Kendelse af 20-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 77.759 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2014 med 175.412 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse (se nedenfor).

Faktiske oplysninger

I forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. på linjeføringen for [...] på jorden tilhørende ejendommen [adresse1], [by1], fik klageren blandt andet udbetalt en erstatning på 253.171 kr. vedrørende erstatning for strukturskade.

Af [virksomhed1]s opgørelse over erstatningen af 1. september 2013 fremgår følgende:

Af [virksomhed1]s opgørelse over erstatningen af 19. marts 2014 fremgår blandt andet:

Af landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013 fremgår blandt andet:

”2: AFTALENS GYLDIGHEDSOMRÅDE OG PRINCIPPER

Når el- og fiberanlæg skal etableres på privatejede arealer, kan det ske ved aftale eller ved ekspropriation.

Denne aftale danner grundlag for indgåelse af aftale mellem lodsejer og det selskab, der etablerer el- eller fiberanlæg.

De udbetalte erstatninger i henhold til landsaftalen er engangsbeløb.

...

2.3 EKSPROPRIATION

Hvis lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale med elselskabet om elanlæg, kan elselskabet ifølge Stærkstrømslovens § 18 søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget.

Ønsker lodsejeren ikke at indgå frivillig aftale om fiberanlæg, skal selskabet søge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål.

...

6: ERSTATNING FOR SKADER PÅ JORDENS STRUKTUR

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører, at jordens struktur ændres, hvorved jordens ydeevne forringes i de følgende år. For forringelse af jordens struktur betales der erstatning.

Graden af strukturskade inddeles i 3 kategorier:

let, middelsvær eller svær.

I 2013 betales der erstatning for strukturskade således

Det bemærkes, at graden af strukturskade afhænger meget af, under hvilke forhold arbejdet udføres. Således spiller det en væsentlig rolle, hvordan jordbunds- og vejrforholdene er, når arbejdet udføres.

Der betales strukturskade for alle berørte arealer efter opmåling.

Ved vurdering af om der er tale om let, middelsvær eller svær strukturskade, kan bl.a. lægges vægt på følgende:

LET STRUKTURSKADE

Der er tale om let strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad, f.eks. ved:

Det er forudsat, at arbejde udføres på tidspunkter, hvor jorden er så tør, at der ikke opstår væsentlige kørespor og/eller trykskader.

MIDDELSVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad, f.eks. ved:

SVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad, f.eks. ved:

Lodsejeren kan i op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturskadeerstatning ikke synes at dække det reelle tab.

Parterne søger da at blive enige om den ekstra erstatning, der skal til for at dække hele tabet.

Der kan inddrages en planteavlskonsulent i vurderingen er strukturskadens omfang. Det aftales, hvis selskabet betaler for denne.

Hvis enighed ikke opnås, fastsættes erstatningen ved voldgift (se afsnit 10).

Ved erstatningen for strukturskade er det forudsat, at anlægsarbejdet udføres på en rimelig og ordentlig måde. Herved forstås bl.a.:

...”

Af landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2014 fremgår blandt andet:

”2: AFTALENS GYLDIGHEDSOMRÅDE OG PRINCIPPER

Når el- og fiberanlæg skal etableres på privatejede arealer, kan det ske ved aftale eller ved ekspropriation.

Denne aftale danner grundlag for indgåelse af aftale mellem lodsejer og det selskab, der etablerer el- eller fiberanlæg.

De udbetalte erstatninger i henhold til landsaftalen er engangsbeløb.

...

2.3 EKSPROPRIATION

Hvis lodsejeren ikke ønsker at indgå en frivillig aftale med elselskabet om elanlæg, kan elselskabet ifølge Stærkstrømslovens § 18 søge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til at ekspropriere retten til at etablere elanlægget.

Ønsker lodsejeren ikke at indgå frivillig aftale om fiberanlæg, skal selskabet søge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål.

...

6: ERSTATNING FOR SKADER PÅ JORDENS STRUKTUR

Anlægs-, reparations- og tilsynsarbejder medfører, at jordens struktur ændres, hvorved jordens ydeevne forringes i de følgende år. For forringelsen af jordens struktur betales der erstatning. Graden af strukturskade inddeles i 3 kategorier: let, middelsvær eller svær.

I 2013 betales der erstatning for strukturskade således

Det bemærkes, at graden af strukturskade afhænger meget af, under hvilke forhold arbejdet udføres. Således spiller det en væsentlig rolle, hvordan jordbunds- og vejrforholdene er, når arbejdet udføres.

Der betales strukturskade for alle berørte arealer efter opmåling.

Ved vurdering af om der er tale om let, middelsvær eller svær strukturskade, kan bl.a. lægges vægt på følgende:

LET STRUKTURSKADE

Der er tale om let strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet kun ændres i mindre grad, f.eks. ved:

Det er forudsat, at arbejde udføres på tidspunkter, hvor jorden er så tør, at der ikke opstår væsentlige kørespor og/eller trykskader.

MIDDELSVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om middelsvær strukturskade, hvis jordens struktur under arbejdet ændres i middelsvær grad, f.eks. ved:

SVÆR STRUKTURSKADE

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad, f.eks. ved:

EKSEMPEL PÅ OPGØRELSE AF STRUKTURSKADE (SE FIGUR E)

Lodsejeren kan i op til 5 år efter arbejdets afslutning forlange en ny vurdering af strukturskadens omfang, hvis den tidligere udbetalte strukturskadeerstatning ikke synes at dække det reelle tab.

Parterne søger da at blive enige om den ekstra erstatning, der skal til for at dække hele tabet.

Der kan inddrages en planteavlskonsulent i vurderingen af strukturskadens omfang. Det aftales, hvis selskabet betaler for denne.

Hvis enighed ikke opnås, fastsættes erstatningen ved voldgift.

Ved erstatningen for strukturskade er det forudsat, at anlægsarbejdet udføres på en rimelig og ordentlig måde. Herved forstås bl.a.:

...”

I 2011 anmodede [virksomhed1] SKAT om bindende svar på 5 spørgsmål omkring beskatning af de forskellige erstatninger, der ydes efter Landsaftale om elanlæg på landbrugsjord (SKM2011.846.SR). Spørgsmål 4 omhandlede strukturskadeerstatning efter landsaftalens punkt 6.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling fremlagt følgende materiale for Skatteankestyrelsen:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2013 med 77.759 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2014 med 175.412 kr. for udbetalt erstatning fra [virksomhed1] vedrørende strukturskader på fast ejendom.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

I brev af 4. november 2015 nedlægger [person2] påstand om, at den udbetalte strukturskadeerstatning er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven § 11.

Strukturskadeerstatning dækker den forringelse af jorden, der opstår ved anlægsarbejdet, indtil jorden har gennemgået en restitution. Beløbene er skattepligtige, da de er erstatning for mindre udbytte på jorden i en periode. Beløbene er skattepligtige ifølge Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der kan desuden henvises til SKM2011.846.SR, hvor skatterådet fastslår, at strukturskadeerstatning ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11.

Hvis det efter 5 år vurderes, at der er tale om en varig strukturskade, vil en yderligere erstatning skulle behandles som en afståelsessum for en del af ejendommen, hvorfor den kan være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11, stk. 1, 2. pkt. En eventuel fortjeneste, der indvindes, vil derfor være skattefri.

I brev af 4. november 2015 henviser [person2] til Landsskatterettens kendelse 641-1846-0251.

Dommen er også offentliggjort som SKM2008.470.SR.

I denne dom fandt Skatterådet, at erstatning for strukturskade var indkomstskattepligtig efter statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a, idet strukturskaderne blev anset for kortvarige, og erstatningsbeløbet trådte i stedet for mistede skattepligtige indtægter. Det fremgår af Landsaftalens punkt 6, at lodsejeren i indtil 5 år efter arbejdet kan få foretaget en fornyet vurdering af skaden. Det er derfor Skatteministeriets vurdering, at før der efter 5 år er foretaget en endelig vurdering, der konkluderer, at der er tale om varig skade, må der indtil da være tale om en midlertidig skade. Denne dom bekræfter således, at den udbetalte strukturskadeerstatning er skattepligtig.

I brev af 4. november 2015 oplyser [person2], at erstatningen er udbetalt for varig strukturskade, idet der blev aftalt en maksimal erstatning efter aftale mellem Landbrug & Fødevarer, [organisation1] og [virksomhed1].dk.

Landsaftalen inddeler strukturskaderne i let, middelsvær, og svær. Landsaftalen oplyser således ingen steder, at svær strukturskade er det samme som varig. Det anføres derimod, at lodsejerne i op til 5 år kan forlange en ny vurdering af strukturskadernes omfang, jævnfør ovenfor.

Der henvises i øvrigt til Skatterådets bindende svar til [virksomhed1], SKM2011.846.SR og Den juridiske Vejledning afsnit C.C.2.1.6.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”I indsigelsen henvises der til Landsskatterettens kendelse af 6. november 2013, journal nr. 13- 0108231.

Denne kendelse mener vi ikke er sammenlignelig, da der i Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse henvises til:

"Det er oplyst, at der i sammenlignelige situationer er påvist strukturskader efter mere end 10 år.

Det kan ikke i det konkrete tilfælde afvises, at strukturskaden er varig.

Erstatningen for strukturskaden må herefter i det konkrete tilfælde anses for at dække en varig strukturskade, og den er derfor skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11."

Da der er tale om en konkret afgørelse, anses den kun for at være gældende i det konkrete tilfælde, hvorfor den ikke kan anvendes analogt på andre sager.

Ekspropriation

I klagen beskrives betingelserne for ekspropriation.

Beskatningen af strukturskadeerstatning er sket med henvisning til SKM2011.846.SR, hvor skatterådet fastslår, at strukturskadeerstatning ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 11.

Det er derfor ikke relevant at gennemgå reglerne for ekspropriation. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 77.759 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 175.412 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

”...

Projektet er godkendt af samtlige relevante myndigheder, hvorfor der er skabt ekspropriationshjemmel efter § 18 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (stærkstrømsloven)

Det må anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at de relevante myndigheder ville foretage ekspropriation, såfremt der ikke blev opnået frivillig aftale.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. 1. pkt. medregnes fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation ikke.

Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. 2. pkt.

Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelse af fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation.

Ad1)

Af stærkstrømslovens § 18 fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet når almenvellet kræver det.

Ad2)

Efter denne betingelse skal der være vilje til at ekspropriere på aftaletidspunktet, dvs. at det også skal kunne sandsynliggøres, at den ekspropriationsberettigede myndighed ville ekspropriere, såfremt frivillig aftale ikke kunne opnås.

Det fremgår af sagen, at [virksomhed1] dk har hjemmel til at foretage ekspropriation til fordel for det pågældende anlæg.

Der nedlægges påstand om, at den udbetalte strukturskadeerstatning er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Der henvises bl.a., til erklæring fra planteavlskonsulent [person1], til Landsskatterettens kendelser 641-1846-0251 og LSR af 06.11.20013 j.nr. 13-0108231 og skatterådets bindende svar af 13. december 2011, j.nr. 11-085145 Erstatning, ekspropriationslignende vilkår, ny linjeføring [...] højspændingsledning., samt at udbetalingen er udbetalt for en varig strukturskade, idet der blev aftalt en maksimal erstatning efter aftalen mellem Landbrug & Fødevarer, [organisation1] og [virksomhed1] dk.

Der er tale om svær strukturskade, hvis jordens struktur ændres i svær grad f.eks.

Planteavlskonsulenten har i vedlagte bilag bekræftet ovenstående.

Der er for indkomståret 2014 udbetalt 20.675 kr. i "middelsvær strukturskade" som vi accepterer som skattepligtig. Forhøjelsen ønskes udlignet med yderligere afskrivning inventar (konto 940000).

Der er vedlagt udtagelse fra planteavlskonsulent [person1].

LSR af 06.11.2013 Journalnr. 13-0108231: Sagen drejer sig om, hvorvidt et erstatningsbeløb for strukturskader på en fast ejendom er skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Landsskatterettens afgøreIse

Klageren har anmodet om bindende svar på følgende spørgsmål:

"vil erstatning for strukturskade være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11?"

Skatteankenævnet har svaret "nej"

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet med "ja"

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter praksis anses en erstatning for strukturskade alene for omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, hvis den dækker varige skader. Erstatningsbeløbet anses for at dække et driftstab, såfremt erstatningen dækker en midlertidig skade, og i så fald er erstatningsbeløbet skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Der lægges til grund, at kommunen har haft vilje og hjemmel til at gennemføre ekspropriation efter vejlovens § 43.

Erstatningsbeløbet er opgjort ud fra en landsaftale, og erstatningen er på dette grundlag opgjort til 3,38 kr. pr. m2.

Det beløb svarer til den høje strukturskadeerstatning for arealer med en værdi på over 35.000 kr. pr. ha ifølge landsaftalen. Erstatningen er således ydet for svær strukturskade. Det er oplyst, at der i sammenlignelige situationer er påvist strukturskader efter mere end 10 år. Det kan ikke i det konkrete tilfælde afvises, at strukturskaden er varig.

Erstatningen for strukturskaden må herefter i det konkrete tilfælde anses for at dække en varig strukturskade, og den er derfor skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Landsskatteretten ændrer derfor skatteankenævnets afgørelse, således at det stillede spørgsmål besvares med "ja".

Samtlige forudsætninger er opfyldt i forhold til ovennævnte afgørelse, for at erstatningen er skattefri, nemlig at [virksomhed1] dk.

har hjemmel til at ekspropriere til det pågældende formål

at der er sket varig skade på arealet

at erstatningen er udbetalt efter landsaftale

at strukturskadeerstatningen er udbetalt for svær strukturskade.

Med baggrund i sagsfremstillingen anser vi den udbetalte erstatning for svær strukturskade for skattefri. Dersom man ikke er enig i dette anmodes om mundtlig forhandling med skatteankestyrelsen/landsskatteretten.”

Klagerens repræsentant har til SKATs udtalelse anført følgende:

”...

Skat er den 9. marts 2016 kommet med en udtagelse, hvor de anfører at LSR af 06.11.2013 journal nr. 13-0108231 ikke er sammenlignende med den pågældende sag, dette er vi ikke enige i, hvorfor vi fastholder, at afgørelsen skal indgå i sagen”

Landsskatterettens afgørelse

Et erstatningsbeløb skal som udgangspunkt behandles som den indtægt, den udgift eller det aktiv, som erstatningen træder i stedet for, jf. bl.a. SKM2002.422.LSR.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst består af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1:

”§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.”

”§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen...”

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, indrømmes der således skattefrihed af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom, såfremt fortjenesten er opnået ved ekspropriation eller ved en frivillig aftale med en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for ekspropriation af ejendommen. Et værditab på fast ejendom betragtes som en afståelsessum i henhold til bestemmelsen.

Hvis en udbetalt erstatning kompenserer for et driftstab, skal der ske beskatning i henhold til statsskattelovens § 4. Hvis erstatningen i stedet kompenserer for et værditab på den faste ejendom, sker der fritagelse for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Det lægges til grund, at [virksomhed1] opfylder betingelserne for at gennemføre ekspropriation i henhold til landsaftalerne for el- og fiberanlæg på landbrugsjord 2013 og 2014, afsnit 2.3, såfremt der ikke var indgået en frivillig aftale.

Der er udbetalt erstatning efter landsaftalernes punkt 6, og der er udbetalt erstatning efter satserne for svær strukturskade påført klagerens ejendom.

Landsskatteretten har i SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR anset det for godtgjort, at der sker varige skader på jordens struktur ved udførelse af arbejde med nedlæggelse af højspændingskabel, hvorved der sker en værdiforringelse af den faste ejendom. Erstatningssummen kompenserer således for et værditab på den faste ejendom, og er således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten finder herefter, at fortjenesten ved erstatningssummerne for svær strukturskade er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.