Kendelse af 04-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i perioderne 1. januar – 31. januar 2012, 1. marts - 31. marts 2012 og 1. november – 31. december 2012 har været ansat hos [virksomhed1]. Der er alene indberettet en B-indkomst på 4.200 kr. for perioden 1. januar – 31. januar 2012.

Endvidere fremgår det, at klageren i perioden 11. februar – 30. juni 2013 har været ansat hos [virksomhed2]. Der er i perioden indberettet 2.306 kr. i lønindkomst.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren har oplyst, at han har været ansat hos [virksomhed3] ([virksomhed1]).

Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse, at klageren ikke har selvangivet anden indkomst i 2012 og 2013.

Klageren har indsendt materiale til SKAT for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Af materialet fremgår kontoudtog for indkomstårene 2012 og 2013 samt en opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med fægteundervisning i indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013:

Det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens i indkomstårene 2012 og 2013 udgjorde henholdsvis 198.311 kr. og 187.615 kr.

Af klagerens kontoudtog fremgår det, at [virksomhed3] ([virksomhed1]) har overført 2.000 kr. i indkomståret 2012 og 96.500 kr. i indkomståret 2013

Af klagernes opgørelse over indtægter og udgifter i forbindelse med fægteundervisning for indkomstårene 2013 og 2014 fremgår det, at klageren i indkomståret 2013 havde indtægter for 107.000 kr. og udgifter for 30.807 kr. Klageren har opdelt udgifterne således:

Af klagerens opgørelse fremgår det endvidere om indkomståret 2014, at klageren har haft indtægter for 96.844 kr. og udgifter for 31.478 kr.

Af klagerens kontoudtog fremgår det endvidere, at der i indkomstårene 2012 og 2013 har været indsat yderligere beløb:

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren i indkomstårene 2012 og 2013 har været registreret med bopæl på adressen [adresse1][by1], [by1].

Klageren har oplyst til SKAT, at han har en andelsbolig i [by2], og at han indbetaler 2.012 kr. hver måned til A/B [adresse1]. Endvidere fremgår det, at andelsboligen ikke er oplyst udlejet i de påklagede indkomstår.

Klageren har endvidere oplyst til SKAT, at han ofte har solgt effekter via [...], og at betalingen oftest blev modtaget kontant. Klageren har fremlagt 4 købs- og salgsbilag af musikinstrumenter overfor SKAT.

Af bilag 1 dateret den 19. maj 2011 fremgår det, at klageren har modtaget 10.000 kr. for Steinway Z 1952. Endvidere fremgår det, at restbeløbet på 20.000 kr. skulle overføres inden for 5 dage. Dokumentet er underskrevet af køber og sælger.

Af bilag 2 dateret den 1. november 2012 fremgår det, [C.F.] har modtaget 25.000 kr. som en del af en byttehandel mellem 1 stk. Steinway Z og 1 stk. Blüthner B. Dokumentet er underskrevet af [C.F].

Af bilag 3 dateret den 13. september 2014 fremgår det, at klageren har indgået en aftale om byttehandel med 1 stk. Estenia Koncertflygel årgang 1987 samt 50.000 kr. for 1 stk. Blüthner model B. Endvidere fremgår det, at 50.000 kr. indsættes på klagerens konto inden den 16. september 2014. Dokumentet er underskrevet af klageren og [K.H.]

Det fremgår af bilag 4 dateret den 13. marts 2013, at [M.F.] har solgt et klaver af mærket C.Bechstein 124 Classic” til klageren for 52.500 kr. Endvidere fremgår det, at betalingen er modtaget kontant. Dokumentet er underskrevet af [M.F.].

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren oplyst, at en del af hans faktiske udgifter som telefon og internet blev betalt af hans forældre. Endvidere har klageren oplyst, at hans forbrug på mellem 15.000 og 25.000 kr. blev finansieret af salg af indbo, og at hans husleje på 25.000 kr. årligt blev betalt over PBS.

Klageren har til støtte herfor fremlagt 12 kvitteringer fra Netto vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 2.000 kr. vedrørende løn. Endvidere har SKAT anset klageren for at have drevet registreret virksomhed og har ansat overskud af virksomhed med 91.478 kr.

For indkomståret 2013 har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 96.500 kr. vedrørende løn samt ansat klagerens overskud af uregistreret erhvervsmæssig virksomhed til 166.037 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”...

(...)

Det er SKAT´s opfattelse, at der skal ske beskatning af indkomst på 2.000 kr. i 2012 og 96.500 kr. i 2013 jævnfør statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3,stk. 1. Indkomsten er opgjort på baggrund af indsætninger på din bankkonto.

SKAT har spurgt til dine indkomstforhold og bedt om redegørelse og dokumentation herfor. Du har indsendt kontoudtog fra bank og opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med fægteundervisning. Ifølge disse kontoudtog er der indsat 2.000 kr. i 2012 og 96.500 kr. i 2013, som vist i nedenstående skema.

Selvom arbejdsgiver ikke har opfyldt sin indberetningspligt, har du alligevel pligt til at selvangive beløbet på din selvangivelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 16.

Du har oplyst, at du har udgifter til fysisk forberedelse, fægtemesterudstyr, tøj og sko, kørsel til div stævner og ekstratræninger, samt vask af tøj.

Du er som lønmodtager ikke berettiget til fradrag for fysisk forberedelse, tøj og sko, samt vask af tøj jævnfør ligningslovens § 9.

Der er ikke taget stilling til fradrag for fægtemesterudstyret, da der ikke foreligger dokumentation for eksistensen og størrelsen af udgiften.

Du har oplyst, at du har en andelsbolig i [by2]. Det fremgår af dine kontoudtog, at du indbetaler 2.012 kr. hver måned til A/B [adresse1].

Det er SKATs vurdering, at du bor i Andelsboligen, da denne ikke er oplyst udlejet.

Du kan derfor få befordringsfradrag fra denne adresse til dit arbejdssted. Ifølge krak.dk er der 23,3 km fra din bopæl på [adresse2], [by2] til din arbejdsplads på [adresse3], [by3]. Du har oplyst, at du har kørt turen 114 gange i 2013. Kilometersatsen i 2013 er på 2,13 kr.pr. km. Dit befordringsfradrag er derfor som følger

(...)

(...)

Det er SKAT´s opfattelse at der for årene 2012 og 2013 skal ske beskatning af overskud af uregistreret virksomhed jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven §5, og Personskatteloven §3, stk. 1. Samtidig skal der ske afregning af moms jf. Momsloven §4, stk. 1.

Det følger af Momslovens regler, at afgiftspligtige personer, der driver økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser, og som ikke er fritaget efter Momslovens § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Af Momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der skal derfor betales afgift/moms af omsætningen i din virksomhed.

Efter Skattekontrollovens § 3 skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.

Hvis der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Du har indsendt materiale i form af kontoudtog fra bank, købsbilag og salgsbilag af musikinstrumenter.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger fratrækkes. Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue. Danmarks Statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.

Det fremkomne privatforbrug er derefter reduceret med 25 % for usikkerheder omkring indkomster og forhold som har indvirkning på de elementer, som indgår i privatforbrugsanalysen.

Ifølge Danmarks statistik har enlige under 60 år uden børn et årligt forbrug på 181.417 kr. reduceret med 25 % i alt 136.062 kr.

SKAT har opgjort dit privatforbrug for 2012 til 13.965 kr. og 2013 til -170.263 kr.

(...)

Følgende indsætninger og hævninger på dine bankkonti (ud fra kontoudtogene fra din bank) indikerer, at der eksisterer erhvervsmæssige indtægter, som ikke er beskattet for de omhandlede indkomstår:

Indkomstændringen er opgjort på følgende måde:

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2012 og 2013. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, han skal godkendes fradrag for udgifter for 9.900 kr. og fradrag for udgifter til kørsel for 20.907 kr. i indkomståret 2013.

Der er til støtte for påstanden anført:

”...

Min klage forholder sig således til det principielle i SKATs afgørelsen:

1)

Først og fremmest er jeg blevet sat efter Danmarks Statistik uden at tage hensyn til mine faktiske udgifter, hvoraf en del er betalt af mine forældre herunder telefon og internet samt anden forstrækning ­ og jeg er af SKAT blevet oplyst om, at den omvendte bevisbyrde således påhviler mig. Jeg kan i sagens natur ikke dokumentere forbrug jeg ikke har haft. Dette må være angribeligt.

SKAT: Kr. 136062

Forbrug: Kr. 15­25000 (leveomkostninger) ­ forbrug finansieret ved salg af indbo hovedsageligt arvet og købt for årtier siden, da mine boforhold i dag er indskrænket til et minimum.

Kvitteringer for madforbrug senest er ligeledes fremsendt til SKAT. Ingen andre udgifter er afholdt af mig. Den fremsendte dokumentation ikke medtaget i SKATs afgørelse, da forbruget er betalt kontant og således ikke kan bevise, at det er mig, der har levet for det beløb.

Husleje Kr. 25000 årligt betalt over PBS. (lejl. 24 m2 BBR med opholdsrum 13m2) Udgiften til husleje er i denne sammenhæng ikke direkte relevant, da den bliver betalt gennem bank men er retvisende for størrelsen af mit forbrug.

2)

Mit indbo er således pålagt moms. Jeg er ikke momsregistreret og har aldrig været det. Indboet er erhvervet gennem arv og køb 1995­2005 og afhændet gennem [...]. Genstandene er for nogles vedkommende steget i værdi og dette har kunnet forstrække mig til de ca. 8 måneders ophold i lejligheden årligt. De kostbare genstande er solgt og betaling modtaget via bank:

Jeg er med andre ord blevet pålagt moms for min formueforøgelse:

2012: Kr. 22869

2013: Kr. 41509

3)

Jeg har ikke opgivet indtægt som tilknyttet fægtemester i en fægteklub. Jeg har ikke haft adgang til Selvangivelse via NemID og har derfor ikke kontrolleret, at indtægten ikke var blevet indberettet samt at der var blevet aflagt fradragsregnskab. Den alvorlige fejl beklager jeg og er yderst tilfreds med, at det ikke har givet anledninger til sanktioner imod mig. Mit efterfølgende fradrag er i alt væsentligt blevet underkendt, idet jeg trods manglende arbejdskontrakt, løn under sygdom samt andre lønmodtagerprivilegier alligevel af SKAT er blevet betragtet som lønmodtager uden ret til andet end kørselsfradrag. Udover de 7 ugentlige timer som fritidstræner har der været anvendt et overordentligt omfangsrigt antal interessetimer for at kunne udføre trænergerningen på mit niveau.

Jeg er ikke længere aktiv som fægtemester. Jeg er i dag igen koncertpianist og bruger al tid på denne gerning. Jeg er således en ganske almindelig borger med en ualmindelig evne. SKAT har værdisat min persona, som ganske vidst har været tidsmæssig temmelig kostbar at opbygge, langt over fortjeneste. Men at ansætte mine forbrugsvaner på linje med de mennesker, som jeg plejer omgang med, er forkert og upassende overfor en arkaisk asket. SKAT kan have en pointe i, at jeg bliver inviteret af højfornemme personer på grund af mine kompetencer, men tak døde smedens kat jo af, for nu formulere det på andet end kancellisprog. SKAT har optrådt ubetinget høfligt og korrekt, hvilket jeg efter hver af de lange samtaler har takket medarbejderen for. Hvad jeg kun i meget ringe grad har advokeret for, er, at jeg ikke er noget gennemsnitsmenneske, hvilket alene min situation turde være levende bevis for. Det sidste har skattemedarbejderen dog ikke haft den fornødne erfaring for at sætte sig ind i, hvorfor jeg har holdt det på klædelige niveau. Jeg er som sagt privatperson og fører denne anke som lægmand. Jeg betaler de fremsendte indbetalinger til SKAT rettidigt samtidig med at jeg indsender denne klage, fordi jeg heller ikke denne gang vil ligge det offentlige til last med ydelser, gæld eller anden forhaling og håber derfor på en fornyet behandling af min sag.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Der fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, jf. Vestre Landsrets dom i SKM2009.447.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 udgjorde henholdsvis 19.715 kr. og -167.984 kr.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have haft et rimeligt privatforbrug, finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt.

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 2.000 kr. vedrørende løn. Endvidere har SKAT anset klageren for at drive uregistreret virksomhed med en omsætning på 114.347 kr. inkl. moms, og forhøjet klageren med overskud af virksomhed med 91.748 kr. (114.347 x 80 %).

For indkomståret 2013 har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 96.500 kr. vedrørende løn. Endvidere har SKAT anset klageren for at drive uregistreret virksomhed med en omsætning på 207.546 kr. inkl. moms, og forhøjet klageren med overskud af virksomhed med 166.037 kr. (207.546 x 80 %).

Efter de skønsmæssige forhøjelser ligger klagerens privatforbrug på 136.062 kr. i begge indkomstår.

Klageren har anført, at hans privatforbrug er lavere end gennemsnittet efter Danmarks Statistik.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget forsat under gennemsnittet for en husstand af klagerens størrelse. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens privatforbrug ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning. Endvidere har klageren ikke fremlagt en opgørelse for det faktiske privatforbrug.

Henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for husstandens faktiske privatforbrug, finder Landsskatteretten ikke, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag ved henvisning til oplysningerne fra Danmarks Statistik. De fremlagte kvitteringer fra 2015 kan ikke anses for at udgøre dokumentation for klagerens faktiske privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et privatforbrug på 198.311 kr. i indkomståret 2012 og 187.615 kr. i indkomståret 2013. Det af SKAT anvendte sammenligningsgrundlag på 136.062 kr. må derfor anses for at være lempeligt, og således kunne rumme en beskeden levevis.

For så vidt angår den del af indkomsten, som SKAT har anset for at stamme fra uregistreret virksomhed på 91.478 kr. i indkomståret 2012 og 166.037 kr. i indkomståret 2013, er Landsskatteretten enig i det af SKAT fastsatte skøn, og at indkomsten stammer fra erhvervsmæssig virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af klagerens kontoudtog fremgår, at der er indsat 6.012 kr. på klagerens konto i indkomståret 2012 og 102.982 kr. i indkomståret 2013. På baggrund heraf mener Landsskatteretten, at indsætningerne har et sådant omfang og hyppighed, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det af erklæringen af 13. marts 2013 fremgår, at klageren har købt et klaver af mærket C. Bechstein for 52.500 kr. Af klagerens kontoudtog fremgår det, at klageren har solgt et klaver af samme mærke den 24. maj 2013 til 72.500 kr. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har erhvervet klaveret den 13. marts 2013 med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Klageren har oplyst, at indkomsten stammer fra salg af privat indbo.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om salg af private genstande. De fremlagte erklæringer er ikke underbygget af objektive forhold, der kan understøtte forklaringen og kan derfor ikke anses for at dokumentere, at der er tale om privat indbo. Det forhold, at klageren er koncertpianist, ændrer ikke på afgørelsen. Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om salg af private genstande omfattet af statsskattelovens § 5, litra a.

SKAT har anset klageren for at have været i et lønmodtagerforhold med [virksomhed3] og har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst med 2.000 kr. i indkomståret 2012 og 96.500 kr. i indkomståret 2013.

Klageren har anført, at han er selvstændig erhvervsdrivende.

Afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven pkt. 3.1.1 samt praksis.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.

Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven m.v.

For indkomstmodtagere der ikke er i et egentlig tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt heller ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold og som ikke stammer fra selvstændig virksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 1999, gengivet i TfS 1999,391 LSR, og Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.3.1.2.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke kan anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, da klageren ikke har drevet virksomhed for egen regning og risiko.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klageren skal anses for at have været honorarmodtager i relation til indtægterne fra [virksomhed3]. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ud fra det oplyste, må antages, at hvervgiveren ikke har haft adgang til at fastsætte konkrete instrukser, idet klageren har frihed til at løse arbejdsopgaven inden for de rammer, der må antages at være i forbindelse med fægteundervisningen. Der er endvidere henset til, at klageren ikke har modtaget fast månedlig afregning samt, at hvervgiveren ikke har indberettet A-indkomst.

Klageren har nedlagt påstand, om at han skal godkendes fradrag for udgifter for 9.900 kr. i indkomståret 2013.

Honorarmodtagere kan som selvstændig erhvervsdrivende fradrage udgifter til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at der har været afholdt udgifter, og at udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6. Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag for udgifter.

SKAT har godkendt et befordringsfradrag på 5.585 kr. i indkomståret 2013. SKAT har vurderet, at klageren har haft bopæl i klagerens andelsbolig i [by2]. Der er ved opgørelsen henset til, at klageren har oplyst, at han har kørt 114 gange mellem [by2] og [by3] med en afstand af 46,6 km tur retur.

Klageren har nedlagt påstand, om at han skal godkendes fradrag for udgifter til befordring på 20.907 kr. i indkomståret 2013. Klageren har oplyst at have kørt 20 ture a 344 km mellem [by1] og [by2], og 114 ture a 55 km mellem [by2] og [by3]. Endvidere har klageren oplyst at have haft diverse kørsel af 2.000 km i forbindelse med stævner og ekstratræninger.

Honorarmodtagere kan som selvstændig erhvervsdrivende fradrage udgifter til erhvervsmæssig kørsel efter de faktiske udgifter eller Skatterådets takser, jf. ligningslovens § 9 B. Det er en betingelse for anvendelse af satserne, at kørsel sker i den erhvervsdrivendes egen bil. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke kan fradrage udgifter til erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter til kørsel, samt at klageren ikke er registeret med egen bil. Endvidere finder Landsskatteretten, at udgifterne til befordring mellem klagerens andelsbolig i [by2] og arbejdspladsen i [by3] er private udgifter.

Der er Landsskatterettens opfattelse, at klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for private udgifter i forbindelse med kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen i [by3]. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har haft sædvanlig bopæl på adressen for klagerens andelsbolig i [by2]. Landsskatteretten er enig med SKAT i det fastsatte befordringsfradrag. Det er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har oplyst, at han har haft 114 arbejdsdage i [by3], svarende til 46,6 km tur-retur. Efter ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan klageren alene indrømmes fradrag for den del af befordringen pr. dag der overstiger 24 km, svarende til 23 km. Kilometerstaten var i 2013 2,13 kr., hvorfor klagerens befordringsfradrag udgør (23 x 2,16 x 114) 5.585 kr. som anført af SKAT.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatterettens SKATs afgørelse for indkomståret 2012, således at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 2.000 kr. ændres til honorarindtægter. Endvidere stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende overskud af virksomhed.

For indkomståret 2013 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.