Kendelse af 30-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Sagen vedrører beregning af arbejdsudlejeskat m.v. for perioden 1. januar - 30. september 2015.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en enkeltmandsvirksomhed, der er registreret med dyrkning af grøntsager, meloner, rødder og rodknolde.

I forbindelse med SKATs projekt social dumping var SKAT på uanmeldt kontrolbesøg på klagerens virksomhed den 17. juni 2014, hvor SKAT konstaterede, at klageren beskæftigede udenlandsk arbejdskraft. Ved kontrolbesøget traf SKAT ansatte fra den polske virksomhed [virksomhed1].

Der var tale om følgende personer:

[person1]

[person2]

[person3]

[person4]

[person5]

[person6].

Det blev oplyst, at der var yderligere to ansatte, men de var ikke til stede ved kontrollen:

[person7]

[person8].

Klageren og hans ægtefælle indgik den 30. maj 2014 en Service Agreement med [virksomhed1] [person9], Polen, om udførelse af følgende arbejde til nævnte priser:

”1ha potatoes 30.000 dkk

1ha strawberries 15.000kg/ha 105.000 dkk

1ha peas 4.000 kg/ha 28.000 dkk”

SKAT har efterfølgende konstateret, at klageren har indberettet arbejdsudlejeskat til SKATs system, hvilket bl.a. fremgår af virksomhedens skattekonto.

Da klageren selv har foretaget indberetning af arbejdsudlejeskat, er SKAT af den opfattelse, at sagens videre behandling tager udgangspunkt i, at der netop foreligger arbejdsudleje i arbejdsforholdet mellem klageren og den polske virksomhed [virksomhed1], og at klageren er enig i denne opfattelse som følge af hans indberetning af arbejdsudlejeskat.

Klageren har indberettet arbejdsudleje for 3 perioder for nedenstående ansatte, der alle er oplyst at være ansat i [virksomhed1]:

Periode 1 (12.2014)

Beløbet på 4.864 kr. (3.768 kr. i A-skat + 1.096 kr. i AM-bidrag) er indberettet til SKAT den 22. januar 2015.

Af RUT-registeret fremgår det, at [virksomhed1] skulle være på klagerens adresse fra den 11. juni 2014 til den 30. juni 2014, hvilket svarer til 19 dage.

Tilknyttet dette arbejdsophold i Danmark har klageren fremsendt Service Agreement og faktura nr. 78/6/2014 af 30. juni 2014 fra [virksomhed1]. [virksomhed1] har faktureret klageren således:

De kontraktmæssige forhold vedrørende værktøj m.v. fremgår af pkt. 3 i Service Agreement. I uddrag af Service Agreement forstås ”Customer” som klageren og hans ægtefælle, cvr-nr. [...1], og ”Contractor” som [virksomhed1] [person9], Polen, PL [...].

”3. TOOLS ETC.

Any tools or machinery provided by the Customer in order for the Contractor to perform the Services must be stated in Appendix 1 and must be rented by the Contractor for the amount stated in Appendix 1 for the period of this service agreement.

The rent is deducted on the final invoice from the Contractor according to section 4.2.

Other necessary tools and machinery than stated in Appendix No. 1 that are needed for the Contractor's due performance of the Service according to this Agreement must be provided by the Contractor without any costs or concern to the Customer.

The Customer shall provide the materials stated in Appendix No. 1 without cost to the Contractor.”

Periode 2 (01.06. – 30.06.2015)

Periode 3 (01.07. – 15.07.2015)

Der er ikke modtaget kontrakt fra [virksomhed1] vedrørende arbejdsperiode 2 og 3.

Af RUT-registeret fremgår det, at [virksomhed1] skulle være på klagerens adresse fra den 17. juni 2015 til den 17. juli 2015, hvilket svarer til 30 dage.

Tilknyttet periode 2 og 3 er der fremsendt faktura fra [virksomhed1]. Det drejer sig om faktura nr. 4/8/2015 af 11. august 2015. Fakturasummen er 245.740 kr. og er opgjort således:

Klageren har fremlagt Lista plac lipiec (herefter lista plac) for perioderne 17. juni – 30. juni 2015 og 1. juli – 17. juli 2015, der er opgørelser udarbejdet af den polske virksomhed [virksomhed1] over betalinger til de ansatte arbejdere. Heraf fremgår, at der i de to nævnte perioder er udbetalt i alt 5.752,40 kr. og 6.828,48 kr. i løn til 8 arbejdere.

SKATs afgørelse

Af den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.F.3.1.4, fremgår det, at klageren som hvervgiver er indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og ved opgørelsen af trækgrundlaget må skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af vederlaget til udlejer ([virksomhed1]), der skal anses for løn til den udlejede arbejdstager. Skatten beregnes som 30 % af bruttoindkomsten for den enkelte udenlandske arbejdstager, jf. kildeskattelovens § 48B. Skatten anses for endelig ved indeholdelse af 30 %-skatten samt arbejdsmarkedsbidrag 8 %.

Til brug for beregningen af arbejdsudlejeskatten skal [virksomhed1] give klageren dokumentation for den enkelte udenlandske arbejdstagers bruttoindkomst. Bruttoindkomsten består af:

Til brug for dokumentation for bruttoindkomsten til den enkelte udenlandske arbejdstager har klageren fremsendt dels lønopgørelse (lista plac), dels arbejdsudlejeblanket 01.010 DA, udarbejdet af den polske virksomhed [virksomhed1].

Hvis denne dokumentation lægges til grund, og indkomsten sammenholdes med RUT­registre-ringen, svarer det til, at hver enkelt udenlandsk arbejdstager skulle modtage en bruttoindkomst på:

På baggrund af de beregnede lave lønindkomster på henholdsvis 89,89 kr. og 94,30 kr. pr. dag pr. person, som SKAT har beregnet i ovenstående, har SKAT bedt klageren om at fremsende samtlige lønopgørelser (lista plac) fra [virksomhed1] samt forholde sig til fakturasummen sammenholdt med

den indberettede arbejdsudlejeindkomst.

Hertil har klageren svaret, at lønopgørelsen (lista plac) og de 2 arbejdsudlejeskemaer, som SKAT allerede har modtaget, er det materiale, som klageren har modtaget fra [virksomhed1]. Endvidere har klageren forklaret, at ”jeg kan godt se at min afregning med for entreprisen er høj, men jeg har ikke indflydelse på firmaets aflønning af medarbejdere.”

Når klageren er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, skal han sikre sig, at han fra [virksomhed1] modtager det korrekte bruttoindkomstgrundlag til den enkelte udenlandske arbejdstager til brug for beregning af arbejdsudlejeskat. Der er henvist til SKM2013.548.VLR, hvor et selskab blev idømt en bøde for groft uagtsomt ikke at have foretaget korrekt indeholdelse af A-skat af arbejdsudlejegrundlag. Baggrunden for den manglende indeholdelse var, at der i lønindberetningerne, som det tiltalte selskab modtog fra det polske selskab, ikke var medregnet de godtgørelser, som de polske ansatte havde fået udbetalt skattefrit i Polen. Det er ubestridt, at de udeladte godtgørelser skulle have indgået i beregningsgrundlaget ved det tiltalte selskabs opgørelse af arbejdsudlejeskatten. Selskabet blev anset for at have handlet groft uagtsomt til trods for, at der i Polen ikke er krav om udstedelse af månedlige lønsedler, og at det ikke strider mod de polske regler, at godtgørelserne ikke bogføringsmæssigt var registreret som en del af lønudbetalingerne.

Det følger af praksis, at hvis klageren ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal han som udgangspunkt, efter de gældende regler, indeholde skat af det samlede vederlag, hermed forstået som det samlede fakturabeløb fra [virksomhed1].

Det forekommer, at en ydelse er sammensat af både arbejde og materialer. Anses arbejdet for om­ fattet af reglerne om arbejdsudleje skal der alene indeholdes arbejdsudlejeskat af den del af beta­ lingen, der kan henføres til lønnen til den udenlandske arbejdskraft.

Klageren har tidligere fremsendt dokumentation for den indberettede arbejdsudlejeindkomst og den hertil tilknyttede arbejdsudlejeskat i form af "lønopgørelse" fra den polske virksomhed [virksomhed1]. SKAT har ikke modtaget underliggende bilag fra [virksomhed1], der på tilstrækkelig vis kan dokumentere den reelle og faktiske udbetaling til den enkelte udenlandske arbejdstager. SKAT er derfor af den opfattelse, at den fremsendte "lønopgørelse" ikke er tilstrækkelig dokumentation, da det ud fra denne opgørelse ikke kan kontrolleres, om der eventuelt skulle være foretaget øvrige skattepligtige eller skattefrie udbetalinger, der retligt skulle være medtaget i bruttoindkomstgrundlaget.

Som anført i Vestre Landsrets dom af 6. august 2013 (SKM2013.548.VLR) er det klagerens pligt som hvervgiver at sikre, at der bliver foretaget de fornødne tiltag til sikring af eller kontrol med, at lønoplysninger fra den udenlandske virksomhed [virksomhed1] indeholder samtlige former for vederlag, som skal indgå i beregningsgrundlaget ved opgørelsen af arbejdsudlejeskat.

Da SKAT på det foreliggende grundlag ikke mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for det oplyste bruttoindkomstgrundlag for de udenlandske arbejdstagere, beregnes arbejdsudlejeskatten ud fra den samlede fakturasum fra [virksomhed1].

Ud fra de modtagne fakturaer fra [virksomhed1] og efter gennemgang af kontrakten (Service Agreement) er det SKATs umiddelbare opfattelse, at [virksomhed1] udelukkende fakturerer klageren for ydelser baseret på mandetimer udført af de i sagen nævnte udenlandske arbejdstagere. Det er SKATs opfattelse, at der ikke indgår materialer el.lign. i fakturasummen, da der intet står på fakturaerne om leje af værktøj m.v., hvorfor den leverede ydelse fra [virksomhed1] ikke betragtes som en sammensat ydelse.

Vedrørende moms har SKAT anført, at ved handel mellem to erhvervsdrivende er køb af entrepriseopgaver omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Det betyder, at det er køberen af arbejdskraften, som skal beregne og angive moms vedrørende købet.

Den omvendte betalingspligt er hovedregel ved grænseoverskridende transaktioner. Det betyder, at det ikke er den udenlandske virksomhed, som skal opkræve salgssummen, men i stedet den danske virksomhed (køber) som skal afregne moms, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Det beregnede momsbeløb skal indberettes på momsangivelsen i feltet ”Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt”. Beløbet bliver lagt til det samlede beløb, klageren skal betale. Normalt kan klageren samtidig trække momsen fra som købsmoms.

Endvidere skal klageren indberette værdien af sit ydelseskøb fra andre EU-lande i rubrik A – ”Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande” på momsangivelsen.

Klageren har den 10. august 2015 og 11. august 2015 indberettet i alt som A-skat og AM-bidrag henholdsvis 6.248 kr. og 1.808 kr.

Grundlaget for arbejdsudlejeskat for periode 2 og 3 udgør 245.740 kr., og A-skat og AM-bidrag er beregnet til henholdsvis 67.824 kr. og 19.659 kr. Da klageren har indberettet henholdsvis 6.248 kr. og 1.808 kr., udgør forhøjelserne henholdsvis 61.576 kr. (67.824 kr. – 6.248 kr.) og 17.851 kr. (19.659 kr. – 1.808 kr.).

Der er foretaget momsregulering, der ikke medfører yderligere afregning af moms.

SKAT har anført, at klageren hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der er henvist til, at det fremgår af Juridisk Vejledning om indeholdelse af A-skat, at efter praksis anses den indeholdelsespligtige for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at AM-bidrag og arbejdsudlejeskat tilbageføres til det oplyste. Subsidiært at AM-bidrag og arbejdsudlejeskat nedsættes til et mindre beløb end det af SKAT påståede.

Repræsentanten har anført, at den polske entreprenør udførte arbejde for klageren i 2014. I juni og juli 2015 udførte den polske entreprenør igen arbejde for klageren. Klageren indhentede på ny lønoplysninger og indberettede disse til SKAT i lighed med det, han havde gjort i 2014. Klageren har fremlagt kopi af lønoplysninger modtaget fra Polen samt kopi af klagerens indberetning til SKAT af arbejdsudlejeskat m.v. for juni og juli 2015.

Som dokumentation for det i 2015 udførte arbejde m.v. er fremlagt kopi af faktura af 11. august 2015 fra den polske entreprenør.

Først den 26. august 2015 – altså 1,5-2 måneder efter at klageren havde indberettet arbejdsudlejeskat m.v. for juni og juli 2015 – kontaktede SKAT klageren telefonisk. I denne samtale oplyste klageren, at han troede sagen var slut, idet han jo allerede havde indeholdt arbejdsudlejeskat m.v. siden 2014 ud fra de oplysninger om løn, han havde modtaget fra den udenlandske entreprenør.

Ad den principale påstand

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at klageren har opfyldt sin indeholdelsespligt i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, og kildeskattelovens § 48B, stk. 1, ved at indeholde 8 % AM-bidrag og 30 % arbejdsudlejeskat af den af den polske entreprenør oplyste bruttoindkomst. Klageren har opfyldt indberetningspligten i 2015 på samme måde som i 2014, hvilket SKAT ikke har anfægtet ved fremsendelse af forslaget om arbejdsudleje i maj 2015.

Det er gjort gældende, at de fra Polen modtagne lista plac er udtryk for den bruttoindkomst, de polske medarbejdere har haft i 2015 vedrørende arbejde udført hos klageren.

Det bemærkes i den forbindelse, at medarbejderne kun var hos klageren i 11/2 måned i 2015, og at de ubestridt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. ligningslovens § 9A. Dermed kan fri kost og logi ikke beskattes, jf. SKM2013.182.LSR, og dette skal således ikke indgå i bruttoindkomsten.

Klageren har i overensstemmelse med reglerne og Den juridiske Vejledning fra Polen fået oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag der er viderebetalt som løn til de polske medarbejdere og har indeholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat på dette grundlag. Kun hvis klageren ikke har kunnet få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der var viderebetalt som løn til den arbejds- udlejede arbejdstager, skulle klageren indeholde skat af det samlede vederlag, jf. Den juridiske Vejledning 2015-1 (gældende fra 30. januar 2015 - 30. juli 2015) afsnit C.F.3.1.4.1 ”Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje) Nye regler”. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da klageren har modtaget disse oplysninger fra Polen.

SKAT har bevisbyrden for, at de fra Polen modtagne lista plac ikke viser medarbejdernes fulde bruttoindkomst, således at klageren skulle have indeholdt skat m.v. af entreprisesummen. SKAT har ikke løftet sådan bevisbyrde i nærværende sag og har ikke på nogen måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de polske medarbejdere har modtaget yderligere bruttoindkomst end oplyst af den polske entreprenør. Det forhold, at SKAT synes lønnen er lav efter danske forhold, medfører ikke, at SKAT har ført bevis for, at de polske medarbejdere har modtaget yderligere bruttoindkomst. SKATs henvisning til SKM2013.548.VLR er i denne sammenhæng irrelevant, da det i den sag var påvist fra SKATs side, at der var udbetalt skattefri godtgørelser, som ubestridt skulle have været medregnet til bruttoindkomsten. Dette har SKAT ikke påvist i nærværende sag.

Det fastholdes på den baggrund, at klageren har opfyldt sin indeholdelsespligt, og at der ikke som hævdet af SKAT er belæg for at pålægge klageren indeholdelsespligt på baggrund af den samlede entreprisesum. Klagerens principale påstand skal dermed alene af denne grund tages til følge.

Hæftelse

Til støtte for den principale påstand er det endvidere gjort gældende, at klageren ikke har udvist forsømmelighed, hvorfor klageren under alle omstændigheder ikke kan pålægges hæftelse for yderligere arbejdsudlejeskat og AM-bidrag end allerede indeholdt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejds- markedsbidragslovens § 7 modsætningsvist.

Det er gjort gældende, at klageren i overensstemmelse med reglerne har indhentet lønoplysninger fra Polen og har indberettet arbejdsudlejeskat og AM-bidrag vedrørende disse til SKAT for både 2014 og 2015 i overensstemmelse med det i Den juridiske Vejledning anførte, jf. ovenfor.

Da klageren i maj 2015 modtog forslag om arbejdsudleje fra SKAT, anførte SKAT, at der ikke vil ske ændringer for 2014, og at klageren skulle indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag for ”tilsva- rende entrepriseforhold” for 2015. Dette havde klageren allerede gjort siden 2014, og dette gjorde klageren også for 2015.

SKAT tager først spørgsmålet om bruttoindkomsten op ved en telefonsamtale med klageren den 26. august 2015, altså 1,5 - 2 måneder efter at klageren havde indberettet arbejdsudlejeskat m.v. for juni/juli 2015 på samme måde, som han havde gjort i 2014, og som ikke var anfægtet ved SKATs forslag om arbejdsudleje af maj 2015.

SKAT burde, jf. offentlige myndigheders vejledningspligt, allerede med forslaget om arbejdsudleje i maj 2015 have meddelt klageren, at SKAT ikke anså reglerne for indeholdelse af arbejdsudlejeskat for opfyldt korrekt for 2014, hvis det var SKATs opfattelse. Endvidere burde SKAT have vejledt klageren om, hvorledes indeholdelsen skulle ske fremover, og hvilke oplysninger SKAT anså for nødvendige, hvis man ikke anså den for 2014/2015 skete indeholdelse for korrekt. Dette gjorde SKAT imidlertid ikke.

Det er på den baggrund gjort gældende, at klageren ved den skete indeholdelse i juni 2015 ikke har handlet forsømmeligt ved at indeholde på samme grundlag som i 2014 – nemlig på baggrund af de fra Polen modtagne oplysninger om bruttoindkomsten.

Dermed kan klageren under alle omstændigheder ikke pålægges hæftelse for yderligere indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedslo- vens § 7 modsætningsvist.

Klagerens principale påstand skal dermed også af denne grund tages til følge.

Ad den subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at hæftelse alene kan pålægges klageren for AM-bidrag med 8 % og arbejdsudlejeskat med 30 % af medarbejdernes bruttoindkomst og ikke som opgjort af SKAT af fakturabeløbene, som indeholder den udenlandske virksomheds fortjeneste.

Det er gjort gældende, at den polske entreprenørs fortjeneste ikke er omfattet af grundlaget for beregningen af en eventuel indeholdelsespligtig arbejdsudlejeskat m.v., som klageren kan pålægges at hæfte for. Såfremt fortjenesten medregnes, beriges SKAT uberettiget i strid med det skærpede legalitetsprincip i grundlovens § 43, idet der ikke er hjemmel i kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, eller andet sted til at udvide et eventuelt hæftelsesgrundlag udover medarbejdernes konkrete bruttoindkomst.

Det af SKAT i afgørelsen anførte om moms anerkendes.

SKATs udtalelse

Med klagen ses der ikke at være indkommet oplysninger eller underliggende materiale, der kan ændre SKATs afgørelse af 18. januar 2016.

SKAT har ikke anset, at den indsendte lønopgørelse på betryggende vis dokumenterer den reelle og faktiske udbetaling til den enkelte udenlandske arbejdstager, hvorfor SKAT i sagsforløbet har udbedt sig underliggende bilag i form af lønsedler. Dette til brug for opgørelse af arbejdsudlejeskat.

SKAT forstår ikke advokatens bemærkning: "Det bemærkes i den forbindelse at medarbejderne kun var hos klager i 11/2 måned i 2015 og at de ubestridt opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. ligningslovens § 9A. Dermed kan fri kost og logi ikke beskattes, jf. SKM 2013.182.LSR og dette skal således ikke indgå i bruttoindkomsten."

SKAT har netop ikke beregnet arbejdsudlejeskat af de udenlandske arbejderes lønindkomst og heller ikke af værdi af fri kost og logi. SKAT har på grund af manglende modtagelse af udbedte lønsedler beregnet arbejdsudlejeskatten på grundlag af fakturasummen.

Der er ikke med klagen medsendt underliggende bilag fra den udenlandske virksomhed [virksomhed1].

SKAT fastholder, at fakturabeløbet skal anvendes som grundlag for opgørelse af AM­bidrag og arbejdsudlejeskat.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har anført, at den polske entreprenør [virksomhed1] v/Grzegorz Kotkiewicz nu har afgivet erklæring vedrørende medarbejdernes vederlag. Der er fremlagt den polske entreprenørs lønbilag lista plac for juni og juli 2015, som er de to måneder nærværende sag omhandler. Lønbilaget er påført den polske entreprenørs bekræftelse på, at arbejderne ikke har modtaget nogen andre former for vederlag end den på bilaget anførte. Den polske entreprenør har overfor repræsentanten endvidere oplyst, at der ikke eksisterer andre dokumenter vedrørende vederlag til medarbejderne end lista plac. Lista plac er lønoversigten fra selskabet, som viser, hvad medarbejdernes basisløn udgør, hvilke fradrag der gøres samt hvad der herefter er udbetalt til medarbejderne. Den polske entreprenør har på bilaget anført engelsk oversættelse.

Der er således, jf. erklæringen fra den polske entreprenør, ikke udbetalt skattefri godtgørelser eller vederlag eller stillet yderligere goder til rådighed for de polske medarbejdere som hævdet af SKAT. Det fastholdes på baggrund af entreprenørens erklæring, jf. nævnte bilag, at det er ukorrekt og udokumenteret fra SKATs side, at medarbejdernes løn og dermed indeholdelsesgrundlaget for dansk arbejdsudlejeskat m.v. ikke kan anses for behørigt dokumentet, således at der er sket indeholdelse på forkert grundlag og i stedet kan indeholdes af det samlede vederlag til entreprenøren.

Det fastholdes således, at lønnen til de polske medarbejdere er behørigt dokumenteret, og at klageren har opfyldt sin indeholdelsespligt, jf. i det hele det i klagen anførte. Der er ikke hjemmel til at indfortolke en ”rimelighedsvurdering” eller en ”mindsteløn” ved SKATs vurdering af, om indeholdelse er sket på korrekt grundlag. Dette tilkommer ikke SKAT. SKAT har bevisbyrden for, at der er udbetalt yderligere vederlag eller stillet andre skattefri goder til rådighed, og denne har SKAT ikke løftet. Klageren kan ikke pålægges at fremlægge dokumentation for løn, diæter m.v., som ikke eksisterer. Dermed er sagen ikke sammenlignelig med SKM2013.548.VLR, da SKAT her netop konkret havde påvist, at der var udbetalt skattefri godtgørelser.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.

Klageren har for perioden 1. januar – 30. september 2015 indberettet arbejdsudlejeskat med 6.248 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 1.808 kr. beregnet ud fra en lønindkomst på i alt 22.632 kr. Ifølge lista plac udgør bruttoindkomsten for nævnte periode 14.580 kr. og nettoindkomsten 12.581 kr.

SKAT har beregnet lønindkomsten til 245.740 kr. svarende til faktura nr. 4/8/2015 af 11. august 2015 fra [virksomhed1].

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag skal beregnes i henhold til fakturasummen på 245.740 kr., jf. fakturaen fra [virksomhed1]. Der er herved lagt vægt på, at lista plac ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for lønudgifterne til de polske arbejdere, idet størrelsen af lønudgifterne i henhold til lista plac ligger langt under fakturasummen. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for lønudbetalingerne til de polske arbejdere i form af lønsedler, overførselsbilag eller lignende.

Disse retsmedlemmer finder endvidere, at klageren har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Disse retsmedlemmer stadfæster den påklagede afgørelse.

Ét retsmedlem finder, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for lønudgifterne i de fremlagte lista plac, hvorfor dette retsmedlem er enigt med klageren i, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudgifter på i alt 22.632 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.