Kendelse af 30-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

SKAT, nu Skattestyrelsen, har ved omberegning af helårsindkomsten efter personskattelovens § 14, stk. 1, skønnet antal skattepligtige dage i Danmark til 58 dage.

Klageren har nedlagt påstand om, at antal skattepligtige dage er højere end 58.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og ansætter antal skattepligtige dage i Danmark til 92.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens opstart

Klageren henvendte sig den 26. august 2015 til SKAT via SKATs hjemmeside. Af henvendelsen fremgår, at klageren flyttede til [Belgien] i februar 2012, og at han derfor ikke var skattepligtig til Danmark i 2012.

SKAT anså henvendelsen som en anmodning om genoptagelse og udsendte forslag om at ændre klagerens skat den 17. november 2015. Årsopgørelse nr. 6 (den påklagede afgørelse) for indkomståret 2012 er lagt i skattemappen den 17. december 2012.

Oplysninger i sagen

Klageren udfyldte den 26. august 2015 blanket 04.029 vedrørende bopælsforhold ved fraflytning. Klageren angav udrejsedatoen til den 10. februar 2012 og opholdsperioden fra den 10. februar – 15. december 2012.

Klageren oplyste i mail af 11. november 2015 til SKAT, at han huskede forkert med hensyn til udrejsen. Han havde således en midlertidig bolig til udgangen af februar 2012 og flyttede til [Belgien] i begyndelsen af marts. Dette er i mail af 12. november 2015 præciseret til den 10. marts 2012.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han opsagde sit lejemål i Danmark den 30. januar 2012, og at han flyttede til [Belgien] den 10. marts 2012.

Som dokumentation er fremlagt tilbud om ansættelse hos Europa-Parlamentet af 15. februar 2012. Af tilbuddet fremgår, at en eventuel ansættelse vil dække perioden fra den 12. marts 2012 og til udløbet af parlamentets valgperiode. Desuden er fremlagt udtalelse af 28. september 2012 fra et navngivet medlem af Europa-Parlamentet. Heraf fremgår, at klageren har været ansat hos medlemmet i perioden fra den 12. marts 2012 til den 19. oktober 2012.

Som dokumentation for opsigelse af lejemål er fremlagt bekræftelse på opsigelse af lejemål i Danmark dateret februar 2012, hvoraf det fremgår, at opsigelsesperioden først udløber ved udgangen af april, men at klageren har oplyst, at han fraflytter primo marts 2012.

På opfordring af Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at han vendte tilbage til Danmark den 30. november 2012, hvor han genoptog arbejdet hos [virksomhed1] fra den 1. december 2012. Klageren har samtidig oplyst, at han fik orlov fra [...] den 10. marts 2012 og ikke vendte tilbage.

Klageren har i en senere mail samme dag oplyst, at han huskede forkert, og at han kom tilbage til Danmark ved juletid. Han har samtidig oplyst, at han havde lejligheden i [Belgien] frem til udgangen af december, og at han flyttede sine ting til Danmark hen over nytår.

Som dokumentation er fremlagt kvittering for billeje fra den 31. december 2012 til 2. januar 2013 med afhentnings- og leveringssted i [by1] samt forespørgsel fra klageren til [...dk], om muligheden for allerede at leje bilen fra den 30. december 2012. Klagerens adresse er oplyst til en adresse i Belgien. Desuden er fremlagt en mail af 26. september 2012 til [virksomhed1], hvor klageren har anmodet om kontaktoplysninger til [...], idet han har orlov frem til den 1. januar 2013 og gerne vil oplyse om, at han kommer tilbage.

Klageren har været ansat hos [...] som EU-informationsmedarbejder samt hos [virksomhed1] A/S.

Der er fremlagt følgende lønsedler:

[...] har foruden de ovennævnte beløb indberettet løn for december 2012 på 3.286 kr. før AM-bidrag, hvorefter den samlede lønindkomst før AM-bidrag udgør 162.201 kr.

[virksomhed1] har for perioden 1. januar til 31. juli indberettet 93.119 kr. før AM-bidrag og for perioden 1. november til 31. december 9.924 kr. før AM-bidrag. Ifølge lønsedlerne for januar til om med april udgør beløbet 93.100 kr. og for december 9.677 kr. Den samlede lønindkomst fra [virksomhed1] ifølge kontroloplysningerne udgør 103.043 kr.

Ifølge SKATs kontroloplysninger udgør den samlede lønindkomst herefter 265.244 kr., svarende til 244.025 kr. efter AM-bidrag. Tillagt gruppelivsforsikring m.v. på 636 kr. udgør den personlige indkomst 244.651 kr. Kapitalindkomsten udgør -18.218 kr., og de ligningsmæssige fradrag udgør

-15.781 kr., hvorefter den skattepligtige indkomst er beregnet til 210.652 kr.

Feriegodtgørelse/feriepenge for 2010 og 2011 udgør i alt 76.014 kr.

Den personlige indkomst er omregnet til 1.137.259 kr. i helårsindkomst i 2012.

SKATs afgørelse

Feriepenge for 2010 og 2011 på i alt 76.015 kr. udbetalt i forbindelse med klagerens opsigelse ved [virksomhed1] og [...] er medregnet som engangsbeløb, mens øvrige beløb er omregnet til helårsindkomst, jf. personskattelovens § 14, stk. 1. Antal skattepligtige dage er angivet med 58.

I SKATs, nu Skattestyrelsens, høringssvar til Skatteankestyrelsen fremgår, at SKAT ikke har taget stilling til anden udrejsedato end den dato, som klageren har oplyst på blanket 04.029, samt at antal skattepligtige dage er skønnet.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at restskatten for indkomståret 2012 på 44.749 kr. skal nedsættes til et lavere beløb.

Som begrundelse er anført følgende:

”Til støtte for den oven for nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at min klient har været skattepligtig til Danmark i mere end 58 dage i indkomståret 2012, med den konsekvens, at SKATs helårsopgjorte ligningsmæssige fradrag hviler på et fejlagtigt grundlag.

Dernæst gøres det gældende, at min klients tidligere arbejdsgiver, [...], foretog en lønkorrektion for min klients indkomst for februar 2012, som ikke er rettet på den af SKATs opgjorte indkomstopgørelse for 2012. Dette medfører, at SKATs opgjorte indkomstopgørelse hviler på et fejlagtigt grundlag.

Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand gøres det gældende, at min klients skattepligt til Danmark ophørte i marts ved udrejse.

Det bemærkes, at min klient ønsker at blive betragtet som værende fuldt skattepligtig til Danmark frem til marts 2012.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer der efter flytning fra Danmark ikke længere har bopæl her i landet ikke længere er fuldt skattepligtige til landet. Det afgørende for vurderingen af hvornår den fulde skattepligt ophører er, hvorvidt skatteyders bopæl må anses for at være opgivet eller ej.

I praksis lægges der ved bedømmelsen særligt vægt på, hvorvidt der fortsat rådes over en helårsbolig. Det er således antaget, at såfremt fraflytteren efter fraflytningen fortsat har rådighed over helårsbolig her i landet, må bopæl i Danmark normalt anses for opretholdt, med den konsekvens, at fraflytteren fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark.

Det vil sige, at den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 først ophører på det tidspunkt, hvor fraflytterens bolig er solgt eller et lejemål er opsagt.

Min klient havde ingen bolig i Danmark inden udrejse og havde heller ikke rådighed over en helårsbolig inden udrejse.

Såfremt Skatteankestyrelsen alligevel måtte lægge til grund, at min klients skattepligt ophørte allerede i februar gøres det gældende, at min klient først fik arbejde i [Belgien] i marts og dermed ikke havde til hensigt at flytte til [Belgien] tidligere end dette tidspunkt.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit C.F.1.2.3, at skatteyders subjektive hensigter også tillægges betydning ved afgørelsen af, hvornår skatteyder anses for at være fraflyttet.

Da min klient flyttede til [Belgien] uden familie, og da han ikke rådede over en helårsbolig frem til fraflytning, bør det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvornår min klient anses for at være fraflyttet Danmark, være det tidspunkt, hvor min klient havde til hensigt at bosætte sig i [Belgien].

Det bør lægges til grund, at dette tidspunkt var i marts 2012 ved udrejsen.

Skatterådet har i flere afgørelser lagt til grund, at tidspunktet for udrejsen kan være afgørende for vurderingen af, hvornår skatteyderen anses for fraflyttet.

I SKM2012.490.SR fandt Skatterådet, at fraflytternes fulde skattepligt ophørte ved udrejse til Frankrig, selvom helårsboligen ikke var solgt, og at der således fortsat var rådighed over en helårsbolig.

Der blev henset til, at man ved fraflytningen til Frankrig fjernede alle møblerne fra ejendommen, at fraflytterne havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, at en af fraflytterne begyndte at drive erhvervsmæssig virksomhed i Frankrig samt, at ægteparrets 4 børn blev sat i fransk skole.

Det afgørende for vurderingen af denne afgørelse var skatteyderens hensigt til at flytte til udlandet trods bevarelsen af helårsbolig.

Dette anses som udtryk for, at såfremt skatteyders hensigt har været, at flytte til udlandet, kan

tidspunktet for udrejsen tillægges afgørende betydning.

Det bør lægges til grund, at min klient fik tilbudt job i [Belgien] og derfor med rette kan anses for at have haft til hensigt at bosætte sig i udlandet.

Der bør således ikke være noget i vejen for at lægge tidspunktet for udrejsen til grund for vurderingen. Dette forstærkes yderligere af, at det i sagen ses ubestridt, at min klient ikke rådede over en helårsbolig i Danmark.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at min klients skattepligt til Danmark først ophørte i marts 2012 med den konsekvens, at han var skattepligtig til Danmark i mere end 58 dage.”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klageren har oplyst, at han fraflyttede sin lejebolig den 5. marts 2012 og flyttede sine ejendele tilbage til Danmark den 1. januar 2013. Som dokumentation er fremlagt faktura for leje af bil den 6. marts 2012 for 141 kørte kilometer samt tidligere fremlagt forespørgsel til [...dk].

Det er således anført, at han var skattepligtig til Danmark fra den 1. januar til den 5. marts.

Klageren har desuden henvist til artikel 12 i Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immunitet, hvoraf det fremgår, at tjenestemænd og de øvrige ansatte er fritaget for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen, hvorfor han ikke skal betale skat af løn optjent ved arbejde for Europa-Parlamentet.

Klageren har desuden oplyst, at han formelt vendte tilbage fra orlov den 10. december 2012, hvor han fik kørelejlighed til Danmark. Som dokumentation er vedlagt arbejdsseddel fra [virksomhed1] for december måned, hvoraf det fremgår, at klageren frem til den 9. december har orlov, hvorefter han fra den 10. december og frem har flere nattevagter.

Han har oplyst, at han ikke havde bolig til rådighed i Danmark i december, men at han overnattede forskellige steder fra den 11. december 2012. Den adresse, som [virksomhed1] opgiver på lønsedlen for december, er ikke trukket fra Folkeregisteret. Som dokumentation fremlagt lønseddel af 18. december 2012 fra [...], hvor klagerens adresse i Belgien er anført.

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om beregning af skat, når skattepligten ikke vedrører et helt indkomstår, findes i personskattelovens § 14.

”Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.”

Omregningen af helårsindkomst vil som udgangspunkt ske ved, at løbende indkomst omregnes forholdsmæssigt i forhold til den periode, den pågældende har været skattepligtig her i landet. Der er imidlertid ikke i bestemmelsen fastsat en udtrykkelig regel herom.

Klageren har på blanket 04.029 oplyst en skattepligtig periode fra den 1. januar 2012 til den 10. februar 2012, i alt 41 dage.

SKAT har skønnet antal skattepligtige dage til 58, svarende til en skattepligtig periode fra den 1. januar til den 27. februar, mens klagerens repræsentant har gjort gældende, at antallet af skattepligtige dage er større end 58, dog uden at konkretisere det nærmere.

På baggrund af sagens oplysninger finder retten, at klageren har været skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. januar – 10. marts og igen fra den 10. december til den 31. december, i alt 92 dage.

Der er lagt vægt på, at klageren fraflyttede sin lejlighed primo marts ifølge besked til udlejer, og at klageren genoptog arbejdet hos [virksomhed1] den 10. december 2012.

Det er lagt til grund, at den fulde skattepligt er genindtrådt den 10. december 2012 som følge af ophold efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som omfatter personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder. Her indtræder skattepligten fra begyndelsen af opholdet, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.