Kendelse af 19-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Faktiske oplysninger

Ifølge det oplyste har klageren beskæftiget sig med landbrug siden 1983. Klageren registrerede sin landbrugsvirksomhed i 2000, og han har (i hvert fald) siden 2005 drevet landbrug fra ejendommen beliggende på [adresse1], [...], [by1]. Ejendommen er på 10,4802 ha og er ejet af klagerens hustru. Virksomheden er registreret med branchekoden 011900, som omfatter dyrkning af andre etårige afgrøder. Klageren driver ejendommen med opfedning af kvæg og drift med ammekvæg. Sideløbende med landbrugsdriften har klageren haft anden indkomst.

Repræsentanten har oplyst, at klageren driver virksomheden efter normale principper for landbrug med opfedning af kvæg og drift med ammekvæg. Ligeledes har repræsentanten oplyst, at klageren anvender landbrugets konsulenter til at udarbejde ansøgninger til hektartilskud, tilskud til fedekvæg, gødningsplaner og markplaner. Endvidere er det oplyst, at virksomheden udskiftede besætningen af dansk korthorn til en anden kødkvægsbesætning i perioden 2012-2014. Repræsentanten har yderligere oplyst, at klageren påbegyndte opfedning af tyrekalve af blandet race i slutningen af 2014 ved siden af produktionen med kødkvæg. Det er videre oplyst, at ejendommen har været udbudt til salg i 2011, idet klageren ønskede at få bedre forhold for sin datter i en anden kommune.

Driften af landbruget udviste ifølge regnskaberne følgende resultater i indkomstårene 2012-2017 (budgettal er medtaget for 2018):

Ifølge regnskaberne havde besætningen i perioden 2012-2015 og 2017 følgende værdi:

Besætningen var ifølge samme ultimo 2012-2015 og 2017 følgende:

Ifølge regnskaberne udgjorde driftsmiddelsaldoen følgende beløb:

Ifølge SKAT har klageren i perioden 2005-2014 selvangivet følgende resultater af virksomheden:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 87.626 kr. for indkomståret 2012, på 58.326 kr. i indkomståret 2013 og på 87.091 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende^:

”...

SKAT finder ikke, at der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel på længere sigt med den valgte driftsform og intensitet. Der er bl.a. henset til følgende

Vedrørende din klage

Det er i klagen fremført at du driver virksomheden efter normale principper og at du forventer at der vil være balance i driften fra 2016.

Det er også oplyst at priserne er faldende indenfor landbruget og det derfor er næsten umuligt at få rentabel drift.

Der kan henvises til syns- og skønsmandens udtalelse vedr. teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor der blandt andet udtales følgende:

”Som jeg skriver i min besvarelse af dette spørgsmål må en besvarelse af dette baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Det vil sige, at det der endes op med er en overordnet samlet teknisk landbrugsfaglig vurdering, hvor det økonomiske resultat fortæller os, om der er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne inden for de givne økonomiske og politiske rammer. Som jeg understreger i besvarelsen af dette spørgsmål 2 er der to vigtige forudsætninger for vurderingen, nemlig afsætningssiden og det at heste er liebhaveri og det faktum, at landbrug / stutteri er en biologisk produktion med naturlige svingninger, hvilket gør at jo flere år, der kan analyseres over, jo bedre, Min analyse har taget udgangspunkt i begge forudsætninger.

Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”

Ud fra denne afgørelse fremgår det, at det ikke er nok at virksomheden er drevet efter normale/erhvervsmæssige principper, hvis der ikke set over en periode er positiv resultat af driften.

Du er blevet gjort opmærksom på at du ikke skal forvente fradrag for underskud fra 2007 og fremover.

Det fremførte har ikke ændret vurderingen af, at virksomheden efter praksis ikke kan anses for værende erhvervsmæssig. Det fastholdes derfor at der ikke godkendes fradrag for underskuddene vedrørende landbrug ved opgørelse af de skattepligtige indkomster med følgende beløb i 2012 med 87.626 kr. i 2013 med 58.326 kr. og i 2014 med 87.091 kr.

...”

SKAT er fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”For 2017 er selvangivet et overskud på 17.952 kr. Heri indgår der en omsætning på 41.014 kr. som benævnes som salg af afgrøder, maskinstationsarbejde m.v. Der har ikke tidligere i regnskaberne været angivet indtægter fra maskinstationsarbejde m.v., hvorfor det ikke er et resultat der kan sammenlignes, da der indgår andre typer indtægter end tidligere. Der har heller ikke tidligere været salg af afgrøder i denne størrelsesorden.

Tilsvarende er tilfældet vedrørende budgettet for 2018.

Det bemærkes, at enkeltstående år med overskud ikke begrunder, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, samt at det er de konkrete år, med den drift der foreligger, der skal vurderes. Som følge heraf indstilles ansættelsen fortsat fastholdt.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 87.626 kr. for indkomståret 2012, på 58.326 kr. i indkomståret 2013 og på 87.091 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”...

lflg. skat påstås det at virksomheden er en hobbyvirksomhed og derfor er underskud ikke fradragsberettiget. Min klient påstår at han driver virksomheden efter normale principper for landbrug med opfedning af kvæg og drift med ammekvæg. Han anvender landbrugets konsulenter til udarbejdelse af ansøgninger af hektartilskud, tilskud til fedekvæg, gødningsplaner og markplaner. Det vil sige at alle normale driftsmetoder er anvendt.

Det er helt klart at klienten forsøger at drive virksomheden med bedst mulig resultat, og derfor forventes det at virksomheden vil opnå balance i driften fra 2016. Virksomheden har i perioden udskiftet besætningen af dansk korthorn til anden kødkvægsbesætning, hvilket har medført øgede omkostninger.

Virksomheden har nu samtidig med avlen af kødkvæg påbegyndt opfedning af tyrekalve af blandet race.

Klienten har store forventninger til denne satsning, der forventes at give resultat fra 2016.

En af grundene til underskuddet er også at klienten har moderniseret maskinparken, hvilket også har indflydelse på resultatet i virksomheden.

Det er rigtig at ejendommen har været udbudt til salg, hvilket skyldes at familien ønskede at flytte fra [by2] kommune, da man mente at man kunne få bedre forhold for familiens datter i en anden kommune.

Datteren har Down syndrom

Min klient er ramt af det problem at priserne indenfor landbruget er faldende, og derfor næsten umulig at få en rentabel drift. Min klient påstår at driften af landbruget er helt efter erhvervsmæssige principper og at underskud kan fradrages.

Hvis skat's forehavende lykkes, vil det medføre at næsten alle landbrug i Danmark vil blive erklæret for hobbylandbrug idet meget få landbrug vil kunne fremvise et overskud.

Da virksomheden er momsregistreret og opfylder kravene om at omsætningen er over kr. 50.000,- årlig, må det betragtes som en indikation om at virksomheden er erhvervsmæssig. Samtidig henvises til at virksomheden modtager EU-tilskud, hvilket også indikerer erhvervsmæssig virksomhed.

Er der flere spørgsmål, er jeg gerne til tjeneste med svar herpå.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”Angående [person1]´s forudsætninger kan oplyses følgende:

Arbejdede i landbruget siden 1983

Blev selvstændig i 2000

I 2004 blev ejendommen købt sammen med hustru og har drevet ejendom siden.”

Repræsentanten er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse:

”...de ekstra indtægter er indtjent med gårdens maskinpark, hvorfor de bør indgå i landbrugets drift.

Min klient fastholder derfor at landbruget er overskudsgivende.

Hvorfor ønsker skat at der skal fremlægges budgetter når man nu fastholder, at et enkelt å rmed overskud ikke ændre skats opfattelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012-2014.

Efter det oplyste finder Landsskatteretten, at klageren har haft de fornødne faglige forudsætninger for at drive landbrugsejendommen. Retten har herved lagt vægt på, at klageren ifølge det oplyste har beskæftiget sig med landbrug siden 1983.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren som oplyst i perioden 2012-2014 har udskiftet sin kødkvægsbesætning med en anden kødkvægsbesætning. Retten anser ikke dette for en driftsomlægning. Herved har retten har lagt vægt på, at der ikke blev foretaget en ændring af produktionsform, idet besætningen fortsat bestod af kødkvæg. Klagerens aktivitet med kødkvæg var således ikke i en indkøringsfase i de påklagede år.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med klagerens oplysninger til grund, at klageren i de påklagede indkomstår påbegyndte opfedning af tyrekalve. Det fremgår af regnskaberne, at besætningen ultimo 2013 er forøget med 17 jerseytyre. I de efterfølgende år ses fortsat en beholdning af tyre til opfedning, men klageren har fortsat tillige køer, kalve og kvier. Retten lægger som følge heraf til grund, at opfedningen af tyrekalve er en ny aktivitet, der igangsættes i løbet af 2013, samtidig med at den hidtidige drift med kødkvæg fortsættes.

Landsskatteretten finder, at virksomheden – i hvert fald – i indkomståret 2015 for så vidt angår tyrekalve til opfedning ikke længere var i en indkøringsfase. Retten har herved lagt vægt på karakteren af den nye aktivitet samt at – i hvert fald – 14 af de 18 tyre blev solgt i løbet af 2014, idet tyrebesætningen blev reduceret med 14 tyre fra ultimo 2013 til ultimo 2014. Virksomheden havde i 2015-2016 et underskud, hvorfor den nye aktivitet ikke medførte et overskud, selv efter indkøringsfasen.

Landsskatteretten finder, at klagerens landbrugsvirksomhed i de påklagede indkomstår ikke havde udsigt til at blive rentabel, selv efter en længere årrække. Retten har herved henset til, at driften af landbruget ifølge regnskaberne har givet underskud før afskrivninger i de påklagede indkomstår, og at klageren har selvangivet underskud siden virksomheden blev startet op i (i hvert fald) 2005. På denne baggrund finder retten, at landbrugsejendommen i indkomstårene 2012-2014 ikke havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat eller et resultat på 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Den omstændighed, at virksomheden har givet overskud i 2017 kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at klageren påbegyndte maskinstationsarbejde i 2017, og at overskuddet således kan henføres til en ny aktivitet. Endvidere kan der ved bedømmelsen af om et landbrug er drevet erhvervsmæssigt ikke lægges afgørende vægt på, om virksomheden har opnået et positivt resultat i ét enkelt år. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

Det forhold, at driften af landbruget måtte have været påvirket af moderniseringen af maskinparken, er også uden betydning for sagens resultat. Der er herved lagt vægt på, at der ikke ses udgiftsført større udgifter hertil i indkomstårene 2012-2014, og at løbende modernisering må forventes med den valgte driftsform. Ligeledes kan de faldende priser inden for landbruget ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at faldende priser anses som almindelig driftsrisiko.

Den omstændighed, at ejendommen har været forsøgt solgt i 2011 kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at den påtænkte flytning ifølge det oplyste var begrundet i private forhold. Den omstændighed, at klageren modtager EU-tilskud, og at virksomheden er momsregistreret, kan heller ikke ændre sagens udfald. Retten har herved lagt vægt på, at vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig, er en selvstændig skattemæssig vurdering, som er uafhængig af om virksomheden modtager EU-tilskud og er momsregistret.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.