Kendelse af 31-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har ud over de automatisk indberettede renteudgifter foretaget en række rentefradrag for indkomstårene 2013 og 2014.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”...

Den korte ligningsfrist for ændring af indkomståret 2013 er udløbet, men vi kan alligevel ændre grundlaget for din skat, fordi vi anser det for groft uagtsomt, at du har selvangivet dit rentefradrag med 191.199 kr. for meget. Reglerne står i § 3 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5.

...

Sagen er foretaget ud fra en samlet vurdering af de digitale indberetninger for indkomstårene 2013 og 2014.

For indkomståret 2014 er der således foretaget to digitale indberetninger d. 24. april 2015 og d. 29. april 2015 med et rentefradrag på henholdsvis 975.783 kr. og 278.568 kr. Ændringer der intet materiale er indsendt på.

For indkomståret 2013 skal der henvises til følgende forhold:

Der er foretaget digitale indberetninger af renteudgifter via tast selv, der forløber i perioden fra d. 24. marts 2014 frem til d. 14. oktober 2014, i denne periode er der foretaget ni indberetninger med henholdsvis 66.616 kr., 66.616 kr., 126.165 kr., 168.790 kr., 211.316 kr., 256.537 kr., 299.037 kr., 256.537 kr. og 256.537 kr.

Alle digitale indberetninger er foretaget efter at der er indgået aftale med div. kreditorer, og betalinger er foretaget i januar 2013. Det ses ikke ud fra modtagen dokumentation for betalinger, at der er indgået fornyet aftaler om betaling af gældsforhold, der evt. kunne berettige til yderligere indberetning af renteudgifter.

Efter modtagen dokumentation for foretagne rentefradrag ses det bl.a., at der er fratrukket 61.511 kr. vedr. gæld til Intrum Justitia ud fra en opgørelse af gældsforholdet fra 2. oktober 2012 der vedr. en bekræftelse på en afdragsordning på betaling af 200 kr. pr. måned. Der er senere indgået en akkord på gældsforholdet, og rentefradraget er fratrukket 100 % hos ægtefælle.

Derudover er der fratrukket renteudgifter til [finans1] på henholdsvis 16.000 kr. og 37.000 kr., de fratrukne beløb vedr. ikke udelukkende renter, men som anført i brev af 20. december 2012 fra [finans1], er der tale om indfrielsestilbud på de samlede låneforhold. Fradragsberettiget renteudgifter vedr. disse lån er indberettet fa [finans1] til SKAT.

Samme forhold gør sig gældende vedr. fratrukket renteudgifter af lån hos [finans2], Lån og [finans3] og [finans4], renteudgifter vedr. disse lån er indberettet til SKAT.

Oplysninger om indberettede renteudgifter til SKAT i henhold til skattekontrollovens bestemmelser, fremgår af skattemappen.

Der er i klagen gjort opmærksom på at [person1] ikke er erhvervsdrivende, og at renteudgifterne vedrøre private låneforhold, hertil skal bemærkes, at det på intet tidspunkt er anført at [person1] anses for erhvervsdrivende.”

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for renteudgifter i henhold til fremlagt dokumentation.

I forbindelse med betaling af klagerens gæld, har hun på flere gældsforhold fået en saldokvittering. Fradraget for renteudgifterne i forbindelse med gældsnedsættelserne er beregnet som den andel, der svarer til forholdet mellem den gæld, som klageren betalte efter gældsnedsættelsen, og den samlede gæld før gældsnedsættelsen.

Reglerne står i ligningslovens § 5, stk. 9.

SKAT har herefter for så vidt angår indkomståret 2013 godkendt fradrag for renteudgifter med 34.971 kr.

For så vidt angår indkomståret 2014 har SKAT ikke godkendt fradrag for renteudgifter af anden gæld fratrukket med 278.568 kr., da klageren ikke har fremlagt dokumentation for det fratrukne beløb.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2013 nedsættes til 0 kr., og at forhøjelsen for 2014 hjemvises til fornyet behandling.

Det fremgår af repræsentantens klage:

”...

3. Sagens faktiske forhold

Der har vedrørende Klager været indtastet en række rentefradrag, ud over de automatisk indberettede for indkomstårene 2013 og 2014. Det er disse indberetninger, der danner baggrund for denne sag, idet SKAT ikke finder, at klager har været berettiget til rentefradrag i det omfang, som der har været indberettet.

SKAT har i forbindelse med fremsendelsen af agterskrivelsen, der vedlægges som bilag 2udarbejdet en opgørelse, der viser sagens talmæssige sammenhæng, efter SKATs opfattelse. Denne opgørelse med tilhørende underbilag vedlægges som bilag 3.

For så vidt angår de faktuelle forhold vedrørende 2014 tages der forbehold om at redegøre yderligere herfor, når der er gennemført aktindsigt hos SKAT, idet Klager har oplyst, at Klager har afleveret alle bilag hos SKAT.

4. Begrundelse for klagen

For så vidt angår indkomståret 2013 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelsen, da klager ikke har udvist grov uagtsomhed.

Regelsættet omkring forholdsvis rentefradragsret er kompliceret, og er ikke et regelsæt private borgere normalt stifter bekendtskab med / kan forventes at have kendskab til.

Klager er privat borgere, og har ikke drevet nogen form for selvstændig virksomhed. Havde klager drevet selvstændig virksomhed havde sagen stillet sig anderledes, idet der i givet fald gælder en anden ansvarsnorm, end for private, ikke erhvervsdrivende borgere.

Dette er en vigtigt pointe sammenholdt med, at hele systematikken omkring indrapportering til SKAT i vidt omfang har passiveret borgerne i forbindelse med fastlåsning af felter, således at borgere ikke normalt vil skulle indrapportere til SKAT.

Det hører således til sjældenhederne, at borgere selv angiver fradrag til SKAT i forhold til renter m.v., i hvert fald i forhold til Klager, der ikke har haft erfaring med sådan indrapportering tidligere.

Sagen vedrører således en privat borger, uden nogen erfaring med håndtering af rentefradragsret, og uden nogen drift af erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har en fundamental anden opfattelse af sagen, idet SKAT finder det groft uagtsomt, at Klager ikke har været bekendt med, at der alene kunne fratrækkes forholdsvise renter i henhold til ligningslovens § 9 stk. 5.

SKAT anfører endog, at sagen vil blive sendt til ansvarsvurdering med henblik på vurdering af om Klager har handlet groft uagtsomt, hvilket er en betingelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i § 27 stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens strafbestemmelser, idet forsæt og grov uagtsomhed er strafferetlige termer.

Det accepteres dog i praksis, at det ikke er en betingelse for gennemførelse af en forhøjelse efter § 27 stk. 1 nr. 5, at der gennemføres en straffesag, men de grundlæggende termer og definitioner de samme.

Den grove uagtsomhed er den laveste grav af tilregnelse der straffes inden for skattestrafferetten.

...”.

Repræsentanten har efterfølgende anført, at han ikke har bemærkninger til SKATs talmæssige opgørelse af rentefradrag, og at han er enig i den forholdsmæssige beregning SKAT har foretaget i forbindelse med klagerens betaling mod saldokvittering.

Repræsentanten har tillige erklæret sig enig i forhøjelsen for så vidt angår indkomståret 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage renter.

Det fremgår bl.a. af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af bekendtgørelsens § 3 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har foretaget fradrag for renteudgifter i indkomstårene 2013 og 2014, som han ikke har været berettiget til, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Der er herved lagt vægt på SKATs talmæssige opgørelse, som klagerens repræsentant ikke har haft bemærkninger til.

For så vidt angår klagerens tilregnelse i forbindelse med de foretagne rentefradrag anses klageren for at have handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved lagt vægt på, at klageren har foretaget fradrag, som han ikke er berettiget til, og at det er klagerens ansvar at angive de korrekte renteudgifter til SKAT.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.