Kendelse af 16-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2022

Journalnr. 16-0192091

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012
Ikke godkendt fradrag for køb af fremmed arbejde	209.120 kr.	69.500 kr.	209.120 kr.
Ikke godkendt afskrivninger på driftsmidler	13.000 kr.	0 kr.	13.000 kr.
Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS	52.500 kr.	0 kr.	52.500 kr.
Skattepligtig løn fra [klub1]	20.000 kr.	0 kr.	20.000 kr.
Forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013
Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS	380.044 kr.	0 kr.	380.044 kr.
Skattepligtig løn fra [klub1]	40.000 kr.	0 kr.	40.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har foretaget en forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013. SKAT har i samme afgørelse forhøjet momstilsvaret for klagerens enkeltmandvirksomhed for 2., 3. og 4. kvartal 2012. Denne del af sagen er også påklaget til Landsskatteretten, men behandles i en særskilt – og sammenholdt – sag med sagsnr.: [sag1].

Sagen sammenholdes yderligere med en klage over SKATs afgørelse af 3. september 2015, der vedrører klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 (med sagsnr.: [sag2]) samt enkeltmandsvirksomhedens momstilsvar for 3. og 4. kvartal 2011 samt 1. kvartal 2012 (med sagsnr.: [sag3]). SKAT har truffet begge de påklagede afgørelser på grundlag af SKATs forslag til afgørelse af 29. april 2015, men udskilte på grund af fristreglerne efterfølgende en del af punkterne til særskilt afgørelse.

Klageren har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2013 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekode 433410 Malerforretninger.

Det fremgår yderligere af Det Centrale Virksomhedsregister, at klageren var medstifter af selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2], der blev stiftet den 8. oktober 2012 og tvangsopløst den 3. august 2014. Selskabet var registreret under branchekode 433410 Malerforretninger. Klageren var registreret som direktør i selskabet i perioden fra selskabets stiftelse den 8. oktober 2012 til den 29. januar 2014.

SKAT har i brev af 29. april 2015 foreslået at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013. For indkomståret 2012 vedrører forslaget ikke godkendte fradrag for køb af fremmed arbejde på 209.120 kr., ikke godkendt afskrivning med 13.000 kr. og ikke selvangivet trænerløn fra [klub1] på 20.000 kr. For indkomståret 2013 vedrører forslaget yderligere løn fra [virksomhed1] ApS på 380.044 kr. samt ikke selvangivet trænerløn fra [klub1] på 40.000 kr.

SKATs forslag indeholder også forhøjelser vedrørende indkomstårene 2011 samt de afledte ændringer af virksomhedens momstilsvar, der behandles i de tre sammenholdte sager.

SKAT har ikke modtaget indsigelser vedrørende indkomstårene 2012 og 2013, men idet SKAT har behandlet identiske forhold i afgørelsen af 3. september 2015, er indsigelserne vedrørende indkomståret 2011 tillige relevant for denne sag. I forbindelse med SKATs behandling af indkomståret 2011 har klageren fremlagt en erklæring af 8. juni 2015 fra klagerens søster, [person2], der bekræfter, at hun og klageren i april 2011 solgte et hus de ejede i lige sameje i England til £245,000, samt at nettogevinsten udgjorde £29,448.78. På et møde med SKAT den 26. august 2015 har klageren oplyst, at søsteren løbede over de efterfølgende 2-3 år udbetalte provenuet til ham kontant. I forbindelse med klagen har repræsentanten yderligere fremlagt en opgørelse af 15. april 2011 fra den advokat, der medvirkede ved salget af ejendommen, hvoraf det fremgår, at ejendommen beliggende [adresse1], [UK], blev solgt til £265,000, og at nettogevinsten udgjorde £29,448.78. Det fremgår ikke af opgørelsen eller følgebrevet, om nettobeløbet blev betalt til klageren og dennes søsters ved en bankoverførsel, eller om beløbet blev betalt kontant. Under klagesagens behandling har repræsentanten desuden fremlagt kopi af et brev af 20. december 2021 fra Land Registry, vedlagt en udskrift af ”Historical copy of register of title”, hvoraf det fremgår, at klageren og hans søster har ejet ejendommen med matrikel nr. [...1], beliggende [adresse1], [...], [UK], sammen. Det fremgår endvidere, at de har erhvervet matrikel nr. [...1] og [...2] for en samlet sum på i alt £228,000.

Under SKAT behandling af den sammenholdte sag vedrørende indkomståret 2011 har klageren yderligere fremlagt et excel-ark med oplysninger om indkomst og formueforhold i indkomstårene 2012 og 2013, herunder bevægelser på bankkonti i 2013.

SKAT har i afgørelse af 13. november 2015 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

For så vidt angår SKATs forhøjelse i indkomståret 2012 på baggrund af ikke godkendte fradrag vedrørende enkeltmandsvirksomheden på 209.120 kr. samt ikke godkendte afskrivninger på 13.000 kr. har SKAT taget udgangspunkt i følgende fakturaer::

Fra [virksomhed3], der er fratrukket som køb af fremmed arbejde:

Bilagsnr.	Dato	Fakturanr.	Beløb	Moms	I alt
15	10.01.12	181985	27.900 kr.	6.975 kr.	34.875 kr.
14	29.02.12	181998	49.600 kr.	12.400 kr.	62.000 kr.
13	30.03.12	182010	47.120 kr.	11.780 kr.	58.900 kr.
I alt			124.620 kr.	31.155 kr.	155.775 kr.

Fra selskabet [virksomhed4] ApS, der er fratrukket som køb af fremmed arbejde:

Bilagsnr.	Dato	Fakturanr.	Beløb	Moms	I alt
107	26.06.12	1698	15.000 kr.	3.750 kr.	18.750 kr.
194	28.07.12	1753	28.500 kr.	7.125 kr.	35.625 kr.
276	30.10.12	1827	20.000 kr.	5.000 kr.	25.000 kr.
277	30.12.12	1899	21.000 kr.	5.250 kr.	26.250 kr.
I alt			84.500 kr.	21.125 kr.	105.625 kr.

Fra selskabet [virksomhed4] ApS, der er tilgået driftsmiddelsaldoen, hvorpå der er afskrevet med 25 %:

Bilagsnr.	Dato	Fakturanr.	Beløb	Moms	I alt
195	22.08.12	1809	52.000 kr.	13.000 kr.	65.000 kr.

Vedrørende fradrag for køb af fremmed arbejde fremgår det af fakturaerne fra [virksomhed4] ApS, at der er tale om betaling for ”Leje af en mand”, men der er ikke yderligere oplysninger om medgået timer eller timepris. Af fakturaerne fra [virksomhed3] fremgår det, at der er tale om leje af mand til en timepris på 310 kr. pr. time samt antal medgået timer. Fakturaerne fra begge virksomheder indeholder forfaldsdato, mens bankoplysninger alene fremgår af fakturaerne fra [virksomhed4] ApS.

Vedrørende tilgang til saldo for driftsmidler fremgår det af fakturanr. 1809 fra [virksomhed4] ApS, at der er tale om køb af spartelsprøjte og ekstra sprøjteslange.

Det følger af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at selskabet [virksomhed4] ApS med CVR.NR. [...3] den 9. januar 2012 skiftede status til ”Under konkurs”, hvorefter selskabet den 25. februar 2013 blev registreret som ”Opløst efter konkurs”. Endvidere følger det af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at [virksomhed3] med det på fakturaen anførte SE.NR. [...4] ikke findes i CVR-registret, samt at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3] med CVR.NR. [...5], der er beliggende på samme adresse og med [person3] som registreret indehaver, ophørte den 17. oktober 2001.

For så vidt angår fakturaerne for køb af fremmed arbejde følger det af virksomhedens kontospecifikationer for 2012, at fakturaerne blev bogført på konto ”2450 Køb af fremmed arbejde” og modposteret på konto ”25100 kreditorer”. Herefter blev fakturaerne bogført som betalt ved postering på konto ”18200 Bank” og modposteret på konto ”25100 kreditorer”.

Vedrørende tilgang til driftsmiddelsaldoen fremgår det af kontospecifikationerne for 2012, at fakturaen blev bogført på konto ”13200 Tilgang” og modposteret på konto ”25100 kreditorer”. Herefter blev fakturaen bogført som betalt ved postering på konto ”18200 Bank” og modposteret på konto ”25100 kreditorer”. Pr. 31. december 2012 har klageren afskrevet på konto ”13500 Årets afskrivninger” med 13.000 kr. og modposteret beløbet på konto ”6100 Driftsmidler”.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at fakturabeløbene herefter blev overført fra virksomhedens konto i Danske bank til klagerens private konti i [finans1] (med kontonr. [...56]) eller i [finans2]. I flere tilfælde blev fakturabeløbene overført ad flere omgange.

Det følger af SKATs opgørelse, at der på klagerens private bankkonto i [finans1] (med kontonr. [...56]) blev foretaget følgende kontante hævninger i indkomståret 2012 på i alt 41.000 kr.:

Dato	Tekst	Beløb
27.01.2012	Fr. automat	2.000 kr.
27.01.2012	Pengeautomat	4.000 kr.
03.02.2012	Pengeautomat	5.000 kr.
07.02.2012	Fr. automat	2.000 kr.
05.03.2012	Fr. automat	2.000 kr.
05.03.2012	Pengeautomat	4.000 kr.
09.07.2012	Pengeautomat	3.000 kr.
13.07.2012	Pengeautomat	2.500 kr.
03.09.2012	Pengeautomat	1.500 kr.
07.09.2012	Pengeautomat	15.000 kr.

Det følger yderligere af SKATs oplysninger, at der i indkomståret 2012 ikke er foretaget hævninger på klagerens anden konto i [finans1] eller fra kontoen i [finans2].

For så vidt angår SKATs forhøjelse vedrørende udbetalinger fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis 52.500 kr. og 380.044 kr. har SKAT konstateret, at der blev overført følgende beløb fra virksomhedens konto i [finans3] til klagerens private konto i [finans2]:

Indkomståret 2012

Dato Beløb

05.12.12 31.250 kr.

18.12.12 21.250 kr.

I alt 52.500 kr.

Indkomståret 2013

Dato Beløb

07.01.13 18.750 kr.

15.01.13 15.960 kr.

12.03.13 30.000 kr.

07.05.13 11.917 kr.

03.07.13 11.917 kr.

09.07.13 11.916 kr.

20.03.13 3.065 kr.

04.04.13 13.125 kr.

16.04.13 13.125 kr.

01.08.13 12.500 kr.

19.08.13 15.000 kr.

06.09.13 15.000 kr.

16.09.13 13.366 kr.

23.09.13 11.634 kr.

11.10.13 15.000 kr.

04.11.13 15.000 kr.

07.11.13 8.004 kr.

18.11.13 13.850 kr.

20.11.13 12.833 kr.

27.11.13 13.316 kr.

10.12.13 30.000 kr.

16.12.13 16.229 kr.

20.12.13 28.537 kr.

I alt 380.044 kr.

Ifølge oplysninger fra SKAT fremgår det af regnskabet for [virksomhed1] ApS, at overførslerne er sket på grundlag af fakturaer fra [virksomhed4] ApS, således at [virksomhed1] ApS har bogført fakturabeløbene som kreditorer, hvorefter kreditorkontoren blev udlignet ved overførslen fra selskabets konto til klagerens konto, men SKAT har ikke kunnet konstatere, at der er sket hævninger til betaling af fakturaerne fra [virksomhed4] ApS, der modsvarer de overførte beløb.

Ifølge oplysninger fra SKAT har [virksomhed1] ApS ikke indberettet løn til klageren i indkomståret 2012, mens der i indkomståret 2013 er indberettet 252.315 kr., der er overført til klagerens konto i [finans1].

Vedrørende forhøjelserne som følge af modtaget, men ikke selvangivet trænerløn i indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. fremgår det af SKATs afgørelse, at klageren i andet halvår af 2012 og i 2013 var seniorfodboldtræner for [klub1], der er beliggende cirka 4 km fra klagerens bopæl.

Repræsentanten har fremlagt dokumentation for udbetalingerne fra [klub1] i form af blanketter vedrørende udbetaling af godtgørelse for 2012 samt 1. og 2. halvår 2013.

På blanketten for 2012 fremgår det, at der er udbetalt 2.000 kr. for udgifter til telefon og internet, 1.200 kr. for administrative udgifter 1.650 kr. for køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj og lignende samt 15.150 kr. for udgifter til kørsel svarende til 3.987 km a 3,80 kr., hvorefter det samlede beløb til udbetaling udgør 20.000 kr.

Af blanketterne vedrørende 2013 fremgår det, at der for 1. halvår og 2. halvår 2013 er udbetalt 40.000 kr. fordelt med 20.000 kr. i hvert halvår. Begge blanketterne indeholder udgifter til telefon og internet på 1.150 kr., administrationsudgifter på 700 kr., udgifter til køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj og lignende for 950 kr. samt udgifter til kørsel på 17.200 kr. svarende til 4.503 km. a 3.82 kr., hvorefter det samlede udbetalte beløb udgør 20.000 kr.

Ingen af blanketterne indeholder en nærmere udspecificering af antal kørte km.

Repræsentanten har under klagesagen fremlagt en kørselslog fra [klub1] for perioden 1. august 2012 til 30. juni 2013, der indeholder udgifter til telefon og internet på 2.300 kr., administrative udgifter på 1.400 kr., udgifter til køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj/udstyr på 1.900 kr., fortæringsudgifter på 2.170 kr. samt kørselsudgifter på 32.229 kr., hvorefter det samlede beløb til udbetaling udgør 39.999 kr. For så vidt angår kørsel til turneringskampe og reserveholdskampe fremgår dato for kørslen, samt hvor der er kørt fra/til og antal kørte km. Vedrørende kørsel anført som ”Træning”, ”Diverse” og ”Scouting” er der ikke foretaget en sådan specifikation af kørte km.

Herudover er der under klagesagen fremlagt en blanket fra [klub1] af 12. juni 2015 vedrørende perioden 1. august til 7. november 2013, der imidlertid indholdsmæssigt er identisk med indholdet i de tidligere fremlagte blanketter vedrørende 1. og 2. halvår 2013.

Repræsentanten har i forbindelse med klagen fremlagt en korrigeret balance og kontospecifikation for 2012, ligesom han i forbindelse med klagen vedrørende indkomståret 2011 - der som nævnt oven for også er relevant i denne sag - har fremlagt følgende købsaftaler vedrørende klagerens kontante køb og salg af heste i England, der alle er underskrevet af køber og sælger:

•	Køb af hesten ”[x1]” med pasnr.: [...] til £7,000 den 2. marts 2006

•	Køb af hest en ”[x2]” med pasnr.: [...] til £6800.00 den 15. september 2006

•	Salg af hesten ”[x1]” med pasnr.: [...] til €18,500 den 28. marts 2011

•	Salg af hesten ”[x3]” med pasnr.: [...] til €13,250 den 21. august 2011

•	Salg af hesten ”[x2]” med pasnr.: [...] til €14,000 den 30. september 2011

•	Salg af hesten ”[x4]” med pasnr.: [...] til €3,750.00 den 1. oktober 2011

I forbindelse med afholdelse af kontormøde i sagen – og de sammenholdte sager – har Skatteankestyrelsen ført følgende til referat:

”(...)

[person4] forklarede, at henset til den lange sagsbehandlingstid, kan der være vanskeligheder forbundet med at skaffe den ønskede dokumentation, hvorefter han anførte, at hovedspørgsmålet i sagerne synes at være, om det er tilstrækkeligt dokumenteret, at [person1] har været i besiddelse af de kontante beløb som påstået.

Hertil forklarede [person1], at han har boet i Danmark siden 2007, og at han løbende i årene 2010 til 2012 medbragt kontanter i forbindelse med rejser fra England til Danmark.

Han forklarede videre, at pengene stammede fra salg af heste og fast ejendom, samt kontanter han i perioden 1995 til 2007 modtog som semiprofessionel fodboldspiller, herunder at hestene blev solgt af hans daværende kæreste på hans vegne, hvorefter også hun medbragte kontanter ved indrejse til Danmark. Adspurgt forklarede [person1], at hverken han eller ekskæresten – i overensstemmelse med Toldlovens § 23, stk. 4 (dagældende) – anmeldte beløb over 10.000 euro ved indrejse til Danmark, idet ingen af dem kendte reglen.

Vedrørende fakturaer udstedt til virksomheden forklarede [person1], at han betalte disse kontant med midler fra sin kontante beholdning, hvorefter beløbene blev refunderet af virksomheden ved overførsler fra virksomhedens konto til [person1]s private konto, bortset fra en enkel faktura på 87.500 kr. [person1] mente, at baggrunden for dette var, at virksomheden på det tidspunkt var økonomisk nødlidende, således at han afholdte udgiften privat og bogførte beløbet som indskud i virksomheden. For så vidt angår det forhold at han også ses at have hævet kontanter på virksomhedens konto i [finans3] forklarede han, at udstederen af fakturaerne pressede ham til at betale omgående, og at han i den forbindelse hævede penge fra virksomhedens konto i den nærmeste hæveautomat.

For så vidt angår forhøjelsen i indkomståret 2011 som følge af bankindsætninger på [person1]s private konto forklarede han, at der var tale om tilbagebetaling af lån, hvorfor han – i lighed med den tidligere fremlagte dokumentation for låneforhold – blev opfordrettil at fremlægge dokumentation herfor.

Om forholdet til [person5] forklarede [person1], at han kom i kontakte med ham, da de var ansat i samme firma, og at [person5] i forbindelse med firmaets konkurs forslog, at de startede et samarbejde, hvilket resulterede i, at de sammen stiftede selskabet [virksomhed1] ApS, der imidlertid gik konkurs på grund af en stor regning, som de ikke kunne betale. De stiftede i forlængelse heraf – efter [person5] idé – [virksomhed5] I/S, der imidlertid også gik konkurs efter en relativ kort periode. Herefter genoptog [person1] driften i enkeltmandvirksomheden [virksomhed2], i hvilken forbindelse han oplyste, at virksomheden har været veldrevet siden 205/2016.

Vedrørende forhøjelsen som følge af overførsler fra [virksomhed1] ApS på 380.044 kr. i 2013 satte [person4] spørgsmålstegn ved, om hele eller dele af disse indbetalinger er indeholdt i den af selskabets indberettede løn i 2013 på 252.315 kr.

I relation til sagens formelle del bemærkede [person4], at SKATs afgørelser vedrørende 2012 og 2013 er afsagt rettidigt, og at påstanden om manglende iagttagelse af ansættelsesfristen, således alene er gjort gældende i relation til SKATs afgørelse af 3. september 2015

(...)”

Under kontormødet fremlagde repræsentanten en erklæring fra klagerens daværende kæreste, [person6], der bekræfter, at hun i november 2010 tilbagebetalte et lån til klageren på £7,000.00.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 295.390 kr. for indkomståret 2012 og med 448.020 for indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2. Fratrukne købsfakturaer

(...)

2.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. – der er fradrag for dokumenterede driftsomkostninger.

Afskrivningslovens § 1 – udgifter til anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt kan afskrives.

Afskrivningslovens § 5, stk. 3 – der kan fradrages op til 25 % af driftsmiddelsaldoen.

Momslovens § 37, stk. 1. – der er fradrag for købsmoms for vare og ydelser, der er anvendt i den momspligtige virksomhed.

Momslovens § 57, stk. 3 – angivelsestidspunktet er senest 1 måned og 10 dage efter afregningsperiodens udløb.

Skatteforvaltningslovens § 31 – SKAT kan ikke udsendes varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelser

Det er den erhvervsdrivende, der skal dokumentere, at der har været afholdt en fradragsberettiget driftsomkostning.

Det er en forudsætning, for at kunne fradrage en udgift, som en driftsomkostning, at der, dels er dokumenteret en udgift, samt at udgiften har den nødvendige tilknytning til indkomsten i virksomheden.

Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til fradrag for købsmoms og tilgang til et afskrivningsgrundlag. Der skal i første omgang være dokumenteret en udgift, dernæst skal udgiften have den nødvendige tilknytning til virksomheden.

Udgifterne skal være dokumenteret ved et eksternt bilag. Herudover skal udgiften enten være betalt eller skyldig ved regnskabsperiodens udgang.

De ovenstående fakturaer, der indgår i regnskabet, fremstår efter bogføringen som værende betalt.

Betalingen er sket enten kontant, eller ved, at beløb er overføret fra den bankkonto, som indgår i virksomhedens bogføring, til en anden konto tilhørende [person1].

Ved kontant betaling af en udgift af ovenstående størrelse, vil det være normalt, at betaleren af det kontante beløb, sikre sig modtagerens kvittering for modtagelsen af beløbet. Dette således at betalingen af det skyldige beløb kan dokumenteres, for at sikre sig i tilfælde af efterfølgende uenighed om betalingen. Denne kvittering vil så indgå i bilagsmaterialet, som dokumentation for betalingen.

Der er i 2012 i alt overført 326.400 kr. fra virksomhedens konto, der skal være betalt med kontante beløb fra privatøkonomien.

Efter det oplyste fra [person1], kommer disse penge fra salg af en ejendom i England og fra salg af heste. Det er ikke helt klarlagt, hvilket samlet nettobeløb der skulle være tilgået [person1] og om salget af heste er i euro eller engelske pund.

Antages det at [person1] har modtaget halvdelen af nettooverskuddet fra ejendomssalget vil dette give et beløb på 29.448/2 = 14.728 £. Der er solgt heste for 49.500 euro eller pund. I danske kroner udgør dette et beløb på minimum 500.000 kr. Dette beløb skulle være hjemtaget til Danmark, hvor det er anvendt til forbrug og kontant betaling af regninger vedrørende virksomheden.

Der er ikke er fremlagt købs eller salgsaftaler vedrørende huset eller for anskaffelse af heste eller dokumentation for hvordan de løbende udgifter er afholdt. Der ikke er nogen form for dokumentation af pengetransaktionerne hverken for heste eller ejendommen.

Under disse omstændigheder er det ikke dokumenteret at der et tilgået privatøkonomien kontant beløb af denne størrelse.

Det ses ikke, at der fra andre konti er hævet kontante beløb, eller overført beløb til betaling af fakturaerne.

På den baggrund, anses det ikke for dokumenteret, at fakturaerne er betalte.

Under disse omstændigheder, kan ovenstående fakturaer, ikke danne grundlag for, at der er dokumenteret udgifter, der kan fradrages som driftsomkostninger i indkomsten, fradrag for købsmoms eller, som udgifter for aktiver der tilgår afskrivningsgrundlaget.

Indkomsten forhøjes derfor med følgende beløb:

Ikke godkendt fradrag for udgifter til køb af fremmed arbejde på 209.120 kr.

Beløbet tillægges indkomsten for 2012.

Ikke godkendt tilgang til saldo for driftsmidler 52.000 kr. Der er afskrevet på saldoen med 25 %, derfor godkendes ikke fratrukne afskrivninger på (52.000 x 25 %) = 13.000 kr.

Beløbet tillægges indkomsten for 2012.

Der er fratrukket følgende beløb i indgående moms vedrørende ovenstående fakturaer i 2012:

Køb af fremmed arbejder 52.280 kr.

Tilgang driftsmidler 13.000 kr.

I alt 65.280 kr.

Af dette beløb udgør 6.975 kr., den indgående moms fra bilag 15, med dato den 10. januar 2012, som er fratrukket i momsperioden 01.01.2012 til 31.03.2012. Dette beløb indgår i SKATs afgørelse af 3. september 2015.

Momstilsvaret for perioden 01.04.2012 til 31.12.2012 forhøjes med (65.280 – 6.975) = 58.305 kr.

3. Udbetalinger fra [virksomhed1] ApS

3.3 Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4, stk. 1. litra c – løn er skattepligtigt.

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Beløb der overføres fra [virksomhed1] ApS til dig, vil i udgangspunktet være udbytte eller løn, i det omfang du ikke har tilgodehavender i selskabet.

Der er sket en løbende overførsel af beløb fra selskabet til din konto i [finans2] på grundlag af fakturaer fra [virksomhed4] ApS. Efter bogføringen hos [virksomhed1] ApS, eller ud fra dine private bankkonti, ses du ikke, at have betalt beløb til [virksomhed4] ApS, på vegne af selskabet og dermed have et tilgodehavende hos selskabet, som overførslerne kan udligne.

Der er dermed efter SKAT’s opfattelse, sket en udbetaling fra selskabet til dig, der skal beskattes. Vurderet ud fra størrelsen, på den løn du har fået fra selskabet og at udbetalingerne er sket løbende, anses overførslerne fra selskabet, at være yderlig løn til dig.

Indkomsten for 2012 forhøjes med 52.500 kr.

Indkomsten for 2013 forhøjes med 380.044 kr.

(...)

7. Betaling for at være fodboldtræner.

(...)

7.3 Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c – løn er skattepligtig.

Ligningslovens § 7 M stk. 1 – godtgørelser som foreninger udbetaler til ulønnede medhjælper, der yder bistand i forbindelse med foreningens skattefri virksomhed er skattefri for modtageren, såfremt godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne.

Bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007 – Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere der yderbistand i forbindelse med foreningens skattefri virksomhed.

Bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 – Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere der yderbistand i forbindelse med foreningens skattefri virksomhed.

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. oktober 2012 og ophæver bekendtgørelse nr. 1023.

Bekendtgørelse nr. 961 forhøjer satserne for udbetalinger pr. år til telefon og internetudgifter fra 2.000 kr. til 2.300 kr., for administrative omkostninger fra 1.200 kr. til 1.400 kr., for køb og vask af sportstøj fra 1.650 kr. til 1.900 kr.

Efter bekendtgørelsernes § 1 kan der udbetales godtgørelse for kørsel i egen bil for foreningen med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel.

Efter bekendtgørelsernes § 5 bliver alle udbetalinger skattepligtige, hvis der udbetales godtgørelser med beløb, der overstiger de nævnte satser.

7.4 SKATs bemærkninger og begrundelser

I udgangspunkter er udbetalinger, for trænerarbejde for en sportsklub, løn der er skattepligtigt.

For at foreninger efter ligningslovens § 7 M, kan udbetale kørselsgodtgørelser skattefrit, forudsætter det, at udbetalingen sker på grundlag af et kørselsregnskab. Kørselsregnskabet skal dokumentere det antal kørte kilometer, samt at kørslen er sket for foreningen.

Idet der ikke forlægger noget kørselsregnskab for udbetalingerne, er udbetalingerne skattepligtige. Når der samtidig tilses afstanden fra [person1]s bopæl til de to foreninger, anset det ikke for sandsynligt, at der er kørt 4.000- 4.500 km pr. halvår for foreningen, dette uanset der deltages i udekampe på Sjælland.

Der er derfor, dels ikke noget kørselsregnskab og dels er det ikke sandsynligt, at der er kørt det angivne antal kilometer for foreningen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der er udbetalt mere i godtgørelse, end satserne i bekendtgørelserne til ligningslovens § 7 M.

Det har den konsekvens, at udbetalingerne beskattes som løn.

Indkomsten forhøjes således:

For 2012 forhøjes indkomsten med 20.000 kr.

For 2013 forhøjes indkomsten med 40.000 kr.

(...)

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Som anført i klagen, er der en sag for indkomståret 2011, som skal ses i sammenhæng med nærværende sag. Denne sag for 2011 er klaget til skatteankestyrelsen.

Hovedspørgsmålet i sagen er, om [person1] har haft kontant midler i 2011, 2012 og 2013, til

betaling af leverandører, vedrørende sin erhvervsmæssige virksomhed og selskabet [virksomhed1] ApS, i et sådan omfang som hævdet.

Der er i klagen anført, at SKAT har anset alle fakturaer og de kontante betalinger for fiktive.

SKAT har ikke i forslaget eller afgørelsen, anført at fakturaer og betalinger er fiktive, men anført at det ikke er dokumenteret at fakturaerne er betalt.

Det er i klagen anført, at SKAT ikke har haft bestemmelen, om forbud mod kontant betaling, af fakturaer over 10.000 kr., med i argumentationen.

Ligningsloven § 8Y og momslovens § 46, stk. 10 er indført med virkning fra 1. juli 2012.

Ligningslovens regel afskærer en virksomhed fra, at få fradrag for udgiften til køb af varer eller ydelser, hvis der er betalt over 10.000 kr. kontant.

Efter momslovens § 46, stk. 10 hæfter en registeret aftager solidarisk for betaling af momsen, hvis betalingsmodtageren har uddraget afgiften, hvis betalingen er over 10.000 kr. kontant.

Årsagen til, at disse to regler ikke er medtaget i SKATs argumentation, er at det i første omgang skal udgiften dokumenteres, dernæst kan udtagelsen i LL § 8Y få indflydelse og eventuelt ML § 46. bringes i anvendelse.

Det fremgår ikke direkte, at LL § 8Y kan bruges i forbindelse med afskrivningsberettigede aktiver og anvendelsen af ML § 46 kræver, at det først er godtgjort af SKAT, at beløbsmodtageren har uddraget afgiften.

SKAT har i afgørelsen anført, at det ikke er dokumenteret, at betalingerne er sket som påstået og allerede af den grund, ikke godkendt fradrag.

SKAT er enige i det i klagen anførte om, at der ikke er fradrag for køb af varer og ydelser efter 1. juli 2012, såfremt udgiften anses for dokumenteret.

Der er medsendt klagen kørselslog fra [klub1]. Denne har ikke været tilsendt SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen.

Af kørselsloggen, der dækker perioder i både 2012 og 2013, er der opgjort et samle tal for kørsel i forbindelse med træning på 1.161 km, diverse med 2.349 km og scouting 3.083 km. Der er ingen specifikation om hvor der er kørt til, hvor mange km og formål.

Kørselsloggen opfylder dermed ikke kravene til et kørselsregnskab, der kan danne grundlag for udbetaling af skattefrie godtgørelse omfattet LL § 7M.

(...)”

Skattestyrelsen har den 2. februar 2022 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Af statsskattelovens § 6 fremgår bl.a.:

”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger”

Bevisbyrden for at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen. Dette følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, der er offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fradrag for køb af fremmed arbejde

Klageren har i indkomståret 2012 trukket 209.120 kr. fra, for udgifter til fremmed arbejde. Klageren har fremlagt syv fakturaer fra henholdsvis selskabet [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] som dokumentation for afholdelse af udgifterne.

Skattestyrelsen anser, at de fremlagte fakturaer, ikke i sig selv er nok til at dokumentere, at klageren har afholdt udgifter til fremmed arbejde.

Der er i perioden 27. januar 2012 til 5. marts 2012 hævet 19.000 kr. fra klagerens konto i [finans1] (kontonr. [...56]). Dette svarer til 15.200 kr. eksklusive moms. Skattankestyrelsen anser, at klageren har godtgjort at 15.200 kr. er fradrags- berettigede udgifter til køb af fremmed arbejde.

Skattestyrelsen er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen finder, at der ikke ud fra den fremlagte dokumentation er muligt at følge pengestrømmene. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at overførslerne fra virksomhedens konto ikke afspejles i kontobevægelser på klagerens private konti og at der ikke er fremlagt betalingskvitteringer, der viser, at klageren har afholdt udgifterne. Der er yderligere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underleverandørkontrakter, arbejds- eller timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer. Skattestyrelsen finder på den baggrund, at det ikke er dokumenteret, at fakturaerne er betalt. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at der ikke kan bevilges fradrag for de kontante hævninger foretaget på klagerens private konto i [finans1]. Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har godtgjort at de 209.120 kr. er fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1. jf. SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen.

Ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler

Driftsmidler som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt kan afskrives, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1. Afskrivningen kan højest udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Klageren har afskrevet 13.000 kr. på driftsmidler i indkomståret 2012.

Klageren har fremlagt faktura af 22. august 2012 fra [virksomhed4] ApS vedrørende køb af spartelsprøjte og ekstra sprøjteslange til 52.000 kr. eksklusive moms.

Skattestyrelsen anser, at den fremlagte faktura ikke i sig selv er nok til at dokumentere at fakturaen er betalt. Skattestyrelsen bemærker, at [virksomhed4] ApS ifølge CVR skiftede status til ”under konkurs” den 9. januar og til ”opløst efter konkurs” den 25. februar 2013.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for afskrivninger på driftsmidler på 13.000 kr. i indkomståret 2012.

Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS

Der er i indkomstårene 2012 og 2013 overført penge fra selskabets konto til klagerens private konto i [finans2]. De samlede overførsler udgør 52.522 kr. i indkomståret 2012 og 380.044 kr. i indkomståret 2013. Selskabet har indberettet 252.315 kr. i løn til klageren i indkomståret 2013. Der er ikke indberettet løn til klageren i indkomståret 2012.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Enhver skatteyder skal årligt oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H.

Alt hvad et selskab udlodder til dets aktionærer eller andelshavere er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2.

I henhold til praksis kan ydelser til den ansatte aktionær eller anpartshaver blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold og det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde, jf. bl.a. SKM2003.53.VLR. Beskatningen er derefter personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt i stedet for aktieindkomst.

Repræsentanten har oplyst, at klageren har betalt selskabets fakturaer fra [virksomhed4] ApS kontant, hvorefter klageren har fået dækket sine udlæg af selskabet. Det er ikke fremlagt dokumentation for at klageren har foretaget udlæg på selskabets vegne.

Skattestyrelsen anser overførslerne for maskeret udbytte til klageren, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Det er ved vurderingen lagt vægt på, at [virksomhed4] ApS ifølge CVR skiftede status til ”under konkurs” den 9. januar 2012 og blev registeret som opløst efter konkurs den 25. februar 2012. Skattestyrelsen har endvidere lagt på at det ikke ud fra den fremlagte dokumentation er muligt at følge pengestrømmene. Der er ikke kontobevægelser på klagerens private konti, der afspejler overførslerne fra selskabet. Der er heller ikke fremlagt betalingskvitteringer der viser, at klageren har afholdt selskabets udgifter eller underleverandørkontrakter eller arbejds-/timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer.

Eftersom klageren har modtaget løn fra selskabet i 2013 og overførslerne ikke overstiger hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde, finder Skattestyrelsen, at overførslerne i indkomstårene 2012 og 2013 skal klassificeres som løn fra selskabet.

SKATs afgørelse fastholdes.

Skattepligtig løn fra [klub1]

Det fremgår af ligningslovens § 7 M, stk. 1 at:

”Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.”

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 fastsat nærmere regler om kontrol og administration af reglerne om rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. dagældende ligningslovs § 9, stk. 5.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at det er en forudsætning for skattefrihed, at foreningen fører kontrol med antallet af kørte kilometer i medhjælperens egen bil.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2 fremgår:

”Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2) Kørslens erhvervsmæssige formål

3) Dato for kørslen

4) Kørslens mål med eventuelle delmål

5) Angivelse af antal kørte kilometer

6) De anvendte satser

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen”

Det følger af Højesterets dom, SKM2007.247.HR, at hvis der ikke er ført kontrol ved udbetalingen er hele godtgørelsen skattepligtig, uanset om kørslen eller dele heraf i øvrigt opfylder betingelserne for at være erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1.

Klageren har modtaget 20.000 kr. i indkomståret 2012 og 40.000 kr. in indkomståret 2013 i kørselsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter til telefon, internt, administration og køb af sportstøj.

Klageren har ikke fremlagt kørselsbilag, der lever op til kravene i bekendtgørelsen. Foreningen har således ikke kunnet foretage en effektiv kontrol med udbetalingerne i indkomstårene 2012 og 2013.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren skal forhøjes med 20.000 kr. i indkomståret 2012 og 40.000 kr. i indkomståret 2013 for yderligere løn fra [klub1].

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 283.425 kr. og 420.044 kr.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

”(...)

Klagen vedrører:

2012:

Ej godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde påklaget del kr. 139.620

Ej godkendt afskrivning på driftsmiddel kr. 13.000

Beløb overført fra [virksomhed1] ApS kr. 52.500

Beskatning af modtaget skattefri kørselsgodtgørelse kr. 20.000

(...)

2013:

Beløb overført fra [virksomhed1] ApS kr. 380.044

Beskatning af skattefrie godtgørelser fra [klub1] kr. 40.000

Faktiske forhold

Indledningsvis vil jeg henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på klage for indkomståret 2011 vedrørende en tilsvarende sag.

Min kunde arbejdede indtil juli 2011 hos [virksomhed6] A/S.

Herefter oprettede han virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret som aktiv frem til 30. juni 2013.

I oktober 2012 stifter min kunde et selskab [virksomhed1] ApS sammen med [person5]. Dette selskab har været i drift frem til primo 2014. Herefter fratræder min kunde som direktør, og selskabet tvangsopløses 14. juli 2014 og ikke som anført af SKAT den 3. august 2014. Det er min opfattelse, at medstifteren af selskabet malermester [person5] har truffet alle vigtige beslutninger vedrørende [virksomhed1] ApS og at min kunde formentlig slet ikke har været orienteret om selskabets situation.

Samtidig med at min kunde og [person5] fratræder som direktører i anpartsselskabet oprettes en ny virksomhed. Denne virksomhed beskæftiger sig som de øvrige fortsat med malerarbejder og de ansvarlige deltagere i denne virksomhed er angiveligt min kunde og [person5]. Denne virksomhed ophører/bliver afmeldt i januar 2015, og fra samme tidspunkt "genopliver" min kunde igen enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2]. Hvilken han også driver i dag.

I 2011 og i efterfølgende indkomstår, har min kunde betalt visse leverandører kontant på opfordring fra disse leverandører. Da min kunde kommer fra England, hvor kontant betaling er en sædvanlig betalingsmåde, har han ikke haft anledning til at tvivle på, at denne betalingsmåde også var normal i Danmark, når leverandøren bad om dette. De kontante betalinger har min kunde haft mulighed for på grund af kontant realisation af aktiver i England, heste og fast ejendom. Der vedlægges dokumentation for disse salg af private aktiver. Salgsdokumenterne er underskrevet af både min kunde som sælger og den enkelte køber, ligesom der foreligger "hestepas", således at eksistensen af hestene også er dokumenteret. Kopi af køb/salg af heste vedlægges som bilag2.

Min kundes bogføring er foretaget af ekstern bogholder, der desværre ikke har bogført alle bi lag korrekt. Der er herefter udarbejdet en korrigeret bogføring (ikke ændret i bilagsnumre m.v.), således at bilag og betalinger er konteret korrekt. Den korrigerede bogføring vedlægges. (bilag 3)

Min kunde beskæftiger sig i fritiden som frivillig ulønnet fodboldtræner. Han har skattefrit fået dækket sine omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007.

Min kunde har fået afregning, der er attesteret at den pågældende fodboldklubs ansvarlige ledelse.

Begrundelse for klage over de foretagne ændringer:

2012:

Ej godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde kr. 139.620:

Min kunde har i 2012 betalt for fremmed arbejde efter anvisning fra [person5], der har bedt min kunde om at betale underleverandører kontant. Underleverandørerne (af udenlandsk herkomst) ønskede kontant betaling. Da min kunde ikke anså dette for unormalt - særligt henset til at kontant betaling er sædvanligt i England, som han kommer fra - accepterede han dette.

Min kunde er ikke hverken fra sin kompagnon eller andre blevet informeret om, at kontante betalinger på mere end 10.000 kr. fra og med 1. juli 2012 ikke kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen, ligesom der ikke fra det tidspunkt var momsfradrag knyttet til udgifterne.

I SKATs afgørelse har man ikke foretaget en sondring af perioden før og efter 1/7-2012, men har anset alle fakturaer og de kontante betalinger for fiktive.

For det første er der ikke tale om fiktive fakturaer, men fakturaer vedrørende faktisk udført arbejde for [virksomhed1] og fra oktober 2012 for [virksomhed1] ApS.

Som dokumenteret af min kunde for 2011 har han haft økonomisk mulighed for at betale udgifterne kontant privat, men disse betalinger har bare ikke fremgået korrekt af den bogføring den eksterne bogholder oprindeligt har udarbejdet. Efterfølgende har min kunde anmodet bogholderen om at foretage en korrektion af bogføringen, således at bilag vedrørende kontante betalinger af underleverandører bogføres korrekt. Den ændrede bogføring vedlægges denne klage.

Jeg kan være enig i, at på baggrund af indgrebet mod sort arbejde og skatteunddragelse kan fradragsretten for den personlige virksomhed [virksomhed1] være tvivlsom for så vidt angår kontante betalinger, der er sket efter 1/7-2012. Kontante betalinger før dette tidspunkt er derimod ikke omfattet af lovændringen, og kan som udgangspunkt fratrækkes uanset betalingsmåden.

Ud fra SKATs specifikation af de kontante betalinger er der kontant betalt kr. 139.620 før den 1/7 2012. Disse betalinger er ikke omfattet af forbuddet mod kontant betaling.

Den øvrige del af forhøjelsen for 2012 på kr. 69.500, der udgøres af 3 fakturaer må jeg måske af nød anerkende, idet disse fakturaer er udstedet efter indførelse af forbud mod kontant betaling af fakturaer over 10.000 kr. Bestemmelsen blev vedtaget med virkning fra 1. juli 2012.

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at SKAT ikke har haft denne lovbestemmelse med i argumentationen, hvorfor Skatteankestyrelsen ligeledes bør bedømme fakturaer efter deres indhold og ikke ud fra den indførte lovbestemmelse, idet der må være en vis indkøringsperiode, inden reglerne anvendes restriktivt.

Det skal særligt bemærkes, at såfremt min kunde ikke havde betalt de omtalte fakturaer ville konkursboet med sikkerhed have bedt min kunde om at indbetale de skyldige beløb. Det er ikke sket, hvorfor det må være utvivlsomt, at der faktisk er sket betaling.

Jeg vedlægger kopi af korrigerede kontospecifikationer for 2012, hvor bogholder har omposteret kontante udlæg fra min kunde, således at disse fremgår som skyldige til min kunde i det omfang beløbene ikke er overført til min kunde. Vedlagt som bilag 3.

Ej godkendt afskrivning 13.000 kr.:

Afskrivningen er beregnet på baggrund af et køb af driftsmidler den 22/8-2012. Der er ifølge faktura nr. 195 tale om en Spartelsprøjte købt af den nu konkurslukkede virksomhed [virksomhed4] ApS.

Det undrer usandsynligt meget, at SKAT ikke har bedt om at se det pågældende driftsmiddel for at konstatere tilstedeværelsen af dette hos min kunde.

Jeg må derfor fastholde min kundes adgang til afskrivning på Spartelsprøjte købt i august 2012.

Beskatning af godtgørelser i anledning af ulønnet trænerjob hos [klub1]:

På baggrund af de fremlagte godtgørelsesopgørelser kan det konstateres, at min kunde ikke har fået højere godtgørelse end der er mulighed for i henhold til bek. 961 af 2012.

Min kunde har jf. opgørelsen fået følgende godtgørelser:

Telefon m.v. 2.000

Administration 1.200

Køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj 1.650

4.850

Kilometergodtgørelse:

Kørsel til kampe 719

Kørsel til kampe reservehold 130

Kørsel træning 16 uger af 3 * 9 432

Kørsel til møder m.v. 1.174

Kørsel til modstanderkampe m.v. 1.541

Kørte kilometer i alt 3.996 15.185

Samlet godtgørelse i alt 20.035

Da der kun er udbetalt 20.000 kr. er der ikke udbetalt beløb, der overstiger grænsen for skattefrie godtgørelser.

Kopi af opgørelserne vedlægges som bilag 1 og 2.

Beskatning af overførsler fra [virksomhed1] ApS kr. 52.500:

På tilsvarende måde, som er sket vedrørende den private virksomhed er der tale om at min kunde har betalt den pågældende leverandør kontant. Min kunde har herefter fået dækket sine udlæg fra selskabet. Der er således ikke tale om skattepligtige indtægter for min kunde.

Det skal i øvrigt bemærkes, at min kunde har fået de pågældende leverandørfakturaer fra meddirektør [person5] med besked om, at leverandøren ønsker disse fakturaer betalt kontant. Det er sket med min kundes private kontante midler, der hidrører fra salg af aktiver han havde i England i forbindelse med flytningen til Danmark.

Det er i forbindelse med sagen for 2011 dokumenteret/sandsynliggjort, at min kunde har haft de pågældende kontante midler til rådighed.

Jeg vedlægger kopi af salg af diverse private aktiver i 2011 og tidligere. Bilag 4

(...)

2013:

Beskatning af overførsler fra [virksomhed1] ApS kr. 380.044:

Det er i forbindelse med sagen for 2011 dokumenteret/sandsynliggjort, at min kunde har haft de pågældende kontante midler til rådighed.

Det forhold at selskabet har haft fået udført arbejde af en virksomhed, der er gået konkurs, skal efter min opfattelse ikke belaste min kunde, idet han har ageret efter ordre fra [person5] og har betalt selskabets udgift.

Jeg vedlægger kopi af salg af diverse private aktiver i 2011 og tidligere. Bilag 4

Beskatning af godtgørelser i anledning af ulønnet trænerjob hos [klub1]:

På baggrund af de fremlagte godtgørelsesopgørelser kan det konstateres, at min kunde ikke har fået højere godtgørelse end der er mulighed for i henhold til bek. 961. af 2012.

Min kunde har jf. opgørelse fået følgende godtgørelser:

1/1 2013 til 30/6 2013:

Telefon m.v. halvt år 1.150

Administration, halvt år 700

Køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj, halvt år 950

2.800

Kilometergodtgørelse:

Kørsel til kampe 968

Kørsel til kamp reservehold 91

Kørsel til træning 1.161 – 432 729

Kørsel til møder m.v. 1.174

Kørsel til modstanderkampe m.v. 1.541

Kørte kilometer i alt 4.503 17.201

Samlet godtgørelse i alt – bilag 5 og 6 20.001

1/7 2013 til 31/12 2013

Telefon m.v. halvt år 1.150

Administration, halvt år 700

Køb, vask og vedligeholdelse af sportstøj, halvt år 950

2.800

Kilometergodtgørelse:

Kørsel til kampe 279

Kørsel til kampe reservehold 186

Kørsel til træning 945

Kørsel til møder m.v. 1.539

Kørsel til modstanderkampe m.v. 1.162

Kørte kilometer i alt 4.111 15.704

Samlet mulig godtgørelse i alt 18.504

Opgørelse fremgår af bilag 7.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet anførte repræsentanten indledningsvis, at indkomståret 2011 er forældet, idet repræsentanten ikke har anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Klageren oplyste på mødet, at han har en ren straffeattest fra England og blot ønsker at leve et helt normalt liv med familien i Danmark.

Skatteforvaltningen indstillede, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fastholdes.

Med hensyn til repræsentantens påstand om, at indkomståret 2011 er forældet henviste Skattestyrelsen til repræsentantens e-mail af 13. juli 2015.

Repræsentanten anførte i sin replik, at der ikke er tale om fiktive fakturaer, og at manglende underbilag ej heller er en begrundelse for, at der er tale om fiktive fakturaer. Endvidere oplyste repræsentanten, at klagerens kompagnon krævede, at fakturaerne blev betalt kontant.

Ligeledes blev det oplyst, at repræsentanten ikke har bedt SKAT om udsættelse af ansættelsesfristen.

Med hensyn til udsættelse af ansættelsesfristen henviste Skattestyrelsen i duplik til korrespondance mellem SKAT og klagerens repræsentant.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for køb af fremmed arbejde

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Klageren har for indkomstårene 2012 fratrukket udgifter til fremmed arbejde på i alt 209.120 kr. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt syv fakturaer fra henholdsvis selskabet [virksomhed4] ApS og [virksomhed3]. Den påklagede del udgør SKATs ikke godkendte fradrag for fakturaer udstedt før den 1. juli 2012 svarende til 139.620 kr.

Det fremgår af det fremlagte kontoudskrifter, at fakturabeløbene blev overført fra virksomhedens bankkonto til klagerens bankkonti, men overførelserne fra virksomhedens bankkonto afspejles ikke i tilsvarende kontobevægelse på klagerens private bankkonti, og der er ikke fremlagt betalingskvitteringer, underleverandørkontrakter, arbejds- eller timesedler eller lignende, der kan henføres til de konkrete fakturaer. Retten finder derfor, at klageren ikke har godtgjort, at de 209.120 kr. udgør fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt, hvorefter der ikke godkendes fradrag for køb af fremmed arbejde på 209.120 kr.

Afskrivninger på driftsmidler

Efter afskrivningslovens § 5, stk. 1, kan driftsmidler som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt afskrives. Det følger yderligere af stk. 3, at afskrivningen højest kan udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Som dokumentation for afskrivninger på driftsmiddelsaldoen på 13.000 kr. har klageren fremlagt en faktura af 22. august 2012 fra selskabet [virksomhed4] ApS vedrørende køb af spartelsprøjte og ekstra sprøjteslange til 52.000 kr. ekskl. moms. På baggrund heraf har klageren i indkomståret 2012 foretaget afskrivninger på 13.000 kr. svarende til 25 %.

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte fakturaer ikke alene kan tjene som dokumentation for, at der kan foretages afskrivninger i henhold til afskrivningslovens § 5, stk. 3. Retten bemærker, at selskabet [virksomhed4] ApS ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister den 9. januar 2012 skiftede status til ”Under konkurs”, hvorefter selskabet den 25. februar 2013 blev registreret som ”Opløst efter konkurs”.

På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse på dette punkt, således at der ikke godkendes fradrag for afskrivninger på 13.000 kr. i indkomståret 2012.

Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS

Enhver skatteyder skal årligt oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Endvidere følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Maskeret udbytte statueres således, såfremt det ikke anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet har afholdt en udgift.

Ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister var klageren medstifter af selskabet [virksomhed1] ApS, ligesom han tillige har været direktør i selskabet fra stiftelsen den 8. oktober 2012 til den 29. januar 2014.

Det følger af SKATs opgørelse, at klageren har fået udbetalt henholdsvis 52.500 kr. og 380.044 kr. fra selskabet i indkomstårene 2012 og 2013, samt at selskabet ikke har indberettet løn til klageren i indkomståret 2012, mens der i indkomståret 2013 er indberettet 252.315 kr. i løn til klageren.

Repræsentanten har oplyst, at der – på tilsvarende måde som for klagerens enkeltmandsvirksomhed – er tale om, at klageren har betalt selskabets fakturaer fra [virksomhed4] ApS kontant, hvorefter klageren har fået dækket sine udlæg af selskabet.

Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere oplysninger om, hvad der skulle være købt og for hvilke beløb.

Landsskatteretten finder ikke, at de omhandlede overførsler fra [virksomhed1] ApS til klagerens private bankkonti er medgået til betaling af selskabets udgifter til [virksomhed4] ApS. Der er herved lagt vægt på, at selskabet [virksomhed4] ApS ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister den 9. januar 2012 skiftede status til ”Under konkurs”, hvorefter selskabet den 25. februar 2013 blev registreret som ”Opløst efter konkurs”. Endvidere har retten lagt vægt på, at klageren har haft den fulde rådighed over selskabets konto, samt omstændighederne omkring betaling af fakturaerne, herunder at der ikke er fremlagt betalingskvitteringer til trods for, at der er tale om beløb af en vis størrelse, ligesom det ikke kan konstateres, at der har været foretaget hævninger på klagerens private konti, der modsvarer overførelserne fra selskabet. Retten bemærker desuden, at der ikke er fremlagt underleverandørkontrakter eller arbejds-/timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer.

Da [virksomhed1] ApS ikke har indberettet løn til klageren i indkomståret 2012, samt at der for indkomståret 2013 er indberettet 252.315 kr. til klageren i sin egenskab af direktør i selskabet, anser retten de omhandlede hævninger for at være tilgået klageren som løn fra selskabet.

På denne baggrund stadfæster retten SKATs afgørelse på disse punkter.

Skattepligtig løn fra [klub1]

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren.

Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Dette fremgår af ligningslovens § 7 M.

Skatterådets satser følger af de dagældende bekendtgørelser nr. 1023 af 21. august 2007 og nr. 961 af 25 september 2012, der trådte i kraft henholdsvis den 1. september 2007 og den 1. oktober 2012. Heraf fremgår det af § 5, at såfremt der udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at det er en forudsætning for skattefrihed, at foreningen fører kontrol med antallet af kørte kilometer i medhjælperens egen bil. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1)	Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
2)	Kørslens erhvervsmæssige formål
3)	Dato for kørslen
4)	Kørslens mål med eventuelle delmål
5)	Angivelse af antal kørte kilometer
6)	De anvendte satser
7)	Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det følger af Højesterets dom, SKM2007.247.HR, at hvis der ikke er ført kontrol ved udbetalingen, er hele godtgørelsen skattepligtig, uanset om kørslen, eller dele heraf, i øvrigt opfylder betingelserne for at være erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1.

Der er ikke fremlagt bogføringsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173. af 13. marts 2000, og betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse er således ikke til stede. Retten finder, at der foreligger en situation, der skal sidestilles med, at der er udbetalt godtgørelse med beløb, der overstiger Skatterådets satser, således at alle godtgørelser, der er udbetalt til klageren, bliver skattepligtige.

Klageren har i indkomståret 2012 modtaget kørselsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter til telefon, internt, administration og køb af sportstøj på 20.000 kr., mens han i indkomståret 2013 har modtaget kørselsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter til telefon, internt, administration og køb af sportstøj på 40.000 kr.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at SKAT har anset den samlede godtgørelse for skattepligtig indkomst for klageren.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt, hvorefter klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 forhøjes med henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.