Kendelse af 21-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Virksomheden skal ses som en samlet virksomhed

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af stutterivirksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

0 kr.

121.661 kr.

0 kr.

Fradrag for ejendomsskatter efter ligningslovens § 14, stk. 2.

-

-

503 kr.

Indkomståret 2013

Virksomheden skal ses som en samlet virksomhed

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af stutterivirksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

0 kr.

180.737 kr.

0 kr.

Fradrag for ejendomsskatter efter ligningslovens § 14, stk. 2.

-

-

503 kr.

Indkomståret 2014

Virksomheden skal ses som en samlet virksomhed

Nej

Ja

Nej

Fradrag for underskud af stutterivirksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

0 kr.

150.423 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

[virksomhed1] v/ [person1] blev indregistreret den 21. maj 2008 på adressen [adresse1], [by1] under branchen dyrehandel og med bibrachen avl af heste og dyr af hestefamilien. Det fremgår af Udviklings- og forenklingsstyrelsens hjemmeside OIS-ejendomsdata, at ejendommen efterfølgende er blevet solgt til [person2] og [person3] den 26. marts 2019.

Ifølge repræsentanten blev ejendommen anskaffet i 1996, og der var på ejendommen en araberavlshoppe ejet af klageren og en varmblodsavlshoppe ejet af klagerens datter frem til 2008. I denne periode blev der ifølge repræsentanten brugt meget tid og mange penge på at renovere ejendommen samtidig med, at klageren havde et fuldtidsjob ved siden af. Det var ligeledes i denne periode, at klagerens interesse for hesteavl startede, idet der var stor efterspørgsel på gode rideheste og rideponyer. Målet var på daværende tidspunkt at sælge afkommet som 3-4 års, umiddelbart efter tilridning havde fundet sted. Ifølge repræsentanten betød finanskrisen i 2008 imidlertid, at det stort set var umuligt at sælge en nytilredet pony på 3-4 år til priser, som kunne betale omkostningerne. Ifølge repræsentanten var der i stedet nu efterspørgsel på veluddannede ponyer på 7-8 år. Strategien blev derfor ændret i 2013, således at der fremadrettet kun skulle avles på de bedste hopper, og afkommet sælges som 7-8 års ponyer. Da klageren nu er pensionist, har hun tid til at træne alle heste og ponyer fra føl af samt vænne dem til nye omgivelser og foretage den indledende træning, inden hesten/ ponyen sendes i tilridning. Ifølge repræsentanten har det været en større proces, idet hopperne skulle tages midlertidigt ud af avlen for at blive redet og deltage i championater, kåringer og ridestævner. Afkommet blev udlånt til ambitiøse ryttere med økonomisk opbakning fra forældre til at betale for opstaldning, undervisning og deltagelse i ridestævner. Under denne proces indløb der ifølge repræsentanten udgifter til rideudstyr, dyretransportkursus og væsentlige dyrlægeudgifter, ligesom nogle heste måtte sælges meget billigt på grund af skader.

Repræsentanten har anført, at de heste og ponyer samt hingste, der har været i ridning og deltaget i konkurrencer, er blevet væsentlig mere værd i løbet af 2015 og 2016. Der går 4-5 år, fra hoppen bedækkes, til føllet er 3-4 år og klar til tilridning. Derudover går der yderligere ca. 4 år med uddannelse af hesten/ponyen, til den er salgsklar og kan gå de større dressurklasser. Klageren har ifølge repræsentanten en forventning om at kunne sælge hestene/ ponyerne fra 75.000 kr. og opefter. Udgifter i perioden fra det 4. leveår til det 7.-8. leveår har været begrænset til sygeforsikringen, idet ponyen/hesten udlejes til ryttere, som betaler de løbende udgifter i en aftalt periode. Rytterne får stillet gode heste/ponyer til rådighed gratis mod at betale de løbende driftsudgifter. Klageren betaler dog for smed og dyrlæge. Der foregår ifølge repræsentanten løbende en vurdering af, hvornår det rette tidspunkt er at sætte hestene til salg afhængig af den enkelte hests og ponys udvikling mm.

Ifølge klageren blev det i 2018 besluttet at ophøre med avl af dansk varmblod og alene koncentrere sig om Dansk Pony Sportsavl.

Sideløbende med stutteriet driver klageren en foderstofhandel, hvor der sælges hestefoder, som klageren via en dansk importør modtager direkte fra producenten i Holland. Omsætningen i foderstofhandlen har været faldende og skyldes ifølge klageren en konkurrent syd for grænsen og den stigende internethandel.

Markedsføringen sker ifølge repræsentanten primært via facebooksiden ”[virksomhed1]” og stutteriets hjemmeside, men også ved deltagelse i diverse konkurrencer, ligesom stutteriets navn bliver kendt på den rideskole, hvor hesten/ponyen er opstaldet i perioden, da alle afkom bærer stutteriets navn ”[virksomhed1]s” som en del af navnet. Derudover markedsfører stutteriet sig ifølge repræsentanten også via foderstofhandlen, som også drives fra ejendommen. Foderstofhandlen sælger kvalitetsfoder til hesteejere, som også kan afhente foderet på stutteriet, hvorfor stutteriet ifølge repræsentanten herigennem får en positiv fremvisning og omtale, samt at der herigennem kommer et netværk til hestebranchen og dermed kommende kunder.

Ifølge repræsentantens oplysninger er ejendommen en nedlagt landbrugsejendom med et samlet jordtilliggende på 4.974 m2. Hertil er der lejet ca. 5 tdl. græsmark, som ligger lige op ad ejendommen. Om sommeren har klageren adgang til 2 sommermarker vederlagsfrit, som ligger 10 km fra ejendommen. Ejendommen er købt på tvangsauktion i 1996 for 26.000 kr. På dette tidspunkt var ejendommen i en meget dårlig stand. Fra overtagelsen og frem er driftsbygninger løbende blevet væsentlig ombygget/renoveret, og ny stald er kommet til i 2009. I dag fremstår ejendommen ifølge repræsentanten som renoveret og professionelt indrettet til stutteridrift og foderstofsalg.

Driftsbygninger består ifølge repræsentanten af en staldbygning på 83 m2 med 6 hestebokse, foderrum, sadelrum, plads til vask og soignering af heste samt høloft. Staldbygningen er ombygget og moderniseret i 1996. Der er endvidere en stald opført i 2008/2009 på 49 m2 med 4 store hestebokse og forberedt til udvidelse med endnu 4 bokse, en garage på 42 m2 med rulleporte og plads til 2 biler, en lagerbygning med rulleport på 33 m2 ombygget i 2009/2010 til brug for fodervirksomheden og en drænet ridebane på 20 x 60 meter anlagt i 2004. Der er adgang til ridehus i gåafstand fra ejendommen samt hos [rideklub1] eller [rideklub2], hvor stutteriet har medlemskab og ridehuskort begge steder.

Det fremgår af ”Rapport til skat om virksomheden ”[virksomhed1]”” udarbejdet af klageren den 19. juni 2015, at klagerens forudsætninger for at drive virksomheden er klagerens erfaringer erhvervet gennem 44 års erhvervsarbejde som konsulent og leder, ligesom hun hele sit liv har arbejdet med heste og har været hobbyavler fra 1996 til 2008. Klageren har vurderet den daglige arbejdsindsats til at udgøre omkring 4 timer.

Klageren har i oktober 2017 oplyst, at der påtænkes køb af 6 hektar jord, der ligger omkring ejendommen, heraf skal 3-4 hektar jord efterfølgende bortforpagtes. Der er tale om jord, som klageren gennem årene har forpagtet en del af til brug for hesteholdet.

Ifølge klageren har flere af stutteriets hingste og hopper gennem årene opnået adskillige kåringer inden for blandt andet Dansk Sports Ponysavl (DSP) og Dansk Varmblod (DV). Særligt fremhæves elitehoppen [x1], der har opnået høje point i både dressur og springdisciplin og har modtaget bronzemedalje på eliteskue og ærespræmie på [...]. Hoppens afkom [x2] er ifølge klageren endvidere blevet kåret som årets føl på [...] i 2011 og blev avlsgodkendt indenfor DSP i 2014. I 2016 blev [x2] kåret med sølvmedalje i DSP og opnåede ærespræmie på [by2] dyrskue i 2017-2019. I 2018 blev den ligeledes kåret i 1. klasse i Welsh.

Resultater

Følgende resultater fremgår af klagerens driftsmæssige regnskaber for perioden 2011-2015:

2011

2012

2013

2014

2015

Omsætning foder m.v.

425.328

518.078

409.518

390.289

311.499

Anden omsætning

0

0

12.750

2.800

0

Vareforbrug

-338.139

-401.311

-320.377

-315.830

-286.759

Bruttoavance 1

87.189

116.767

101.891

77.259

24.740

Salg heste/ erstatninger

0

72.088

73.946

0

93.600

Erstatning/ refusion forsikring

7.759

17.319

0

22.544

26.891

Udgifter egne heste

-206.125

-206.435

-247.157

-157.111

-121.636

Bruttoavance 2

-111.177

-261

-71.320

-57.308

23.595

Salgsomkostninger

-7.151

-5.689

-10.856

-16.456

-9.407

Administrationsomkostninger

-35.228

-27.858

-32.972

-40.404

-43.977

Lokaleomkostninger

-24.657

-9.217

-7.603

-5.381

-5.233

Autodrift

-23.993

-35.734

-27.128

-32.035

-27.697

Eksterne omkostninger i alt

-91.029

-78.498

-78.559

-94.276

-86.314

Resultat før afskrivninger

-202.206

-78.759

-149.879

-151.584

-62.719

Afskrivninger

-5.709

-18.934

-4.463

-9.349

-6.703

Resultat før renter

-207.915

-97.693

-154.342

-160.933

-69.422

Renteindtægt debitor

100

0

22

0

0

Kontantrabat kreditorer

0

5.782

3.870

4.595

4.609

Renteudgifter bank

-1.342

-1.547

-1.583

-1.096

-913

Årets resultat

-209.157

-93.458

-152.033

-157.434

-65.726

Følgende resultater fremgår af klagerens driftsmæssige regnskaber for perioden 2016-2019:

2016

2017

2018

2019

Omsætning foder m.v.

255.609

221.013

227.831

167.194

Vareforbrug

-236.910

-189.820

-211.997

-147.476

Bruttoavance 1

18.699

31.193

15.834

19.718

Salg heste/ erstatninger

60.000

127.497

130.000

32.000

Anden omsætning - sæd

3.320

6.640

11.710

4.130

Erstatning/ refusion forsikring

12.678

15.689

5.563

6.549

Udgifter egne heste

-21.042

-42.867

-146.616

-33.607

Bruttoavance 2

73.655

138.152

16.491

28.790

Salgsomkostninger

-9.655

-3.736

-1.000

-3.001

Administrationsomkostninger

-39.872

-35.825

-29.421

-22.589

Lokaleomkostninger

-5.475

-5.230

-5.792

-3.667

Autodrift

-28.769

-49.181

-10.103

-7.319

Eksterne omkostninger i alt

-83.771

-93.972

-46.316

-36.576

Resultat før afskrivninger

-10.116

44.180

-29.825

-7.786

Afskrivninger

-446

-3.605

-800

4.382

Resultat før renter

-10.562

40.575

-30.625

-3.404

Kontantrabat kreditorer

1.871

2.014

756

0

Renteudgifter bank

-1.194

-1.669

-1.332

-419

Årets resultat

-9.885

40.920

-31.201

-3.823

Der ses ikke i regnskaberne at være foretaget driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler og driftsbygninger i indkomstårene 2011-2019. Afskrivningerne, der fremgår af resultatopgørelsen, omfatter alene mindre nyanskaffelser.

For årene 2011-2014 har Skattestyrelsen foretaget en fordeling af virksomhedens resultat på foderstofhandel og stutteri. Klageren har efterfølgende udarbejdet en fordeling for årene 2011-2015 på tilsvarende vis.

Følgende resultater fremgår af klagerens opgørelse for foderstofhandlen i indkomstårene 2011-2015:

Foderhandel

2011

2012

2013

2014

2015

Omsætning foderhandel

433.087

518.078

420.468

390.289

311.499

Vareforbrug

-408.139

-469.820

-373.317

-374.895

-286.759

Bruttoavance

24.948

48.258

47.151

15.394

24.740

Salgsomkostninger og rejse

-7.151

-5.689

-10.856

-16.456

-9.407

Administrationsomkostninger

-35.228

-27.858

-32.972

-40.404

-43.977

Lokaleomkostninger

-24.657

-9.217

-7.603

-5.381

-5.233

Autodrift

-23.993

-36.004

-27.128

-32.035

-27.697

Småanskaffelser

-5.709

-18.934

-4.463

-9.349

-6.703

Eksterne omkostninger i alt

-96.738

-97.702

-83.022

-103.625

-93.017

25 % heraf

-24.185

-24.426

-20.756

-25.906

-23.254

Resultat før afskrivninger

764

23.833

26.396

-10.512

1.486

For årene 2016-2019 har klageren ikke udarbejdet en fordeling mellem foderstofhandlen og stutteriet.

Med udgangspunkt i samme fordeling som ovenfor kan driftsregnskaberne inddeles i følgende resultater for foderstofhandlen i årene 2016-2019:

Foderhandel

2016

2017

2018

2019

Omsætning foderhandel

255.609

221.013

227.831

167.194

Vareforbrug

-236.910

-189.820

-211.997

-147.476

Bruttoavance

18.699

31.193

15.834

19.718

Salgsomkostninger og rejse

-9.655

-3.736

-1.000

-3.001

Administrationsomkostninger

-39.872

-35.825

-29.421

-22.589

Lokaleomkostninger

-5.475

-5.230

-5.792

-3.667

Autodrift

-28.769

-49.181

-10.103

-7.319

Eksterne omkostninger i alt

-83.771

-93.972

-46.316

-36.576

25 % heraf

-20.943

-23.493

-11.579

-9.144

Resultat før afskrivninger

-2.244

7.700

4.255

10.574

Følgende resultater fremgår af klagerens opgørelse for stutteriet i indkomstårene 2011-2015:

Stutteri

2011

2012

2013

2014

2015

Salg heste/ erstatning

0

72.088

73.946

0

93.600

Salg diverse

0

0

1.800

2.800

0

Erstatning/ refusion

0

17.319

0

22.544

26.891

Omsætning i alt

0

89.407

75.746

25.344

120.491

Udgifter egne heste

-136.126

-137.926

-194.217

-98.047

-121.636

Bruttoavance

-135.363

-114.094

-167.822

-108.559

-120.150

Eksterne omkostninger i alt

-96.738

-97.702

-83.022

-103.625

-93.017

75 % heraf

-72.554

-73.277

-62.267

-77.719

-69.763

Resultat før afskrivninger

-208.680

-121.796

-180.738

-150.422

-70.908

Med udgangspunkt i samme fordeling som ovenfor kan driftsregnskaberne inddeles i følgende resultater for stutterivirksomheden i årene 2016-2019:

Stutteri

2016

2017

2018

2019

Salg heste inkl. erstatninger ved død

60.000

127.497

130.000

32.000

Salg diverse

3.320

6.640

11.710

4.130

Erstatning/ refusion

12.678

15.689

5.563

6.549

Omsætning i alt

75.998

149.826

147.273

42.679

Udgifter egne heste

-21.042

-42.867

-146.616

-33.607

Bruttoavance

54.956

106.959

657

9.072

Eksterne omkostninger i alt

-83.771

-93.972

-46.316

-36.576

75 % heraf

-62.828

-70.479

-34.737

-27.432

Resultat før afskrivninger

-7.872

36.480

-34.080

-18.360

Følgende hestebeholdning fremgår af klagerens oplysninger for årene 2008-2012:

Køn

2008

2009

2010

2011

2012

[x3]

NF-hoppe

x

x

x

x

x

DV-hoppen

DV-hoppe

x

x

x

x

x

[x4]

DV-Vallak

x

x

x

x

x

[x5]

DSP-hoppe

x

x

x

x

x

[x6]

DV-hoppe

x

x

x

x

x

[x7]

DSP-hoppe

x

x

x

x

x

[x8]

DV-hoppe

Født

x

x

x

x

[x9]

DSP-hingst

Født

x

x

x

x

[x10]

DV-hoppe

Født

x

x

x

x

[x11]

DV-hingst

Født

x

x

Solgt

[x12]

DV-Vallak

Født

x

[x2]

DSP-hingst

Født

x

[x13]

DV-Vallak

Født

x

[x14]

DSP-hoppe

Købt

[x15]

DV-Vallak

Født

Antal i alt

9

10

10

13

14

Antal fødte føl

3

1

0

3

1

Antal solgte

0

0

0

0

1

Antal aflivede

0

0

0

0

0

Følgende hestebeholdning fremgår af klagerens oplysninger for årene 2013-2018:

Køn

2013

2014

2015

2016

2017

2018

[x3]

NF-hoppe

Aflivet

DV-hoppen

DV-hoppe

Aflivet

[x4] (Varmblodsvallak)

DV-Vallak

x

Aflivet

[x5]

DSP-hoppe

x

x

x

x

Aflivet

[x6]

DV-hoppe

x

x

x

x

Aflivet

[x7]

DSP-hoppe

x

x

x

x

x

x

[x8]

DV-hoppe

x

x

x

x

Aflivet

[x9]

DSP-hingst

x

x

x

x

x

x

[x10]

DV-hoppe

x

x

Solgt

[x12]

DV-Vallak

x

x

x

x

x

Aflivet

[x2]

DSP-hingst

x

x

x

x

x

x

[x13]

DV-Vallak

x

x

x

Solgt

[x14]

DSP-hoppe

x

x

x

x

x

x

[x15]

DV-Vallak

x

x

x

x

x

x

[x16]

DV-hoppe

Født

x

Solgt

[x17]

DSP-Vallak

Født

x

x

Solgt

[x18]

DSP-hoppe

Født

x

x

x

x

[x19]

DSP-hingst

Født

x

x

x

[x20]

DSP-hingst

Født

x

x

Aflivet

[x21]

Hoppe

Født

x

x

[x22]

DSP-hingst

Født

x

[x23]

DV-hingst

Solgt

[x24]

DSP-hingst

Født

x

[x25]

DSP-hoppe

Født

[x26]

DSP-hingst

Født

[x27]

DSP-hingst

Født

Antal i alt

13

14

14

14

12

13

Antal fødte føl

1

2

2

1

3

3

Antal solgte

0

0

2

1

2

0

Antal aflivede

2

1

0

0

3

2

Klageren har i august 2020 oplyst, at de har fået tre føl i 2019 og to føl i 2020. I 2019 er der solgt en åring for 40.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 12. november 2015 ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 183.063 kr. for indkomståret 2012, på 214.722 kr. for indkomståret 2013 og på 208.924 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig stutterivirksomhed.

SKAT har efterfølgende den 11. januar 2016 nedsat klagerens skattepligtige indkomst med 61.402 kr. for indkomståret 2012, med 33.985 kr. for indkomståret 2013 og med 58.501 kr. for indkomståret 2014, idet udgifterne vedrører foderstofhandlen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen af 12. november 2015 anført følgende:

”[...]

1. Én eller flere virksomheder

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er ikke i skattemæssig henseende tale om én virksomhed, men to forskellige virksomheder. Der henvises til retspraksis, hvor f.eks. gårdbutik, skovbrug og udlejning af bygninger eller jord ikke kan anses som en integreret del af landbrugsbedrift.

Således f.eks. i dom fra Landsskatteretten (ikke offentliggjort – j.nr. 06-03631), hvor retten bemærker: ”For så vidt angår det af repræsentanten anførte om uberettiget opdeling af driften i henholdsvis økologisk landbrug og gårdbutik bemærkes, at der ifølge praksis godkendes en opdeling af driften i de forskellige dele, jf. VLD af 18. oktober 1982 gengivet i Medd. fra Skd. 1983, side 280), hvor det blev statueret, at der kan ske en opdeling af driften på en landbrugsejendom. Denne afgørelse er fortsat udtryk for gældende praksis, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997.789.

Retten kan tiltræde den ansatte opdeling af virksomheden i økologisk landbrug og gårdbutik, idet den eget producerede uld kun udgør en mindre del af omsætningen i gårdbutikken.

Heraf kan udledes, at såfremt et landbrug og en gårdbutik skal anses for én virksomhed, skal der som minimum være salg af gårdens egne produkter.

Som det fremgår ovenfor i afsnit 1.3 kan bageri og bageriudsalg efter en konkret vurdering eventuelt. anses for én virksomhed. Det samme gør sig gældende for stutteri og væddeløbsheste, jf. SKM2011.282 (styresignal).

Der ræves derfor en del, for at selv normalt beslægtede virksomheder kan anses for én virksomhed.

Foderhandlen skal endvidere næppe vurderes ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse og vil heller ikke være omfattet af den særlige ligningspraksis for landbrug, herunder stutteri.

Vi kan ikke lægge vægt på dine oplysninger om, at det har en både praktisk og økonomisk fordel at drive begge virksomheder samlet, samt at nogle af aktiverne (lagerplads, bil/trailer) benyttes i begge virksomheder. Dette underbygger ikke at der er tale om én virksomhed, men blot at der sker en udnyttelse af den ene virksomheds ressourcer i den anden.

Også i almindeligt sprogbrug vil stutteri og foderhandel være at anse for to virksomheder.

Eksterne omkostninger kan være vanskelige at adskille, da du som eneste ”ansatte” administrerer begge virksomheder. Dette må derfor ske skønsmæssigt. I mangel på andre oplysninger, har vi har anset 50 % af udgifterne for at vedrøre foderhandel. Du har ikke indsendt særskilte regnskaber, hvorfor denne fordeling bibeholdes.

2. Underskud af virksomhed

[...]

2.5. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om den er rentabel drevet.

Det fremgår af Byretsdom af 13. august 2012 SKM2012.674, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke alene om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Stutteriet

Dit stutteri har givet underskud siden du startede sporadisk avl i 1996. Du oplyser, at du har drevet stutteriet som hobby fra 1996-2008.

Du har efterfølgende oplyst, at hobbyavler muligvis ikke er det korrekte ordvalg. Du og din datter avlede sporadisk og fik derved erfaring og interesse for hesteavl. Der var ikke overskud, hvorfor resultatet ikke blev selvangivet. Første føl kom i 1999. I sommeren 2007 satte du 3 hopper i fol, som indledning til dit avlsarbejde og du lagde en plan for avlsarbejdet, som ville indebære overskud efter 5 år (altså i 2012). Du blev i den anledning momsregistreret.

Det er SKATs opfattelse, at sporadisk avl, som du har foretaget i årene forud for din virksomheds- registrering, er det der kendetegner hobbyavl – overskud er ikke det primære formål. Den avl, der har været i perioden 1996-2007, har givet underskud og det har den mere seriøse avl, der har været i dit stutteri i perioden 2008-2014, også.

Det er skattemæssigt uden betydning, hvorvidt din avl er hobby eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed, idet der i ingen af tilfældene er fradrag for underskud.

Et stutteri anses ifølge praksis for omfattet af den særlige ligningspraksis for underskudsgivende deltidslandbrug (afsnit C.C.1.3.2.2 i den juridiske vejledning).

Praksis for, hvornår et deltidslandbrug normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, kan sammenfattes således:

? at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig
? at det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende
? at virksomhedens omsætning ikke er af ganske underordnet omfang

Det er vores opfattelse, at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk- landbrugsfaglige vurdering.

Dit stutteri har meget store negative dækningsbidrag – også i de to indkomstår med omsætning.

Endvidere er der ikke foretaget afskrivninger. Ved vurderingen af virksomhedens resultat, skal der ifølge retspraksis, tages udgangspunkt i resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v. og at driftsøkonomiske afskrivninger på driftsbygninger og driftsmidler skal indgå i vurderingen af virksomhedens rentabilitet.

I virksomhedens balance er stald/lagerrum bogført til 132.258 kr. og varebilen til 42.525 kr. pr. 31. december 2014.

Vi henviser til ovennævnte afgørelse fra Byretten i [by3] (SKM2013.880.BR), som er den nye- ste afgørelse vedrørende stutteridrift. Der har været foretaget Syn og Skøn i sagen.

Generelt om stutteridrift udtaler skønsmanden sig således (Besvarelse af spørgsmål 2):

? at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til fem år ved en seriøs vurdering af et landbrug/stutteri”, og
? at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarligt”, samt
? at ” En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år og et lidt længere sigt er mere end et år.”

Retten fandt, ligesom Skatteankenævnet og Landsskatteretten, at stutteriet ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet, hvorved underskud ikke kunne fratrækkes.

Det er naturligvis svært at finde afgørelser fra domstolene, som er helt identisk med dit stutteri, idet hvert stutteri er særegent.

I sag fra Vestre Landsret (SKM2005.665) var der, i lighed med dit stutteri, tale om kvalitetshopper. Der var 4 hopper (to højkvalitets- og to mellem-kvalitetshopper). I de omhandlede år, lå den årlige omsætningen (salg af heste) på 40.000 kr. – 171.000 kr. Landsretten fandt at driften selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende. Der blev ikke godkendt fradrag for underskud.

Din virksomhed har givet underskud siden etableringen og der har alene været omsætning i 2012 og 2013. Der er gået 7 år og der er endnu ikke positivt dækningsbidrag. Selvom I avler heste af fin kvalitet, og du yder en betydelig arbejdsindsats i virksomheden, har der ikke været overskud heraf. Vi er derfor fortsat af den opfattelse, at der ikke er udsigt til, at stutteriet vil kunne præstere et rimeligt resultat og overskud. Ses der på resultatet af stutteriet uden foderhandlen, er der direkte udgifter til hesteavlen på 157.000 - 247.000 kr., hvilket der således skal omsættes for, bare for at opnå 0,- kr. i dækningsbidrag. Herudover er der udgifter til administration, lokale, salg, kørsel og afskrivninger. Det betyder alt andet lige, at der skal en omsætning på mere end 200.000 kr. om året for et resultat på 0,-.

Den der mener sig berettiget til et skattefradrag har bevisbyrden for, at der er afholdt en fradragsberettiget udgift. Vi mener ikke du har ikke fremlagt oplysninger for, at stutteriet kan præstere omsætning af den størrelse. Heller ikke selvom dine avlshopper er kåret i hovedstambogen. Vi anerkender dog, at dette normalt giver føl af højere kvalitet og dermed højere salgspris end hvis hoppen ikke var kåret.

Med hensyn til finanskrisen er dette selvfølgeligt et problem for de fleste. Vi mener dog ikke, at finanskrisen kan betegnes som værende så speciel at det medfører at driftsårene ikke er typiske. Driften bør på nuværende tidspunkt være tilpasset hertil. Se også Synsmandens svar på spørgsmål 3 og 4b i SKM2013.880.BR.

Ved afgørelsen har SKAT endvidere lagt vægt på:

? Stutteriet har givet ganske betydelige underskud i mange år. I perioden 1996 -2008 med ukendt beløb (underskud ikke selvangivet) og i perioden 2008-2014 på 861.000 kr. før af- skrivninger og renter
? Underskuddenes størrelse har ikke været faldende, men ligger stabilt på godt 200.000 kr. om året
? Virksomheden er udover opstartsfasen, idet du har drevet sporadisk hesteavl på ejendommen siden erhvervelsen i 1996, og mere seriøst siden 2008
? Der avles kun på 2 hopper i de omhandlede år, som har fået 1-2 føl pr. år (dit skema side 8 og regnskaberne). På sigt er det din plan at avle på 4 hopper og således avle 3-4 føl pr. år. Der er tale om et forholdsvis beskedent omfang/få heste
? Det ikke er dokumenteret, at der har været foretaget rentabilitetsundersøgelser forud for virksomhedens etablering
? Der er ikke udarbejdet budgetter for virksomheden
? Du har ikke fremlagt materiale eller oplysninger i øvrigt, der kan sandsynliggøre, at der har været udsigt til, at virksomheden over en årrække ville kunne give overskud eller et resultat på omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger
? Der ikke er sammenhæng mellem stutteriets indtægter og udgifter. I de seneste 7 år, har stutteriets udgifter (alene direkte henførbare udgifter) været godt 5 gange så store som stutteriets indtægter
? Stutteriet har kun kunnet gennemføres med betydelige underskud, fordi du har haft andre personlige indtægter, og formueindestående, der har kunnet finansiere underskuddene ved driften
? Der kan være andre hensyn end indtægtserhvervelse, der har været årsagen til, at du har opretholdt din stutteribedrift.

Af de årsager kan SKAT ikke godkende dit stutteri som en erhvervsmæssig virksomhed. Du kan derfor hverken fratrække stutteriets underskud ved opgørelsen af den skattepligtige eller den personlige indkomst, og underskuddet kan ikke modregnes i overskud ved foderhandelen. Det følger af statsskattelovens § 4 jf. § 6 stk. 1 litra a og personskattelovens § 3.

[...]

Driftsmidler og beholdninger anses for overgået til privat anvendelse til bogført værdi, som efter omstændighederne anses at svare til handelsværdierne.

[...]”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen af 11. januar 2016 anført følgende:

”[...]

SKAT har tidligere behandlet din skatteansættelse for 2012-2014. Vi anser dig for at drive to virksomhedsgrene: Foderhandel og Stutteri. Resultatet i foderhandel kan ikke indgå i vurderingen af, hvorvidt stutteriet er erhvervsmæssigt drevet. SKAT finder at stutteriet i skattemæssig henseende er ikke-erhvervsmæssig virksomhed, idet der bl.a. ikke er udsigt til rentabel drift. I dette tilfælde gælder den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, således at resultatet skal være 0,- kr. eller derover efter afskrivninger, men før renter.

Vi delte det samlede resultat op i de to virksomheder. Eksterne omkostninger blev fordelt 50/50 i mangel af andre oplysninger. Du havde ingen bemærkninger til denne fordeling, men er i øvrigt ikke enig i, at der er tale om to virksomheder og at stutteriet er anset for ikke-erhvervsmæssigt. Se vores afgørelse af 4. november 2015.

Du har bedt om genoptagelse, idet du efterfølgende, i samråd med ny revisor fra Landbo Nord, har konstateret, at der er indtægter, som er medtaget i resultatet for foderhandlen, som rettelig hører til i stutteridelen.

Desuden har du nu, ud fra hestenes foderplaner, beregnet faktisk forbrug. Dette har en betydning, idet forbrug til heste indgår som indtægt i foderhandlen, og som udgift i stutteriet. Du har oplyst at fejlen skyldes, at den gamle revisor tredoblede udgiften primo 2010 og du selvfølgelig skulle have stoppet denne alvorlige fejl.

Vi har herefter beregnet nye resultater for de to virksomheder. Dette vil, med uændret fordeling af eksterne omkostninger, bevirke et negativt resultat for alle år i foderhandlen. Vi formoder, at du ikke har drevet foderhandel med underskud i 8 år. Vi har derfor nærmere gennemgået udgiftsarterne og ansætter herefter en fordeling af de eksterne omkostninger med 75 % til stutteriet og 25 % til foderhandlen. Fradrag kan godkendes efter statsskattelovens § 6a. Fordelingen begrundes yderligere med:

? Stutteridrift er erfaringsmæssigt meget omkostningstung
? Du har oplyst, at der er meget lidt arbejde med en stor del af foderet, som er silovarer og bigbokse, idet disse leveres direkte til kunden fra jeres leverandør i Holland.
? Specielt har vi set på udgifterne:

-Forsikring. Udgiften er steget en del fra 2012 til 2013/2014. Dette skyldes nok primært, at dine heste er steget i værdi, og dermed har en større forsikringssum. En del af udgiften vedrører tillige ejendomsforsikring. Din ejendom bruges primært i stutteriet. Kun en mindre del bruges til lager af foder (ifølge dine oplysninger den højre del af carporten). Endelig ejer i 2 hestetrailere, hvorfor en del af forsikringen, kan være forsikring heraf.

-Lokaleomkostninger, samme som ejendomsforsikring. Vedrører primært stutteriet og kun i begrænset omfang foderhandlen.

-Bilens driftsudgifter. Der er ikke ført kørebog. Revisor har ansat blot 10 % til privat- benyttelse. Da du har oplyst af det meste af foderet leveres i silovarer og bigbokse, som leveres direkte til kunderne, er der kun en mindre del, der vedrører foderhandlen. Desuden deltager du, efter dine oplysninger, i rigtig mange stævner, championater, dyrskuer osv. i det meste af landet, og dermed også har en del kørsel i den forbindelse.

-Kursus. Du har oplyst, at dyretransport kræver et 2 dages AMU kursus, hvorfor vi antager det er dette der er fratrukket i 2014.

Det skal bemærkes, at vi ikke har modtaget kontospecifikationer, og vi har således ikke kunne vurdere, hvorvidt der er udgifter fratrukket, som helt specifikt vedrører den ene eller den anden virksomhed. F.eks. småanskaffelser m.v.

De nye resultater ser efter ovenstående rettelser således ud:

[Der henvises til den talmæssige opgørelse under resultater under faktiske forhold]

Din revisor har ved mail af 5. januar 2016 oplyst, at I accepterer SKATs forslag om ændring af skatteansættelserne.

Som det fremgår, er der en meget lav bruttoavance i 2014. Vi har spurgt dig, om der er nogen særlig grund hertil og om der evt. kunne være fejl i lageroptællingen. Du har indsendt lageroptælling og oplyst, at der ikke er fejl heri. Vi har således ingen umiddelbar forklaring herpå.

Der er således underskud af foderhandlen i 2014. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at også for denne virksomhed, gælder samme regler om rentabilitet, for at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig og underskuddet dermed kan fratrækkes. Men der gælder ikke den særlige ligningspraksis, hvorfor der ifølge retspraksis skal være plads til rimelig driftsherreløn i resultatet foruden afskrivninger.

Såfremt der også i 2015-2016 er underskud i foderhandlen, kan du ikke forvente, at SKAT vi anerkende denne virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, hvorved underskud ikke kan fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6a.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

[...]”

SKAT har i en supplerende udtalelse den 10. juli 2017 bemærket følgende:

”[...]

Repræsentanten oplyser, at ejendommen fra overtagelsen i 1996 og frem er driftsbygningerne løbende blevet væsentlig ombygget/renoveret og der er opført ny stald i 2009. Det betyder, at der må være driftsøkonomiske afskrivninger herpå af ikke uvæsentlig størrelse. Der er ikke i de fremlagte regnskaber foretaget afskrivninger på hverken bygninger eller driftsmidler.

Repræsentanten oplyser, at der forventes et resultat for 2016 på omkring 0 kr. Der er ikke vedlagt budget eller lignede, som kan underbygge dette. Der er ikke oplyst, om dette resultat er inkl. gårdbutik/foderhandel. SKAT er af den opfattelse, at der er tale om drift af to virksomheder, hvorfor overskud ved gårdbutik ikke skal indgå i resultatet af stutteriet.

Vi kan oplyse, at der ifølge årsopgørelserne for 2015 er selvangivet et underskud på -69.422 kr. og for 2016 er selvangivet et underskud på-10.562 kr. Begge resultater inkl. overskud ved foderhandel.

I 2015 indgår en erstatningssum på 27.000 kr. under omsætningen, som må anses for at være en ekstraordinær indtægt.

SKAT har ikke set årsregnskabet for 2016, hvorfor vi ikke kan vurderer, om de i øvrigt er aflagt efter samme principper som tidligere år og/eller om de indeholder alle udgifter, således at det kan sammenlignes med årene 2012-2014.

Repræsentanten henviser til ikke-offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten (12-0272281), som han mener, er sammenlignelig med nærværende sag. Vi skal bemærke, at i den sag, blev stutteriet startet op i slutningen af 2007, og sagen omhandlede 2008-2010. Syn- og skønsmanden bemærkede (svar til spørgsmål 2), at der bør tages udgangspunkt i en periode på op til fem år ved en seriøs vurdering af et landbrug/stutteri. Indkøringsperioden er efter hans opfattelse tre til fire år (svar på spørgsmål 3).

Efter hans opfattelse, var opstartsargumentet valid i den konkrete sag. Han ville dog understrege, at der i årene efter 2010 (altså 4. driftsår), skal kommen en positiv bevægelse i dækningsbidraget.

I denne klagesag, har hesteavlen været drevet fra 1996-2007 (12 år) i begrænset omfang og derfor som hobbyavl. Stutteriet i nuværende form startede i 2008 (altså drevet i 9 år). Der har i alle år været underskud ved driften før afskrivninger. Stutteriet er efter SKATs opfattelse langt udeover opstartsfasen og der ikke tale om en virksomhed, der drives med udsigt til et økonomisk resultat på 0 kr. eller derover.

Sluttelig skal vi bemærke, at repræsentanten henviser til bilag 7: Regnskab for 2016. Det er regnskab for 2015.

[...]”

Skattestyrelsen har sendt en supplerende udtalelse den 22. juni 2020, hvoraf følgende fremgår:

”[...]

Klager har indsendt nyt materiale til klagesagen, herunder årsregnskab for 2017, beskrivelse af tilkøb af jord til ejendommen, samt yderligere bemærkninger.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ifølge årsregnskabet for 2017, er der et overskud. Det er første gang siden køb af ejendommen i

1996. Vi har ikke set årsregnskaber for 2018 og 2019, men der er selvangivet et underskud igen i

2018. Dvs. der er tale om et enkeltstående tilfælde.

I overskuddet indgår overskud ved foderbutikken. Skattestyrelsen har jf. retspraksis anset stutteridriften og foderhandel som to virksomheder, hvorfor overskud ved drift af foderbutikken ikke kan indgå i vurdering af, om stutteridriften er rentabel drevet.

I indtægt heste, indgår erstatning med 63.500 kr., som er ekstraordinære indtægter.

Der mangler stadig driftsøkonomiske afskrivning på bygningerne, hvilket efter retspraksis skal foretages.

Klager oplyser at hun vil bortforpagte den tilkøbte jord. Også denne indtægt er stutterivirksomheden uvedkommende.

Der er sandsynligvis tale om et stort og fint stykke avlsarbejde, men det er stadig Skattestyrelsens

opfattelse at der må være tale om en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

[...]”

Skattestyrelsen har supplerende udtalt følgende den 28. juli 2020:

”[...]

Der er nu af repræsentanten indsendt årsregnskaber for 2018 og 2019. Disse udviser underskud ved driften for begge indkomstår. Der var således alene et samlet overskud ved de to virksomheder i indkomståret 2017. Der mangler i øvrigt fortsat driftsøkonomiske afskrivninger. Regnskabet indeholder både den overskudsgivende foderhandel og det underskudsgivende stutteri. Vi mener der er tale om to forskellige virksomheder, der ved bedømmelse af rentabel drift, skal ses særskilt.

[...]”

Skattestyrelsen er den 7. oktober 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Baggrund:

Klager driver stutteriet [virksomhed1], som blev registreret 21/5 2008 samt en foderstofhandel (hestefoder) på samme lokalisation.

Ejendommen har klager anskaffet i 1996 og solgt den 26/3 2019.

Ejendommen er er nedlagt landbrug, som igennem årene er blevet ombygget og istandsat i et ikke ubetydeligt omfang, med henblik på hestehold og salg af foderstof.

Ejendommen er på 4.9 ha, samt et lejet græsareal på 5 tdl.

Klagen indeholder følgende problemstillinger:

1 eller 2 virksomheder
Erhvervsmæssigt drevet eller ej.
Fradrag for en andel af ejendomsskatter, jf. ligningslovens § 14 stk. 1

1 eller 2 virksomheder.

Ved vurdering af en konkret aktivitet skal behandles som én eller flere virksomheder, må der tages udgangspunkt i, hvad der i almindelig sprogbrug forstås ved én virksomhed.

Klager driver her et stutteri og en foderstofhandel, og det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at der er tale om 2 virksomheder både i almindelig sprogbrug og i skattemæssig forstand.

Denne opdeling har den skattemæssige konsekvens, at:

Foderstofhandlen ikke er omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug
Stutteriet er omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug.

Klager har i forbindelse med Skattestyrelsen gennemgang af indkomstårene 2012 – 2014, fremsendt en fordeling af indtægter / udgifter på de 2 virksomheder.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at denne fordeling imellem virksomhederne kan godkendes.

Foderhandlens resultat udgør herefter:

2012

2013

2014

Omsætning

518.078

420.468

390.289

Bruttoavance

48.258

47.151

15.394

Resultat før afskrivninger

23.833

26.396

-10,512

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at aktiviteten med foderstof handel, kan anses som værende erhvervsmæssig drevet for de påklagede indkomstår.

Dette udelukker dog ikke at der senere kan ske en ændring i denne vurdering, hvis driftsresultatet ikke i fremtiden levner plads til afskrivninger, forrentning af den investerede kapital og driftsherreløn.

Stutterivirksomhedens resultat udgør herefter:

2012

2013

2014

Omsætning

89.407

75..746

25.344

Bruttoavance

- 14.094

-167.822

-108.559

Resultat før afskrivninger

-121.796

-180.738

-150.422

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at stutteriet ikke skattemæssigt kan anses som værende erhvervsmæssigt drevet, dette til trods for klagers indsats og faglige viden på området, samt flotte kåringer af sine heste.

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke synes at være udsigt til at virksomheden kan opnå et rimeligt driftsresultat på 0,- kr. eller derover, jf. praksis om deltidslandbrug, som også omfatter stutterier m.m.

Ejendomsskatter.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at der efter ligningslovens § 14 stk. 2 kan indrømmes fradrag for den del af ejendomsskatterne der vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Fradraget indrømmes i kapitalindkomsten.

75 % af ejendomsskatterne indrømmes der fradrag for, svarende til:

Indkomståret 2012503,- kr.

Indkomståret 2013503,- kr.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 121.661 kr. for indkomståret 2012, på 180.737 kr. for indkomståret 2013 og på 150.423 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”[...]

[Beskrivelse af ejendommen udeladt. Fremgår under punktet ”Sagens faktiske forhold”]

Fra anskaffelsen af ejendommen tilbage i 1996 og frem til 2008 har hesteavlen været begrænset af 1 araberavlshoppe ([x5]) Den anden avlshoppe, en dansk varmblod var ejet af [person1]s datter. Derudover har der været brugt meget tid og penge på at renovere ejendommen overalt udover at passe fuldtidsjob.

Det var i denne periode, at interessen for hesteavl blev startet. Det gik godt for hesteavlen i Danmark, og der var stor efterspørgsel på gode rideheste og rideponyer. Derfor så [person1] store muligheder i at avle gode sportsheste og sportsponyer. Flere ryttere havde flere heste/ponyer på forskellige konkurrenceplan og alder, så rytterne altid havde en hest/pony til de højere konkurrenceklasser.

Målet var på dette tidspunkt, at sælge afkommet som 3-4 års, når de lige var blevet redet til. Der blev inden opstarten lavet en 5-års plan for stutteriet.

Det skulle så vise sig, at det ikke kom til at holde stik. Finanskrisen kom i 2008, og det var stor set umuligt at sælge en nytilredet pony på 3-4 til priser, som kunne betale omkostningerne. Markedet ville have veduddannede ponyer på 7-8 år, som var færdigmålt til maks. 148 cm (Hvis stangmålet overstiger 148 cm før ponyen bliver 8 år, kan den ikke starte konkurrencer som pony), og som have vist resultater til kåringer og i konkurrencer. Ryttere må starte i ponyklasser indtil slutningen af det år, hvor de er 16 år.

Strategien for stutteriet blev derfor i 2013 ændret. Der skulle fremadrettet kun avles på de bedste hopper. Det var en RDH-hoppe, Som er kåret med bronzemedalje og som i 2014 opnåede elitestatus på baggrund af afkommets resultater i ridesporten. Samt en tidligere international sportspony dressurhoppe, som [virksomhed1] havde indkøbt billigt i 2012, da den pga. en skade ikke kunne bruges ridemæssigt.

Derudover havde stutteriet avlet en hovedstambogshoppe i DSP tilbage i 2007 [x7] og havde vist gode avlsmæssige resultater og gode afkom. Samme hoppe er i efteråret 2016 udnævnt til elitehoppe i DSP.

Afkommene skulle i stedet sælges som 7-8 års velredne og klar til at gå de større dressurklasser. Avlen skulle bygges på kvalitet og præstationsavl. Da [person1] nu er pensionist har hun tid til at træne alle heste og ponyer fra føl af, vende dem til nye omgivelse og foretage den indledende træning af alt inden hesten/ponyen sendes i tilridning.

Det har været en større proces, idet hopperne skulle tages midlertidig ud af avlen for at blive redet og deltage i championater, kåringer og ridestævner. Afkommende skulle udlånes til ambitiøse ryttere med økonomisk opbakning fra forældre til at betale for opstaldning, undervisning og deltagelse i ridestævner.

Under denne proces indløb der udgifter til rideudstyr, dyretransportkursus og væsentlige dyrlægeudgifter. Nogle heste måtte sælges til meget billig pga. skader.

De heste og ponyer, som har været i ridning samt de 2 hingste er via deres præstationer på konkurrencebaner, til championater og kåringer blevet væsentlig mere værd bare i løbet af 2015 og 2016. Værdien på stutteriets heste og ponyer fremgår af vedlagte bilag.

Værditilvæksten har været så stor og fra 2016 forventes det også, at de første afkom er salgsklare, hvorfor vi forventer et resultat for 2016 på omkring 0 kr. eller positivt efter driftsmæssige afskrivninger.

Perioden fra 2008 til nu anses for har været en opstartsperiode. Der går 4-5 år fra hoppen bedækkes til føllet er 3-4 år og klar til tilridning. Derudover går der yderligere ca. 4 år med at uddannelse af hesten/ponyen til den er salgsklar og kan gå de større dressurklasser. Her forventes den at kunne sælges fra 75.000 kr. og opefter.

Udgifter i perioden fra det 4 leveår til det 7-8 leveår har været begrænset til sygeforsikringen, idet ponyen/hesten udlejes til ryttere, som betaler de løbende udgifter i en aftalt periode.

Rytterne får stillet gode heste/ponyer til rådighed gratis, mod at betale de løbende driftsudgifter. [person1] betaler for smed og dyrlæge.

Der foregår løbende en vurdering af hvornår det rette tidspunkt er at sætte hestene til salg afhængig af den enkelte hests og ponys udvikling mm.

Stutteriet bliver repræsenteret ved diverse konkurrencer og stutteriet navn bliver kendt på den rideskole, hvor hesten/ponyen er opstaldet i perioden, da alle afkom bærer stutteriet navn ”[virksomhed1]s” foran deres navn. Derudover markedsfører stutteriet sig også via fodervirksomheden, som også drives fra ejendommen. Fodervirksomheden sælger kvalitetsfoder til hestefolket, som også kan afhente fodret på stutteriet, hvorfor stutteriet herigennem får en positiv fremvisning og omtale, samt at der herigennem kommer et netværk til hestebranchen og dermed kommende kunder.

Stutteriet markedsfører sig primært via facebooksiden ”[virksomhed1]” hvor den har ca. 900 følgere samt via sin hjemmeside.

På nuværende tidspunkt avles der på de 2 medaljehopper [x6] og [x14]. De øvrige hopper er ude i ridning for at forøge deres og afkommenes værdi. I 2016/2016 vil [x7] blive indsat i avlen igen

Det går rigtigt godt for stutteriet.

[x2] er blevet endelig kåret her i 2016. Der har været et par bedækninger på ham i foråret 2016, som forventes øget i 2017.

Stutteriets hingst [x9], som nu går landsstævner for hest i dressur er i 2016 blevet fremstillet i welchforbundet til hingstekåring og kåret med 92 point ud af 100 mulige – en særdeles god kåring. Han kan nu også bruges i avlen. Der forventes at blive indtægter ved bedækninger i 2017.

Der er solgt en 5 års pony pt. i 2016 til den udbudte pris på 60.000 kr. plus moms.

Derudover er der en 2 stk. 4 års vallakker ude i ridning med henblik på salg i 2016.

Vi anses derfor virksomheden som fuld erhvervsmæssig drevet.

Denne sag er meget idendisk med landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2015, Journalnr.

12-0272281, idet stutteriet er under indkørsel.

[...]”

Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2017 supplerende anført følgende:

”[...]

Af SKATs skrivelse af 10. juli 2017 fremgår det, at det er deres opfattelse, at der er tale om drift af to virksomheder, hvorfor overskud ved gårdbutik ikke skal indgå i resultatet af stutteri. I en række afgørelser har domstole og Landsskatteretten taget stilling til, om driften på en landbrugsejendom e.l. skal opdeles i flere aktiviteter, der herefter skal bedømmes hver for sig med hensyn til, om den enkelte aktivitet/driftsgren kan karakteriseres som erhvervsmæssigt drevet. Der foreligger således flere afgørelser, hvor der ikke er sammenhæng mellem aktiviteterne på den enkelte ejendom, og hvor der skal foretages en særskilt bedømmelse af de enkelte driftsgrene.

Dette betyder omvendt også, at hvor der er en sammenhæng mellem aktiviteterne/driftsgrenene, at der skal foretages en samlet bedømmelse af aktiviteterne/driftsgrenene.

Hvis en deltidslandmand eksempelvis har såvel fårehold som juletræsproduktion, men fåreholdet anvendes til renholdelse af juletræsplantagen, vil der være en sådan sammenhæng mellem de to aktiviteter, at der sker en samlet bedømmelse, hvilket er sket i Landsskatterettens kendelse 10-02354 af 8. oktober 2010.

I f.eks. Landsskatterettens kendelse 09-00018 af 12. august 2010, kendelse 07-02842 af 19. oktober 2011 samt kendelse 09-03632 af 7. maj 2012 har Landsskatteretten godkendt, at der har være tale om én driftsgren, fordi at der har været tale om sammenhæng mellem aktiviteterne/driftsgrenene.

I kendelsen af 7. maj 2012 var der således tale om bortforpagtning, stutteri og udlejning af hestebokse, mens der i kendelsen af den 19. oktober 2011 var tale om stutteri og hestepension. I kendelsen af 12. august 2010 var der tale om dels bortforpagtning, dels opstaldning af heste/stutteri.

Det er vores opfattelse, at disse sager er sammenlignelige med denne sag, hvor vi især ligger vægt på følgende forhold:

? Virksomhederne supplerer hinanden, og især har stutteriets heste stor reklameværdi for foderhandelen. Det ses bl.a., når hestene kommer ud til skuer og stævner og er muskuløse, blanke og energifyldte. Det er således omvandrende reklame for det foder de får og som sælges i foderhandelen.
? Indkøb af foder i handelsvirksomheden sker primært for også at skaffe kvalitets foder til egne heste til indkøbspris.
? Rådgivning i foderbutikken kan således ske på baggrund af de erfaringer som [person1] gør sig ved at bruge foderet på egne heste i hverdagen
? Stor omsætning på foderdelen, der har således i de år, som SKAT har kigget på været en stor omsætning (i størrelsesordenen 400-500 tusind). Omsætningen er dog gået ned de senere år, idet en større andel af foder m.v. handles på internettet. Dog er der stadig folk som lægger vægt på rådgivning ifm. handelen, og derfor er der stadig en betydelig omsætning i virksomheden

Det er således vores opfattelse, at der er betydelig sammenhæng mellem driftsgrenene, og dette bør Landsskatteretten lægge til grund i denne sag, således at Landsskatteretten træffer afgørelse i denne sag ud fra, at der er tale om Èn virksomhed, som er erhvervsmæssigt drevet.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a. Højesteret har således i afgørelsen U 1994.530 H fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6 a, kan underskud ved drift an en landbrugsejendom efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

Ud fra nedenstående redegørelse omkring avlsarbejdet er det vores opfattelse, at stutteri delen er drevet teknisk og landbrugsfagligt korrekt, hvorfor Landsskatteretten bør anerkende, at stutteridelen er drevet erhvervsmæssigt.

Årene fra start til salg af en pony.

1 år efter start (ifoling) kan man ved at stille føllet til følskue – eller dyrskue- få en første og lidt usikker bedømmelse.

3 år gammel kan hoppen/hingsten stilles til kåring. Hingsten kan opnå 1-årig avlsgodkendelse, og skal så senere stilles til endelig kåring. Hoppen kan mest optimalt opnå kåring i hovedstambogen (8,9 eller 10 i helhed) ellers i stambogen eller endnu dårligere.

Hvis man ønsker at vente med at sælge ponyen til den har opnået B-status (landsstævneberettiget) er forløbet følgende:

I det år, hvor ponyen fylder 6 år, kan den tilmeldes klasser, der kan kvalificere til b-status: det er La6, PRI, PRT og PRM. Når ponyen har opnået B-status kan der arbejdes videre for at opnå A-status. Det er ved at tilmelde den i PRT og PRM efter nogle særlige regler.

Jeg tror, at det er under 25 % af alle rideponyer der har kapacitet til at nå bare til LA klasserne.

Af de 6 første ponyer, der er avlet her, ser resultaterne således ud:

[x7] født 2007, kåret i hovedstambogen i 2010, føl i 2011 og i 2012, B-status i 2016, [...].

[x9] født i 2008, B-status som pony i 2014, B-status som hest i 2015, [...]

[x2] født i 2011, avlsgodkendt i DSP i 2014, [...].

[x13] født i 2011, kvalificeret og deltaget i [...], solgt i 2016 for 75000 kr

[x15] født i 2012, vinder af [...]. Forventes at opnå B-status primo 2018, når han kan tilmeldes de klasser, der kan kvalificere dertil.

[x18] født 2014, kåret i hovedstambogen i 2017 og optaget i DSPs springponyprogam. Er ifolet og skal fole april 2018.

Ovenstående er de første 6 ponyer der er avlet her. I stalden er der en række føl og plage, som på følskuer har opnået fløjplads eller placeringer, men som skal være 3 år før de kan vise deres kvalitet.

I en skattesag for nogle år siden, som blev ført at Agri Nord for en forhenværende stutteriejer, står der til slut i omtalen: Resultatet pr. ifolet hoppe har ligget betydeligt over landsgennemsnittet, og alle stutteriets avlshopper er kåret i hovedstambogen for Dansk Varmblod. Derudover deltager stutteriet i følskuer og eliteskuer, hvor der er opnået flere fløjpladser.

I den forbindelse henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 3. november 2015, sagsnr. 12-0272373.

På det pkt. er der stor lighed. I nærværende tilfælde er avlen baseret ikke bare på hovedstambogshopper, men tillige på hopper/hingste der også har medalje- og elitestatus. På trods af at skattesagen nu har varet i 21/2 år kører avlen jo ufortrødent videre, og der er i 2017 født 3 føl på stutteriet, og den forventes næste år endelig at være oppe på den kapacitet, som i den oprindelige 5-års-plan var forventet, nemlig min 4 føl om året. I hvert fald er 5 hopper ifolet. Det er 2 der både har elitestatus og bronzemedalje, 2 sølvmedaljehopper, samt en 3-års hovedstambogshoppe.

Stutteriet avler således gode heste, og gode heste giver også gode priser, men da markedet stadig er trægt for salg af heste, så kommer indtægterne ikke nødvendigvis lige så hurtigt, som man gerne vil have.

I skrivelsen fra SKAT fra den 10. juli 2017 anføres det, at en erstatningssum under omsætningen må anses for at være en ekstraordinær indtægt.

Det er efter vores opfattelse ikke korrekt. Alt salg forsøges altid at ske på ordinær vis, men når en hest bliver erklæret uanvendelig, og når den er forsikret, så vil en indtægt på forsikringssummen ikke anses for at være en ekstraordinær indtægt. Hvis hesten ikke var blevet erklæret uanvendelig, ville den jo højst sandsynligt kunne blive solgt på almindelig vis.

På baggrund af ovenstående skal [person1]s virksomhed anses for at være Èn virksomhed, som er erhvervsmæssigt drevet.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 19. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Som vi tidligere har angivet, er der tale om én virksomhed, som hænger ulasteligt sammen. Hvis man tog hestene væk fra virksomheden, så ville der ikke længere være incitament til at drive fodervirksomheden, idet reklamesøjlerne og dermed grobunden for salgsarbejdet ikke ville være til stede. Man ville jo ikke indkøbe heste til fodervirksomheden, og derfor er det bedste salgsarbejde jo også, at man kan bruge synergierne fra hestene til at få solgt yderligere foder. Lige som alt andet vil denne handel dog også blive berørt af, hvad der sker på øvrige markeder, såsom internethandel og grænsehandel, men dette ændrer jo ikke på karakteren af denne virksomhed, at hvis man ikke havde hestene, så ville man heller aldrig give sig i kast med fodervirksomheden.

Ift stutteridriften er det vores opfattelse, at man ikke tillægger det nogen betydning om man sælger hestene som utilredne eller færdiguddannet heste. Markedet ændrede sig, og der er mere forretning i at sælge de uddannede heste, og man bør derfor kunne kalde virksomhedens omlægning i driften for en delvis omlægning, som giver virksomheden flere år til at vise, at der kan skabes en virksomhed i balance.

Derudover bør Skatteankestyrelsen godkende, at opstartsperiode på 7-8 år, idet man jo ikke kan vise virksomhedens potentiale før disse år er gået, når det er virksomhedens mål at sælge uddannede heste. Man vil jo altid sælge de dårlige heste fra, som vil give en mindre løbende indtjening, men jo ikke nok til reelt at vurdere, om virksomheden efter indkøring kan give et resultat på 0 eller derover.
Vi har kendskab til, at Skatteankestyrelsen i lignende sager har godkendt opstartsperioder på 9 år og hvor der er sket delvis omlægning af driften, hvilket der jo også er i denne sag.

Dette stutteri er kendt for sine gode ponyer, og der er jo stor forskel på at sælge dårligere heste som 4 års til ingen penge fremfor at lave en forretning med kvalitetsavl. Specielt avlsarbejdet med 2 kårede hingste, medaljehopper med elitestatus m.v. har været utroligt vellykket.
I tidligere syn og skønsrapporter har man tillagt det stor betydning, at når der kan komme de her helt fantastiske heste, så er det alligevel anset for at være erhvervsmæssigt, fordi der sporadisk vil komme overskud, så virksomheden alt i alt kan balancere. Der er det således ikke tillagt betydning, at virksomheden ikke hvert år giver overskud.

Det er således fortsat vores opfattelse, at der er tale om en erhvervsmæssig drift, hvilket Landsskatteretten også har godkendt i talrige sager.

Ift. forsikringspræmierne er disse ikke steget henover de behandlede år, og der har alene været tale om, at der har været forsikret 6 heste, hvor af de 5 er gengangere. Forsikringspræmien har således i 2012 udgjort kr. 21.532. 2013 kr. 21.192 og 2014 kr. 23.745.

[...]”

Retsmøde

Klageren indledte med en gennemgang af stutteriets nuværende avlsheste, og det fokus der har været på at opkvalificere hestene gennem de seneste år. Klageren anførte derefter, at virksomheden vedrørende foderstofhandel ikke kan undvære stutteridriften, da stutteriet har en stor reklamemæssig værdi for foderstofhandlen.

Repræsentanten nedlagde herefter påstand om, at virksomheden skal ses som én samlet virksomhed, hvor der er fradrag for underskud. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret kort inden retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at virksomheden skal opdeles i to grene, og at stutteriet ikke skattemæssigt kan anses som værende erhvervsmæssigt drevet, dette til trods for klagerens indsats og faglige viden på området, samt flotte kåringer af sine heste.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Ved vurderingen af, om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten bemærker, at der efter praksis kan ske opdeling af driften i flere driftsgrene. Der henvises til Vestre Landsretsdom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280. Denne afgørelse er fortsat udtryk for gældende praksis, der henvises for eksempel til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 1997.789.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed i de påklagede år skal udskilles i henholdsvis stutteri og foderstofhandel. Landsskatteretten finder herved, at disse driftsgrene ikke har en sådan indbyrdes sammenhæng, at virksomheden med hensyn til erhvervsmæssig drift kan betragtes som en helhed.

At foderstofhandlen har en reklamemæssig værdi for stutteriet, og at klageren kan indkøbe billigere foder til egne heste, kan ikke begrunde, at de to driftsgrene skal ses som en samlet virksomhed.

Indtægterne fra foderstofhandlen kan således ikke indregnes i opgørelsen af stutteriets resultat. Landsskatteretten anser herefter stutteri og foderstofhandel som to særskilte driftsgrene.

Landsskatterettens kendelse af 19. oktober 2011, j.nr. 07-02842, Landsskatterettens kendelse af 12. august 2010, j.nr. 09-00018, og Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012, j.nr. 09-03632, ses ikke at være sammenlignelige med nærværende sag, idet vurderingen i de pågældende sager vedrører stutterier drevet sammen med hestepension/ rideskole/ bortforpagtning, og ikke indkøb og videresalg af varer (foderstoffer).

Foderstofhandlen skal bedømmes ud fra den almindelige ligningspraksis, da der ikke er tale om hverken landbrugsvirksomhed eller stutteri. Foderstofhandlen skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I driftsresultatet for virksomheden er der i de påklagede indkomstår 2012 – 2014 ikke foretaget driftsmæssige afskrivninger på driftsbygninger og driftsmidler. Landsretten har udtalt, at afskrivninger kan ikke sættes til 0 kr., men at oplysninger om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand kan medføre, at afskrivningerne sættes til meget beskedne beløb. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.432.VLR.

Landsskatteretten finder, at foderstofhandlen skal anses for erhvervsmæssig. Der er herved lagt vægt på, at overskuddene vurderes på sigt at kunne dække afskrivninger samt driftsherreløn og en eventuel forrentning.

SKATs afgørelse af 12. november 2015 stadfæstes derfor på dette punkt.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutteri ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2012-2014.

Retten finder på baggrund af de foreliggende oplysninger, at selv når det lægges til grund, at driften har været teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig, og at klageren har opnået flotte kåringer af stutteriets heste, er det ikke godtgjort, at stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår 2012-2014. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden ikke ses at have haft udsigt til at kunne opnå et rimeligt driftsresultat på 0 kr. eller derover med den valgte driftsform i de påklagede år.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2015, j.nr. 12-0272281, idet repræsentanten er af den opfattelse, at denne sag er sammenlignelig med klagerens. Landsskatteretten skal hertil bemærke, at der i den pågældende sag af syn- og skønsmanden blev forudsat en indkøringsperiode på 7-8 år, og at klagerens stutteri var i det 2.-4. driftsår i de påklagede år.

Stutteriet i nærværende sag var i de påklagede år i det 5.-7. driftsår. Landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2015 kan ikke føre til et andet resultat. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at stutteriet først opnår et overskud før afskrivninger i det 10. driftsår, hvorefter stutteriet igen udviser underskud allerede før afskrivninger i det efterfølgende 11. og 12. driftsår. Den valgte driftsform i de påklagede år har således ikke gjort det muligt at levne plads i resultatet til de driftsmæssige afskrivninger.

Landsskatteretten finder endvidere, at klagerens valg i 2013 med at satse på mere veluddannede heste ikke kan betegnes som en omlægning af driften, der kan bevirke en fornyet opstartsperiode. Det bemærkes endvidere, at klageren i årene efter 2013 har solgt heste i flere forskellige aldersgrupper og ikke alene 7-8 årige. Landsskatteretten finder, at klageren i lige så høj grad har fokuseret indsatsen på, at avlsmaterialet er veluddannet, hvorved afkommet kan sælges på baggrund af stambogsmaterialet. En sådan disposition må betegnes som en tilpasning af driften.

Landsskatterettens kendelse af 3. november 2015, j.nr. 12-0273, ses ikke at kunne føre til et andet resultat. I sagen var der tale om, at der tidligere var sket omlægning, ligesom de efterfølgende år og budgetter havde udvist overskud. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende sag.

Det bemærkes, at der ved bedømmelsen af, om en virksomhed er drevet erhvervsmæssigt, ikke kan lægges afgørende vægt på, om virksomheden har opnået et positivt resultat i ét enkelt år. Der henvises til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af stutteriet i de påklagede år 2012-2014, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse af 12. november 2015 stadfæstes derfor på dette punkt.

Idet klageren selv har foretaget den talmæssige opgørelse af resultatet mellem foderstofhandlen og stutteriet i forbindelse med genoptagelse af indkomstårene 2012-2014, stadfæstes SKATs afgørelse af 11. januar 2016 på dette punkt.

Ejendomsskatter

Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af stutteriet ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens kendelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.

Ifølge klagerens opgørelse er der i 2012 og 2013 henført 75 % af ejendomsskatterne til stutteriet, svarende til 503 kr. i 2012 og 503 kr. i 2013.

Landsskatteretten finder derfor, at der er fradrag for ejendomsskatter med 503 kr. i 2012 og 503 kr. i 2013 efter ligningslovens 14, stk. 2.