Kendelse af 21-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 17. marts 2009 til den 25. januar 2016 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 731110 Reklamebureauer.

Da SKAT efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2010 og 2011, har SKAT i afgørelse af 26. september 2014 foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige overskud i de pågældende indkomstår.

Af SKATs afgørelse af 26. september 2014 fremgår det, at klageren har anmodet om få udsat indsigelses- og ansættelsesfristen, hvilket SKAT accepterede ved brev af 11. juli 2014, således at klagerens indsendelsesfrist var den 1. september 2014 og SKATs ansættelsesfrist var den 1. oktober 2014.

Klageren har ved skrivelse af 23. juli 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 under henvisning til, at de af SKAT foretagne skønsmæssige ændringer hviler på et fejlagtigt grundlag.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at virksomhedens resultat er i overensstemmelse med de beløb, der er selvangivet af klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” (...)

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2010 og 2011 udløb henholdsvis 1. maj 2014 og 1. maj 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27.

Det gøres i anmodningen gældende, at de af SKAT foretagne ændringer hviler på et fejlagtigt grundlag.

Anmodningen er ikke nærmere begrundet. Det fremgår således ikke, hvori fejlene består.

SKAT finder ikke, at der er fremkommet en begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT genoptager ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 skal genoptages.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Det gøres overordnet gældende at min klient opfylder betingelserne for genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011.

Herunder gøres det gældende, at hun opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om ekstraordinær genoptagelse.

Da SKAT traf afgørelse om ændring af virksomhedens indkomst og momstilsvar den 26. september 2014 (bilag 2), var det ikke længere muligt for min klient at søge om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2010, da fristen herfor udløb den 1. maj 2014.

Ligeledes havde min klient også kun ca. 7 måneder fra modtagelse af SKATs afgørelse (bilag 2) til fristen for anmodning om genoptagelse af indkomståret 2011udløb.

Reglerne i skatteforvaltningsloven om genoptagelse er skabt for at give både den skatteansættende myndighed samt den skattepligtige en rimelig frist til at foretage/få foretaget ændringer for et givet indkomstår.

Den tidsmæssige ramme herfor er tre år. Dette er en frist man fra lovgivningsmagtens side har ment bedst balancerer hensynet til at opnå den materielt rigtige resultat på den ene side og hensynet til retsafklaringen og rimelig anvendelse af de til rådighed værene ressourcer på den anden side.

Det ses af forarbejderne (Folketingstidende 1989/90 tillæg A sp. 257) at formålet hermed er at beskytte skatteyderen mod efter længere tids forløb at blive stillet overfor yderligere skattekrav, idet sådanne sager er en uforholdsmæssig belastning i såvel tidsmæssig som økonomisk henseende dels for skatteyderen og dels for skatteadministrationen.

Ligeledes skal der også tages hensyn til, at den skattepligtige skal have mulighed for inden for samme fristfastsættelse at kunne få ændret ænsættelse på eget initiativ.

Min klient er således ikke blevet indrømmet den frist man fra lovgivningsmagtens side har ment ville være rimelig til at kunne søge sin skatteansættelse ændret.

Det kan udelukkende bebrejdes SKAT, at skatteansættelsen foretages på et så sent tidspunkt, at der for indkomståret 2010 ikke længere er mulighed for genoptagelse, og at der for indkomståret 2011 kun er en frist på ca. 7 måneder.

Dette har næppe været lovgivers intention med fristreglerne.

Man må derfor med rette kunne karakterisere det som en myndighedsfejl, når SKAT vælger at træffe afgørelse på et tidspunkt, der medfører at den skattepligtige reelt ikke indrømmes den fra lovgivers side fastsatte frist for genoptagelse, den skattepligtige har krav på.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan gives tilladelse til ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret vurdering af forholdende, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsens kerneområde er myndighedsfejl.

Af lovforarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 (LF 175 af FT 2002/03) fremgår det, at bestemmelsen udvides til at være en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde hvor forholdende i særlig grad taler for, at ansættelsen bør ændres, og at der skal ske en konkret bedømmelse af forholdende således, at anvendelsesområdet er tilfælde hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår endvidere af lovmotiverne, at bestemmelsen yderligere finder anvendelse, når der er begået fejl af den skatteansættende myndighed uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det følger ligeledes af almindelig forvaltningsretlige principper, at i forhold hvor myndigheder laver fejl bør det efter omstændighederne tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som fejlen ikke havde fundet sted.

I det konkrete tilfælde bør det medføre, at min klient bliver stillet som hun var blevet indrømmet den frist hun har krav på, hvilket de facto vil betyde, at hun bør kunne få genoptaget sin skatteansættelse, idet hun indgav anmodning om genoptagelse den 23. juli 2015 (bilag 3).

Min klient må således være berettiget til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslens § 27, stk. 1, nr. 8.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2014 for indkomståret 2010 og senest den 1. maj 2015 for indkomståret 2011.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 23. juli 2015 og ligger således uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der er særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger nogle af de objektive genoptagelseskriterier som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelserne, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal ses bort fra 6-månedersfristen.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Klageren har gjort gældende, at klageren er berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet det ikke længere var muligt for klageren at søge om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010, da SKAT traf afgørelse om ændring af skatteansættelsen den 26. september 2014, og da klageren på dette tidspunkt alene havde ca. 7 måneder til at anmode om genoptagelse af indkomståret 2011.

Retten bemærker i den forbindelse, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Såfremt det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.

Det fremgår af sagen, at klageren har anmodet om at få udsat indsigelses- og ansættelsesfristen, hvilket SKAT accepterede ved brev af 11. juli 2014, således at klagerens indsendelsesfrist var den 1. september 2014 og SKATs ansættelsesfrist var den 1. oktober 2014. Retten finder på den baggrund ikke, at der er tale om myndighedsfejl. Retten bemærker i den forbindelse i øvrigt, at klageren ikke var afskåret fra at påklage SKATs afgørelse om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 i medfør af de almindelige regler herom i skatteforvaltningslovens § 5 og § 35 b, stk. 1.

Retten bemærker endvidere, at klageren ikke er fremkommet med nye oplysninger til støtte for sin påstand om, at virksomhedens resultat i indkomstårene 2010 og 2011 er i overensstemmelse med de beløb, der er selvangivet af klageren, og at klageren således heller ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort virksomhedens resultat i indkomstårene.

Det fremgår af sagen, at klageren modtog SKATs afgørelse den 26. september 2014, hvoraf en skønsmæssigt fastsat ændring af virksomhedens resultat på 103.524 kr. for indkomståret 2010 og 208.099 kr. for indkomståret 2011 fremgik.

Klageren er senest på det tidspunkt, hvor hun modtog afgørelsen fra SKAT om, at hendes indkomst var blevet skønsmæssigt ansat, kommet til kundskab om, at SKAT havde gennemført ansættelsen, og hvad begrundelsen for ansættelsen var. 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses derfor for at løbe fra dette tidspunkt, og fristen var således sprunget den 23. juli 2015, da klageren sendte sin anmodning om genoptagelse til SKAT.

Retten finder herefter ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om, at anmodningen skal fremsættes inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold.

Da der ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan begrunde, at der dispenseres fra fristen i § 27, stk. 2, finder retten ikke, at betingelserne for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 er opfyldt.

Der er i den forbindelse henset til, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning inden for 6 måneder fra modtagelsen af SKATs afgørelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.