Kendelse af 11-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], der var indregistreret på Cayman Islands, blev stiftet den 11. oktober 2000 af [virksomhed2] Limited og [virksomhed3] Limited, som ved stiftelsen ejede én aktie hver i selskabet. Der er fremlagt ”Memorandum of Association” af 11. oktober 2000 for selskabet. Det fremgår heraf, at selskabskapitalen var på 50.000 USD fordelt på 50 aktier. Både klageren og hans ægtefælle var direktører for selskabet og begge havde tegningsret. Klageren og hans ægtefælle udgjorde ligeledes bestyrelsen.

Ifølge selskabets årsrapporter bestod selskabets aktivitet af udvikling af nye produktionsprocesser samt forvaltning af immaterielle aktiver.

Der er fremlagt aktieoverdragelsesaftale af 12. oktober 2000, hvoraf fremgår, at [virksomhed2] Limited overdrog sin ene aktie i [virksomhed1] til klageren. Der er fremlagt aktiecertifikat nr. 1, hvoraf fremgår, at klageren var registreret som ejer af 50 aktier i [virksomhed1]. Certifikatet er underskrevet og stemplet af [virksomhed2] Limited og [virksomhed3] Limited.

Der er fremlagt aktieoverdragelsesaftale af 14. juni 2001. Det fremgår heraf, at klageren overdrog 50 aktier i [virksomhed1] til sin ægtefælle. Ifølge aftalen skulle klagerens ægtefælle registreres i Registry of Members, ligesom der skulle udstedes aktiecertifikat nr. 2, mens aktiecertifikat nr. 1 ville blive slettet. Der er fremlagt aktiecertifikat nr. 2, hvoraf fremgår, at klagerens ægtefælle var registreret som ejer af 50 aktier i [virksomhed1]. Certifikatet er underskrevet af klageren.

Der er fremlagt aktionærfortegnelse for [virksomhed1]. Heraf fremgår følgende:

”Selskabets navn: [virksomhed1]

Registration: [...1]

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2010, at selskabet havde en likvid beholdning på 57.381 EUR i selskabet. Ifølge årsregnskabet for 2011/2012, der løber fra den 1. januar 2011 til 30. marts 2012, var den likvide beholdning på 0 EUR.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 30. april 2015. Den 11. december 2015 traf SKAT afgørelse.

Østre Landsret har ved dom af 13. juli 2017 vedrørende udbetalinger fra [virksomhed1] til klageren i 2005 lagt til grund, at det var klagerens ægtefælle, der ejede selskabet. Højesteret har stadfæstet landsrettens dom ved dom af 30. august 2018.

SKAT afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 427.488 kr. for indkomståret 2011.

Som begrundelse er anført:

”Overførsel fra selskabet [virksomhed1] anses for ikke medregnet vederlag / løn. Lønindtægter er skattepligtig indkomst jf. Statsskattelovens § 4 og skal medregnes i Personlig indkomst jf. Personskattelovens § 3. Du er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskattelovens 1, stk. 1 og derved har du pligt til at selvangive efter globalindkomstprincippet. Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet.

Det kan konstateres af de udleverede regnskaber, at beløbet var indestående 31.december 2010 og derefter ikke er til stede i selskabet. SKAT er af den opfattelse, at der er tale om ikke medregnet løn og dermed vederlag for det arbejde, du har udført for selskabet.

SKAT har den 12. oktober 2011 truffet afgørelse om at lån udbetalt til dig fra selskabet anses for at være lønindkomst. Vi vurderer at beløbet på 427.488 kr. (57.381 euro) skattemæssigt skal behandles på samme måde som disse lån.

På det foreliggende grundlag anser SKAT, at beløbet er lønindkomst fra [virksomhed1]. Dette begrundes til at du udadtil / tilsyneladende har fungeret som ulønnet administrerende direktør.

Din ægtefælle er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1]. Der er som følge af praksis skærpet bevisbyrde, når der foretages transaktioner mellem nærtstående parter, der ikke har modstridende økonomiske interesser.

Din ægtefælle har tidligere oplyst, at I i fællesskab udgør bestyrelsen og at hun kun udfører bestyrelsesarbejde, det lægges derfor til grund, at du står for driften i selskabet, og rettelig skal aflønnes herfor.

Du har ikke tidligere ved opgørelsen af dine skattepligtige indkomster medregnet løn, bestyrelseshonorarer eller andre vederlag fra [virksomhed1].

SKAT kan foretage en ændring af din skatteansættelse for 2011, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Sagen omhandler et forhold, der er knyttet sig til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2.

Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 427.488 kr. for indkomståret 2011.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”I denne skattesag er det ikke skatteansættelserne der er problemet, men at skatteansættelsen er rettet mod ([person1]).

([person1]) har ikke modtaget nogen penge fra ([virksomhed1]) og har ikke haft noget at gøre med ([virksomhed1]) siden selskabets ophør den 30.03.2012.

Derimod har ([person2]) modtaget likviditetsoverskuddet ved ([virksomhed1])’s ophør.

([person2]) har indberettet dette til SKAT den 17.04.2012, inden for fristens udløb.

Efterfølgende ændringer af den indberettede skat er en sag mellem ([person2]) og SKAT.

Hermed klages over ovenstående skatteændring med følgende klagepunkter.

1

([person1]) har ikke haft noget at gøre med ([virksomhed1]) siden lukningen den 30.03.2012.

Der er ikke overført penge til ([person1]) og han kan derfor ikke beskattes af den likvide beholdning i ([virksomhed1])

Se bilag: 2012.03.30 - Certificate of Strike Off.

2

Den 17.04.2012 indberetter ([person2]), inden for fristens udløb, at hun har lukket ([virksomhed1]) og trukket udbytte ud af ([virksomhed1]) således, at egenkapitalen og den likvide beholdning i ([virksomhed1]) er 0.

Se bilag: 2015.12.21 - [person1] - Bemærkninger til [person2] skat

3

Efterfølgende mener ([person2]) at aktiekapitalen i ([virksomhed1]) er sat for lavt og at hun har krav på tab på patenter.

Der er efterfølgende møder og korrespondance med skat.

4

Den 30.04.2015 (modtaget den 02.05.2015) modtager ([person1]) brev fra SKAT med teksten:

Vi foreslår at ændre din skat for 2011.

Kopi af brevet er vedlagt.

Jeg bliver mildest talt forundret, hvordan kan man beskatte ([person1]) når ([person2]) allerede er beskattet af den likvide beholdning.

I brevet står der:

Efter fristen den 26 maj 2015 får du i løbet af ca. 14 dage en ny årsopgørelse.

4.1

([person1]) svarer på E-mail.

[person2] bilag: 2015.05.07 - [person1] - Forslag til ændret skat

4.2

([person1]) svarer på E-mail.

[person2] bilag: 2015.06.09 - [person1] – Brevmodtagelse

5

Herefter sker der ikke noget, og ([person1]) opfatter dette som en erkendelse fra SKAT på at ([person1]) ikke kan beskattes af ([virksomhed1]) likvide midler.

6

Den 11.12.2015 modtager ([person1]) brev fra SKAT med teksten:

Vi har ændret din skat.

Kopi af brevet er vedlagt

Nu bliver jeg mere forundret, hvordan kan man 8 måneder efter det første brev, med teksten:

Efter fristen den 26 maj 2015 får du i løbet af ca. 14 dage en ny årsopgørelse.

Pludselig komme med en ændring af ([person1]) skat.

SKAT har vildledt ([person1]) til at tro at ([person1]) ikke kunne beskattes.

6.1

Jeg mener, at fristerne for genoptagelse af skatteansættelse ifølge Skatteforvaltningsloven

§27, stk. 2, 1pkt. anførte frist er overskredet (6 måneder).”

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling indtrådt repræsentant for klageren.

Repræsentanten har til støtte for den nedlagte påstand yderligere gjort gældende:

”Ad sagens formalitet

[person1] overdrog i 2001 sine aktier i [virksomhed1] til [person2], jf. bilag 3. [person1] har på intet tidspunkt herefter ejet aktier i [virksomhed1].

Fristreglen i skatteforvaltningslovems § 26, stk. 5 forudsætter, at der er tale om kontrollerede transaktioner mellem et selskab og skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven.

Skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og 2 lyder:

”Skattepligtige,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skatte-subjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.”

Bestemmende indflydelse forudsætter direkte eller indirekte ejerskab af aktier i selskabet, der evt. sammen med en nærtstående bevirker, at ejerandelen overstiger 50 pct. Det er i den vurdering en forudsætning, at skatteyderen ejer aktier – eller i hvert fald 1 aktie - i selskabet, førend nærtståendes, f.eks. en ægtefælles, aktier regnes med. Til støtte herfor kan henvises til skatteministerens svar, pkt. 8 i spørgsmål 30 af 12. marts 1996, lovforarbejder til lov nr. 487 af 12. juni 1996 om international sambeskatning. Dette svarer til definitionen af begrebet hovedaktionær i aktieavancebeskatningslovens § 4, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelser af 10. april 2015, i sag nr. 13-0154340 og af 21. marts 2017 i sag nr. 13-6642933.

Opfylder en skatteyder ikke kravene i skattekontrollovens § 3 B er skatteyderen ikke omfattet af bestemmelsen. Der er ikke nogen mellemvej, hvor en aktionær af andre grunde kan anses som omfattet – det er enten eller.

Det gøres på den baggrund gældende, at [person1] i indkomståret 2011 ikke var omfattet af reglen i skattekontrollovens § 3 B eller at han var hovedaktionær i forhold til selskabet [virksomhed1].

Hertil kommer, at det bestrides, at der er tale om en kontrolleret transaktion mellem [person1] og [virksomhed1].

Samlet set bestrides det derfor, at [person1] i indkomståret 2011 vedrørende den hævdede kontrollede transaktion på 427.488 kr. er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Derimod var [person1] omfattet af den korte ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., jf. bek. 1095/2005 om kort ligningsfrist.

Da [person1] er omfattet af den korte ligningsfrist i bek. 1095/2005 skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 være opfyldt for at der kan ske fristgennembrud, jf. SKM2018.2.ØLR.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk. 1 eller i stk. 2, jf. nedenfor.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides, at der er tilgået [person1] det hævdede beløb på 427.488 kr., hvorfor der allerede af den grund ikke er tale om en urigtig skatteansættelse.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Det bestrides derfor videre, at der skulle foreligge nogen form for grov uagtsomhed fra [person1].

Fristovertrædelse af 3-måneders kendelsesfrist medfører ugyldighed

SKATs agter skrivelse er dateret 30. april 2015, jf. bilag 2, og SKATs afgørelse er dateret 11. december 2015, jf. bilag 1. Der er således gået ca. 7 1/2 måned fra agterskrivelse til afgørelse og dermed er 3-måneders kendelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overskredet.

Afgørelsen er som følge heraf ugyldig.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Bevisbyrden for, hvornår SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, påhviler SKAT.

Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides som udokumenteret, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Dette tidspunkt er ikke nærmere dokumenteret af SKAT. SKAT anmodesderfor om at dokumentere, hvornår SKAT modtog oplysninger i sagen.

Det bestrides derfor, at varslingsfristen efter § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven er afhængig af, om SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder med hensyn til at foretage en vurdering af, om skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og give en begrundelse herfor, der opfylder forvaltningslovens bestemmelser.

Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fra SKAT ikke opnå et sikkert grundlag for at konkludere, hvornår SKAT fra politiet havde kendskab til hvilke oplysninger, så foreligger der ikke den fornødne dokumentation for, at SKAT har overholdt fristreglerne.

Ad sagens materielle del

SKAT har i afgørelse side 1n-2ø konkluderet, at da et beløb 57.381 Euro fra 31. december 2010 til udgangen af regnskabsperiode 2011/2012 er udgået af selskabets balance i regnskabet, så er der tale om, at [person1] har modtaget beløbet som løn for arbejde udført for selskabet. Som begrundelse herfor har SKAT henvist til SKATs egen afgørelse vedrørende indkomståret 2005, hvor to lån skatteretligt blev omkvalificeret til løn, jf. SKM2017.478.VLR (anket til Højesteret).

Det bestrides, at [person1] har udført arbejde for selskabet eller at han skulle have modtaget betaling fra selskabet.

Forudsætningen for at foretage en beskatning af en direktør i et selskab er, at der er tilflydt den pågældende direktør betaling eller er tilflydt ham et af de goder, der f.eks. er opregnet i ligningslovens § 16. Bevisbyrden for, at der er et grundlag for at foretage beskatning, påhviler skattemyndighederne. Denne bevisbyrde er ikke løftet i den foreliggende sag.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Sagen er opstået da skatteyders ægtefælle, [person2] bad om fradrag for tab på aktier i 2011. [person1] repræsenterede [person2] i sagen.

SKAT har truffet afgørelse om at likvid bankbeholdning ultimo 2010 på 57.381 euro i selskabet [virksomhed1], Caymann Islands, skattemæssigt skal behandles som løn til [person1].

SKAT har modtaget en del materiale heriblandt:

Bilag vedhæftet denne udtalelse Regnskab for 2010 og bankkontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], hvor det fremgår at indestående 31. december 2010 var 5.968 euro og fra [finans2] hvor indestående 31. december 2010 var 51.413 euro. I alt 57.381 euro.

[person3]s bilag 19 Regnskab for 2011/2012 og regnskaber hvor 2011/2012 er ændret og opdelt i perioderne 1. januar 2011-31. december 2011 og 1. januar 2011-31. marts 2012 og bankkontoudtog fra selskabets bankkonti i [finans1], hvor det fremgår at indestående 31. december 2010 var 5.904 euro og indestående og fra [finans2] hvor indestående 31. december 2010 var 0 euro.

Det fremgår af regnskabet for 2010, at der i selskabet var en likvid bankbeholdning på 57.381 euro den 31. december 2010. Beløbet var ikke til stede i selskabs regnskab for 2011/2012 og der er ikke i regnskabet for 2011/2012 redegjort for anvendelsen af beløbet. Af resultatopgørelsen for 2010 fremgår at afholdte udgifter er anvendt til projektudvikling 6.554 euro, administrationsomkostninger 553 euro og finansielle omkostninger i [finans2] 214 euro i alt 7.107 euro. Der er således en difference på 50.274 euro. I balancen er der en difference mellem aktiver på 0 euro og passiver på -137.011 euro.

SKAT har på møde den 23. april 2015 spurgt [person1] om hvad beløbet på 57.381 euro er anvendt til. [person1] svarede at han ikke var klar over hvad det er anvendt til. SKAT anså derefter beløbet for at være tilflydt [person1] som løn. Der blev henset til at [person1] har oplyst at han var direktør i selskabet, til at SKAT den 12. oktober 2011 traf afgørelse om at beløb på i alt 2.491.705 kr. overført til [person1] fra [virksomhed1] i 2005 skattemæssigt skulle anses for at være løn til [person1] og til at [person1] ikke tidligere ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for 2011 havde medregnet løn, bestyrelseshonorarer eller andre vederlag fra [virksomhed1].

[person1] har i forbindelse med klagebehandlingen oplyst at han ikke har modtaget indestående på selskabets konto ultimo 2010 på 57.381 euro og at beløbet er udbetalt til [person2].

Der er ikke fremlagt dokumentation for hvem beløbet er udbetalt til og hvornår beløbet er udbetalt.

Efter at SKAT bad om redegørelse for beløbet på 57.381 euro, sendte skatteyder nye regnskaber for 2011/2012 nu fordelt på 1. januar 2011-31. december 2011 og 1. januar 2010-31. marts 2012.

Af regnskabet for 2011 fremgår det nu at der har været udgifter til projektudvikling 55.952 euro og administrationsomkostninger 553 euro og finansielle omkostninger [finans2] 648 euro.

Af regnskabet for 2012 fremgår ingen udgifter. Der fremgår intet om skyldige poster primo eller ultimo 2011 og 2012. Af bankkontoudtoget fremgår det at der den 25. januar 2012 er overført 623 euro til [person1] hvorefter saldo er 0 kr.

Skatteyder har i brev til SKAT den 5. maj 2011 oplyst følgende om selskabet og ejerforhold:

Skatteyders repræsentant [person3] har i brev til Skatteankestyrelsen den 27. februar 2018 skrevet følgende:

Ad 1.

De oplysninger, skatteyder har sendt kan ikke anvendes som dokumentation for de forhold SKAT bedt skatteyder om at dokumentere. Skatteyder og skatteyders ægtefælle og selskabet er nærtstående parter, der ikke har modstridende økonomiske interesser.

Der er som følge af praksis skærpet bevisbyrde, når der foretages transaktioner mellem nærtstående parter, der ikke har modstridende økonomiske interesser. Manglende opfyldelse af dokumentationskrav har processuel skadevirkning for sagen, idet der må træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Ad 2.

De udleverede regnskaber ikke kan afstemmes. Der er ikke fremlagt dokumentation for hvem beløbet på 57.381 euro, som befandt sig på selskabets bankkonti ultimo 2015, er udbetalt til og hvornår beløbet er udbetalt. De regnskaber skatteyder har sendt for 2011/2012 og 2011 kan ikke dokumentere hvad beløbet er anvendt til idet der ikke er sendt bilag, der kan dokumentere indkomstopgørelsen i form af faktura, kontospecifikationer, bankkontoudtog fra [finans2] for 2011 eller bankkontoudtog fra [finans1] for 1. januar 2011 til 31. oktober 2011.

Ad 3.

Skatteyder har stiftet selskabet og han var direktør indtil selskabet blev opløst. SKAT har afgjort at beløb udbetalt fra et selskab på Cayman Islands bankkonto skattemæssigt skal behandles som løn til [person1]. Denne indkomst er ikke omfattet af de indkomster der fremgår af den fortrykte selvangivelse. [person1] var derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Ad 4.

Skattestyrelsen er enig i at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27 ikke er overholdt.

Ad 5.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26 stk. 5 at fristerne for at ændre skatteansættelsen efter stk. 1 og 2 i skatteforvaltningsloven § 26 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Skattestyrelsen er enig i at afgørelsen er ugyldig såfremt skatteyder ikke ejer en aktie i selskabet, jf. Den juridiske vejledning 2019-1 C.D.11.1.2.2 eksempel 3.

Om ejerskab af aktierne

[person1]s forklaring om at han er direktør og at [person2] den 14. juni 2001 har erhvervet samtlige aktier i selskabet blev ikke efterprøvet ved SKATs afgørelse af 12. oktober 2011 eller ved SKATs afgørelse af 30. april 2015.

I forbindelse med afgørelsen om forhøjelse af [person1]s indkomst for 2011 fandt SKAT at [person1] var omfattet af forlænget ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 i kraft af bestemmende indflydelse.

I forbindelse med afgørelsen om forhøjelse af [person1]s indkomst for 2005 havde ejerskab af aktierne ingen betydning da forholdet var groft uagtsomt og dermed omfattet af skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteyders repræsentant har nu fremført at det har betydning for sagen om skatteyder ejer aktier i selskabet og at hvis [person1] ikke ejer aktier i selskabet er afgørelsen ugyldig. Skattestyrelsen har derfor gennemgået det materiale [person1] har udleveret med henblik på at kontrollere oplysningerne om at [person1] ikke ejer aktier i selskabet er korrekte.

Skatteyder har oplyst at han i 2001 overdrog sine aktier i selskabet til sin ægtfælle ved succession og at der ikke er betalt for overdragelsen. SKAT har i den tidligere sag vedrørende indkomstopgørelsen for 2005 ikke afprøvet skatteyders forklaring om at hans ægtefælle er hovedaktionær i selskabet og SKAT afprøvede heller ikke dette i forbindelse med afgørelsen for 2011.

Af det materiale skatteyder har sendt fremgår følgende om erhvervelse og overdragelse af aktierne:

[person3]s bilag 36-40

Bilag 36 Kopi af materiale fra et selskab på Cayman Islands, hvor [virksomhed1]s vedtægter er gennemgået. Det er muligvis stiftelsesdokument for [virksomhed1]s. Stemplet og underskrevet 11. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 37 Overdragelse af 1 aktie fra et selskab med samme navn, som det selskab der har underskrevet bilag 36, til [person1]. Stemplet og underskrevet 12. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 38 Kopi af et certifikat der er benævnt som aktie nr. 1 af 50 aktier Det fremgår af aktien at [person1] har erhvervet aktien 12. oktober 2000. Stemplet og underskrevet 12. oktober 2000 på Cayman Islands af uafhængige parter.

Bilag 39 Kopi af aftale om at der den 14. juni 2001 overdrages 50 aktier fra [person1] til [person2]. Det fremgår at [person2]s navn vil blive indsat i Register of Members, at der vil blive oprettet et nyt certifikat med [person2] navn med nr. 2 underskrevet og med selskabets stempel og at certifikat nr. 1 vil blive slettet straks. Aftalen er IKKE stemplet og den er kun underskrevet af [person1] og [person2]. Det fremgår ikke hvor aftalen er indgået.

Bilag 40 Kopi af et certifikat der er benævnt som aktie nr. 2 af 50 aktier Det fremgår af aktien at [person2] har erhvervet aktien 14. juni 2001. Dokumentet er IKKE stemplet og det er kun underskrevet af [person1], som underskriver både som sekretær og direktør.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at [person1] er slettet som ejer.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at aktie nr. 1 er slettet.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at [person2] er indsat i Register of Members.

Skattestyrelsens bemærkninger

Efter praksis er der skærpet bevisbyrde, når der foretages transaktioner mellem nærtstående parter, der ikke har modstridende økonomiske interesser. Manglende opfyldelse af dokumentationskrav har processuel skadevirkning for sagen, idet der må træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.

Det materiale SKAT har modtaget kan ikke anvendes som dokumentation for at [person1] har overdraget samtlige aktier i selskabet til [person2]. Det er derfor ikke dokumenteret at [person1] ikke er omfattet af reglerne i daværende skattekontrollov § 3 B og den forlængede ligningsfrist i skattekontrollovens § 26 stk. 5.

Skattestyrelsen ønsker at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Repræsentantens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Ad Skattestyrelsens pkt. 3, 4 og 5

Der er enighed mellem [person1] og Skattestyrelsen om,

”at afgørelsen er ugyldig såfremt skatteyder ikke ejer en aktie i selskabet, jf. Den Juridiske Vejledning 2019-1 C.D.11.1.2.2 eksempel 3.”

Hertil har Skattestyrelsen i høringssvaret side 4n anført, at der [person1] en skærpet bevisbyrde for overdragelse af aktierne i selskabet fra [person1] til [person2] i 2001 og Skattestyrelsen finder, at det fremlagte materiale ikke kan anvendes som dokumentation for overdragelsen.

Hertil fastholdes det, at [person1] i 2001 overdrog sine aktier i selskabet til [person2]. I den situation er der således enighed om, at den påklagede afgørelse er ugyldig.

Til støtte for aktieoverdragelsen henvises til dokumenterne i bilag 3.

Videre fremlægges som bilag 6 møderederat vedrørende overdragelse af aktierne i selskabet til [person2]. Som bilag 7 fremlægges aktionærfortegnelse for selskabet.

Som bilag 8 fremlægges mødereferat fra 10. januar 2005, hvoraf fremgår, at [person2] – i modsætning til [person1] – repræsenterede hele aktiekapitalen.

Som bilag 9 fremlægges brev af 11. januar 2012, hvoraf fremgår, at [person2] ejede samtlige aktier.

Som bilag 10 fremlægges tro og love erklæring, hvoraf fremgår, at [person2] siden 14. juni 2001 har ejet aktierne i selskabet 100 pct.

Det er til brug for denne sag undersøgt, om der foreligger yderligere registrering af ejerforholdene til selskabet hos selskabsmyndighederne, jf. bilag 11. Svaret hertil var, at the Registered Office/ Agaent located in the Cayman Islands skulle kontaktes. The Registrered Officce for selskabet var [virksomhed4], [...], hvor Director og Senior Company Manager til [person1] har oplyst, at der ikke foreligger oplysninger udover det fremsendte.

Videre skal det bemærkes, at som det fremgår af bilag 3, side 2 så blev [person1]s aktier slettet med virkning fra 14. juni 2001, hvilket også fremgår af aktionærfortegnelsen i bilag 7.

Det fastholdes på det grundlag, at aktieoverdragelsen i 2001 er dokumenteret og Landsskatteretten må lægge til grund, at [person1] ikke siden 2001 har ejet aktier i selskabet.

Som følge heraf var han ikke hovedaktionær og dermed ikke omfattet af fristreglen i § 26, stk. 5 i skatteforvaltningsloven. Og derfor er afgørelsen ugyldig.

Ad pkt. 1 og 2

Skattestyrelsen bemærkninger til pkt. 1 undrer. Der henvises til det i indlæg af 27. februar 2018 side 4n-5ø anført, idet det fastholdes, at forudsætningen for at foretage beskatning af en direktør i et selskab er, at der er tilflydt ham et økonomisk gode fra selskabet. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag. Bevisbyrden for, at der er tilflydt [person1] et økonomisk gode fra selskabet og dermed, at der kunne være grundlag for at beskatte ham, på hviler Skattestyrelsen – den bevisbyrde er ikke løftet.”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af den dagældende § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Denne forlængede ligningsfrist gælder blandt andet for skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab eller rådighed over mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående. Dette fremgår af den dagældende skatteforvaltningslovs § 3 B, stk. 1 og 2 (nu skattekontrollovens § 37).

Det anses at være en forudsætning for, at nærtståendes ejerandele skal medregnes ved vurderingen, at den skattepligtige selv er medejer af den pågældende juridiske person. Der kan herved henvises til forarbejderne (lovforslag nr. 118 af 6. december 1995) samt Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.D.11.1.2.3.2. Dette er tillige tiltrådt af Skattestyrelsen.

Det må på baggrund af den fremlagte aktieoverdragelsesaftale m.v. lægges til grund, at klagerens ægtefælle ejede alle aktierne i Process & Research Development i 2011. Dette er tillige lagt til grund ved Østre Landsrets dom af 13. juli 2017 vedrørende udbetalinger fra [virksomhed1] til klageren i 2005. Idet klageren herefter ikke havde bestemmende indflydelse på selskabet efter skattekontrollovens § 3 B, er ansættelsen ikke omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B.

SKAT sendte forslag til afgørelse for indkomståret 2011 den 29. april 2015 og traf afgørelse den 11. december 2015. Dermed er den ordinære ansættelsesfrist overskredet for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Derudover kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, ligesom den ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Der er forløbet mere end 3 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT udsendte forslag til afgørelse og frem til, at der træffes endelig afgørelse. Afgørelsesfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er derfor overskredet.

SKATs afgørelse er herefter ugyldig.