Kendelse af 03-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2011, idet betingelserne ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

SKAT har genoptaget indkomstansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013, men fastholdt at klageren ikke kan fratrække underskud af virksomhed, idet der ikke er fremlagt nye oplysninger der kan ændre SKATs oprindelige afgørelse af 9. september 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse af 18. januar 2016 for indkomståret 2011, selvom der er sket en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet partshøringen ikke er overholdt, der dog ikke ses at have ført til en materiel urigtig afgørelse der ville være urimelig at opretholde.

Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse af 18. januar 2016, for indkomstårene 2012 og 2013, idet fristen for partshøring ikke er overholdt, og det derfor ikke kan udelukkes at der ved korrekt partshøring ikke ville fremkomme oplysninger, der kunne bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] fra adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden blev registreret med opstart den 1. juni 2007. Virksomhedens branchekode er virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 25. juni 2014, at SKAT ikke har anset klagerens virksomhed for drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013. Forslaget blev fulgt op af årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013 den 9. september 2014.

Den 4. april 2015 klagede klageren til SKAT pr. brev over opkrævning af gæld.

Den 5. august 2015 klagede klageren til SKAT pr. brev over tilsigelse til udlægsforretning.

Den 15. september 2015 anmodede klageren om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2011-2013 via SKATs system Remedy Kundeoverblik.

Den 1. oktober 2015 indkaldte SKAT pr. brev materiale for indkomstårene 2011-2013. SKAT anmodede om kontospecifikationer af samtlige hovedposter i regnskabet og samtlige bilag for indkomstårene 2011-2013 samt en kopi af klagerens klage til SKAT dateret den 5. august 2015. Fristen for at indsende materialet var fastsat til 16. oktober 2015.

Den 12. oktober 2015 fremsendte klageren pr. mail kasserapporter, oversigter over biludgifter og kørselsregnskaber for 2011-2013 til sagsbehandleren ved SKAT. Bilagene blev ikke fremsendt, idet klageren havde anført at disse kunne forevises på [by2] kommune efter forudgående aftale.

Den 10. november 2015 indkaldte SKAT yderligere materiale pr. brev. SKAT anmodede om regnskab for 2014, foreløbigt regnskab for 2015 samt budgetter for de kommende indkomstår. Samtidig bemærkede SKAT overfor klageren, at de fremsendte kørselsregnskaber ikke kunne anses for at være fyldestgørende, idet der manglede oplysninger om datoer, antal kilometer kørt, destinationer og formål med kørslen. Fristen for at indsende materialet var fastsat til den 17. december 2015.

Den 16. december 2015 indsender klageren via sin skattemappe regnskabet for 2014 samt nye kørselsregnskaber for indkomstårene 2011-2013. Sammen med materialet skriver klageren følgende:

”[...]

Jeg står uforstående overfor de fortsatte rykker der er at finde i min digitale postkasse, da jeg har såvel momstilgodehavende som for meget indbetalt skat til gode. Ser derfor frem til at dette må blive bragt i overensstemmelse, således jeg kan få mit tilgodehavende indbetalt til min konto.

Tidligere har jeg modtaget brev fra en medarbejder ved navn [SKATs sagsbehandler], der tilsyneladende er en af de mange forskellige medarbejdere der har med sagen at gøre. Seneste sags nr. er oplyst med sagsid. [...], hvor der efterspørges regnskab for 2014. Dette ses derfor vedhæftet denne mail inkl. kørselsregnskab for indkomstårene 2011-2012-2013, til brug for jeres videre sagsbehandling, således jeg kan gå godtgjort mit tilgodehavende.

Fsv. angår fremtidige budgetter for de kommende indkomstår og foreløbigt regnskab for 2015 har SKAT ingen lovhjemmel til at få dette fremsendt. Ej heller giver det mening med budgetter, når det drejer sig om rådgivningsvirksomhed, hvor indkomst afhænger af hvilke virksomheder, der indgås aftale med, mht. projektudførelse og generel rådgivning om ledelse, certificering og effektivisering. Dette ville SKAT vide, såfremt de ellers havde indsigt i hvad virksomheden beskæftiger sig med.

Bilag: Regnskab 2014 ; Kørselsregnskab for indkomstår 2011 - 2012 - 2013 + tidligere fremsendte betalingspåmindelser for de seneste 3 måneder, der naturligvis ikke vil blive betalt, da jeg som

tidligere nævnt har tilgodehavende hos SKAT inkl. tilhørende renter.

[...]”

Samme dag (den 16. december 2015) modtog klageren en automatisk kvittering i skattemappen, med besked om, at hun kunne forvente at få svar i løbet af 5 dage.

Den 7. januar 2015 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse for indkomståret 2011, hvori det var anført, at klageren ikke kunne få genoptaget sin skatteansættelse. Fristen for at komme med indsigelser var fastsat til 1. februar 2016.

Samme dag (den 7. januar 2015) fremsendte SKAT et forslag til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013, hvori det var anført at de vurderede at klageren ikke kunne få ændret sin indkomstansættelse for årene 2012 og 2013. I forslaget var følgende anført:

”[...]

Den 1. oktober beder SKAT om oplysninger fra dig:

[...]

Den 12. oktober 2015 sender du materiale ind i form af kasserapporter og kørselsbøger for cvr-nr. [...1]. I mailen til SKAT skriver du følgende:

[...]

Efter gennemgang af dit indsendte materiale, finder vi ikke oplysningerne tilstrækkelige. Derfor beder skat dig den 10. november 2015 at indsende følgende:

[...]

Du har ikke reageret på SKATs forespørgsel inden for fristen den 17. december 2015.

[...]”

Den 18. januar 2016 skrev SKATs sagsbehandler en besked til klageren via skattemappen, hvori følgende var anført:

”[...]

Tak for din henvendelse.

SKAT vil nu gennemgå dit materiale, hvorefter der vil blive truffet afgørelse i sagen.

SKAT kan bede om yderligere materiale, hvis der er brug for dette til afgørelse af sagen.

[...]”

Samme dag (den 18. januar 2016) fremsender SKAT en afgørelse for indkomståret 2011, og en afgørelse for 2012-2013, hvori de fastholder afgørelserne. I afgørelsen for 2011 er følgende anført:

”[...]

I dine indsigelser den 14. januar 2016 til SKATs forslag af den 7. januar 2016, er der ingen nye oplysninger, der ændrer ved SKATs opfattelse af afgørelsen truffet af SKAT den 9. september 2014.

[...]”

I SKATs afgørelse for indkomstårene 2012-2013 er følgende anført:

”[...]

Du reagerer ikke på SKATs forespørgsel inden for fristen den 17. december 2015, hvorefter SKAT sender dig et forslag til afgørelse den 7. januar 2016.

Den 14. januar 2016 indsender du indsigelser til SKATs forslag:

Jeg står uforstående overfor de fortsatte rykker der er at finde i min digitale postkasse, da jeg har såvel momstilgodehavende som for meget indbetalt skat til gode. Ser derfor frem til at dette må blive bragt i overensstemmelse, således jeg kan få mit tilgodehavende indbetalt til min konto.

Tidligere har jeg modtaget brev fra en medarbejder ved navn [SKATs sagsbehandler], der tilsyneladende er en af de mange forskellige medarbejdere der har med sagen at gøre. Seneste sags nr. er oplyst med sagsid. [...], hvor der efterspørges regnskab for 2014. Dette ses derfor vedhæftet denne mail inkl. kørselsregnskab for indkomstårene 2011-2012-2013, til brug for jeres videre sagsbehandling, således jeg kan gå godtgjort mit tilgodehavende.

Fsv. angår fremtidige budgetter for de kommende indkomstår og foreløbigt regnskab for 2015 har SKAT ingen lovhjemmel til at få dette fremsendt. Ej heller giver det mening med budgetter, når det drejer sig om rådgivningsvirksomhed, hvor indkomst afhænger af hvilke virksomheder, der indgås aftale med, mht. projektudførelse og generel rådgivning om ledelse, certificering og effektivisering. Dette ville SKAT vide, såfremt de ellers havde indsigt i hvad virksomheden beskæftiger sig med.

Bilag: Regnskab 2014 ; Kørselsregnskab for indkomstår 2011 - 2012 - 2013 + tidligere fremsendte betalingspåmindelser for de seneste 3 måneder, der naturligvis ikke vil blive betalt, da jeg som tid- ligere nævnt har tilgodehavende hos SKAT inkl. tilhørende renter.

Der foreligger ingen nye oplysninger, der ændrer SKATs opfattelse og afgørelse af den 9. september 2014, hvor SKAT ikke anser din virksomhed som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

[...]”

Skatteankestyrelsen har anmodet Skattestyrelsen om at fremsende klagerens indsigelser dateret 14. januar 2015. Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at den anførte dato er forkert idet der er tale om klagerens henvendelse af 16. december 2015, samt bekræftet at afgørelserne er sendt inden høringsfristernes udløb.

SKATs afgørelse

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomståret 2011 anført følgende:

”[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 udløb den 1. maj 2015. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 1, nr. 1-7.

Den 25. juni 2014 foreslår SKAT at ændre din skat for indkomståret 2011, da du ikke er berettiget fradrag for underskud i virksomheden, da den ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig hen- seende. Afgørelsen herpå blev sendt til dig som en ny årsopgørelse for indkomståret 2011 den 9. september 2014.

I dine indsigelser den 14. januar 2016 til SKATs forslag af den 7. januar 2016, er der ingen nye op- lysninger, der ændrer ved SKATs opfattelse af afgørelsen truffet af SKAT den 9. september 2014.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at du for indkomståret 2011 ikke er berettiget til fradrag for underskud i virksomheden. Se herunder afsnit E.A.1.2.1 i den juridiske vejledning.

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

[...]”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomstårene 2012-2013 anført følgende:

”[...]

Der foreligger ingen nye oplysninger, der ændrer SKATs opfattelse og afgørelse af den 9. september 2014, hvor SKAT ikke anser din virksomhed som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det skal bemærkes, at betalingspåmindelserne fra SKAT vedrører restskat for indkomståret 2011 på 40.566 kr., jævnfør årsopgørelsen for 2011 med udskriftsdato den 9. september 2014.

SKAT imødekommer derfor ikke, at din indkomstskat ændres for indkomstårene 2012 og 2013, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

[...]”

SKAT har den 29. januar 2015 videresendt klagen til Skatteankestyrelsen sammen med et høringssvar. SKAT er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger i høringssvaret.

Skattestyrelsen er den 1. juli 2020 fremkommet med følgende bemærkninger i en supplerende udtalelse:

”[...]

I har bedt om den i afgørelsen nævnte indsigelse af 14. januar 2016 mod SKATs forslag.

Datoen er ikke korrekt angivet. Indsigelsen blev sendt af skatteyderen den 16. december 2015.

Vi sender udskrift fra vores sagsregistreringssystem Remedy, hvoraf henvendelsen fremgår.

Endvidere ønsker I at få klarlagt, hvorvidt der i afgørelsen for 2011 er foretaget en genoptagelse af sagen, herunder om der er sket materiel prøvelse af sagen, eller om sagen er afvist.

Til dette skal vi anføre, at Skattestyrelsen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har vurderet, om de af skatteyderen fremsendte oplysninger kunne medføre, at SKATs oprindelige afgørelse kunne anses at indeholde fejl eller mangler, der ville kunne kvalificeres som myndighedsfejl med den konsekvens, at der ville kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 - særlige omstændigheder.

Genoptagelse blev nægtet i afgørelse af 18. januar 2016, da det blev vurderet, at ingen af betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 var opfyldt.

[...]”

Skattestyrelsen har den 6. juli 2020 bekræftet over for Skatteankestyrelsen, at afgørelserne (af 18. januar 2016) blev udsendt 12 dage efter forslagene (af 7. januar 2016) og inden høringsfristerne (den 1. februar 2016) udløb, selvom klageren ikke var kommet med indsigelser.

Klagerens opfattelse

Klageren har til støtte for påstanden anført:

”[...]

Jf. seneste brev af d. 7. januar 2016 (forslag) og igen d. 18. januar 2016 (afgørelse), kan jeg udlede at SKAT fortsat ikke har styr på deres systemer/sagsbehandling og kan af samme årsag naturligvis ikke accepterer det fremsendte.

Som bekendt fremgår det af jeres skrivelse af I anmoder om at at få fremsendt oplysningerne, som I allerede har modtaget d. 16. december 2015.

Bemærk at der i det seneste brev (afgørelse dateret d. 18. januar 2016) anfører en frist, senest den. 18. januar 2016, vel at mærke samme dag som jeres brev er dateret...!?

Til jeres orientering er alle oplysninger allerede fremsendt via min skattemappe, hvilket blev foretaget d. 16. december 2015, såvel fyldestgørende kørselsregnskaber for alle indkomstår (2011-2012-2013) samt regnskab for 2014. Regnskab for 2014 var i øvrigt allerede indgivet sammen med selvangivelse i 2015..!!!

Oplysninger af d. 16. december 2015 fremgår af vedhæftede PDF-fil udskrevet d.d.

Mht. jeres uddybende oplysning om kørselsregnskaber, som I modtog d. 16. december 2015, fremgår såvel dato, antal kilometer samt desitnationer. Formål/destination har i samtlige tilfælde været virksomhedsbesøg/messedeltagelse eller anden faglig relaterede møder ifm. med mit erhverv som kvalitetskonsulent/ejendomsmægler. Det være sig potentiel aftaleindgåelse fsv. angår konsulentbistand og/eller præsentation af softwaresystem til brug forud for lovpligtig certificering.

Dette er forholdsvis let at verificere, såfremt I undersøgte de angivne adresseangivelser.

Da det tilsyndeladende er SKAT's medarbejdere der ikke er klar over hvad en konsulent- og rådgivningsvirksomhed beskæftiger sig med, vil den skat I fejlagtigt mener min virksomhed skal betale, selvfølgelig ikke blive indbetalt. For så vidt angår den SKAT der uretmæssigt er indbetalt (indkomstår 2011), ser jeg ikke anden udvej end at modregne beløbet i min fremtidige indkomst fsv. vedrører skat med renters virkning, når SKAT åbenbart ikke har til hensigt at tilbagebetale den rettidigt.

Hvis den mindste tvivl om ovenstående, imødeser jeg fremmøde i Landsskatteretten, hvor

sagens rette omstændigheder må blive afklaret.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på andet grundlag end det selvangivne, skal told- og skatteforvaltningen forinden udsende forslag til afgørelse og partshøre den skattepligtige herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Ved udsendelse af forslag, skal den skattepligtige varsles, at afgørelsen vil blive truffet i overensstemmelse med forslaget, med mindre den skattepligtige gør indsigelse indenfor den i forslaget anførte frist. Fristen kan ikke være mindre end 15 dage, regnet fra forslagets datering, med mindre anden frist er bestemt ved lov, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Udsendelse af forslag kan undlades, i det omfang afgørelse træffes efter anmodning fra den skattepligtige, og told- og skatteforvaltningen kan imødekomme anmodningen, eller told- og skatteforvaltningen og den skattepligtige i øvrigt er enige om afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3.

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 har karakter af garantiforskrift, og manglende overholdelse af garantiforskrifter vil som hovedregel bevirke afgørelsens ugyldighed, hvis ikke afgørelsesmyndigheden kan godtgøre, at manglen er konkret uvæsentlig.

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler. Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold. En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Det skal dog påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed. Derudover skal en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, have ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde.

I nærværende sag udsendes forslag til afgørelser den 7. januar 2016, hvor der gives frist til 1. februar 2015 for at komme med indsigelser.

Daværende SKAT sender den 18. januar 2016 (efter 12 dage) afgørelser i sagen. I afgørelserne er det anført at klageren er fremkommet med indsigelser til forslaget den 14. januar 2016. Dette har efterfølgende vist sig ikke at være korrekt, idet der var tale om oplysninger indsendt allerede den 16. december 2015, og inden klageren modtog forslaget.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har tilsidesat partshøringen i de to afgørelser af 18. januar 2016, idet klageren har modtaget en afgørelse inden høringsfristen udløb. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl i begge de påklagede afgørelser.

For så vidt angår indkomståret 2011, finder Landsskatteretten ikke at fejlen har ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde. Landsskatteretten har lagt vægt på, at SKATs afgørelse beroede på en vurdering af hvorvidt der var sket myndighedsfejl i den oprindelige afgørelse af 9. september 2014, som kunne medføre ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten finder ikke, at denne vurdering ville være anderledes selvom fristen for partshøring var blevet overholdt. SKATs afgørelse af 18. januar 2016 stadfæstes derfor idet sagsbehandlingsfejlen ikke har ført til en materiel urigtig afgørelse, som ville være urimelig at opretholde.

For så vidt angår SKATs afgørelse af 18. januar 2016 for indkomståret 2012 og 2013, finder Landsskatteretten at det ikke kan udelukkes at sagsbehandlingsfejlen har ført til en materiel urigtig afgørelse der ville være urimelig at opretholde. Landsskatteretten har lagt vægt på, at daværende SKAT ikke med rimelighed havde kunnet gå ud fra, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger fra klageren inden fristens udløb der kunne føre til et ændret resultat. Særligt er der henset til, at der ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, bl.a. skal lægges vægt på om der var udsigt til overskud, og idet klageren ikke har haft mulighed for at fremsende yderligere oplysninger i hele høringsperioden, har klageren ikke haft mulighed for at sandsynliggøre dette.

SKATs afgørelse af 18. januar 2016 for indkomstårene 2012 og 2013 er herefter at anse for ugyldig.