Kendelse af 01-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, og virksomhedens registrerede adresse var i indkomståret 2014, [adresse1], [by1].

Klageren har drevet virksomhed med cvr-nr. [...1] og med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” i perioden 1. april 2012 til 15. februar 2015 og fra den 17. september 2018 til virksomheden ophørte den 30. juni 2019.

I perioden fra den 17. september 2018 til den 30. juni 2019 drev klageren virksomheden under navnet [virksomhed2].

Klageren har for indkomståret 2014 selvangivet en omsætning på 536.857 kr.

I forbindelse med behandlingen af sagen indhentede SKAT bogføringsmateriale fra klagerens revisor, herunder virksomhedens saldobalance og kontospecifikationer for indkomståret 2014.

Det fremgår af virksomhedens saldobalance, at virksomhedens resultat før afskrivninger og renter blev opgjort til 52.593,41 kr. for indkomståret 2014, og at der under konto 1310 er fratrukket direkte omkostninger på i alt 324.112 kr.

Det er anført i klagen, at udgifterne på 324.112 kr. vedrører underleverandørydelser.

Ifølge klagerens kontospecifikation for konto 1310 vedrører posten udgifter til [virksomhed3], C og [virksomhed4]. Det fremgår af specifikationen, at de fratrukne udgifter hver især udgør beløb på mellem 10.150 kr. og 36.250 kr. ekskl. moms.

Der er ifølge kontospecifikationen for konto 1310 fratrukket følgende udgifter ekskl. moms:

De underliggende bilag er ikke fremlagt i forbindelse med behandlingen af klagesagen.

SKAT traf den 7. januar 2016 afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 962.899 kr., hvoraf 324.112 kr. vedrører et ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, imens 638.787 kr. vedrører yderligere ansat omsætning for klageren.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har konstateret, at de fratrukne udgifter til fremmed arbejde er betalt kontant. Det er ligeledes oplyst i klagen, at de pågældende underleverandørydelser er betalt kontant af klageren.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket indberetning af oplysninger om de foretagne køb af ydelser på told- og skatteforvaltningens hjemmeside.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt et skattemæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 324.112 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Sagsfremstilling og begrundelse

Skat

...

Fratrukket fremmedarbejde 2014: 324.112kr.

Heraf godkendt fremmedarbejde 2014: 0kr.

Ikke godkendt: 324.112kr.

...

SKAT har ydermere gennemgået de fratrukne underleverandørfakturaer fra år 2014, og konstateret at disse er betalt kontant. Der vedlægges opgørelse over fakturaer, der er betalt kontant, se bilag 2.

Fradrag for udgifter til fremmedarbejde udført af [[virksomhed3]], [C] og [[virksomhed4]] i alt 324.112 kr. for 2014 kan ikke godkendes, da beløbene samlet overstiger 10.000 kr. pr. virksomhed og er afregnet kontant jf. ligningslovens § 8Y, stk. 1.

Fradrag for virksomhedens udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er dog betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusiv moms. Flere betalinger som vedrører samme kontrakt eller lignende anses som en betaling i forhold til beløbsgrænsen jf. ligningslovens § 8Y stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKAT er forpligtet til at anerkende fradrag for fremmed arbejde fratrukket for 2014 på samlet 324.112 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at SKAT bør anerkende en udgift til fremmed arbejde efter Landsskatterettens skøn.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Det fremgår af SKAT’s afgørelse af 07. januar 2016, at SKAT har gennemgået min klients regnskab for 2014. Det fremgår, at den selvangivne omstætning forhøjes med kr. 638.000, ligesom SKAT ej har godkendt fremmedarbejde udført i 2014 som udgør kr. 324.112. SKAT finder således, at den samlede skattepligtige indkomst skal forhøjes med i alt kr. 962.899.

SKAT finder endvidere at salgsmomsen forhøjes med kr. 159.702, idet SKAT som resultat af ovenstående ej heller anerkender moms for fremmedarbejde svarende til kr. 40.352.

SKAT begrunder afvisningen af fremmedarbejde som fradragsgrundlag med, at disse fakturaer er blevet indbetalt kontant, idet hver af fakturaerne udgør mere end kr. 10.000 inkl. moms, jf. ligningslovens § 8y.

Det skal præciseres, at formålet med ligningslovens § 8y ifølge bemærkningerne til bestemmelsen var, at minimere muligheden for beskæftigelse af sort arbejde. Endvidere var formålet at reducere muligheden for fakturering, hvor arbejdet reelt ikke bliver udført.

I nærværende sag er der ingen tvivl om, at [person1] (herefter [person1]) fik arbejdet udført af hhv. [[virksomhed3]], [C] og [[virksomhed4]]. Efter flere af underleverandørernes udsagn kan det konstateres, at underleverandørerne har indbetalt såvel skat som moms for det udførte arbejde.

Det kan således herfra udledes, at på trods af at [person1] indbetalte fakturaerne kontant, blev disse fakturaer registreret i SKATs system. Dernæst oplyste flere af underleverandørerne, at disse havde indberettet skat hhv. moms for de i sagen omhandlede fakturaer.

Idet hensynet bag ligningslovens § 8y netop er at undgå sort arbejde og fakturering af ikke udført arbejde, kan det konstateres at [person1] som udgangspunkt ikke er rette subjekt for denne bestemmelse.

Da flere af underleverandørerne garanterede indberetning og indbetaling af skat og moms for udført arbejde, tilsiger hensynet bag loven, at [person1] bør tildeles retten til at fradrage udgifter til fremmedarbejde.

Det kan heraf konstateres, at [person1] uden kendskab til ligningslovens § 8 Y har været af den opfattelse, at kontant betaling må anses som værende tilstrækkeligt, i tilfælde hvor arbejdet faktisk bliver udført og hvor underleverandøren indberetter skat og moms efter gældende lovgivning. Det skal endvidere anføres, at det i visse af de konkrete tilfælde var nødvendigt at indbetale fakturaerne kontant, af hensyn til underleverandørernes manglende tillid til [person1]s kreditværdighed. I andre tilfælde fandt [person1] det som mere belejligt, for derved at undgå gebyrer til banken i forbindelse med indbetaling af penge og det merarbejde det måtte medføre at henvende sig til banken. [person1] var på intet tidspunkt bevidst om, at hendes handlinger var i strid med ligningslovens § 8 y. Dette bestyrkes tillige af den omstændighed, at arbejdet blev udført. Endvidere blev såvel skat og moms betalt efter flere underleverandørers udsagn, selvom dette i realiteten ikke kan anses som værende [person1]s ansvar.

Selvom ukendskab til lov som bekendt ej diskulperer, er dette et udtryk for, at [person1] har været i god tro i forbindelse med betaling for udført arbejde.

Dette må samtidig anses som udtryk for, at oplysningen om at sagen vil blive videresendt til SKATs juridiske afdeling, mhp. afklaring af strafbare forhold er en formalitet.

Der er således ingen holdepunkter for, at [person1] kan ifalde strafansvar, idet hun hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Den omstændighed at [person1] ikke kendte til lovgivningen og derved ved sine handlinger ikke har opfyldt de i loven anførte betingelser, kan ikke i sig selv medføre strafansvar. Der er tværtimod tale om et forhold uden for dennes kendskab, hvorfor betingelserne om forsæt ved strafansvar ikke kan anses som værende opfyldte. Der er ej heller tale om groft uagtsomhed, idet [person1] sikrede sig at arbejdet blev udført, ligesom hun betalte det samlede beløb inklusiv moms for samtlige fakturaer.

[person1] har endvidere sikret sig mere end påkrævet, ved at opnå garanti fra en underleverandør på, at såvel SKAT som moms er godtgjort. Dette bestyrker tillige den omstændighed, at der formentlig ej heller er handlet simpelt uagtsomt.

Af ovenstående årsager kan ethvert forhold omkring strafansvar afvises i det hele, hvorfor forholdet ej vil blive behandlet yderligere i forbindelse med sagens videre forløb.

Det kan således afslutningsvist konstateres, at samtlige af de af SKAT afviste fakturaer for fremmedarbejde i 2014, bør blive godkendt som grundlag for fradrag i indkomståret 2014. Dette begrundes med, at samtlige fakturaer er indbetalte, ligesom flere underleverandører oplyser over for undertegnede, at der er blevet indbetalt skat og moms for alt udført arbejde i forbindelse med de til [virksomhed1] v/[person1] udstedte fakturaer. Det er tillige [person1]s opfattelse, at øvrige underleverandører har indberettet skat og moms. Det skal dog for god ordens skyld præciseres, at [person1] ej er ansvarlig for øvrige selskabers moms- og skattemæssige forhold. Afgørende er, at [person1] har garanteret at det fakturerede arbejde blev udført og har tillige godtgjort samtlige fakturabeløb.

SKAT bør således godkende samlede udgifter til fremmedarbejde 2014. [person1] bør som resultat heraf blive tildelt fradrag på kr. 324.112 i skat og 64.858 i moms.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærker Landsskatteretten, at spørgsmålet om klagerens eventuelle strafansvar henhører under domstolene, der har kompetencen til at sanktionere strafbare overtrædelser.

Retten skal herefter tage stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet et skattemæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde på i alt 324.112 kr.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms (2014 niveau). Det fremgår direkte af bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, som trådte i kraft den 1. juli 2012.

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8 Y, under punkt 3.4.2.2, at:

“Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt...

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.

...”

Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager. Betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut sidestilles med digital betaling. Det følger af bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.

Flere betalinger, som vedrører samme ydelse, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår. Det fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden alligevel opnå et skattemæssige fradrag ved at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf på told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Denne indberetning skulle oprindeligt foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Det fremgik af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

I 2018 blev der åbnet op for, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra en virksomhed kunne genoptage virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen om genoptagelse indberettede oplysninger om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår. Indberetningerne, såvel som anmodningen om genoptagelse, skulle senest være modtaget af told- og skatteforvaltningen den 1. juli 2019. Det følger af § 3 i lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Lov nr. 1430 af 05/12/2018).

Det fremgår af klagerens kontospecifikation, at klageren har fratrukket udgifter til C, [virksomhed3] og [virksomhed4] med i alt 324.112 kr. i 2014. På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at der er tale om udgifter vedrørende underleverandørydelser, altså udgifter til fremmed arbejde.

De enkelte fakturaer er ikke fremlagt for retten. Det fremgår af virksomhedens kontospecifikation for konto 1310, at de fratrukne udgifter hver især udgør beløb, der er større end 10.000 kr. inkl. moms.

SKAT har konstateret, at udgifterne er betalt kontant af klageren, hvilket klageren ikke har bestridt. Klageren har derimod anført, at det i visse tilfælde var nødvendigt at indbetale fakturaerne kontant, imens det i andre tilfælde var mere belejligt.

På baggrund heraf, finder retten det godtgjort, at udgifterne til fremmed arbejde hver især udgjorde beløb større end 10.000 kr. inkl. moms, og at udgifterne ikke er betalt af klageren via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Idet betingelserne for fradrag i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, således ikke er opfyldt, og da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er foretaget indberetning af oplysninger om de foretagne køb af underleverandørydelser på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, er det retten vurdering, at klageren er afskåret fra at foretage et skattemæssigt fradrag for udgifterne til fremmed arbejde.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at flere underleverandører ifølge klagerens repræsentant har betalt skat og moms af ydelserne, og at klageren ikke har været bevidst om betingelserne i ligningslovens § 8 Y, idet muligheden for at foretage et skattemæssigt fradrag netop er betinget af, at betingelserne i ligningslovens § 8 Y, stk. 1 er opfyldt, eller at der efterfølgende foretages en indberetning til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med undtagelsen i ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende det påklagede forhold.