Kendelse af 05-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2019

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 49.083 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.


Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 51.252 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.


Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 62.848 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. juli 1975 og dens aktivitet består i fremstilling af strikkede og hæklede beklædningsartikler.

Virksomheden blev i indkomstårene 2005-2007 drevet på fuld tid. I perioden 2008-2015 blev virksomheden drevet ved siden af klagerens arbejde som lønmodtager.

Klageren har i en periode haft ansættelse i en af de virksomheder, som [virksomhed1] tidligere har udført arbejde for.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 haft lønindtægter på henholdsvis 366.732 kr., 337.280 kr. og 304.242 kr. Fra indkomståret 2015 og frem har klageren modtaget pension.

Klageren har oplyst, at han i indkomstårene 2012-2014 gennemsnitligt brugte 10-15 timer om ugen i virksomheden. I indkomstårene 2015-2018 brugte klageren i gennemsnit 30 timer om ugen i virksomheden. Dette er dog med undtagelse af perioden fra 21. juni - 1. december 2017, da klageren brækkede sin arm, og derfor ikke kunne bruge armen.

Resultater m.v.

For indkomstårene 2009-2015 har klageren oplyst følgende regnskabstal:

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018
1/1 -
30/6

Indtægter:

Varesalg

72.496

37.076

9.708

17.098

15.977

800

86.101

103.576

36.250

81.663

Udgifter:

Varekøb

2.934

2.380

2.250

3.370

5.279

3.000

Lønarbejde

7.773

1.750

1.150

1.850

Spedition

1.520

2.031

253

636

Lager

-2.380

2.380

Bruttoresultat

60.269

35.326

8.558

14.848

15.977

800

76.470

98.044

35.614

81.663

Lokaleomkostninger

54.763

41.788

51.034

49.308

52.531

51.382

50.705

28.960

22.658

11.894

Omkostninger

38.659

26.623

21.388

14.623

14.698

12.266

8.865

12.365

10.067

6.409

Salg driftsmidler

20.000

60.000

5.000

4.000

Resultater før renter

-33.153

-13.085

-3.864

-49.083

-51.252

-62.848

21.900

60.719

2.889

63.360

Renteindtægter

35

81

129

47

42

67

95

Resultat

-33.118

-13.004

-3.735

-49.036

-51.210

-62.781

21.995

60.719

2.889

63.360

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 49.083 kr. for indkomståret 2012, 51.252 kr. for indkomståret 2013 og 62.848 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKATs kommentarer til indsigelsen:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden for indkomstårene 2012-2014 ikke har opfyldt intensitetskravet jf. Juridisk Vejledning afsnit C.C.1.3.1 og SKM.2006.428. SKAT kan derfor fortsat ikke godkende fradrag for underskud i indkomstårene 2012-2014 jf. punkt 1.4.

...

Ud fra ovenstående, vurderer SKAT, at din virksomhed for indkomstårene 2012-2014, ikke kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen har vi lagt vægt på virksomhedens omsætning, som har været meget begrænset i 2012-2014, jf. ovenstående. SKAT henviser til intensitetskravet jf. ovenfor, samt SKM 2006.428. Det er således SKATs opfattelse, at virksomhedens intensitet har været så begrænset, at kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet ikke anses for opfyldte.

SKAT kan således ikke godkende fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Ændringerne som følge heraf, kan ses øverst.”

Klageren har under klagesagens behandling fremlagt nye oplysninger. Skattestyrelsen er i den forbindelse fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”(...)

Vi har samlet følgende oplysninger

Årstal

Resultat af virksomhed

Salgsmoms

Omsætning

A-indkomst

Pension m.v.

2005

152.635

72.870

291.480

0

0

2006

200.112

91.108

364.432

6.611

0

2007

110.468

69.230

276.920

350

0

2008

29.976

32.792

131.168

239.886+

0

2009

-33.153

18.124

72.496

328.770

0

2010

-13.085

14.269

57.076

326.894

0

2011

-3.864

17.427

69.708

347.763

0

2012

-49.083

6.399

25.596

366.732

0

2013

-51.252

1.870

7.480

337.280

0

2014

-62.848

200

800

304.242

0

2015

21.900

22.775

91.100

129.350

62.944

2016

60.719

26.894

107.576

0

109.026

2017

2.889

9.063

36.252

0

110.268

21/6 – 1/12 Sygemeldt med brækket arm

2018

20.416

81.664

Første halvår.

Oplysningerne viser, at virksomhedens aktiviteter har været nedadgående i årerne 2007-2014, og at aktiviteterne genoptages i forbindelse mede at [person1] i 2015 bliver pensionist, og ikke længere har A-indkomst, men i stedet tid til at drive virksomheden.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens intensitet ikke været af et sådant omfang, at virksomheden kan karakteriseres som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for indkomstårene 2012-2014

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden har været sat på ”standby” i hvert fald for årene 2012-2014.

I erhvervsmæssige virksomheder skal der i driftsresultatet være plads til driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

I årene 2012-2014 har [person1] oplyst, at han har brugt 10-15 timer pr. uge i virksomheden. Dette svarer til ca. 5-600 timer pr. år.

I 2015 og frem har [person1] oplyst, at han har brugt ca. 30 timer pr. uge i virksomheden, dog med undtagelse af perioden 21/6 – 31/12 2017.

30 timer om ugen svarer til ca. 1.350 timer pr. år.

Honoreringen for [person1]s arbejdsindsats anses at kunne skønnes til 100 kr. pr. time, idet der er henset til, at mindstelønnen i industrien, if. [...], var således i 2017 og 2018:

Industri

17/9 2017

1/3 2018

Ufaglærte

Kr. 117,00

Kr. 119,25

Faglærte

Kr. 119,00

Kr. 122,00

Virksomhedens resultat skal derfor rumme plads til følgende driftsherreløn:

2015 og 2016 1.350 timer a 100 kr. 135.000 kr.

2017 (1.350 * 6 mdr./12mdr.) timer a 100 kr. 67.500 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens resultater for årene 2015-2017 ikke levner plads til en rimelig driftsherreløn.

Vedrørende sygdom i 2017 henviser vi til
SKM2007.107.HR – Højesteretsdom af 2. februar 2007 (TfS2007.289)
Som følge af beskeden omsætning og negative driftsresultat samt manglende udsigt til rimelig fortjeneste fremover var en virksomhed med horoskoper m.v. ikke erhvervsmæssig. Det kunne ikke være til en anden vurdering, at indehaverens sygdom var en medvirkende årsag til, at omsætningen havde været så ringe.

Der var derfor ikke fradragsret, hverken for virksomhedens underskud eller for indehaverens befordring mellem bopælen og forretningsstedet, jf. ligningslovens § 9C.


SKM2016.40.BR – Byretsdom af 27/1 2016
Det forhold, at A’s skade i 2005 var den primære årsag til at virksomheden ikke havde den forventede aktivitet, kunne ikke føre til andet resultat.

Det er vores opfattelse, at en virksomhed kan skifte karakter fra at være ikke erhvervsmæssig til at være erhvervsmæssig, på samme måde som en erhvervsmæssig virksomhed kan skifte karakter fra at være erhvervsmæssig til at blive ikke erhvervsmæssig. Det afhænger af hvorledes virksomheden er drevet i hvert enkelt indkomstår. En virksomhed kan også skifte karakter i løbet af et indkomstår.
Der er således ikke fremkommet oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse. Vi indstiller derfor, at SKATs afgørelse af 15/4 2016 stadfæstes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 49.083 kr. for indkomståret 2012, 51.252 kr. for indkomståret 2013 og 62.848 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

[person1], har drevet selvstændig virksomhed under navnet [virksomhed2] siden 1975 med produktion af strikvarer, både egen produktion og lønarbejde for andre virksomheder.

Virksomheden har i perioder haft ansatte i produktionen og hustruen deltog ligeledes en årrække i produktionen, som medarbejdende ægtefælle.

[person1] har hele tiden haft som målsætning, at drive virksomheden erhvervsmæssigt – og med baggrund i virksomhedens intensitet og seriøsitet – skabe overskud. Dette viser virksomhedens resultater indtil krisen i 2008 indtræffer. I 2015 giver virksomheden igen overskud samt et positivt momstilsvar og 2016 viser på nuværende tidspunkt positivt resultat. Der forventes overskud fremadrettet.

Årsagen til underskud i de mellemliggende år skyldes udefra kommende begivenheder (krisen med start i 2008, der ramte mange brancher ekstremt hårdt, hvoraf strikvare branchen var en af dem).

Virksomheder, som før krisen havde anvendt underleverandører til lønarbejde trak produktionen hjem.

[person1] var derfor nødsaget til at supplere indtjeningen ved at tage ansættelse hos en af de virksomheder, han tidligere havde udført lønarbejde for.

Lønmodtager jobbet skulle passes sideløbende med, at virksomheden fortsat ville udføre egen produktion og lønarbejde for andre virksomheder. Intentionen var, at når forholdende blev mere gunstige, skulle virksomheden igen være den bærende indtægtskilde. Hvilket på nuværende tidspunkt også har vist sig at være en rigtig og nødvendig foranstaltning.

De menneskelige ressourcer kunne ikke blive ved, at række til både at passe fuldtidsjobbet og tage sig af alle opgaver, der følger med for at drive virksomheden og opnå det ønskede resultat.

Da virksomhedens fortsatte drift udelukkende er motiveret af driftsøkonomiske hensyn, blev produktionsapparatet holdt intakt og kontakten til kunderne opretholdt for dermed at sikre indtjeningen fremadrettet. Men selvom krisen blev mere alvorlig og langvarig end noget menneske kunne forudse, har det vist sig nu, at det var den rigtige beslutning og en nødvendighed for at kunne fortsætte driften.

I Skats fremstilling viser perioden 2009 til 2014 et akkumuleret underskud på 213.285 i virksomheden.

I perioden for 2005-2015 er der et samlet overskud i virksomheden på 301.805.

Relevante forhold:

Der har været udsigt til, at virksomheden før eller siden ville give overskud (er rentabel) Dette viser resultatet allerede i 2015 og fortsætter i 2016.
Omsætning i perioden 1.01-30.06.2016 mellem 70.000-100.000kr.
Underskuddet har været forbigående grundet udefrakommende årsager (finanskrisen med start i 2008).
Virksomheden har gennem årerne været den bærende indtægtskilde og har hermed bevist at driften er rentabel

Med hensyn til årerne med underskud henvises til Skatteministeriets kommentar til Retten i dom af 18. juli 2008 (SK2008.641.BR) vedrørende fradrag for udgifter til erhvervsmæssig virksomhed. Heri fremgår det, at der i visse tilfælde kan være tale om en erhvervsmæssig virksomhed, uanset at det ikke er lykkes at opnå afsætning af virksomhedens produkter.

Virksomheden har hele tiden haft den fornødne intensitet og seriøsitet, men på trods af dette har krisen desværre forhindret at alle tiltag ikke endte i øget produktion og salg og dermed opnået det ønskede resultat.
[person1] har med alle årerne, hvor han har drevet virksomheden med overskud bevist, at han har faglige forudsætninger for at drive virksomheden.
Virksomheden har de fleste år været den bærende indtægtskilde for [person1].
Virksomhedens driftsform er sædvanlig for denne type virksomheden.

I årerne med underskud og med negativt momstilsvar, har Skat accepteret, når vi ved angivelse af årets resultat har besvaret forespørgsel vedrørende underskud med, at intentionen var at drive virksomheden videre.

Så Skat har – efter vor opfattelse – gennem årerne accepteret forholdene og har kunnet se seriøsiteten. Det vil sige, at det har været en fuldstændig nødvendig forudsætning, at opretholde produktionsapparatet for at kunne fortsætte driften fremadrettet. [person1] har handlet som andre virksomheder, der bliver drevet i ApS eller A/S form, her ville det ikke være noget problem, såfremt der er/ville være basis for fortsat drift

Vi har medsendt en oversigt over regnskabstallene for årene 2005-2015, der viser udviklingen i indtjeningen i årerne op til krisen og efter.

Håber, med denne skrivelse, at have redegjort for intensiteten og seriøsiteten og dermed have dokumenteret forudsætningerne og de reelle forhold til selvangivelse af diverse underskud.

(...)”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi fastholder, at [person1] i alle årerne har drevet erhvervsmæssig virksomhed i henhold til vor beskrivelse i klagen til Skatteankestyrelsen, den 9. juli 2016.

På anmodning fra Skatteankestyrelsen 3. september 2018 fremsendte vi, den 12. september 2018 yderligere oplysninger vedr. indkomstårerne 2016, 2017 og perioden 1.01-30.06.2018.

Virksomhedens indtjening har været nedadgående fra 2008. Dette skyldes, som tidligere nævnt udefra kommende begivenheder (krisen med start i 2008, der ramte mange brancher ekstremt hårdt, hvoraf strikvarebranchen var en af dem).

Største delen af virksomhedens omsætning kom fra lønarbejde. Disse virksomheder, der før havde anvendt lønarbejde, trak nu produktionen hjem, en af virksomhederne tilbød [person1] ansættelse.

Gennemsnitlige brugte timer i virksomheden i årerne 2012-2014 og 2015-2016 består af både produktive timer samt anvendte timer til vedligeholdelse af hele produktionsapparatet og kan derfor ikke opgøres, som Skatteankestyrelsen har beregnet. De produktive timer giver en rimelig honorering.

Erhvervsvirksomheder kan normalt ikke fakturere alle anvendte virksomhedstimer. Dette er den største forskel på at være ansat og drive en erhvervsvirksomhed.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a fremgår: Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C. 1.3.1 Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed overfor ikke erhvervsmæssig virksomhed, fremgår:

"Hvor det sædvanlige intensitetskrav ikke er opfyldt, er det afgørende, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift, dvs. om rentabilitetskravet er opfyldt. Der skal således være grundlag for at antage, at virksomheden på sigt vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Netop dette er bevist med resultaterne for perioderne 2015-2018. Da alle årerne giver overskud på trods af en brækket arm i 2017. I 2018 er resultat før renter 63.360 for det første halvår, så fremtiden tegner godt.

Landskatterettens afgørelse Journalnr. 15-0957056 14.11.2018:

Skat havde nægtet fradrag for underskud 2011-2013 idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden havde givet et samlet nettounderskud i ejer perioden på i alt 98.602. Klageren havde også samtidig været ansat som lønmodtager. Vigende omsætning skyldes et sygdomsforløb.

Landsskatterettens afgørelse:

Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssig i årerne 2011-20 13, hvorfor der kan foretages fradrag for underskud.

Landsskatterettens afgørelse Journal nr. 16-0152576 15.10.2018.

Landsskatteretten finder, at maskinstationen kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens underskud i 2013 må anses for at være forbigående, at klageren i 2012 på ny har startet maskinstationen op, og at klageren i de efterfølgende år har vist en fremgang i indtjeningen med udsigt til overskud med en rimelig driftsherreløn. Den rimelige driftsherreløn skal ses i forhold til, at den tid klageren har haft mulighed for at anvende på virksomheden ved siden af sit lønmodtagerjob.

SKM 2007.107.HR-Højesteretsdom af 2. februar 2007:

Sygdom var årsag til lille omsætning og underskud, ej fradrag.

Sagen er ikke relevant, da [person1] ikke havde underskud 2017 på grund af en brækket arm.

SKM 2016.40BR - Byretsdom af 27. januar 2016:

Samme begrundelse, som ovenstående.

Højesteretsdom af 2. februar 2007:

Ikke relevant. [person1] havde overskud i alle årerne fra 1975 til og med 2008, efter årerne med underskud, er der fra 2015 igen overskud og omsætningen er stigende.

Krisen i 2008 varede længere end nogen havde frygtet. De fleste mennesker reagerede med forbrugs tilbageholdenhed. Dvs. produktionsvirksomheder mærkede nedgangen i mange år. Så bemærkningen fra Skatteankestyrelsen om, at [person1] havde haft tid til at indrette virksomheden for de påklagede indkomstår 2012-2014 herefter, kan kun opfattes som manglende kendskab til branchen i disse år.

Ved at holde produktionsapparatet intakt og have en sideløbende indkomst er det lykkes at køre virksomheden videre med overskud.

[...]'s databaseredaktion:

Af [person2] - 9. april 2015

Finanskrisen var historisk hård for dansk erhvervsliv og det danske arbejdsmarked. Siden 2009 er over 97.000 fuldtidsstillinger forsvundet i konkurser, og alt fra små enkeltmandsfirmaer til store, velrenommerede virksomheder har måttet dreje nøglen om og sende de ansatte hjem.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Der kan herved henvises til Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 49.083 kr., 51.252 kr. og 62.848 kr. efter renter.

I de efterfølgende indkomstår har der været overskud efter renter på henholdsvis 21.955 kr. i 2015, 60.719 kr. i 2016, 2.889 kr. i 2017 og 63.360 kr. i første halvår 2018.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2009-2014. I de efterfølgende indkomstår har virksomheden givet overskud. Klageren har oplyst, at han i indkomstårene 2015-2018 i gennemsnit har arbejdet ca. 30 timer om ugen i virksomheden. Overskuddene i indkomstårene 2015-2017 samt første halvår af 2018, har således efter Landsskatterettens opfattelse ikke givet plads til en rimelige honorering af den arbejdsindsats, som klageren har ydet i virksomheden. Ved vurderingen af, om en virksomhed har levnet plads til en rimelig driftsherreløn, skal der ses på det faktiske antal timer, der er lagt i virksomheden. Der skelnes ikke mellem, om det er produktive arbejdstimer eller arbejdstimer, der er anvendt til vedligeholdelse af virksomhedens produktionsapparat.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges i retspraksis også vægt på, om en virksomhed har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS2000,16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Omhandlede virksomhed havde i de påklagede indkomstår en omsætning på henholdsvis 17.098 kr. i 2012, 15.977 kr. i 2013 og på 800 kr. i 2014. Under henvisning hertil, må klagerens virksomhed siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet.

Klageren har forklaret, at underskuddene skyldes finanskrisen med start i 2008. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i de påklagede indkomstår 2012-2014 har haft tid til at indrette virksomheden herefter, hvorfor finanskrisen ikke kan tillægges betydning ved bedømmelsen.

Sammenfattende finder Landsskatteretten således, at klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 49.083 kr. for indkomståret 2012, 51.252 kr. for indkomståret 2013 og 62.848 kr. for indkomståret 2014.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.