Kendelse af 06-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2022

Journalnr. 16-0136332

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2011
Resultat af virksomhed	56.029 kr.	0 kr.	47.709 kr.
Indkomståret 2012
Resultat af virksomhed	177.309 kr.	0 kr.	177.309 kr.
Resultat af udlejning	22.081 kr.	0 kr.	22.081 kr.
Indkomståret 2013
Resultat af virksomhed	217.899 kr.	-16.283 kr.	217.899 kr.
Resultat af udlejning	22.896 kr.	0 kr.	22.896 kr.

Generelle oplysninger

Klageren har drevet virksomhed, som er oprettet den 5. maj 2008 som et interessentskab, hvor indehaverne er klageren og klagerens ægtefælle.

Virksomheden blev momsregistreret den 5. maj 2008, og den har været halvårsafregnende vedrørende moms siden 1. januar 2010.

Virksomheden har aldrig været registreret som arbejdsgiver.

Virksomhedens branche har i perioden 5. august 2008 – 28. september 2013 været ”Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil”. Branchen er herefter ændret til ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”.

Resultat af virksomhed

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget en hvidvask indberetning den 30. august 2013. I den forbindelse var der vedlagt bankkontoudtog for en begrænset periode vedrørende en bankkonto tilhørende klageren (konto-nr. [...94]).

SKAT tilskrev derfor klageren for at få indsendt en redegørelse for bankindsætninger samt dokumentation for indbetalingerne og et eventuelt regnskab med tilhørende bilag.

Klageren oplyste til SKAT, at han havde påtænkt at starte virksomhed op, og han indsendte kontoudtog for konto nr. [...94].

Ved SKATs gennemgang af kontoudtoget fra klageren blev det konstateret, at der ikke var identitet imellem bevægelserne på kontoudtoget fra politiet og kontoudtoget fra klageren, hvorfor SKAT indhentede kontoudskrifter fra [finans1].

SKAT kontaktede efterfølgende virksomhedens samhandelspartnere for at anmode om samhandelsoplysninger, som blev modtaget løbende i perioden fra den 20. maj 2014 – 27. maj 2014.

Ud fra bankkontooplysninger har SKAT konstateret, at der er indsat penge på konti i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013, hvor der på en del af indsætningerne er henvist til fakturanummer. Store dele af omsætningen er efterfølgende hævet kontant.

Ud fra modtagne samhandelsoplysninger har SKAT konstateret, at der er udfaktureret salg fra klagerens I/S, og der er faktureret beløb inkl. moms i samtlige tilfælde.

SKAT har den 1. september 2014 sendt forslag til afgørelse vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, hvorefter virksomheden indsendte regnskaber for årene 2011 – 2013, og efterfølgende ligeledes indsendte regnskabsmateriale og en del bilag, dog ikke bilag vedrørende varesalg og varekøb.

SKAT har udarbejdet en opgørelse over virksomhedens køb og salg ud fra bankindsætningerne og det indsendte regnskabsmateriale. SKAT har vurderet samtlige posteringer på bankkonti og sammenholdt disse med det indsendte regnskabsmateriale, hvorefter posteringerne er klassificeret i følgende kategorier:

•	Omsætning – ydelser: Omfatter udlejning af arbejdskraft
•	Omsætning – varer: Omfatter bl.a. salg af dæk og fælge
•	Driftsomkostninger m/moms: Omfatter køb af dæk, fælge og andre momsbelagte omkostninger, som SKAT har vurderet, vedrører virksomheden
•	Driftsomkostninger u/moms: Omfatter køb af ikke momsbelagte omkostninger, som SKAT har vurderet, vedrører virksomheden
•	Private indsætninger/-omkostninger: Omfatter indsætninger og hævninger, som SKAT har anset for ikke at vedrøre virksomheden
•	Interne overførsler: Omfatter indsætninger og hævninger, som SKAT ikke har anset at vedrøre virksomheden
•	Hævet kontant: Omfatter hævninger af kontanter i bankerne
•	Huslejeindtægter: Omfatter huslejeindtægter i fm. udlejning af en del af privatboligen til [person1], som ikke vedrører virksomheden

Ud fra teksten på bankindsætningerne og de modtagne fakturaer har SKAT konkluderet, at virksomheden primært har beskæftiget sig med udlejning af arbejdskraft inden for montage, og herudover har haft salg af dæk og fælge.

På baggrund af virksomhedens indsendte dokumentationsmateriale har SKAT indkaldt supplerende oplysninger og materiale fra de polske myndigheder, hvorfra de sidst indsendte oplysninger blev modtaget den 9. juni 2015.

SKAT har den 22. oktober 2014 bedt de polske myndigheder om at få de udstedte notaer fra virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] verificeret. I den forbindelse er notaerne sendt til de polske myndigheder.

Den 25. november 2014 har SKAT modtaget svar fra Polen vedrørende [virksomhed1]. De polske myndigheder har oplyst følgende:

•	[virksomhed1] hævder, at de ikke har udstedt de notaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de aldrig har udført arbejde for [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de aldrig har indgået kontrakter med [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de ikke er momsregistreret i Danmark.
•	I forbindelse med kontrollen hos den polske virksomhed kunne det konstateres, at virksomhedens fakturaer ser meget anderledes ud i forhold til de fakturaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1]s adresse på [adresse1] har først været gældende fra den 27. oktober 2011. Alle notaer udstedt før dette tidspunkt har derfor forkert adresse.

Den 9. juni 2015 har SKAT modtaget svar fra Polen vedrørende [virksomhed2]. De polske myndigheder har oplyst følgende:

•	[virksomhed2] hævder, at de ikke kender [virksomhed3] I/S
•	[virksomhed2] hævder, at de aldrig har udført arbejde for [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed2] hævder, at de ikke har udstedt de notaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed2] hævder, at de aldrig har brugt den type regninger, som [virksomhed3] I/S har indsendt til SKAT.
•	De polske myndigheder har gennemgået [virksomhed2]’s bankkonti, og de har ikke fundet indbetalinger fra [virksomhed3] I/S.
•	De polske myndigheder har ikke kunnet finde omkostninger i [virksomhed2]’s regnskab vedrørende rejseaktivitet til Danmark.
•	De polske myndigheder har ikke kunnet finde [virksomhed3] I/S i [virksomhed2]’s debitorkartotek.

SKAT har herefter udarbejdet et nyt forslag til ansættelse af indkomst, moms, AM-bidrag og A-skat, som er udsendt den 13. august 2015, og afgørelsen er sendt den 15. januar 2016.

Resultatet af virksomheden er opgjort således:

Tekst	2011	2012	2013
Omsætning, ydelser	360.740,47 kr.	1.744.624,58 kr.	1.761.806,01 kr.
Skønnede lønomkostninger	-240.493,33 kr.	-1.191.309,40 kr.	-1.163.976,74 kr.
Skønnede udokumenterede driftsomk.	-36.074,00 kr.	-178.696,41 kr.	-174.596,51 kr.
Resultat af virksomheden	132.058,14 kr.	374.618,77 kr.	423.232,76 kr.

Der er herefter indrømmet skønsmæssigt fradrag for kørselsudgifter således:

	2011		2012		2013
Resultat af virksomhed	132.058	kr.	374.618	kr.	423.232	kr.
- erhvervsmæssig kørsel	-20.000	kr.	-20.000	kr.	-20.000	kr.
Resultat af virksomhed	112.058	kr.	354.618	kr.	403.232	kr.

SKAT har herefter opgjort resultatet for klagerens andel af virksomheden således:

	2011		2012		2013
Resultat af virksomhed (50 %)	56.029	kr.	177.309	kr.	201.616	kr.
Selvangivet resultat af virksomhed	0	kr.	0	kr.	-16.283	kr.
Ændring af resultat af virksomhed	56.029	kr.	177.309	kr.	217.899	kr.

SKAT s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens virksomhedsindkomst for indkomstårene 2011 – 2013 med henholdsvis 56.029 kr., 177.309 kr. og 217.899 kr. Herudover har SKAT forhøjet indkomsten for 2012 og 2013 vedrørende udlejning af ejendom med henholdsvis 22.081 kr. og 22.896 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

Forældelse

Jævnfør Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan SKAT foretage en ekstraordinær indkomstansættelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at indkomstansættelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

[virksomhed3] har drevet virksomhed ved at udstede fakturaer uden at selvangive virksomhedens resultat til SKAT. Det er SKATs vurdering, at der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed.

Jævnfør Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ændring af indkomstansættelsen kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelse fra de ordinære ansættelsesfrister i Skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har oprindeligt udsendt et forslag til afgørelse den 1. september 2014, hvilket er indenfor de ordinære frister vedrørende ansættelse af virksomhedens afgiftstilsvar. Virksomheden har på baggrund af det udsendte forslag indsendt regnskabsmateriale og bilag til SKAT ad 2 omgange. Det sidste materiale er indsendt til SKAT den 12. oktober 2014.

På baggrund af det indsendte materiale har SKAT været nødt til at bede de polske myndigheder om bistand. De sidste oplysninger fra de polske myndigheder blev modtaget den 9. juni 2015.

Det er SKATs opfattelse, at 6 måneders fristen løber fra den 9. juni 2015, hvor SKAT har modtaget svar på de bistandsanmodninger, der er sendt til de polske myndigheder.

Et varsel om ændring af indkomsten skal derfor udsendes senest den 9. december 2015.

Den ekstraordinære ansættelse er kun aktuel for indkomståret 2011, idet de øvrige indkomstår ansættes inden for de ordinære frister, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.

Bemærkninger til regnskabsgrundlaget og bogføringen

Alle erhvervsdrivende virksomheder etableret i Danmark skal bogføre efter bogføringsloven, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1.

En virksomhed anses for at være erhvervsdrivende, når den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag, jf. bogføringslovens § 2, stk. 1.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1 Derudover kan skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til told- og skatteforvaltningen, skattekontrollovens § 3, stk. 2.

Kravene til det skattemæssige årsregnskab fremgår af § 7 – 28 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

SKAT har den 4. september 2013 skrevet til [person2] og bedt ham redegøre for og dokumentere de indbetalinger, der er modtaget på bankkonto [...94]. Ved samme lejlighed er han blevet bedt om at indsende regnskab og bilag, såfremt der er drevet erhvervsmæssig virksomhed, jf. bilag 2. [person2] har den 25. september 2013 sendt en mail, hvor han beskriver, hvor indsætningerne på bankkonto [...94] stammer fra, jf. bilag 3. Indsætningerne stammer fra handler på auktioner, men der har ikke været et ret stort overskud. Ved samme lejlighed har [person2] indsendt bankkontoudtog for bankkonto [...94], jf. bilag 4. De indsendte bankkontoudtog er sammenholdt med de bankkontoudtog, der er modtaget fra SØIK. Bankkontoudtogene er ikke identiske og SKAT kan konstatere, at der på de indsendte bankkontoudtog er ændret ved alle indsætningerne vedrørende udlejning af arbejdskraft, så enten beløbet eller navnet på kunden er ændret.

Virksomheden har den 22. september 2014 kommenteret på det forslag SKAT udsendte den 1. september 2014 vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag. I brevet stiller virksomheden sig undrende over, at SKAT tidligere skulle have udbedt sig regnskabsmateriale, da ingen af ejerne har set noget til en sådan skrivelse. Ved samme lejlighed har virksomheden indsendt regnskaber for 2011-2013, jf. bilag 28-34, og oplyst, at SKAT kan få tilsendt bilagsmateriale, såfremt SKAT måtte ønske det.

Den 2. oktober 2014 har SKAT bedt virksomheden indsende bilag vedrørende de fremsendte regnskaber.

Virksomheden har den 12. oktober 2014 indsendt regnskabsmateriale og bilag, som dokumentation for de tidligere indsendte regnskaber, jf. bilag 35-40. Vedrørende mandskabsudlejning har virksomheden indsendt salgsfakturaer og notaer vedrørende indkøb af fremmed arbejdskraft. Vedrørende salg af varer har virksomheden indsendt bankkontoudtog, hvor der er påført nummer ud for enkelte posteringer vedrørende salg og køb. Der er ikke indsendt bilag vedrørende varesalg og varekøb.

Det er SKATs vurdering, at virksomheden ikke har udarbejdet et regnskab der overholder bogføringslovens, mindstekravbekendtgørelsens og skattekontrollovens krav til et regnskab. På baggrund af dette har SKAT skønsmæssigt opgjort selskabets resultat på baggrund af virksomhedens bankkonti, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit A.B.5.1 i SKATs juridiske vejleding.

Bemærkninger til opgørelsen af virksomhedens resultat

Efter SKAT udsendte forslag til afgørelse vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag den 1. september 2014 har virksomheden den 12. oktober 2014 indsendt regnskabsmateriale og bilag. I det indsendte materiale er der fakturaer udstedt af virksomheden vedrørende udlejning af arbejdskraft og notaer vedrørende køb af fremmed arbejdskraft. Der er ikke fakturaer vedrørende alt andet salg i virksomheden, ligesom der ikke er købsbilag vedrørende alt andet køb i virksomheden. Disse salg og køb har virksomheden opgjort på baggrund af bankkontoudtog.

Indtægter

Der er i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 foretaget indbetalinger på interessenternes bankkonti, der utvivlsomt må anses at være indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, da der på mange af indbetalingerne er henvist til fakturanumre eller betalinger. Disse indsætninger er medtaget under ”Omsætning - ydelser” eller ”Omsætning – varer”.

SKAT har indhentet kopi af én faktura på 199.125 kr. udstedt til virksomheden fra [virksomhed4] A/S, jf. bilag 6. Ifølge fakturaen køber virksomheden 2 altaner og får dem leveret og monteret på en adresse i [by1]. Betalingen af fakturaen sker ad 2 omgange (130.000 kr. og 70.000 kr.) via [virksomhed5] I/S. SKAT har ikke kunnet finde fakturaer fra virksomheden, der kan modsvare indkøbet af altanerne. I stedet kan SKAT konstatere, at virksomheden modtager 161.250 kr. fra [virksomhed5] I/S, og ifølge teksten på bankkontoudtoget kan det konstateres, at indbetalingen vedrører [virksomhed4]. Virksomheden har selv oplyst i brevet af 22. september 2014, at virksomheden har haft et tab på 37.875 kr. vedrørende [virksomhed4] A/S, hvilket svarer til indsætningen på 161.250 kr. fratrukket fakturaen fra [virksomhed4] A/S på 199.125 kr. Indsætningen er posteret under ”Omsætning varer”, mens hævningerne er posteret under ”Driftsomkostninger m/moms”.

SKAT har gennemgået det indsendte materiale og afstemt det i forhold til de opgørelser SKAT tidligere har udarbejdet på baggrund af bankkontoudtogene.

Alle indtægter i det indsendte materiale er afstemt med indsætninger på bankkontiene. Inden udsendelsen af forslaget til afgørelse den 1. september 2014 vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag havde SKAT indhentet kopi af fakturaerne hos indbetalerne. Det er konstateret, at der er indsætninger på bankkontiene, der ikke fremgår af det indsendte materiale. SKAT har medtaget disse indsætninger som omsætning i virksomheden, jf. statsskattelovens § 4, med mindre teksten på bankkontoen indikerer, at der er tale om private salg, jf. bilag 41-54.

Indsætningerne er fordelt på ”Omsætning – ydelser” og ”Omsætning – varer”. Det drejer sig om følgende beløb:

Bankkonto	Dato	Tekst	Beløb
[...32]	28-10-2013	Overførsel	29.000,00
[...32]	29-10-2013	Overførsel	200,00
[...86]	02-01-2012	Overførsel	350,00
[...86]	29-05-2012	Kundekort [x1]	15.000,00
[...86]	23-08-2013	Kundekort [x2]	35.000,00
[...94]	21-06-2011	Indb. ved check	55.000,00
[...94]	12-07-2011	Indbetaling	1.900,00
[...94]	14-07-2011	Indbetaling	200,00
[...94]	14-07-2011	Indbetaling	750,00
[...94]	14-07-2011	Indbetaling	200,00
[...94]	15-07-2011	Contisport 3	1.560,00
[...94]	18-11-2011	Faktura 2173	35.100,00
[...94]	12-01-2012	Overførsel	299,00
[...94]	22-03-2012	Overførsel	2.600,00
[...94]	27-03-2012	[...]	897,00
[...94]	10-04-2012	Overførsel	2.100,00
[...94]	08-05-2012	Indb. ved check	440,00
[...94]	11-06-2012	[x3]	50.000,00
[...94]	26-06-2012	Iflg. sep. advis [x4]	1.890,00
[...94]	09-07-2012	[virksomhed5] I/S	161.250,00
[...94]	24-07-2012	[virksomhed5] I/S	8.875,00
[...94]	30-07-2012	Dæk fra [person3]	1.000,00
[...94]	25-10-2012	[person2] [x5]	1.604,00
[...94]	26-11-2012	[virksomhed6]	22.695,00
[...94]	26-11-2012	[virksomhed6] retur	-46.675,00
[...94]	19-12-2012	[virksomhed6]	22.695,00
[...94]	12-04-2013	Indbetaling	20.000,00
[...67]	26-05-2011	[person4]	1.930,00
[...51]	13-12-2012	Dæk [by2]	4.000,00
[...51]	13-12-2012	[person5] [by3] / dæk	2.400,00
[...51]	23-09-2013	RD-Nr[x6]	1.446,00
[...51]	10-10-2013	[person6]	11.550,00
[...51]	10-10-2013	[virksomhed7] [by3]	4.200,00

		I alt	449.456,00

I det indsendte regnskabsmateriale kan det konstateres, at virksomheden har udstedt faktura nr. 303 på 26.775,00 kr. (inkl. moms) til [virksomhed8] A/S den 12/5-2013, jf. bilag 37. Betalingen af fakturaen ses ikke at indgå på virksomhedens bankkonti, men da virksomheden selv har medtaget den i regnskabet, så medtager SKAT også fakturaen under ”Omsætning – ydelser” i opgørelsen af indkomsten for 2013. SKAT har forsøgt at indhente samhandelsoplysninger hos [virksomhed8] A/S, men selskabet er gået under konkursbehandling den 12. juni 2013, og kurator har meddelt, at han ikke har mulighed for at indsende samhandelsoplysninger.

Udgifter

Ifølge statsskattelovens § 6 kan selskabet fratrække omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som dokumentation for omkostningerne skal virksomheden kunne fremlægge et grundbilag, jf. bogføringslovens § 9. Grundbilaget skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Af SKATs juridisk vejlednings afsnit A.B.5.3.5 fremgår følgende:

•	En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR.

•	Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.

•	Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.

•

Hvis SKAT efter gældende ret finder, at udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har SKAT dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter under hensyn til sandsynliggørelse. Se SKM2013.493.VLR, hvor skatteyderen ikke fik medhold i en påstand om, at SKATs skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi SKAT ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet.

Der er i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013 foretaget hævninger på interessenternes bankkonti, som SKAT vurderer er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Disse hævninger er posteret på ”Driftsomkostninger m/moms” og ”Driftsomkostninger u/moms”, og anses for at være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Alle udgifter, undtagen køb af fremmed arbejdskraft, i det indsendte materiale er afstemt med hævninger på bankkontiene. Det er konstateret, at der er hævninger på bankkontiene, der ikke fremgår af det indsendte materiale. SKAT har medtaget disse hævninger som driftsomkostninger m/moms i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, med mindre teksten på bankkontoen indikerer, at der er tale om private udgifter, jf. bilag 41-54. Det drejer sig om følgende beløb:

Bankkonto	Dato	Tekst	Beløb
[...32]	19-12-2013	[virksomhed9]	-13.250,00
[...48]	09-02-2011	[virksomhed10]	1.227,20
[...48]	23-03-2011	[virksomhed11] A/S	-205,45
[...33]	08-10-2013	Udlæg dæk auktion	-6.224,40
[...33]	04-12-2013	2273 dobbelt betalin	3.950,00
[...94]	17-11-2011	[virksomhed11] A/S	-29,45
[...94]	01-03-2012	[virksomhed11] A/S	-50,45
[...94]	08-03-2012	[virksomhed11] A/S	-50,45
[...94]	22-05-2012	Betal. [...05]	4.211,60
[...94]	10-07-2012	Fak. 88450 Ang. [...]	-8.875,00
[...94]	21-06-2013	Betal. [...99]	561,95
[...94]	21-06-2013	Betal. [...02]	347,40
[...94]	13-11-2013	[virksomhed11] A/S	-100,39
[...03]	26-05-2011	[virksomhed11] A/S	-750,00
[...11]	20-12-2013	[virksomhed11] A/S	-551,65
[...51]	19-09-2013	[virksomhed10]	-1.170,40
[...51]	19-09-2013	[virksomhed10]	-3.738,60
[...51]	03-10-2013	[virksomhed10]	-7.357,20

		I alt	-32.055,29

Derudover er det konstateret, at der i det indsendte materiale er medtaget hævninger, som SKAT ikke vil anerkende som driftsomkostninger. Det drejer sig om følgende beløb:

Bankkonto	Dato	Tekst	Beløb
[...03]	10-05-2011	Udbetaling	-16.000,00
[...51]	02-07-2012	Stb Brobizz DK Sjael	-218,50
[...51]	04-07-2012	Stb Brobizz DK Fyn	-166,25
[...51]	30-10-2012	Danske Faerger As	-798,00

		I alt	-17.182,75

Hævningen den 10/5-2011 på 16.000,00 kr. er sket kontant, og selv om virksomheden har oplyst, at pengene er brugt til køb af scooter, så er der ikke dokumentation herfor. Hævningen anses derfor ikke at vedrøre virksomhedens drift, hvorfor der ikke er fradrag for omkostningen.

Hævningerne den 2/7-2012, 4/7-2012 og 30/10-2012 på henholdvis 218,50 kr., 166,25 kr. og 798,00 kr. vedrører alle Storebæltsforbindelsen og færgetransport. Virksomheden har fratrukket omkostningerne med den begrundelse, at det er en omkostning, der er afholdt i forbindelse med aflevering af dæk. SKAT anser det ikke for at være dokumenteret, at virksomheden selv leverer dæk rundt omkring i landet, og hævningerne anses derfor ikke at vedrøre virksomhedens drift, hvorfor der ikke er fradrag for omkostningen.

Virksomheden har den 12. oktober 2014 indsendt notaer vedrørende køb af fremmed arbejdskraft. Notaerne er udstedt af [virksomhed1] og [virksomhed2], der begge er beliggende i Polen. Notaerne opfylder ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, da der ikke er påført sælgers danske momsregistreringsnummer selvom der påført moms på notaen. Derudover er der ikke påført pris pr. enhed og den gældende momssats.

På notaerne er der heller ikke betalingsoplysninger, og det er derfor ikke muligt at konstatere hvorledes notaerne er blevet betalt. Det har ikke været muligt at afstemme de udstedte notaer med hævningerne i banken. Derudover fremgår hverken [virksomhed1] eller [virksomhed2]’s navn af bankkontoudtogene. Det har heller ikke været muligt at afstemme kontanthævningerne med de udstedte notaer. [virksomhed1] har udstedt notaer for i alt 1.888.447,19 kr. (inkl. moms), mens [virksomhed2] har udstedt notaer for i alt 2.974.655,96 kr. (inkl. moms). Virksomheden har hævet 4.205.024,07 kr. kontant, jf. bilag 55, hvilket ikke kan dække det samlede fakturerede beløb på 4.863.103,15 kr.

Ved at sammenholde notaerne fra de polske virksomheder og fakturaerne, som [virksomhed3] har udstedt vedrørende udlejning af arbejdskraft, så kan det konstateres, at [virksomhed3] har en avance på 4 kr. pr. udfaktureret time, jf. bilag 56. [virksomhed3] har i alt udfaktureret 12.133,25 timer, hvilket giver en avance på 48.533 kr.

SKAT har den 22. oktober 2014 bedt de polske myndigheder om at få de udstedte notaer fra [virksomhed1] og [virksomhed2] verificeret. I den forbindelse er notaerne sendt til de polske myndigheder.

Den 25. november 2014 har SKAT modtaget svar fra Polen vedrørende [virksomhed1]. De polske myndigheder oplyser følgende:

•	[virksomhed1] hævder, at de ikke har udstedt de notaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de aldrig har udført arbejde for [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de aldrig har indgået kontrakter med [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1] hævder, at de ikke er momsregistreret i Danmark.
•	I forbindelse med kontrollen hos den polske virksomhed kunne det konstateres, at virksomhedens fakturaer ser meget anderledes ud i forhold til de fakturaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed1]s adresse på [adresse1] har først været gældende fra den 27. oktober 2011. Alle notaer udstedt før dette tidspunkt har derfor forkert adresse.

SKAT har ved gennemgang af systemerne ikke kunnet finde en momsregistrering i Danmark vedrørende [virksomhed1], hvilket er i overensstemmelse med [virksomhed1]s oplysning om, at virksomheden ikke er momsregistreret i Danmark.

SKAT kan konstatere, at [virksomhed1] har en hjemmeside. Ved opslag på denne hjemmeside kan det konstateres, at [virksomhed1] er en ingeniør virksomhed, der har specialiseret sig i opførelse af komplette industri installationer, rørledninger, tanke og stål konstruktioner, jf. bilag 57. Derudover kan det konstateres, at virksomhedens navn, adresse og polske momsnummer fremgår af hjemmesiden.

Den 9. juni 2015 har SKAT modtaget svar fra Polen vedrørende [virksomhed2]. De polske myndigheder oplyser følgende:

•	[virksomhed2] hævder, at de ikke kender [virksomhed3] I/S
•	[virksomhed2] hævder, at de aldrig har udført arbejde for [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed2] hævder, at de ikke har udstedt de notaer, som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] I/S.
•	[virksomhed2] hævder, at de aldrig har brugt den type regninger, som [virksomhed3] I/S har indsendt til SKAT.
•	De polske myndigheder har gennemgået [virksomhed2]’s bankkonti, og de har ikke fundet indbetalinger fra [virksomhed3] I/S.
•	De polske myndigheder har ikke kunnet finde omkostninger i [virksomhed2]’s regnskab vedrørende rejseaktivitet til Danmark.
•	De polske myndigheder har ikke kunnet finde [virksomhed3] I/S i [virksomhed2]’s debitorkartotek.

SKAT har ved gennemgang af systemerne ikke kunnet finde en momsregistrering i Danmark vedrørende [virksomhed2].

SKAT kan konstatere, at [virksomhed2] har en hjemmeside. Hjemmesiden er kun tilgængelig på polsk, hvorfor SKAT har valgt en google translate version af hjemmesiden, jf. bilag 58. Ved opslag på denne hjemmeside kan det konstateres, at [virksomhed2] beskæftiger sig med svejsning.

Ved opslag på internettet kan det konstateres, at det er muligt at finde [virksomhed2]s navn, adresse og polske momsnummer, jf. bilag 59.

Der er intet i de modtagne kontoudtog, der indikerer, at der er afholdt udgifter af betydning til køb af underleverandører. SKAT har modtaget timesedler fra én af indbetalerne, jf. bilag 11, hvilket indikerer at virksomheden har udlejet egne ansatte. Virksomhedens interessenter har haft lønarbejde ved siden af driften af virksomheden. [person2] har haft lønarbejde i 1.920 timer i 2013, 1.885 timer i 2012 og 1.603 timer i 2011. [person7] har haft lønarbejde i 1.559 timer i 2013, 1.559 timer i 2012 og 1.559 timer i 2011.

Det er SKATs vurdering, at virksomheden må have haft ansatte for at kunne udføre det udfakturerede arbejde. En stor del af virksomhedens indtægter er efterfølgende udbetalt kontant via bankerne, og det er SKATs vurdering, at kontanthævningerne er medgået til betaling af løn. I alt er der hævet 4.205.024 kr. kontant i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013, jf. bilag 55.

Interessenterne har købt et hus den 13. maj 2011, og ud fra bankkontoudtogene kan SKAT konstatere, at interessenterne bruger en del penge på at sætte huset i stand. Det er SKATs vurdering, at en del af kontanthævningerne også bruges til at sætte huset i stand.

Desuden kan det ud fra bankkontoudtogene konstateres, at interessenterne tager på flere ferier sammen med familien, bl.a. Egypten og USA, hvor SKAT også vurderer, at der anvendes en del af de penge, som er hævet kontant.

Der er ved opgørelsen af virksomhedens resultat givet et årligt udokumenteret fradrag på 10 % af ”Omsætning – ydelser”, til dækning af almindelige driftsudgifter, så som kontorhold og telefon m.v., jf. bilag 60-62. Skønnet er udøvet med baggrund i SKM.2014.581.BR, hvor der gives et skønsmæssigt fradrag på 10 % til øvrige omkostninger i en virksomhed, hvor den primære omkostning er løn, hvilket også er tilfældet i [virksomhed3] I/S. Herudover har [virksomhed3] I/S fået fradrag for de hævninger, som ud fra teksten anses for at vedrøre virksomheden.

Virksomhedens brug af sorte ansatte er behandlet i afgørelsen af 6. november 2015 vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag. På baggrund af afgørelsen af 6. november 2015 gives der et skønsmæssigt fradrag for lønudgifter, jf. statsskattelovens § 6. Det skønsmæssige fradrag fremgår af bilag 66-68.

Kørsel

[virksomhed3] I/S har den 22. september 2014 oplyst, at der ikke er medtaget fradrag for kørsel i det indsendte regnskab, da det ikke findes relevant i forhold til momsgrundlaget.

På baggrund af [virksomhed3] I/S oplysning om, at der er foretaget kørsel i virksomheden, giver SKAT et skønsmæssigt fradrag for kørsel, jf. ligningslovens § 9 B, stk.1. Følgende punkter ligger til grund for skønnet:

•	Virksomhedens adresse er sammenfaldende med interessenternes private bopæl.
•	[virksomhed3] I/S’ primære indtægtskilde er udlejning af arbejdskraft.
•	Udlejningen er hovedsagligt sket til 2 kunder – [virksomhed12] A/S og [virksomhed6] ApS. Efter samarbejdet er kommet op at stå, anses det ikke for at være nødvendigt, at afholde yderligere møder eller kun i begrænset omfang.
•	Begge interessenter har haft lønarbejde – [person7] 30 timer pr. uge og [person2] op til 37 timer pr. uge. Interessenterne har derfor ikke umiddelbart haft mulighed for at holde opsyn med de udlejede medarbejdere ligesom møder med eventuelle kunder er begrænset.
•	Der foreligger ikke en opgørelse over de faktiske udgifter vedrørende erhvervsmæssig kørsel.

SKAT giver et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 20.000 kr. pr. indkomstår. Dette svarer til, at der erhvervsmæssigt er kørt lidt over 5.000 km om året, hvis Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, anvendes.

(...)

Sammentællinger

[virksomhed3] I/S har oplyst, at de har foretaget sammentællinger af kontanthævninger og fremmed arbejde. I den forbindelse har virksomheden fundet uoverensstemmelser mellem både SKATs sammentælling og virksomhedens egen sammentælling.

Ved at gennemgå virksomhedens sammentælling vedrørende kontanthævninger kan det konstateres, at virksomheden har medtaget kontanthævninger i 2014. Denne sagsfremstilling vedrører kun perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013, og kontanthævningerne i 2014 er derfor ikke medtaget. SKAT fastholder, at den af SKAT udarbejdede sammentælling vedrørende kontanthævninger er retvisende.

Ved at gennemgå virksomhedens sammentælling vedrørende fremmed arbejde kan det konstateres, at sammentællingen er forkert. Sammentællingen giver 4.862.803,15 kr., men er kun sammentalt til 4.670.888,15 kr. Ved at sammenholde de udstedte notaer fra de polske virksomheder med virksomhedens sammentælling kan det desuden konstateres, at 2 af beløbene er medtaget med forkert beløb. Det drejer sig om beløbet på 191.915,00 kr., der ifølge notaen skal være 191.715,00 kr., og om beløbet på 19.470,00 kr., der ifølge notaen skal være 19.970,00 kr. Det betyder, at det korrekte tal for sammentællingen er 4.863.103,15 kr.

Polske virksomheder

[virksomhed3] I/S oplyser, at de efter SKATs henvendelse har haft kontakt med de polske virksomheder, som har oplyst, at de aldrig er blevet kontaktet af SKAT. SKAT har ikke forsøgt at kontakte de polske virksomheder, da SKAT i stedet har anmodet de polske myndigheder om at kontakte de polske virksomheder. Ingen af de polske virksomheder vil overfor de polske myndigheder vedkende sig, at de har handlet med [virksomhed3] I/S.

[virksomhed3] I/S oplyser, at det ikke er korrekt, når SKAT oplyser, at CVR-nummeret for [virksomhed2] kan findes på deres hjemmeside. SKAT har aldrig oplyst, at [virksomhed2]’s CVR-nummer kan findes på deres hjemmeside. I stedet har SKAT oplyst, at [virksomhed2]’s navn, adresse og polske momsnummer kan findes ved opslag på internettet.

[virksomhed3] I/S oplyser, at de har betalt kontant til de polske virksomheder for det udførte arbejde. Dette er bl.a. sket med henvisning til, at de polske virksomheder ellers ville være dårligt stillet med hensyn til sikkerhed for betalingen.

SKAT anser det for at være usædvanlig forretningsgang, at en virksomhed udbetaler næsten 5 mio. kr. kontant over en 3-årig periode til 2 polske virksomheder for udført arbejde. Såfremt virksomhederne har udført arbejde i så stort omfang for [virksomhed3] I/S, som notaerne antyder, så har virksomhederne opholdt sig så ofte i Danmark, at de ikke er dårligere stillet end danske virksomheder med hensyn til sikkerhed for betalingen.

De kontante hævninger kan ikke afstemmes med de udstedte notaer.

[virksomhed3] I/S oplyser, at det ikke er korrekt, at der er påført dansk moms på de udstedte notaer, men at der i stedet er tale om polsk moms. Såfremt der er tale om polsk moms, så er der ikke fradrag for denne moms i Danmark, jf. momslovens § 37. Ved gennemgang af notaerne kan det konstateres, at de påførte momsbeløb udgør 25 % af det fakturerede beløb ekskl. moms. Momssatsen i Polen er 23 % i perioden 2011-2013. SKAT anser det for at være usandsynligt, at 2 polske virksomheder udsteder notaer med en forkert polsk momssats over en periode på 3 år.

(...)

SKAT har kommenteret på alle de bemærkninger [virksomhed3] I/S har til beløb i opgørelserne. I den forbindelse kan det konstateres, at SKAT ikke har givet [virksomhed3] I/S medhold i bemærkningerne. SKATs opgørelser er derfor skattemæssigt enslydende med de opgørelser, der er udsendt i forbindelse med afgørelse vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT fastholder på baggrund af de svar, som er modtaget fra de polske myndigheder, at der ikke er reelt indhold i de notaer, som [virksomhed3] I/S har indsendt vedrørende [virksomhed1] og [virksomhed2]. [virksomhed3] I/S har oplyst, at der er tale om polsk moms på notaerne udstedt af [virksomhed1] og [virksomhed2]. Momssatsen i Polen er 23 %, men på notaerne er der anvendt en momssats på 25 %. SKAT anser det for at være usandsynligt, at 2 polske virksomheder udsteder notaer med en forkert polsk momssats over en periode på 3 år. Derudover kan kontanthævningerne ikke afstemmes til de udstedte notaer. Det er SKATs vurdering, at [virksomhed3] I/S selv har udarbejdet notaerne fra [virksomhed1] og [virksomhed2] for at få fradrag for underleverandører, hvorved virksomhedens resultat vil blive nedsat.

Såfremt notaerne havde haft reelt indhold kan der henvises til ligningslovens § 8Y, hvor fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betalingen sker via pengeinstitut eller betalingsinstitut med mindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. På baggrund af denne bestemmelse kan der ikke gives fradrag for notaerne udstedt af de polske virksomheder, da de er betalt kontant og alle overstiger beløbsgrænsen på 10.000 kr.

Virksomhedens resultat udgør følgende beløb, jf. bilag 66-68:

	2011		2012		2013

Resultat af virksomhed	132.058	kr.	374.618	kr.	423.232	kr.
- erhvervsmæssig kørsel	-20.000	kr.	-20.000	kr.	-20.000	kr.

Resultat af virksomhed	112.058	kr.	354.618	kr.	403.232	kr.

Det er SKATs vurdering, at overskuddet skal fordeles med 50 % til hver af interessenterne, jf. kildeskattelovens § 25A, stk. 8.

[person2] skal selvangive følgende resultat af virksomhed:

	2011		2012		2013

Resultat af virksomhed (50 %)	56.029	kr.	177.309	kr.	201.616	kr.

Selvangivet resultat af virksomhed	0	kr.	0	kr.	-16.283	kr.

Ændring af resultat af virksomhed	56.029	kr.	177.309	kr.	217.899	kr.

”(...)

Punkt 1 – overførsel mellem private konti / erhvervs konti

Klager er et I/S drevet i fællesskab af [person7] og [person2]. Der har ikke været foretaget bogføring i virksomheden. Virksomheden har kun indsendt dokumentation for indtægter og udgifter vedrørende udlejning af arbejdskraft. Der er ikke indsendt dokumentation for den resterende del af virksomhedens indtægter og udgifter, og virksomheden opgør selv disse beløb ud fra bankkontoudtog. Ved gennemgang af bankkontiene tilhørende klager, [person7] og [person2] kan det konstateres, at indtægter og udgifter sker på mange forskellige bankkonti. Virksomheden havde ikke en særskilt bankkonto før 8. oktober 2013, hvilket er efter SKAT henvendte sig. Derved er der sket en sammenblanding af økonomien mellem virksomheden, [person7] og [person2], hvilket klager også selv tilkendegiver under punkt 5 i klageskrivelsen. Det giver derfor ikke mening at tale om private og erhvervsmæssige konti.

Vi har på side 20 i afgørelsen kommenteret overførslen til kontonr. [...32] på 29.000 kr. af 28/10-2013. Oprindelig mente klager, at denne overførsel var sket fra en privat bankkonto tilhørende [person2]. Ved gennemgang af bankkontiene kan det konstateres, at [person2] ikke har en hævning på 29.000,00 kr. på hans private bankkonti omkring denne dato. Der er derimod en hævning på 29.000,00 kr. på en fælles bankkonto (kontonr. [...03]) den 31/10-2013. Denne hævning indsættes dog på en anden fælles bankkonto (kontonr. [...11]). Der ses ikke at være en overførsel fra en konto tilhørende virksomheden, [person7] eller [person2], og vi anser derfor de 29.000,00 kr. for at være omsætning, jf. momslovens § 4.

Vi har så vidt muligt posteret alle overførsler mellem konti, hvor virksomheden, [person7] eller [person2] er registreret som ejer under kategorien ”Interne overførsler”. Disse overførsler er ikke penge som overføres til eller fra tredjemand, og de er derfor ikke medtaget som hverken indtægter eller udgifter i virksomheden. Der er heller ikke beregnet moms af disse overførsler, jf. kolonnerne salgsmoms og købsmoms i bilag 41-54.

Punkt 2 (bilag 48)

Vi har på side 28 i afgørelsen kommenteret overførslen til kontonr. [...94] på 50.000 kr. af 11/6-2012. Teksten på overførslen er ”[x3]”.

Klager har ikke dokumenteret, at der er tale om indtægter, som ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder, at der er tale om omsætning, jf. momslovens § 4.

Punkt 3 (bilag 47)

Vi har på side 25 i afgørelsen kommenteret overførslen til kontonr. [...86] på 350 kr. af 2/1-2012. Teksten på overførslen er ”Overførsel”.

Klager mener, at denne transaktion ikke vedrører virksomheden, da den overføres fra et familiemedlem.

Der er sket en sammenblanding af økonomien mellem virksomheden, [person7] og [person2], hvilket klager også selv tilkendegiver under punkt 5 i klageskrivelsen. Vi har derfor været nødt til gennemgå samtlige bankkonti tilhørende virksomheden, [person7] og [person2]. Herefter har vi foretaget en vurdering af hver enkelt postering på bankkontiene ud fra den tekst, der er anført på bankkontiene.

Salg i en virksomhed kan godt ske til familiemedlemmer, se også punkt 7 (bilag 48). Dette salg skal medtages som omsætning i virksomhed, jf. momslovens § 4.

Klager har ikke dokumenteret, at der er tale om indtægter, som ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder, at der er tale om omsætning, jf. momslovens § 4.

Punkt 4 (bilag 43)

Vi har på side 21 i afgørelsen kommenteret overførslen fra kontonr. [...99] på 10.000,00 kr. af 21/1-2011. Teksten er ”Fakt. 2146 / aconto”.

Den 19/1-2011 er der indtægtsført et beløb på 10.797,50 kr. med teksten ”Faktura 2146”. Ud fra meddelelsen på bankkontoudtoget stammer pengene fra [person8]. Der er beregnet salgsmoms af denne indsætning. I første omgang havde vi vurderet, at hævningen på 10.000,00 kr. af 21/1-2011 var en deloverførsel, der blev overført til en anden konto tilhørende virksomheden, klageren eller dennes ægtefælle. Der var altså tale om en intern overførsel, der ikke medtages som hverken indtægt eller udgift i virksomheden.

Klager har indsendt et regnskab opgjort på baggrund af bankkontoudtog, jf. bilag 38. Heraf fremgår det, at klager heller ikke anser de 10.000,00 kr. for at vedrøre virksomheden.

Klager har efterfølgende den 13. september 2015 indsendt en bemærkning om, at der mangler at blive beregnet salgsmoms af denne overførsel, jf. bilag 65.

Efterfølgende har vi gennemgået bankkontiene igen, og vi har kunnet konstatere, at hævningen på 10.000,00 kr. ikke overføres til en bankkonto tilhørende virksomheden, [person7] eller [person2]. Da virksomheden ifølge det indsendte regnskab ikke anser hævningen for at vedrøre virksomheden, så har vi anset hævningen for at være af privat karakter. Hævningen medtages derfor ikke som hverken indtægt eller udgift i virksomheden. Der er heller ikke beregnet hverken salgsmoms eller købsmoms af hævningen.

Punkt 4 (bilag 45 +46)

Klager har den 22. september 2014 i forbindelse med opgørelsen af momstilsvaret for perioden 1/1-2011 – 31/12-2013 i virksomheden oplyst følgende:

”Køb og salg af biler er foregået igennem [person2]s private økonomi i perioden, det er først med indgangen til 2014 at der er medtaget en bil købt og solgt gennem virksomheden, bilerne har været indregistreret i [person2]s eget navn under ejerskabet.”

På baggrund af denne oplysning valgte vi at fjerne alle indtægter og udgifter, som vi ud fra teksten på bankkontiene vurderede vedrørte motorkøretøjer.

Punkt 5 (bilag 46)

Vi har på side 23 og 24 i afgørelsen kommenteret hævningerne på kontonr. [...33] på 16.200,00 kr. af 27/9-2013 og på 15.000,00 kr. af 15/11-2013. Teksten er ”Udlæg [virksomhed13]” og ”[virksomhed11] Auktion”.

Ved gennemgang af bankkontiene kan det konstateres, at begge hævninger er overført til kontonr. [...94], der tilhører [person2]. Der er altså tale om en intern overførsel, der ikke medtages som hverken indtægt eller udgift i virksomheden. Det er derfor ikke korrekt, at vi nægter fradrag for overførslerne med henvisning til, at der er tale om private konti.

Klager har indsendt et regnskab opgjort på baggrund af bankkontoudtog, jf. bilag 40. Heraf fremgår det, at klager heller ikke anser de 16.200,00 kr. og 15.000,00 kr. for at vedrøre virksomheden.

Punkt 6 (bilag 47)

Vi har på side 25 i afgørelsen kommenteret overførslen fra kontonr. [...86] på 33.700,00 kr. af 23/9-2013. Teksten er ”Traktor, [virksomhed14]”.

Klager har den 22. september 2014 i forbindelse med opgørelsen af momstilsvaret for perioden 1/1-2011 – 31/12-2013 i virksomheden oplyst følgende:

På baggrund af denne oplysning valgte vi at fjerne alle indtægter og udgifter, som vi ud fra teksten på bankkontiene vurderede vedrørte motorkøretøjer.

Klager har indsendt et regnskab opgjort på baggrund af bankkontoudtog, jf. bilag 40. Heraf fremgår det, at klager heller ikke anser de 33.700,00 kr. for at vedrøre virksomheden.

Punkt 7 (bilag 48)

Vi har på side 26 i afgørelsen kommenteret indsætningen på kontonr. [...94] på 55.000,00 kr. af 21/6-2011. Teksten er ”Indb. ved check”.

Klager har ikke dokumenteret, at der er tale om indtægter, som ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder, at der er tale om omsætning, jf. momslovens § 4.

Vi har på side 28 i afgørelsen kommenteret indsætningerne på kontonr. [...94] på henholdsvis 1.460,00 kr. af 9/10-2012 og 1.680,00 kr. af 27/12-2012. Teksten er henholdsvis ”dæk til riskoger” og ”fra [person9] og [person8]”.

Klager henviser til, at SKAT fremfører en lang række påstande, der er modsat rettet virksomhedens forklaring, uden at lægge transaktionernes natur og herkomst til grund. I den forbindelse henviser klager til 2 transaktioner på henholdsvis 1.460,00 kr. af 9/10-2012 og 1.680,00 kr. af 27/12-2012 vedrørende kontonr. [...94]. Ifølge klager har SKAT ikke anerkendt, at der er tale om en udgift, som ikke vedrører virksomheden. Dette er på trods af, at der ifølge klager er tale om salg af brugte dæk, fra klagers private bil, til familiemedlemmer.

Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en udgift, men i stedet er der tale om 2 indsætninger på bankkontoen, som vi har anset for at være omsætning i virksomheden. Klager henviser til, at der tale om salg af brugte dæk fra klagers private bil. Vi vil i den forbindelse henvise til det af klager indsendte regnskab opgjort på baggrund af bankkontoudtog, jf. bilag 39. Heraf fremgår det på side 4 og 5, at klager selv har anset de 2 indsætninger for at være omsætning i virksomheden. Det kan altså konstateres, at klager anerkender, at der kan være salg til familiemedlemmer, som skal medtages som omsætning, jf. momslovens § 4.

Punkt 7 (bilag 49)

Vi har på side 30 i afgørelsen kommenteret indsætningen på kontonr. [...03] på 20.800,00 kr. af 2/5-2011. Teksten er ”[person10]”.

Klager har ikke dokumenteret, at der er tale om indtægter, som ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder, at der er tale om omsætning, jf. momslovens § 4.

Indlejet arbejdskraft

Der er ikke fremkommet nye oplysninger under dette punkt.

Opsummering

Klager stiller sig uforstående overfor SKATs manglende vilje til at indgå i dialog.

(...)

Vi har i denne sag indkaldt materiale fra klager, klagers bank og klagers kunder. Derudover har vi anmodet de polske myndigheder om at verificere samhandlen med de polske virksomheder. Klager har indsendt materiale ad flere omgange, og vi har anvendt og taget stilling til materiale og øvrige oplysninger fra klager i afgørelsen.

Klager er blevet partshørt 2 gange i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens moms ligesom klager er blevet partshørt én gang i forbindelse med ansættelsen af indkomstskatten.

Det er vores vurdering, at sagen har været fuldt oplyst inden klager blev varslet ansættelsesændringen. Det er også vores vurdering, at vi har været i dialog med klager, da klager samlet set er blevet partshørt 3 gange. Klager har på intet tidspunkt meddelt ønske om et personligt møde.

I forbindelse med opgørelsen af virksomhedens resultat er der givet et udokumenteret fradrag på 10 % af posten ”Omsætning ydelser” til dækning af almindelige driftsudgifter så som kontorhold og telefon m.v., jf. bilag 60-62. Det betyder, at der er givet følgende udokumenterede fradrag:

2011

2012

2013

I alt

Udokumenterede drifts-

omkostninger

36.074

kr.

178.696

kr.

174.596

kr.

389.366

kr.

Det udokumenterede fradrag vil alt andet lige også kunne dække enkeltstående poster, hvor der er uenighed mellem SKAT og klager, hvorvidt posten vedrører virksomheden eller ej.

(...)”

Skattestyrelsen har den 8. september 2020 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1.Grov uagtsomhed

Skatteyder har i brev af 15. juni 2020, s. 3 (9. afsnit), anført, at

Det bestrides, at der foreligger grov uagtsomhed.

Skatteyder er interessent i Cvr. [...1][virksomhed3] I/S

Interessentskabet har været momsregistreret siden 5. maj 2008.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 6. november 2015 fastslået, at interessentskabet i årene 2011, 2012 og 2013 har haft omsætning, som har været momspligtig omsætning, og at der har således været aktivitet i interessentskabet medførende, at skatteyder har skullet selvangive over-/underskud af selvstændig virksomhed i årene 2011, 2012 og 2013.

Skatteyder har dog ikke selvangivet over-/underskud for selvstændig virksomhed for år 2011.

Skatteyder har dog ikke selvangivet over-/underskud for selvstændig virksomhed for år 2012.

Skatteyder har endvidere indsendt regnskaber for årene 2011, 2012 og 2013, som udviser salg og køb. Der henvises til bilag 28 – 34 i afgørelse af 6. november 2015 til interessentskabet.

Ifølge interessentskabets egne regnskaber har salg i år 2011 udgjort 487.009 kr. inkl. moms, i år 2012 udgjort 2.758.024 kr. inkl. moms og i år 2013 udgjort 2.381.737 kr. inkl. moms.

Interessentskabets aktivitet har herved haft en betydelig omfang.

Skatteyder har endvidere indsendt bankkontoudtog, som ikke stemmer med de kontoudtog, som Skattestyrelsen har modtaget fra SØIK. Se afgørelse af 15. januar 2016, side 2 (4. afsnit).

Fra interessentskabet er endvidere modtaget fakturaer fra de polske virksomheder [virksomhed1] og [virksomhed2], som disse virksomheder ikke vil vedkende at have udstedt til [virksomhed3] I/S.

Fra interessentskabet er der ikke modtaget fakturaer vedrørende varesalg og varekøb.

Skattestyrelsen fastholder herudfra, at grundlaget for de regnskaber, som er indsendt af skatteyders interessentskab, ikke opfylder bogføringslovgivningens krav til et regnskab.

Skattestyrelsen fastholder herudfra, at skatteyders manglende selvangivelse af over-/underskud for årene 2011 og 2012 kan tilsidesættes med henvisning til grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

2.Forældelse

Skatteyder har s. 6 (2. afsnit), anført, at

Ændring af skatteyders selvangivne oplysninger for år 2011 er forældet.

Ifølge Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 (skatteforvaltningsloven) § 26, stk. 1, kunne Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb

Forslag til afgørelse er udsendt den 2. december 2015 og afgørelse er udsendt 15. januar 2016. Ændring af år 2011 er således foretaget efter udløb af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvilket også er anerkendt af Skattestyrelsen i afgørelse af 15. januar 2016, s. 13 (3. afsnit), hvor Skattestyrelsen har anført, at den ekstraordinære ansættelse kun er aktuel for indkomstår 2011.

3.Frist for udsendelse af forslag til afgørelse (officialprincippet)

Skatteyder har s. 2 (1. afsnit), anført, at Skattestyrelsen ikke må udsende et forslag til afgørelse (agter), før skattestyrelsen er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre en ansættelsesændring.

Skattestyrelsen må ifølge skatteyder således have haft dette grundlag den 1. september 2014, hvor Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse nr. 1. til interessentskabet omkring momstilsvar og arbejdsgiverforhold.

Forslag til afgørelse af 1. september 2014 til interessentskabet var baseret på skøn i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet der ikke forelå regnskaber, bogføring og bilagsmaterialer for interessentskabet. Der kan henvises til forslag til afgørelse nr. 1 af 1. september 2014, side 10 øverst.

Interessentskabet reagerede på dette forslag til afgørelse den 22. september 2014 ved at indsende regnskaber, som Skattestyrelsen tidligere havde anmodet interessentskabet om at indsende (uden at dette var sket). Den 12. oktober 2014 modtages yderligere materialer, bl.a. bogføring, fakturaer (dog ikke vedrørende varesalg) og bankkontoudtog. Skattestyrelsen har således modtaget nye oplysninger fra interessentskabet, som ikke forelå på tidspunktet for udsendelse af forslag til afgørelse nr. 1, som var udarbejdet på grundlag af indhentede bankkontoudtog.

Skattestyrelsen har herefter vurderet, at disse nye oplysninger krævede yderligere undersøgelser. Det nye materiale indeholdt blandt andet fakturaer fra polske virksomheder for 4.863.102,65 kr. (inkl. moms). Der henvises til side 18 (2. afsnit) i afgørelse. Der fremgik ikke betalinger til polske virksomheder på de bankkonti, Skattestyrelsen havde gennemgået i forbindelse med udarbejdelse af forslag til afgørelse af 1. september 2014 og ifølge Skattestyrelsens opgørelse over hævninger på bankkonti, bilag 55 i afgørelse af 6. november 2015 til interessentskabet, ville hævningerne ikke kunne dække betaling for disse fakturaer.

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse side 2 (4. afsnit) vedrørende bankkontoudtog indsendt af skatteyder den 25. september 2013 anført, at

Ved gennemgangen af de indsendte bankkontoudtog kunne SKAT konstatere, at de ikke var identiske med de bankkontoudtog, som var modtaget fra SØIK. SKAT kunne konstatere, at der var ændret i beløb og tekst på de bankkontoudtog, som var indsendt af [person2].

Det kunne ud fra dette konstateres, at materiale, der blev modtaget fra skatteyder/interessentskabet, skulle underkastes nærmere undersøgelse, før materialet kunne godkendes.

Dette var derfor også tilfældet for materiale modtaget efter udsendelse af forslag til afgørelse nr. 1 til interessentskabet.

Skattestyrelsen foretog disse yderligere undersøgelser i perioden fra modtagelsen af interessentskabets bemærkninger den 22. september 2014 til udsendelse af forslag til afgørelse nr. 2 til interessentskabet den 13. august 2015.

Undersøgelserne vedrørte bl.a. de af interessentskabet oplyste polske leverandører, [virksomhed1] og [virksomhed2]. Disse undersøgelser blev foretaget via de polske skattemyndigheder.

De polske myndigheders kontakt til [virksomhed1] og [virksomhed2] viste, at disse virksomheder ikke ville vedkende sig de udstedte fakturaer indsendt af interessentskabet, eller at de nogensinde skulle have handlet med [virksomhed3] I/S.

Der kan henvises til s. 18 – 19 og side 31 (2. afsnit), i afgørelse af 15. januar 2016.

Skattestyrelsen har således ikke haft tilstrækkeligt grundlag til at foretage en opgørelse af interessentskabets resultat før sidste svar (vedrørende [virksomhed2]) var modtaget fra de polske skattemyndigheder den 9. juni 2015.

Skattestyrelsen har derfor i forslag til afgørelse nr. 2 til interessentskabet anført, at

SKATs forslag til afgørelse af 1. september 2014 annulleres og erstattes hermed af dette forslag til afgørelse.

Forslag til afgørelse blev udsendt 2. december 2015 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, omkring ansættelsen blev anført værende grundlag for ændringer for indkomstår 2011 (ændring for år 2012 og 2013 var indenfor fristen i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1). Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal et forslag, der er baseret på skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, udsendes senest 6 måneder efter skattestyrelsen var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Forslag til afgørelse er udsendt 5 måneder og 22 dage efter dette kundskabstidspunkt (9. juni 2015), og fristen er således overholdt.

Afgørelse er udsendt den 15. januar 2016, som er under 3 måneder efter udsendelsen af forslag til afgørelse. Frist i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 2. punktum, omkring udsendelse senest 3 måneder efter udsendelse af forslag til afgørelse er således overholdt.

4.Varslingsfristen – 6 måneder

Skatteyder har side 4 (8. og 10. afsnit) anført, at

Derimod begynder 6-månedersvarslingfristen allerede på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på det forhold, der begrunder fristgennembruddet.

Varslingsfristen løber altså fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Skatteyder henviser til SKM2018.481 HRD, hvoraf det fremgår, at

..., at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5

Højesteret lægger ... til grund, at Skat den ..., hvor de modtaget oplysninger fra [finans1] ..., alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, ... Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse ... Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A.

Skattestyrelsen har, jævnfør ovenstående gennemgang under punkt 3, været nødsaget til at foretage yderligere undersøgelser af det materiale, der blev modtaget fra skatteyder den 12. oktober 2014, idet skatteyder tidligere havde indsendt dokumentation, hvori der var fundet fejl.

Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet først indtrådte den 9. juni 2015.

5.Øvrige indkomstændringer – rentabilitet/overskudsgrad

Skatteyder har side 6 (9. afsnit) anført, at Skattestyrelsen har anset interessentskabet for yderst rentabel.

Skatteyder har sammenlignet interessentskabets skønnede resultater med [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17] og er kommet frem til, at Skattestyrelsen samlede skønnede resultat fraviger væsentlig fra branchenormen

Skattestyrelsens skøn over interessentskabets resultater er lavet ud fra indsætninger på bankkonti. Det er således faktiske forhold, der har dannet grundlaget for skønnet.

Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at skønnet er foretaget korrekt.

6.Øvrige indkomstændringer – vedr. bilagshenvisninger i brev af 15. juni 2020

Biler / varevogne – vedr. bilag 5 og 8 i brev af 15. juni 2020

I afgørelse af 6. november 2015 til [virksomhed3] I/S har Skattestyrelsen side 12 (8. afsnit) anført, at

SKAT har dog alligevel besluttet at flytte alle indtægter og udgifter vedrørende biler til indehavernes privatøkonomi.”

Skattestyrelsen har endvidere i afgørelse af 6. november 2015 til [virksomhed3] I/S og i afgørelse af 15. januar 2016 til [person2] under flere punkter (f.eks. bilag 45, 46, 47 og 48) anført, at

SKAT stiller sig uforstående overfor virksomhedens ønske om at få fradrag, da virksomheden tidligere har oplyst, at al handel med biler er sket i privat regi, og der er derfor ikke fradrag for omkostninger, jf. statsskattelovens § 6.

Vedrørende VW Passat:

Skatteyder har anført, at personbilen er indkøbt privat.

Vedrørende Iveco Daily (ladvogn):

Skatteyder har anført, at varevognen er indkøbt privat.

Vedrørende Saab 9-5:

Skatteyder har anført, at bilen er indkøbt privat.

Vedrørende Suzuki Grand Vitara:

Skatteyder har anført, at varevognen er indkøbt som firmabil til [person11] og derfor videresolgt til Instrutech, hvor [person11] er ansat.

Da Skattestyrelsen har anset køretøjerne for værende private, jf. ovenstående, er baggrund for skatteyders indsendelse af disse bilag derfor ikke klarlagt.

Skattestyrelsen indstiller derfor punktet til stadfæstelse.

b.	Altan - vedr. bilag 6 i brev af 15. juni 2020

Der er indkøbt to altaner fra [virksomhed4] A/S (se bilag 6).

Skattestyrelsen har medtaget handlen (salg og indkøb) omkring altaner således (afgørelse af 15. januar 2015 s. 14):

Bilag 48:	se side 18	161.250 kr.	heraf salgsmoms	32.250 kr.	Indtægt	129.000 kr.
Bilag 48:	se side 23	-130.000 kr.	heraf købsmoms	26.000 kr.	Udgift	104.000 kr.
Bilag 48:	se side 24	-70.000 kr.	heraf købsmoms	14.000 kr.	Udgift	56.000 kr.

Underskud		-31.000 kr.
Momstilsvar	-7.750 kr.

Herudover indgår der en yderligere indbetaling fra [virksomhed5] I/S på 8.875 kr. inkl. moms på bankkontoudtoget (se bilag 48 s. 19)	1.775 kr.	7.100 kr.

Herved har der været et momstilsvar/tab på salget	-5.975 kr.	-23.900 kr.

i henhold til Skattestyrelsens beregning ud fra bank- kontoudtoget

Der er indsendt dokumentation vedrørende korrespondance mellem parternes advokater, hvoraf det fremgår, at der er et tilbud på 90.000 kr. pr. klient til endelig afgørelse af sagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med kundens advokats mail af 30. maj 2012 kl. 14.39 (se bilag 6.5) er indgået forlig om, at kunderne til endelig afregning har skullet betale 90.000 kr. * 2, i alt 180.000 kr. inkl. moms. Ifølge ovenstående har Skattestyrelsen medregnet en omsætning på 170.125 inkl. moms.

Skattestyrelsen har således medtaget et mindre beløb end der ifølge bilag 6.5 fra skatteyder er indgået forlig om.

Skattestyrelsen indstiller derfor de skønnede beløb (omsætning, udgifter, salgsmoms og købsmoms) til stadfæstelse.

c.	Mandskabsudlejning – [virksomhed18] – vedr. bilag 7 i brev af 15. juni 2020

Bilag 7 er en faktura fra [virksomhed3] I/S til [virksomhed18] om mandskabsudlejning i uge 16 og 17 år 2013.

Der er ikke indsendt yderligere materiale vedrørende punktet og skatteyder har ikke kunnet fremlægge nyt omkring dette punkt

Skattestyrelsen indstiller derfor punktet til stadfæstelse.

d.	Salg af dæk [virksomhed19] vedr. bilag 9.1, 9.2 og 9.3 i brev af 15. juni 2020

Ifølge mail fra [virksomhed20] AG er der købt dæk for 5.655,36 (inkl. tysk moms 902,96 kr.).

Den tyske moms er her en udgift for interessentskabet (ses ikke tilbagesøgt).

Der kan henvises til bilag 54, hvor dette køb ses medtaget i udgifter for den 25. april 2013.

Der kan henvises til bilag 54, hvor købsmoms vedrørende dette køb ses medtaget den 25. april 2013.

[virksomhed21] og [virksomhed10] er en del af [virksomhed20] AG, som er et tysk selskab.

Fakturaen vedrørende dette dækindkøb (RD / Ordrenr. [x7]) er udstedt den 22. april 2013. Pris i alt 5.655,36 kr.

Beløbet er opgjort således: 4 stk. Continental dæk a 1.188,10 kr. i alt 4.752,40 kr.

Moms – 19 % i alt 902,96 kr.

i alt 5.655,36 kr.

Der er således opkrævet tysk moms på denne faktura. Ingen dansk virksomhed kan opkræve tysk moms på varer leveret i Danmark. Fakturaen er udstedt til [virksomhed3] I/S.

Leverandøren ([virksomhed21]/[virksomhed10]/[virksomhed20]) er således tyskdrevet og har således ikke anset [virksomhed3] I/S for værende en momspligtig virksomhed.

Tysk opkrævet moms kan ikke medtages i den danske købsmoms.

Moms fejlopkrævet af en udenlandsk virksomhed kan kun korrigeres ved henvendelse til den udenlandske virksomhed, som så skal udstede en kreditnota og en ny faktura og samtidig indberette salget til listesystemet.

Fejlopkrævet moms kan ikke tilbagesøges via reglerne i Bekt. til momsloven §§ 24 – 27.

Da [virksomhed3] I/S ikke har anmodet den tyske leverandør om korrektion, er interessentskabets indkøbspris 5.655,36 kr. og der er ingen fradragsberettiget købsmoms.

Interessentskabet har haft en betydelig samhandel omkring dæk med [virksomhed21]/[virksomhed10]/[virksomhed20].

Der har ikke været fremlagt købsfakturaer vedrørende disse køb ved [virksomhed21]/[virksomhed10]/[virksomhed20].

Skattestyrelsen har dog i afgørelse af 6. november 2015 skønnet, at alle handler for værende med dansk moms og har derfor indrømmet købsmoms (20 % af hævningen på bankkonti vedrørende ovenstående dækhandelsselskab) i afgørelsen.

Ifølge den af [virksomhed3] indsendte faktura fra leverandøren (se bilag 9.1) var det dog tysk moms, der blev opkrævet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at leverandøren også i år 2011 og 2012 og hele år 2013 har leveret til interessentskabet med tysk moms.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at interessentskabets omkostninger og købsmoms ændres.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets omkostninger år 2011 til yderligere 1.369 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 1. halvår 2011 nedsat med 287 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 2. halvår 2011 nedsat med 1.082 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets omkostninger år 2012 til yderligere 17.142 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 1. halvår 2012 nedsat med 8.973 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 2. halvår 2012 nedsat med 8.169 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets omkostninger år 2013 til yderligere 55.381 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 1. halvår 2013 nedsat med 30.718 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms 2. halvår 2013 nedsat med 24.663 kr.

i henhold til statsskattelovens § 6 og momslovens § 37 (modsætningsvis).

Se vedlagte bilag vedrørende ændringerne pr. år og pr. halvår.

Dækkene er videresolgt til [virksomhed19] for 8.800 kr. Der er angivet moms (1.760 kr.) i den mail (bilag 9.2), som interessentskabet sender til [virksomhed19]

Salget er medtaget i Skattestyrelsens opgørelse af omsætning varer og salgsmoms.

Der kan henvises til bilag 48, hvor dette salg ses medtaget i indtægter for den 30. april 2013.

Der kan henvises til bilag 48, hvor salgsmoms vedrørende dette salg ses medtaget den 30. april 2013.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

e.	Mandskabsudlejning ([virksomhed22]) – vedr. bilag 10 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

f.	Mandskabsudlejning ([virksomhed12]) – vedr. bilag 11 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

g.	Mandskabsudlejning ([virksomhed6]) – vedr. bilag 12 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

h.	Mandskabsudlejning ([virksomhed23]) – vedr. bilag 13 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

[finans2] – markering med streg (på bilag 14) – vedr. bilag 14 i brev af 15. juni 2020

Bilaget er et kontoudtog fra [finans2] med understregning anført ud for en hævning på kr. 12.500 – bilaget var vedlagt afgørelsen (som bilag 14) uden denne understregning.

På bilag 41, som er Skattestyrelsens behandling af dette kontoudtog for år 2013, er beløbet 12.500 kr. anført under ”Hævet kontant”. Beløbet er således ikke medtaget under Udgifter eller Købsmoms i dette bilag / afgørelsen.

Baggrund for [virksomhed3] understregning er ikke klarlagt for Skattestyrelsen.

j.	Diverse bankkontoudtog – vedr. bilag 14 - 27 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

k.	Regnskab 2011, 2012 og 2013 – mandskabsudlejning – vedr. bilag 28 - 30 i brev af 15. juni 2020

Bilag 28 – 30 er tidligere indsendt af interessentskabet. Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

l.	Regnskab 2011, 2012 og 2013 – dæk – vedr. bilag 31 - 33 i brev af 15. juni 2020

Bilag 31 – 33 er tidligere indsendt af interessentskabet. Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

m.	Oversigt (samlet salg) 2011, 2012 og 2013 – vedr. bilag 34 i brev af 15. juni 2020

Bilag 34 er tidligere indsendt af interessentskabet. Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

n.	Eksempel på dokumentation – vedr. bilag 35.1 i brev af 15. juni 2020

Det er anført i brev af 15. juni 2020, at det indsendte bilag er et eksempel på dokumentation fra kendt dansk virksomhed med tilknyttet reg. revisor, og at dette bilag skulle vise, at interessentskabet har handlet i god tro.

Baggrund for indsendelse af dette bilag, som ikke synes at have med interessentskabet at gøre, er ikke klarlagt.

o.	[virksomhed6] – vedr. bilag 35.2 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

Der henvises af skatteyder til bilag 12.

p.	[virksomhed12] – vedr. bilag 35.2 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

Der henvises af skatteyder til bilag 11.

q.	[virksomhed1]– vedr. bilag 35.2 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

Der henvises af skatteyder til bilag 57.1.

r.	Bilag 36 – vedr. bilag 36 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

Der henvises af skatteyder til bilag 12, 11, 57.1 og 58.

Vedrørende [virksomhed8] er der ikke fremlagt yderligere materiale.

Skattestyrelsen har omtalt [virksomhed8] A/S s. 14 (2. afsnit). Der henvises hertil.

s.	Bilag 37 – vedr. bilag 36 i brev af 15. juni 2020

Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

Der henvises af skatteyder til bilag 12, 11, 10, 7.1, 13, 57.1 og 58.

Vedrørende [virksomhed8] er der ikke fremlagt yderligere materiale.

Skattestyrelsen har omtalt [virksomhed8] A/S s. 14 (2. afsnit). Der henvises hertil.

t.	Regnskab 2011, 2012 og 2013 – dæk – vedr. bilag 38 - 40 i brev af 15. juni 2020

Bilag 38 – 40 er tidligere indsendt af interessentskabet. Der er ikke indkommet yderligere materiale vedrørende dette punkt.

u.	Overførsel mellem interne konti – vedr. bilag 41.1 i brev af 15. juni 2020

Der er indsendt bankkontoudtog vedrørende [finans1], konto [...03], side 1. På bilaget er en transaktion den 31. oktober 2013 fremhævet. Der er hævet kr. 29.000 på kontoen denne dato.

Endvidere er indsendt bilag 41, som er Skattestyrelsens behandling af [finans2], konto [...32]

Det er i brev af 15. juni 2020 fra skatteyder anført, at det er en overførsel mellem interne konti:

•	Fra [person2]s private konto i [finans2] (ukendt konto)
•	Til konto [...32] – erhvervskonto i [finans2] – se bilag 41

Umiddelbart synes hævningen på [finans1] konto [...03] 29.000 kr. med kontoteksten ”Budgetkonto” således ikke at have med den transaktion, som skatteyder anfører skulle være sket mellem to [finans2] konti.

Dette understøttes endvidere af, at

hævning i [finans1] af 29.000 kr. er sket 31.10.2013

indsætning i [finans2] af 29.000 kr. er sket 28.10.2013

Hævning i [finans1] af 29.000 kr. den 31.10.2013 (se bilag 49) ses endvidere overført til [finans1] konto [...11] den 31.10.2013. På begge konti er anført ”Budgetkonto”.

Der henvises til afgørelse af 15. januar 2016, side 21.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne (bilag 41) til stadfæstelse.

v.	Overførsel mellem interne konti – vedr. bilag 41.2 i brev af 15. juni 2020

Der ikke indsendt yderligere materiale vedrørende punktet.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

w.	[virksomhed24] – vedr. bilag 42 i brev af 15. juni 2020

Der er indsendt mail fra [virksomhed24] B.V (fakturanr. [...55]).

Mailen er sendt til [person2], [virksomhed3], cvr. [...1], og vedrører visitkort og små stempler for i alt 54,76. Der er ikke beregnet moms på fakturaen, idet det er en handel mellem erhvervsdrivende i to EU-lande.

Udgiften er i opgørelsen for år 2011 medtaget som er privat udgift.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets omkostninger til yderligere 54,76 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms til yderligere (25 %) 13,69 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets Moms af EU-køb til yderligere 13,69 kr.

Bilag – vedr. bilag 43 i brev af 15. juni 2020

1.Dæk til [person12]

På bilag 43 er omsætning vedrørende dæk til [person12] medtaget med kr. 1.009,49 inkl. moms. Salgsmoms medtaget til 201,89 kr.

Den 19. januar 2011 er samme beløb fraført bankkontoen med teksten ” Dæk til [person12].”

Der er ikke indsendt dokumentation for, at denne indbetaling vedrørende dæk skulle være annulleret ved en kreditnota, og at indbetalingen den 7. januar 2011 er tilbageført til fakturamodtager den 19. januar 2011.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

2.Faktura 2146

Der henvises til afgørelse af 15. januar 2016 side 21 - 22.

3.Faktura 2145

Beløbet 2.750 inkl. moms er medtaget i interessentskabets omsætning og vedrører F2145. Skatteyder anfører selv i brev af 15. juni 2020, at dette er faktura 2145.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at denne faktura skulle være annulleret ved en kreditnota, og at indbetalingen den 20. januar 2011 er tilbageført til fakturamodtager den 21. januar 2011.

Det er dog korrekt, at der fraføres [finans3] konto [...99] (se bilag 43) 2.750 kr. den 21.01.2011 (tekst Fakt. 2145).

Samme beløb er indsat den 21.01.2011 på [finans3] konto [...48] (med teksten Fakt. 2145) (se bilag 42).

Det er således en overførsel mellem to konti tilhørende [person7] og [person2].

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

4.Salg af senior scooter

Beløbet 10.995,50 inkl. moms er medtaget i interessentskabets omsætning og vedrører en indsætning fra [by4] Kommune. Interessentskabet anfører i brev af 15. juni 2020, at dette er et salg af privat indbo – en senior scooter til borger i [by4] Kommune, hvor kommunen har betalt for denne.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at denne overførsel skulle vedrøre salg af en scooter og / eller at denne scooter skulle være privat anskaffet.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

5.Faktura 2148

Beløbet 949,00 inkl. moms er medtaget i interessentskabets omsætning og vedrører Faktura nr. 2148 – [person13] (bilag 42, hvor navnet er anført). Skatteyder anfører selv i brev af 15. juni 2020, at dette er faktura 2148.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at denne faktura skulle være annulleret ved en kreditnota, og at indbetalingen den 4. april 2011 er tilbageført til fakturamodtager den 7. april 2011.

Det er dog korrekt, at der fraføres [finans3] konto [...99] (se bilag 43) 949 kr. den 07.04.2011 (tekst Fakt. 2148).

Samme beløb er indsat den 07.04.2011 på [finans3] konto [...48] (med teksten Fakt. 2148-[person13]) (se bilag 42).

Det er således en overførsel mellem to konti tilhørende [person7] og [person2].

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

y.	Bilag – vedr. bilag 44, 45 og 46 i brev af 15. juni 2020

Der ikke indsendt yderligere materiale vedrørende punkterne.

z.	Bilag – vedr. bilag 47 i brev af 15. juni 2020

Vedrørende bilag 47.1 anfører skatteyder, at bilaget vedrører et beløb, der er indsat kontant i banken til dækning af overtræk på Mastercard.

Der foreligger ingen dokumentation for, hvor [person7] har fremskaffet dette beløb.

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

Vedrørende bilag 47.2 anfører skatteyder, at bilaget vedrører et beløb, der er indsat kontant i banken og efterfølgende en intern overførsel til bankkonto [...38].

Der foreligger ingen dokumentation for, hvor [person7] har fremskaffet dette beløb (indsat kontakt i banken).

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

æ. Bilag – vedr. bilag 48 i brev af 15. juni 2020

Vedrørende bilag 48.1 Indsat ved check:

Vedrørende bilag 48.1 anfører skatteyder, at bilaget vedrører forudbetaling for køb af motorcykel. Der foreligger ingen papirer på denne motorcykel ifølge skatteyder (er til banebrug).

Det bemærkes, at der er anført ”forudbetaling for køb af motorcykel”. I afgørelse af 15. januar 2016 side 26 er anført ”privat salg af MC”.

Det bemærkes, at beløbet er en indbetaling på bankkonto ved check. Beløbet er altså ikke en intern overførsel mellem familiens bankkonti.

Der foreligger ingen dokumentation for, hvor [person2] har fremskaffet dette beløb (indsat pr. check i banken).

Checken er endvidere ikke fremlagt. Det bemærkes, at der i år 2011 er solgt en SuzukiVZ1500, som dog ikke er den maskine, der er vedlagt billede af i skatteyders indlæg (bilag 48.1).

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

Vedrørende bilag 48.2 Indsat på [person2]s private konto

Dette er ifølge skatteyder en indbetaling fra [person14], som er til dækning af køb af bil til [person14].

Der foreligger ingen dokumentation for, at indbetalingen skulle vedrøre et køb af en bil for [person14].

Skattestyrelsen indstiller derfor omsætning og salgsmoms medtaget i opgørelserne til stadfæstelse.

Vedrørende bilag 48.3 Udgift til advokat [person15]

Der er forelagt en faktura fra cand jur [person15], [virksomhed25], cvr. [...2].

Endvidere er der fremlagt en kort korrespondance mellem [person2] og [person15]. Af denne ene mail fremgår det, at [person15] har været involveret i den juridiske bedømmelse af forholdene omkring salget af altaner. Ordene ”[...]” og ”Altaner” er nævnt i mailen fra [person15].

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets omkostninger forhøjet med 4.995 kr.

Skattestyrelsen indstiller interessentskabets købsmoms forhøjet med 1.249 kr.

Vedrørende bilag 48.4 Udgift

Ifølge interessentskabet vedrører betalingen en udgift vedrørende køb ved [virksomhed21], i alt 4.139,60 kr.

Betaling skulle være sket til bankkonto [...01], med kontoteksten RD [x8]. Bankkontoen tilhører [virksomhed21], en del af [virksomhed20] AG.

Der henvises til ovenstående afsnit d.

ø. Bilag 57.1 vedlagt materiale indsendt af interessentskabet

Bilag 57.1 er et bilag udstedt af [virksomhed1] den 06.11.2014.

Bilaget er på polsk.

Bilaget er udstedt til de polske skattemyndigheder i forbindelse med myndighedens undersøgelse af Skattestyrelsens bistandsanmodning vedrørende [virksomhed1]s samarbejde med [virksomhed3].

Skattestyrelsen har ikke set dette dokument tidligere og bilaget er ikke udsendt til [virksomhed3] I/S af Skattestyrelsen.

I bilaget anfører [virksomhed1] bl.a., at

Vi har ikke leveret tjenester til det danske firma [virksomhed3] DK[...1]
Vi har aldrig haft nogen mundtlig eller skriftlig kontrakter med dette firma
Vi har ikke udstedt nogen fakturaer til ovennævnte virksomhed
Kopier af fakturaer, der blev præsenteret for os, blev bestemt ikke skrevet ud af os
...

Dette er også anført i de polske skattemyndigheders svar på bistandsanmodningen – se denne s. 8.

Der vedlægges en oversættelse af dette bilag. Oversættelsen foretaget af Skattestyrelsen.

å. [virksomhed2] – vedr. bilag 58 i brev af 15. juni 2020

Der ikke indsendt yderligere materiale vedrørende punktet.

1.Brug af ligningslovens § 8Y

Skatteyder har side 6 (8. afsnit) anført, at det ex tuto skal bemærkes, at fradragsreglen i ligningslovens § 8Y først kan benyttes med virkning fra 1. juli 2012, hvor loven blev indført.

Der er af Skattestyrelsen henvist til ligningslovens § 8Y i afgørelse 15. januar 2016 til [person2].

Det er korrekt, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y er indsat med virkning fra 1. juli 2012 og medfører, at skattemæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut, eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms.

Det bemærkes, at ligningslovens § 8Y ikke bruges som grundlag for ændringer i afgørelse af 15. januar 2016.

2.Bilag R - boliglån

Boliglånet den 9. oktober 2013 er ikke medtaget i omsætning i interessentskabet. Se bilag 51.

3.Udlejning af ejendom

3.1Udlejning af ejendom - Forkert opgjort huslejeindtægt

I Punkt 5 i indlæg af 15. juni 2020 har skatteyder oplyst, at huslejeindtægten for år 2013 er korrekt opgjort til 69.792 kr.

Skattestyrelsen har opgjort huslejeindtægten til 12 mdr. a 5.816 kr., i alt 69.792 kr. Disse beløb indgår som indsætninger på bankkonto [...11].

I Punkt 5 i indlæg af 15. juni 2020 har skatteyder oplyst, at huslejeindtægten for år 2012 er opgjort forkert, idet der i år 2012 er indbetalt 63.000 kr. (12 mdr. 5.250 kr.).

Der er indsendt huslejekontrakt, hvoraf fremgår, at husleje inkl. varme, vand, antennebidrag og telefon udgør 5.250 kr. pr. mdr., i alt 63.000 kr. pr. år. Huslejen er fastsat separat til 4.050 kr.

Ifølge indsætningerne på bankkontoen er der indsat 5.816 kr. i alt 11 gange, i alt 63.976 kr.

Ifølge indsætningerne på bankkontoen er der indsat 5.587 kr. i alt 1 gang, i alt 5.587 kr.

Ifølge bankkontoen er der til [person1] vedrørende varme udbetalt 1.400 kr.

I alt vedrørende udleje til [person1] 68.163 kr.

Baggrund for afvigelsen af lejekontrakten har det ikke været muligt at fastslå. Men den indbetalte husleje 5.816 kr. er den samme, som skatteyder har oplyst værende korrekt for år 2013. Der henvises til opgørelse i bilag 50.

Skattestyrelsen fastholder herudfra, at indtægten vedrørende udleje til [person1] for år 2012 har været 68.163 kr.

3.2Udlejning af ejendom - udgifter indeholdt i huslejen

I Punkt 5 i indlæg af 15. juni 2020 har skatteyder oplyst, at der i de ændringer, som Skattestyrelsen foretog i afgørelse af 15. januar 2016, ikke var medtaget udgifter til bl.a. el, gas, vand, bredbånd, forbrugsudgifter, spildevand, renovation, telefon.

Disse udgifter er ifølge huslejekontrakten indeholdt i huslejen for [person1].

I henhold til ovenstående Punkt 9.1 har Skattestyrelsen fastholdt, at huslejeindtægten for år 2012 er 68.163 kr.

I afgørelse af 15. januar 2016, side 36 – 39, har Skattestyrelsen gennemgået skatteyders muligheder for opgørelse af resultat af udlejningen til [person1] (skematisk opgørelse eller regnskabsmæssig opgørelse).

Idet der ikke forelå et regnskab og bilag hertil for udlejningen, er resultatet opgjort skematisk. Dette har bevirket, at der er opgjort følgende resultat af udlejningen:

År 2012 År 2013

Husleje 68.163 kr. 69.792 kr.

Bundfradrag 1,33 % af kr. 1.650.000, min. - 24.000 kr. - 24.000 kr.

Resultat 44.163 kr. 45.792 kr.

Resultat pr. skatteyder (50 %) 22.081 kr. 22.896 kr.

I henhold til skatteyders brev af 15. juni 2020 til Skatteankestyrelsen har skatteyder opgjort et resultat, som både bruger den skematiske opgørelse (bundfradrag 24.000 kr.) og den regnskabsmæssige opgørelse (forbrug 14.400 kr.).

En skatteyder skal vælge enten den skematiske opgørelse, som her giver et fradrag på 24.000 kr., eller den regnskabsmæssige opgørelse (her af skatteyder skønnet til et fradrag på 14.400 kr.).

Skattestyrelsen skal orientere om, at der altid kan overgås til den regnskabsmæssige opgørelse senere. Derimod kan der ikke ændres til den skematiske opgørelse, hvis der først er valgt den regnskabsmæssige opgørelse.

Ud fra skatteyders brev til Skatteankestyrelsen synes det som om skatteyder ønsker at overgå til den regnskabsmæssige opgørelse medførende, at det skattemæssige resultat ifølge skatteyder vil blive således:

År 2012 År 2013

Husleje 68.163 kr. 69.792 kr.

Udgifter (ekskl. ejendomsskatter) - 14.400 kr. - 14.400 kr.

Resultat 53.763 kr. 55.392 kr.

Resultat pr. skatteyder (50 %) 26.881 kr. 27.696 kr.

Skattestyrelsen skal bemærke, at skatteyder har opgjort udgifter vedrørende ejendommen til

år 2012 28.563 kr., hvortil skal tillægges ejendomsskat 2.739 kr., i alt 31.302 kr.

år 2013 30.802 kr., hvortil skal tillægges ejendomsskat 2.739 kr., i alt 33.541 kr.

Der tillægges en forholdsmæssig andel af ejendomsskatten (grundskyld), da skatteyder ikke har medtaget ejendomsskatten i skatteyders indlæg til Skatteankestyrelsen.

Det skal dog bemærkes, at Skatteyder skønsmæssigt har henført 14.400 kr. af udgifterne til den udlejede del af ejendommen. Herved udgør fradraget 46,0 % af udgifterne for år 2012 og 42,9 % i år 2013.

Ifølge BBR har ejendommen et samlet beboelsesareal på 263 m2, hvoraf 190 m2 udgør stuen og førstesal og 73 m2 udgør tagetagen. [person1] har ifølge lejekontrakt rådighed over en lejlighed med 3 værelser på i alt 70 m², formentlig tagetagen på 73 m².

Den udlejede del af ejendommen udgør således ikke 46 %, men derimod 73 m² / 263 m², i alt 27,7 %.

Ud fra dette kan et regnskabsmæssigt resultatet opgøres således:

År 2012 År 2013

Husleje ² 68.163 kr. 69.792 kr.

Udgifter (27,7 %) - 8.671 kr. - 9.291 kr.

Resultat 59.492 kr. 60.501 kr.

Resultat pr. skatteyder (50 %) 29.746 kr. 30.251 kr.

Den regnskabsmæssige opgørelse medfører således, at skatteyder skal forhøjes med 7.665 kr. for år 2012 og 7.355 kr. for år 2013.

4.Anmodning om berosættelse af videre sagsbehandling

Skatteyder har side 6 anført, at det bestrides, at arbejdet ikke skulle være udført af (polske) underentreprenører.

Dette skulle have bevirket, at skatteyder har planlagt en rejse til Polen for at få fremskaffet dokumentation fra [virksomhed1] og [virksomhed2].

Af dette link: https://polen.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19/ Rejserestriktioner fremgår det, at Polen har ophævet indrejseforbuddet for alle EU- og EFTA-borgere fra lørdag den 13. juni 2020.

Skatteyder har således dags dato haft over 2 måneder til at gennemføre denne rejse.

Skattestyrelsen skal endvidere anføre, at skatteyder har haft over 41/2 år hertil fra udsendelse af afgørelsen til dags dato.

5.Subsidiær påstand

Skatteyder har anmodet om at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Se side 1, første afsnit.

(...)”

Skattestyrelsen har den 7. marts 2022 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Indlæg af 11. november 2020 (til Skattestyrelsens bemærkninger af 8. september 2020):

Skattestyrelsen har den 8. september 2020 indsendt bemærkninger til skatteyders indlæg af 15. juni 2020. Skatteyder har den 11. november 2020 indsendt indlæg hertil.

Indledningsvis behandles fristreglerne. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til advokatens indlæg herom, men kan henvise til tidligere indsendte bemærkninger herom.

Herefter anfører advokaten, at [virksomhed3] I/S har haft kontakt til [virksomhed1] Sp.j. i år 2020, og at dette selskab har indsendt følgende pr. mail:

”In response to our talk in the office, I can confirm that at the indicated time we actually had several workers located in Denmark located at [virksomhed3]’s Company. At the same time I have to inform you that our company [virksomhed1] Sp.j. has no documentation for this work, which was also confirmed by the Polish Tax Office during they controlled us.

I'm sorry not be of any help, to you in these matters, but all documentation is removed from archive.”

Dette selskab har ikke således ikke kunnet indsende dokumentation for det arbejde, som ifølge selskabet skulle være udført for [virksomhed3] I/S.

Samtidig har selskabet dog, med baggrund i Skattestyrelsens bistandsanmodning til de polske myndigheder, tidligere oplyst til de polske myndigheder, at

(...)

Our taxpayer [virksomhed1] Spôlka Jawna tax identification number: [...44] claims that

•	Our taxpayer did not issue the invoices in question
•	Our taxpayer has never rendered services to the company [virksomhed3], DK[...1]
•	Our taxpayer has never concluded any contracts with [virksomhed3] DK[...1]
•	Our taxpayer is not registered in Denmark for the purposes of the VAT

Moreover it was established during the audit that:

•	Layout of invoices issued by our taxpayer I s completely different from those sent by you
•	The address: [adresse1] (appearing on documents issued since 06.09.2011) is valid only from 27.10.2011 (the company changed the addres of seat on that day)

Dette svar er afsendt af de polske myndigheder den 20. november 2014. På dette tidspunkt er der ikke tvivl om, at selskabet skulle have opbevaret bilagsmaterialet for år 2011 – 2014 (sidste faktura, som der blev anmodet om oplysninger vedrørende, var udstedt 7. januar 2014).

Advokaten anfører med baggrund i [virksomhed1] Sp.j.s mail af 24. august 2020, at

De svar, som de polske skattemyndigheder har fået fra de polske underleverandører, kan derfor ikke tillægges nogen betydning, og det bevirker – allerede af den grund - at SKAT ikke har ført det skærpede bevis for, at SKAT på objektivt grundlag kan fratage [virksomhed3] retskravet på momsfradrag for de afholdte udgifter,

Skattestyrelsen skal anføre, at [person2] i mail af 20. juni 2020 kun har spurgt ind til samarbejde med [virksomhed1] Sp.j. i årene 2013 – 2015.

Skattestyrelsen skal anføre, at SKAT den 1. september 2014 udsendte forslag til afgørelse omkring årene 2011 – 2013. På dette tidspunkt måtte [virksomhed3] I/S således have haft kontakt til [virksomhed1] Sp.j., da [person2] i mail af 20. juni 2020 jo spurgte ind til samarbejdet for år 2013 – 2015. At der så skal gå 6 år, før [person2] spørger nærmere ind til [virksomhed1] Sp.j.s aktiviteter i [virksomhed3] I/S’ regi, synes ikke plausibelt med henvisning til de beløb, ændringerne for [virksomhed3] I/S repræsenterer.

Skattestyrelsen skal da også anføre, at det synes underligt, at [virksomhed1] Sp.j. i år 2020 kan genkende / huske, at selskabet havde udstationeret medarbejdere ved [virksomhed3] I/S i år 2013 - 2015, da [virksomhed1] Sp.j. i år 2014 ikke kendte til [virksomhed3] I/S og de fakturaer, som blev forelagt [virksomhed1] Sp.j. af de polske skattemyndigheder for år 2011 - 2014, herunder en faktura, som var udstedt maks. 10 måneder før bilagene blev forelagt selskabet.

Afslutningsvis anfører advokaten under en subsidiær påstand, at

realiteten må her gå forud for formaliteten.

Realiteten er i henhold til Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] Sp.j. tidligere har oplyst, at de hverken kendte til [virksomhed3] I/S eller den type fakturaer, som de var blevet præsenteret for.

Advokaten anfører videre, at

Der er i det store og hele beløbsmæssig overensstemmelse mellem hævninger i bank og de kontante betalinger af de to polske underleverandører

Det må her anføres, at det ikke kan være normal kutyme i b2b-forhold at betale underleverandører kontant (her endda i danske kroner til polske selskaber).

Skattestyrelsen indstiller, at korrektionerne omkring [virksomhed1] Sp.j. stadfæstes.

Advokaten gennemgår ligningslovens § 8Y og diverse EU-lovgivning/domme herom. Advokatens bemærkninger synes at gå på indhold af et udkast til Landsskatteretsafgørelse. Dette udkast har Skattestyrelsen ikke set og kan derfor ikke forholde sig til advokatens anbringender omkring ligningslovens § 8Y.

Advokaten henviser videre til Bilag 5 af 30. august 2012, beløb kr. 326.780, som skulle vedrøre et privat køb af VW Passat og finansieret igennem [virksomhed26].

Skattestyrelsen har i Skattestyrelsens bemærkninger af 8. september 2020 anført herom:

Vedrørende VW Passat:

Skatteyder har anført, at personbilen er indkøbt privat.

Da Skattestyrelsen har anset køretøjerne for værende private, jf. ovenstående, er baggrund for skatteyders indsendelse af disse bilag derfor ikke klarlagt.

Skattestyrelsen indstiller derfor punktet til stadfæstelse.

Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til indsendt kontoudtog fra [virksomhed26] vedrørende denne VW Passat.

Advokaten henviser videre til Bilag 7 vedrørende mandskabsudleje/[virksomhed18]

Bilag 7 er en faktura fra [virksomhed3] til [virksomhed18] om mandskabsudlejning i uge 16 og 17 år 2013.

Skattestyrelsen har i Skattestyrelsens bemærkninger af 8. september 2020 anført herom:

Der er ikke indsendt yderligere materiale vedrørende punktet og skatteyder har ikke kunnet fremlægge nyt omkring dette punkt.

Skattestyrelsen indstiller derfor punktet til stadfæstelse.

Advokaten har nu indsendt korrespondance mellem [virksomhed27] ApS v/[person7].

Erik Skovgaard fra [virksomhed18] har svaret således:

Vi har desværre ikke bilag liggende af så gammel dato, så jeg kan ikke være behjælpelig.

Jeg er ikke sikker på hvad vi har købt her, det er mange år siden og jeg har tænkt over det her i weekenden, men er ikke sikker på hvad det er, så derfor vil jeg ikke engang prøve at gætte på det, mit bedste bud er, at vi har haft lejet noget arbejdskraft i form af en mand eller to til noget projekt arbejde, men det er rent gætteri da jeg som sagt desværre ikke kan huske det.

Ud fra dette er der ikke fremkommet yderligere omkring dette bilag.

Skattestyrelsen indstiller derfor punktet til stadfæstelse.

Advokaten fremfører, at Skattestyrelsen i høringsudtalelsen af 8. september 2020 side 7 omtaler grundlaget for det udøvede skøn. Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Advokaten fremfører, at Skattestyrelsen i høringsudtalelsen af 8. september 2020 side 16 har fastholdt beregningen af salgsmoms og at dette skulle være sket flere gange. Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger hertil.

I afgørelse af 6. november 2015 har Skattestyrelsen fastholdt, at en indbetaling via check på kr. 55.000 ikke er dokumenteret værende interessentskabet uvedkommende (se punkt og bilag 48). Skattestyrelsen har fastholdt dette i Skattestyrelsens udtalelse af 8. september 2020.

Advokaten har i indlæg af 11. november 2020 anført, at

Det skal for det første fremhæves, at der er tale om 2 forskellige motorcykler.

Vigtig – der kan på ingen måde være tale om, at der skal svares salgsmoms af solgte biler / motorcykler.

[person2]s må have forvekslet 2 motorcykler, ved nærmere granskning – den dokumenterede motorcykel var [person2]s ejerskab 2008 til 2009, den af SKAT omtalte motorcykel er SuzukiVZ1500.

Den vi har dokumenteret, er en bane motorcykel – model Suzuki GSXR600CC (blå / gul). Billede dokumentation er tidligere vedlagt (irrelevant / forkert dokumenteret).

Den motorcykel, som SKAT refererer til, er en SuzukiVZ1500Intruder – indkøbt ny hos [virksomhed28], finansieret på et lån i banken. Købspris kr. 180.000. Solgt i byttehandel med Honda CBR1000F, samt check. Der kan selvfølgelig ikke fremskaffes dokumentation for checken, da denne er brugt til indfrielse af lånet. Men det må være en simpel sag for SKAT, at kunne dokumentere ejerskabet af de forskellige maskiner – dette fremgår af R75.

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke skal svares salgsmoms af private genstande, her, ifølge advokaten, en motorcykel.

Skattestyrelsen har dog ikke fået forelagt dokumentation for, at checken vedrører salg af en motorcykel.

Skattestyrelsen indstiller punktet til stadfæstelse.

Indlæg af 2. december 2021:

Skatteyders advokat anfører indledningsvis, at det i tidligere indsendte indlæg fastholdes uændret.

Underkendelse af momsfradrag for underentreprenører og skattemæssige konsekvensændringer heraf

Skattestyrelsen skal i det hele henvise til afgørelse af 6. november 2015, tidligere indsendte bemærkninger og ovenstående under Indlæg af 11. november 2020.

Aktindsigt - ugyldighed

Se Skatteankestyrelsens afgørelse af 20. april 2020.

Herudover har Skattestyrelsen afsagt afgørelse af 29. april 2020 – delvis aktindsigt. Denne afgørelse vedlægges.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse af 29. april 2020 er der kun givet delvis aktindsigt i følgende dokumenter:

Aktnummer	Titel	Sagsid
1.5	Brev til [finans1] vedr. [person2].docx	148277779
2.55	Svar på bistandsanmodning - [virksomhed1].pdf	161372555
2.56	Udsættelse af svarfrist fra Polen - [virksomhed2].msg	161372555
2.57	Yderligere udsættelse af svarfrist fra Polen - [virksomhed2].msg	161372555
2.58	Svar på bistandsanmodning - [virksomhed2].pdf	161372555

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse af 29. april 2020 er der ikke givet aktindsigt i følgende dokumenter:

Aktnummer	Titel	Sagsid
1.2	Kontroloplysninger fra SØIK.pdf	148277779
1.8	Overdragelse af sag til SKATs særlige kontrolafdeling.docx	148277779

Baggrund for kun at indrømme delvis aktindsigt og ikke aktindsigt i dokumenterne er beskrevet i afgørelsen.

Den 15. maj 2020 kontakter advokaten Skattestyrelse og anfører følgende:

Jeg kan ud fra en første gennemlæsning af det fremsendte materiale se, at den komplette indberetning fra SØIK samt øvrig korrespondance med SØIK/politi trods min anmodning herom ikke er fremsendt som led i aktindsigten. Dette skal jeg bede om bringes på plads omgående.

Samme dato besvarer Skattestyrelsen ovenstående således:

Tak for din henvendelse, hvor du efterspørger en fremsendelse af "den komplette indberetning fra SØIK samt øvrig korrespondance med SØIK/politi", som led i aktindsigten.

Til besvarelse af din anmodning kan jeg henvise til Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 29. april 2020 side 7, hvor dette forhold er behandlet i punktet "Ad. akt 1.2".

Såfremt du ikke er enig i Skattestyrelsens afgørelse, kan jeg henvise til side 8 i afgørelsen, hvor der er en vejledning til at klage over Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen.

Ifølge afgørelsen af 29. april 2020, side 8, og ovenstående svar fra Skattestyrelsen er det således muligt for skatteyder at anke denne afgørelse. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er dette ikke sket.

Skattestyrelsen fastholder, at der kun kan indrømmes delvis aktindsigt i overstående fem dokumenter og ikke aktindsigt i ovenstående to dokumenter.

Momsfradrag

Skattestyrelsen skal anføre, at den sagkyndiges svar er baseret på, at der er anvendt udenlandsk (polsk) arbejdskraft. Dette til trods for, at de to polske selskaber har oplyst til de polske myndigheder, at de ikke har kendskab til [virksomhed3] I/S eller de fakturaer indhentet ved [virksomhed3] I/S, som er blevet forelagt de to selskaber.

Skattestyrelsen skal henvise til den sagkyndiges svar omkring en udlejningspris på minimum 250 kr. time ex/moms:

Det kan dog ikke udelukkes, at arbejdsudlejevirksomheder og/eller vikarbureauer som på daværende tidspunkt anvendte udenlandsk arbejdskraft kan have udbudt disse til et sådant prisniveau med udgangspunkt i et meget lavt lønniveau til udenlandsk arbejdskraft.

Det vurderes imidlertid ikke som usandsynligt, at der er nogle der har sprængt denne ramme og har ligget på et endnu lavere prisniveau end dette, da man skal huske på, at der i 2011-2013 var væsentlig større spænd mellem det danske og visse udenlandske lønniveauer samt, at der var mindre efterspørgsel på de udenlandske håndværkere i hjemlandene.

Skattestyrelsen har dog anset interessentskabet for at have haft egne ansatte (og ikke underleve-randører) til at udføre det arbejde, som ifølge interessentskabets fakturaer er udført.

Det, som den sagkyndige udtaler sig om her, er således interessentskabets egen omsætning som underleverandør til danske virksomheder, og ikke interessentskabets udgifter til egne ansatte.

Advokaten anfører, at Skattestyrelsen ikke kan stille flere krav til en udenlandsk faktura end EU-direktivet anfører.

Skattestyrelsen har (fået) forelagt de 25 fakturaer for de to polske selskaber, som skulle have udstedt fakturaerne. Begge selskabet har oplyst, at de ikke har kendskab til disse fakturaer. Skattestyrelsen har således ikke krævet flere oplysninger end for andre fakturaer.

Skattestyrelsen skal endvidere anføre, at momssatsen i Polen i årene 2011 – 2013 var på 23 %. Der er anført 25 % i moms på fakturaerne. Således er det dansk moms, der er anført på de 25 fakturaer fremlagt for Skattestyrelsen. Selskaberne skulle således have været momsregistreret i Danmark og fakturaerne skulle derfor have opfyldt de danske krav til en faktura, hvilket de ikke gør (f.eks. mangler dansk CVR-nr.).

Skattestyrelsen er ikke uenig i advokatens anbringender side 4, 5. afsnit, om ”Domstolens faste praksis ...”. Men dette har ingen betydning i denne sag, da de to polske selskaber har oplyst til de polske myndigheder, at de ikke har kendskab til [virksomhed3] I/S og ikke har haft leverancer til interessentskabet (der er således ingen indgående afgift til fradrag).

Advokaten anfører endvidere, at SKAT ikke har ført et sådant bevis (for at virksomhedens momsfradrag kan underkendes) på objektivt bestyrket grundlag. Skattestyrelsen fastholder, at dette er sket på et objektivt grundlag, idet de polske selskaber har oplyst til de polske myndigheder, at de ikke har kendskab til [virksomhed3] I/S og ikke har haft leverancer til interessentskabet.

Skattestyrelsen skal endvidere anføre, at [virksomhed3] I/S f.eks. ikke har forespurgt den sagkyndige om praksis omkring afregning for udført arbejder, herunder om det er kutyme at afregne kontant til en ansat medarbejder (her svejsere) hos et udenlandsk selskab, som ifølge de forelagte fakturaer har fået op til 985.201,25 kr. i hånden (fakturanr. 15755 fra [virksomhed2]), og samtidig, om det var kutyme ikke at få en kvittering for, at en faktura var betalt (fremgår ikke af de 25 forelagte fakturaer og der ses heller ikke værende fremlagt en bekræftelse herpå fra de polske selskaber efterfølgende). Dette synes havende været relevante spørgsmål at forelægge en syn og skønsperson.

Skattestyrelsen har ved ovenstående håndtering af betalingerne, som interessentskabet har forklare er sket kontant, ingen mulighed for at følge pengestrømmene omkring den påståede samhandel. Det skal endvidere igen understreges, at de to polske selskaber, da de blev forespurgt af de polske myndigheder, har oplyst, at de ikke har kendskab til et samarbejde med [virksomhed3] I/S.

Det bemærkes endvidere, at de fremlagte fakturaer fra

[virksomhed1] er fakturanr. 3971 – 3976, 3978 – 3979, 3987 – 3992, 3994 og 3997 (i alt 16 stk.)

[virksomhed2] er fakturanr. 15753 – 15759 og 15762 – 15763 (i alt 9 stk.)

Disse selskaber har således ikke haft mange andre kunder i gennem disse år (28 mdr. for [virksomhed1] og 16 mdr. for [virksomhed2]).

Skattestyrelsen skal endvidere anføre, at adressen [adresse1], som er anført på alle fakturaer fra [virksomhed1], også den faktura, der er udstedt den 06.09.2011, først har været gældende fra og med den 27.10.2011. Den polske svejser, som har udstedt denne faktura, har altså anført en adresse, som først er gældende for selskabet 11/2 mdr. senere (se afsluttende bemærkning på blanket omkring udveksling af oplysninger mellem medlemslandene - [virksomhed1]).

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen anføre, at det er påfaldende, at der på alle 25 forelagte fakturaer fra både[virksomhed1] og [virksomhed2] er anført forkortelsen ”wat”, hvor den korrekte forkortelse er VAT.

Hæftelse for AM-bidrag og A-skat

Skattestyrelsen skal henvise til afgørelse af 6. november 2015 og Skattestyrelsens tidligere indsendte udtalelser.

Underkendelse af fradrag for udgifter til polske underentreprenører

Advokaten henviser til to nyere domme fra EU-domstolen. Skattestyrelsen kan ikke relatere disse til denne afgørelse, hvor der er forelagt 25 fakturaer, som de to polske selskaber har oplyst ikke at have kendskab til.

At dette skal forelægges for EU-domstolen synes ikke relevant for sagen.

Ej grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

Omkring tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget henvises til afgørelse af 6. november 2015 og tidligere indsendte udtalelser.

Skøn

Skattestyrelsen henviser til afgørelse af 6. november 2015 og tidligere indsendte udtalelser.

Skattestyrelsen har beregnet interessentskabets udgifter til løn med en avance på 50 % (f.eks. omsætning år 2011 ekskl. moms kr. 360.740 * 66,67 % = kr. 240.493 = > avance 50 %). Dette betyder, at interessentskabet har fået fradrag for dette beløb i opgørelsen af årets overskud i interessentskabet.

Herudover er interessentskabet indrømmet fradrag for 10 % udokumenterede udgifter.

Skattepligtig overskud for f.eks. år 2011 er opgjort således (vedrørende udleje af mandskab (ydelse)):

Omsætning	kr. 450.925
Salgsmoms	kr. 90.185
Omsætning ex moms	kr. 360.740	(100 %)
Lønudgifter	kr. 240.494	( 67 %)
Dækningsbidrag	kr. 120.246	( 33 %)
Andre udgifter (10 %)	kr. 36.074	( 10 %)
Resultat	kr. 84.172	( 20 %)

Skattestyrelsen skal anføre, at idet lønningerne ifølge Skattestyrelsen er afregnet sort, har interessentskabet ikke haft de normale udgifter til diverse krav omkring lønmodtagere (f.eks. pension, atp). Disse omkostninger ville være en omkostning før dækningsbidrag i en virksomhed, hvor mandskabsudlejning var den primære / eneste aktivitet. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at fastsættelsen af lønudgifter til at udgøre 67 % af omsætning ikke afviger meget fra syn og skønsmandens vurdering – ”let vil kunne svinge imellem 10-30 %” (svar på spm. 4).

Det bemærkes supplerende, at en højere lønudgift, der medfører en lavere dækningsgrad og medfører et lavere resultat, vil medføre en højere indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for interessentskabet.

Skattestyrelsen indstiller skønnet til stadfæstelse.

Anmodning om præjudiciel forelæggelse

Advokaten anmoder om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen med baggrund i, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 25 fakturaer fra polske underleverandører.

De forelagte 25 fakturaer har de to polske selskaber oplyst, at de ikke har kendskab til.

At dette skulle være en krænkelse af EU-retten og derfor kan forelægges for EU-domstolen kan Skattestyrelsen ikke genkende.

Falske fakturaer kan ikke godkendes fradraget, heller ikke efter EU-retten.

Skattestyrelsen skal afslutningsvis omkring ansatte anføre, at der på fakturaer fra[virksomhed3] I/S til [virksomhed12] A/S er anført navne på personer, som har været udlejet af [virksomhed3] I/S. Se bilag 11 til afgørelsen. Her er anført navnene [person16], [person16], [person17], [person17], [person18], [person19], [person19] og [person20]. Dette synes ikke værende navne på polske medarbejdere.

Og det kan endvidere anføres, at arbejdet til f.eks. [virksomhed6] ikke ses værende vedrørende svejsning, som de polske selskaber var specialister i. Der er f.eks. på fakturaerne anført

Montage – forefaldende arbejde

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at resultat af virksomhed nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2011, 0 kr. for indkomståret 2012 og -16.283 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fået en repræsentant, som har nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning og mere subsidiært ugyldighed.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

”(...)

Punkt 1 - overførsel mellem private konti / erhvervs konti

I afgørelsen finder vi at SKAT ikke skelner mellem overførsler internt mellem private konti og overførsler mellem private og erhvervs konti. Endvider hæfter SKAT sig ved, at der ikke findes en overførsel på eksempelvis 29.000 fra [person2]s private konto til omtalte erhvervs konti, hvormed der pålægges salgsmoms af beløbet.

Dette til trods for, at beløbet overføres fra en konto tilhørende [person7] og [person2]. Der også begge er anført som ejer af virksomheden. Der forefindes en hel række beløb med samme problemstilling.

Vores påstand, er beløbene der af SKAT efterfølgende er pålagt salgsmoms, i stort set alle tilfælde er private overførsel I hævninger internt mellem [person7] og [person2] samt familie og venner.

De omtalte beløb figurer derfor ikke i regnskabet vedr. [virksomhed3] IS.

Punkt 2 (bilag 48):

[person14] ([person2] og [person14] har været private venner i over 10 år), overfører et beløb til [person7] og [person2]’s konto, til brug for betaling af bil (SKAT har i dette tilfælde pålagt salgsmoms) - bilen er indkøbt privat til [person14] med hjælp fra [person2], som får beløbet overført til egen konto, for at kunne handle denne. Der er altså tale om en vennetjeneste - der er ikke nogen fortjeneste til [person2] på denne handel.

Punkt 3 (bilag 47):

Overførsel fra [person21] (gift med [person22], far til [person2]), SKAT anfører at den omtalte overførsel på kr. 350 ikke er medtaget som dokumentation i regnskabet, da det er en privat transaktion finder vi at dette tillige med en lang række andre beløb af samme karakter, ikke hører hjemme i regnskabet, og stiller os derfor uforstående overfor at skulle medtage disse poster i regnskabet, som salgsmoms.

Hvis SKAT mener, at dette skal medtages, så skal hele den danske befolkning, jo indberette salgsmoms, når en person får overført penge fra et familiemedlem. I dette tilfælde er der tale om et udlæg til en gave, som vi har købt, dette beløb skulle [person22] og [person21] overføre til os - derfor har vi selvfølgelig ingen kvittering på dette.

Punkt 4 (bilag 43):

Vi finder at SKATs redegørelse, er forvirrende og mangelfuld.

Vi henviser bl.a. til faktura 2146 i forbindelse med acontobeløb kr. 10.000 d. 21 /1 2011, SKAT omtaler et beløb af 19/1 2011 på kr. 10.797,50 - hvormed at de konstatere at der ikke er fradrag for købsmomsen, der kommenteret ikke yderlige fra Skat side, om forskellen mellem de to beløb.

Punkt 4 (bilag 45 + 46):

SKAT hæfter sig ved, at de i første omgang har medtaget køb og salg af biler, foretaget af [person2] i virksomhedens regi. [person2] har redegjort, at de omtalte biler primært har været handlet privat, hvormed de ikke fremgår af regnskabet. Efterfølgende vælger SKAT at fjerne alle poster vedr. biler fra regnskabet, på trods af at dette er beskrevet af [person2], at det kun primært har været privat.

Punkt 5 (bilag 46): [virksomhed13] Udlæg [virksomhed11]

SKAT fratager beløb og omkostninger fra konti tilhørende [person2] og [person7] i regnskabet med den begrundelse om at der er tale om private konti. Det må på dette tidspunkt, være klart for enhver, at de private konti også danner grundlag for firmaet [virksomhed3] virke.

Punkt 6 (bilag 47)

SKAT vælger nu, at blande biler og traktorer sammen i deres konklusioner, [virksomhed3] IS står uforstående overfor denne sammenblanding, af to slags transaktioner, med væsentlige forskelle.

Punkt 7 (bilag 48)

SKAT lægger til grund, at medtage salg af mc med manglende dokumentation i regnskabet, for at dette skulle være privat. [virksomhed3] må stille sig uforstående overfor at SKAT også her mener, at transaktioner foretaget privat, skal medtages i regnskabet. SKAT råder selv over køretøjsregistret, og har derfor mulighed for at kunne belyse fuldt ud, at den omtalte mc har været indreg. i [person2]s navn privat.

I forbindelse med bilag 48, fremføre SKAT en lang række påstande, der er modsat rettet virksomhedens forklaring, uden ellers at lægge transaktionernes natur og herkomst til grund. Eksempel 09/10 2012 SKAT mener ikke i dette og det efterfølgende eksempel 27/12 2012, at virksomheden har dokumenteret at der er tale om en udgift som ikke vedrører virksomheden, dette på trods af at [person23] er bror til [person7], og [person9] og [person24] er direkte i familie med [person25] (gift med [person23]). SKAT mener altså ikke, at det er tilladt privat at sælge eksempelvis 4 brugte dæk, der har kørt på vores egen private bil. I ligestillede tilfælde, skal der altså ifølge SKAT betales moms, af de omtalte dæk eller lign. 2 gange. I så tilfælde må momsen kunne fradrages første gang.

Punkt 7 (bilag 49)

Salg af el-scooter, igen blander SKAT private transaktioner sammen med erhvervsmæssige transaktioner. Den omtalte el-scooter, er købt med private midler - og solgt videre, til bekendt af [person2]. Så vidt vi husker forelagde der en mindre gevinst på handlen - gevinsten er ikke bogført nogen steder.

I sagen om, videreformidling af indlejet arbejdskraft fra [virksomhed2] og [virksomhed1] må virksomheden medgive at der er enkelte forhold der står frem som værende specielle, heriblandt at begge de polske virksomheder påstår ikke at have udstedt omhandlende noter. [person2], har fra start været i kontakt med begge virksomheder, og ved betaling af faktura, har "formanden" været her på adressen, og modtaget betaling for det udførte arbejde, i biler med logo på.

SKAT omtaler også at virksomhedernes polske CVR-nr. fremgår af deres respektive hjemmesider, dette finder vi kun er delvis korrekt. I tilfældet [virksomhed2] forefindes dette kun hvis man foretager en præcis søgning, af deres CVR-nr., for at have succes med dette kræves det, at medtage CVR-nr. i søgning. Derforuden er siden kun på polsk, hvormed en søgning på siden også skal foretages på polsk, [person2] og [person7] behersker ikke dette sprog overhovedet, og vil derfor ikke kunne have navigeret rundt på siden, med det formål at søge efter disse oplysninger.

SKAT omtaler desuden kvalitet af de omtalte notere, med henvisning til at disse ikke er korrekte i deres udførsel, samt at de ikke ligner notere udstedt af de omtalte virksomheder.

Til det første punkt, kan vi jo kun acceptere SKATs argumentation såfremt der måtte være fejl i disse, til det andet punkt omkring udseende må vi tage afstand fra SKATs vinkel på dette, vi finder ikke at det kan være os til last at skulle kunne dokumentere for rigtigheden af et bestemt udseende på en pågældende faktura, det vil simpelthen være umuligt, for en dansk virksomhed at løfte dette dokumentationskrav.

[virksomhed3] IS har via http: / / ec.europa.eu/taxation customs/vies/?locale = da fået bekræftet at begge de polske virksomheds CVR-nr. er korrekte og aktive.

Opsummering:

Klagens omfang, [virksomhed3] ønsker at klage over SKATs afgørelse på alle væsentlige punkter, vi lægger til grund herfor, at SKATs sagsbehandling er usammenhængende og i sin væsentlighed mangelfuld.

SKAT vælger i det store hele at se bort fra alm. kendt fakta og vælger i stedet at blande åbenlyse private og erhvervsmæssige transaktioner sammen, uden ellers, at ville forholde sig til dette hver for sig.

Vi stiller os uforstående over SKAT manglende vilje til at indgå i dialog og medtag de informationer vi der igennem har kunnet videregive til opklaring af sagen. Som vi ser det, er der 3 parter involveret i disse transaktioner; leverandøren, [virksomhed3] (som mellemhandler) og køber.

(...)”

Klageren har den 13. april 2016 indsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Punkt 1

Set i bagklogskabens lys er det selvfølgelig stærkt medvirkende til at fremme uoverskueligheden af materialet, at vi ikke fra start har valgt at køre med en særskilt konto til virksomhedens aktiviteter, med baggrund i dette og de manglende muligheder vi har for at indhente fornyet dokumentation fra bl.a bank og eksterne leverandører så langt tilbage i tid, må vi for en stor del af de herpå følgende punkters vedkommende erkende at vi ikke ser os i stand til at modbevise SKAT's påstande og udlægning af sagerne i enkelthed.

Beløb: 29.000

d. 23.09.2013 overfører [person7] (konto [...86]) kr. 33.700 til [person2] Lønkonto i [finans2] (konto [...85])

d. 29.10.2013 overfører [person2] lønkonto (konto [...85]) kr. 29.000 til erhvervskonto [finans2] (konto [...32]) beløbet indskydes som privat indskudt kapital.

Vi acceptere derfor ikke at de 29.000 indregnes som omsætning i virksomheden. Konto bilag vedlagt.

Punkt 2

Da [x3] stadig er på montage, har det ikke været muligt, at fremskaffe slutseddel, eller hans kvittering på overførslen.

Dukker den op, vil denne selvfølgelig blive eftersendt.

Punkt 3

Ingen yderligere kommentare, beløbet dækker ikke over tid forbrugt på evt. dokumentation.

Punkt 4 (bilag 43)

Ingen yderligere kommentare.

Punkt 4 (bilag 45 - 46)

Ingen yderligere kommentare.

Punkt 5

Ingen yderligere kommentare.

Punkt 6

Forkert tekst anført på bank overførslen, beløbet vedrøre beløbt i Punkt 1 (indskudt kapital) Dokumentation vedlagt.

Punkt 7 (Bilag 48)

Beløbet menes at omhandle ombytning af Motorcykel privat hvormed der indgik en byttesum til vores fordel på de

55.000 det har dog ikke været muligt at tilvejebringe bilaget på denne handel.

1.680 "fra [person9] og [person8]" Beløbet dækker over privat salg til [person23]s Svoger og svigerinde.

1.460 "dæk til riskoger" Beløbet dækker over privat salg til [person7]s lillebror [person23]. Vi ønsker at fastholde at der er tale om privat salg uden nogen forbindelse til virksomheden.

Dette understøttes i vores optik af at der ikke er andre bilag på dette end en overførsel.

Punkt 7 (Bilag 49)

Beløbet omhandler salg af motorkøretøj til privat person [person10] - [by5]

I henhold til SKAT's skrivelse (Punkt 6: "På baggrund af denne oplysning valgte vi at fjerne alle indtægter og udgifter, som vi ud fra teksten på bankkontiene vurderede vedrørte motorkøretøjer")

Beløbet dækker over privat salg af et sådanne motorkøretøj,

bilag med stelnummer vedlagt.

lndlejet arbejdskraft

I forholdet til tidligere fremsendte beskrivelser med vedlagte bilag henholder vi os fortsat til at vi har fulgt loven om dokumentation vedrørende indlejning af ekstern arbejdeskraft, [virksomhed3] har efter bedste evne sikret sig at der var tale om bilag fra eksisterende cvr nr. på de indlejede virksomheder ved hjælp fra www.vies.dk /

http:/ /ec.europa.eu/taxation_customs/vies/?locale = da

I SKAT's skrivelse konstaterede SKAT at der er tale om u gyldig dokumentation, hvilket vi ikke kan forstå, der omtales også i skrivelsen at de Polske myndigheder har været i kontakt med de pågældende virksomheder, som ikke har kunnet bekræfte dette arbejde er udført, endsige at der er tale om bilag af en karakter som virksomhederne ikke normalt gør brug af.

Til dette må vi stille os uforstående, da vi ikke kan se hvorledes vi skulle have mulighed for at kontrollere dette yderligere, vi har været i en situation hvor de pågældende virksomheder har ønsket at modtage betaling for deres arbejde inden hjemrejse til Polen, dette har været begrundet med at de tidligere er blevet snydt af for dem udenlandske leverandører, vi har i denne situation udbedt os dokumentation for de udbetalte beløb fra gang til gang, hvilket er blevet imødekommet med de vedlagte bilag, mangler i de vedlagte bilag som vi er blevet opmærksom på efterfølgende er bl.a manglende konto nr. dette har vi ikke været klar over, og da der var tale om udbetaling i henhold til bilag fra gang til gang så vi ikke nogen grund til at bede om at disse skulle påføres.

Det er derfor vores indstilling at vi ikke kan acceptere at skulle afregne de af SKAT opgjorte bidrag i forbindelse med denne aktivitet.

Opsummering

Det er af SKAT benævnt gentagne gange at virksomheden [virksomhed3] har ændret procedure efter at der er rettet henvendelse fra SKAT, dette virker på os som en naturlig reaktion på at man bliver gjort opmærksom på at noget ikke er som det skal være, det udlægges dog som vi læser det fra SKAT's side som en negativ reaktion.

Der har i de første år af virksomheden [virksomhed3] virke været tale om en sekundær aktivitet, hvor vores almindelige arbejde har været at betragte som vores absolutte hoved virke, i denne sammenhæng har der været tale om at [person7] ikke har haft mulighed for at bistå med den almindelig bogføring grundet en klausul fra hendes arbejde hos [virksomhed29] LC. I forbindelse med SKAT's første henvendelse vælger [person7] at indtræde som bogholder i virksomheden med øjeblikkelig virkning, hvilket også medføre opsigelse fra hendes arbejdsplads på dette tidspunkt.

(opsigelse vedlagt)

[person2] har ikke nogen kvalifikationer ud i regnskabspraksis, hvormed vi valgte at gøre brug af ekstern hjælp, grundet det ret beskedne omfang i dette arbejde blev der tale om nogle ganske få timer på årsbasis som blev afregnet med private midler, dette er den direkte årsag til at vi efter SKAT's henvendelse valgte at ændre praksis med øjeblikkelig virkning.

Det er ikke nogen hemmelighed at der er sket en række fejl i forhold til almindelig regnskabspraksis, dette kan vi kun delvist rette op på med tilbagevirkende kraft, fremadrettet er der dog ændret praksis på alle væsentlige punkter.

Skulle SKAT vælge at fastholde hele eller dele af kraft om de opgjorte bidrag på indlejning af ekstern arbejdskraft vil dette efter al sandsynlighed medføre en konkurs af virksomheden da beløbets størrelse ikke er i sammenhæng med hvad der er har været af omsætning/indtjening i virksomheden.

(...)”

Klageren har under klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen fået ny repræsentant, som har indsendt supplerende bemærkninger den 15. juni 2020. Han har i den forbindelse anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser giver [virksomhed3] I/S og [person2] og [person7] anledning til et fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i de tidligere indgivne klager m.v. fastholdes. Der nedlægges subsidiær påstand om, at sagerne hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Der skal dog med det med dette indlæg indgivne sagsmateriale og supplerende synspunkter, anmodes om, at der afholdes kontorforhandling i sagen, samt at der derefter udarbejdes reviderede sagsfremstillinger/forslag til afgørelser.

2.1. De trufne afgørelser og fristreglerne.

Skattestyrelsens afgørelse for [virksomhed3] af 6. november 2015 fremlægges som bilag A og afgørelserne for [person2] og [person7] af 15. januar 2016 som bilag B og C.

Ændringerne af de skattemæssige forhold er for 2011 foretaget ekstraordinært, jf. skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27 og tilsvarende er ændringer af momstilsvar for virksomheden for perioderne 1. januar 2011 til 30. juni 2012, jf. skatteforvaltningsloven §§ 31 og 32.

SKAT modtog 30. august 2013 indberetning fra SØIK vedlagt bankkontoudtog, hvilket førte til at SKAT startede sagen op. Skattestyrelsen har nægtet at udlevere kopi af indberetning og det i den forbindelse modtagne materiale, jf. bilag D og E.

Sagsbehandlingen har fra opstart i september 2013 foregået på [person2]s sag såvel som [virksomhed3] sag, jf. bilag F og G.

Skattemyndighederne må først afsende en agterskrivelse på det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Således fremgår det i lovmotiverne til lov nr. 381/1999:

”Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig.”

Dette grundlag var (senest) tilstede den 1. september 2014, da Skattestyrelsen fremsendte forslag til [virksomhed3], jf. bilag H. På dette tidspunkt havde SKAT det fornødne grundlag for at foreslå følgende ændringer:

Salgsmoms 1.1.2011-31.12.2013 1.121.706 kr.

Købsmoms 1.1.2011-31.12.2013 -193.652 kr.

Samlet foreslået momsændring 928.054 kr.

Lønudgift 2.699.883 kr.

A-Skat 1.366.141 kr.

AM 215.991 kr.

Samtidig havde SKAT på dette tidspunkt 1. september 2014 modtaget øvrige oplysninger/dokumenter, der efterfølgende blev lagt til grund for afgørelserne for [person2] og [person7], jf. bilag D samt det dertilhørende omfattende aktindsigtsmateriale.

I perioden efter 1. september 2014 vedrører korrespondancen således de polske underentreprenører, hvor navnlig SKATs forespørgsler til de polske myndigheder tidsmæssigt trak ud.

13. august 2015 fremsendte SKAT nyt forslag til afgørelse til [virksomhed3], jf. bilag J. Der blev i forslaget foreslået følgende ændringer:

Salgsmoms 1.1.2011-31.12.2013 1.065.674 kr.

Købsmoms 1.1.2011-31.12.2013 -174.595 kr.

Samlet foreslået momsændring 891.079 kr.

Lønudgift 2.699.883 kr.

A-Skat 1.313.462 kr.

AM 207.661 kr.

6. november 2015 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget, jf. bilag A,

2. december 2015 fremsendte SKAT forslag til afgørelser til [person2] og [person7], jf. bilag K og L.

2.2 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3.

2.3 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 – 6-månders varslingsfrist

15. januar 2016 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslagene, jf. bilag B og C.

Afgørelserne er, fsva. Skattedelen, af SKAT begrundet med, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, og for momsdelen begrundet med betingelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Fristbestemmelserne er i deres materielle indhold ens.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 og § 32 er opfyldt, således at fristgennembrud kan foretages, påhviler den, der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinært fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, jf. Skattekontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Hertil kommer, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunk-terne for de respektive år, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efterfølgende begivenheder er uden betydning for den vurdering.

Det bestrides, at der foreligger grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder:

(...)

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut. Bestemmelsen er en værnsregel til beskyttelse af skatteborgerne mod efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, at blive mødt med yderligere skattekrav – fra det tidspunkt skal borgeren være sikker på, at have en endelig skatteansættelse, jf. lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Og som ministeren har fremhævet overfor Folketingets Skatteudvalg under behandlingen af lov nr. 410 fra 2003 i svaret på spørgsmål 28, så vil fristreglerne kunne føre til materielt forkerte afgørelser. Årsagen hertil er netop det bagvedliggende formål, som blev indskrevet i lovmotiverne til skattestyrelsesloven. Det ministeren svarer til spørgsmål 28 var:

” Indbygget i fristreglerne er dog samtidig, at krav, der kunne være fremsat, hvis der bortses fra fristreglerne, ikke uden for fristerne kan gøres gældende. Fristerne kan med andre ord medføre, at ansættelsen bliver materielt forkert.”

Tidspunkterne for hvornår kravene til at skattemyndighederne 1) kan afsende en agterskrivelse og 2) hvornår varslingsfristen i § 27, stk. 2, begynder, er to forskellige tidspunkter i et sagsbe-handlingsforløb ved SKAT.

Derimod begynder 6-månedersvarslingsfristen allerede på det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på det forhold, der begrunder fristgennembruddet, jf. også lovmotiverne til lov nr. 381/1999:

”Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.” (min understregning)

Varslingsfristen løber altså fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Højesteret har i dommen gengivet i SKM2018.481 HRD anført følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra [finans1] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Fristen løber fra det faktiske kundskabstidspunkt, også selvom dette måtte ligge forud for den ekstraordinære ansættelsesperiode, jf. SKM2013.739.ØLR.

SKAT har i afgørelserne (bilag A, side 11, bilag B og C side 13) anført, at 6-måneders kundskabsfristen først løb fra 9. juni 2015, da SKAT modtog svar fra de polske myndigheder.

Dette bestrides, og det gøres gældende, at 6-måneders kundskabsfristen senest løb fra 1. september 2014.

Forhøjelsen i bilag A var allerede varslet ved forslaget til afgørelse 1. september 2014. Henset til at SKAT på det tidspunkt havde de fornødne oplysninger til at fremsende forslag til afgørelse. Således omhandler det efterfølgende forslag til afgørelse og selve afgørelsen de samme beløb og samme juridiske begrundelse – nemlig underkendelse af navnlig udgifter til underentreprenører.

Forhøjelserne i bilag B og C var enten omfattet af forslaget til afgørelse af 1. september 2014 eller var oplyst i tilstrækkelig grad til, at fristen løb senest samtidig med afsendelsen af denne agterskrivelse.

Heroverfor har SKAT ikke konkret begrundet eller ført bevis for, at der efter den meget konkrete bevisvurdering, som Højesteret har normeret med dommen i SKM2018.481 HRD, jf. det andet citerede afsnit ovenfor, at fristen er overholdt.

Varslingsfristen løber derimod fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Som det videre fremgår af Højesterets præmis i det andet gengivne hovedafsnit, så skal der fore-tages en konkret vurdering af, hvornår skattemyndighederne havde oplysninger nok til, at SKAT havde kundskab/burde være opmærksomme på de forhold, der begrunder fristgennembruddet.

Sammenfattende er konsekvensen heraf, at agterskrivelserne i bilag J-L er sendt efter udløbet af 6-måneders varslingsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 32. Konsekvensen heraf er, at SKATs afgørelser fsva vedrørende indkomståret 2011 og momsperioderne til og med 1. kvt. 2012 er ugyldige, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 i sag nr. 13-5524421.

3 Underentreprenører

SKAT har underkendt, at virksomheden har brugt underentreprenører til udførelse af opgaver for f.eks. [virksomhed6] ApS og har i stedet anset virksomheden for at have benyttet egne ansatte hertil.

Dette bestrides, idet arbejdet er udført af underentreprenørerne.

De svar SKAT har modtaget via de polske myndigheder giver anledning til undren, og [person2] havde planlagt at rejse til Polen og fremskaffe dokumentation for, at arbejdet blev udført af underentreprenørerne.

Rejserestriktioner som følge af Corona/Covid-19 her i løbet af foråret 2020 og indtil videre umuliggjort dette. Når rejserestriktionerne ændres, således at det bliver muligt for [person2] at rejse til Polen, vil dette ske.

Den videre sagsbehandling anmodes berosat herpå.

Og så skal det ex tuto allerede nu bemærkes, at fradragsreglen i ligningslovens § 8Y først blev en del af dansk ret med lov 590/2012 med virkning fra 1. juli 2012, hvorfor denne bestemmelse af den grund ikke kan anvendes for betalinger forud for ikrafttrædelsestidspunktet.

4 Øvrige underkendte driftsomkostninger/ ansatte indkomster – skønsmæssig ansat indkomst

Der er overfor [person2] og [person7] i afgørelserne i bilag B og C foretaget en række øvrige indkomstændringer. Disse fører til, at SKAT har anset virksomheden for yderst rentabel, forstået på den måde, at sammenlignes SKATs skøn med tre af de mest etablerede bureauer i Danmark, så ses det, at SKATs samlede skønnede resultat væsentligt fraviger fra branchenormen.

Her er oversigt over resultat, beregnet som overskudsgrad for tre af de mest etablerede bureauer i Danmark ud fra selskabernes regnskabstal, jf. bilag M-P.

	[virksomhed15]	[virksomhed16]	[virksomhed17]	[virksomhed3] (egen bereg- ning)	[virksomhed3] (Skats bereg- ning)
2011	2,27 %	3,2 %	16,25 %	8,6 %	23 %
2012	2,37 %	2,7 %	8,85 %	1,13 %	12,85 %
2013	0,82 %	2,7 %	19,1 %	0,75 %	21,22 %

Således er SKATs skøn over resultatet betydeligt højere end branchens og dermed ikke det mest realistiske, jf. lovmotiverne til § 5, stk. 3 (dagældende) og § 74 (ny).

Det udøvede skøn skal derfor tilsidesættes.

SKAT har som led i afgørelserne foretaget vurderinger for en lang række konkrete indtægter/driftsomkostninger. Der gengives – for nu – klagernes kommentarer til de enkelte af SKATs bilag/forhøjelsespunkter, samt de tilhørende underbilag. Bilagene er vedhæftet som bilag Q og relaterer sig til hver af de nedennævnte punkter:

(Skemaer)

Der vedlægges som bilag R kontoudtog for boliglån på 120.000 kr., der er indgået i parrets økonomi.

Der vil komme et uddybende indlæg om de materielle punkter, når det forventede materiale fra underentreprenørerne er fremkommet.

5 Udlejning af ejendom

SKAT har i afgørelserne for [person2] og [person7] opgjort huslejeindtægter for hhv. 2012 til 68.163 kr. og 2013 til 69.792 kr. Der er heri ikke fratrukket udgifter til varme, el, vand, tv,

telefon, som i perioden blev afholdt af [person7] og [person2] privat. Kopi af huslejekontrakten samt dokumentation for udgifter vedlægges som bilag

	2012	2013
[virksomhed30] (el, vand, gas, bred- bånd) Samlet udgift for hus- standen	19.121,95	21.601,94
Kommune (forbrugsudgifter) spildevand og renovation. Samlet udgift for husstanden	8.241,00	8.000,00 Estimeret bilag mangler
Telefon Udgift for [person1] alene	1.200,00	1.200,00

Huslejeindtægten for 2012 er opgjort forkert til kr. 68.163 – der er i 2012 indbetalt kr. 63.000 (12 x 5.250). Beløbet indeholder forbrugsafgifter, [virksomhed30] og telefon.

For 2013 er beløbet korrekt opgjort til kr. 69.792 (12 x 5.816), også for 2013 er beløbet inkl. for-brugsafgifter, [virksomhed30] og telefon.

	2012	2013
Huslejeindtægt inkl. forbrug	63.000,00	69.792,00
Forbrug	-14.400,00	-14.400,00
Bundfradrag	-24.000,00	-24.000,00
Samlet resultat af udlejning	24.600,00	31.392,00

(...)”

Efter udsendelse af sagsfremstilling til klageren har repræsentanten den 11. november 2020 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

De trufne afgørelser og fristreglerne.

Skattestyrelsen har i høringssvaret side 4-7 forklaret, hvorfor fristgennembruddet vedrørende indkomståret 2011 samt momsperioderne frem til 1. kvt. 2012, opfylder kravene til, at der kan foretages ekstraordinær ansættelse.

Det skal gentages, at bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 og § 32 er opfyldt, således at fristgennembrud kan foretages, påhviler den, der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinært fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.

Der skal understreges, at det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ex officio at påse, at SKAT har løftet denne bevisbyrde, jf. FOB2014-6.

Det af Skattestyrelsen i høringssvaret anførte, giver ikke klagerne anledning til at ændre noget af det i indlægget af 15. juni 2020 side 1-6 anførte.

Således fastholdes det overordnet, at kundskabstidspunktet senest var 1. september 2014. Forhøjelsen i bilag A var allerede varslet ved forslaget til afgørelse 1. september 2014. Henset til at SKAT på det tidspunkt havde de fornødne oplysninger til at fremsende forslag til afgørelse. Således omhandler det efterfølgende forslag til afgørelse og selve afgørelsen de samme beløb og samme juridiske begrundelse – nemlig underkendelse af navnlig udgifter til underentreprenører.

Underentreprenører fra Polen

Der er som bilag 35-37 i SKATs nummerering fremlagt fakturaer fra [virksomhed1] og [virksomhed2] for 2011-2013 samt fakturaer for [virksomhed3] videresalg af timerne for udført svejsearbejde.

Det er ubestridt, at det viderefakturerede svejsearbejde er udført. Klagerne er bekendt med, at de underentreprenører, der har udført svejsearbejde, blandt andet har udført dette på [virksomhed31], [by3] Havn, [by6] Havn, [adresse2][by7].

Der har i samarbejdet med de to polske virksomheder løbende været et samarbejde med repræ-sentanter fra disse, hvor disse er mødt op til møder i biler med de respektive to virksomheders firmalogoer på. Møderne har dels fundet sted på arbejdsstederne dels på virksomhedsadressen i [by8].

Aftalen med underleverandørerne, var ikke at [virksomhed3] skulle levere til en bestemt byggeplads eller på et bestemt tidspunkt. Men derimod at de gennem aftaler løbende skulle stille de certificerede svejsere til rådighed. Derfor var det ikke et specifikt arbejdssted, der blev indgået aftale om.

Svejsearbejde må kun udføres af svejsere med certifikater til svejsning i stål 316A4. At den fornødne certificering foreligger, kontrolleres løbende på byggepladserne af certificerede kontrollører.

Certificerede svejsearbejdere er en mangelvare i hele Europa og har været det i årtier.

Der har været tale om samarbejde med følgende personer fra de to polske svejsefirmaer ([...]):

[virksomhed2]:

Kontakt: [person26]

Svejser: [person27]

[virksomhed1] (svejsere):

[person28]

[person29]

[person30] (kender ikke efternavnet)

[person31] (kender ikke efternavnet)

SKAT har i afgørelserne anført, at de polske virksomheder overfor de polske skattemyndigheder har oplyst, at de ikke kender til [virksomhed3] og ikke har udført arbejde for virksomheden.

Nu er det jo ikke til at vide, hvordan de polske skattemyndigheder har spurgt ind hertil, eller om det forhold, at det netop er de polske skattemyndigheder, der pludselig stod på virksomhederne og stillede spørgsmål, bevirkede, at [virksomhed1] og [virksomhed2] ikke havde lyst til at vedkende sig forretningssamarbejdet.

[person2] har nu under klagesagen forsøgt at få virksomhederne i tale om forretningssamar- bejdet. Det lykkedes under rejse til Polen at komme i kontakt med virksomheden [virksomhed1], der i mail af 24. august 2020 oplyser følgende:

”In response to our talk in the office, I can confirm that at the indicated time we actually had several workers located in Denmark located at [virksomhed3] Company. At the same time I have to inform you that our company [virksomhed1] Sp.j. has no documentation for this work, which was also confirmed by the Polish Tax Office during they controlled us.

I'm sorry not be of any help, to you in these matters, but all documentation is removed from archive.”

Således bekræfter [virksomhed1], at de i de omhandlede år havde adskillige ansatte, der arbejdede for [virksomhed3] i Danmark, jf. bilag T.

SKATs afgørelse er truffet på et faktuelt forkert grundlag.

Det gøres gældende, at fakturaerne for begge underentreprenører opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 61, jf. momssystemdirektivets artikel 220.

Subsidiært gøres det gældende, at i det omfang, der måtte være mindre afvigelser, så kan disse ikke føre til nægtelse af retten til momsfradraget ud fra en formel betragtning, idet der i den situation skal foretages en vurdering af de reale forhold, og om dokumentationskravet for momsfradraget i det hele er opfyldt. Hertil kommer, at disse mindre afvigelser ikke beror på [virksomhed3] forhold. Videre gøres det gældende, at da der er enighed om, at de indgåede mundtlige aftaler om arbejdsudførelse og de aftalte vilkår og priser mellem klageren og underleverandørerne i det hele er i overensstemmelse med branchekotumer. Når hertil kommer, at der er enighed om, at svejsearbejdet er udført, så kan det ikke føre til fortabelse af momsfradraget, selv i den situation, hvor underleverandørens fakturer på enkelte punkter ikke måtte opfylde alle bekendtgørelsen krav – realiteten må her gå forud for formaliteten.

_________

For at undgå, at stå i en bevissituation, hvor et eller flere af Landsskatterettens medlemmer måtte være af den opfattelse, at de indgåede mundtlige aftaler om arbejdsudførelse og de aftalte vilkår og priser mellem klageren og underleverandørerne ikke i det hele er i overensstemmelse med branchekotumer, så anmodes Skatteankestyrelsen om at give tilsagn til, at der gives 100 pct. omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn herom, jf. skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Der er fremlagt fakturaer for det udførte arbejde, og der er enighed om, at svejsearbejdet er udført. Der er i det store og hele beløbsmæssig overensstemmelse mellem hævninger i bank og de kontante betalinger af de to polske underleverandører. I den situation har [virksomhed3] et retskrav på at få fradrag for de afholdte momsudgifter, jf. momslovens § 56, jf. videre Momssystemdirektivet og EF- Domstolens dom i sag C-438/09 (Boguslaw), præmis 38 og sag C-439/04 (Axel Kittel), præmis 39- 47, hvor det i præmis 47 opsummeres:

”Fradragsretten i henhold til artikel 17 ff. i sjette direktiv udgør nemlig en integrerende del af momsordningen og kan som udgangspunkt ikke begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. bl.a. dom af 6.7.1995, sag C-62/93, BP Soupergaz, Sml. I, s. 1883, præmis 18, og af 21.3.2000, forenede sager C-110/98 — C-147/98, Gabalfrisa m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 43).”

Kun i ganske særlige situationer, kan skattemyndighederne i de nationale stater fratage en virksomhed denne ret. Det forhold, at en samhandelspartner ikke måtte indberette eller afregne moms i den respektive nationalstat kan i udgangspunktet heller ikke føre til fortabelse af retten til momsfradrag. Således har EF-Domstolen i sag C-439/04 (Axel Kittel), præmis 44-46:

”44 Domstolen fastslog i præmis 51 i dommen i sagen Optigen m.fl., at transaktioner, med hensyn til hvilke der ikke i sig selv er begået momssvig, udgør leveringer af goder foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, artikel 4 og artikel 5, stk. 1, når de opfylder de objektive kriterier, som disse begreber er baseret på, uanset hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde, og/eller den eventuelle svigagtige karakter af en anden transaktion, som indgik i samme kæde og fandt sted før eller efter den afgiftspligtiges transaktion, og som denne ikke havde og ikke kunne have kendskab til.

45 Domstolen har præciseret, at retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den erlagte indgående moms, heller ikke kan berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig (dommen i sagen Optigen m.fl., præmis 52).

45 Det ville ikke forholde sig anderledes, såfremt sådanne transaktioner var omfattet af den svig, som sælgeren har begået, uden at den afgiftspligtige vidste eller kunne vide det.”

Bevisbyrden for, at SKAT kan fratage [virksomhed3] sit retskrav på momsfradrag, påhviler SKAT. Da dette i givet fald vil udgøre en undtagelse til princippet om momsfradragsret, påhviler der skatte- myndighederne en streng bevisbyrde herfor, jf. C-438/09, præmis 42, jf. også SKM2016.1870H.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der foreligger ikke usædvanlige omstændigheder, således som det er tillagt betydning i dansk retspraksis.

Underkendelse af en virksomheds momsfradrag forudsætter, at skattemyndighederne ud fra objektive momenter kan godtgøre virksomheden vidste eller burde vide, at virksomheden deltog i en transaktion, der var led i momssvindel. Således fremgår det af præmis 59:

”59 Følgelig tilkommer det de nationale domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, hvilket gælder, uanset om den omhandlede transaktion opfylder de objektiver kriterier, som begrebet levering af et gode, som er foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og begrebet økonomisk virksomhed, er baseret på.”

At nægtelse af retten til momsfradrag alene kan ske, såfremt skattemyndighederne på objektivet grundlag kan føre bevis for, at selskabet vidste eller burde have vidst, at underentreprenørerne medvirkede til momssvig, følger af fast praksis fra EF-Domstolen, jf. f.eks. udover Axel Kittel-dommen, C.-131/13, præmis 62 og C-277/14, præmis 50.

Det bestrides derfor, at der er grundlag for at nægte [virksomhed3] momsfradrag for de afholdte udgifter til de to polske underentreprenører.

Det gøres overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at det udførte svejsearbejde er udført af ansatte i [virksomhed3].

SKATs begrundelse herfor hviler da også først og fremmest på, at da SKAT har underkendt virk- somhedens retskrav på momsfradrag, så er der som konsekvens heraf, grundlag for at sætte virk- somheden i A-skat og AM ifht. det udførte arbejde. Og afgørelsen bygger i det væsentligste på de fejlbehæftede oplysninger fra de polske skattemyndigheder, jf. ovenfor.

Det bestrides som udokumenteret, at det udførte svejsearbejde er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som SKAT har antaget.

Det bestrides, at [virksomhed3] har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte polske arbejder, der har udført svejsearbejdet.

Det bestrides, at [virksomhed3] som arbejdsgiver skulle håndtere reklamationer og mangler som arbejdsgiver overfor den enkelte polske arbejder eller havde instruktionsbeføjelse overfor disse – det havde underentreprenørerne.

Det bestrides, at [virksomhed3] har afholdt personaleudgifter overfor den enkelte polske arbejder – disse var ansat i [virksomhed1] og [virksomhed2].

Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge [virksomhed3] at indeholde AM-bidrag og A-skat for

de hævdede ansættelsesforhold. Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og er ikke løftet.

Videre bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed3] hæftelse for AM-bidrag og A-skat for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.

_______

SKATs afgørelse er ikke truffet i medfør af ligningslovens § 8Y, jf. afgørelser og Skattestyrelsens høringssvaret side 19, pkt. 7.

Der er ligeledes enighed mellem Skattestyrelsen og klagerne om, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse før sit virkningstidspunkt 1. juli 2012.

Det bestrides, at der overhovedet er grundlag for at foretage reduktion af fradragsretten efter ligningslovens § 8Y, således som foreslået af Skatteankestyrelsen i forslag til afgørelse.

Til støtte for at [virksomhed3] skal have fradrag for sine udgifter til den polske underentreprenører gøres det for det første gældende, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y ikke havde til formål at begrænse betaling for faktisk udført arbejde, men havde til formål at sikre SKAT et grundlag for at afsløre fiktive transaktioner m.v. Således fremgår det af lovmotiverne fra 2011/2012:

”3.4. Krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr.

Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betaler kontant. Når det foregår på denne måde, vil der ikke være et transaktionsspor. ...

Ved at anvende digitale betalingsmåder etableres et transaktionsspor, som skaber et bedre grundlag for SKAT, til at afsløre fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og kædesvig, hvor der fratrækkes udgifter fra underleverandører, der unddrager skat og moms. ...”

Således var formålet med bestemmelsen at sikre, at SKAT kunne bibringes et bedre grundlag for at afsløre fiktive fakturerer, som kunne være blevet benyttet ved kædesvig. Det er imidlertid ikke det, der er tilfældet i nærværende sag, hvor det er ubestridt, at svejsearbejdet er udført, og som bekræftet af [virksomhed1] er arbejdet udført af [virksomhed1]s medarbejdere. Anvendelse af bestemmelsen, som gjort af SKAT, vil derfor være i strid med det formål, der blev angivet i lovmotiverne, som jo netop var et helt andet.

Hertil gøres det for det andet gældende, at nægtelse af fradrag for udgifter afholdt for arbejde udført af underleverandører fra andre EU-lande, konkret Polen, såfremt betaling ikke er sket via bankoverførsel, er en hindring af tjenesteydelsernes frie bevægelighed indenfor EU. Således følger det af Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes kapitel 3 om tjenesteydelsernes frie bevægelighed:

”Artikel 56 (tidl. artikel 49 i TEF)

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.”

Underkendelse af fradragsret for udgifter til f.eks. polske underentreprenører udgør en restriktion, der hindrer den fri udveksling af tjenesteydelser, som den polske underentreprenør netop leverede til [virksomhed3].

EF-domstolen har afsagt en række domme om forståelsen af artikel 56 (tidligere artikel 49). Såle- des har EF-domstolen anført følgende i f.eks. sag C-458/08 (Kommissionen mod Portugal):

”83. Hvad angår spørgsmålet, om den omhandlede nationale ordning er forenelig med artikel 49 EF, følger det af fast retspraksis, at artikel 49 EF ikke blot kræver afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling til skade for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat på grund af dennes nationalitet, men også ophævelse af enhver restriktion – selv om denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater – der kan forbyde, hindre eller indebære større ulemper for den virksomhed, som udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt præsterer tilsvarende tjenesteydelser (jf. bl.a. dom af 5.3.2009, sag C-350/07, Kattner Stahlbau, Sml. I, s. 1513, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).

Det er således uden betydning, at der er tale om en dansk intern regel, så længe den interne dan- ske regel kan medføre en større ulempe for udøvelsen af tjenesteydelsen i Danmark. Og det er lige præcis det, § 8Y gør, idet skattemæssigt fradrag for afholdte driftsomkostninger hindres, og dermed er der etableret en potentiel hindring for grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser.

Måtte Skatteankestyrelsen fastholde sit synspunkt i forslaget til afgørelse, og således ikke være enig i at ligningslovens § 8Y strider imod EU-Traktatens artikel 56 om retten til fri udveksling af tjenesteydelser, gør jeg gældende, at der ikke foreligger den fornødne klarhed om EU-rettens korrekte anvendelse (acte clair).

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten har den fornødne kompetence til at forelægge anmodningen for EF-domstolen, jf. forslag til skattestyrelsesloven, L110, 2004-2005, 2. sml., alm. bem. nr. 4.1.4.

Da det tilkommer EF-domstolen at foretage en fortolkning af EU-Traktaten i forhold til den konkrete situation, gøres det gældende, at det påhviler Landsskatteretten at forlægge den rejste problemstilling præjudicielt for EF-domstolen, jf. EF-traktatens artikel 234.

Der tages forbehold for at indsende udkast til spørgetema vedrørende præjudicielle spørgsmål til EF-Domstolen.

Til støtte for, at bestemmelsen i ligningslovens § 8Y ikke finder anvendelse ifht. køb af tjenesteydelser fra underleverandører fra andre EU-lande, konkret Polen, henvises til, at 2012 loven (nr. 590) fsva. ændringerne af momsloven, netop sondrede mellem indenlandske transaktioner og EU-grænseoverskridende transaktioner.

_______

Der fremlægges vedrørende bilag 5 – se mit indlæg 15. juni 2020 side 7 – dokumentation for indfrielse vedrørende [virksomhed26], jf. bilag U.

Der fremlægges vedrørende bilag 7 – se mit indlæg 15. juni 2020 side 8 – dokumentation for mandskabsudleje/ [virksomhed18], jf. bilag V.

I høringsudtalelsen vedrørende [virksomhed3] I/S side 7, pkt. 5 omtaler Skattestyrelsen grundlaget for det udøvede skøn. Der henvises til indlægget 15. juni 2020 side 6-7. SKAT fastholder procentsatsen i forhold til deres beregnede indtjening, uanset at et sådan niveau rent indtjeningsmæssigt ikke er set i branchen på noget tidspunkt.

Klagerne bestrider Skattestyrelsens udregning samt begrundelse med, at "der er gået penge ind på jeres konto".

I høringsudtalelsen side 16 fastholder Skattestyrelsen beregningen af salgsmoms af samme beløb flere gange. Dette er der ikke lovhjemmel til.

Arbejdsgangen har været således:

• Kunden indbetaler til konto A

• [virksomhed3] overfører fra konto A til konto B

• Leverandør faktura betales via konto B

SKAT beregner salgsmoms fra både konto A og konto B – altså af samme beløb, minus vores for-tjeneste. Det er der ikke lovhjemmel til.

Videre skal det i høringsudtalelsen side 17, pkt. æ omtales her.

Det skal for det første fremhæves, at der er tale om 2 forskellige motorcykler.

Vigtig – der kan på ingen måde være tale om, at der skal svares salgsmoms af solgte biler / motorcykler.

[person2]s må have forvekslet 2 motorcykler, ved nærmere granskning – den dokumenterede motorcykel var [person2]s ejerskab 2008 til 2009, den af SKAT omtalte motorcykel er SuzukiVZ1500.

Den vi har dokumenteret, er en bane motorcykel – model Suzuki GSXR600CC (blå / gul). Billede dokumentation er tidligere vedlagt (irrelevant / forkert dokumenteret).

Biloplysninger							Se vej- led- ningSe vejled- ning
							Se vej- led- ningSe vejled- ning	31/10- 18
Reg.nr	Mærke, anvendelse m.v.	1.gang re- gistreret		Tilgang	Afgang	R.dato
[reg.nr.1]	HONDA	Primær ejer og bru-	12/2-2008	17/6-2011	9/5-2012
Motorcykel, privat personkør- ger
sel
Stelnr: [...] Egenvægt: 235				31/10- 18
Reg.nr	Mærke, anvendelse m.v.		1.gang re- gistreret	Tilgang	Afgang R.dato
[reg.nr.2]	SUZUKI VZ1500	Primær ejer og bru-	27/4-2009	27/4-2009	23/6-2011
Motorcykel, privat personkør- ger
sel
Stelnr: [...] Egenvægt: 315					31/10- 18

Der skal ikke medtages salgsmoms for salg af en motorcykel, der blev solgt privat.

Ad husleje

Det er her [person2] og [person7]s ønske at betale mindst muligt i skat, hvorfor den beregningsmodel, der fører til det beløbsmæssige laveste resultat, vælges.

(...)”

Repræsentanten har den 2. december 2021 indsendt supplerende oplysninger således:

”(...)

Nærværende indlæg fremsendes i fortsættelse af klager af 31. januar 2016 og indlæg 15. juni 2020 og 11. november 2020, idet det deri anførte fastholdes uændret.

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har udpeget Rådgivende Ingeniør [person32] til at afgive en sagkyndig erklæring om branchekutyme til brug for klagesagerne, jf. bilag W.

Rådgivende Ingeniør [person32]s sagkyndige erklæring fremlægges som bilag X.

Underkendelse af momsfradrag for underentreprenører og skattemæssige konsekvensændringer heraf

SKAT har i afgørelse af 6. november 2015 truffet afgørelse om underkendelse af virksomheden [virksomhed3] I/S’ momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013. Som led i denne afgørelse har SKAT truffet afgørelse om, at SKAT bortser fra fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed1] og [virksomhed2], jf. SKATs bilag 35-37. I konsekvens af bortseelsen fra fakturaerne fra underleverandørerne har SKAT i stedet truffet afgørelse om, at det - ubestridt - udførte arbejde i stedet måtte være udført af medarbejdere i [virksomhed3] I/S og pålagt virksomheden indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af det udførte arbejde samt hæftelse herfor i medfør af kildeskattelovens § 69 i stedet.

SKAT har overfor [person2] og [person7] truffet afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten – navnlig – som følge af underkendte fradrag for betaling af underleverandørerne, jf. fakturaerne i SKATs bilag 35-37.

SKAT har således underkendt fradrag for følgende omkostninger afholdt for arbejde udført af underentreprenørerne (UE), SKATs bilag 28-30 og 34-37:

Omk. UE	2011 417.418,75 kr.	2012 2.472.209,70 kr.	2013 1.876.447,20 kr.
Momsfradrag	83.408,75 kr.	494.441,94 kr.	394.769,94 kr.
Omk ex mo.	333.635,00 kr.	1.977.767,76 kr.	1.501.157,76 kr.
Omk. UE.	Ialt 4.766.075,56 kr.
Momsfradrag Omk. ex. mo	972.620,63 kr. 3.793.455,02 kr.

SKATs konsekvensændringer af skattedelen for [virksomhed3] I/S og for de to virksomhedsindehavere følger af SKATs afgørelse vedrørende underkendelse af momsfradraget for udgiften til de polske underentreprenører.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte [virksomhed3] I/S’ regnskabs- grundlag og på den baggrund skønsmæssigt ansætte momstilsvar og indkomster for virksomheden og [person2] og [person7].

Det gøres videre overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at underkende momsfradrag vedrørende underleverandørerne med i alt 972.620,63 kr.

Videre gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse det udførte arbejde for udført af medarbejdere i [virksomhed3] I/S i stedet for underleverandørerne.

Endelig gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at underkende fradraget for omkostninger til betaling af underentreprenørerne.

Aktindsigt og ugyldighed

Undertegnede har anmodet Skattestyrelsen om aktindsigt i det komplette sagsmateriale vedrørende sagen.

Skattestyrelsen fremsendte afgørelse om delvis aktindsigt samt enkelte af Skattestyrelsen udvalgte sagsakter den 29. april 2020. jf. bilag D, jf. bilag E. Der er således kun givet begrænset aktindsigt i sagsmateriale, som Skattestyrelsen har anvendt i grundlaget for de trufne afgørelser.

Klagerne har ret til at få udleveret alt det sagsmateriale, som Skattestyrelsen har indhentet til brug for sagen, jf. EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 47, jf. C-189/18 (Glencore), præmis 41, 51-53 og 65-69. Tilsidesættelse af denne grundlæggende ret til fuld aktindsigt som led i partshøring forud for en bebyrdende administrativ afgørelse fører efter EU Charterets artikel 47 til afgørelsens ugyldighed. Videre skal henvises til præmis 52, hvoraf fremgår, at et sådant brud på garantiforskriften ikke efterfølgende kan repareres ved, at der gives aktindsigt under en senere klageinstans/domstol.

Det gøres på den baggrund gældende, at de påklagede afgørelser er ugyldige.

Momsfradrag

Det kan ud fra SKATs afgørelser lægges til grund, at det underliggende svejse- og montagearbejde, som det underkendte momsfradrag vedrører, er udført. Sagen drejer sig derfor om, hvorvidt det udførte svejse- og montagearbejde er foretaget af underentreprenørerne.

[virksomhed3] I/S har også i de tre år, som klagesagen omhandler, benyttet underentreprenører i driften af virksomheden.

Vederlæggelse af underentreprenørerne er sket på sædvanlige vilkår og prisniveau indenfor svejse- og montage-branchen, jf. den sagkyndige brancheudtalelse i bilag X. Følgende fremgår af den sagkyndige erklæring om branchekutyme:

”Spørgsmål 1:

Var det i 2011-2013 - og er det - i underentrepriseaftaler om arbejdsudleje med henblik på svejsning og stålmontage kutyme, at timeprisen har været i niveauet 250-400 kr./time ex. moms.

Svar på spørgsmål 1:

En udlejningspris på 250 kr./ time ekskl. moms vil have ligget i den absolut lave ende for underentrepriseaftaler om arbejdsudleje når det gælder svejse-og stålmontage opgaver i 2011- 2013. Det kan dog ikke udelukkes, at arbejdsudlejevirksomheder og/eller vikarbureauer som på daværende tidspunkt anvendte udenlandsk arbejdskraft kan have udbudt disse til et sådant prisniveau med udgangspunkt i et meget lavt lønniveau til udenlandsk arbejdskraft. En timerate for arbejdsudleje med dansk arbejdskraft ville dog næppe kunne have været rentabel ved in timeafregning på de 250 kr./time.

Det vurderes imidlertid ikke som usandsynligt, at der er nogle der har sprængt denne ramme og har ligget på et endnu lavere prisniveau end dette, da man skal huske på, at der i 2011- 2013 var væsentlig større spænd mellem det danske og visse udenlandske lønniveauer samt, at der var en mindre efterspørgsel på de udenlandske håndværkere i hjem landene. Det var derfor også lettere at rekruttere medarbejdere fra andre EU-lande til lave lønninger end det vil være i dag.

400 kr./time må modsat anses som værende en afregningspris i den gode ende for arbejdsudlejning af svejsere og stålmontagemedarbejdere på det pågældende tidspunkt og formentlig have været anset som god i selv de højtlønnede geografiske områder som f.eks. [by1].”

Prisniveauet i fakturaerne fra underentreprenørerne, jf. bilag 35-37, ligger indenfor branche-pris- spændet som fastslået i den sagkyndige erklæring.

Landsskatteretten kan videre lægge til grund, at det var sædvanligt, at anvende arbejdskraft fra udenlandske underentreprenører fra andre EU-lande til at udføre svejse- og stålmontageopgaver i 2011-2013 i Danmark, jf. den sagkyndige erklæring om brancekotume, svar på spørgsmål 2.

Videre kan Landsskatteretten på baggrund af den sagkyndige erklæring om brancekotume, spørgsmål 3, lægge til grund, at det i 2011-2013 var sædvanligt, at aftaler om svejse- og stålmontageopgaver blev indgået mundtligt – på håndslag – og dette navnlig vedrørende mindre arbejdsopgaver, som de i sagen omhandlede.

Der er med det i indlægget fra 11. november 2020 redegjort for, hvorfor SKATs afgørelse er truffet på et faktuelt forkert grundlag i relation til SKATs såkaldte undersøgelser af de to underleverandører.

Der er for SKAT fremlagt regnskaber, kontospecifikationer, bogføringsbilag, herunder alle fakturaer fra underleverandørerne.

Det gøres gældende, at fakturaerne for begge underentreprenører opfylder betingelserne i momsdirektivets art. 226, jf. C-516/14 (Barlis) og C-374/16 og C-375/16 (Giessel). Og selv hvis der måtte være afgivelser fra fakturakravene i artikel 226, så fører det ikke til fortabelse af momsfradraget, jf. C-516/14 (Barlis) (præmis 43).

Som det fremgår af Giessel-dommen, så må medlemsstaterne ikke stille strengere krav til fakturaerne end, hvad der følger af momsdirektivet og den tilhørende retspraksis fra EU-Domstolen (præmis 37). Herunder kan der ikke stilles specifikation udover det, der er angivet i fakturaerne – ligesom der ikke kan stilles krav om specifikation af, hvilke medarbejdere hos underentreprenørerne, der har udført arbejdet, jf. General Advokatens indlæg i Barlis sagen (præmis 51ff og 60-63) og Domstolens accept heraf i dommen (præmis 28) og jf. Giessel dommen (præmis 40-45), hvor Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke må stille strengere krav til en faktura, end der fremgår af momsdirektivet. DVS, at den vurdering af indholdet til fakturaerne, som retten skal foretage – SKAL foretages ud fra direktivets art. 226 og ikke momsloven, momsbekendtgørelsen eller bogføringsbekendtgørelsen.

I henhold til Domstolens faste praksis udgør afgiftspligtige personers ret til, i den moms, der påhviler dem, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for goder, som de har købt, eller ydelser, som de har fået leveret, og som anvendes i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner, et grundlæggende princip i det fælles momssystem, der er indført ved EU-lovgivningen. Som Domstolen gentagne gange har fastslået, udgør den i momsdirektivets artikel 167 ff. fastsatte fradragsret en integrerende del af momsordningen, og den kan som udgangspunkt ikke begrænses (dom af 16.10.2019, Glencore Agriculture Hungary, C-189/18, EU:C:2019:861, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis), jf. videre C-430/19 (SC C.F. SRL).

I den situation, hvor myndighederne bestrider, at en levering af en vare eller en ydelse fra en underleverandør har fundet sted, så påhviler det de nationale skattemyndigheder på objektivt bestyrket grundlag at godtgøre, at virksomhedens retskrav på momsfradrag skal fraviges, og momsfradraget skal nægtes, jf. f.eks. C-78/12 (Evita K) (præmis 39ff)

SKAT har ikke ført et sådant bevis på objektivt bestyrket grundlag, for at virksomhedens momsfradrag kan underkendes. Det af SKAT side 16-17 i den påklagede afgørelse opregnede betragtninger, om underkendelse af momsfradraget kan overfor det faktum, at svejse- og montagearbejdet er udført, at [virksomhed3] I/S fastholder, at arbejde er udført af de to underleverandører, der har udstedt fakturaer herfor, der alle er betalt af [virksomhed3] I/S sammenholdt med tvivl, der omgærer SKATs oplysninger om de to underentreprenører, jf. mit indlæg af 11. november 2020, viser netop, at SKATs grundlag for frakendelsen af retten til momsfradraget – i strid med momsreglernes grundprincip om neutralitet – ikke kan lægges til grund som objektivt bestyrket.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for den foreslåede afgørelse om nægtelse af momsfradrag.

Hæftelse for AM-bidrag og A-skat

SKATs begrundelse herfor hviler da også først og fremmest på, at da SKAT har underkendt virk-somhedens retskrav på momsfradrag, så er der som konsekvens heraf, grundlag for at sætte virk-somheden i A-skat og AM-bidrag ifht. det udførte arbejde. Og afgørelsen bygger i det væsentligste på de fejlbehæftede oplysninger fra de polske skattemyndigheder, jf. ovenfor.

Det bestrides som udokumenteret, at det udførte svejsearbejde er udført af ansatte medarbejdere i virksomheden, således som SKAT har antaget. SKATs begrundelse herfor hviler da også udelukkende på udokumenterede antagelser om underentreprenørernes forhold. Vel at mærke oplysninger, som virksomheden ikke har eller havde adgang til eller har mulighed for at få verificeret, eller der kunne stilles krav til virksomheden om, skulle indhentes forud for samarbejdet, jf. C-80/11 og C-142/11 (Mahagében og Dávid) (præmis 61).

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte polske arbejder, der har udført svejsearbejdet.

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S som arbejdsgiver skulle håndtere reklamationer og mangler som ar-bejdsgiver overfor den enkelte polske arbejder eller havde instruktionsbeføjelse overfor disse – det havde underentreprenørerne.

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S har afholdt personaleudgifter overfor den enkelte polske arbejder – disse var ansat i [virksomhed1] og [virksomhed2].

Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge [virksomhed3] I/S at indeholde AM-bidrag og A-skat for de hævdede ansættelsesforhold. Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og er ikke løftet.

Hvorvidt underentreprenørerne har eller ikke har indeholdt A-skat eller AM-bidrag er udokumenteret. Der er derfor ikke grundlag for at lægge til grund, at underentreprenørerne eller evt. deres underentreprenører ikke skulle have indberettet A-skat og AM-bidrag m.v. til SKAT.

Sammenfattende bestrides det, at der er grundlag for at pålægge [virksomhed3] I/S hæftelse for A-skatter og AM-bidrag for de hævdede ansættelsesforhold. Der er ikke udvist forsømmelighed fra virksomhedens side.

Bevisbyrden for at pålægge virksomheden at indeholde AM-bidrag og A-skatter samt hæftelse herfor påhviler skattemyndighederne, jf. KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987. Og den bevisbyrde har skattemyndighederne heller ikke løftet.

Underkendelse af fradrag for udgifter til de polske underentreprenører

Der henvises til det i de tidligere indlæg anførte om EU-retsstridighed ved underkendelse af fradrag for driftsomkostninger til de polske underentreprenører efter ligningslovens § 8Y. Det skal supplerende hertil henvises til to nyere domme fra EU-Domstolen.

C-87/19 ([virksomhed32] AS), præmis 35:

”Hvad angår spørgsmålet, om en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede inde-bærer en restriktion, som er forbudt i medfør af artikel 56 TEUF, bemærkes, at det følger af retspraksis, at den frie udveksling af tjenesteydelser ikke blot kræver afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling til skade for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat på grund af dennes nationalitet, men også ophævelse af enhver restriktion, selv om denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater, der kan forbyde, hindre eller indebære større ulemper for den virksomhed, som udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt præsterer tilsvarende tjenesteydelser (dom af 13.12.2007, United Pan-Europe Communications Belgium m.fl., C-250/06, EU:C:2007:783, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).”

C-142/20 (Analisi G. Caracciolo Srl) Præmis 47:

”Hvad indledningsvis angår bestemmelserne om den frie udveksling af tjenesteydelser skal det for det første bemærkes, at artikel 56 TEUF ikke blot kræver afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling til skade for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat på grund af dennes nationalitet, men også ophævelse af enhver restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, selv om denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater, der kan forbyde, hindre eller indebære større ulemper for den virksomhed, som udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt præsterer tilsvarende tjenesteydelser (dom af 11.12.2019, TV Play Baltic, C-87/19, EU:C:2019:1063, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis.”

Det er åbenbart, at nægtelse af fradrag – uanset dette sker uden forskel ifht. tilsvarende indenlandske tjenesteydere – er en ulempe som anført af EU-Domstolen og dermed en restriktion i strid med grundrettigheden om tjenesteydelsernes frie bevægelighed, jf. artikel 56 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Anmodningen om præjudiciel forelæggelse fastholdes, og i det omfang, der kan opnås forhåndstilsagn om 100 pct. omkostningsgodtgørelse til dækningen til gennemførelse af sådan præjudiciel forelæggelse, anmodes der ex tuto herom.

Skønsmæssig ansættelse

Ej grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

Det bestrides, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og ansætte indkomsten skønsmæssigt. Bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget – og ikke blot f.eks. underkende enkelte fradragsposter - påhviler SKAT, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Skøn

Måtte Landsskatteretten finde, at der er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne resultat, og at indkomsten derefter skal ansættes skønsmæssigt, er det vigtigt, at Landsskatteretten foretager en tilbundsgående undersøgelse af det udøvede skøn, hvor alle poster i privatforbrugsberegningen nøje undersøges af Landsskatteretten. SKAT– og i givet fald Landsskatteretten - må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Det bestrides, at en sådan tilbundsgående undersøgelse er foretaget af SKAT eller af Skatteanke-styrelsen i forslagene til afgørelser.

SKAT har i skønnet over resultatet af virksomheden fradraget omkostninger med 10 pct. af omsætningen.

Heroverfor fremgår det af den sagkyndige erklæring, at dækningsgraden indenfor montage- og svejsebranchen i 2011-2013 lå i intervallet 10-30 pct., jf. bilag X, spørgsmål 4. Deraf kan det udle-des, at omkostningerne indenfor montage- og svejsebranchen i 2011-2013 lå i intervallet 70-90 pct. af omsætningen.

Det gøres derfor gældende, at i det tilfælde, hvor Landsskatteretten måtte finde det godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag og ansætte resultatet af virksomheden skønsmæssigt, så skal der gives fradrag for driftsomkostninger med 80 pct. af omsætningen svarende til medianen af de gennemsnitlige omkostninger i tilsvarende virksomheder i branchen.

Anmodning om præjudiciel forelæggelse

For det tilfælde, at Landsskatteretten i lighed med SKAT måtte finde, at der er grundlag for at fra-tage [virksomhed3] I/S retskravet på momsfradrag vedrørende de polske underentreprenører eller måtte finde, at der er grundlag for at underkende fradrag for udgiften til samme polske underentreprenører i medfør af ligningslovens § 8Y, så foreligger der krænkelser af EU-Retten. Og det anmodes i den situation om, at Landsskatteretten præjudicielt forelægger disse krænkelser for EU-Domstolen.

Øvrige punkter

Der henvises til det i klagerne og tidligere indlæg anførte.

_____

Der er med nærværende indlæg og indlæggene 15. juni 2020 og 11. november 2020 fremsat en række nye juridiske synspunkter, ligesom der er fremlagt yderligere sagsmateriale. På den bag-grund anmodes Skatteankestyrelsen om at fremsende reviderede sagsfremstillinger/forslag til af-gørelser. Det gøres gældende, at der med det nye faktuelle såvel som juridiske grundlag i sagen er basis for udarbejdelse af reviderede sagsfremstillinger/forslag til afgørelser ud fra de retningslinjer, som blev aftalt på kontaktudvalgsmøde mellem Skatteankestyrelsen og Danske Advokater/Advokatrådet.

(...)”

Herudover har repræsentanten den 24. maj 2022 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Aktindsigt og ugyldighed

Klagerne har et retskrav på at få udleveret alt det sagsmateriale, som Skattestyrelsen har indhentet til brug for sagen, jf. EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 47, jf. C-189/18 (Glencore), præmis 41, 51-53 og 65-69. Tilsidesættelse af denne grundlæggende ret til fuld aktindsigt som led i partshøring forud for en bebyrdende administrativ afgørelse fører efter EU Charterets artikel 47 til afgørelsens ugyldighed. Videre skal henvises til præmis 52, hvoraf fremgår, at et sådant brud på garantiforskriften ikke efterfølgende kan repareres ved, at der gives aktindsigt under en senere klageinstans/domstol.

Det gøres på den baggrund gældende, at de påklagede afgørelser er ugyldige.

Hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen har kommenteret dette synspunkt eller tilside- sættelsen af grundrettigheden i EU Charteret – dette giver anledning til undren, idet EU Charteret er bindende for alle medlemsstaterne og dermed også for Skattestyrelsen og for Skatteankestyrelsen.

Skatteforvaltningslovens fristregler

SKATs afgørelser fsva vedrørende indkomståret 2011 og momsperioderne til og med 1. kvt. 2012 er foretaget ekstraordinært, jf. § 27 og § 32, og dermed er der foretaget fristgennembrud.

Bevisbyrden for dette/disse fristgennembrud overholder kravene i § 27 påhviler Skattestyrelsen. Det fremgår af SKATs Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5, at:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

Således vedrører fristreglen alene det enkelte ansættelsespunkt, der måtte være grundlag for at ansætte ekstraordinært. Derfor skal hvert forhøjelsespunkt vurderes hver for sig, ligesom 6- måneders fristreglen gælder individuelt for hvert enkelt forhøjelsespunkt.”

Det følger af Ombudsmandens udtalelse i FOB2014-6, at det påhviler 1) Skattestyrelsen i sin afgø- relse af godtgøre, at alle betingelserne for fristgennembrud er tilstede og 2) at det ex officio påhviler Skatteankestyrelsen at påse, at alle betingelserne for fristgennembrud er tilstede.

Hverken Skattestyrelsen i sine afgørelser eller Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse fra 15. marts 2022, der er uændret i forhold til forslaget til afgørelse fra 2020 opfyldt disse forpligtelser.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3.

Afgørelserne er, fsva. skattedelen, af SKAT begrundet med, at betingelsen i skatteforvaltningslo- vens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, og for momsdelen begrundet med betingelsen i skatteforvaltnings- lovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Fristbestemmelserne er i deres materielle indhold ens.

Hertil kommer, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunk-

terne for de respektive år, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efterfølgende begivenheder er uden betydning for den vurdering.

Det bestrides, at SKAT – for hvert enkelt ansættelsespunkt - har godtgjort, at betingelserne for

ekstraordinært fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1,

nr. 3, er opfyldt.

Og det ses af forslaget til afgørelse af 15. marts 2022, at Skatteankestyrelsen heller ikke har

forholdt sig hertil, idet vurderingen af om betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 eller § 32, stk.

1, nr. 3, i det hele er uomtalt – og dermed som det mindre i det mere at vurderingen af om

betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 eller § 32, stk. 1, nr. 3, glimrer ved sit fravær.

Det bestrides, at der foreligger grov uagtsomhed og det gøres gældende, at Landsskatteretten henset til den manglende iagttagelse af kravene FOB 2014-6 såvel som i §§ 27 og 32 allerede af den grund ikke kan opretholde de påklagede afgørelser.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 – 6-månders varslingsfrist

Højesteret har i dom af 13. december 2021, jf. U.2022.820H anført følgende:

”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af denne bestemmelse, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan

foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller

forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Hø-

jesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må

kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af

tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27,

stk. 1, nr. 5.

Det er for Højesteret ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.

Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra [finans1] kunne konstatere, at A's skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne

var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt

og prioritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.

Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.,

ikke er overholdt.”

Højesteret har med dommen præciseret, at dels løber 6-måneders varslingsfristen fra det tidspunkt, hvor ”SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant”, men også, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af oplysningerne.

Det følger af lovmotiverne til § 26, jf. § 34 i dagældende skattestyrelseslov (L192/1998/99):

”Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skatte-

myndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at

gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskri- velse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om æn-

dringen er rigtig.”

SKAT havde 1. september 2014 (bilag H) det fornødne grundlag for at foreslå følgende ændringer:

Salgsmoms 1.1.2011-31.12.2013	1.121.706 kr.
Købsmoms 1.1.2011-31.12.2013	-193.652 kr.
Samlet foreslået momsændring	928.054 kr.

Lønudgift	2.699.883 kr.
A-skat	1.366.141 kr.
AM	215.991 kr.

I perioden efter 1. september 2014 vedrører korrespondancen således de polske underentreprenører, hvor navnlig SKATs forespørgsler til de polske myndigheder tidsmæssigt trak ud.

13. august 2015 fremsendte SKAT nyt forslag til afgørelse til [virksomhed3], jf. bilag J. Der blev i

Forslaget foreslået følgende ændringer:

Salgsmoms 1.1.2011-31.12.2013	1.065.674 kr.
Købsmoms 1.1.2011-31.12.2013	-174.595 kr.
Samlet foreslået momsændring	891.079 kr.

Lønudgift	2.699.883 kr.
A-skat	1.313.462 kr.
AM	207.661 kr.

15. januar 2016 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslagene, jf. bilag B og C.

Det er med Højesteretsdommene i SKM2018.481.HRD og U.2022.820H fastslået, at fristgennem- brud forudsætter, at der foretages en nøje afvejning af hvilke oplysninger SKAT/Skattestyrelsen var i besiddelse af på hvilket tidspunkt i processen – også ud fra en vurdering, at hvilke delelementer/delforhøjelser de enkelte oplysninger vedrørte, jf. Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5.

En sådan nøje afvejning er ikke foretaget af SKAT/Skattestyrelsen, idet der i afgørelserne blot er henvist til, at det var oplysningerne fra Polen, der var afgørende ifht. fristreglen i § 27, stk. 2. Men rigtigheden af dette synspunkt bestrides, idet SKAT allerede 1. september 2014 var i besiddelse af det fornødne grundlag til at foretage en højere ansættelse overfor [virksomhed3] ifht den påklagede afgørelse – og dermed også, at SKAT var i besiddelse af de fornødne oplysninger til at fristen begyndte at løbe ifht. [person2] og [person7].

Det ligger med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser af 15. marts 2022 ligeledes fast, at Skat- teankestyrelsen ikke har foretaget den af Højesteret påviste nøje afvejning af, hvornår fristen be- gyndte at løbe ifht. de enkelte oplysninger og i forhold til delelementer/delforhøjelser de enkelte oplysninger vedrørte, jf. Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5.

Dermed har Skatteankestyrelsen ikke iagttaget kravene fastsat af Ombudsmanden i FOB2014-6.

Det gøres gældende, at Landsskatteretten henset til den manglende iagttagelse af kravene FOB 2014-6 såvel som i §§ 27 og 32 allerede af den grund ikke kan opretholde de påklagede afgørelser.

Fradrag for omkostninger til polske underentreprenører

Skatteankestyrelsen har – som det eneste nye i forslaget til afgørelse af 15. marts 2022 – henvist til, at det i Renate Enkler sagen (C-230/94), præmis 24 fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig.

Det der står i præmis 24 er:

”24 Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betin-

gelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for

afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne

kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter (jf. Rompelman-dommen, præ- mis 24). Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet, skal følgelig

vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af, om formålet med den pågældende virksomhed — i den foreliggende sag udnyttelse af et gode i form af udlejning — er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.”

Præmissen skal læses i lyset af faktum i Renate Enklers sag.

Renate Enkler havde fratrukket momsen ved købet af købet af en campingbil – formentlig et Mo- bilhome. Ud fra de dokumenterede oplysninger i sagen om den faktiske brug af campingbilen fastslog de tyske skattemyndigheder, at der ikke forelå en erhvervsvirksomhed med udlejning af campingbilen – økonomisk virksomhed efter momsloven – og på det faktiske grundlag underkendte de tyske myndigheder det foretagne fradrag for momsen, jf. præmis 17.

Det sagen handler om, er snitfladen mellem privat og erhvervsmæssig brug – det er et grænseområde, som også er velkendt i dansk skatteret – f.eks. fri bil stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel og der kan også nævnes at der i afskrivningsloven er særlige regler for blandede benyttede aktiver for selvstændigt erhvervsdrivende.

Der blev stillet 4 spørgsmål – kort fortalt om der forelå erhvervsvirksomhed og dermed om Renate Enklers drev økonomisk virksomhed og om der – ifald der forelå virksomhed omfattet af momsreglerne, om afgrænsningen mellem virksomhedens og privat brug af campingbilen. Om der var en nedre grænse for hvornår der foreligger en momspligtig virksomhed og momsfradraget skulle opdeles ifht. privat/erhvervsmæssig brug.

I svaret på det første spørgsmål (præmis 22) henviste domstolen til definitionen af økonomisk virksomhed i momsdirektivet og anførte, at der skulle være tale om indtægter af en vis varig karakter.

2. og 3. spørgsmål blev besvaret således:

”30 Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.”

Det er således den nationale domstol, der ud fra samtlige konkrete omstændigheder skal vurdere, om der overhovedet foreligger en økonomisk virksomhed, hvilket er grundlagt for at kunne opnå momsfradrag.

Det er i det lys – og sagens omstændigheder, hvor de tyske skattemyndigheder ud fra de faktiske

foreliggende omstændigheder i øvrigt – dvs. dokumentation for den yderst begrænsede udlejning til 3. mand, men meget omfattende brug af Renate Enkler og hendes ægtefælle – at præmis 24 – som Skatteankestyrelsen har fremhævet, skal forstås.

Det EU-domstolen siger er, at den, der søger fradrag for moms, skal dokumentere, at vedkommende person er omfattet af momsreglene som en momspligtig person og at den ydelse, der søges momsfradrag for overhovedet er omfattet af momsreglerne.

Præmis 24 i Renate Enkeler sagen bygger ovenpå Rompelmann-sagen (sag 268/83). I Rompel- mann-sagen havde Rompelmann søgt om momsfritagelse for udlejning af fast ejendom – og det var oplyst, at ægteparret Rompelman havde erhvervet to lejligheder, der var under opførelse, og som påtænktes udlejet, når de var færdigbygget. Rompelman søgte momsfradrag på dette foreløbige grundlag. Det er i det lys, hvor det aktiv, der søgtes momsfradrag for, notorisk ikke fandtes – eller i hvert fald ikke var færdigbygget – og hvor den momsfradragsudløsende transaktion alene var Rom- pelmans hensigt, at EF-Domstolen fastslog, at det påhviler den, der ønsker momsfradraget at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

I præmis 23 redegjorde Domstolen for, at hvornår i en transaktionskæde, der foreligger ”økonomisk virksomhed”:

”23 Der er herved ingen anledning til at sondre efter de forskellige retlige former for forbere-

dende handlinger, herunder mellem på den ene side erhvervelsen af en fordring på den kom- mende ejendomsret og på den anden side erhvervelsen af selve ejendomsretten. Hertil kommer, at princippet om momsens neutralitet som afgiftsbyrde på virksomhederne nødvendiggør, at de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug for og med henblik på en virksomhed, betragtes som led i den økonomiske virksomhed. Det vil stride mod nævnte princip, at antage, at en økonomisk virksomhed først begynder på det tidspunkt, hvor en fast ejendom faktisk udnyttes, dvs. en afgiftspligtig indtægt opstår. En hvilken som helst anden fortolkning af artikel 4 i sjette

direktiv vil medføre, at den erhvervsdrivende må bære merværdiafgiften i forbindelse med

økonomisk virksomhed uden nogen mulighed for at fradrage denne i overensstemmelse med artikel 17, og vil på vilkårlig måde gøre forskel på investeringsomkostningerne før og under den faktiske udnyttelse af den faste ejendom. Selv for det tilfælde, der er hjemmel til, efter iværksættelsen af den faktiske udnyttelse af en fast ejendom, at yde fradrag for den i forbindelse med forberedende handlinger erlagte indgående afgift, vil en økonomisk byrde belaste godet i det undertiden

betragtelige tidsrum mellem de første investeringsomkostningers afholdelse og den faktiske

udnyttelse. Enhver, der foretager sådanne investeringshandlinger, der er snævert forbundet med og nødvendige for en senere udnyttelse af en fast ejendom, må følgelig anses som afgiftspligtig

person, jf. i artikel 4.”

Og det er i det lys, at Domstolens konklusion i præmis 24 og 25 i Rompelmann-dommen skal læ- ses. Idet Domstolen her siger, at Rompellmann skulle godtgøre, at der forelå økonomisk virksom- hed som beskrevet i præmis 23 – ikke at der skulle føres bevis for alle forhold – dette ville da også stride imod de mange afgørelser fra Domstolen vedrørende underkendelse af retskravet på momsfradrag:

”25 Det stillede spørgsmål må derfor besvares med, at erhvervelsen af en fordring på en senere

overdragelse af ejendomsretten til en del af en fast ejendom, der først skal opføres, med

henblik på til sin tid at udleje denne, kan anses som en økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i sjette direktiv, idet nævnte bestemmelse dog ikke er til hinder for, at den er- klærede hensigt af afgiftsmyndighederne kræves støttet på objektive momenter, såsom hvorvidt de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udnyttelse.”

Dette svarer til problemstillingen i SKM2019.231.HR, hvor de aktiver, der søgtes om momsfradrag for, aldrig havde eksisteret.

Det svarer også til det krav der kan udledes af Renate Enkler sagen. Nemlig, at den der søger momsfradrag skal godtgøre at grundbetingelserne for momsfradrag er opfyldt – dvs. at man er indenfor momssystemets rammer – for Renate Enkler, at hun overhovedet drev økonomisk virksomhed og derfor var indenfor momsdirektivets anvendelsesområde og for Rompellmann, at der var tale om at der overhovedet forelå økonomisk virksomhed.

I nærværende klagesager er der er enighed om, at de pågældende arbejdsydelser i form af svejs- ning og montage m.v. er udført. Men Skattestyrelsen – og nu også Skatteankestyrelsen – er af den opfattelse, at arbejdsydelserne/tjenesteydelserne ikke er udført af/leveret af de polske underleverandører.

I den situation, hvor skattemyndighederne bestrider, at en levering af en vare eller en ydelse fra en underleverandør har fundet sted, så påhviler det de nationale skattemyndigheder på objektivt bestyrket grundlag at godtgøre, at virksomhedens retskrav på momsfradrag skal fraviges, og momsfradraget skal nægtes, jf. f.eks. C-78/12 (Evita K), jf. præmis 39:

”39 I denne sammenhæng tilkommer det de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. dom af 6.7.2006, forenede sager C-439/04 og C-440/04, Kittel og Recolta Recycling, Sml. I, s. 6161, præmis 55, og af 21.6.2012, forenede sager C-80/11 og C-142/11, Mahagében og Dávid, præmis 42, samt Bonik-dommen, præmis 37, og LVK – 56-dommen, præmis 59).”

SKAT har ikke ført et sådant bevis på objektivt bestyrket grundlag, for at virksomhedens momsfradrag kan underkendes. De af SKAT side 16-17 i den påklagede [virksomhed3]-afgørelsen opregnede betragtninger, om underkendelse af momsfradraget kan overfor det faktum, at svejse- og montagearbejdet er udført, at det fastholdes, at arbejde er udført af de to underleverandører, der har udstedt fakturaer herfor, der alle er betalt af [virksomhed3] I/S sammenholdt med tvivl, der omgærer SKATs oplysninger om de to underentreprenører, jf. mit indlæg af 11. november 2020, viser netop, at SKATs grundlag for frakendelsen af retten til momsfradraget – i strid med momsreglernes grundprincip omneutralitet – ikke kan lægges til grund som objektivt bestyrket.

Skatteankestyrelsen har ikke forholdt sig dette faktum, men har i stedet alene fejlfortolket Renate Enkler dommen. Skatteankestyrelsens summariske begrundelse på side 6n er således i strid med EU-retten og konklusionen om, at der af den grund ikke skal ske præjudiciel forelæggelse er sket på et fejlagtigt grundlag – men endnu værre er det, at Skattestyrelsen såvel som Skatteankestyrelsens misforståelse af EU-retten ved alene at tage udgangspunkt i Renate Enkler sagen og så fejlfortolke denne, fører til at klagerne opnår en retsstilling i strid med EU-Retten. Dermed tager de påklagede afgørelser i en fejlagtigt retsstilling – og så bliver resultatet allerede af den grund også fejlagtigt.

Det fastholdes derfor, at der ikke er grundlag for den foreslåede afgørelse om nægtelse af moms-

fradrag. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er grundlag for at ophæve

retskravet på momsfradrag – og endnu værre, så har Skatteankestyrelsen foreslået, at følge

Skattestyrelsens EU-stridige retsopfattelse.

_______

Den af Skatteankestyrelsen anførte vurdering af de udstedte fakturaer og tillige i strid med

EU-retten.

ligesom der ikke kan stilles krav om specifikation af, hvilke medarbejdere hos underentreprenørerne, der har udført arbejdet, jf. General Advokatens indlæg i Barlis sagen (præmis 51ff og 60-63) og Domstolens accept heraf i dommen (præmis 28) og jf. Giessel dommen (præmis 40-45), hvor Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke må stille strengere krav til en faktura, end der fremgår af momsdirektivet. DVS, at den vurdering af indholdet til fakturaerne, som retten skal foretage – SKAL foretages ud fra direktivets art. 226 og ikke momsloven, momsbekendtgørelsen eller bogføringsbekendtgørelsen.

Den underkendelse SKAT/Skattestyrelsen har foretaget af de omhandlede fakturaer og som Skatteankestyrelsen nu har indstillet, skal følges, fører netop til, at der stilles strengere krav til fakturaerne end, hvad der følger af momsdirektivet og den tilhørende retspraksis fra EU-Domstolen.

Skatteankestyrelsen har – heller ikke – forholdt sig til dette synspunkt i forslaget til afgørelse.

Hæftelse for AM-bidrag og A-skat

SKATs begrundelse herfor hviler da også først og fremmest på, at da SKAT har underkendt virk- somhedens retskrav på momsfradrag, så er der som konsekvens heraf, grundlag for at sætte virk- somheden i A-skat og AM-bidrag ifht. det udførte arbejde. Og afgørelsen bygger i det væsentligste på de fejlbehæftede oplysninger fra de polske skattemyndigheder, jf. ovenfor.

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S har haft instruktionsbeføjelse overfor den enkelte polske arbejder, der har udført svejsearbejdet.

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S som arbejdsgiver skulle håndtere reklamationer og mangler som ar- bejdsgiver overfor den enkelte polske arbejder eller havde instruktionsbeføjelse overfor disse – det havde underentreprenørerne.

Det bestrides, at [virksomhed3] I/S har afholdt personaleudgifter overfor den enkelte polske arbejder – disse var ansat i [virksomhed1] og [virksomhed2].

Som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge [virksomhed3] I/S at indeholde AM-bidrag og A-skat for de hævdede ansættelsesforhold. Bevisbyrden herfor påhviler SKAT og er ikke løftet.

OG Skatteankestyrelsen har – i strid med KSL § 69, jf. cir. 135/1988, jf. SD-cir 4/1987 – pålagt kla-

gerne bevisbyrden.

Underkendelse af fradrag for udgifter til de polske underentreprenører

C-87/19 ([virksomhed32] AS), præmis 35:

”Hvad angår spørgsmålet, om en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede inde- bærer en restriktion, som er forbudt i medfør af artikel 56 TEUF, bemærkes, at det følger af retspraksis, at den frie udveksling af tjenesteydelser ikke blot kræver afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling til skade for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat på grund af dennes nationalitet, men også ophævelse af enhver restriktion, selv om denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater, der kan forbyde, hindre eller indebære større ulemper for den virksomhed, som udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt præsterer tilsvarende tjenesteydelser (dom af 13.12.2007, United Pan-Europe Communications Bel- gium m.fl., C-250/06, EU:C:2007:783, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).”

C-142/20 (Analisi G. Caracciolo Srl) Præmis 47:

Skatteankestyrelsen har heller ikke forholdt sig hertil i forslaget til afgørelse af 15. marts 2022.

Sagkyndig erklæring

Der er med indhentelse af den sagkyndige erklæring, jf. bilag W og X, tilgået sagen nye faktuelle oplysninger.

Skønsmæssig ansættelse

Der er med indhentelse af den sagkyndige erklæring, jf. bilag W og X, tilgået sagen nye faktuelle

oplysninger, som rokker ved det udøvede skøn.

Forudsat, at der overhovedet er grundlag for at skønne, så skal disse nye oplysninger naturligvis

indgå i skønsudøvelsen, jf. min redegørelse herfor i indlægget af 2. december 2021.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten nedlagde repræsentanten påstand om, at afgørelserne er ugyldige, subsidiært at de skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret forinden retsmødet. Det blev hertil blandt andet anført, atrepræsentanten ikke havde fået fuld aktindsigt i sagen hos Skattestyrelsen, hvilket medfører ugyldighed.

Repræsentanten gennemgik overordnet sin materialesamling, hvoraf fremgår en række EU-domme, som bekræfter, at der skal indrømmes fradrag for momstilsvaret i interessentskabet.

Repræsentanten påpegede desuden, at det blev bekræftet i den sagkyndige erklæring, som han havde fremlagt, at I/S’et skulle have fradrag for fakturaerne vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Det er uomtvistet, at svejsearbejdet, som fakturaerne er udtryk for, reelt er udført. Prisen på 250-400 kr. i timen er desuden bekræftet i erklæringen. Klageren var taget til Polen for at få bekræftelse på, at arbejdet var udført, hvilket havde afstedkommet mail-korrespondance om det udførte arbejde. Det var ikke længere muligt at dokumentere arbejdet yderligere.

Repræsentanten anførte herudover, at der skal indrømmes skønsmæssigt momsfradrag, idet nægtelse heraf strider imod EU-retten og dansk forvaltningsret. Det fremgår af Den juridiske vejledning, at der er sket skærpelse af praksis i 2022, hvilket ikke må ske med tilbagevirkende kraft.

Omkring hæftelse anførte repræsentanten, at det er SKAT, som skal påvise forsømmelighed, hvilket SKAT ikke har gjort. Klageren hæfter derfor ikke for eventuel manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Det er desuden ikke muligt at begrunde manglende fradragsret for kontante betalinger over 10.000 kr. pga. EU-retten, som går forud for de danske regler.

Endelig er fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 32 ikke opfyldt for indkomståret 2011 og afgiftsperioderne til og med 1. halvår 2012, da SKAT ifølge repræsentanten havde kundskab om forholdet allerede den 1. september 2014, og 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overskredet.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes, dog med en mindre korrektion for indkomståret 2011. Det må efter Skattestyrelsens opfattelse lægges til grund, at der ikke er udført arbejde af polske underleverandører, hvilket er bekræftet via de polske myndigheder. Når der ikke er købt ydelser, er der ikke fradragsret. De polske virksomheder er ikke registreret i DK, hvorfor der er omvendt betalingspligt for momsen. Der er ikke hjemmel til fradrag for udokumenterede udgifter, hvilket Landsskatteretten tidligere har taget stilling til. Afsnittene i Den juridiske vejledning, som repræsentanten har henvist til, er blot præciseringer, og ikke stramninger, af hidtidig praksis. Bankkontoudskrifterne fremlagt af klagerne er forfalskede, hvilket medfører grov uagtsomhed, og fristerne er dermed overholdt ved agterskrivelse nr. 2. SKAT havde kun modtaget bankkontoudskrifter og ikke regnskaber m.v., som blev indsendt efterfølgende, og derfor medførte yderligere kontrol. Underleverandørerne var tilsyneladende fra Polen, men i den øvrige dokumentation fremgår navne som ”[person16]” og andre danske navne. Den sagkyndige erklæring er efter Skattestyrelsens opfattelse et partsindlæg på linje med repræsentantens øvrige indlæg. Der er ingen realitet bag de fremlagte fakturaer, hvorfor der ikke er fradragsret, heller ikke efter EU-retten.

Adspurgt oplyste [person2] vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne, at fakturablokken var indkøbt til formålet, og at det er en fejl, at fakturaerne er tilskrevet 25 % moms i stedet for 23 %, som er momssatsen i Polen.

Ligeledes adspurgt oplyste han vedrørende de bankkontoudtog, han indsendte til SKAT, at han rensede udskrifterne for interne overførsler og irrelevante beløb, og at det er en fejl, at der er ændret i beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Følgende fremgår af ligningslovens § 8Y med ikrafttræden den 1. juli 2012:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

“Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

I henhold til ligningslovens § 9B kan følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), at hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Ifølge lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter skattekontrollovens § 6, stk. 1 (dagældende), finder lovens § 5, stk. 3, anvendelse, jf. § 6, stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKAT kan derfor genoptage ansættelsen for indkomståret 2011, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har efter gennemgang af virksomhedens indsendte dokumentationsmateriale indkaldt supplerende oplysninger og materiale fra bl.a. de polske myndigheder. SKAT modtog de sidste oplysninger fra Polen den 9. juni 2015 og udarbejdede et nyt forslag til ansættelse af indkomsten, som blev udsendt den 13. august 2015.

SKAT har konstateret, at virksomheden ikke har selvangivet omsætning på trods af, at der er drevet virksomhed i hele perioden. SKAT har modtaget kontroloplysninger vedrørende bankindsætninger på klagens bankkonto. Klageren har til SKAT indsendt kontoudskrifter for tilsvarende periode, som udviser andre bevægelser på kontiene end de af politiet indsendte udskrifter, hvorfor SKAT via banken har fået verificeret politiets oplysninger. Klageren har handlet mindst groft uagtsomt både ved ikke at have medregnet indkomsten, og ved at indsende korrigeret dokumentationsmateriale til SKAT. Det er derfor med rette, at SKAT har ændret ansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs kundskabstidspunkt vedrørende oplysningerne i sagen anses at være den 9. juni 2015, hvor oplysningerne fra de polske myndigheder blev modtaget, og SKAT blev klar over, at der ikke har været polske underleverandører til virksomheden.

SKAT udsendte herefter nyt forslag til afgørelse den 13. august 2015, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er overholdt. Endelig er 3 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., overholdt, da SKATs afgørelse er sendt den 6. november 2015.

Afgørelsen er dermed gyldigt foretaget.

Resultat af virksomhed

Der er konstateret bankindsætninger af større beløb i årene 2011 - 2013 på konti tilhørende virksomheden og dens indehaver, som ikke ses at være selvangivet. Det fremgår af de fremlagte bankkontoudskrifter, at der har været en række indsætninger af erhvervsmæssig karakter, hvilket er bekræftet ved oplysninger fra virksomhedens samhandelspartnere.

Herudover fremkommer der indsætninger, som ikke umiddelbart er påført tekster om fakturanumre eller lignende, men af SKAT er anset for at udgøre skattepligtig omsætning, da posteringerne ikke er nærmere dokumenteret.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konti, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, jf. SKM2008.905H.

Efter antallet af indbetalinger samt størrelsen heraf lægger retten til grund, at de indbetalte beløb hidrører fra udøvelse af skattepligtig virksomhed. Der henvises til praksis herom i SKM2016.434.ØLR.

Der er for SKATs ændringer vedrørende punkt 1 indsat 29.000 kr. ved en overførsel den 28. oktober 2013 på driftskonto nr. [...32] tilhørende [virksomhed3] I/S. De af indehaveren omtalte overførsler på 33.700 kr. den 23. september 2013 og 29.000 kr. den 29. oktober 2013 udgør dermed ikke overførslen den 28. oktober 2013, som følgelig anses som skatte- og momspligtig omsætning.

Punkt 7, bilag 48, er ikke yderligere dokumenteret af klageren, hvorfor indsætningerne af henholdsvis 50.000 kr., 1.460 kr. og 1.680 kr. anses for at være skatte- og momspligtig omsætning.

Punkt 7, bilag 49, vedrører en indsætning på 20.800 kr. på konto [...03] i [finans1] den 2. maj 2011. På kontoudskriften, som er indsendt af SKAT, er anført ”Stel nr. 1007546”, hvilket sandsynliggør, at der er tale om salg af et motorkøretøj. SKAT har i afgørelse og udtalelsen til Skatteankestyrelsen anført, at SKAT har valgt at fjerne alle indtægter og udgifter, som ud fra teksten på bankkontiene blev vurderet at vedrøre motorkøretøjer. Denne ændring skal dermed udgå af forhøjelsen med 80 pct. af indsætningen, i alt 16.640 kr., og 25 pct. heraf vedrørende momsforhøjelsen med 4.160 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2011 med klagerens andel på 50 pct. af 16.640 kr., i alt 8.320 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, at de øvrige foretagne indsætninger vedrører ikke skatte- og momspligtige bevægelser. Forklaringerne fra klageren om private overførsler er ikke understøttet af anden objektiv dokumentation, og kan således ikke på baggrund af forklaringerne alene lægges til grund.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen vedrørende den øvrige del af forhøjelsen.

Underleverandører:

Klageren har den 12. oktober 2014 til SKAT indsendt notaer vedrørende køb af fremmed arbejdskraft. Notaerne er udstedt af [virksomhed1] og [virksomhed2], der begge er beliggende i Polen. Notaerne opfylder ikke fakturakravene i dagældende momsbekendtgørelses § 40, da der ikke er påført sælgers danske momsregistreringsnummer, selvom der er påført moms på notaen. Derudover er der ikke påført pris pr. enhed og den gældende momssats. Der er anvendt dansk moms på 25 pct., selv om momssatsen i Polen udgjorde 23 pct. i de omhandlede indkomstår.

På notaerne fremgår der ikke betalingsoplysninger, og det er derfor ikke muligt at konstatere, hvorledes de er blevet betalt. Det har ikke været muligt at afstemme notaerne med hævningerne i banken. Derudover fremgår hverken [virksomhed1] eller [virksomhed2]’s navn af bankkontoudtogene.

Der er desuden ikke fradrag for udgifter ved kontant betaling med mere end 10.000 kr. inkl. moms efter den 1. juli 2012 i henhold til ligningslovens § 8Y.

SKATs henvendelse til virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] via de polske myndigheder har desuden vist, at disse virksomheder ikke har udstedt notaerne eller har udført arbejde for [virksomhed3] I/S. Virksomhederne er desuden ikke momsregistrerede i Danmark eller har indgået kontrakter med [virksomhed3] I/S, og deres fakturaer ser efter det oplyste meget anderledes ud, end de fremlagte notaer. Fsva. [virksomhed1], har deres adresse på [adresse1] først været gældende fra den 27. oktober 2011, og alle fakturaer forud for denne dato har derfor været anført med forkert adresse.

Fsva. [virksomhed2] har de polske myndigheder ikke kunnet finde indbetalinger fra [virksomhed3] I/S, ligesom de ikke har fundet omkostninger i regnskabet, som relaterer sig til rejseaktivitet i Danmark. Endelig har de ikke kunnet finde [virksomhed3] I/S i [virksomhed2]’s debitorkartotek.

Sammenfattende finder Landsskatteretten herefter, at de fremlagte notaer/fakturaer ikke kan lægges til grund for fradrag vedrørende udgifter for fremmed arbejde eller underleverandører. Der kan i den forbindelse henvises til praksis i bl.a. SKM2017.210.BR, hvor der ligeledes var fremlagt fakturaer uden realitet, hvorfor der ikke blev indrømmet fradrag.

Repræsentantens indhentede oplysninger om branchekutymer kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren har ikke kunnet udføre det foretagne arbejde uden at have fået hjælp til dette. Da det udførte arbejde ikke er udført af klageren ved brug af underleverandører, jf. ovenfor, og da klageren ikke kunne have udført arbejdet alene, må han have haft lønnet personale til at udføre arbejdet. Der henvises for praksis herom til SKM2017.117.ØLR.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs talmæssige opgørelse vedrørende underleverandørerne og stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Forelæggelse for EU-domstolen

Virksomhedens repræsentant har anmodet om, at sagen forelægges for EU-domstolen, idet nægtelse af fradrag – uanset dette sker uden forskel i forhold til tilsvarende indenlandske tjenesteydere – er en ulempe som anført af EU-Domstolen og dermed en restriktion i strid med grundrettigheden om tjenesteydelsernes frie bevægelighed, jf. artikel 56 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Landsskatteretten henviser til sag C-230/94Renate Enkler, præmis 24, hvoraf det fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig.

Denne bevisbyrde har virksomheden ikke løftet, og kravet kan ikke anses for at være en begrænsning af den frie bevægelighed. Det er herefter med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om fradrag af købsmoms vedrørende de omhandlede handler faktureret i årene 2011-2013. Dokumentationskravet er således ikke i strid med grundrettigheden om tjenesteydelsernes frie bevægelighed som anført af virksomhedens repræsentant.

Landsskatteretten finder, at der ikke er en sådan tvivl om forståelsen af de EU-retlige regler, at der er grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen som anført af repræsentanten.

Udlejning af ejendom

Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle købte den 10. december 2010 en ejendom beliggende [adresse3], [by8], som er ejet ligeligt af ægtefællerne.

Ejendomsværdien er fastsat til 1.650.000 kr.

Den 13. december 2010 flyttede ægtefællerne ind i ejendommen, og den 5. november 2011 flyttede klagerens mor ind på samme adresse.

Der foreligger kun én samlet vurdering af ejendommen.

Ifølge BBR-oplysninger er ejendommen klassificeret, som en ejendom med beboelse og forretning med et samlet etageareal på 263 m2, hvoraf 95 m2 er i stuen og 168 m2 er på førstesalen.

Ud fra bankkontoudtogene kan det konstateres, at moderen månedsvis overfører et beløb med teksten ”Husleje”.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende udlejning af ejendom for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 22.081 kr. og 22.896 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

[person1] har overført 68.163 kr. i 2012 og 69.792 kr. i 2013 med teksten ”Husleje”, jf. bilag 50.

Da der ikke er en selvstændig matrikuleret lejlighed, så er der tale om udlejning af værelser i helårsboligen.

Umiddelbart foreligger der ikke et regnskab vedrørende udlejningen af værelser, og der anvendes derfor den skematiske opgørelse af resultatet.

I den forbindelse skal der beregnes et bundfradrag.

Bundfradraget er 1 1/3 pct. af ejendomsværdien på 1.650.000 kr., hvilket giver 22.000 kr.

Dog skal bundfradraget altid være minimum 24.000 kr., hvorfor bundfradraget forhøjes hertil.

Resultatet af udlejningen kan opgøres til:

	2012		2013
Huslejeindtægter	68.163	kr.	69.792	kr.
- bundfradrag	-24.000	kr.	-24.000	kr.

Samlet resultat af udlejning	44.163	kr.	45.792	kr.

Da ejendommen ejes ligeligt af ægtefællerne, skal resultatet fordeles med 50 % til hver.

Klageren skal derfor selvangive følgende resultat af udlejning:

	2012		2013
Resultat af udlejning (50 %)	22.081	kr.	22.896	kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til det selvangivne.

Han har til støtte for sin påstand anført, at han ønsker at klage over SKATs afgørelse på alle væsentlige punkter, og lægger til grund herfor, at SKATs sagsbehandling har været usammenhængende og i sin væsentlighed mangelfuld.

SKAT har set bort fra alm. kendt fakta og vælger i stedet at blande åbenlyse private og erhvervsmæssige transaktioner sammen, uden ellers at ville forholde sig til dette hver for sig.

Der henvises herudover til ovenstående gennemgang i repræsentantens bemærkninger.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ? af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1? pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen. Det fremgår af ligningslovens § 15P, stk. 1.

Klagerens mor har til klagerens bankkonto overført 68.163 kr. i indkomståret 2012 og 69.792 kr. i indkomståret 2013 med teksten ”Husleje”.

Klageren skal medregne den indbetalte husleje ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er ikke tale om en selvstændigt matrikuleret lejlighed, og dermed kan opgørelse af indkomsten foretages som udlejning af værelser i helårsboligen.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af overskuddet, som er opgjort til henholdsvis 44.163 kr. og 45.792 kr., som skal deles ligeligt imellem ægtefællerne, da de hver ejer 50 pct. af ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.