterfølgende begivenheder i form af værdistigning af aktierne har betydning for værdiansættelsen af gaver, da gældeftergivelse sker mellem interesseforbundne parter, der har fælles interesse i at minimere gave (eller bo)-afgift, og ingen interesse i, at gælden skal tilbagebetales.

Vi henleder derfor opmærksomheden på, at gaveafgiften er betalt af giveren i henhold til gældsbreve af 23. december 2013.

2.2. Selv om Skattestyrelsen (SKAT) ikke har fremsat indsigelse over for klagerens repræsentant i 2017 afskærer dette ikke Skattestyrelsen fra at gøre det nu, da Landskatteretten er en administrativ myndighed, der skal træffe en materiel korrekt afgørelse, og sagsgang er ikke underlagt retsplejelovens regler.

Vi mener, som det allerede er anført ovenfor, at gældsbreves værdiansættelse ikke kun afhænger af selskabets værdi på et givet tidspunkt, men af andre omstændigheder.

Ad 2.3. Vi mener, at de sædvanlige skridt for at inddrive gælden kunne tale for, at kreditoren havde interesse i og vilje til at inddrive gældsbeløbet. Da ingen af disse skridt er foretaget, mener vi, at gældseftergivelsen til en lav kurs alene er et interessesammenfald, der består i at minimere afgiftsbeløbet.

Ad 3.

Det fremgår således af de eftergivne gældsbreve, at gælden forfalder til betaling på anfordring. Gælden var således ikke forfaldent til betaling i forbindelse med den oprindelige kreditors død, men var blevet overtaget af længst levende ægtefælle - gavegiveren, som hensidder i uskiftet bo. Gælden var heller ikke afdraget i perioden fra 2007 (stiftelsesåret) til 2013 (eftergivelse).

Vi har ikke yderligere bemærkning, men henviser til vores supplerende udtalelse af 13. januar 2020.

Skattestyrelsen har endelig 11. august 2020 udtalt:

”I forlængelse af breve fra parternes advokat dateret hhv. 15. maj og 22. juli har vi følgende bemærkninger.

De omhandlede gældsbreve er oprettet som led i en overdragelse af aktier i [virksomhed1] A/S, som [person1] overdrog til sine børn i den 24. oktober 2007. [person3] og [person7] modtog hver nominelt 6.125.000 kr. aktier til en værdi af 45.937.500 kr.

I forbindelse med overdragelsen blev der indgået en gældsaftale mellem giver og hver modtager i form af et uforrentet gældsbrev på anfordringsvilkår med et pålydende på 37.214.661,00 kr.

Formålet med gældsbrevene var at udskyde betaling af gaveafgift mest muligt. Skattestyrelsen finder derfor, at det må tillægges skærpende betydning, at man gennem denne gældseftergivelse søger at frigøre sig fra betaling af den gaveafgift, der var knyttet til gaven i 2007. Ved at finansiere overdragelsen ved hjælp af gældsbreve, var det muligt at udskyde betalingen af en gaveafgift på 15 % af 37.214.666 kr. svarende til 5.582.200 kr. for hver modtager.

Gennem den valgte model, nedskrives det underliggende gældsforhold som en konsekvens af (midlertidigt) faldende aktiekurser. Herved bærer det offentlige den økonomiske risiko ved faldende priser på et aktiv, der overdrages som gave, medens man ikke tilsvarende vil drage fordel af fremtidige stigende priser.

Skattestyrelsen fastholder, at gældseftergivelsen er et udsalg af, at kreditor og debitor er nærtstående familiemedlemmer, og at dispositionen derfor er foranlediget af interessefællesskabet mellem paterne.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse udtalt:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, der stadfæster SKATs afgørelse af 27. oktober 2014. Værdien af den eftergivne gæld er herefter gældsbrevets pålydende, hvorefter gaveafgiften fastsættes til 5.582.199 kr.

Klageren fik i indkomståret 2007 tildelt 6.125.000 aktier i [virksomhed1] A/S, fra sin far [person1]. Aktierne blev overdraget til en værdi af 45.937.500 kr.

I forbindelse med overdragelsen blev der indgået en gældsaftale mellem giver og modtager i form af et gældsbrev på anfordringsvilkår med et pålydende på 37.214.661 kr. I gældsaftalen af 24. oktober 2007 blev ikke indgået aftale om fast løbetid, forrentning eller afdrag.

Efter [person1]s død i 2013 overgik gældsbrevet til hans ægtefælle [person2].

I gavebrev af 30. december 2013 eftergav [person2] gælden i sin helhed.

Ved anmeldelse af gaven var gældsbrevet værdiansat til kurs 15,56, hvilket svare til en værdi på 5.790.593 kr.

Kursen var fastsat med udgangspunkt i et estimat over klagers formue på gavetidspunktet. Formuen blev opgjort til 5,7 mio. kr., der i alt væsentlighed bestod i værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S på gavetidspunktet i 2013.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Gevinst ved eftergivelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelse m.v. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21.

Ved at finansiere en aktieoverdragelse med et gældsbrev, er det muligt at udskyde betalingen af gaveafgiften på ubestemt tid, for den del af gavens værdi, der er finansieret ved givers anfordringstilgodehavende hos modtager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gældseftergivelsen er et udslag af, at kreditor er nærtstående familiemedlem, og at dispositionen derfor er foranlediget af interessefællesskabet mellem parterne.

Gennem den valgte model, nedskrives det underliggende gældsforhold som en konsekvens af (midlertidigt) faldende aktiekurser, hvilket indebærer, at klageren fremstår som teknisk insolvent og at gaveafgiften derfor minimeres.

Skattestyrelsen finder her, at såvel giver som modtager vil have økonomisk interesse i at eftergive gælden på et tidspunkt, hvor modtagers manglende solvens tilsiger en lav kurs, og at dette forhold har været bestemmende for eftergivelsen af gælden på det valgte tidspunkt. Det bemærkes, at det valgte tidspunkt for eftergivelse af gælden, ikke findes forretningsmæssigt begrundet.

Det bemærkes yderligere, at gavegiver har eftergivet gælden uden at forsøge at inddrive gælden, og dermed er der ikke sket en reel efterprøvelse af klages betalingsevne. En uafhængig långiver ville søge at inddrive sin fordring med de midler som er tilgængelige gennem retssystemet.

Der henvises her til Byrettens afgørelsen af 4. december 2013, SKM.2013.90.8BR, hvor en gældseftergivelse mellem familiemedlemmer blev anset for en skattepligtig gave. Långiver havde ikke forsøgt at inddrive gælden, og det var således ikke bevist, at låntager ikke ville være i stand til at betale gælden.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan lægges vægt på, at klageren teoretisk set er insolvent, idet gældseftergivelsen er styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at klageren på længere sigt, ikke ville være i stand til at indfri gælden i sin helhed, og da tilgodehavendet ikke er søgt inddrevet på sædvanlig vis, fastsættes gældseftergivelsen (gaven) herefter til gældsbrevets pålydende værdi på 37.214.661 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af gaven udgør 5.790.593 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at værdien af gaven fastsættes til et lavere beløb en 37.214.661 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”...

SKATs afgørelser konkluderer i hovedtræk, at gavegiveren og gavemodtageren

har bevisbyrden for, at værdien af gaven er lavere end gældsbrevets pålydende værdi og at klagerne ikke har dokumenteret, ”at det ikke er muligt for gavemodtagerne at indfri gælden i sin helhed inden for gældsbrevets maksimale løbetid, hvilket svarer til tidsrummet frem til og med realiseringen af boet efter giver.” SKAT fastsætter herefter værdien af gaven til gældsbrevets pålydende kr. 37.214.661,00.

Forinden SKATs afgørelse indleverede klagernes repræsentant, [virksomhed4] et indlæg af den 15. september 2014 med bemærkninger til værdiansættelsen, foreslået af SKAT.

Indlæg af den 15. september 2014 fremlægges som Bilag 3.

På tidspunktet for indleveringen af denne søges fortsat tilvejebragt yderligere oplysninger vedrørende [person3]s formueforhold. Således forventes påstanden på denne vegne reguleret.

...

Til støtte for den nedlagt påstand gøres det gældende, at kursen på fordringen skal værdiansættes i henhold til Værdiansættelsescirkulæret, CIR nr. 185 af 17/11 1982, punkt 19. Kursen på den eftergivne fordring på tidspunktet for eftergivelsen/gavens overdragelse skal derfor udgøre grundlaget for beregningen af gaveafgiften jf. også princippet i kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Kursen på fordringen på tidspunktet for eftergivelsen/gavens overdragelse udgjorde 15,56.

Det gøres gældende, at værdiansættelserne i [person3] formueberegning vedrørende værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S er korrekt opgjort idet værdiansættelsen er foretaget med udgangspunkt i et bindende svar meddelt [person4] om værdien af aktierne medio 2012.

Det anerkendes at bevisbyrden for den korrekte kursværdi påhviler klagerne. Det gøres gældende, at i det omfang det ikke måtte kunne dokumenteres, at kurs- værdien af fordringen på [person3] udgjorde 15,56, skal kursen ikke fastsættes til kurs pari, men derimod til den kursværdi, som klagerne da kan dokumentere som værende den korrekte kursværdi på tidspunktet for gældens eftergivelse/gavens overdragelse.

Yderligere anbringender forbeholdes.

SYN OG SKØN:

Da det vil have afgørende betydning for udfaldet af denne klagesag til hvilken kurs fordringerne skal fastsættes og da klageren har bevisbyrden for at den beregnede kurs var korrekt, anmoder klageren om Skatteankestyrelsens tilsagn til fuld omkostningsdækning til et syn og skøn jf. også skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 13. januar 2020 fremgår:

”Påstande, anbringender og sagsfremstillinger

Klagerne fastholder deres respektive påstande, anbringender og sagsfremstillinger, som der er redegjort nærmere for i Klagernes klager over SKAT’s afgørelser af 27-10-2014.

Skønserklæringen med tilhørende bilag 1-7 (”skønserklæringen”), som blev indleveret til Retten i [by1] den 11. juli 2019, og Skattestyrelsens supplerende udtalelser af 13. januar 2020 giver anledning til følgende

Supplerende sagsfremstilling samt anbringender

Ad. Skønserklæringen

Skønsmanden har i skønserklæringen konkluderet, at ”værdien af nominelt kr. 6.125.000,00 aktier i [virksomhed1] A/S ... den 30. december 2013 androg ifølge mit skøn t.kr. 12.339”.

Klagerne er enige med Skattestyrelsen i, at skønserklæringen er grundig.

Det gøres på denne baggrund overordnet gældende, at Klagerne har løftet bevisbyrden for, at kursværdien af de ved gældseftergivelserne ydede gaver er væsentligt lavere end gældsbrevenes pålydende værdi.

Ad. Begivenheder efter gældseftergivelsestidspunktet – 30/12 2013 Klagerne bestrider, at det forhold, at ”... balancesummen falder markant mere end egenkapitalen på gældseftergivelsestidspunktet, men egenkapitalen stiger væsentligt mere i perioden 2015 til 2018, således, at den udgør 205.000.000 kr. i 2018 mod 56.062 kr. i 2013”, er relevant for sagens afgørelse.

Ved mailbrev af 19. juni 2017, der vedlægges i kopi, og som blev fremsendt til Retten i [by1] forud for skønsforretningen, blev det med mine fremhævninger oplyst, at:

”SKAT har endvidere forslået, at der fremlægges regnskaber for 2014-2016.

Det er min vurdering af regnskaberne for 2014-2016 er uden betydning for skønsmandens vurdering, da rammen for skønstemaet er, hvilken værdi 2 aktieposter på hver kr. 6.125.000,00 i [virksomhed1] A/S havde den 30. december 2013”.

Klagerne modtog ingen indsigelser herimod fra Skattestyrelsens sagsbehandler, [person8], som modtog kopi af mailbrevet af 19. juni 2017. Så hvis Skattestyrelsen var af den opfattelse, at begivenheder efter den 30. december 2013 var relevante for sagens afgørelse, skulle dette synspunkt naturligvis have været fastholdt under syn- og skønssagen.

Det blev det ikke.

Det gøres derfor gældende, at regnskabsmæssige begivenheder, såsom at balancesummen falder eller, at egenkapitalen stiger m.v., som er indtruffet efter gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 er uden betydning for sagens rette afgørelse.

Dette argument er fuldt ud i tråd med boafgiftslovens § 27, hvorefter ”en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen”.

Skattestyrelsen har da også i sine afgørelser af 27-10-2014 på side 6 tilkendegivet, at: ”det er ikke muligt at få nedsat gaveafgiften, såfremt det overdragne aktiv senere falder i værdi, lige som der ikke kan opkræves yderligere afgift, hvis værdien stiger”.

På denne baggrund er begivenheder efter den 30. december 2013 uden betydning for sagen.

2.3 Klagernes betalingsevne og gavernes kursværdi

Det afgørende for sagens rette afgørelse er gældsbrevenes kursværdi pr. 30. december 2013.

Denne værdi bestemmes af Klagernes betalingsevne/solvens på gældseftergivelsestidspunktet.

Det helt centrale for vurderingen af Klagernes betalingsevne/solvens var værdien af aktieposterne i [virksomhed1] A/S pr. 30. december 2013, som vi med skønserklæringen har fået fastlagt.

I afgørelsen, TfS 1996.448, hvor der var ydet en gave mellem en far og datter, udtalte Højesteret, at:

”Værdiansættelsen af den ved gældseftergivelsen ... ydede gave må ... bero på en vurdering af debitors solvens og dermed mulighed for at indfri fordringen ... Der må i denne forbindelse skønnes over værdien i handel og vandel af [gavemodtagers] aktiver, over hendes indtægtsmulighed og over den sikkerhed, der måtte være knyttet til fordringen”.

Det er netop en sådan værdiansættelse, som Klagerne fik foretaget forud for indleveringen af gaveanmeldelserne.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det af afgørelsen hverken fremgår:

at der, som betingelse for at kunne nedskrive kursen på gældsbrevene til under pari, skulle have været ”... foretaget sædvanlige skridt for at inddrive ... tilgodehavender[ne] ...”

eller

at ”... at kursen skal fastsættes ud fra låntagernes mulighed for at tilbagebetale gælden over en periode frem til og med realiseringen af boet efter giver, hvilket svarer til den maksimale løbetid for gældsbrevene”

eller

at ”... fastsættelsen af gældsbrevenes kursværdi ... kan ske ud fra den værdi gældsbrevene har for både gavegiver (kreditor) og gave-modtagere (debitor) ...”.

Det bestrides, at disse argumenter er relevante for bedømmelsen af debitors betalingsevne/solvens på gældseftergivelsestidspunktet og dermed gavernes kursværdi.

2.4 Gældseftergivelsen – forretningsmæssig begrundelse

Det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelser af 13. januar 2020, at:

”Problemstillingen i denne sag er ... hvorvidt det er i overensstemmelse med boafgiftslovens § 27, stk. 2 ordlyden og formålet, at der kan ske nedskrivning af værdi af gældsbreve, der er udarbejdet for at eliminere betaling af gaveafgift på et tidligere tidspunkt, som konsekvens af at de aktiver, der blev overdraget som gave, er midlertidig faldet i værdi, og gældsbrevenes værdi på et givet tidspunkt overstiger aktiernes værdi med et så stort beløb, at debitorerne bliver teoretisk insolvente”.

Skattestyrelsen gør dermed reelt gældende, at Klagernes mor, [person2], kunne forudsige, at aktierne på ny ville stige i værdi, og derfor bevidst valgte at eftergive gældsbrevene på et tidspunkt, hvor aktieværdien var ”lav”.

Dette bestrides.

Udtalelsen er en efterrationalisering, som ikke har sammenhæng med det faktisk passerede.

På gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 var der i sagens natur ingen, der kunne forudsige, om værdien af aktiebeholdningerne, på nominelt kr. 6.125.000,00 aktier i [virksomhed1] A/S, efterfølgende ville stige eller falde.

Gældseftergivelsen skete i samme år, og i naturlig forlængelse af, at [person2]s mand, [person1], afgik ved døden. Gældseftergivelsen havde intet at gøre med aktieposternes værdi på dette tidspunkt.

2.5 Forældelse

Skattestyrelsen anfører derudover, at ”... kreditor tilsyneladende ikke havde en intention om at kræve [fordringerne] indfriet”.

Hvis dette argument fastholdes, så mener Skattestyrelsen reelt ikke, at der er tale om gældsbrevslån, men derimod om gaver, som skal anses for givet den 24. oktober 2007 på tidspunktet for overdragelsen af aktieposterne til Klagerne og den samtidige oprettelse af gældsbrevene.

I så fald er Skattestyrelsens påståede krav på gaveafgift forældede.

3. Opfordringer

Klagerne afventer fortsat, at Skattestyrelsen besvarer den af Klagerne fremsatte opfordring (1) til at fremlægge de øvrige bilag, som Klagerne har indsendt i forbindelse med gaveanmeldelserne samt den korrespondance der har været mellem SKAT og Klagerne/Klagernes repræsentant i forbindelse med SKATs afgørelser af den 27. oktober 2014.

Skattestyrelsen opfordres (2) til nærmere at redegøre for, dokumentere og henvise til hjemmelsgrundlaget for argumentet om, at ”fordringerne ville antagelig først forfalde til betaling ved kreditors død, og vil kunne modregnes i evt. arv efter kreditor”.

Skattestyrelsen opfordres (3) til at dokumentere og henvise til hjemmelsgrundlaget for argumentet om, ”... at kursen skal fastsættes ud fra låntagernes mulighed for at tilbagebetale gælden over en periode frem til og med realiseringen af boet efter giver, hvilket svarer til den maksimale løbetid for gældsbrevene”.

Skattestyrelsen opfordres (4) til at dokumentere og henvise til hjemmelsgrundlaget for argumentet om, gavegiver skulle have ”... foretaget sædvanlige skridt for at inddrive sine tilgodehavender ...” som betingelse for at kunne nedskrive kursen på gældsbrevene til under pari.

4. Afsluttende

Når opfordringerne er imødekommet, vil Klagerne tage stilling til, om der skal indleveres yderligere indlæg i sagerne, og Klagerne forbeholder sig således at sende yderligere indlæg inden, at der træffes afgørelser i sagerne.”

Repræsentanten har 15. maj 2020 sendt følgende supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 30. marts 2020:

1. Påstande, anbringender og sagsfremstillinger

Klagerne fastholder deres respektive påstande, anbringender og sagsfremstillinger, som der er redegjort nærmere for i Klagernes klager over SKAT’s afgørelser af 27-10-2014 samt i Klagernes supplerende indlæg af 25. februar 2020.

Skattestyrelsens supplerende udtalelser af 30. marts 2020 giver anledning til følgende bemærkninger:

2. Supplerende sagsfremstilling samt anbringender

2.1 Gældseftergivelsestidspunktet:

Det afgørende for sagens rette afgørelse er gældsbrevenes kursværdi pr. 30. december 2013.

Gældsbrevenes kursværdi bestemmes af Klagernes betalingsevne/solvens på gældseftergivelsestidspunktet.

Klagernes betalingsevne/solvens afhænger af Klagernes formueforhold på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013.

Det helt centrale for vurderingen af Klagernes betalingsevne/solvens var værdien af aktieposterne i [virksomhed1] A/S pr. 30. december 2013. Værdien af disse aktier pr. 30. december 2013 er fastslået i den indhentede skønserklæring.

Landsskatteretten kan på baggrund af Skattestyrelsens indlæg af 30. marts 2020 lægge til grund, at parterne er enige ”... i selskabets værdi, som den fremgår af skønserklæringen ...”

Det fremgår af Klagernes respektive gaveanmeldelser samt formueoversigter, at de to gældsbreve til Klagerne i hovedsagen blev værdisat på baggrund af den værdi, som nominelt 6.125.000 aktier i selskabet [virksomhed1] A/S havde på eftergivelsestidspunktet den 30. december 2013. Hver af klagerne ejede en aktiepost af denne størrelse i det omhandlede selskab.

Den ovennævnte fremgangsmåde om fastsættelse af en gaves værdi er helt i overensstemmelse med boafgiftslovens § 27, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ”... en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen [min fremhævning]” på baggrund af Klagernes betalingsevne/solvens på gælds-eftergivelsestidspunktet, jf. TfS 1996.448.

Skattestyrelsen skriver i sine indlæg af 30. marts 2020 i modstrid med denne bestemmelse, at det er Skattestyrelsens:

at det er Skattestyrelsens:

”... opfattelse, at efterfølgende begivenheder i form af værdistigning af aktierne har betydning for værdiansættelsen af gaver ... [min fremhævning]”.

Det fastholdes, at efterfølgende begivenheder, efter gavemodtagelsen, er uden betydning, jf. BAL § 27.

Skattestyrelsen har også tværtimod selv i afgørelserne af 27-10-2014 på side 6 tilkendegivet, at:

”det er ikke muligt at få nedsat gaveafgiften, såfremt det overdragne aktiv senere falder i værdi, lige som der ikke kan opkræves yderligere afgift, hvis værdien stiger [min fremhævning]”.

Det fastholdes derfor fortsat i det hele, at selskabets dispositioner herunder regnskabsmæssige begivenheder, der indtræffer efter gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 er uden betydning for sagens rette afgørelse.

Det er værdien på gavetidspunktet, i dette tilfælde, den 30. december 2013, der er afgørende for solvensvurderingen og følgelig kursværdien af gældsbrevene (gaverne).

Skattestyrelsen skriver i sine seneste indlæg af 30. marts 2020, at: ”... det er væsentligt at tage i betragtning den omstændighed, at den lave værdi af selskabet heller ikke var realiseret på tidspunktet for gældseftergivelse, da kapitalandelene ikke var solgt i 2013. De pågældende ejer således stadig aktierne i selskabet”.

Det bestrides, at der gælder et krav om, at klagerne skulle have realiseret de nominelt 6.125.000 aktier i selskabet [virksomhed1] A/S for at kunne anvende værdien pr. 30.12.2013. Skattestyrelsen har heller ikke kunnet henvise til nogen hjemmel eller praksis, der skulle understøtte dette synspunkt.

2.2 [person3] formueoversigt:

Skattestyrelsen anfører, at: ”Ydermere begrundes kursfastsættelsen for [person3] med hans estimerede formueforhold i Danmark. [person3] er flyttet til Thailand pr. 1. august 2008, det vil sige flere år før gældseftergivelsen. Det er derfor ikke retvisende at udarbejde en estimeret formue-oversigt på baggrund af R75 og andre kendte oplysninger pr. 31. december 2012 (se gaveanmeldelse), som begrundelse for kursværdien af gældsbrevet, da evt. formue i Thailand eller andre steder i verden ikke kan indgå i oversigten, da den ikke fremgår af R75”.

Skattestyrelsen har hverken i sin afgørelse, efterfølgende indlæg eller på andre tidspunkter under sagens forløb gjort indsigelse mod [person3] formueopgørelse, som første gang blev gengivet i SKAT’s afgørelser af 27-10-2014.

Argumentet om at den for [person3] indsendte formueoversigt ikke skulle være retvisende bestrides fuldt ud.

Bevisbyrden for at denne formueoversigt ikke skulle være retvisende påhviler Skattestyrelsen.

2.3 I øvrigt:

Det skal også fremhæves, at Klagerne er en del af søskendeflok på i alt tre.

Klagernes bror, [person4], fik også eftergivet sit gældsbrev af samme størrelse som Klagernes og på samme tidspunkt den 30. december 2013.

Til forskel for Klagerne havde [person4] en positiv formue, og derfor blev hans gave fastsat til kurs 100.

[person4]s gaveanmeldelse fra 30.12.2013 vil blive eftersendt.

3. Opfordringer

Klagerne har i sine indlæg af 25. februar 2020 opfordret Skattestyrelsen:

(2) til nærmere at redegøre for, dokumentere og henvise til hjemmels-grundlaget for argumentet om, at ”fordringerne ville antagelig først forfalde til betaling ved kreditors død, og vil kunne modregnes i evt. arv efter kreditor”,

(3) til at dokumentere og henvise til hjemmelsgrundlaget for argumentet om, ”... at kursen skal fastsættes ud fra låntagernes mulighed for at tilbagebetale gælden over en periode frem til og med realiseringen af boet efter giver, hvilket svarer til den maksimale løbetid for gældsbrevene” og

(4) til at dokumentere og henvise til hjemmelsgrundlaget for argumentet om, gavegiver skulle have ”... foretaget sædvanlige skridt for at ind drive sine tilgodehavender ...” som betingelse for at kunne nedskrive kursen på gældsbrevene til under pari.

Skattestyrelsen har alene med henvisning til opfordring (2) svaret, at ”... der er tale om almindelige betragtninger på baggrund af de foreliggende oplysninger”.

De øvrige opfordringer henstår ubesvarede.

Det gøres på denne baggrund gældende, at det i den grad skal tillægges processuel skadevirkning for Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke kan henvise til noget hjemmelsgrundlag eller praksis til støtte for sine helt centrale anbringender i denne sag. ”

Repræsentanten har 22. juli 2020 sendt følgende supplerende indlæg:

Klagerne fastholder deres respektive påstande, anbringender og sagsfremstillinger, som der er redegjort nærmere for i Klagernes klager over SKAT’s afgørelser af 27-10-2014 samt i Klagernes supplerende indlæg af 25. februar 2020 og 15. maj 2020.

Som nævnt i afsnit 2.3. i indlægget af 15. maj 2020 skal det yderligere fremhæves, at Klagerne er en del af en søskendeflok på i alt tre, og at Klagernes bror, [person4], ligesom Klagerne, også fik eftergivet et gældsbrev af de tre søskendes mor, [person2].

Der var, i modsætning til hvad der blev oplyst i vores indlæg af 15. maj 2020, ikke tale om et gældsbrev af samme størrelse som Klagernes, mens det er korrekt, at gældsbrevet blev eftergivet på samme tidspunkt, som Klagerne fik eftergivet deres gældsbreve. Det vil sige den 30. december 2013.

Gældsbrevet til [person4] lød på kr. 77.467.245, hvoraf der blev beregnet og betalt fuld gaveafgift på 15 %, jf. vedlagte gaveanmeldelse.

Forskellen på størrelsen af henholdsvis Klagernes gældsbreve og [person4]s gældsbrev skyldes, at [person4] i forbindelse med oprettelsen af de i alt tre gældsbreve overtog 51 % af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S, og at Klagerne delte de resterende 49 %.

Da [person4]s gældsbrev blev eftergivet, blev eftergivelsen/gaven fastsat til kurs 100.

Baggrunden for denne kursfastsættelse var, at [person4], i modsætning til Klagerne, havde en positiv nettoformue.

Fremgangsmåden med kursfastsættelsen af eftergivelserne/gaverne er således helt i tråd med det tidligere beskrevne om, at gældsbrevenes kursværdi bestemmes af gavemodtagerens betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet.

Da [person4] på gældseftergivelsestidspunktet var solvent, selv efter fradrag af gældsbrevet, skal hans eftergivelse/gave derfor beregnes til kurs 100, mens Klagerne, hvis formuer efter fradrag af deres gældsbreve var negative, var fuldt ud berettigede til at nedsætte kursværdien af de ved eftergivelserne ydede gaver.”

Baggrunden for denne kursfastsættelse var, at [person4], i modsætning til Klagerne, havde en positiv nettoformue.

Fremgangsmåden med kursfastsættelsen af eftergivelserne/gaverne er således helt i tråd med det tidligere beskrevne om, at gældsbrevenes kursværdi be- stemmes af gavemodtagerens betalingsevne på gældseftergivelsestidspunktet.

Da [person4] på gældseftergivelsestidspunktet var solvent, selv efter fradrag af gældsbrevet, skal hans eftergivelse/gave derfor beregnes til kurs 100, mens Klagerne, hvis formuer efter fradrag af deres gældsbreve var negative, var fuldt ud berettigede til at nedsætte kursværdien af de ved eftergivelserne ydede gaver.

Fremlæggelsen af [person4]s gaveanmeldelse viser, at Klagerne i tråd med praksis og boafgiftsloven har gaveafgiftsberegnet ”efter bogen”.

Landsskatterettens afgørelse

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21.

Højesteret har i dommen af 9. maj 1996, som er offentliggjort i Tfs1996.448, afgjort, at det er fordringens værdi i handel og vandel, man skal betale afgift af. Det fremgår således, at der skal tages hensyn til debitors solvens og dermed mulighed for at indfri fordringen. Der må i denne forbindelse skønnes over værdien i handel og vandel af appellantens aktiver, over indtægtsmuligheder og over den sikkerhed, der måtte være knyttet til fordringen.

I Byretsdommen SKM2013.908 blev fastslået, at fordringens værdi skulle vurderes i forhold til debitors betalingsevne på tidspunktet for gældseftergivelsen. Der var tale om gældseftergivelse i gavemiljø og gældseftergivelsen var givet uden, at fordringshaverne havde afklaret debitors betalingsevne, hvorfor bevisbyrden for, at fordringen ikke var nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne, ikke var løftet.

I Landsskatterettens afgørelse 13-0073499 (som kan ses på Afgørelsesdatabasen), udtalte retten,

at det ikke er dokumenteret, at gælden ikke er nedskrevet til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for kreditor. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at gældseftergivelsen er et udslag af interessesammenfald mellem kreditor og debitorerne, idet der er tale om nærtstående parter, at gælden ifølge gældsbreve kan afventes indfriet til den 31. oktober 2023.

Klageren fik i indkomståret 2007 tildelt 6.125.000 kr. aktier i [virksomhed1] A/S som gave fra sin far [person1]. Aktierne blev overdraget til en værdi af 45.937.500 kr.

I forbindelse med overdragelsen blev der indgået en gældsaftale mellem giver og modtager i form af et uforrentet gældsbrev på anfordringsvilkår med et pålydende på 37.214.661 kr.

Efter [person1]s død i 2013 overgik gældsbrevet til hans ægtefælle [person2].

Klageren flyttede i 2008 til Thailand. I den forbindelse søgte han henstand med betaling af aktieavance. Han oplyste i den forbindelse kursværdien for aktier i [virksomhed1] A/S til 45.937.500 kr., svarende til værdien ved gaveoverdragelsen.

I 2013 eftergav [person2] gælden i sin helhed, 37.214.661 kr., hvilket aftaltes i gavebrev mellem [person2] og [person3] dateret 30. december 2013.

Ved anmeldelse af gaven var gældsbrevet værdiansat til kurs 15,56, hvilket svarer til en værdi på 5.790.593 kr.

Kursen var fastsat med udgangspunkt i et estimat over [person3]s formue på gavetidspunktet, som var opgjort til 5,7 mio. kr. og i alt væsentlig bestod i værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S på gavetidspunktet i 2013.

I forbindelse med klagesagen har der været afholdt syn og skøn med henblik på at fastsætte aktiernes værdi på gavetidspunktet i 2013. Syns- og skønsmanden har udtalt: ”Værdien af nominelt kr. 6.125.000,00 i aktier i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], den 30. december 2013 androg ifølge mit skøn t.kr. 12.339”.

Der ses ikke grund til at stille spørgsmål ved syns- og skønsmandens fastsættelse af kursværdien på aktierne. Det lægges derfor til grund, at værdien af aktierne udgør 12.339.000 kr. pr. 30. december 2013.

Om gavemodtager har repræsentanten oplyst i klagen:

”[person3] havde indtil da ikke været i stand til at betale afdrag på gældsbrevet, og dennes privatøkonomiske forhold var sammensat således, at dennes privatforbrug i det væsentligste var finansieret af lån og gaver fra [person2]. [person3] var teknisk insolvent henset til værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S og hans øvrige formueforhold jf. også oplysningerne der ligger til grund for gaveafgiftsberegningen, der blev indleveret til SKAT samtidig med betalingen af gaveafgiften.”

Af formueopgørelsen for klageren fremgår, at klageren på gældseftergivelsestidspunktet har en mellemregning med gavegiveren på 2,5 mio. kr.

Gavegiver og gavemodtager befinder sig i et gavemiljø og gavemodtagers privatforbrug finansieres i det væsentligste af gavegiver via gaver og lån. Eftergivelse af gælden sker i øvrigt på et tidspunkt, hvor værdien af aktierne er faldet, hvilket indebærer, at gavemodtager fremstår som teknisk insolvent og, at gaveafgiften derfor minimeres. Desuden har gavegiver eftergivet gælden samtidig med, at gavegiver i 2013 har ydet en gave på 1,0 mio. kr. til gavemodtager og fortsat har et mellemværende med gavemodtager. Gavemodtager er i øvrigt på sigt arving efter gavegiver.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke kan lægges vægt på, at klageren teoretisk set er teknisk insolvent, idet gældseftergivelsen er styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager og klagerens betalingsevne er reelt ikke efterprøvet og det er således ikke godtgjort, at fordringen ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen.