Kendelse af 13-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Faktiske oplysninger

SKAT (den nuværende Skattestyrelse) har modtaget særlige oplysninger om, at der har fundet indbetalinger sted på klagerens bankkonto.

SKAT har indkaldt klagerens bankkontoudtog samt anmodet om redegørelse og dokumentation for eventuelle større indbetalinger i banken, der ikke vedrører de pensionsydelser, som klageren har modtaget.

SKAT har fra klageren modtaget kontoudtog fra [finans1] kontonr. [...37] for indkomståret 2013 samt kontoudtog fra [finans2] regnr. [...] kontonr. [...32] for indkomståret 2013.

SKAT har endvidere modtaget kontoudtog fra [finans2] kontonr. [...32] for perioden 1. januar 2004 – 31. december 2007.

For indkomståret 2013 har SKAT fundet følgende ind- og udbetalinger på klagerens bankkonto for usædvanlige:

[finans1] Aktionærkonto nr. [...37]:

Klageren pådrog sig den 13. maj 1998 en arbejdsskade i ryggen ved et fald fra en stige. Den 23. februar 2004 fik han udbetalt arbejdsskade erstatning fra [virksomhed1] på 1.131.726 kr., som blev indsat på klagerens konto i [finans2].

Klageren har overfor SKAT forklaret, at han den 17. september 2013 indsatte 90.000 kr. kontant i gamle sedler i [finans1]. Sedlerne havde han haft liggende i hjemmet. De stammede fra forsikringsudbetalingen. Sedlerne skulle byttes til nye sedler i forbindelse med et muligt forestående køb af en Harley Davidson. Efter indbetalingen hævede klageren derfor beløbet igen i nye sedler. Der var alene tale om en ombytning af gamle sedler med nye sedler. Årsagen hertil var, at sælgeren ikke ønskede at modtage kontantbeløbet i gamle sedler og derfor var klageren nødt til at veksle beløbet til nye. Klageren har desuden forklaret, at han kunne få en rabat ved kontanthandel i hånden fremfor ved bankoverførsel i forbindelse med motorcykelhandlen. Handlen med motorcyklen blev dog ikke realiseret. Klageren havde i øvrigt glemt, at han havde pengene liggende i hjemmet. Indsætningen den 11. december 2013 på 90.000 kr. var de nye sedler, som klageren indsatte i banken igen.

Af indbetalingsbilag dateret 11. december 2013 fra [finans1] på indbetalingen af de 90.000 kr. er der manuelt noteret: ”gl. arb. skade fors. udb., som hævet og opbevaret”.

Klageren har endvidere overfor SKAT forklaret, at han nogle gange hævede 10.000 – 50.000 kr. i banken fra erstatningsudbetalingen og de kontanter, som han ikke brugte, havde han liggende i hjemmet.

Klageren har endvidere forklaret, at pengene også kunne stamme fra et ejendomssalg tilbage i 2004 eller 2005. Dette er ikke dokumenteret.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han er fritidsfisker, men fanger kun fisk til eget forbrug. Han har et garn og 3 sæt ruser. Han har egen båd, som han købte i 2006 for 236.000 kr. og som han betalte kontant. Pengene hertil kom fra erstatningen. Han giver årligt 2.000 kr. for at have båden liggende i havnen og betaler 500 kr. for at ligge den i vandet og for at tage den op.

Klageren modtog i 2013 offentlig førtidspension med i alt 130.956 kr. samt pension fra [virksomhed2] A/S på 60.806 kr. og [virksomhed1] A/S – Arb. skade på 46.248 kr. Derudover modtog han skattefri pensionsydelse på i alt 33.864 kr.

Klagerens maskinelt beregnede privatforbrug i henhold til SKATs kontroloplysninger udgjorde for indkomståret 2012 191.035 kr. og for indkomståret 2013 106.657 kr. før SKATs ændring af skatteansættelsen for 2013.

Klagerens husstand bestod i 2012 og 2013 af klageren.

Han ejer og beboer ejendommen [adresse1], [by1] på [ø1]. Klageren købte ejendommen den 1. juni 1991. Grundens areal er på 1.034 m². På ejendommen er et parcelhus opført i 1913 på 170 m² fordelt på 2 plan. Derudover er der et udhus på 84 m².

Ejendommen var pr. 31. december 2013 vurderet til 630.000 kr. Ejendomsskatten for ejendommen var 1.571 kr. i 2013 og ejendomsværdiskatten var 1.488 kr.

Klageren havde ifølge SKATs kontroloplysninger R75 i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ingen registreret gæld. Han havde et indestående på bankkonto på 33.377 kr. pr. 31. december 2011, 31.794 kr. pr. 31. december 2012 og 118.083 kr. pr. 31. december 2013.

Ifølge SKATs kontroloplysninger R75 ejede klageren i 2013 følgende køretøjer/anhængere:

Klagerens faste udgifter til energiselskab, forsikring, ejendomsskat, telefon, vand, vægtafgift, forsyning, tv licens m.v. er betalt via klagerens bankkonto i [finans1].

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han har talt sammen, at han har brugt ca. 24.000 kr. til mad m.v.

Følgende hævninger i dagligvarebutikker ses af klagerens bankkontoudskrift fra [finans2] kontonr. [...32] i indkomståret 2013. Der er endvidere angivet automathævninger:

Derudover er der fra kontoen i [finans2] hævet udgifter til brændstof, byggemarkeder, færge, camping, [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14] samt 4 netkøb i Storbritannien for i alt ca. 800 kr.

Ifølge Statistikbanken, Danmarks Statistik udgjorde et gennemsnitligt forbrug for en husstand med en enlig under 60 år uden børn i 2013 187.615 kr.

Ifølge Skattestyrelsens oplysning har SKAT modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet den 10. februar 2015.

Af SKATs sagsnotat fremgår, at SKAT har indkaldt materiale i sagen. Det fremgår, at SKAT den 30. marts 2015 (fejlagtigt angivet 2013) har modtaget materiale delvist. Den 28. april 2015 har de modtaget resterende kontoudskrifter fra [finans2].

SKAT har den 8. oktober 2015 udsendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse.

Den 26. oktober 2015 har SKAT modtaget kontoudskrifter vedrørende konto [...32] for årene 2004-2007.

Den 29. oktober 2015 har SKAT sendt afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 230.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder, at du i indkomståret 2013 har haft skattepligtig indkomst, som du har undladt at selvangive eller i øvrigt at underrette SKAT om.

Efter SKATs opfattelse anses følgende indbetalinger på din aktionærkonto i [finans1], at stamme fra ubeskattede, men skattepligtige ikke dokumenterede midler:

[finans1] Aktionærkonto nr. [...37]:

Du har forklaret, at du den 17.09.2013 indsatte 90.000 kr. kontant i gamle sedler i [finans1]. Sedlerne skulle byttes til nye sedler i forbindelse med et mulig forestående køb af en Harley Davidson.

Derfor hævede du ved samme lejlighed beløbet igen i nye sedler. Der var alene tale om en ombytning af sedler. Sælgeren af motorcyklen ville ikke have de gamle sedler og derfor vekslede du dem til nye. Handlen blev dog ikke til noget.

Indsætningen den 11.12.2013 på samme beløb 90.000 kr. er de nye sedler, som du hævede til den forgæves handel med motorcyklen.

Du har forklaret, at de 90.000 kr. som du oprindeligt havde liggende derhjemme i gamle sedler, stammede fra år 2000, hvor du fik udbetalt en arbejdsskadeserstatning på omkring 1 mio. kr. Som dokumentation herfor har du indsendt et brev dateret 13. januar 2004 fra Arbejdsskadesstyrelsen.

Det fremgår af brevet, at du i brev af 22. december 2003 havde forespurgt om størrelsen af en eventuel kapitalisering af erstatningen for tab af erhvervsevne. Det fremgår af brevet, at hvis du valgte at få kapitaliseret maksimalt af den tilkendte løbende ydelse ville det medføre en éngangsudbetaling på 1.131.726 kr.

Du har efterfølgende indsendt kontoudtog fra [finans2] vedrørende udskrifter fra konto [...32] for årene 2004 – 2007.

Det fremgår af kontoudtogene, at du har modtaget erstatning i 2004.

Du har gjort gældende, at du nogle gange hævede 10.000 – 50.000 kr. i banken fra erstatningen og de kontanter, som du ikke løbende brugte havde du liggende i hjemmet. Beløbet på 90.000 kr. i de gamle sedler skulle stamme herfra.

Du har fremlagt kontoudtog fra [finans2] vedrørende en af dine bankkonti, der viser, at du i årene 2004 – 2007 løbende har hævet større kontante beløb.

SKAT må nære betænkelighed ved at det indsatte beløb på kr. 90.000 kr. i 2013 stammer fra hævninger foretaget i 2004 – 2007.

SKAT anser det ikke for fyldestgørende dokumenteret, at du i flere år har haft et kontant beløb på 90.000 kr. liggende i gamle sedler, der netop skulle stamme fra kontant hævninger i banken hidrørende fra erstatningsudbetalingen, men som du havde glemt at du havde liggende.

Forklaringerne skal understøttes af objektive beviser eller sandsynliggøres med beviser af tilstrækkelig vægt. Fremlæggelse af forklaringer findes ikke alene at kunne tillægges nogen vægt.

Der skal henvises til den restriktive praksis, der er på området herunder kan der henvises til følgende domme:

Østre Landsret af 28. januar 2004 gengivet i SKM 2004.84ØLR

Højesteretsdom af 17. juni 2005 med tilhørende Landsretsdom af 17. juni 2004 gengivet i SKM2005.275.

Østre Landsretsdom gengivet i SKM 2015.633ØLR.

Dine forklaringer er ikke understøttet af objektive klare beviser.

De foretagne kontante hævninger i 2004 – 2007 kan være anvendt til forbrug i disse år.

Du har oplyst, at du er fritidsfisker og at du tilbage i 2006 købte en båd kontant for 239.000 kr.

Nogle af de hævede kontanter må således været anvendt til betaling af båden.

Du har ifølge vore oplysninger købt en campingvogn Bürstner 5321, der er indregistreret den 28.05.2004. Du har hævet kontant 200.000 kr. den 21.05.2004. Du har købt en Mercedes Benz Vito der er indregistreret den 31.08.2004. Du har hævet to større beløb den 02.09.2004, der kan være anvendt til betaling af bilen.

Du har hævet et større valutabeløb på 55.235 kr. den 30.04.2004, der efter SKATs opfattelse eventuelt kan være anvendt til rejse og ophold.

Der finder hævninger sted til formentlig anskaffelser til hjemmet. I 2006 er der købt et [virksomhed15], hvorfor din ejendom kan være blevet renoveret og nogle af hævninger kan også være anvendt dertil.

SKAT finder ikke, at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at de kontante hævninger, der finder sted i årene 2004 – 2007 ikke løbende er anvendt til forbrug i årene op til 2013.

Ligeledes finder SKAT, at der er tale om usædvanlig disposition, at der hæves større kontante beløb, der opbevares i hjemmet. Der er til kontoen i [finans2] tilknyttet et kreditkort. Der skal henses til risikoen for, at de kontante beløb kan gå tabt ved brand, røveri m.v. på trods af, at de er gemt af vejen i huset uden mulighed for, at andre skulle kunne finde dem. Videre er det ikke sædvanligt, at man har glemt at have et så betydeligt beløb liggende hjemme i gamle sedler.

Du har også fremkommet med en forklaring om, at pengene eventuelt stammede fra salg af en ejendom. Dette finder SKAT heller ikke for værende dokumenteret.

SKAT anser det følgende ikke for fyldestgørende dokumenteret, at du har haft en kontant pengebeholdning liggende i hjemmet på 90.000 kr. bestående af i gamle sedler hidrørende fra udbetaling af erstatning fra Arbejdsskadesstyrelsen.

SKAT anser det heller ikke for dokumenteret, at indbetalingen i banken den 11.12.2013 på kr. 90.000 kr. består af de samme nye sedler, du hævede den 17.09.2013.

SKAT nærer således betænkelighed ved, at anse de af dig fremførte synspunkter for at være et udtryk for de faktiske forhold. SKAT finder ikke, at du har ført et sikkert bevis for, at de foretagne indbetalinger i banken den 17.09.2013 på kr. 90.000 og kr. 90.000 den 11.12.2013 skulle stamme fra opsparede midler fra en skattefri erstatningsudbetaling.

Dine indkomst- og formueforhold herunder de faktiske foretagne private hævninger levner ikke plads til de foretagne kontante indbetalinger.

Midlerne anses følgende for at hidrøre fra ubeskattede midler, der findes at være skattepligtig indkomst..

Indsætningerne på aktionærkonto nr. [...37] i alt kr. 180.000 kr. beskattes derfor med henvisning til statsskattelovens § 4.

2. [diverse2]

2.1 De faktiske forhold

(...)

En gennemgang af de faktiske private hævninger til løbende forbrug ekskl. de faste udgifter viser, at der er flere perioder, hvor der ikke finder hævninger sted til almindelig forbrug:

I perioden fra den 18.03.2013 til den 02.04.2013 finder der ingen almindelige hævninger sted til forbrug bortset fra en hævning ”[virksomhed16]” og en hævning i ”[virksomhed6]”.

I perioden 14.03.2013 – 19.04.2013 finder der ingen faktiske hævninger sted til almindelig forbrug udover ovennævnte hævninger, benzintankninger og køb af blomster kr. 700. Der finder ingen kontante hævninger sted og ingen hævninger i f.eks. dagligvarebutikker m.v. til mad osv.

I maj måned finder der kun en hævning sted den 27.05 i [virksomhed17] foruden nogle få benzintankninger.

I juni måned finder der enkelte hævninger sted.

I juli måned finder der enkelte hævninger sted.

I september måned finder der ingen hævninger sted i f.eks. dagligvarebutikker og der finder ingen kontante hævninger sted (bortset set fra hævningen på 90.000 kr. som nævnt i sagsfremstillingens punkt 1). Enkelte benzintankninger.

I oktober finder der ingen hævninger sted før den 10.10.2013. I december måned finder der en enkelt hævning sted den 27.12.2013 i [virksomhed17].

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af de faktiske forhold under afsnit 2.1 har der i flere perioder ikke fundet private hævninger sted til almindeligt forbrug udover de faste udgifter, enkelte benzintankninger og [virksomhed16] hævninger m.v.

Efter SKATs opfattelse indikerer dette, at alle indtægter ikke er selvangivet.

De selvangivne indkomster findes således ikke at have levnet plads til et tilstrækkeligt og antageligt privatforbrug for dig.

Desuden er der et fald i det beregnede privatforbrug fra 191.035 kr. i 2012 til 106.657 kr. i 2013.

Alene henset til, at den selvangivne indkomst i indkomståret 2013 ikke findes at have levnet dig plads til et efter forholdene sandsynligt privatforbrug kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Der skal henvises til domstolspraksis, hvorefter der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten alene, hvis dit privatforbrug er helt ekstraordinært lavt. Se HRD af 21. juni 1967 i UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR

På ovennævnte grundlag forhøjes din indkomst derfor skønsmæssigt med 50.000 kr., jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Der er ved skønnet henset til, at der i flere perioder ikke finder hævninger sted til mad og andre daglige fornødenheder.

Den foretagne indkomstforhøjelse fører ikke til et privatforbrug, der er højere end sandsynligt.

Dine bemærkninger har ikke givet SKAT anledning til at ændre skønnet eller skønnets størrelse.

(...)”

Skattestyrelsen har på forespørgsel overfor Skatteankestyrelsen anført, at klageren i indkomståret 2013 havde enkle økonomiske forhold jævnfør bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelsen.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er til stede. Se § 3 i bekendtgørelsen nr. 534 af 22. maj 2013.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan skattemyndighederne genoptage skatteansættelsen, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller forkert grundlag. Vurdering mindst groft uagtsomt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 230.000 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet vurdering.

Klageren har anført følgende:

(...)

Forhold 1

Forholdet angår spørgsmålet om, hvorvidt to indbetalinger af hver kr. 90.000 til min klients bankkonto i [finans1] stammer fra ikke selvangiven indkomst og dermed er skattepligtig.

SKAT har ved afgørelse af 29. oktober 2015 (bilag 1) fundet, at indbetalingerne ikke er dokumenterede og dermed er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Forhold 2

Forholdet angår spørgsmålet om, hvorvidt min klient har haft indtægter, der ikke er selvangivet.

SKAT har ved afgørelse af 29. oktober 2015 (bilag 1) skønsmæssigt forhøjet min klients indkomst med kr. 50.000 idet SKAT finder, at min klients privatforbrug har været usandsynligt lavt, og at der ikke har fundet private hævninger sted til almindeligt løbende privatforbrug.

------------------

Min klient arbejdede før 2004 som matros for [virksomhed16] på [...] færgen.

I 2004 fik han en arbejdsskade, idet han i forbindelse med sit arbejde faldt ned af en stige og som følge heraf, blev han opereret i ryg, skulder og ben.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede hans mengrad til mellem 40 og 50 procent, og han fik derfor udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne på kr. 1.131.726.

Beløbet kom til udbetaling i 2004.

Selvom erstatningsbeløbet blev kapitaliseret, modtager min klient stadig løbende udbetalinger fra forsikringsselskabet.

Min klient blev efter sin arbejdsskade tildelt førtidspension.

Herudover modtager min klient pension fra [virksomhed2]

Den 7. december 2004 solgte min klient ejendommen beliggende [adresse2], [by1].

Huset blev solgt til en købesum på kr. 110.000. Købesummen blev berigtiget således, at der er sket løbende udbetalinger fra køber af ejendommen til min klient.

Den 12. juli 2005 solgte min klient ejendommen [adresse3], [by1] til en kontantkøbesum på kr. 705.000.

Min klient har således i perioden 2004 til 2013 fået udbetalt flere større beløb samt løbende ydelser i form af forsikringsbeløb og pension.

Min klient havde valgt at have større kontantbeløb liggende i hjemmet.

Han havde til tider haft beløb i størrelsesordenen 300.000 til 500.000 kr. liggende i hjemmet. Dette var blandt andet fordi, at han ønskede at købe en båd, hvor han skulle have mulighed for at handle med det samme og oftest i weekender. Hvis han skulle forlade sig på banken, skulle han bestille beløb i den størrelsesorden flere dage i forvejen.

Vedrørende forhold 1 henviser SKAT i afgørelse af 29. oktober 2015, side 2 (bilag 1) til to posteringer på min klients bankkonto i [finans1] den 17. september 2013 og en postering den 11. december 2013.

Pågældende posteringer var en simpel veksling af gamle sedler til nye sedler i forbindelse med forestående køb af motorcykel, hvor sælger ønskede handlen berigtiget med nye sedler.

Købet af motorcyklen blev aflyst, hvorfor min klient i december 2013 indsatte beløbet på sin bankkonto i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, hvor han frygtede sin bortgang.

Min klient har levet meget sparsommeligt og blandt andet levet af eget fiskeri og hjemmedyrkede grøntsager.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 29. oktober 2015 (bilag 1) hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres herunder gældende, at min klient ikke har oppebåren anden indkomst end den selvangivne.

Det skal yderligere gøres gældende, at min klients privatforbrug ikke er i den størrelsesorden, som skønnet af SKAT.

(...)”

Ved skrivelse af 8. oktober 2017 har klagerens repræsentant supplerende anført:

”(...)

Forhold 1

Spørgsmålet om, hvorvidt to indbetalinger af hver 90.000 kr. til min klients bankkonto i [finans1] stammer fra ikke-selvangiven indkomst og dermed er skattepligtige.

Forhold 2

Min klients privatforbrug findes af SKAT for at have været usandsynligt lavt i 2013, hvorfor SKAT skønsmæssigt har forhøjet privatforbruget med 50.000 kr.

Ad forhold 1) To indbetalinger af hver 90.000 kr.

For så vidt angår forhold 1 finder SKAT, at de to indbetalinger henholdsvis den 11. september 2013 og 11. december 2013 på hver 90.000 kr. ikke er dokumenteret som ikke-skattepligtig indkomst.

Min klient har i den forbindelse oplyst, at den første indbetaling fandt sted, fordi han havde nogle gamle sedler liggende hjemme, som han ønskede at veksle til nye sedler i forbindelse med et forestående køb af en motorcykel. Dette forklarer samtidig, at min klient selvsamme dag igen hæver de 90.000 kr.

Sælgeren af motorcyklen ønskede, at handlen skete kontant, hvorved min klient også kunne opnå en rabat, hvorfor denne handlemåde klart var at foretrække. Handlen af motorcyklen gik dog ikke igennem, hvorfor min klient igen vælger at indsætte de selvsamme 90.000 kr. på sin konto den 11. december 2013.

SKAT nærer betænkelighed ved, at de 90.000 kr. stammer fra kontanthævninger, som min klient har foretaget tilbage i 2004-2007. Ved et nærmere kig på kontoudtogene fra 2004-2007, fremgår det imidlertid tydeligt, at man klient foretager mange kontanthævninger på større beløb.

Ved gennemgang af min klients kontoudtog i perioden kan det hurtig konstateres, at 90.000 kr. i den forbindelse ikke er usædvanligt at hæve i kontanter for min klient. Ved gennemgang af kontanthævningerne i første halvår af 2005 får man et tydeligt billede af hans generelle kontanthævninger i perioden 2004-2007.

Kontanthævninger i første halvår af 2005

I alt er der således foretaget kontanthævninger i første halvår af 2005 for 307.000 kr. Generelt fulgte perioden 2004-2007 samme mønster som første halvår af 2005 i forhold til min klients kontanthævninger.

SKAT anførte i sin afgørelse af 29. oktober 2015, at de 90.000 kr., som min klient indsatte på sin konto 17. september 2013, ikke kunne være penge, han havde haft liggende fra tidligere kontanthævninger.

SKAT var af den opfattelse, at de mange kontanthævninger i stedet måtte have finansieret større anskaffelser, som min klient har foretaget sig.

Min klient købte i 2006 en båd kontant for 239.000 kr., hvoraf SKAT mener, at kontanthævningerne i perioden 2004-2007 måtte have finansieret denne. Den 9. august 2006 hæver min klient 170.000 kr., som udgør størstedelen af betalingen til båden. Derfor må SKATs påstand om, at det er kontanthævningerne i perioden 2004-2007, som udgør betalingen af båden afvises, idet størstedelen af betalingen bliver hævet i forbindelse med købet.

Tillige mener SKAT, at kontanthævningerne i perioden 2004-2007 måtte have finansieret den bil, som min klient købte med indregistreringsdato 31. august 2004. Heraf fremgår det direkte af kontoudtoget fra 2004, at der den 2. september 2004 er blevet indbetalt 165.000 kr. til bilforhandleren [virksomhed18] i [by2].

Dermed må SKATs påstand om, at det er kontanthævningerne i perioden 2004-2007, som udgør betalingen af bilen afvises, idet betalingen af bilen kan dokumenteres direkte af min klients kontoudtog.

Dermed kan det med rimelighed afvises, at kontanthævningerne i perioden 2004-2007 udelukkende har finansieret større anskaffelser. Derfor er det endog meget sandsynligt, at min klient har haft et kontantbeløb på i hvert fald 90.000 kr. liggende i hjemmet, som han har villet indsætte i banken den 17. september 2013 for derefter straks at hæve dem igen, således han kunne betale sælgeren med nye sedler.

I forbindelse med min klients sygdomsforløb, indsatte han de selvsamme 90.000 kr. på sin konto igen, således hans arvinger ville kunne få andel i pengene i det tilfælde, at han ikke ville overleve sygdomsforløbet.

Ad forhold 2) [diverse2] 2013

I forbindelse med SKATs skønsmæssige forhøjelse af min klients privatforbrug på 50.000 kr., jf. afgørelsen af 29. oktober 2015, lægger SKAT i særdeleshed vægt på, at udviklingen i privatforbruget er fra 191.035 kr. (2012) til 106.657 kr. (2013).

Heraf finder SKAT det betænkeligt, at der i perioden 18. marts - 2. april 2013 kun har fundet to hævninger sted til privatforbrug, således til ”[virksomhed16]” og til ”[virksomhed6]”. I den forbindelse kan det af kontoudtogene udledes, at min klient købte ind for 3.533,95 kr. i ”[virksomhed6]”. Et indkøb af en sådan størrelse rækker selvsagt langt med kun én person i husholdningen, hvorfor dette forhold næppe kan anses som specielt besynderligt.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning A.B.5.3.3. under punktet ”antageligt privatforbrug under hensyn til rådighedsbeløbet ved gældssanering”, at man ved afvejningen af, om et privatforbrug er antageligt eller ej, lægges vægt på satserne for rådighedsbeløb i forbindelse med gældssanering. Disse satser udgør altså en målestok for, hvad der som minimum antages for værende et antageligt privatforbrug.

I 2013 udgjorde satsen 5.750 kr. for en enlig person, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 4. Dermed udgør et antageligt privatforbrug ifølge den Juridiske Vejledning altså minimum 69.000 kr. årligt. Heraf havde min klient et forbrug på 106.657 kr., hvilket er væsentligt over, hvad SKAT her konkret anser som minimalt årligt privatforbrug.

Min klient levede generelt meget sparsommeligt i 2013, hvor han især levede af sit fiskeri og sine hjemmedyrkede grøntsager. Det forhold, at min klient levede meget sparsommeligt, hænger også sammen med min klients helbred i 2013.

Min klient var igennem et længere sygdomsforløb i løbet af 2013, hvor han led af dårlig mave, stress, depression og hjerteproblemer. Dette er SKAT, ifølge afgørelsen af 29. oktober 2015, bekendt med. Sygdomsforløbet resulterede i, at min klient blev indlagt.

I forbindelse med sygdomsforløbet er kendte bivirkninger til dårlig mave, stress og depression mindre overskud til at klare hverdagens nødvendigheder samt mindsket appetit. I den forbindelse er det nærliggende at forbinde disse bivirkninger med det reducerede privatforbrug.

I henhold til relevant retspraksis vedrørende forhold 2 bør TfS1997,63 nævnes. I denne sag fandt Østre Landsret ikke, at der var grundlag for skønsmæssigt at forhøje skatteyderens privatforbrug. Baggrunden for skatteyderens lave forbrugsvaner var netop, at vedkommende levede meget sparsommeligt og i høj grad levede af frugt og grøntsager fra egen have.

Derudover var vedkommende også selvforsynende med kød, idet han indimellem slagtede en kalv og opbevarede det i fryseren, således han havde kød til længere perioder.

Dermed må der med rimelighed ud fra denne afgørelse sluttes, at man som skatteyder lovligt kan leve en sparsommelig tilværelse, hvor man primært lever af egne frugt og grøntsager, samt hvad man fanger af fisk eller kød i naturen, uden man derved skal risikere at blive beskattet af en supplerende fiktiv indkomst.

Må som følge heraf gøres gældende, at SKATs forhøjelse på 50.000 kr. af min klients privatforbrug i 2013 ikke kan være korrekt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indsætningerne den 17. september og 11. december 2013

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det påhviler klageren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan det efter omstændighederne påhvile skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsat et relativt betydeligt kontant pengebeløb på 90.000 kr. henholdsvis den 17. september 2013 og 90.000 kr. den 11. december 2013. Der er den 17. september 2013 hævet 90.000 kr.

Indsætning den 17. september 2013

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet på 90.000 kr., indsat på klagerens bankkonto i [finans1] den 17. september 2013 stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvor pengene stammer fra. Det ses ikke ved objektive konstaterbare forhold, at være dokumenteret, at der skulle være tale om penge fra erstatning udbetalt i indkomståret 2004. At der er hævet kontante beløb på klagerens bankkonto i indkomstårene 2004-2007, dokumenterer ikke, at beløbet indbetalt den 17. september 2013 og således 6-9 år senere, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Af dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt. fremgår, at SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Klageren havde i indkomståret 2013 enkle økonomiske forhold i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør § 2.

Ændringer vedrørende indkomståret 2013 skal være varslet senest den 30. juni 2015. SKAT har sendt forslag til ændring af skatteansættelsen for 2013 den 8. oktober 2015.

Af samme bekendtgørelses § 3 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

En ansættelse af indkomstskat kan ekstraordinært foretages eller ændres af SKAT hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Af Østre Landsrets dom af 13. oktober 2017 gengivet i SKM2017.623.ØLR fremgår, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, også gælder ved en ekstraordinær ansættelse omfattet af bekendtgørelsens § 3. En ansættelse skal være foretaget senest 3 måneder efter varslingen er afsendt.

SKAT ses tidligst den 28. april 2015, hvor de modtager bankkontoudtog fra [finans2], at have et fornødent grundlag til at varsle en ændring af klagerens skatteansættelse. SKAT sendte den 8. oktober 2015 et forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for 2013 og således mindre end 6 måneder efter kundskabstidspunktet. SKAT sendte afgørelse den 29. oktober 2015 og således mindre end 3 måneder efter forslaget. Ændringerne er således foretaget inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Indsætning den 11. december 2013

Henset til, at indsætningen beløbsmæssigt svarer til hævningen mindre end 3 måneder tidligere, den 17. september 2013, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, at indsætningen på klagerens bankkonto den 11. december 2013 stammer fra hævningen foretaget den 17. september 2013, og derfor ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Klagerens indkomst nedsættes med 90.000 kr.

Privatforbrug

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Et lavt privatforbrug kan i visse tilfælde danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

Henset til klagerens løbende forbrug og kontanthævninger i henhold til bankkontoudskrifter og det oplyste om klagerens levevis, boligøkonomi og øvrige ejendele ses der ikke at være grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse skønsmæssigt med yderligere 50.000 kr. på baggrund af privatforbruget.

Klagerens indkomst nedsættes med 50.000 kr.