Kendelse af 04-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev [virksomhed1] v/[person1] i perioden 1. juli 2007 – 22. juni 2012. Virksomheden havde cvr nr. [...1] og branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Klageren indgav ikke udvidet selvangivelse for indkomstårene 2009-2010, hvorefter overskud af virksomhed blev ansat skønsmæssigt af SKAT således:

Indkomstår 2009 – 280.000 kr. årsopgørelse tilgængelig i skattemappen 22. oktober 2010.

Indkomstår 2010 – 290.000 kr. årsopgørelse tilgængelig i skattemappen 3. november 2011.

SKAT udsendte servicebreve vedr. indsendelse af udvidet selvangivelse for indkomstårene 2009-2010 henholdsvis marts 2010 og marts 2011.

SKAT har udsendt forslag til skønsmæssig ansættelse den 22. september 2010 vedrørende indkomståret 2009. Det fremgår af dette forslag, at ansættelsen blev skønnet ud fra, at der skulle være plads til et passende privatforbrug.

SKAT udsendte forslag til skønsmæssig ansættelse den 4. oktober 2011 vedrørende indkomståret 2010. Det fremgår af dette forslag, at ansættelsen blev skønnet ud fra de personlig skatteoplysninger, samt virksomhedens resultat for 2009, som blev indekseret med 2,5 %.

Klageren har for indkomstårene angivet moms med følgende beløb:

Indkomstår

Udgående moms

Indgående moms

Energiafgifter

Totalt netto

2009

118.290 kr.

75.526 kr.

10.085 kr.

32.679 kr.

2010

109.021 kr.

62.632 kr.

10.269 kr.

36.120 kr.

Den 15. februar 2015 anmodede klageren om genoptagelse af blandt andet indkomstårene 2009-2010. Klageren indsendte sammen med anmodningen følgende oversigt over det beregnede overskud af virksomhed for indkomstårene 2009-2010:

Indkomståret 2009

Omsætning 118.290 * 4

473.160 kr.

Vareforbrug og momsbelagte omkostninger 75.526 * 4

-302.104 kr.

Energiafgifter

10.035 kr.

Overskud før ikke momsbelagte omkostninger

180.141 kr.

Anslået forsikringer

-2.000 kr.

Anslået autodrift

-6.000 kr.

Afskrivning på driftsmidler 25 % af 26.000

-6.600 kr.

Beregnet driftsresultat før renter

156.656 kr.

Indkomståret 2010

Omsætning 109.021 * 4

436.084 kr.

Vareforbrug og momsbelagte omkostninger 62.632 * 4

-250.528 kr.

Energiafgifter

10.269 kr.

Overskud før ikke momsbelagte omkostninger

195.689 kr.

Anslået forsikringer

-2.000 kr.

Anslået autodrift

-6.000 kr.

Afskrivning på driftsmidler 25 % af 26.000

-5.000 kr.

Beregnet driftsresultat før renter

180.555 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt korrespondance med SKAT, hvoraf fremgår, at der ikke ligger en privatforbrugsopgørelse på sagen som klageren har efterspurgt. SKAT forklarede i korrespondancen, at der ved taksation benyttes forskellige computerberegnede tal til brug for skøn. Herunder et skøn over privatforbrug, som beregnes ud fra indberettede oplysninger.

s afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 og at ændre de takserede overskud af virksomhed.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Indkomstårene 2009 og 2010

SKAT genoptager ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

...

SKATs begrundelse ifølge forslaget

Indkomstårene 2009 og 2010

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2009 og 2010 udløb henholdsvis 1. maj 2013 og 1. maj 2014. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen er begrundet med, at de skønsmæssige ansættelser er urealistiske og ikke svarer til momsindberetningerne.

Som det fremgår ovenfor, kan det, som udgangspunkt, ikke anses for en myndighedsfejl, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Kun hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl.

SKAT finder ikke, at det forhold, at de skønsmæssige ansættelser ikke svarer til momsindberetningerne betyder, at det er begået en myndighedsfejl. Skønnet for indkomståret 2009 er foretaget ud fra en beregning af privatforbruget, og skønnet for indkomståret 2010 er foretaget ud fra indkomståret 2009.

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke sket myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 ikke genoptages.

...

SKATs endelige afgørelse

Indkomstårene 2009 og 2010

Revisor begrunder indsigelsen med, at de af SKAT takserede indkomstansættelser afviger med meget store tal fra de af revisor opgjorte indkomstansættelser. Det fremføres endvidere, at du har været af den opfattelse, at din tidligere revisor, havde indsendt oplysninger og skatteansættelserne.

Som det fremgår ovenfor er det SKATs opfattelse, at der ikke er sket myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse.

Det forhold, at revisor ikke, som forventet, har indsendt oplysninger, er ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår af SKM2008.902.BR, at skatteyder i forhold til skattemyndighederne skal identificeres med revisor.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomstårene 2009-2010 skal genoptages, og at det skattepligtige overskud skal nedsættes til henholdsvis 156.656 kr. for 2009 og 180.555 kr. for 2010.

Klageren har anført følgende:

”...

Det er vores opfattelse, at genoptagelse bør ske med baggrund i Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3.11 og skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 - 8.

Det er efter vor opfattelse, at SKATs skønsmæssige ansættelse er åbenbart ude af sammenhæng med de faktiske forhold.

Vi har i henhold til nedennævnte redegørelse beregnet vor klients indkomst på grundlag af momsindberetningerne suppleret med ikke momspligtige udgifter.

Privatforbrugsmæssigt er privatforbruget identisk med indtægten ved forretningen efter fradrag af betalte skatter og regulering af formuebevægelser ultimo og primo.

Vi har derfor anmodet SKAT om de på side 7 i Skats redegørelse anførte privatforbrugsberegninger.

SKAT har ikke villet udlevere disse beregninger under henvisning til, at der "ved taksationen er benyttet computerberegnede tal til brug for skøn. Heri et skøn over privatforbrug ud fra oplysninger på R 75. "-jf. vedlagte mail af 15. oktober 2015.

Det er vor opfattelse, at der ved denne behandling af ansøgningen om genoptagelse dels er foretaget alt for høje skatteansættelser og dels er begået myndighedsfejl ved ikke at ville udlevere de for taksationen til grund for skatteansættelserne anvendte tal.

Årsager til at klagen fremsendes så sent:

Vor klient har ikke være klar over, at hendes tidligere revisor ikke havde sørge for indberetning af indkomstforhold til SKAT - da hun forventede, at revisoren i lighed med at han havde indberettet momsen - også havde sørget for indsendelse af skatteansættelserne. Hun blev først klar over, at hun kunne klage over dette, da hun henvendte sig til os (revisionsselskabet [virksomhed2] ApS) om sagen.

Visitation af klagen:

Vi anser klagen som principiel, idet der fra SKATs side henvises til en kendelse, der efter vor opfattelse ikke er egnet som grundlag for den i denne sag trufne afgørelse.

Vi skal derfor anmode om, at klagen visiteres til Landsskatteretten.

Citat fra vor klageskrivelse til SKAT af 24. november 2015:

"Ud over det i vor skrivelse af 3. november 2015 anførte, tillader vi os at henvise til følgende:

a. De har i en mail til os af 16/9 2015 oplyst, "at der ikke ligger privatforbrugsopgørelser på sagen. Ved taksationen benyttes forskellige computerberegnede tal til brug for skøn. Heri et skøn over privatforbrug ud fra oplysninger på R 75"

SKAT har således ikke villet oplyse de talmæssige beregninger, der ligger til grund for taksationerne. Uanset at disse tal måtte stamme fra computerberegninger, bør de være tilgængelige for vor klient.

b. Vi er uforstående over for Deres afvisning af, at vor klients forhold ikke falder ind under retningslinjerne for genoptagelse af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. - idet vi henviser til del det ovenfor under a. anførte og dels de beregninger og argumenter, der er anført i vor skrivelse af 3. november 2015. Efter vor opfattelse er indkomstansættelserne så ekstraordinært grelt alt for høje i forhold til de beregninger, vi har foretaget på grundlag af de foreliggende oplysninger om moms og R 75. Vi kan ikke finde grundlag for, at de af Dem anførte computerberegnede tal har med virkeligheden at gøre.
c. Vi er bekendte med, at De (...) i en tilsvarende sag, som vi vedlægger en anonymiseret en skrivelse fra, har anerkendt en nedsættelse af for høje indkomstansættelser. Vor klients private forhold har på lignende måde været præget af hende utilregnelige årsager, som vi allerede har anført i vore tidligere skrivelser i sagen.
d. For god ordens skyld anføres de beregninger, vi har lagt til grund for vores indkomstberegninger:

...

Klageren er ikke enig i Skatteankestyrelsens udsendte forslag til afgørelse og har fremsendt følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:

”...

a. Vor klient har i årene 2011 og 2012 fået nedsat sine skatteansættelser efter samme principper, som vi gør gældende for årene 2009 og 2010.
b. Der er for alle årene 2009 – 2012 indsendt momsopgørelser, som er godkendt af SKAT.
c. Disse momsopgørelser er af os lagt til grund for indkomstopgørelserne i alle årene 2009 -2012.
d. Vi bemærker, at SKATs indkomstopgørelser er foretaget skønsmæssigt ved anvendelse af ”computerberegnede” opgørelser. SKAT har ikke kunnet fremsende ”computerberegningerne” til os til bedømmelse. Det forekommer usædvanligt og højst besynderligt, at sådanne udokumenterede computeropgørelser - for det første ikke har kunnet fremlægges - og for det andet i realiteten har kunnet anvendes som grundlag for skatteansættelser, som vi modsætningsvis har kunnet opgøre til helt andre skatteansættelser, der er dokumenteret i form af direkte opgørelser funderet på godkendte momsredegørelser. Bemærk venligst, at vores opgørelsesmetode er godkendt for årene 2011 og 2012.
e. Den fremlagte domsafgørelse SKM 2008.209.BR er efter vor opfattelse ikke anvendelig i nærværende sag, da den drejer sig om glemte indkomstforhold i selvangivne skatteansættelser – hvorimod vores sag drejer sig om 1. gang takserede skønsmæssige ansættelser foretaget af skattemyndighederne på grundlag af computerberegnede opgørelser, der ikke har kunnet fremlægges og dokumenteres af den takserende myndighed.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 9. februar 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2010. Anmodningen er indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskatten ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder efter bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelserne, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 ekstraordinært, da der ikke er fremlagt nye oplysninger, der må forventes at kunne medføre en ændret ansættelse, og da der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der falder ind under bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Klageren har gjort gældende, at hun troede, at hendes revisor indgav selvangivelse, da der blev angivet moms. Desuden blev hun først i 2015 opmærksom på, at selvangivelserne ikke var indgivet, og at der kunne klages over de skønsmæssigt fastsatte overskud, som er for høje.

SKAT har med udgangspunkt i, at klageren har været tilmeldt, men ikke har indgivet udvidet selvangivelse, skønnet et overskud af virksomhed.

Det fremgår af de pågældende skatteansættelser, at overskud af virksomhed er skønnet ud fra, at der skal være plads til et rimeligt privatforbrug, samt tidligere års overskud.

Uanset, at beregningen af privatforbruget ikke er vedlagt SKATs afgørelse, har klageren ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at SKATs taksationerne for indkomstårene 2009 og 2010 var forkerte, ud fra de oplysninger og indberetninger for indkomstårene, som SKAT var i besiddelse af på tidspunktet for SKATs afgørelse. Disse oplysninger er tillige tilgængelige i klagerens skattemappe for de respektive indkomstår.

Det bemærkes i den forbindelse, at klageren i forbindelse med anmodningen om genoptagelse desuden alene har udarbejdet en skønsmæssig opgørelse over overskud af virksomhed ud fra de indberettede momsoplysninger og med skønsmæssigt ansatte udgifter.

Klageren påpeger, at SKAT har godkendt indsendte momsopgørelser for årene 2009-2012. Det fremgår ikke af sagen, at SKAT har gennemgået klagerens momsregnskab, hvorfor dette ikke anses at have betydning for nærværende sag.

Det bemærkes endvidere, at klageren allerede i SKATs forslag til afgørelse af henholdsvis den 22. september 2010 og den 4. oktober 2011 blev bekendt med, at skatteansættelserne blev skønsmæssigt opgjort til henholdsvis 280.000 kr. og 290.000 kr. uden, at klageren reagerede herpå. Årsopgørelserne var herefter tilgængelig i klagerens skattemappe henholdsvis den 22. oktober 2010 og den 3. november 2011.

Retten har lagt vægt på, at det er klagerens ansvar, at der bliver indgivet korrekte selvangivelser.

Det fremgår af dommen SKM2008.902.BR, at der i forhold til skattemyndighederne skulle ske identifikation mellem klageren og dennes revisor. Det forhold, at der var sket en misforståelse mellem klageren og revisoren var ikke en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten finder, at dommen er sammenlignelig med nærværende sag for så vidt angår identifikationen mellem revisor og klager.

Ved afgørelsen er der endvidere lagt vægt på, at det ikke findes godtgjort, at der i sagen foreligger særlige omstændigheder, som har gjort klageren ude af stand til at reagere på ansættelsen herunder anmode om genoptagelse af skatteansættelserne indenfor de ordinære frister.

Klageren anses for senest på det tidspunkt, hvor hun modtog afgørelsen fra SKAT om, at hendes indkomst var blevet skønsmæssigt forhøjet, for at være kommet til kundskab om, at SKAT havde gennemført ansættelserne, og hvad begrundelsen for forhøjelserne var. 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses derfor for at løbe fra dette tidspunkt, og fristen var således sprunget på det tidspunkt, hvor klageren sendte sin anmodning om genoptagelse til SKAT.

Da der ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan begrunde, at der skal dispenseres fra fristen i § 27, stk. 2, anses betingelserne for at få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 ikke at være opfyldt. Der er i den forbindelse henset til, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning indenfor 6 måneder fra årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse, og skatteansættelserne skal ikke genoptages.